KOMMUNE FORFØLGER FEDE OG SYGE

Transkript

1 KOMMUNE FORFØLGER FEDE OG SYGE Karin Nielsen kan ikke få pension, fordi hun nægter farlig rygoperation. NR AUGUST 2011 MARTIN BRYGMANN: GAKKEDE GRIN VIND BILLETTER Ølfest med Johnny Reimar GRAVID FYRET: KRONER I ERSTATNING TYSKER I DANSK LASTBIL: KRONER I LØN CHAUFFØR-TIP: SIKKER SKOLESTART LO PLUS: 25% PÅ FALCK AUTOHJÆLP 17-ÅRIG ELEV: JEG FØLTE MIG SOM SLAVE

2 SÆT PRIS PÅ DEM DU HAR TILLID TIL Nu kan du være med til at sætte pris på det arbejde din tillidsvalgte gør F har besluttet, at der i år skal gives en pris til en tillidrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant i hver region. Det har vi gjort, fordi vi i 3F mener at vores tillidsvalgte fortjener påskønnelse for det store arbejde han eller hun gør i dagligdagen. Den tillidsvalgte er en vigtig repræsentant for 3F og kollegerne på arbejdspladsen. Det er også ham eller hende der: holder hånden under samarbejdet sørger for stemningen i afdelingen. får hænder til at mødes i håndtryk til fordel for bedre arbejdsvilkår arbejder for medlemmernes behov hjælper dig til en rigere dag og et mere skånsomt arbejdsmiljø har hjulpet med at tale din sag hvis du selv syntes det var svært. Du skal hjælpe med at indstille Det er nemlig dig der ved hvem der har fortjent denne påskønnelse allermest, det er dig der ser og oplever dette menneske gøre en indsats hver dag. De udvalgte tillidsvalgte bliver, udover kåringen, belønnet med et weekendophold på en af vores skoler sammen med familien. Blandt de klubber der har indstillet, trækker vi lod om 3.000,00 kroner. Pengene skal gå til et fælles arrangement for 3F-medlemmerne på arbejdspladsen. Indsatsen fra dig består kun I at udfylde skemaet som du kan finde på Sidste frist er lørdag den 10. september 2011

3 Indhold SKRAB OG VIND PÅ FAGBLADET3F.DK Fagbladet 3F er på nettet hver dag med nyheder, baggrund og gode tip. Og hver dag har du mulighed for at skrabe et lod i konkurrencen om en lækker iphone 4, et Nikon digitalkamera eller en lille schweizerkniv med USB-stik og lampe. Skrab, og se straks, om du har vundet på 30 Chauffør sørger for sikker skolestart Hans Henrik Holmark kører lastbil og lærer børn, hvordan de færdes sikkert i trafikken. VIND iphone Tema Helbred på spil Karin Nielsen har sagt nej til en rygoperation, og selvom hun kun vejer 77 kilo, kræver kommunen, hun skal tabe sig for at få førtidspension. Hun er blot en af flere 3F ere, der oplever strengere krav for at få sociale ydelser kroner til fyret gravid Seva Avramova Antimova blev fyret fra sit job som opvasker, selvom hun var gravid. Det kostede arbejdsgiveren ni måneders løn. 11 Besked til syg: Ta dig sammen Tom Jensen, 48, har diskusprolaps, ødelagte skuldre og svær depression. Kommunen mener, han skal finde sig et job årig: Jeg følte mig som slave Christina Fjord, 17, fik 0 kroner i løn efter fire måneder som elev hos landmand: Jeg følte mig som en slave, siger hun kroner i løn bag rattet Tyske Bjørn Michael Pedersen får kroner i løn om måneden for at køre lastbil i Danmark. 36 På job i smart tøj Det er smart at gå på job i tøj med stil. Kansas i Odense leverer moderigtigt arbejdstøj. 44 Av mit knæ! Ventede seks år med lægebesøg Johnny Jonas fik ondt i knæet for seks år siden, men holdt det hen med piller. Da han endelig kom til lægen, fik han en alvorlig diagnose job forsvinder på lille ø Politikere og lokalbefolkningen kæmper forgæves: Forsøgsstation på øen Lindholm lukker - og 100 job forsvinder. 60 Får vi efterlønspenge tilbage? Læs svaret på, om bidrag til efterlønsordningen betales tilbage, hvis regeringen får held til at forringe efterlønnen., 26 Martin Brygmann: Gakkede grin Han er aktuel med en-mandsshowet De fleste ulykker sker med lemmet. Mød Martin Brygmann, der elsker det gakkede grin. 2 Ring Fagforening 24 timer til 3F døgnet rundt på FAGBLADET3F 67 Tømrer rejser ud i verden 26-årige Michael Andersson bruger sit job som tømrer til at rejse og opleve verden. Læs mere på Er Fagbladet forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, kan du henvende dig her: PostDanmark kundeservice: Telefon: [email protected] Bladkompagniet: Telefon [email protected] Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Telefax [email protected] Hjemmeside: Chefredaktør: Palle Smed Redaktør: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen, Jonas Højlund og Henrik Lilholt Layout: Lars Julsgård Thomsen Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Stibo Graphic Miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli december 2009, oplaget er fra 1. januar eksemplarer ISSN Annoncer: DG Media Telefax: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret. Forsidefotos: Kennet Havgaard og Joachim Rode FAGBLADET NR

4 AF SIGNE HØJGAARD NIELSEN Foto: Harry Nielsen Seva Avramova Antimova blev fyret fra sit job som opvasker på Fisketorvet i København, mens hun var gravid. Det har hun nu fået ni måneders løn for i erstatning. Gravid knoklede 13 timer om dagen RUMÆNSKE SEVA Avramova Antimova arbejdede timer om dagen som opvasker seks dage om ugen, mens hun var gravid. Et hårdt arbejde med mange tunge løft af bakker, stegepander, tunge gryder og mange tallerkner. Det hårde job var lige ved at koste hendes ufødte barn livet. Da Seva Avramova Antimova var knap fem måneder henne, gik hun til lægen med plukveer. Lægens besked var klar. Hvis ikke Seva Avramova Antimova kom ned på fire timers arbejde om dagen, ville hendes ufødte barn ikke have mange chancer. Fyret efter lægebesøg Seva Avromova gik til sin chef og fortalte ham, at hun ikke måtte arbejde så mange timer. Hun turde ikke bede om at gå fra timer om dagen til de fire timer, som lægen havde anbefalet. Så hun nøjedes derfor med at bede om at komme ned på otte timer. FYRET Chefen tilbød at fyre og genansætte hende til kroner om måneden for otte timers arbejde seks dage om ugen. - Jeg begyndte at græde. I ni måneder havde jeg knoklet timer om dagen uden nogensinde at beklage mig. Nu, hvor jeg havde brug for hjælp, var der ingen forståelse, siger Seva Avramova Antimova. 3F: Svinsk behandling 3F havde længe haft indtryk af, at arbejdsforholdene ikke altid er, som de skal være, på Fisketorvet, hvor Seva Avramova Antimova arbejdede på en restaurant. Da hun kontaktede 3F Hotel og Restauration, lagde 3F sag an mod arbejdsgiveren. 3F vandt sagen og sikrede den nu 37-årige kvinde en erstatning på kroner for at blive ulovligt fyret som gravid. - Det er ganske enkelt noget svineri at lade en gravid kvinde arbejde 75 timer om ugen og fyre hende, når hun beder om at få en almindelig arbejdsuge for ikke at miste sit barn, siger faglig sekretær i 3F Hotel og Restauration, Jan Mathisen. Folks helbred på spil Han mener, at sagen kaster nyt lys over, hvor elendige arbejdsvilkårene er for udlændinge, der kommer hertil for at arbejde. - Det er på tide, at folk får øjnene op for, at det har alvorlige konsekvenser, når udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet. Det handler ikke kun om penge, men også om folks liv og helbred, siger han. Seva Avramova Antimovas tidligere chef afviser, at hun arbejdede timer om dagen. Han mener ikke, at dommen er fair, men har accepteret den. - Der har været gensidige misforståelser, men det er lang tid siden nu. Sket er sket, siger Mustafa Bayram. P Seva Avramova Antimova arbejdede timer om dagen seks dage om ugen, selvom hun var gravid. Da hun var fem måneder henne, bad hun chefen om færre timer - i stedet blev hun fyret. 4 FAGBLADET NR

5 HVER FEMTE ER UDLÆNDING Lidt over hver femte medarbejder i hotel- og restaurationsbranchen er udlænding eller har udenlandsk baggrund. I hovedstaden er der endnu flere fra fremmede himmelstrøg. I København har hver tredje i branchen udenlandsk baggrund. Kilde: Danmarks Statistiks seneste tal fra januar OM FYRING OG GRAVIDITET Din chef må ikke afskedige eller bortvise dig, når du er gravid. Hvis han eller hun alligevel gør det, kan du kræve at blive genansat. Hvis det ikke er muligt, kan du kræve en godtgørelse. Det er din arbejdsgiver, som skal bevise, at du ikke blev afskediget, fordi du er gravid. Du er beskyttet mod afskedigelse, uanset hvor kort tid du har været ansat og i hele perioden fra du eller din partner er gravid og helt indtil du genoptager arbejdet efter din orlov. FAGBLADET NR

6 Leder Det er blevet markant sværere at få tilkendt en offentlig ydelse. Antallet af klagesager stiger. Målet er først og fremmest at spare penge. Det gør fremtidsudsigten for regeringens seniorførtidspension endnu mere dyster. VI SKAL ALLE IGENNEM DET SAMME NÅLEØJE En kvinde i Holbæk siger nej til en risikabel operation i ryggen og bliver nægtet førtidspension. En anden kvinde i Rødovre siger nej til elektrochok og får afslag på sygedagpenge. Og en to meter høj solidt bygget jord- og betonarbejder bliver nægtet førtidspension, hvis ikke han taber nogle kilo. Selvom lægerne siger, at det ikke hjælper på hans diskusprolaps. De ekstreme eksempler på kommunernes krav for at tildele sociale ydelser er talrige. En professor i socialret mener sågar, at vi er tæt på at overskride menneskerettighederne. Fordi der ikke længere er sammenhæng mellem kommunens krav og den enkelte borgers mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommuner griber halmstrået I årets første måneder er antallet af danskere, der fik tilkendt førtidspension, faldet markant. Og det ville jo være dejligt, hvis det var, fordi flere havde fundet vej tilbage til arbejdsmarkedet. Sådan er det desværre ikke. Det er bare blevet langt sværere at få tilkendt en offentlig ydelse. Kommunerne snor sig, og selv det mindste halmstrå bliver ofte grebet i forsøget på at undgå at hjælpe borgerne. Udviklingen dokumenteres i antallet af klagesager i Ankestyrelsen. Antallet er steget med 26 procent siden Alle myndigheder har lagt en markant strammere kurs. Dansk Folkeparti nikker Det er naturligvis ikke tilfældigt. Det har længe været regeringens veltilrettelagte strategi, at hvis bare vi tager brødet ud af munden på de sultne, så finder de nok noget at spise et andet sted. Og dermed sparer det offentlige penge. En holdning, der naturligvis kun kan lade sig gennemføre med velvilligt nik fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Som da Dansk Folkeparti valgte at forringe efterlønnen og erstatte den med seniorførtidspension. Og netop fremtidsudsigten for seniorførtidspension ser ekstra dyster ud i lyset af kommunernes stramme kurs. For godt nok sælger beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg seniorførtidspensionen som en sejr for alle slidte og nedslidte lønmodtagere. Men det er en sejr, kun ministeren selv kan få øje på. Foruden Dansk Folkeparti, naturligvis. Ministeren forstår det ikke Der er tale om en massiv forringelse for de mennesker, der i dag er nedslidte og kan gå på efterløn. Uden talløse erklæringer fra læger, sociale myndigheder og i sidste ende hele det uigennemtrængelige ankesystem. Det kan godt være, at regeringen for at få ansøgninger om seniorførtidspension hurtigere igennem systemet vil stille færre krav til papirarbejdet. Men i sidste ende skal ældre lønmodtagere igennem nøjagtigt det samme nåleøje som alle andre. Og arbejdsevnen skal være stort set ikkeeksisterende. Ellers er svaret nej. Det er lidt overraskende, at beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg efter et halvt års debat ikke har forstået det! Furede og slidte Måske er det, fordi debatten om efterlønnen er forsvundet ud af mediebilledet. Nu hvor borgerlige kommentatorer, chefredaktører og professorer i snart sagt hvad-som-helst har fået deres vilje. Heldigvis nærmer folketingsvalget sig. I 3F vil vi gøre vores til, at efterlønnen igen bliver et hovedtema. I stedet for toldere og grænsebomme. Vi vil give stemme til de titusindvis af lønmodtagere, som bliver ramt af regeringens og Dansk Folkepartis respektløshed. Vi vil vise de furede og slidte ansigter, som livet ikke stilfærdigt har passeret, men trampet på. Og som nu kan vinke farvel til drømmen om et par gode og velfortjente år som afslutning på et langt arbejdsliv. 6 FAGBLADET NR

7 Citater ITALIENSK BLÅLYS - Vi har en bundsolid økonomi. Vores banker har likviditet og er betalingsdygtige. Premierminister Silvio Berlusconi om Italiens økonomi trods en gigantisk statsgæld ENEVÆLDIG CYKELKONGE - Jeg vil ikke sige, vi er tvunget til at tage ansvaret. Jeg vil hellere lægge det ind i vores strategi for, hvordan vi kan køre og bruge holdet på den rigtige måde. Jeg vil ikke føle mig forpligtet eller tvunget til noget. Bjarne Riis, ejer af cykelholdet Saxo Bank-Sungard Pia Kjærsgaard opfordrer Lars Løkke til at se lidt gladere ud, hvis VKO skal gøre sig håb om at vinde 4 meninger? SATIRE BENT ESKESTAD MATHIAS HAGEMANN-NIELSEN [email protected] Foto: Harry Nielsen Tror du, at en tragedie som den i Norge kan ramme Danmark? SIT PÅ DET TØRRE - Jeg har solgt smykker til Hr. og Frau Deutschland, og det er jeg stolt af, for jeg er selv en del af det almindelige Danmark. Jesper Nielsen, Kasi-Jesper, der blev købt ud af det nu kriseramte Pandora for 400 millioner kroner Lai Bokelund, 44 år og messetekniker: - Før det skete i Norge, gjorde jeg ikke. Men nu tror jeg godt, det kan. Danmark og Norge minder meget om hinanden, så nu er intet sikkert længere. Anders Breivik har ændret Norge og Danmark. Ditte Ekdahl, 26 år og farmakonom: - Det tror jeg faktisk godt. Danmark og Norge er ret ens, og nu er det pludselig tæt på. Sådan noget plejer jo ellers kun at ske i USA. Men det er ikke noget, jeg går og frygter til hverdag. Lone Correl, 42 år og skolelærer: - Ja, det tror jeg sagtens, det kan. Og jeg er egentlig overrasket over, at det ikke er sket i Danmark først på grund af den hårde tone i debatten herhjemme. Men jeg bekymrer mig ikke om det, så ville man ikke kunne gå uden for en dør. Martin Jensen, 35 år og postarbejder: - Jeg tror sagtens, der kan ske terror i Danmark. Hvis det kunne ske i Norge, kan det også ske her. Det bekymrer mig selvfølgelig, men det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. FAGBLADET NR

8 Kære læser Gå til lægen Velkommen tilbage fra ferie og en sommer, der har været den vådeste i mands minde. Og velkommen til en ny og frisk udgave af Fagbladet 3F, der fremover udkommer som månedsmagasin. En af de historier, du kan læse i dette nummer af dit fagblad, handler om 57-årige Johnny Jonas. Ligesom de fleste mænd har han flere forskellige job bag sig - senest som skraldemand. Og så har han et dårligt knæ, som har plaget ham i snart seks år. Uden at gå til læge. Johnny Jonas tænkte, at det nok gik over. Det gjorde det bare ikke, og da han endelig fik taget sig sammen, var lægens diagnose dyster: Dine knæskaller er slidt op. Efter en operation står det i dag lysende klart for Johnny Jonas: Jeg skulle være gået til læge, da jeg kunne mærke, at der var noget galt. Men det gør mænd bare ikke. Vi er nogle skvat, når det gælder venteværelser og hvide kitler. Vi går mindre til læge end kvinder, vi kommer mindre på hospitalet og vi bruger mindre medicin. Derudover dør mænd fire år før kvinderne, der i gennemsnit bliver næsten 81 år gamle. Måske der her er brug for lidt ligestilling mellem mænd og kvinder. Og selverkendelse fra mændenes side. For det går ikke altid over. I dag er Johnny Jonas hurtig med en opsang, når kollegerne skranter: Gå til lægen med det samme! Fart på i lufthavnen Sommeren har været travl for ekspeditionsmedarbejderne, der læsser bagage af og på flyene i Københavns Lufthavn. Normalt er de 110 på arbejde - men i juli har 20 procent flere ekspeditionsmedarbejdere været på job for at klare de mange rejsendes bagage. På grund af den våde juli har charterbranchen sendt 15 procent flere danskere til sommeren under sydens sol i forhold til juli sidste år. Og det kan altså mærkes i bagagehallen. mhn Palle Smed Ansv. redaktør [email protected] Blog med chefredaktøren på Foto: Scanpix Overblik Læs flere nyheder på 3f.dk FLERE PRIVATANSATTE FÅR SPARKET I juni blev der varslet fyringer. Et tal, der har været stigende siden februar. Ikke siden finanskrisens start er så højt et antal fyringer set i det private erhvervsliv. SKYBRUD GIVER OVERARBEJDE Rengøringskoncernen ISS har haft ekstremt travlt med at få bugt med ødelagte kældre efter skybruddet i København. Hele overarbejdstimer har de ansatte skrevet på timesedlen. REKORD I FERIEDAGE Danskerne og tyskerne holder allermest ferie i EU. I gennemsnit holder europæerne ferie 35 dage om året, men vi danskere sammen med tyskerne i gennemsnit holder 40 dages ferie om året, når man tæller helligdagene med. 8 FAGBLADET NR

9 , FÅ INDVANDRERE VIL I FOLKETINGET Mindre end to procent af folketingskandidaterne til det kommende valg har indvandrerbaggrund. Kun 13 ud af 675 kandidater har indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. MINDESANG TIL NORSKE OFRE Efter ønske fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har musikeren Carsten Bo Jensen lavet en mindesang til ofrene for tragedien i Norge. Sangens titel er Da døden gik i land. UNGE ARBEJDER GRATIS Fem millioner unge europæere under 25 år står i dag uden job. Det får dem til at tage ulønnede eller underbetalte praktikantstillinger i håb om at få en fod indenfor på jobmarkedet. Problemet er også stigende herhjemme. ASFALTPIRATER HÆRGER I NORDSJÆLLAND Ulovlige asfaltpirater er i sommermånederne på spil. Med tvivlsomme tilbud om billig asfaltering til halv pris bliver private husejere snydt. Asfalten hærder ikke, og pengene er smidt ud ad vinduet. FAGBLADET NR

10 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ Nyoprettede sociale sager i ankestyrelsen Kilde: Ankestyrelsens Årsberetning 2010 Nye sociale sager i Ankestyrelsen Siden 2007 er antallet af nyoprettede sociale sager steget til over Sociale sager er blandt andet sager om førtidspension og fleksjob, men også sager om eksempelvis børnetilskud. I Ankestyrelsens årsberetning kaldes de øvrige sager. VOLDSOM STIGNING I KLAGER OVER AFSLAG Antallet af sager i Ankestyrelsen er steget voldsomt på stort set alle områder. Flere og flere danskere klager over afgørelser i sager om fleksjob, sygedagpenge og førtidspension. I 2010 havde Ankestyrelsen rekordmange nye sager inden for det sociale område. Det fremgår af styrelsens årsrapport for Siden 2006 er antallet af sociale sager - for eksempel sager om førtidspension - steget med 26 procent og rundede nye sager i Når antallet af ankesager inden for det sociale område er stigende, er det ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher blandt andet et udtryk for, at kommunerne har strammet kravene for førtidspension og fleksjob. - Vi ser flere og flere sager, hvor kommunernes krav ikke stemmer overens med den enkelte borgers mulighed for at komme tilbage i job, siger hun. I 3F oplever man, at det er Ankestyrelsen, der har lagt en markant strammere kurs, og kommunerne blot har fulgt trop. Ankestyrelsen mener ikke, at udsvinget er så markant, at det har givet anledning til særskilte initiativer, oplyser chefkonsulent Tove B. Andersen. Johnny Skovengaard, der er næstformand i 3F, mener, at kommunerne har valgt at spare på det sociale område. - Tidligere var det et succeskriterium at hjælpe folk tilbage i et almindeligt job, og kunne man ikke det, fik de fleksjob. I dag er det et vigtigere kriterium at spare penge, siger han. Læs temaet side AF FREJA THORBECH OG SIGNE HØJGAARD NIELSEN [email protected], [email protected] FLERE HÆNGER FAST I LEDIGHED Hver tredje arbejdsløs er langtidsledig. Arbejdsmarkedet mangler træk i skorstenen, mener professor. Langtidsledigheden bider sig fast. I juni måned var hver tredje arbejdsløse blevet langtidsledig. Det er den højeste andel i flere år. I 3F er det værre: Her er 41 procent af de ledige blevet langtidsledige. - Tallene viser, at utrolig mange kommer i klemme til juli næste år, hvor den korte dagpengeperiode på to år slår igennem, og genoptjeningskravet stiger fra 26 til 52 uger. Der er jo ingen ledige job. Tværtimod er ledigheden vokset de senere måneder, siger forretningsfører for 3F s Akasse Morten Kaspersen. Professor fra Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen mener, at der skal tre ting til. - Den ene er mere vækst. Arbejdsmarkedet mangler træk i skorstenen. Og dels gælder det om at give de ledige uddannelsesforløb og dermed en frisk start. Endelig skal man hjælpe folk til at komme ind over dørtærsklen til virksomhederne, mener Per Kongshøj Madsen. Antallet af langtidsledige var godt i juni måned. ANDEL LANGTIDSLEDIGE I FORHOLD TIL BRUTTOLEDIGE Juni 2011: 33,1 Juni 2010: 28,6 Juni 2009: 12,4 Juni 2008: 25,0 AF LENE PETERSEN [email protected] (kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen) 10 FAGBLADET NR

11 46-årige Tom Jensen har en diskusprolaps, to ødelagte skuldre og en svær depression. Kommunen mener, han skal finde sig et job. SAGSBEHANDLER TIL SYG: TAG DIG SAMMEN KOMMUNEN BENÆGTER Konstitueret arbejdsmarkeds- og jobcenterchef i Slagelse Kommune Anna Søgaard beklager, at Tom Jensen ikke har fået svar på sin ansøgning og erkender, at der burde være lavet en ressourceprofil. Det bliver der nu. Hun benægter dog, at Tom Jensens sagsbehandler har sagt til ham, at han skal tage sig sammen. - Der er borgere, der ikke føler sig hørt, men det er jo svært at gøre noget ved. Tom Jensen har konstante smerter. Hunden Zico holder ham med selskab. Nu skal du fandme tage dig sammen. Sådan var ordene fra Slagelse Kommunes sagsbehandler til 46-årige Tom Jensen. Men den tidligere jord- og betonarbejder lider af en svær depression. For ni år siden fik han smadret højre skulder i en arbejdsulykke. - Den langsomme sagsbehandling og konstante smerter har virkelig fået mig ned i kulkælderen, fortæller han. Siden er hans venstre skulder også blevet ødelagt, og han har fået en diskusprolaps i nakken. - Jeg vil gerne arbejdsprøves, så jeg kan finde ud af, hvad jeg kan klare. Men kommunen vil ikke engang lave en ressourceprofil. Profilen, der beskriver hans tilstand, er nødvendig for, at kommunen kan tage stilling til, hvad der skal gøres i sagen. Nu har han selv lavet en profil. Her skriver han blandt andet: Jeg er så træt af smerter, så engang i mellem tænker jeg på at tage alle mine piller på en gang. - De vil nok ikke bruge den, men måske vil den få dem til at lytte. Tom Jensen vil gerne uddanne sig til misbrugskonsulent. Men det kræver en revalidering. Den søgte han om for et halvt år siden, men har endnu ikke fået svar. - Min sagsbehandler sendte mig på endnu et jobsøgningskursus. Hun sagde, at nu havde hun været flink, og så skulle jeg fandme også tage mig sammen og finde et job. AF MAIBRIT JÜRS [email protected] Foto: Søren Zeuth FAGBLADET NR

12 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ KOMMENTAR Titusindvis af 3F ere står til at miste deres indkomst næste sommer, når det er slut med at være mere end to år på dagpenge. Især ældre mænd og indvandrere bliver ramt. LEDIGE PÅ VEJ MOD ØKONOMISK BLODTUD Hvis ikke Christiansborg får taget sig sammen og lavet om på blå bloks dagpengeforlig, så kommer det snart til at gøre nas! 1. juli 2012 vil knap medlemmer ryge direkte ud af dagpenge-systemet, mens yderligere F ere er i risikozonen for at blive ramt af den økonomiske blodtud. VKO besluttede i 2010 som en tyv i natten, at man kun har ret til dagpenge i to år mod hidtil fire år. Oven i hatten fik vi en voldsom stramning af reglerne for, hvornår man igen er berettiget til at modtage dagpenge. Tidligere var kravet 26 uger i job. Nu er det 52 uger. Det gør det rigtig svært at komme tilbage i dagpenge-systemet igen. Nå ja, men så kan de ledige da få kontanthjælp? Tænk igen! Reglerne for at modtage kontanthjælp er knyttet til andre indkomster i husstanden. Hvis du er samboende eller gift med en, der modtager en normal løn kroner eller mere - så er du ikke berettiget til kontanthjælp. Så skal husstanden nøjes med én indkomst. Så kan I spise murstenene, hvis ellers I til den tid har en friværdi i huset. Hvilke danskere er det, der får lov at samle regningen op for skattelettelser og tab af arbejdspladser under VK-regeringen? Det er især en ufaglært, ældre mand. Ofte med indvandrer-baggrund. 3F har lavet en opgørelse over, hvem der især står til at ryge ud af dagpenge-systemet. Den viser, at flere mænd end kvinder vil ryge ud af dagpengesystemet. Tendensen er især udtalt blandt 3F s medlemmer. Det er især de årige, der bliver hårdt ramt. Mere end hver femte af de berørte vil være med anden etnisk herkomst end dansk (blandt 3F ere). Så hvad mener vi i 3F, der skal ske for at undgå de værste slag? Der skal justeres på optjeningsperioden for at modtage dagpenge. 52 uger er for barsk. Den periode skal være kortere. Hvis ikke den samlede periode på fire år skal genskabes, skal der fokuseres på uddannelse, mens man modtager dagpenge. Vi skal væk fra det meningsløse bureaukrati og kontrol-mageri, som regeringen har kastet de ledige rundt i. Ledige skal behandles ordentligt og ikke som marionetter i et uværdigt aktiverings-show. Folk skal have deres kompetencer skærpet, så de har reelle muligheder for at få et job. Jo mere relevant, vi kan gøre perioden, jo større chance er der for at komme væk fra ledighed og i beskæftigelse. Der vil være behov for uddannet arbejdskraft. Vi skal have gang i et konstruktivt samarbejde mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og en regering, der vil noget. En regering, der behandler ledige værdigt. Som mennesker, der kan bidrage. Husk det, når valget kommer! AF PER CHRISTENSEN FORBUNDSSEKRETÆR I 3F F ERE FRYGTER FYRESED- DEL INDEN NYTÅR Ufaglærte og kortuddannede føler sig langt fra sikre i jobbet. Hvert femte medlem af 3F regner med at få en fyreseddel i hånden, inden året er omme. Det viser en undersøgelse blandt F ere. 19 procent svarer, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de bliver sagt op inden for de næste seks måneder. PK NAVNESKILTE MOD SORT ARBEJDE Hotellernes brancheforening Horesta mener, at man som minimum bør kunne kræve, at alle ansatte på hoteller er udstyret med navneskilt eller id-kort. Anbefalingen kommer, efter SKAT på en aktion har konstateret sort arbejde på halvdelen af de kontrollerede hoteller, der har udliciteret rengøringsarbejdet. 3F er skeptiske over for effekten. Her nævner man i stedet kædeansvar som løsningen. FT LANDBRUGSSKOLER MED OVERSKUD Alle danske landbrugsskoler har nu sorte tal på bundlinjen. Dermed er flere års negativ kurs ændret for flertallet af landets landbrugsskoler. Forrige år havde fem ud af ni skoler tilsammen et underskud på i alt næsten 37 millioner kroner. Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe kan præsentere den største indtjening sidste år. De havde et overskud på 3,9 millioner kroner. MH 12 FAGBLADET NR

13 KÆMPE MODREGNING VENTER 3F ERE Hvis regeringens efterlønsreform bliver gennemført, vil en almindelig 3F er miste 20 procent af sin efterløn. Det viser en ny beregning fra 3F. Regeringens plan om at skære i efterlønnen vil ramme helt almindelige 3F ere hårdt. Nye tal fra PensionDanmark viser, at om 10 år vil medlemmerne i gennemsnit få kroner udbetalt hvert år fra deres pension. De medlemmer i PensionDanmark er især faglærte og ufaglærte, blandt andet fra hotel og restauration, rengøring, transport og byggeanlæg. 3F har på den baggrund beregnet, at det vil koste en modregning i efterlønnen på kroner om året - i nutidskroner - hvis regeringen får magt, som den har agt. Poul Erik Skov Christensen: - Begynder man at modregne i arbejdsmarkedspensionen i tre år, er det tyveri ved højlys dag. Hvis et medlem går på efterløn som 62-årig efter de regler, som gælder nu, kan han eller hun få kroner om året i efterløn før skat. Hvis tilbagetrækningsaftalen føres ud i livet, vil efterlønnen kun blive på kroner om året. Det svarer til et samlet tab af efterløn på kroner i løbet af de tre år. - Opbygningen af arbejdsmarkedspensioner var en kæmpe landvinding for almindelige lønmodtagere, som jeg er stolt over. Begynder man at modregne i arbejdsmarkedspensionen i tre år, er det tyveri ved højlys dag, siger 3F s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. I dag sker der modregning i efterlønnen for pension, hvis man går på efterløn i fem år. Men ikke hvis man venter med at gå på efterløn og kun får efterløn i tre år - fra man er 62 til 65 år. - Det her vil ramme helt almindelige lønmodtagere - rengøringsassistenten, chaufføren og gartneren, som vil blive modregnet fra første krone, fastslår Poul Erik Skov Christensen. AF LENE PETERSEN [email protected] VIRKSOMHEDER LIDER KRISE-DØD butikker står til at lukke inden for de kommende seks måneder. Det svarer til syv procent af de eksisterende butikker. - De står ikke til at redde, siger Rene Ostenfeld, der er risikospecialist i kreditvurderingsbureauet Soliditet til Børsen. Desuden er hver fjerde af de virksomheder, der alene har interesser inden for landets grænser, truet af konkurs. Det er typisk hoteller, restauranter, butikker og kæder med fokus på salg i Danmark, der er i farezonen, vurderer Soliditet. Newspaq ISS GLEMTE AT BETALE KRONER Rengøringsgiganten glemte at betale godtgørelse til fem fyrede rengøringsassistenter. Fem rengøringsassistenter har fået efterbetalt godt kroner tilsammen. Pengene kommer fra rengøringsgiganten ISS. De fem 3F ere blev fyret i forbindelse med, at Frederikssund Kommune udliciterede rengøring til ISS i august ISS havde ikke tjek på det. Ikke et af vores fem medlemmer i sagen havde fået sin godtgørelse udbetalt. Men da ISS blev gjort opmærksom på vores krav, gik der kun en halv time, før pengene blev betalt, siger Solveig Frisch, faglig sekretær hos 3F Frederiksværk-Frederikssund. Hos ISS glæder kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat sig over, at 3F kontaktede rengøringskoncernen omkring den manglende betaling: - Det var en fejl, som vi er kede af og rettede, så snart vi hørte om den. Vi er taknemmelige for 3F s henvendelse. Det er udtryk for godt og professionelt samarbejde, siger han. AF MORTEN HALSKOV morten.halskov.dk FAGBLADET NR

14 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ TÅRNHØJ DIREKTØRLØN I GULE FAGFORENINGER Gule fagforeninger og a-kasser bruger formuer på cheflønninger og luksuriøse omgivelser. De lokker med uafhængighed og billige løsninger, men bruger formuer af medlemmernes kontingenter på at aflønne direktøren og bo mondænt. Ekstra Bladet afslørede for nylig, at de gule fagforeninger har et tårnhøjt lønniveau på direktionsgangene og bor på nogle af landets dyreste adresser. Eksempelvis tjener direktøren i Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Jesper Wengel, 1,67 millioner kroner om året. Det er næsten det dobbelte af, hvad formanden for Danmarks største fagforbund, 3F, formand Poul Erik Skov Christensen, får. Den gule a-kasse ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, med omkring medlemmer ligger i en mondæn ejendom på Frederiksberg, der er vurderet til 106 millioner kroner. Her kan Krifa - Kristelig Fagbevægelse - også være med. Et nyt hovedsæde i Aarhus kommer til at koste de medlemmer 147 millioner kroner. Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at de såkaldt gule fagforeninger kan slå sig op på at være billigere, fordi de ikke har udgifter til at vedligeholde den danske arbejdsmarkedsmodel. - I stedet er det de etablerede fagforeninger, der må betale regningen, fordi det er dem, der skal forhandle overenskomster, siger han. Direktøren i Kristelig Fagbevægelse, Jesper Wengel, vil ikke tage stilling til, om hans løn er for høj, men henviser til bestyrelsen. Han forsvarer opførelsen af det 147 millioner dyre hovedsæde i Aarhus med, at det efter planen skal ende med at være omkostningsneutralt. - Vi har faktisk lagt op til, at vi skal spare på det her, fordi vi samler tre lokationer et sted, siger han til Ekstra Bladet. AF OLIVER BATCHELOR NEWSPAQ 3 om tonen i udlændingedebatten efter tragedien i Norge: JEPPE KOFOD, UDENRIGSPOLITISK ORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATERNE - Det må være tid til eftertænksomhed. Og det må være tid til en ordentlig tone i debatten i respekt for det demokratiske samfund. PIA KJÆRSGAARD, LEDER AF DANSK FOLKEPARTI - Jeg vil under ingen omstændigheder som politiker gå og være bange for, hvad jeg siger. Jeg er et følelsesmenneske, jeg har holdninger, og dem giver jeg udtryk for. UFFE ELLEMANN-JENSEN, TIDLIGERE UDENRIGSMINISTER FOR VENSTRE - Det bør føre til eftertanke om den tone, der efterhånden har fået lov til at dominere diskussionen om specielt fremmede og minoriteter i det hele taget. 14 FAGBLADET NR

15 UNGE SLÆBER PÅ JOBBET En opgørelse fra LO s jobpatrulje viser, at unge slæber langt mere end de må på fritidsjobbet. Tunge løft og skub er en del af mange unge fritidsjobberes hverdag. Omkring hver tredje fritidsjobber løfter mere end 12 kilo, mens mere end hver tiende skubber mere end 100 kilo. Det viser en midtvejsevaluering af Jobpatruljen dette år. Og andelen af unge, der slæber mere, end de må, kan være endnu højere. Det vurderer Mette Lykke Nielsen, der er forsker på Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. - Jeg forestiller mig, at det sagtens kan være meget værre. I forbindelse med min forskning oplever jeg ofte, at de unge løfter eller skubber meget mere, end de må, uden at tænke så meget over det, siger hun. Hun forklarer, at de unge gør det, når de er presset på tid, og fordi de ser de andre ansatte gøre det samme. Samtidig bliver de ofte oplært af jævnaldrende og overtager typisk deres dårlige vaner. Hos LO er man forarget over, at arbejdsgiverne ikke sørger for, at de unge ikke løfter mere, end de må. - Det er vanvittigt, at man ikke passer på dem. De er fremtidens arbejdskraft, siger Ejner Holst, der er LO-sekretær med ansvar for Jobpatruljen. AF FREJA THORBECH [email protected] Foto: Uffe Weng STØJBERG AFVISER SVIGT I KVIKSØLVSAG Beskæftigelsesministeren afviser, at Arbejdstilsynet har svigtet i kviksølvskandalen på Kamstrup. Arbejdsmiljøet i kviksølvdampe på termometerfabrikken Kamstrup i perioden var livsfarligt - uden at Arbejdstilsynet fik det stoppet. Alligevel afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at kviksølvsofrene og deres efterladte er blevet svigtet. - Der er ikke noget, der tyder på, at der har været myndighedssvigt i Kamstrupsagen, sagde hun i et samråd i Folketinget. Samtidig har både Inger Støjberg og nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kendt til de for høje kviksølvmålinger på Kamstrup og 26 andre virksomheder siden Men hun har tidligere oplyst til Fagbladet 3F, at hun valgte ikke at kontakte tidligere ansatte for ikke at skabe unødig frygt. Ministeren afviste samtidig, at hun har svigtet. Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF) anklagede på samrådet ministeren for pligtforsømmelse. - Hvorfor gik ministeren først ind i sagen tre år efter, da Fagbladet 3F bragte sagen frem? spurgte han. - Informationspligten ligger hos lægerne. Så de ansatte fik besked, dengang de fik taget målingerne, der også blev hængt op på en tavle, forsvarede Inger Støjberg sig med. Fagbladet 3F har talt med 13 tidligere ansatte på Kamstrup. Adskillige af dem oplyser, at de ikke kendte til deres målinger. Kun én - værkføreren - har oplyst til Fagbladet 3F, at målingerne muligvis blev hængt op på en opslagstavle på Kamstrup. AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN OG MORTEN HALSKOV, [email protected] [email protected] FAGBLADET NR

16 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ MISTÆNKT FOR SNYD PÅ ROSKILDE FESTIVAL Dagpengemodtager fik arbejde på Roskilde Festival. Men selvom han havde meldt det på jobcenteret, blev han mistænkt for snyd. Hamid Hosseini havde gjort, hvad han skulle, da han fik arbejde i Vikingegryden på årets Roskilde Festival. Som modtager af supplerende dagpenge havde han meddelt jobcenteret, at han havde midlertidigt arbejde på festivalen. SKAT kommer på besøg i Vikingegryden, og her møder de Hamid Hosseini. Efterfølgende modtager han et brev, hvor der står, at man nu undersøger, om der er sket en fejludbetaling af dagpenge. - Jeg blev chokeret, og det var mærkeligt. Jeg har jo meddelt det og skriver det selvfølgelig på dagpengekortet, siger Hamid Hosseini. A-kasseleder i Høje Taastrup Lisbeth Larsen undrer sig også over mistænkeliggørelsen. - Det er besynderligt. Manden har gjort, hvad han skal, og han ved jo godt, hvordan han udfylder dagpengekortet, siger hun. Pensionsstyrelsen, der stod for at lave kontrollen på Roskilde Festival, kan ikke udtale sig i personsager. - Men det er generelt sådan, at vi sender breve ud, hvis man er dagpengemodtager. Det er for at gøre borgeren opmærksom på, at vi har registreret vedkommende, forklarer souschef Jesper Madsen. AF MATHIAS HAGEMANN-NIELSEN [email protected] LEDIGE MÆND STRAFFES OFTEST Knap hver tredje mandlige kontanthjælpsmodtager straffes for at bryde aftaler med kommunen. Det er dobbelt så mange som hos kvinderne, hvor hver sjette straffes. Det viser en opgørelse foretaget af Fagbladet 3F på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Blandt mændene har mere end hver tiende sanktion helt medført ophør af ydelsen. Hos kvinderne er det kun knap hver tyvende sanktion. - Generelt oplever vi, at mændene simpelthen er dårligere til at håndtere ledighed. Flere mænd har svært ved at hive sig selv op til at passe aftalerne, siger Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening. MS MASSIVT FRAFALD PÅ ERHVERVS- UDDANNELSER Hver tredje elev på en erhvervsuddannelse falder fra. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne gennemfører 35 procent af mændene og kun 24 procent af kvinderne inden for normeret studietid. På de gymnasiale uddannelser er det hele 80 procent. En af årsagerne er manglen på praktikpladser. I øjeblikket står over i kø. HO 16 FAGBLADET NR

17 17-årige Christina Fjordside fik ingen løn som elev hos landmand. 3F sikrer efterbetaling på knap kroner. 0 KRONER I LØN 0 kroner. Det var Christina Fjordsides løn for knap fire måneder som elev hos en jysk landmand. Som 16-årig begyndte hun i august 2010 som landbrugselev hos kvægbonden John Frederiksen fra Sjørup ved Viborg. Men ved udgangen af november havde hun fortsat ikke modtaget én krone i betaling fra sin arbejdsgiver. 3F Viborg måtte indgive begæring om konkurs mod landmanden, før han betalte sin gæld. Således fik Christina Fjordside for nylig efterbetalt i alt knap kroner for manglende løn og feriepenge. - Jeg er målløs over, at en arbejdsgiver vil udnytte en ung elev som fuldstændig gratis arbejdskraft. Det er en rigtig slem sag, siger Anders Carlsen, faglig sekretær hos 3F Viborg. Hos John Frederiksen bestod elevens arbejde i at fodre kalve samt hjælpe med at malke om morgenen og om aftenen. - Jeg følte mig som en slave. Jeg arbejdede uden at få løn for det, siger Christina Fjordside. 3F eren sagde selv op som elev. Landmand John Frederiksen er utilfreds med forliget - og har betalt for at undgå en konkurs. - Vi fik ikke så meget ud af det, fordi Christina havde et dårligt knæ, og hun skulle være meget mere på skole, end vi havde fået oplyst. Det var selvfølgelig vores fejl, at vi ikke tjekkede det. Men vi blev taget lidt med bukserne nede om anklerne, siger han. Christina Fjordside har nu droppet uddannelsen til landmand. AF MORTEN HALSKOV [email protected] Foto: Jens Bach - Jeg følte mig som en slave, siger 17-årige Christina Fjordside. MASSESNYD I SOMMER Der har været et boom i snyderiet over for elever på det grønne område. Mere end kroner har arbejdsgivere erkendt at skulle efterbetale til danske elever i 26 sager i løbet af det seneste års tid. Godt halvdelen af sagerne omhandler landbrugselever, viser Fagbladet 3F s opgørelse. FAGBLADET NR

18 Karin Nielsen skulle ikke alene lægge ryg til en risikabel operation. Hun skal også tabe sig, lyder kommunens krav. FORTÆL DIN HISTORIE Har du eller dine nærmeste været udsat for helt urimelige krav om behandlinger, og vil du gerne fortælle din historie i Fagbladet 3F, så send en mail til [email protected] eller [email protected] 18 FAGBLADET NR

19 TEMA HELBRED PÅ SPIL Farlige operationer, eksperimenterende behandlinger, krav om vægttab og gentagende medicinering. Kommunerne stiller strengere og strengere krav til borgerne, før de tildeler sociale ydelser. Fagbladet 3F har fundet flere eksempler på medlemmer, der står uden indtægt, fordi de har sagt nej til at opfylde kommunens vidtgående krav til behandling. AF FREJA THORBECH OG SIGNE HØJGAARD NIELSEN Foto: Joachim Rode Karin Nielsen har sagt nej til en operation i ryggen, fordi hun frygter at blive invalid. Men Holbæk Kommune vil ikke give hende førtidspension, når hun ikke vil lade sig operere. NEJ TIL OPERATION HAR KOSTET KARIN PENSIONEN RR 49-ÅRIGE KARIN NIELSEN har ikke nogen indkomst. Hun har været så desperat, at hun har overvejet at sælge gaverne fra sølvbrylluppet i foråret. Karin Nielsen har haft to diskusprolapser, og på grund af slidgigt har hun næsten ingen brusk tilbage i ryggen. Hun døjer dagligt med svære smerter. Hun har ikke længere ret til sygedagpenge, og hun er for syg til fleksjob. Holbæk Kommune nægter hende førtidspension, fordi hun ikke vil lade sig operere i ryggen. Dels er Karin Nielsen bange for at blive invalid, hvis operationen slår fejl. Dels stiller både en speciallæge og en speciallægekonsulent tvivl om effekten af en operation. Karin Nielsen forstår ikke kommunens afgørelse. - Det er jo mit liv og min førlighed, det handler om, siger hun. Tab dig Ud over at lægge ryg til en operation har Holbæk Kommune også krævet, at Karin Nielsen skal tabe sig. Det selvom hun ligner mange andre kvinder på sin egen alder. Hun vejer 77 kilo og er 164 cm høj. Der er ingen lægelige vurderinger, som peger på, at vægttab vil have en betydning for, om Karin Nielsen kan komme i arbejde. Intern uenighed i kommunen Karin Nielsens kommunale sagsbehandler skriver, at Karin ikke vil kunne vende tilbage til selvforsørgende arbejde. Sagsbehandleren skriver samtidig, at behandlingsmulighederne vurderes for udtømte. Alligevel får Karin Nielsen afslag. Det udvalg, der skal indstille til en førtidspension, skriver i sin vurdering, at der er behandlingsmuligheder i form af operation og tab af legemsvægt. Det på trods af lægernes tvivl og risikoen ved en rygoperation. Afdelingsleder i Holbæk Kommune Louis Hermansen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Han henviser til, at Karin Nielsen har anket kommunens afgørelse, og man må vente på Beskæftigelsesankenævnets vurdering. Imens sidder Karin Nielsen tilbage med en blandet følelse af bitterhed og skam over at pålægge sin familie en ekstra byrde. Hun kigger ned og tørrer en tåre væk fra kinden. - Jeg føler jo, at det er min skyld, hvis vi må gå fra huset, siger hun. P FAGBLADET NR

20 TEMA Rødovre Kommune har standset en svært deprimeret kvindes sygedagpenge, fordi hun har sagt nej til en behandling, der indeholder elektrochok. KOMMUNE: FÅ ELEKTROCHOK FOR AT FÅ SYGEDAGPENGE E n svært deprimeret kvinde på 57 år står i dag helt uden indkomst. Den tidligere fabriksarbejder har sagt nej til en behandling, som består af en cocktail af elektrochok, medicin og samtaleterapi på kvindens modersmål. Rødovre Kommune har derfor standset kvindens sygedagpenge med direkte henvisning til, at hun ikke har ønsket at lade sig behandle med elektrochok. I psykiatrisk speciallægeerklæring af fremgår det blandt andet, at psykoterapi (gerne på modersmålet), ECT behandling (elektrochok-behandling, red.), samt medicinsk behandling uden tvivl vil kunne bedre NN s tilstand til en vis grad. Sådan skriver Rødovre Kommune i et notat til Beskæftigelsesankenævnet. Den 57-årige kvinde har arbejdet på fabrik og gjort rent, siden hun kom til Danmark for omkring 40 år siden. Hun har i perioder lidt af depression, og da hun blev for syg til et almindeligt arbejde, købte familien en kiosk, så hun kunne arbejde dér. I 2008 kunne hun dog ikke mere og blev nødt til at melde sig syg. Ignorerer lægekonsulent Rødovre Kommunes egen lægekonsulent har advaret om, at kommunen ikke må forlange, at en borger modtager elektrochok. Hans vurdering er, at kvindens depression er kronisk, og alle behandlingsmuligheder er udtømte. Alligevel ser Rødovre Kommune helt bort fra dens egen lægekonsulents vurdering. Afslag på førtidspension Kommunen afviser også at give kvinden førtidspension. Denne gang henviser kommunen ikke direkte til elektrochok. Men kommunen bruger stadig den samme lægeerklæring fra den psykiater, som i førte gang foreslog elektrochok. Nu henviser kommunen blot til, at psykiateren KOMMUNEN: VI HAR IKKE KRÆVET ELEKTROCHOK I Rødovre Kommune afviser socialog sundhedsdirektør Ole Pass, at behandling med elektrochok på noget tidspunkt har indgået i sagen, da kommunen gav afslag på førtidspension. Han henviser til, at Beskæftigelsesankenævnet har givet kommunen medhold i, at kvinden ikke havde ret til førtidspension på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelsen. - Beskæftigelsesankenævnet konkluderer således, at det ikke er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne på tidspunktet for kommunens afgørelse var varigt nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at den pågældende kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, skriver Ole Pass i en mail. Han peger på, at der er mulighed for psykoterapi på modersmål og nye typer af medicin. Han erkender dog, at kommunen ikke har dokumentation for, at endnu en ny form for medicin eller terapi vil hjælpe. også har foreslået samtaleterapi på modersmålet og ny medicin. Kvinden har lidt af depressioner i mere end 25 år og har afprøvet mindst syv forskellige typer antidepressiv og angstdæmpende medicin. Og hun går i forvejen i samtaleterapi hos sin faste psykiater. Familien føler derfor, at kommunen fisker efter undskyldninger for at undgå at udbetale først sygedagpenge og efterfølgende førtidspension. - Kommunen forsøgte uden tvivl at presse os til at sige ja til elektrochok, og da de ikke måtte det, fandt de bare nogle ubetydelige detaljer i en lægerapport og brugte det som undskyldning, siger en pårørende i sagen. Familien ønsker ikke at træde offentligt frem, da de er bange for omgivelsernes reaktion på den alvorlige diagnose. Kommunen har efter Fagbladets henvendelse besluttet at genoptage sagen. P 20 FAGBLADET NR

21 KASSETÆNKNING En enlig mand på 55 år uden andre indtægter får i alt kroner om året i førtidspension. Kommunen betaler de 65 procent, det vil sige kroner om året, og staten betaler resten. Hvis manden får afslag på førtidspension og heller ikke kan få kontanthjælp, fordi han eksempelvis har værdier for over kroner, vil kommunen altså spare kroner om året ved at give afslag på førtidspension. Foto: Sigrid Nygaard, Information Kommunernes krav for at tildele sociale ydelser er tæt på at overskride Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener en professor i socialret. PROFESSOR: PÅ KANTEN AF TORTUR u skal først gå ned i vægt. Du skal D gennemgå en operation i ryggen. Eller du skal for syvende gang forsøge en ny type antidepressiv medicin. Den type krav fra kommuner til borgere, der søger om sygedagpenge, førtidspension eller fleksjob er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher: - I nogle sager nærmer vi os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev en del af dansk lov i 1992, siger hun. Hun forklarer, at der skal være en sammenhæng mellem kommunernes krav til behandling og borgerens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis en kommune eksempelvis forlanger, Kirsten Ketscher: - I nogle sager nærmer vi os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. at en borger skal gennemgå en risika- bel operation med 40 procents sandsynlighed for, at noget går galt, er det på grænsen af, hvad kommunen kan tillade sig. Ligesom det kan være stærkt nedværdigende, når en kommune forlanger, at en borger skal tabe sig, selvom vægttabet ikke har betydning for, om borgeren vil blive rask nok til at arbejde. - Man kan ikke plage folk med hvad vurdering i form af en lægeerklæring, forklarer Kirsten Ketscher. Venter på mirakler En borger skal medvirke til egen helbredelse, når man søger om eksempelvis førtidspension, forklarer professoren. - Men der må være grænser for, hvor lang tid man kan blive ved med at behandle og arbejdsprøve folk. Nogle gange Hun ser flere og flere sager, hvor kommunerne er gået for vidt i deres behandlingskrav til borgerne. Det afspejler sig også i Ankestyrelses statistikker. Siden 2007 er antallet af personer, der anker kommunernes afgørelser om førtidspension eller dagpenge, steget stødt. Sidste år oprettede Ankestyrelsen nye sager om pension og dagpenge mod som helst. Der skal være tale om realistiske krav, og der skal foreligge en objektiv ter på mirakler, siger Kirsten Ketscher. virker det som om, at kommunerne ven- 757 i P FAGBLADET NR

22 TEMA HVEM KAN FÅ FLEKSJOB ELLER FØRTIDSPENSION? Du kan kun få fleksjob, hvis du har en dokumenteret væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og hvis du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Du kan kun få førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige. Det vil sige langt under 12 timer om ugen. Kun hvis du har en varig kronisk lidelse, kan du få førtidspension eller fleksjob. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Kommunen kan indstille dig til førtidspension eller fleksjob, men du har også lov til selv at søge. Hvis du selv søger om fleksjob eller førtidspension, skal vurderingen af din ansøgning ske på baggrund af de foreliggende dokumenter. Du kan ikke få indhentet nye oplysninger fra læger, som ellers er normal procedure, hvis det var kommunen, der havde indstillet dig. Hvis du får afslag på førtidspension eller fleksjob, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet. Hvis kommunen får ret i sit afslag, kan du klage til Ankestyrelsen. Men Ankestyrelsen vil kun gå ind i din sag, hvis den har principiel betydning. Sidste mulighed er at gå til domstolene. Det er der dog meget få mennesker, som har penge og ressourcer til selv at gøre. FOR TUNG FØRTIDSP En 60-årig betonarbejder med en diskusprolaps er blevet nægtet førtidspension. Dragør Kommune forlanger, at han skal tabe sig. O le Lynge er 196 centimeter høj, vejer 130 kilo og bruger størrelse 47 i sko. Han er ganske enkelt en stor mand og har altid været det. Det er hans højde og styrke, der ofte har sikret ham job. Nu, hvor han har fået en arbejdsskade, bruger kommunen hans fysik imod ham. Dragør Kommune har afvist at give Ole Lynge førtidspension. Kommunen forlanger, at han først skal tabe sig. På trods af at flere læger vurderer, at han aldrig bliver i stand til at arbejde igen, uanset om han smider nogle kilo. For fire år siden faldt betonarbejder Ole Lynge på arbejde, mens han var ved at bære 22 FAGBLADET NR

23 TIL ENSION - Jeg har arbejdet i over 40 år og betalt rigtig mange penge til SKAT. Nu hvor jeg for alvor har brug for hjælp, smækker kassen i, siger Ole Lynge. en tung jernplade sammen med tre kolleger. Ulykken gav ham en diskusprolaps i ryggen. Ole Lynge har været sygemeldt siden. Konstant plaget af smerter Hver gang han rejser sig og sætter sig ned, gør det tydeligvis ondt. Smerterne i ryggen, lænden og benene gør, at han ikke kan gå mere end en kilometer om dagen. - Jeg har altid været en stor mand. Det har aldrig været en hindring for, at jeg kunne få arbejde. Og det har intet med min rygskade at gøre, siger Ole Lynge. Ole Lynge har arbejdet siden han var 14 år, hvor han kom i lære som bygningssnedker. Han har stort set haft arbejde lige siden. Dog var han sygemeldt i en periode på to år, da han engang faldt 10 meter ned på et betongulv og mirakuløst overlevede. Var døden nær Selvom han dengang var døden nær, lykkedes det ham at kæmpe sig tilbage til livet og arbejdsmarkedet. - Jeg har arbejdet i over 40 år og betalt rigtig mange penge til SKAT. Nu hvor jeg for alvor har brug for hjælp, smækker kassen i. Det føles vanvittigt uretfærdigt, siger Ole Lynge. Sagen er anket 3F har sørget for, at Ole Lynge er blevet testet på Arbejdsmedicinsk Klinik, som vurderer, at Ole Lynge ikke ville blive i stand til at arbejde, selv hvis han tabte sig. 3F har derfor anket sagen. Afdelingschef i Dragør Kommune Pia Eriksen vil ikke udtale sig i en konkret personsag. Hun henviser til kommunens skriftlige afgørelse, og til at Beskæftigelsesankenævnet har givet kommunen medhold i sagen. P FAGBLADET NR

24 TEMA FØLG MED PÅ NETTET Fagbladet 3F følger sagerne op, stiller politikerne til ansvar og kommer med nye eksempler på urimelige krav. Du kan også komme med din mening: Lars Holm ønsker sig brændende et fleksjob. Men Tårnby Kommune siger nej, fordi han ikke vil lægge ryg til en risikabel operation. UDEN OPERATION FÅR LARS IKKE FLEKSJOB ars Holm har fået standset sine sygedagpenge og kan ikke engang kom- L me i betragtning til et fleksjob, fordi han har sagt nej til en operation i ryggen. En operation, som lægerne så langt fra kan garantere for vil gå godt. Den første kirurg, som Lars Holm blev henvist til, nægtede simpelthen at operere ham. 37-årige Lars Holm har ikke været i stand til at arbejde, siden han i 2004 fik en diskusprolaps på sit arbejde som kuffertslæber i Kastrup Lufthavn. I dag må Lars Holm derfor forsørge sig selv og sin 11-årige søn på kontanthjælp. Krav om operation For to år siden standsede Tårnby Kommune udbetalingen af sygedagpenge, og nu nægter kommunen også at give Lars Holm ret til et fleksjob. Der er mulighed for operativ behandling, der efter lægelig vurdering vil kunne bedre arbejdsevnen. Det står således uklart, om De efter en operation for Deres ryglidelse, vil kunne stå til rådighed på det ordinære arbejdsmarked, skriver Tårnby Kommune i et svar på en klage. Borgmester i Tårnby Kommune Henrik Zimino vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger helt generelt, at grænserne for, hvilke behandlinger der kræves, har flyttet sig. - Tidligere forlangte man ikke, at folk lod sig operere, men det har ændret sig. Det hænger sammen med, at risikoen ved operationer er blevet mindre, siger han. P 24 FAGBLADET NR

25 8 VENTETIDER* (i måneder) 7,5 7 6,5 6 5,5 Mange kommuner hæfter sig ved detaljer i lægeerklæringer. Det giver forkerte afgørelser, siger de praktiserende speciallæger. 5 4, * Ventertider i Ankestyrelsen for behandling af antagne principielle sager. Det drejer blandt andet om sager om førtidspension og fleksjob. Ankestyrelsen behandler kun den type sager, hvis de har principiel karakter. VENTETIDER I MÅNEDER Ventetiden for behandling af principielle sager om blandt andet førtidspension og fleksjob i Ankestyrelsen har været stødt stigende siden Sidste år lå sagsbehandlingstiden på 7,5 måneder. NYOPRETTEDE SAGER I ANKESTYRELSEN Pension Dagpenge Kilde: Ankestyrelsens Årsberetning 2010 NYOPRETTEDE SAGER I ANKESTYRELSEN Sidste år behandlede Ankestyrelsen 700 sager om pension og 681 sager om sygedagpenge. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor der blev behandlet 444 sager om pension og 313 om sygedagpenge. SPECIALLÆGER: KOMMUNER FEJLFORTOLKER VORES UDTALELSER En mulig virkning kan ikke udelukkes, Ikke en kronisk tilstand eller En lille chance for bedring. Kommunerne griber ofte efter selv det mindste halmstrå, når de afslår sager om førtidspension. Og det kan give forkerte afgørelser. Det mener Niels Siebuhr, der er formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Han forklarer, at det er utrolig sjældent, at læger vil garantere, at en patient aldrig bliver rask. - Det hører med til lægetraditionen. Man vil ikke knalde folk længere ned, end de i forvejen er. Og nogle kan måske få en god livskvalitet på sigt, siger Niels Siebuhr. Men problemet er, at kommunerne vil have garanti for, at der ikke er udsigt til helbredelse. - Hvis der ikke meget firkantet står, at patienten aldrig bliver rask, hæfter de sig ved de små chancer, lægen mener, der kan være for bedring. De overser bare, at sandsynligheden for bedring ofte er meget lille, siger Niels Siebuhr. Manglende kompetence Niels Siebuhr mener, at de kommunale sagsbehandlere foretager en vurdering, de egentlig ikke har kompetence til. - De burde være i stand til at bruge deres viden om sociale forhold og arbejdsmarkedet til at foretage et menneskeligt skøn oven i alle reglerne og lægeudtalelserne, siger Niels Siebuhr. P FAGBLADET NR

26 KONG DET ER EDDERMANEME SJOVT AT GRINE. DESVÆRRE ER DER BLEVET LÆNGERE MELLEM GRINEFLIPPENE, MEN DE ER DER STADIG. 26 FAGBLADET NR

27 AF KIRSTEN WEISS Foto: Kennet Havgaard Smid nu masken, Martin, lød beskeden fra læreren, der mente, at lille Martin havde lidt for travlt med at lave sjov. I dag lever Martin Brygmann sig ud som den, der vil have andre til at grine - og tager det at underholde frygteligt alvorligt. EN AF DET GAKKEDE VANVID Selvfølgelig stiller Martin Brygmann da op til at blive fotograferet med en total ukendt og nyudsprungen studine i hue, hvid kjole, rød rose og hele studentermoletjavsen. Det manglede da bare, når man nu bliver spurgt så pænt af en fan, der lige passerer forbi. Og i øvrigt er Martin Brygmann ret sød. Og ret sjov. Og får også lige fyret sin egen fraværsprocent i gymnasiet af til studinen, der slet, slet ikke kommer op i nærheden af Martins. - Min fraværsprocent lå efter 1. g på 67 procent. Så droppede jeg ud for at tage basisåret på EFG. Vi prøvede 11 forskellige fag, og det var rigtigt sjovt. Og i dag er jeg stadig glad for, at jeg RR FAGBLADET NR

28 lærte at tage mål. Det er ikke så tit, jeg gør noget i den retning mere, men når jeg hænger noget op, så er det i vatter. - Jeg valgte VVS, fordi det var den korteste uddannelse. Blikkenslager var også sjovt, men det var alt det fine med svanehalse og lodninger. Som VVS er skulle man føre rør hele tiden, og det kunne jeg ikke lide, siger Martin Brygmann. Skuespilleren, trommeslageren og ene mand på scenen i sit show De fleste ulykker sker med lemmet blev nu hverken VVS er eller blikkenslager. I det hele taget er der et eller andet med Martin Brygmann og skoler. Også selvom han gik på den voldsomt pædagogiske Bernadotteskolen i Hellerup uden for København. Martin Brygmanns mor var, med sønnens ord, meget begejstret for den varme ånd på skolen, hvor lille Martin alligevel endte med at få at vide, at nu måtte han snart vise, hvem han egentlig var. Under alle fjollerierne og de sjove bemærkninger. - Smid nu masken, Martin, sagde mine lærere til mig. Hvad bildte de sig egentlig ind? At sige sådan til en ung dreng. En stor del af mig er humor, jeg har altid prøvet at få folk til at grine, og jeg har altid taget det der med at være sjov enormt alvorligt. Jeg forsøgte faktisk bagefter at sidde stille og være alvorlig i skolen. Det var så uærligt, og det var enormt kedeligt at svare kedeligt. Til sidst gad jeg simpelthen ikke mere. Alvoren er mere sand Hele efteråret er han på turné med sit 3 TIL MARTIN BRYGMANN show. Og de personer, der på scenen alle spilles af Martin Brygmann. Og måske alle sammen er inde i Martin Brygmann? Kongen af det gakkede vanvid får i hvert fald fyret den af som både kvinde i kort kjole, som den australske performancekunstner Todd, der ikke har voldsomt overblik over, hvor lille hans talent egentlig er, og som den helt igennem umusikalske gymnasielærer Jørgen, der underviser i musik. - Når man underholder og er sjov, er der hos nogen en opfattelse af, at man ikke er ærlig. Fordi det er alvoren, der er det sande. Hvis noget er ægte, er det også meget alvorligt, mener nogen. Men jeg tror, vi alle er skabt af mange lag og forskelligheder. Og jeg tror ikke, man kan skrælle lagene af et menneske og så komme ind til det ægte og sande til sidst. Skræller man lagene af, er det lige som, når man skræller løget: Man ender med ingenting, siger Martin Brygmann. Et dejligt uskyldigt menneske Selv er han mest knyttet til figuren australieren Todd - der også kan ses i flere versioner på nettet og YouTube. Todd er et dejligt uskyldigt menneske, der er meget naivt anlagt. Ligesom Martin Brygmann selv bedyrer, at han er. På godt og ondt. - Kender du det, når folk siger om sig selv ja, jeg er jo godt tosset? Så er de bare aldrig tossede. Todd er et af den slags mennesker, hvor man ikke nænner at sige til dem, at de ikke kan alt det, de tror. Det falder mig meget let at spille ham, siger Martin Brygmann, der synes, at noget er sjovt, når han synes, noget er sjovt. Basta. På scenen fremstiller du det glade, gakkede vanvid. Har du aldrig lyst til at mene noget - om verden eller samfundet? - Jeg skal faktisk tage mig lidt sammen for at mene noget om noget. I bund og grund er jeg en tvivler, og når jeg stemmer, så bestemmer jeg mig først, når jeg står i boksen. Det er dog altid til venstre for midten - der er noget med menneskesynet her. Men jeg kan sagtens sidde og høre en politiker fra den anden fløj argumentere, og så tænker jeg, at det lyder da egentlig meget rigtigt. Og bagefter er der en, der siger det modsatte, og det, synes jeg, også lyder godt. Det er simpelthen så svagt, siger Martin Brygmann. Træk mig i fingeren Men Martin, hvorfor skal det altid handle om sex? Eller i hvert fald rode rundt ret meget under bæltestedet? - Det skal det da heller ikke! Det er bare noget, folk som dig tror! - Men o.k., jeg har nok et eller andet med, at kroppen kan mange ting. Og at der er steder på kroppen, der er mere hemmelige end andre. Jeg synes stadig, det er sjovt at få mine børn til at trække mig i fingeren, og så slår jeg en prut. Min søn på 21 gør det endnu; for at gøre farmand glad. Det er altså barnligt, det ved jeg godt. Men det er også en rød klud i hovedet på nogle mennesker. De synes, det er så plat. Men man kan jo godt sige tissemand med elegance, ikke? P RR HVAD LAVER DU, NÅR DU IKKE ER DEN SJOVE MAND? Så går jeg i haven og flækker brænde. Jeg er mest til det brutale, ikke så meget til roserne. For eksempel har jeg lige kastet mig over et kæmpe valnøddetræ, der er blevet fældet. Så lejede jeg en benzindrevet brændeflækker, og det var sådan en bekræftelse at gå der i haven og flække og lægge brænde op. Hvad laver jeg egentlig på en scene, tænker jeg indimellem, når jeg går og laver den slags. HVAD ER ET GODT JOB? Min bror Lars er tømrer, og min bror Jens er maskinfører, så jeg tænkte, at jeg også skulle noget i den retning. Jeg fik ikke nogen praktikplads efter basisåret på EFG, nok fordi jeg ikke rigtig søgte nogen, og så besluttede jeg mig for, at det der med at være trommeslager og freelancer måtte briste eller bære. Så et godt job for mig er det, jeg har i dag. Hvor hver dag er forskellig. Jeg er sindssygt privilegeret, fordi jeg møder så mange mennesker og har så forskellige typer job. Så et godt job for mig er ikke et fast job. HVAD GØR DIG ENDNU GLADERE, END DU HELE TIDEN ER? Det gør mig glad, når folk griner af mig. Og når jeg selv griner. Det er eddermaneme sjovt at grine. Desværre er der blevet længere mellem grineflippene, men de er der stadig. Hvis latter har en funktion, så er det vel at være sjælens massage? Rytteriet griner jeg også af, og Monty Python og den amerikanske komiker Will Ferrell. 28 FAGBLADET NR

29 Martin Brygmann er 48 år, skuespiller, musiker og aktuel med enmandsshowet De fleste ulykker sker med lemmet. Droppede ud af gymnasiet og tog det første år på EFG Bygge og Anlæg, fordi han troede, han skulle være VVS-mand. I stedet blev han trommeslager, blandt andet hos Lars H.U.G. Martin Brygmann er selvlært skuespiller. Mest kendt er Martin Brygmann nok fra satireserien Lex & Klatten, hvor Martin Brygmann skrev melodierne og spillede kokken Kirsten Hüttemeier. Og for Det Brune Punktum, der begyndte som et radiosatireprogram. Martin Brygmann er manden bag musikalske landeplager som Jeg vil i seng med de fleste, Vi skal ud i det blå og Vent på mig. FAGBLADET NR

30 3F X PERTEN AF FREJA THORBECH [email protected] Foto: Per Johansen Hans Henrik Holmark er chauffør og lærer børn, hvordan de færdes sikkert i trafikken. CHAUFFØR SØRGER FOR SIKKER SKOLESTART Som lastbilchauffør har Hans Henrik Holmark sin daglige kørsel på de danske veje. Han ved derfor, hvad han taler om, når han underviser skolebørn i, hvordan de færdes sikkert i trafikken. Det gør han i forbindelse med projektet Trafik i øjenhøjde. Hans Henrik Holmark kører sin lastbil ind i skolegården, og så får børnene ellers lov til at komme ind i førerhuset på skift. - Så snakker vi om, hvad man skal passe på, og jeg viser dem, hvor chaufførens blinde vinkler er. Hans Henrik Holmark håber, at han kan være med til at skærpe børnenes opmærksomhed i trafikken. - Jeg tror på, at jeg gør en forskel, siger han. P TAG ALDRIG CHANCER Tal med dit barn om det farlige ved at tage chancer i trafikken. Er man i tvivl, bør man holde tilbage. Det er bedre at vente en gang for meget end at ende under en bil. CHAUFFØR SKAL SE DIG Vis dit barn, hvordan man skal placere sig, når man venter ved et lyssignal. Holder man ved siden af en lastbil, er det en god idé at holde bag ved førerhuset, så chaufføren kan se en. LASTBILER ER FARLIGE Fortæl dit barn, at det er vigtigt at være opmærksom på højresvingende lastbiler. UHYGGELIGE TAL Af de 6-7-årige børn var der i perioden : 8 der blev dræbt i trafikken 76 der blev alvorligt kvæstet 140 der kom lettere til skade 30 FAGBLADET NR

31 BRUG CYKELHJELM Giv dit barn en cykelhjelm. Det er også en god idé selv at bruge en - selvom det ødelægger frisuren. Tager man også en selvlysende sikkerhedsvest på, er man sikker på, at bilisterne ser en. VÆR ALTID OPMÆRKSOM Forklar dit barn, at man altid skal være opmærksom i trafikken. Den forandrer sig hele tiden, så det er vigtigt med konstant opmærksomhed. Det er derfor en dårlig idé at tale i telefon, mens man cykler. LÆS MERE OM SIKKER SKOLESTART Læs mere om, hvordan du giver dit barn en sikker skolestart i trafikken skolestart FAGBLADET NR

32 BJØRN KØRER LASTBIL FOR KRONER 32 FAGBLADET NR

33 kroner. Det er månedslønnen for tyske Bjørn Michael Petersen, der kører lastbil i Danmark for vognmand Johannes Provstgaard. Ulovligt mener 3F, der beder myndighederne skride ind. AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN [email protected] Foto: Robert Attermann - Jeg får kun halv løn i forhold til danske chauffører, siger den tyske chauffør Bjørn Michael Petersen, der kører lastbil i Danmark for kroner. B eklager. Der er finanskrise, og vi har tabt kørsel for Danfoss. Sådan lød den klare besked, da Bjørn Michael Petersen og hans 21 kolleger blev sat ned i løn. Det nye tilbud fra vognmand Johannes Provstgaard var 640 kroner om dagen i stedet for 714 kroner. Det gør lønnen mere tysk end jysk. Også selvom der kommer 40 ører oveni pr. kilometer, når man kører for den danske vognmand. - Jeg tjener højst kroner om måneden. Det er under halvdelen af, hvad danske chauffører får, siger Bjørn Michael Petersen, der blev ansat i billige tyske chauffører Bjørn Michael Petersen taler tysk. Det samme gør hans kolleger, der alle er fra Tyskland. Den seneste tid har den 33-årige chauffør ofte sovet i firmaets lokaler i Padborg. Det er for dyrt at køre hjem til konen i Nordslesvig og de to børn hver dag, fordi 70 kilometer sluger benzin. Den lave løn har fået ham til at gå til sin fagforening, 3F Aabenraa. Her anklager faglig sekretær Jørgen Christensen vognmanden for massiv løndumping og brud på dansk lov. Der er danske nummerplader på lastbilerne fra Johannes Provstgaard. Og Bjørn Michael Petersen har stort set kun kørt med stykgods i Danmark siden jul. Snyd med loven - Det er brud på godsloven. Den kræver, at chauffører skal have løn efter dansk overenskomst, når de er ansat til at køre i danske lastbiler. Det skader hele branchen, hvis den slags ikke bliver stoppet, siger Jørgen Christensen. 3F har bedt Trafikstyrelsen se nærmere på Johannes Provstgaard. Og på, om han bryder loven, fordi der mangler overenskomst og lønkroner. Firmaet har 22 tilladelser til lastbiler, der kører med gods. De kan i yderste konsekvens blive inddraget. P Vognmand: Det er fuldt lovligt 3F Aabenraa har regnet ud, at Johannes Provstgaard sparer kroner på hver chauffør, fordi lønnen ligger langt under dansk tarif. Og vognmandens seneste regnskab viser overskud på over en million. Johannes Provstgaard vil ikke udtale sig om chaufførernes løn. Han bekræfter, at de over 20 chauffører i hans firma er fra Tyskland. Men han afviser, at det på nogen måde er ulovligt. - Vi har en kollektiv overenskomst. Den er indgået mellem firmaet og vores chauffører. Og der er kun en enkelt, der er utilfreds. Han må jo så vælge, om han vil køre for os, siger Johannes Provstgaard. Vognmanden bekræfter også, at hans chauffører blev sat ned i løn. Men han ønsker ikke at have noget med 3F at gøre og henviser til, at hans firma klarer sig fint uden. RR FAGBLADET NR

34 FIRMAER PÅ UDENLANDSKE PLADER 3F Aabenraa er ved at se nærmere på en række vognmænd, der kører fra Padborg. Byerne ved den dansk-tyske grænse er fyldt med danske vognmænd. Flere og flere bruger lastbiler på udenlandske nummerplader eller chauffører med udenlandske pas. Hver tredje lastbil, der kører ind i Danmark på tyske eller polske plader, er ejet af danske firmaer. Det er brud på godsloven. Den kræver, at chauffører skal have løn efter dansk overenskomst, når de er ansat til at køre i danske lastbiler. MILLIARDER UD AF LANDET Det danske samfund går glip af cirka to milliarder kroner om året, fordi vognmænd flager lastbiler og job ud af landet. Det vurderer 3F s Transportgruppe. I juni viste nye tal, at danske lastbiler har fået udenlandske nummerplader. Tallene kom fra vognmændene i organisationen ITD. Og ifølge 3F er der forsvundet mindst job fra danske chauffører siden Det får 3F til at kræve langt bedre kontrol. For eksempel i form af et transportpoliti som i Tyskland. - Vi har ikke råd til at lade være. Der kan hentes mange milliarder, hvis man stopper ulovligt arbejde og løndumping, siger Jan Villadsen, formand for 3F s Transportgruppe. Staten mister kroner, når en dansk chauffør bliver ledig, imens hans gods fortsat kører i Danmark. Skat fra chaufførens løn forsvinder, og der kommer udgifter til dagpenge i stedet. JØRGEN CHRISTENSEN, FAGLIG SEKRETÆR I 3F AABENRAA 4 slags fusk e LASTBILER MED ØSTPLADER Bulgarske og rumænske chauffører er populære, når vognmænd og speditører vil spare. Det sker, når udenlandske lastbiler kører med gods i Danmark i ugevis. Lastbiler fra udlandet må kun køre med få læs gods i Danmark, før de skal forlade landet. Fidusen bliver sjældent opdaget. 34 FAGBLADET NR r VIKARER BAG RATTET De er vikarer. Spørg deres bureau, hvis der er problemer. Sådan lyder en typisk forklaring, når danske vognmænd snyder med billige chauffører, der kommer fra vikarfirmaer eller datterselskaber i udlandet. Fidusen er ikke lovlig. Chauffører, der kører i Danmark, skal have dansk løn. t AFTALER PÅ ET LOKUM Hvad siger du til at få løn udbetalt i form af skattefri diæter? Den slags lokumsaftaler lokker mange chauffører. De skal lade som om, de kører eksportkørsel, selvom de kører i Danmark. Eksportkørsel udløser skattefri diæter. På den måde kan vognmænd spare på løn, hvis chauffører snyder i skat. u LØGN OM AFTALER Alt er fint. Vi lønner vores tyske chauffører efter 3F s overenskomst. Den forklaring er typisk, når myndighederne spørger hvilken løn, vognmænd betaler. Loven kræver løn efter dansk overenskomst, når chauffører kører i danske lastbiler. Men nogle vognmænd bryder loven i håb om, at ingen opdager det.

35 KVINDER TIL SALG PÅ MUSEUM Prostitution og menneskehandel i Danmark. Det er udgangspunktet for John Kørners udstilling Kvinder til salg på Arbejdermuseet. Udstillingen åbner den 27. august og løber året ud. John Kørner forsøger med Kvinder til salg at give en aktuel kunstnerisk kommentar til problemet kvindehandel. Til udstillingen hører en bog med artikler om blandt andet prostitution og John Kørners kunst. Udstillingen er støttet af 3F s Medie og Kulturfond. Når du er medlem af 3F, er der gratis adgang for både dig og din familie på Arbejdermuseet. Samtidig kan du ved at fremvise dit LO Plus kort få en gratis kop kaffe og en sodavand til børnene. UDSTILLING FOR GRØNNE FAGFOLK Grønne fagfolk kan igen i år få information og inspiration om maskiner, udstyr og produkter, når fagudstillingen Have & Landskab foregår i dagene august 2011 på Selandia-CEU i Slagelse. I 2009 havde udstillingen gæster, som kunne opleve 240 stande. I år er målet, at der kommer mindst besøgende. Udstillingens formål er at være samlingspunkt for leverandører og kunder i den grønne branche og på den måde styrke samhandel, dialog, viden og håndværk. Da Have & Landskab blev afviklet i 2009, kom en tredjedel af alle, der overhovedet er beskæftiget i branchen og en endnu større andel af beslutningstagerne. Udstillingen holdes på Selandia - Center for Erhvervsuddannelse, Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, 4200 Slagelse fra klokken 9 til 16. Tidligere ansatte kan søge støtte Som tidligere medarbejder i det kooperative byggefirma J&B Entreprise A/S kan du eller dine børn søge økonomisk støtte fra J&B Entreprise A/S Understøttelsesfond. Også afdøde medarbejderes ægtefæller og deres børn kan opnå støtte. Medarbejderne i det konkursramte firma og JME A/S oprettede to fonde, der siden hen er slået sammen. Fonden administreres af en fondsbestyrelse. Ansøgningen sendes til Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, att. gruppeformand Peter Hougård Nielsen, 1790 København V. Sidste frist for at søge støtte er 15. oktober VVS ER LAVER DEBATBOG OM ARBEJDSMILJØET - Arbejdsmiljøet halter gevaldigt. Derfor er der behov for at lave en sundhedsfond, der skal forske i arbejdsmiljø. Så klart er budskabet fra VVS er og nu forfatter Rune Adelvard i bogen Det halte arbejdsmiljø. Bogen sætter fokus på, hvordan det er at blive syg - eller komme ud for en ulykke på jobbet. Tilskadekomne, organisationer, jurister, læger, forskere og økonomer giver et indblik i, hvordan arbejdsmiljøet ser ud i Danmark anno Og der tegnes et billede af et sundhedsvæsen, der ikke er så stærkt endda. Derfor peger forfatteren på en utraditionel løsning. - Målet med bogen er at rejse en debat om arbejdsmiljøet og samle støtte til en fagforeningsfond. En sundhedsfond, som skal samle penge ind til forskning i helbredelse af erhvervsrelaterede sygdomme og lidelser, siger Rune Adelvard. Hele bogen er gratis og kan downloades på: FAGBLADET NR. NR. 10 xx

36 Arbejdspladsen KANSAS SMART TØJ TIL DIT JOB 38 FAGBLADET NR

37 AF PETER KEIDING Foto: Ole Friis Arbejdstøj skal ikke bare være praktisk. Det skal også være smart, og det sørger syerskerne på Kansas for. I dag er en stor del af produktionen flyttet til udlandet, men den sidste finish sker fortsat på virksomheden i Odense. ODENSE P å væggen bag Inge Raahøjs arbejdsplads hænger fotografier i en glasramme med overskriften Gode øjeblikke fra den gamle systue. Det er billeder af kvinder bag symaskiner. Gyldne minder fra dengang Kansas arbejdstøj blev produceret fra bunden af i Danmark. Fremstillingen af arbejdstøj hos Kansas begyndte tilbage i I slutningen af 1980 erne toppede antallet af syersker med 250. Det var i masseproduktionens dage. Gennem 1990 erne var fabrikken gennem flere store fyringsrunder, og i dag er der kun 24 tilbage. Kansas er også flyttet til mindre lokaler i det sydøstlige Odense. Inge Raahøj er direktrice - leder af systuen. Og det har hun været i 20 af de 35 år, hun har været i virksomheden. - Jeg har været med i hele udviklingen. Været med til de store fyringsrunder og med til at starte produktion op i udlandet, fortæller hun. Inge-Lise Holm Hansen har arbejdet næsten lige så lang tid på RR FAGBLADET NR

38 Arbejdspladsen KANSAS RR Kansas. Tillidsrepræsentant i 15 år og var derfor med til at forhandle vilkårene, da syerskerne skulle fyres. - Da jeg var på job, skulle vi holde møder med ledelsen. Så gjaldt det om at være professionel. Når jeg kom hjem, sad jeg og græd om aftenen. De var jo de fleste af mine kolleger, som jeg kendte rigtig godt, som jeg måtte sige farvel til, siger hun. Vil have deres eget tøj Men de tårevædede afskeder med gode kolleger har også ført en del godt med sig: Det er blevet meget sjovere at gå på arbejde. - Tidligere var vi på akkord. Vi sad bag symaskinen med to ruller tråd hele dagen og skulle bare nå så meget som muligt. I dag møder vi tit ind om morgenen og ved ikke, hvad vi skal lave. Det gør det sjovere, siger Inge-Lise Holm Hansen. Meget af syerskernes arbejde i Odense går med at tilpasse tøjet til kundernes særlige krav. Fra fabrikkerne i Riga og Laos bliver der produceret standardmodeller. Men kunder vil ofte have deres egne versioner af arbejdstøjet. I dag syer Inge-Lise Holm Hansen for eksempel ekstra reflekser på nogle bukser. Der skal en refleks på en knælap. Og det kræver en hel del erfaring af kunne sy frem og tilbage gennem otte lag uden at beskadige stoffet. - I Danmark er der krav fra vejvæsen og skraldemænd om, at man skal kunne ses i mørke. Derfor skal mange af dem have ekstra reflekser på. Ikke to kunder er ens, siger Inge-Lise Holm Hansen. Designer får ideer fra systue Chefdesigner May-Britt Gram kan godt se pointen i at flytte produktion til Østeuropa og Asien, hvor lønningerne er langt lavere end her i landet. Men hun savner alligevel de gamle dage på Munkebjergvej, hvor al tøjet blev syet i bygningen tæt på hendes kontor. - Tidligere gik jeg meget over på systuen og fik gode idéer til, hvordan jeg teknisk kunne designe detaljer på tøjet. Det er blevet meget sværere. Der er helt klart også gået noget tabt ved at flytte produktionen ud, siger May-Britt Gram. Hun rådfører sig dog stadig med systuen, når nye modeller skal sættes i produktion. - Når der kommer en prototype hjem fra udlandet, smutter jeg ofte ned til Inge og vores konstruktør og får idéer til, hvordan den kan rettes til, siger May-Britt Gram. Inge Raahøj mener da også, at hun har en del at bidrage med efter de mange år på fabrikken. - Designerne ved en masse om, hvordan arbejdstøjet ser ud. Vi ved til gengæld en masse om, hvor bøvlet det kan være at føre deres idéer ud i livet, smiler Inge Raahøj. P 38 FAGBLADET NR

39 FØRST SE - SÅ SY Når chefdesigner May-Britt Gram skal udvikle nye kollektioner for Kansas, tager hun tit ud og studerer de personer, som bruger det i deres arbejde. Det er nemlig afgørende, at tøjet fungerer godt i dagligdagen. For eksempel har Kansas designet og produceret tøj til pakkefirmaet GLS. - Her fandt jeg ud af, at logoet skulle placeres på venstre side af kasketten, så kunderne kan se hvem, der kommer på besøg, når GLS-budet kommer kørende i bilen, siger May-Britt Gram. GLAD IGEN EFTER FYRINGER Efter en fyringsrunde på Kansas i kølvandet på finanskrisen var der en del af de tilbageværende medarbejdere, som hang med næbbet. Derfor hyrede man firmaet Stressakademiet, som skulle give dem arbejdsglæde og holdånd tilbage. Her var alle medarbejdere i løbet af to måneder gennem et tredages forløb. Fokus var personlig effektivitet, samarbejde på tværs mellem de forskellige afdelinger og konflikthåndtering. I år kører der et tema om ansvarlighed. HELT SPECIELLE SYERSKER Syersker på Kansas udfører mange og ofte specialiserede opgaver. BRITT KOED PEDERSEN, 39 ÅR - Jeg laver broderiprøver til kunderne med deres firmanavne på. Vi taler med dem om, hvordan de skal se ud, og hvordan de kan blive helt perfekte. Det er faktisk et meget afvekslende arbejde. SUSANNE RASMUSSEN, 48 ÅR - Jeg opretter og bestiller broderier inde i computeren. Jeg arbejder sammen med marketingafdelingen og eksterne leverandører både her og i udlandet. Man skal være meget nøjagtig. Når for eksempel firmaet Kone skal have et broderi, skal det være den helt rigtige farve. Blå er ikke bare blå. INGE-LISE HOLM HANSEN, 62 ÅR - En række kunder har særlige krav til tøjet. For eksempel vaskeriet Berendsen. De vil gerne have syet chips i al deres tøj, og det har jeg en del erfaring med. Det tager tid og koster penge. Men de er hurtigt tjent ind igen, da det bliver langt lettere at sortere det for den enkelte kunde. FAGBLADET NR

40 38-årige Justine Nakirya Oyon er én af få tillidsrepræsentanter med et fremmed navn. AF HELENE OLESEN Foto: Michael Bo Rasmussen SPRING - Vi bliver nødt til at blande os, siger 38-årige Justine Nakirya Oyon, der er en af 3F s få tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund end dansk. UD I DET Justine Nakirya Oyons øjne slår nærmest gnister. Fyldt af energi. Som jævn leverpostejsdansker bliver man nærmest forpustet af alt det, hun når. Men Justine Nakirya Oyons kalender er ikke pakket for tæt. De mange ting, hun kaster sig ud i, giver hende bare mere gåpåmod. Justine Nakirya Oyon, 38 år og født i Uganda, er én af få tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund end dansk. Hun er også alenemor til fire (18, 16, 14 og 6 år) og arbejder fuldtid som rengøringsassistent. Og så synger hun i to forskellige kor, går i kirke og til faglige arrangementer. - Mine børn er det vigtigste for mig, for de har kun mig her i landet. Men de tre største siger også til mig: Mor, du skal ikke blive herhjemme. Du skal gå ud så passer vi den lille. Jeg tænker ikke, at jeg har travlt. Jeg tænker, at jeg har det sjovt, siger Justine Nakirya Oyon, der bor i Aalborg Øst. Hun kom til Danmark for ni år siden 40 FAGBLADET NR via familiesammenføring, men i dag har hverken hun eller børnene kontakt til eksmanden. Fik råd fra kirke-veninder Hun har fulgt danskkurser, men ellers blot arbejdet, siden hun fik foden indenfor hos Aalborg Kommunes rengøringsenhed, hvor hun gør rent på Sofiendalskolen. Tillidsjobbet blev ledigt sidste år, da kollegaen Åse skulle på pension. Har du lyst til at overtage?, spurgte Åse. Justine Nakirya Oyon skulle lige bruge lidt betænkningstid. Hun talte med sine børn og veninderne fra kirken. Og så sprang hun ud i det. - Det er spændende arbejde, men der er også problemer. Det er for eksempel svært for nogle af de ældre kolleger at stole på mig, fordi jeg er meget yngre, men også fordi jeg er indvandrer. Men jeg prøver ikke at tænke over det, for det er dém, der har et problem, ikke mig. Mit arbejde er at passe tillidshvervet, og det gør jeg, så godt jeg kan, siger Justine Nakirya Oyon. Vær et godt eksempel Hun er ikke forundret over, at så få med anden etnisk baggrund bliver tillidsrepræsentanter. Der er helt grundlæggende problemer med at forklare, læse og forstå fagligt stof. - Men vi bliver nødt til at blande os alligevel. For mange gemmer sig, men du bliver nødt til at være åben. Ellers tror danskerne, at du er en dårlig person. Samtidig bør du være et godt forbillede

41 DE TILLIDSVALGTES ÅR TILLIDSFOLK I TAL LO-forbundene har tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til cirka 2,5 procent. Medlemmerne med anden etnisk baggrund udgør i alt 7,9 procent i LO-forbundene. I 3F er det 11 procent. (Kilde: LO) 3F VILLE BLOMSTRE 3F har medlemmer med anden etnisk baggrund, og der bliver hele tiden flere. Til gengæld kan de ikke aflæses i repræsentationen som tillidsvalgte, i de lokale afdelingsbestyrelser eller i forbundets hovedbestyrelse. - De udgør et stort, uopdyrket område, som i den grad råber på rollemodeller. 3F vil kunne blomstre, hvis det kunne lykkes at få nogle af de stærke personligheder med en helt anden, spændende kulturbaggrund til at tage del i det faglige arbejde, siger forbundssekretær i 3F Per Christensen. for dine børn, siger Justine Nakirya Oyon. Justine bruger 3F Aalborg meget, men er ked af, at hun stadig ikke har været på tillidsrepræsentantkurserne G1 og G2. Hun har været til faglige arrangementer, og her er hun ofte den eneste med anden etnisk baggrund. - Men jeg bliver ved med at møde op og siger til mig selv: Nu er jeg kommet frem - så går jeg ikke tilbage. Andre må gerne tænke: Hvis hun kan, så kan jeg også! P e r t u i 5 ØNSKER 25 tillidsfolk mødtes i maj i 3F og udvekslede erfaringer om dét at have anden etnisk baggrund. På deres ønskeliste stod blandt andet: Et G0-kursus for etniske minoriteter, som tages før de andre tillidsrepræsentantkurser. Bedre netværk med andre tillidsfolk med etnisk baggrund. Danskkurser i afdelingsregi. Øget støtte fra 3F-afdelingerne. Mentorordninger med erfarne tillidsrepræsentanter. FAGBLADET NR

42 AF JESPER NILSSON Foto: Niels Aage Skovbo HÅNDVÆRKERE SCORER KASSEN 40 KRONER MERE I TIMEN Svendene og mester i jysk entreprenørvirksomhed har fundet en enkel vej til akkord-systemet, der giver op til kroner mere i timen. Lønpres under bygge-boomet for nogle år siden pressede entreprenørvirksomheden Tonsberg Byg A/S i Lemvig til at indføre akkord-arbejde. Den beslutning er firmaet og svendene glade for i dag. For det har forbedret bundlinjen for virksomheden. Og samtidig givet svendene en timeløn på op til 40 kroner mere i timen. Chefen havde dog to krav: Et lettere akkord-system at arbejde med. Og at der blev valgt to tillidsrepræsentanter for de omkring 35 murere og tømrere i virksomheden. Opmåler Jens Ager Knudsen fra 3F Holstebro designede et nyt system til murerne på nybyggeri. Murer-akkordens punkter blev til blot 43 punkter. - Prislisterne er det nødvendige grundlag for overhovedet at arbejde med et enkelt system, forklarer Jens Ager Knudsen, som har regnet 30 byggerier efter for at se, om de holder priserne i akkordlisten. - Det gør de med højest tusind kroner til hver side for et helt byggeri, fastslår Jens Ager Knudsen. Mere glæde og færre fejl Man skal ikke arbejde hårdere. I stedet skal man tænke over det, man skal lave, og få planlagt arbejdet på den klogeste måde, oplyser murer Poul Erik Damgaard, der er valgt som tillidsrepræsentant for murerne. Sammen med lærlingen Christian Hvidebæk Jensen går han på byggeriet af et parcelhus i Lemvig. Poul Erik Damgaard opregner også andet end de kontante fordele på lønsedlen ved det nye akkordsystem: Det giver større arbejdsglæde, indflydelse, frihed og bedre og mere sikkert arbejdsmiljø og ikke mindst faglig stolthed og dermed også færre fejl. Arbejder effektivt - På en normal typehus-opgave får vi tegningen og planlægger pladsen og processen efter vores viden og erfaringer. Man tænker mere over byggeriet og hvordan vi arbejder mest effektivt, så der ikke opstår tomgang, siger den erfarne murer med svendebrev fra Som jyde fra det nordvestlige Danmark er han ikke meget for at tale højt om lønnen: - Det svinger fra byggeri til byggeri. Noget er bedre end andet Men, jo, vi har en højere løn end tidligere, og 30 til 40 kroner er nok ganske rigtigt i de gode tilfælde. Tonsberg Byg A/S er også meget tilfreds med, at svendene arbejder på akkord. - Det er til fordel for både svende og firmaet. Vi bliver skarpere på styringen af kvalitet, udgifter og kan aflevere flere huse til tiden end tidligere, siger firmaet direktør Kenneth Tonsberg. P 42 FAGBLADET NR

43 Lærling Christian Hvidebæk Jensen og murer og tillidsrepræsentant Poul Erik Damgaard mærker den faglige stolthed og flere penge på lønningssedlen, når de arbejder på akkord. BEDRE BUNDLINJE OG LØN Dansk Byggeri og 3F har indledt et samarbejde, hvor målet er at skabe en højere produktivitet og en bedre bundlinje i byggeriet. Dermed bliver branchen mere attraktiv, hvilket også har betydning for indtjening hos firmaerne og de ansatte. Læs på mere på FAGBLADET NR

44 & SUND JOB AF PETER KEIDING Foto: Magnus Klitten Først seks år efter det begyndte at gøre ondt i knæet, fik Johnny Jonas taget sig sammen til at gå til lægen. DET GÅR SGU NOK OVER MÆND LEVER KORTERE: I 2009 var middellevetiden for 76,5 år for mænd og 80,8 år for kvinder. h g GÅR MINDRE TIL LÆGEN: Gennemsnitligt antal kontakter til lægen: Mænd Kvinder Praktiserende læge 7,7 10,5 Speciallæge 3,0 3,2 Kilde: Danmarks Statistik (tallene er fra 2009 og omfatter både besøg og telefonkonsultation).kommer MINDRE PÅ HOSPITALET: h g Mænd Kvinder Antal indlæggelser i døgn Ambulante kontakter 3,34 mio. 4,49 mio. Kilde: Landspatientregistret, OG BRUGER MINDRE MEDICIN: h g Mænd Kvinder Receptordineret medicin 4,47 mio. 6,57 mio. Kilde: Lægemiddelregistret, FAGBLADET NR Et langt arbejdsliv som skraldemand, typograf og mekaniker har sat sine spor på 57-årige Johnny Jonas. Senest har han arbejdet som skraldemand i R98/City Container. For fem-seks år siden begyndte han at få ondt i knæene. Han holdt den kørende i nogle år med smertestillende piller. - Det er ikke fordi, at jeg har lægeskræk. Jeg tænkte bare, at det nok går over. Den klarer du sgu. Men det blev værre og værre. - Så begyndte det at gøre rigtig ondt. Det sagde knæk, hver gang jeg tog et skridt. Mine børn begyndte at sige til mig, at jeg kraftedeme blev nødt til at gå til læge, fortæller Johnny Jonas. Da han langt om længe fik bestilt tid hos doktoren, var diagnosen også alvorlig: - Dine knæskaller er slidt op, fik jeg at vide. Og så - her i foråret - blev han opereret i knæene. Johnny Jonas fik skrabet brusk, fjernet slimposer og hæftet menisken fast igen. - Operationen var faktisk ikke så slem, som jeg havde frygtet. Når han nu ser tilbage, ville Johnny Jonas gerne have handlet anderledes. - Det skulle jeg nok have fået gjort, da jeg begyndte at kunne mærke, at der var noget galt. Så ville jeg også hurtigere være blevet fit for fight. Når kolleger skranter, er Johnny Jonas hurtigt ude med en opsang: - Lad være med at trække det ud. Har du symptomer, så gælder det bare om at komme til lægen med det samme. P

45 SÅDAN SLÅR KROPPEN ALARM Kontakt straks læge, eller tilkald ambulance, hvis du blandt andet oplever disse symptomer: stærke smerter i brystet lammelser talebesvær svær forstyrrelse af synet voldsom hovedpine besvimelse åndenød meget stærke mavesmerter sort afføring blodige opkastninger alvorlige legemsbeskadigelser BESTIL TID HOS LÆGEN Bestil tid hos lægen, hvis du blandt andet oplever disse symptomer: uforklarligt vægttab uforklarlig nedsat appetit eller tørst uforklarlig træthed svimmelhed hukommelsesbesvær uregelmæssig hjerterytme vedvarende hoste synkebesvær vedvarende mavesmerter blod i afføringen eller urinen rejsningsbesvær hævede ben Kilde: Kend din krop, mand, Lindhardt og Ringhof FAGBLADET NR

46 & SUND JOB AF PETER KEIDING Illustration: Bob Katzenelson Mænds ubekymrede tilgang til livet holder dem væk fra lægen. Men de unge skammer sig ikke over at passe på deres krop. VI ENDER JO ALLE MED AT DØ At danske mænd lever kortere og har dårligere helbred end danske kvinder, kan der ikke herske tvivl om. Så er det straks mere indviklet, når årsagerne til denne forskel skal findes. Men ifølge professor og dr.med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet er mænds sjældne lægebesøg med til at forklare forskellen. - Mænds ubekymrede tilgang til livet - vi ender jo alle med at dø - fylder meget. Når mænd langt om længe alligevel går til lægen, siger de ofte, at konen har sendt dem. De vil ikke have siddende på sig, at de selv har fået idéen, siger han. Kaare Christensen peger blandt andet på, at kvinder generelt er bedre til at håndtere kriser end mænd. - Al modgang i tilværelsen klarer kvinder bedre end mænd. Hvad enten der er tale om skilsmisse, sygdom eller at blive fyret. Professoren ser dog tegn på, at mænd begynder at passe mere på sig selv. Især de unge. - Vi er ved at komme væk fra den John Wayne-agtige tilgang til kroppen. Yngre generationer går til fitness og skammer sig ikke over deres krop. Nye rollemodeller som David Beckham og 46 FAGBLADET NR Kronprins Frederik viser, at man kan tage vare på sig selv og være vældig macho. Kaare Christensen er medforfatter til bogen Kend din krop, mand, som giver gode råd til, hvordan mænd kan vedligeholde deres krop og sjæl uden alt for meget besvær. P

47 VIDSTE DU AT 3F har elev- og lærlingemedlemmer under 30 år. facebook.com/1kroneomdagen. 3F-FORDELE EN KRONE OM DAGEN AF JØRN NIELSEN Foto: Benita Marcussen l Prisen er da helt fin Trygve Bechsgaard er i lære som tømrer, og da han sammen med de andre elever fra skolen var på besøg hos fagforeningen TIB (nu 3F, red.) sidste år, meldte han sig ind. - Jeg har altid gået ind for fagforeninger. Det lærte jeg hjemmefra. Men det var først, da jeg blev lærling, jeg blev aktiv, siger han. Prisen på en krone om dagen for et medlemskab af 3F afskrækker ham ikke. - Nej, prisen den er helt fin, siger den 16-årige tømrerlærling. Siden han kom med i 3F har han blandt andet været på lærlingetræf og stod i 3F Ungdoms bod til 1. maj. - Og så kommer jeg jævnligt til vores lokale fredagsbar i fagforeningen. Det er hyggeligt, selvom der ikke altid kommer så mange. TRIN FOR TRIN Meld dig ind via nettet Du kan melde dig ind i 3F via hjemmesiden 1kroneomdagen.dk Meld dig ind via Facebook Du kan melde dig ind i 3F via Facebook på facebook. com/1kroneomdagen Meld dig ind via din mobil Du kan melde dig ind i 3F via din mobiltelefon. Ring til 3F på Få alle fordelene for 1 krone om dagen Du kan blive medlem af 3F, hvis du er under 30 år og i gang med en erhvervsuddannelse. Kontingentet er 32,50 kroner om måneden. Som medlem af 3F kan du får gratis faglig hjælp, hvis der opstår problemer på din arbejdsplads. Du kan også blive medlem af 3F s A-kasse. Det er gratis, hvis du er lærling eller elev og er under 30 år. Din uddannelse skal tage mindst 18 måneder, og din arbejdsgiver skal betale dig løn - du må ikke tjene mere end elevløn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. Når du har været medlem af a-kassen i et år, kan du få dagpenge fra din første dag som ledig. Meld dig ind via sms Du kan melde dig ind i 3F ved at sende en sms til 1919 med teksten 3F jatak. Så ringer vi dig op. 456 kroner om måneden koster det normalt at være medlem på fuld tid af 3F s A-kasse. De penge sparer du, hvis du optages som gratis medlem. 32,50 kroner koster det om måneden at være fuldgyldigt medlem af 3F, hvis du er lærling eller elev og ikke er fyldt 30 år. butikker får du rabat i med dit LO Pluskort Kortet får du gratis, når du melder dig i 3F personer på Facebook synes godt om Facebook-siden 1 krone om dagen. FAGBLADET NR

48 AF KRISTIAN JESSEN Foto: Uffe Weng å Øen toner langsomt frem i horisonten, som skibet Virus tøffende nærmer sig. På afstand minder øen Lindholm om Alcatraz. Den sagnomspundne fængselsø i San Francisco-bugten. - Ja, vi kalder den de fortabte sjæles ø. Der er jo ikke så meget at håbe på mere, lyder det ironisk fra 3F ernes tillidsrepræsentant på Lindholm, Ole Jørgensen. Virus er hverdag Fagbladet 3F er taget til Lindholm. En totalt isoleret ø, der siden 1926 har huset Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Hvor ord som svinepest, mund- og klovsyge og rabies får det til at løbe koldt ned af ryggen på de besøgende, men er hverdag for cirka 100 medarbejdere. Men nu skal forsøgsstationen lukkes. En masse lokale arbejdspladser skal nedlægges. Og endnu engang går det hårdt ud over 3F erne. - Vi er meget uforstående overfor beslutningen. Lindholm er en central arbejdsplads i et område, der i forvejen er hårdt ramt af mangel på arbejdspladser, fortæller Ole Jørgensen, mens vi går rundt på øen. Hver dag pendler cirka 100 medarbejdere til og fra øen. Forskere, dyrepassere, rengøringsassistenter, laboranter, håndværkere og administratorer tager ruten de små 20 minutter ud til det lille isolerede minisamfund. Øen er af sikkerhedsgrunde totalt selvforsynende, og alt bliver kogt eller brændt for at undgå smittefare. Medarbejderne går rundt i rumdragter, når de HER LUKKE 100 JOB Endnu en arbejdsplads forsvinder fra Danmarks randområder. kæmper mod lukning af forsøgsstation Lindholm ved Stege. 48 FAGBLADET NR

49 færdes i stalde og laboratorier, og helt op til til syv gange om dagen skal man i bad. - Vi er etmini samfund, så vi er meget tætte. Alle kender alle, og alle funktioner er vigtige. Vi arbejder med nogle af de mest farlige bakterier overhovedet - så vi skal stole på hinanden, fortæller Ole Jørgensen. Ny millionbygning efterlades Men nu kan de mange medarbejdere se frem til en fyreseddel. På trods af at forskningscenteret har fået milliontilskud fra Vækstfonden til at sikre arbejdspladser i randområdet, har ejeren DTU, Danmarks Tekniske Universitet, alligevel valgt at nedlægge centeret. - Først får man tilskud til at bygge et topmoderne laboratorium, der skal sikre en masse arbejdspladser i fremtiden. To år efter bygningen er indviet, kommer meddelelsen, at det hele lukker ned - og alt skal centraliseres i DTU Lyngby. Nu står der så en topmoderne bygning til 80 millioner på Lindholm, som ikke skal bruges. Det hænger jo slet ikke sammen. Men vi kan ikke gøre noget. Universiteterne har jo selvstyre, så de kan gøre, hvad de vil, siger en skuffet Ole Jørgensen. Politisk pres Men tillidsmanden står ikke alene med skuffelsen. Formanden for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S), samt borgmestrene fra de fem kommuner Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland har i lang tid arbejdet på at omstøde DTU s lukkeplaner. - Prisen for den besparelse, som DTU vil opnå, modsvarer på ingen måde det samfundsmæssige tab, der rammer både lokalt og regionalt. Faktum er, at en centralisering af de statslige arbejdspladser er i klar modstrid med regeringens eget politiske grundlag, lyder det blandt andet fra Steen Bach Nielsen. Men indtil videre har politikernes opråb været forgæves. Og endnu engang ser det ud til, at et lille stykke dansk arbejderhistorie forsvinder. RR R Både politikere og lokalbefolkningen Men forgæves. FAGBLADET NR

50 RR CHEFEN DER SKAL SPARES PENGE OG CENTRALISERES - DTU har undersøgt, hvor meget der kan spares ved at sammenlægge forskningscentrene i Lyngby. Det beløber sig til cirka 25 millioner årligt. Så derfor har man valgt at nedlægge Lindholm, siger forskningschef Thomas Krogh Nielsen. Centeret har fået flere millioner fra regeringens vækstfond i tilskud for at sikre arbejdspladser i Udkantsdanmark. Og nu nedlægger man arbejdspladsen. Hvad mener du om det? - Tilskuddene blev givet, før DTU overtog Lindholm fra Fødevareministeriet i De blev brugt til et mund- og klovsygelaboratorium. Men det er da selvfølgelig ærgerligt, at centeret skal nedlægges. Laboratoriet kostede 80 millioner, og bliver nu efterladt. Er de penge bare spildt? - Ja, det kan man vel godt sige. Er det ikke billigere at istandsætte lokalerne på øen, i stedet for at bygge nye lokaler i Lyngby? - Undersøgelser har vist, at der er flere penge at spare ved at flytte det hele til Lyngby. Men det går ud over hele lokalbefolkningen? - Ja. Men desværre bliver vi nødt til at flytte. Ellers hænger økonomien ikke sammen. DEN ÆNGSTELIGE DYREPASSER FRYGTER FREMTIDENS FYRESEDLER - Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet. Jeg elsker mit job, mine kolleger, øen og samfundet hernede. Marion Petersen har været 27 år på Lindholm. Hun passer alle de dyr, der lægger krop til virusforskning. Og hun tager også imod de dyr, der akut kommer til øen ved mistanke om sygdomme. Alt lige fra rotter og køer til mårhunde. - Jobbet er rigtig spændende. Hver dag når jeg tager færgen over med mine kolleger, så glæder jeg mig. - Det er et lille stykke Danmarkshistorie, der forsvinder, når de nedlægger Lindholm ø, siger Marion Petersen. 50 FAGBLADET NR

51 MANGE LEDIGE Sydsjælland er et af de områder, der er hårdt plaget af arbejdsløshed. I 3F Sydsjælland er over hver 10. medlem uden arbejde eller 11,5 procent. En stor del er langtidsledige. POLITIKEREN UNIVERSITETER BØR OGSÅ HA MORAL - Det er ganske enkelt grotesk, sådan som DTU opfører sig. Bare fordi universiteterne har fået selvstyre, så giver det ikke en blankocheck til at trække politikerne rundt i næsen, siger folketingskandidat i Vordingborg-kredsen, Martin Leider Olsen (S). Han har fulgt sagen på nærmeste hold gennem de sidste par år og er forarget over hele forløbet. - Internationale forskere har sået faglige og økonomiske tvivl om DTU s fortjeneste ved at nedlægge forskningscentret. Politikere på kryds og tværs af partiskel har bedt DTU om at ændre planerne. Nu må politikerne stå sammen og kræve, at universitetet også tager et samfundsmæssigt ansvar. Det hænger jo ikke sammen, at regeringen ønsker vækst i yderområderne, og samtidig nedlægger DTU 100 arbejdspladser, siger Martin Leider Olsen. DEN FYREDE AFSKEDIGET 3 UGER EFTER HUN BLEV ÅRETS MEDARBEJDER - Jeg er simpelthen så ked af det. Sådan lyder det, da Fagbladet 3F møder Sussi Krohn ved færgelejet på Lindholm. Sussi Krohn var oprindeligt rengøringsassistent, men blev sat til at stå for indkøbene til øen. Det job gjorde hun så godt, at hun 1. maj i år fik et tillæg for sin ekstraordinære indsats. 23. maj blev hun fyret. - Jeg kan ikke forstå det. Jeg har været her i 14 år. Altid passet mit arbejde. Når jeg fik andre opgaver end dem, jeg var ansat til, så sørgede jeg for, at de blev udført til punkt og prikke, siger Sussi Krohn. - Jeg kommer til at savne mine dejlige kolleger. Der er et meget stærkt sammenhold her på øen. Vi vil det bedste for hinanden, siger hun til Fagbladet 3F. FAKTA: LINDHOLM Lindholm er en lille ø i Stege Bugt på fem hektar. Øen er hjemsted for Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Cirka 100 medarbejdere pendler hver dag med færge til og fra øen. Man arbejder med diagnosticering og forskning i virussygdomme, der kan skade husdyr - og i værste tilfælde mennesker. Det gælder blandt andet mund- og klovsyge, rabies og svinepest. I 2007 overtog DTU, Danmarks Tekniske Universitet, driften af virusforskningen på øen. Kort efter valgte DTU at nedlægge arbejdspladserne og flytte forskningen til Lyngby. FAGBLADET NR

52 Løsning nr. 8: Journalistik Vindere nr. 8: Linda Olsen, Ringsted Jette Thomsen, Vejen Finn Jakobsen, Aalborg Erik Sode-Olsen, Lyngby Bent D. Jensen, Ansager Inger Birkholm Jensen, Ebberup Denne uges løsning: Kuponen sendes til Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten nr. 10. Løsning på Mærk: Krydsord Løsningen skal være Fagbladet i hænde senest fredag 9. september NU MED SEKS VINDERE Blandt de indsendte løsninger trækkes lod om et værktøjssæt og fem japanske kokkeknive. X-ORD NUM- MER TO TÅBE- LIG PERSON SÆR- EGEN UD- TØRRE LØV- TRÆ SPA- NIEN UD- HOLDE GRINE ELEN- DIGHED LILLE TØJ- STØR- RELSE TRÆ- DES VOVSE DANSK FOR- FATTER OS TO EFTER- LADT KVINDE KIRKE- AN- SATTE JEG PRØVER AT HOLDE DEM DRON- NINGE- KUR S T 1 A N G E N O G MUR- BROK- KER R U I N D E L E LAND- TANGE O D D E SPRUT SITE G I N DO RE.. M I NINGER LAV- D A GREBET 2 L E VIR- VAR LÆNG- NUPRET DEMÅL M E T E R REDEN DERPÅ R U OPTAG FØR J HAVE ANVENDE B I B PLANTE IN- ORD VARMT SEKT BI- HOVED- 3 DRAGER STAD E N Y T T E RUND- REJSE R L A N D S B Y T O S S E TIT BLASEN O F T E I N D I V I D U E L HUS- NÆSE T V 4 BLÆSER VEJ T U D V I S N E 234 OP- OPTRÆ- E N T A L DEN 5 GÅ A G E R E E S P PÅ DET DØBT D E R I G U D B A R N BUK SØD 6 JOB E ATTER BAGE- I G E N S K E F U L D GOD LØBET UDVIDER TRIP E S T Å L JOMFRU GRØN- E M Ø VOKALEN Æ R T E STJÆLE ENEBOER FJER- KRÆ E T MO- DERNE K L BAGAGE- E PLET UDRÅB D R A G E R E G N EFTER- BAKKE 7 MASSER NAVN U H U Y N K SKIM- A N E R BLOM- OST D R Æ HJEM IDET MAN B R I E S LETTE- KIGGER EFTER- L I N D R E D E MOR- S E R ØVELSE SOM DRIK P S T R I N E S KORN- USET PIANO M A J S N Y T P TÆPPE 8 STRØM STILLEHAV. ØSTAT I H U N D BRÆD- S K I BE- ENER E J E X SLIDER HOWER EISEN- G E N I O T T GRÆSK FORDUM HELE T H E T A O L I M MAKKER SLAGS 9 PIGE- NAVN A L V BLOMST FUKS- HOVED- I V I O L S A V K GRAM KILO- GENERAL STAD SOLGUD (FORK.) A B U L E N K E STÅL- W I R E R IRRI- SER TERE G E N E R E D E G N E FOR- SANGE- NAVN M A R T I N N A U R MUSI- KER HAD POLE- RET SVÆR- GEN 10 GITTE 11 KLO SMØRE- MIDLER ANLÆG ARVE- simmer.dk NAVN: ADRESSE: POSTNR.: BY: KODEORD: Vinderen af krydsord 10/2011 vil blive offentliggjort i nr. 12/2011 Løsningen på 8...JOBBETSOM...PARTITRO...SNUT.EKS...INTERNAT...GEARE.NE R...PERLEDE.R EFTERNØLER.INERTI GRADUERER.ET.ROR. EIS.SKE.NAVEL.TER LETTET.VISITERE.Ø EDER.ADELIG.DERUD FE.YDRE.LA.SEJ.RO T.SKY.TRETITRE.OV ENE.RASE.EPE.MO.R RYTMEN.NAR.AKACIE ES.AVISER.TRÆDES. NYGRÆSK.MOBIL.AER SNUER.OVER.NEON.O NED.NÆ.IRMA.DRESS OD.METODE.SKYERNE REJST.KØREKORT.UR 52 FAGBLADET NR

53 FIND 5 FEJL - OG VIND EN ipod Sommeren blev domineret af masser regn med skybruddet i Kø - ben havn som det værste med op til 135 mm regn den 3. juli. Her er fire biler druknet ved Flintholm Station. Vi har drillet lidt og fjernet fem elementer på det nederste billede. Kan du finde dem? FOTO: MARTIN LEHMAN, POLFOTO På konkurrencer kan du se den rigtige løsning. Vindere: Nr. 8: Heidi Nielsen ([email protected]) Nr. 9: Abra Delali Ayim ([email protected]) Vinderne har fået direkte besked. + Se de fem fejl på Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra Fagbladet3f.dk og vind en ipod Nano. Konkurrencen løber til den 31. august Vinderen offentliggøres på Fagbladet3f.dk samt i Fagbladet 3F. FAGBLADET NR

54 Fagligt talt HVAD MENER DU AF BJARNE HØPNER, FORMAND FOR LAGER-, POST- OG SERVICEARBEJDERNES FORBUND GLOBALISERINGEN STILLER FAGBEVÆGELSEN OVERFOR EN FÆLLES UDFORDRING, SOM VI KAN KUN KAN LØSE, HVIS VI FORENER OS PÅ TVÆRS AF SMÅ OG STORE FORBUND. I DAG ER DET MIG - I MORGEN ER DET DIG Vi har i foråret og forsommeren været vidne til, at en stor international it-koncern, CSC, og et lille selvstændigt forbund under FTF, Prosa, har været i konflikt om noget så centralt i den danske model som overenskomstdækning. Udgangspunktet var, at Prosas overenskomst efter CSCs mening var for dyr, så derfor brugte CSC deres mulighed for at gøre sig fri af overenskomsten med Prosa ved hjælp af lock-out. Det er ikke nogen hemmelighed, at lønniveauet og aftalerne i Prosas overenskomst var særdeles favorable. Resten af fagbevægelsen kunne derfor i og for sig være ligeglade med udfaldet af styrkeprøven mellem de to parter. Så simpel er verden desværre ikke! I Arbejdsretten fik CSC medhold i, at de kunne frigøre sig fra overenskomsten på grund af manglende perspektiv for løsning i den verserende konflikt. Læren af konflikten er kort fortalt, at hvis faggrupper ønsker at gå i konflikt, skal de gøre det konsekvent og med størst mulige effekt. Prosas konflikt trak i langdrag, hvilket var medvirkende til, at CSC fik medhold i Arbejdsretten. Fagbevægelsen formåede ikke at mobilisere sig, så vi samlet kunne have lukket ned for virksomheder på såvel leveranceområdet som tilfør- sel af arbejdskraft. Og et indgreb fra statsmagten udeblev. FTF kunne/ville ikke hjælpe Prosa. LO kunne/ville ikke hjælpe medlemmerne under en anden hovedorganisation - og taberne blev alle lønmodtagere uanset hovedorganisation. Solidaritet og sympati var ellers muligt at mobilisere i denne kamp, men det fagretlige system kvalte mulighederne, og tilbage står fagbevægelsen i en situation, hvor det er påkrævet, at vi i fællesskab vurderer og udvikler vores effektivitet i vores kampmetoder, da arbejdsgiverne øjensynligt ikke skyr nogle midler for at vinde. Med globalisering og udvikling af EU s indre marked oplever vi, hvordan ufaglærte, faglærte og selv højtuddannede i stigende omfang sættes under pres, når det handler om at underminere vores overenskomster. Her står vi overfor en fælles udfordring, som vi kun kan løse, hvis vi forener os på tværs af små og store forbund - hvis vi i praksis handler solidarisk. Parolen: I dag er det mig - i morgen er det dig - gælder stadig. HVORFOR IKKE FÆLLES 1. MAJ? Jeg har for første gang deltaget i et 1. maj-arrangement hos 3F Vestkraftgade i Esbjerg. Selve arrangementet var yderst vellykket og godt besøgt. Men jeg har forstået, at der er en afdeling cirka 500 meter fra hovedafdelingen i Vestkraftgade, som holder sit eget 1. maj-arrangement. Kan vi ikke være sammen om at holde ét 1. maj-arrangement i 3F i Esbjerg? Fællesskab, er det ikke 3F? Med venlig hilsen Johan Kjærgaard Tømrer, tidligere TIB Svar: Det er helt forståeligt, at tidligere TIB-medlemmer ikke i alle henseender kender 3F s struktur. I Esbjerg har vi to selvstændige 3F-afdelinger. En brancheafdeling for transportområdet - 3F Esbjerg Transport - og så en blandet afdeling 3F Esbjerg. Du er medlem af 3F Esbjerg, og her tilknyttet afdelingens Byggegruppe, som har de faglærte murere og tømrere. Hvis du ønsker yderligere uddybning, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede. Dernæst tak for dine positive tilkendegivelser omkring afdelingens 1. maj-arrangement. Det er en fast tradition, som har været der i rigtig mange år. En tradition, der vil fortsætte ud i fremtiden. Svaret på dit spørgsmål er derfor givet ovenfor. At vi er to selvstændige 3F-afdelinger, som hver for sig afholder 1. majarrangementer. De to 3F-afdelinger har mange samarbejdsflader, men vi er endnu ikke nået frem til at afholde fælles 1. maj, men det kunne da være 54 FAGBLADET NR

55 Debat SKRIV TIL OS. Adressen er Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten "Ordet frit". Skriv kort. Indlæg over anslag (med mellemrum) forkortes af redaktionen. Sidste frist for indlæg til næste nummer er onsdag 24. august Du kan også deltage i debatten på RR Når borgerne i landsbyen Vester Nebel ved Esbjerg selv lægger 80 meter fortov for kommunen, er det så en god ting? Man må spørge sig selv, hvilke problemstillinger det rejser. I en tid med stigende arbejdsløshed blandt grønne private entreprenører og en presset offentlig entreprenørsektion, er dette så den vej man skal gå? Hvad med kvaliteten af det udførte arbejde? Kan borgerne selv sørge for, at opgaven er udført korrekt, så fru Jensen ikke falder og brækker benet, eller det der er værre; og hvem skal betale - er det kommunen, de frivillige eller fru Jensen selv? Hvad med arbejdsmiljøet? Hvem skal betale, hvis en af de frivillige får en flise ned over sig? Er det kommunen eller den frivillige selv? Der er en stigende tendens til frivilligt arbejde i det offentlige system. Det ses i skolerne, hvor forældre fungerer som vikarer, man afholder arbejdsweekender med rengøring og vedligehold af grønne arealer, legepladser og indendørs arealer. Alt dette sker i en tid, hvor vi oplever, at arbejdsløshedskøen ikke bliver kortere, og flere og flere små håndværksfirmaer går konkurs! Der er ingen tvivl om, at vores offentlige system er slidt ned til sokkeholderne af 10 års borgerligt styre. Men var det så ikke en idé at sætte gang i renoveringen ved hjælp af professionelle aktører og sikre arbejdspladser til de små firmaer og de offentlige ansatnæste udfordring for de to 3Fafdelinger i Esbjerg. Med venlig hilsen John M. Schmidt 3F Esbjerg, formand VI KNOKLER FOR TO MAND Jeg har været medlem af 3F i mange år, og har været i transportbranchen i over 20 år. Jeg har i mange år været ansat som salgschauffør hos Carlsberg, men blev sammen med 35 kolleger fyret i januar 2010 på grund af salgsnedgang. Siden jeg blev fyret, har jeg været en tur rundt i den virkelige verden i transportbranchen. Jeg må konstatere, at det er blevet sådan, at enten går man på dagpenge, eller også kører man timer pr. uge til det, som bliver kaldt god løn efter overenskomst. Hvis man til en jobsamtale siger, at man kun ønsker 37 timer om ugen, kigger de en omgang og siger, at man hører fra dem, hvilket aldrig sker, for de har ansøgere i bunken at tage af. Hvis man som jeg har prøvet at tage dette arbejde, og i løbet af seks måneder arbejder timer om ugen og stopper, når en eventuel sommerkontrakt udløber, ja så har man lige 100 timers overarbejde, man skal have afviklet, inden dagpenge kan komme på tale. Vi har arbejdsløshed, og vi skal alle i transportbranchen arbejde for to mand. Hvor er vores kære fagforening henne i disse år, når valget står mellem dagpenge eller arbejde røven ud af bukserne i en tid med arbejdsløshed? Med venlig hilsen Jesper L. Hansen Hvidovre FRIVILLIGHEDEN LÆNGE LEVE! te? Det ville også aflede skatteindtægter i kassen til vores fælles velfærd! (forkortet af red.) Ole Steen Jensen Formand for offentlig gruppe 3F Silkeborg SÆT STØJBERG PÅ DAGPENGE Det kan ikke passe, at regeringen skal have lov til at stramme rebet om halsen på arbejdsløse, så de ryger ud af dagpengesystemet og på bistand. Vi må håbe, at der snart udskrives valg, og så må vi skubbe på sofavælgerne, så de kommer op af sofaen og hen til stemmeurnerne. Vi kan ikke leve med den her regering længere nu. Jeg tror godt, at Inger Støjberg kan se problemet, men det er hendes politik, der er helt forkert og uduelig. Det er forkert, at dagpengeperioden kun er to år. Det er jo ikke den arbejdsløse, der har valgt at gå arbejdsløs, men tvært imod systemet, der er skruet forkert sammen. Til sidst vil jeg lykønske Støjberg med den pris, hun fik fra de arbejdsløse. Jeg håber, hun tænker lidt over, hvorfor hun fik den. Det er jo ikke alle, der - som hende - kæmper for at få de arbejdsløse smidt ud af systemet. Hilsen Mogens Thomsen, Århus KOM UD PÅ ARBEJDS- PLADSERNE Vi er på et grundkursus for tillidsfolk blevet enige om at lave et læserbrev sammen efter en debat. Vores forslag til fagbevægelsen er: Vi synes, at fagforbundene skal være mere synlige på arbejdspladserne, lave nogle kampagner, der rammer bredere end kun ungdommen. Det kunne styrke tilslutningen og sammenholdet, da det er der vi står stærkest. På et tidspunkt som nu taber vi mange medlemmer til de gule på grund af dårlig omtale og mangelfuld oplysning. Vores afdelinger gør deres bedste, men ved fælles hjælp kan vi alle løfte niveauet. Brug tillidsmanden til at skabe kontakten mellem lokalafdelingerne, firmaklubberne og medlemmerne - eksempelvis til at skabe information om generalforsamlinger og fyraftensmøder. Individualisterne spøger i et samfund, hvor vi glemmer sammenhold, vi er kun os selv nærmest og kan dårligt hjælpe vores næste. Det ville klæde os, hvis man var mere synlig, end man har været de sidste fem-ti år. Fællesskabet har været der, men hvor blev det af, da det gik godt? Folk har glemt de gode historier. Vi står jo stærkere i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Fællesskabet skal jo skabes lokalt og ude på virksomhederne. På vegne af G2 uge 21, Smålandshavet Rasmus Schæffer FAGBLADET NR

56 + Dagens ret AF NIKOLAJ KIRK RABARBER ER EN FRUGT Rabarber er en plante! Så langt, så godt Men frugt eller grøntsag? Det spørgsmål har mange gennem tiden grublet over. Man skal ikke længere tilbage end nårh ja, og så lige en tur over til de småskøre amerikanere - for at finde dokumenter fra en retssag i byen Buffalo i staten New York, som afgjorde, at rabarberen er en frugt. Rabarberen er en fantastisk sommerspise. Den har en syngende syre, når den er rå, som aftager ganske betragteligt, når den tilberedes, og som kommer til at stå i vidunderlig kontrast til den søde frugtede smag, som rabarberen også har. Man skal lige være opmærksom på, at syren angriber aluminiumsgryder, så dem skal man undgå at koge rabarber i! Når det er sagt, så er det bare med at komme i gang med rabarberne. Det er den letteste frugt at bruge, og sammen med sprøde nødder og en dejlig creme er den uovertruffen! HASSELNØDDEKAGE MED PISKET CREME OG RABARBERKOMPOT 1 kage (cirka 8-10 personer) Rabarberkompot 500 g rabarber cirka 150 g sukker (mængden afhænger af, hvor syrlige rabarberne er) 1/2 dl vand 1/2 stang vanilje Kage 200 g sukker 200 g hele hasselnødder 4 æg Creme 2 dl piskefløde 2 dl cremefraiche 38 % 2 spsk. florsukker skal af 1/2 stang vanilje revet skal af 1/2 citron (kun den gule del) SÅDAN GØR DU Kompot Skær top og bund af rabarberne, og skyl dem godt. Skær dem i små stykker (cirka 1 cm lange), og kom dem i en gryde med sukker og vand. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Gem kornene til vaniljecreme, og kom stangen i gryden. Lad rabarberne simre under låg, til de er møre og har jævnet sig selv. Når rabarberne er kogt til kompot, tages gryden fra varmen og sættes til afkøling. Kage Hak hasselnødderne fint. Del 2 af æggene i blommer og hvider, og pisk en luftig æggesnaps af sukkeret, de 2 hele æg og de 2 blommer, og bland herefter de hakkede nødder i. Pisk de resterende 2 hvider stive, og vend dem forsigtigt i æggesnapsen. Kom dejen i en smurt springform, og bag den ved 170 i 20 minutter, til kagen er gylden. Tag den ud, og lad den køle af. Creme Kom creme fraiche og fløde i en skål med florsukker, vanilje og revet citronskal, og pisk det stift. Tag den afkølede kage ud af formen, og smør cremen flot ud på toppen. Server kagen i store stykker med en god skefuld rabarberkompot. 56 FAGBLADET NR

57 Danmark rundt S NAVNE JUBILÆER GENERALFORSAMLINGER RR FAGBLADET 3F S PROVINSREDAKTION MAIL: [email protected] TELEFON: FAX: Tegning: Bob Katzenelson Gave fra 3F sikrer efteruddannelse ALS: Et stykke software, Kompetencespillet, som er udviklet af blandt andet 3F, gør det lettere at få afdækket, hvordan ufaglærte kan blive omskolet, få svendebrev eller skifte branche. 3F Als har nu foræret softwaren, der koster kroner, til VEU-center Syd i Sønderborg. Kompetencespillet foregår på pc og består primært af en lang række spørgsmål, der afdækker behovet for efteruddannelse. - Spillet er tilpasset vores ledige i området. Vi har foræret det til VEU-centret for at få efteruddannelse for vores medlemmer så kvalificeret som muligt. Værktøjet afklarer, hvor folk står, hvor de kan bevæge sig hen, og hvordan de får de nødvendige kompetencer, oplyser formand for 3F Als Marita Geinitz. Langt de fleste af de ledige 3F ere kommer forbi VEU-centret, og softwaren har bevist sit værd. Hun pointerer, at efteruddannelse er central - især inden for industrien forsvinder der ufaglærte job. - Mange af vores ufaglærte har lang praktisk erfaring og et hav af kompetencer fra for eksempel AMU-kurser. De mangler måske kun kortvarig efteruddannelse for at blive faglærte eller for at kunne skifte branche. Og softwaren minimerer fejlskud, siger hun. AHE VIND ENTRÉBILLETTER TIL ØLFEST MED JOHNNY REIMAR Igen i år er der oktoberfest på Femøren i København med partymusik, kæmpe fadøl og servering iklædt lederhosen og dirndl. Oktoberfesten finder sted 1. september- 4. september og igen 8. september- 10. september. Ros til buschauffører KØBENHAVN: Supervenlig modtagelse i bussen fra en yderst positiv og smilende chauffør. Det er blandt andet beskeder som denne, tilfredse buspassagerer rundt om i Storkøbenhavn sender til siden Min chauffør har karakter på Facebook. Siden er en del af et projekt, der sætter fokus på busture med gode oplevelser. Bag projektet står syv busselskaber, der tilsammen kalder sig Branchens Dialog Forum. Der er masser af ros til chaufførerne fra de mange passagerer, der dagligt benytter sig af de storkøbenhavnske busser. Man kan læse anekdoter Du kan vinde entrébilletter til en festlig dag, når Johnny Reimar optræder sammen med østrigske Alpenspektakel søndag 4. september klokken Fagbladet 3F udlodder 5x2 koncertbilletter. Hver billet har en værdi på 199 kroner. Du er med i konkurrencen, hvis du kan svare på følgende: Hvad er navnet på den hat, som Johnny Reimar i en sang mener, man burde købe: 1. Spejderhat 2. Tyrolerhat 3. Napoleonshat om chauffører, der er behjælpelige med alt lige fra vejvisning til at give et ekstra smil på en gråvejrsdag. Se mere på Facebook.com søg på min chauffør. FT Send svaret i en til [email protected] eller på en kuvert eller et postkort med navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kort eller Ølfest. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. VIND BILLETTER TIL OKTOBER- FEST Sidste frist for svar: Mandag 22. august Læs mere om Københavns Oktoberfest på FAGBLADET NR

58 Danmark rundt Foto: Lars Holm Mange Vestasfyrede tilbage i arbejde RINGKØBING: Det så sort ud, da Vestas i august sidste år fyrede godt 300 medarbejdere på deres fabrikker i henholdsvis Lem og Ringkøbing. Men det er gået bedre end forventet med at få de fyrede i Ringkøbing- Skjern Kommune tilbage på arbejdsmarkedet. Således er omkring to tredjedele af de Vestasfyrede nu enten i job eller i gang med uddannelse eller kurser. - Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Men flere af dem er ansat på kontrakt, så vi risikerer, at de ryger ud igen, siger Linda Nielsen, formand i 3F Ringkøbing- Skjern. Hun forklarer desuden, at hun fortsat frygter, at flere af de omkring 92, der stadig er ledige, ikke kommer i gang igen. MS FÅ EN FED FODBOLDOPLEVELSE Fornem pris til Cheminova HARBOØRE: Kemikalievirksomheden Cheminova i Harboøre har modtaget årets PraktikPladsPris fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Det er virksomhedens særlige forløb med voksenlærlinge, der har hevet prisen hjem. Cheminova har konsekvent satset på uddannelse frem for fyringer. Fællestillidsrepræsentant på Cheminova Gunnar Krarup Andersen er glad for anerkendelsen af medarbejderne og virksomheden af vores 225 mand i produktionen er under uddannelse. Og så har vi her på Cheminova uddannet 10 procent af alle procesoperatører i hele Danmark. Vi er stolte, og prisen er fortjent. Vi har taget et stort træk siden 2002 med store lærlingeprojekter, siger han. Billige AMU-kurser på indlandsisen HORSENS: I stedet for at sende 20 grønlandske AMU-kursister til Danmark, så har uddannelsesinstitutionen Learnmark Horsens sendt en AMU-lærer til Grønland i stedet for - med stor succes og med stor besparelse. Tømrermester på Grønland Alex Nørskov var i gang med ombygning på en skole, hvor der var konstateret asbest. Han brugte kroner på at sende sine folk til Danmark for at blive uddannet i at håndtere asbest. - Jeg fik den idé, at det måtte kunne gøres billigere på Grønland, og det endte med, at Learnmark Horsens tog opgaven, fortæller Alex Nørskov. 40 grønlændere var i april på kursus hos underviser Jørn Petersen i Julianehåb - Qaqortoq. Og det var i sagens natur meget billigere end at sende grønlandske håndværkere til Danmark. - Det er genialt for alle. Kurset Danmark skal spille EM-kvalifikationskamp mod Norge. Du har mulighed for at vinde billetter til kampen 6. september i Parken. Fagbladet 3F udlodder 5x2 billetter + fanpakke. For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål: Hvad hedder landstræneren for herrelandsholdet: 1. Ståle Solbakken 2. Morten Olsen 3. Michael Laudrup Forrest den 10 kilo tunge pris - i baggrunden fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen. Han oplyser, at Cheminova konstant har 15 unge i lære som procesoperatører. - Så vi tager også vores ansvar over for de unge. Cheminova var i øvrigt også med til at starte procesoperatøruddannelsen i slutningen af 1980 erne, siger han. blev holdt i byen, så der er ingen rejsetid, og alle er tæt på familien. Kurset kørte på dansk, og det er intet problem, da Grønland er dobbeltsproget. Kurset blev modtaget meget positivt, siger han. Det er 100 procent sikkert, at succesen bliver gentaget. - Grønland har tiltrådt den nye asbestbekendtgørelse i 2010, hvor kurset nu er et krav. Vi har et stort efterslæb og meget byggeri, der skal renoveres, så der skal helt klart flere på kursus, siger han. AHE VIND BILLETTER TIL LANDSKAMP Send svaret på en mail til [email protected] eller på en kuvert eller et postkort t med navn og adresse til: Fagbladet 3F Kampmannsgade København V. Mærk kort eller mail: Fodbold. Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage. Vi skal modtage dit svar senest onsdag 24. august. 58 FAGBLADET NR

59 S NAVNE JUBILÆER FAGBLADET 3F S PROVINSREDAKTION MAIL: [email protected] TELEFON: FAX: ÅR Kursus- og aktivitetskonsulent i Byggegruppen Anders Svenningsen fylder 60 år 10. september. Anders Svenningsen blev uddannet murer i Han arbejdede som murer frem til Her blev han valgt ind i Murerforbundet som opmåler og områdeleder i Silkeborg. I forbindelse med sammenlægningen med SiD blev han valgt til samme post i Aarhus-området. Her var han frem til Nogle fagligt aktive murere pressede på, og det resulterede i, at Anders Svenningsen i 2007 blev ansat i forbundshuset til at give aktiviteter og kurser et løft. Hans hjerteblod er uddannelse og styrkelse af sjakbajser og ordførerne på arbejdspladserne. I fritiden passer han sin lille vinmark tæt på hjemmet i Ry. Han er bidt af en cykel og skal helst cykle 100 km om ugen. Ellers tilbringer han tid sammen med sin familie, der også inkluderer et par børnebørn. 60 ÅR Uddannelseskonsulent Susanne Wind fylder 60 år 12. august. Susanne Wind er oprindeligt udannet cand.mag. i engelsk og spansk. Både i studietiden og efter endt uddannelse underviste hun en lang række steder. I 1986 skiftede hun spor og fik job i AMU-direktoratet (det nuværende Arbejdsmarkedsstyrelsen), hvor hun arbejdede med udvikling af kurser. I 1998 fik hun arbejde som uddannelseskonsulent i Kvindeligt Arbejderforbund. I 3F beskæftiger hun sig med uddannelse for rengøringsassistenter, serviceassistenter, omsorgsmedhjælpere og handicaphjælpere. Hendes hjerte har altid banket for solidaritetsarbejde, og hun er derfor glad for at kunne arbejde med udgangspunkt i medlemmernes interesse. I fritiden ror Susanne Wind kajak og er glad for at vandre. Der er reception mandag 15. august klokken i 3F s forbundshus, Kampmannsgade 4, København. VINDERE AF BILLETTER TIL ORLA FRØSNAPPER Svaret i konkurrencen i Fagbladet 3F nr. 8 var: Ole Lund Kirkegaard. Vinderne af billetter samt skoletaske med spændende indhold blev: Annette Rasmussen, Broby, og Knud Orla Nielsen, Hjørring. Vindere af billetter til filmen blev: Jan Christensen, Løsning, Kirsten Nielsson, Nykøbing F., Jørgen Hansen, Munke-Bjergby, Anne Dahl Nissen, Brønderslev, Inge Hansen, Randers, Preben Mønster Nielsen, Hinnerup, Ejvind Jensen, Gadbjerg, og Hanne Mouritsen, Bække. Vi ønsker alle vinderne rigtig god fornøjelse. 60 ÅR Næstformand i 3F Holstebro og medlem af hovedbestyrelsen Villy Sørensen fylder 60 år 7. september. Villy Sørensen er uddannet landmand i Efter endt uddannelse arbejdede han et par år som ufaglært i metalbranchen. Frem til 1983 arbejdede han som bygge- og anlægsmand. I 1983 blev Villy Sørensen formand i SiD-afdelingen i Aulum. Efter sammenlægningen har han fungeret som næstformand i 3F Holstebro. Han har siddet i hovedbestyrelsen siden Politik har altid været en stor interesse. Villy Sørensen har siddet i byrådet i Aulum-Haderup Kommune siden Frem til sidste valg var han i en periode også medlem af kommunalbestyrelsen i den nye Herning Kommune. Fritiden tilbringer han sammen med familien. Golf er en stor interesse, der er blevet tid til, efter politikken er blevet lagt på hylden. Der er åbent hus på dagen på privatadressen Boghvedevej 10 i Aulum. AFGANG Medlem af 3F s hovedbestyrelse og formand for 3F Midtsjælland Tommy Mortensen, 63 år, har valgt at gå på efterløn. Der skete i forbindelse med den stiftende generalforsamling for 3F Midt & Østsjælland. Tommy Mortensen kom i afdelingsbestyrelsen i 1981, blev næstformand i 1983 og ansat året efter. I 2000 blev han formand for den daværende SiD-afdeling og formand for 3F Midtsjælland ved fusionen mellem KAD og SiD i Tommy Mortensen har desuden i en årrække været aktiv i 3F s Byggegruppe som medlem af gruppebestyrelsen og blandt andet BAT s forretningsudvalg. Med sin afgang får Tommy Mortensen tid til sine fritidsinteresser, som er familien, sommerhus, jagt og fiskeri. Der blev holdt afskedsreception for Tommy Mortensen i begyndelsen af august. NY FORMAND Per B. Thomsen, 55 år, er valgt til afdelingsformand i 3F Midt & Østsjælland ved afdelingens stiftende generalforsamling 28. juni. Afdelingen er en fusion mellem 3F Midtsjælland og 3F Østsjælland med i alt medlemmer. Per B. Thomsen var før fusionen formand for 3F Østsjælland siden 2007 og er oprindelig skovarbejder. FAGBLADET NR

60 Spørg bare Hvor længe kan jeg få dagpenge, hvis jeg bliver fyret? Får vi efterlønspenge tilbage? Min chef taler grimt om mig til de andre medarbejdere. Hvad kan jeg gøre? Skal jeg skrive testamente, hvis jeg skal sikre mine børn med min første kone? Jeg er begyndt at få smerter i knæene. Kan jeg få undersøgt, om det er en arbejdsskade? Kan jeg nogensinde få lov at arbejde igen, hvis jeg får det bedre, efter jeg har fået tildelt førtidspension? Er det rigtigt, at jeg selv kan vælge mellem ekstra ferie og mere i pension? Går du med et spørgsmål, så skriv til eksperterne på Spørg Bare, og få svar. Så får andre også glæde af det. Du må gerne være anonym i bladet, bare brevkassens redaktør kender dit navn. Mail til [email protected] eller skriv til: Fagbladet 3F Kampmannsgade København V Mrk: Spørg Fagbladet Brevkassen tager sig ikke af spørgsmål om generelle løn- og arbejdsvilkår. Her skal du i stedet henvende dig i din lokale 3F-afdeling, der kan hjælpe dig.? Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er noget nyt omkring de penge, vi har indbetalt til efterlønnen, da jeg nu måske skal arbejde 3 1/2 år mere end planlagt? Men det, jeg indtil nu har betalt ind, er jo beregnet til de år mindre. (Hvad så med forskellen?) Vi har talt om det på min arbejdsplads, og alle er kede af udviklingen, men vi mener, at vi så burde få nogle af pengene tilbage igen. Da vi faktisk mener, vi er blevet snydt i forhold til dem, der ikke ville med i ordningen. Venlig hilsen M.B.! Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale om en drastisk forringelse af efterlønnen. Hvis aftalepartierne har flertal efter det kommende folketingsvalg, vil aftalen blive til lovgivning, og efterlønsordningen blive meget kraftigt forringet. Gennemføres reformen, vil alle, der er født 1. januar 1954 eller senere, blive omfattet af forringelserne. Hvilke forringelser, man bliver omfattet af, afhænger af ens alder. Forringelserne indebærer, at: efterlønnen Det bidrag, der skal betales for at få ret til efterløn, bliver dog ikke nedsat, og man vil derfor heller ikke kunne bevare sin ret til den forringede efterløn og samtidig få en del af det indbetalte bidrag tilbagebetalt. I aftalen er man blevet enige om, at der vil blive givet mulighed for at få hele det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, hvis man fravælger muligheden for at gå på efterløn. Det gælder dog kun det særlige efterlønsbidrag, der blev indført i Forud herfor blev det almindelige medlemsbidrag til a-kasserne forhøjet for at være med til at dække en del af udgifterne til efterlønnen. Denne del af medlemsbidraget vil der ikke blive mulighed for at få tilbagebetalt. Bliver forringelserne gennemført, vil vi her i Claus Jørgensen 60 FAGBLADET NR

61 MAIL: ELLER SKRIV ILLUSTRATION: METTE EHLERS Sikrer min pension børnenes hjem?? Min kone og jeg har købt hus for at få plads til hele familien. Det koster os mere hver måned, end da vi boede i lejelejlighed. Jeg vil gerne sikre, at min kone og børn har råd til at blive boende i huset, hvis uheldet skulle være ude. Hvilke muligheder giver min pensionsordning i PensionDanmark mig? Med venlig hilsen Peter M.! Din pensionsordning består - foruden opsparingen til alderspension - af en række forsikringer i forbindelse med førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. Dem kan du løbende justere, så de passer til dine og din families behov. Konkret kan du hæve eller sænke det månedlige beløb, du får i supplerende førtidspension fra dit pensionsselskab. Derudover har du mulighed for at ændre engangsbeløbet, som du modtager, hvis du rammes af kræft eller andre kritiske sygdomme. Endelig kan du justere det mindstebeløb, som dine efterladte modtager, hvis du dør inden pensionsalderen. Når man etablerer familie, eller som du køber ny bolig, så er det en rigtig god idé at give sin pensionsordning et tjek og se på, om forsikringerne ved for eksempel dødsfald og førtidspension har den rigtige størrelse. Skruer du dine forsikringer op, betyder det, at du bruger en større del af dit månedlige pensionsbidrag til at sikre dig selv og din familie bedre, hvis uheldet er ude. Det betyder på den anden side, at der går lidt mindre til din pensionsopsparing. Du kan foretage dine valg direkte på pension.dk/dinegenpension eller læse mere på pension.dk/tilpasdineforsikringer. Har du yderligere spørgsmål kan du alle dage fra klokken i Industriens Pension har lignende muligheder. De kan læse mere på industripension.dk. Venlig hilsen Jens-Christian Stougaard, direktør i PensionDanmark Juridiske spørgsmål Henrik Juel Halberg Advokat og partner i advokatfirmaet Bjørst. Sociale forhold og det rummelige arbejdsmarked Ida Bang Andersen Socialrådgiver i Juridisk Sekretariat. Arbejdsmarkedspension Jens-Christian Stougaard Direktør i PensionDanmark. Arbejdsmiljø Palle Larsen Konsulent, Fagpolitisk center for arbejdsliv. A-kassespørgsmål Claus Jørgensen Juridisk konsulent i 3F s A-kasse. FAGBLADET NR

62 + Digitalt AF STEVEN SNEDKER Spar på strømmen Inde i stuen sidder vi og ser Full HD-film på projektor. Surround-lyden brager ud af højttalerne. Samtidig er der gang i et vildt skydespil på 24 -skærmen i børneværelset. Familien fyrer måske watt af i timen, mens den underholdes. Egentlig skulle vi have dårlig samvittighed og sætte opløsning, lyd- og lysstyrke ned på det hele. Så vi kunne spare 2 kroner pr. kilowatttime og nogle ton CO2-udledning hvert år. Men realistisk set er det et skidt sted at spare. Oplevelsen bliver væsentligt ringere i eco-mode, og der er langt flere penge at spare andre steder i husstanden. For på årsbasis er det de altid tændte apparater, der virkelig koster. Gennemgår man familiens it- og underholdningsapparater, er der ofte overraskende mange penge at spare ved at købe nye og bedre dimser og sætte tingene fornuftigt op. Strømslugende pc er kan udskiftes med nøjsomme bærbare. Tænd og sluk-ure og fjernbetjeninger til el-udtag kan sørge for, at apparaterne kun står og slubrer strøm, når det er rimeligt. Går man rigtig hårdt til værks, dropper man hele kategorier af strømslugende apparater som for eksempel fastnet-telefoner og satellit-tv-bokse. Kom med online. Se de fede, strømbesparende apparater og lær, hvordan du sparer på strømmen!! SPØRG LØS! OG VI SVARER Jeg har haft vigtige data på et usb-stik uden at have taget backup, og nu er stikket rent fysisk brækket, således at jeg ikke kan sætte det i computeren. Kender du et sted, som muligvis kan hjælpe mig med at få data ud? Erik Ja, oppe i Nordjylland sidder der nogle gutter klar med loddekolber og den? fornødne viden. Både redminedata.dk og kompa.dk har reddet data ud af knækkede usb-nøgler, og prismæssigt ligger de tilsyneladende et godt stykke under ibas. dk, det største og mest kendte firma på området. Kom med online og se hvem, der kan redde dine data, og hvordan du fremover kan beskytte dem uden de store sværdslag! 5FEDE SPARETRICKS e r t u i Boligtjek. Udregner dit nuværende el-forbrug og giver tips til besparelser. El-måler. Den rene sandsigerske. Lån den på biblioteket og gennemgå husets apparater. Tænd og sluk-ure. Koster 50 kroner i byggemarkedet. Kan spare 300 kroner pr. år. Brug kabler. Trådløse forbindelser koster strøm. Bærbar. Skift den gamle stationære ud med en bærbar eller en mini-pc. FÅ FAGBLADET.DK I DIN MAILBOKS Hver torsdag udkommer nyhedsbrevet fra fagbladet.dk med spændende artikler, sjove konkurrencer og gode tilbud. Få et gratis abonnement her: 62 FAGBLADET NR

63 SPIL: EVERYTHING STARTS TO FALL Det starter med, at man bliver født. Så kravler man opad, begynder at gå, får venner, leger, går i skole, går på arbejde, bliver gift. Alt i alt haster man i Everything Starts to Fall opad og opad i et halvsvært platform-spil. Everything Starts to Fall er et meget sødt spil opfyldt af lige dele håb og skræk. Kom med online og spil spillet, alle kan rakke ned på. MIT BEDSTE KUP: ASUS K53SV Den perfekte bærbare er smukt designet, bøjet i metal, slank, kølig og helt stille. Det er Asus K53SV. Samtidig har den kræfter nok til at afspille 1080p-film til en fladskærm eller projektor via HDMI-udgangen. Det kan Asus K53SV. Den perfekte bærbare skal derudover kunne spille moderne spil i høj opløsning. Her er Asus K53SV nogenlunde og klarer de fleste spil rimelig pænt. Skærm og tastatur kunne være lidt bedre. Men til kroner får man en fantastisk veldesignet 15 -bærbar proppet til randen med de nyeste og stærkeste chips. Kom med online og se på sommerens bedste bærbare. FIND DET HELE ONLINE Besøg Digitalt XL på nettet. Her får du øjeblikkeligt: de links, der hører til disse sider mulighed for at stille dine egne spørgsmål gratis programmer spildemoer og meget mere Kom fluks til FAGBLADET NR

64 MEDLEMSKORTET MED MASSER AF GODE TILBUD, RABATTER OG FORDELE TELEPLUS: FÅ EN BILLIG MOBILPAKKE Vælg mellem de viste abonnementer, eller betal efter forbrug. Du bestemmer selv. Læs mere og bestil på eller ring på Vælg TelePlus Mobil og kom godt fra start Vælg frit mellem vores tre abonnementer. 2 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS 200 MB PR. MD. KUN 98 kr. 5 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS 600 MB PR. MD. KUN 148 kr. 10 timers fri tale + Fri SMS + Fri MMS MB PR. MD. KUN 198 kr. Bestil direkte på eller ring på SKOUSEN: KOLDE DRIKKE HELE SOMMEREN! Gør et godt køb hos Skousen og få 10 % på alle skiltepriser med LO Plus. FALCK: NY PARTNER HOS LO PLUS KOM SIKKERT FREM PÅ BILFERIEN Lige nu har Skousen f.eks. tilbud på Atlas køleskab til kr. Men din LO Plus pris er kun kr. Du sparer yderligere 250 kr. Tilbuddet er gældende fra fredag d. 12. august t.o. m. fredag d. 26. august Køleskabet fås også med boks. Find din lokale Skousen butik på Som LO Plus medlem får du nu 25 % rabat på Falck Autohjælp Med Falck Autohjælp er du godt sikret, hvis uheldet er ude. Er bilen gået i stå eller har du brug for hjælp, kommer Falck med det samme. Så kan du roligt tage familien med på bilferie og nyde sommeren med god samvittighed. 4 gode grunde til at vælge Falck Autohjælp: 1. Mere end 400 rullende værksteder på vejene - klar til at hjælpe dig ud af 10 gange er du videre på stedet. 3. Du får et ubegrænset antal assistancer - uden selrisiko. 4. Kan din bil ikke repareres på stedet, kører Falck din bil til et værksted, du selv vælger. Bestil Falck Autohjælp på 64 FAGBLADET NR

65 Tjek og spar på: FALK LAURITSEN: REJS TIL EGYPTEN TIL VINTER Hotel Three Coners Sunny Beach er perfekt for jer, der vil bo ved en privat strand og forkæles med all inklusive. Hotellet er yderst familievenligt og har et hav af faciliteter, for både store og små. Altid 4 % rabat som LO Plus medlem. Se mere på falklauritsen.dk eller ring % RABAT e r t PRAKTISKE OPLYSNINGER Har du mistet dit medlemskort til 3F og dermed også dit LO Plus rabatkort - kan du genbestille et kort på eller på www. loplus.dk/genbestilkort. På kan du få overblik over alle de steder, hvor du kan få rabat. Der er mere end steder i Danmark. Læs mere om LO Plus Guldkort på Medlems-, rabat- og betalingskort i ét. AUTOMESTER: FÅ BILEN GJORT FERIEKLAR Det er kun dig og familien, der skal slappe af i ferien. Bilen skal på arbejde. Lad AutoMester gennemgå din bil, så du er sikker på at få en problemfri ferie, med en bil i topform klar til feriens udfordringer. Find din lokale AutoMester på FAGBLADET NR

66 + Mit job FORTALT TIL FREJA THORBECH VIS OS DIT JOB OG VIND FLOTTE PRÆMIER Du skal bare tage billeder fra din arbejdsdag. Send dem til os, og en af vores journalister tager en snak med dig om dit job. Bliver dine billeder trykt i bladet, er der flere lækre præmier at vælge imellem. Og det er lige meget, om du er redder, murer, chauffør, gartner, kok, tømrer eller rengøringsassistent. Bare der er noget at fotografere og en historie at fortælle. Japansk kokkekniv MICHAEL BYGGER HUSE I HELE VERDEN 26-årige Michael Andersson bruger sit job til at komme ud i verden. Jeg bruger min uddannelse som tømrer til at rejse og opleve. Jeg tog min praktik i Canada og har også været på Zanzibar og arbejde som frivillig tømrer. Jeg ville kede mig med et almindeligt 8-16-job - i hvert fald lige nu. For nylig var jeg i Grønland, hvor jeg byggede luksushytter ved Ice Camp Eqi. Det ligger 90 km nord for Ilulissat. Det var et virkelig spændende og nytænkende projekt at være med til. Der er både varmt vand og gulvvarme i hytterne, og det hele kører på solenergi. Vi var fire tømrere om at bygge fire hytter helt fra bunden. Det er en forudsætning, at man kan med hinanden, for man kan ikke bare tage hjem. Vi har haft det rigtig godt sammen. Det var en fantastisk oplevelse at arbejde i den grønlandske natur. Det bedste ved jobbet i Grønland har været den fred, ro og frihed, der er fulgt med. Der har slet ikke været noget af dem larm og støj, man ellers kan opleve i hverdagen. Værktøjssæt Tørklæde Digital-kamera HAR DU ET SPÆNDENDE, ANDERLEDES ELLER SJOVT JOB? ELLER ER DU BARE RIGTIG GLAD FOR DIT ARBEJDE? Reglerne er enkle. Og alle 3F ere kan være med. e r t Fotografér din arbejdsdag. Der er frit slag, og du bestemmer selv motivet. Upload dine bedste billeder - mindst seks - til fagbladets hjemmeside. Adressen er: Dine billeder bliver vist i fagbladet.dk s galleri. Selvom arbejdet foregik om sommeren, har det været en kold fornøjelse. Det har måttet udsættes et par gange på grund af snestorm og voldsom blæst. 4 OM MICHAEL Charterferie eller aktiv ferie Hund eller kat Gåtur eller cykeltur Kolde eller varme himmelstrøg 66 FAGBLADET NR

67 FOTO: MICHAEL ANDERSON FRILUFTSMAND Jeg elsker livet i det fri. Sidste sommer besteg jeg eksempelvis Mont Blanc. For nyligt gennemførte jeg også langrendsløbet Arctic Circle Race. Her løber man 160 km på ski på tre dage. Jeg har planer om at tage uddannelsen Nordisk Friluftsliv på Syddansk Universitet, og derefter søger jeg ind til politiet. Alle materialer bliver sejlet med en pram fra nærmeste by Ilulissat, der ligger 90 km væk. TØMRER Man kan uddanne sig til tømrer på en række erhvervsskoler rundt om i Danmark. Det kræver en 9. klasseseksamen, og uddannelsen tager mellem 3,5 og 4 år. Der er mulighed for at komme til udlandet allerede i praktikperioden. Hytterne er økologiske og får tilført energi via solceller og solfanger. Det er organisationen World of Greenland, der bruger hytterne til at huse turister, der vil opleve Grønland. Michael Andersson står under den helikopter, der fragter materialer fra skibet og så langt ind på land som muligt. Det er en teknik, der kaldes helikopterslinging. FAGBLADET NR

68 PP DANMARK Sorteret Magasinpost ID Kampmannsgade København V Når man hører fra en kollega, at den er både bedre og billigere, så bliver man alligevel lidt nysgerrig. Arne, medlem af 3F Dit fagforbund har sammen med 11 andre forbund lavet en aftale med Alka om en fordelagtig indboforsikring. Foreløbig har medlemmer benyttet sig af tilbudet, og det kan man sådan set godt forstå. For ikke nok med at Forbunds Familieforsikringen kun koster kr. (2011) om året, den dækker tilmed bedre. Få mere at vide på alka.dk eller ring til os på