KOMMUNE FORFØLGER FEDE OG SYGE

Transkript

1 KOMMUNE FORFØLGER FEDE OG SYGE Karin Nielsen kan ikke få pension, fordi hun nægter farlig rygoperation. NR AUGUST 2011 MARTIN BRYGMANN: GAKKEDE GRIN VIND BILLETTER Ølfest med Johnny Reimar GRAVID FYRET: KRONER I ERSTATNING TYSKER I DANSK LASTBIL: KRONER I LØN CHAUFFØR-TIP: SIKKER SKOLESTART LO PLUS: 25% PÅ FALCK AUTOHJÆLP 17-ÅRIG ELEV: JEG FØLTE MIG SOM SLAVE

2 SÆT PRIS PÅ DEM DU HAR TILLID TIL Nu kan du være med til at sætte pris på det arbejde din tillidsvalgte gør F har besluttet, at der i år skal gives en pris til en tillidrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant i hver region. Det har vi gjort, fordi vi i 3F mener at vores tillidsvalgte fortjener påskønnelse for det store arbejde han eller hun gør i dagligdagen. Den tillidsvalgte er en vigtig repræsentant for 3F og kollegerne på arbejdspladsen. Det er også ham eller hende der: holder hånden under samarbejdet sørger for stemningen i afdelingen. får hænder til at mødes i håndtryk til fordel for bedre arbejdsvilkår arbejder for medlemmernes behov hjælper dig til en rigere dag og et mere skånsomt arbejdsmiljø har hjulpet med at tale din sag hvis du selv syntes det var svært. Du skal hjælpe med at indstille Det er nemlig dig der ved hvem der har fortjent denne påskønnelse allermest, det er dig der ser og oplever dette menneske gøre en indsats hver dag. De udvalgte tillidsvalgte bliver, udover kåringen, belønnet med et weekendophold på en af vores skoler sammen med familien. Blandt de klubber der har indstillet, trækker vi lod om 3.000,00 kroner. Pengene skal gå til et fælles arrangement for 3F-medlemmerne på arbejdspladsen. Indsatsen fra dig består kun I at udfylde skemaet som du kan finde på Sidste frist er lørdag den 10. september 2011

3 Indhold SKRAB OG VIND PÅ FAGBLADET3F.DK Fagbladet 3F er på nettet hver dag med nyheder, baggrund og gode tip. Og hver dag har du mulighed for at skrabe et lod i konkurrencen om en lækker iphone 4, et Nikon digitalkamera eller en lille schweizerkniv med USB-stik og lampe. Skrab, og se straks, om du har vundet på 30 Chauffør sørger for sikker skolestart Hans Henrik Holmark kører lastbil og lærer børn, hvordan de færdes sikkert i trafikken. VIND iphone Tema Helbred på spil Karin Nielsen har sagt nej til en rygoperation, og selvom hun kun vejer 77 kilo, kræver kommunen, hun skal tabe sig for at få førtidspension. Hun er blot en af flere 3F ere, der oplever strengere krav for at få sociale ydelser kroner til fyret gravid Seva Avramova Antimova blev fyret fra sit job som opvasker, selvom hun var gravid. Det kostede arbejdsgiveren ni måneders løn. 11 Besked til syg: Ta dig sammen Tom Jensen, 48, har diskusprolaps, ødelagte skuldre og svær depression. Kommunen mener, han skal finde sig et job årig: Jeg følte mig som slave Christina Fjord, 17, fik 0 kroner i løn efter fire måneder som elev hos landmand: Jeg følte mig som en slave, siger hun kroner i løn bag rattet Tyske Bjørn Michael Pedersen får kroner i løn om måneden for at køre lastbil i Danmark. 36 På job i smart tøj Det er smart at gå på job i tøj med stil. Kansas i Odense leverer moderigtigt arbejdstøj. 44 Av mit knæ! Ventede seks år med lægebesøg Johnny Jonas fik ondt i knæet for seks år siden, men holdt det hen med piller. Da han endelig kom til lægen, fik han en alvorlig diagnose job forsvinder på lille ø Politikere og lokalbefolkningen kæmper forgæves: Forsøgsstation på øen Lindholm lukker - og 100 job forsvinder. 60 Får vi efterlønspenge tilbage? Læs svaret på, om bidrag til efterlønsordningen betales tilbage, hvis regeringen får held til at forringe efterlønnen., 26 Martin Brygmann: Gakkede grin Han er aktuel med en-mandsshowet De fleste ulykker sker med lemmet. Mød Martin Brygmann, der elsker det gakkede grin. 2 Ring Fagforening 24 timer til 3F døgnet rundt på FAGBLADET3F 67 Tømrer rejser ud i verden 26-årige Michael Andersson bruger sit job som tømrer til at rejse og opleve verden. Læs mere på Er Fagbladet forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, kan du henvende dig her: PostDanmark kundeservice: Telefon: skrivpost@post.dk Bladkompagniet: Telefon abs@bladkompagniet.dk Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Telefax f@3f.dk Hjemmeside: Chefredaktør: Palle Smed Redaktør: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen, Jonas Højlund og Henrik Lilholt Layout: Lars Julsgård Thomsen Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Stibo Graphic Miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli december 2009, oplaget er fra 1. januar eksemplarer ISSN Annoncer: DG Media Telefax: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret. Forsidefotos: Kennet Havgaard og Joachim Rode FAGBLADET NR

4 AF SIGNE HØJGAARD NIELSEN Foto: Harry Nielsen Seva Avramova Antimova blev fyret fra sit job som opvasker på Fisketorvet i København, mens hun var gravid. Det har hun nu fået ni måneders løn for i erstatning. Gravid knoklede 13 timer om dagen RUMÆNSKE SEVA Avramova Antimova arbejdede timer om dagen som opvasker seks dage om ugen, mens hun var gravid. Et hårdt arbejde med mange tunge løft af bakker, stegepander, tunge gryder og mange tallerkner. Det hårde job var lige ved at koste hendes ufødte barn livet. Da Seva Avramova Antimova var knap fem måneder henne, gik hun til lægen med plukveer. Lægens besked var klar. Hvis ikke Seva Avramova Antimova kom ned på fire timers arbejde om dagen, ville hendes ufødte barn ikke have mange chancer. Fyret efter lægebesøg Seva Avromova gik til sin chef og fortalte ham, at hun ikke måtte arbejde så mange timer. Hun turde ikke bede om at gå fra timer om dagen til de fire timer, som lægen havde anbefalet. Så hun nøjedes derfor med at bede om at komme ned på otte timer. FYRET Chefen tilbød at fyre og genansætte hende til kroner om måneden for otte timers arbejde seks dage om ugen. - Jeg begyndte at græde. I ni måneder havde jeg knoklet timer om dagen uden nogensinde at beklage mig. Nu, hvor jeg havde brug for hjælp, var der ingen forståelse, siger Seva Avramova Antimova. 3F: Svinsk behandling 3F havde længe haft indtryk af, at arbejdsforholdene ikke altid er, som de skal være, på Fisketorvet, hvor Seva Avramova Antimova arbejdede på en restaurant. Da hun kontaktede 3F Hotel og Restauration, lagde 3F sag an mod arbejdsgiveren. 3F vandt sagen og sikrede den nu 37-årige kvinde en erstatning på kroner for at blive ulovligt fyret som gravid. - Det er ganske enkelt noget svineri at lade en gravid kvinde arbejde 75 timer om ugen og fyre hende, når hun beder om at få en almindelig arbejdsuge for ikke at miste sit barn, siger faglig sekretær i 3F Hotel og Restauration, Jan Mathisen. Folks helbred på spil Han mener, at sagen kaster nyt lys over, hvor elendige arbejdsvilkårene er for udlændinge, der kommer hertil for at arbejde. - Det er på tide, at folk får øjnene op for, at det har alvorlige konsekvenser, når udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet. Det handler ikke kun om penge, men også om folks liv og helbred, siger han. Seva Avramova Antimovas tidligere chef afviser, at hun arbejdede timer om dagen. Han mener ikke, at dommen er fair, men har accepteret den. - Der har været gensidige misforståelser, men det er lang tid siden nu. Sket er sket, siger Mustafa Bayram. P Seva Avramova Antimova arbejdede timer om dagen seks dage om ugen, selvom hun var gravid. Da hun var fem måneder henne, bad hun chefen om færre timer - i stedet blev hun fyret. 4 FAGBLADET NR

5 HVER FEMTE ER UDLÆNDING Lidt over hver femte medarbejder i hotel- og restaurationsbranchen er udlænding eller har udenlandsk baggrund. I hovedstaden er der endnu flere fra fremmede himmelstrøg. I København har hver tredje i branchen udenlandsk baggrund. Kilde: Danmarks Statistiks seneste tal fra januar OM FYRING OG GRAVIDITET Din chef må ikke afskedige eller bortvise dig, når du er gravid. Hvis han eller hun alligevel gør det, kan du kræve at blive genansat. Hvis det ikke er muligt, kan du kræve en godtgørelse. Det er din arbejdsgiver, som skal bevise, at du ikke blev afskediget, fordi du er gravid. Du er beskyttet mod afskedigelse, uanset hvor kort tid du har været ansat og i hele perioden fra du eller din partner er gravid og helt indtil du genoptager arbejdet efter din orlov. FAGBLADET NR

6 Leder Det er blevet markant sværere at få tilkendt en offentlig ydelse. Antallet af klagesager stiger. Målet er først og fremmest at spare penge. Det gør fremtidsudsigten for regeringens seniorførtidspension endnu mere dyster. VI SKAL ALLE IGENNEM DET SAMME NÅLEØJE En kvinde i Holbæk siger nej til en risikabel operation i ryggen og bliver nægtet førtidspension. En anden kvinde i Rødovre siger nej til elektrochok og får afslag på sygedagpenge. Og en to meter høj solidt bygget jord- og betonarbejder bliver nægtet førtidspension, hvis ikke han taber nogle kilo. Selvom lægerne siger, at det ikke hjælper på hans diskusprolaps. De ekstreme eksempler på kommunernes krav for at tildele sociale ydelser er talrige. En professor i socialret mener sågar, at vi er tæt på at overskride menneskerettighederne. Fordi der ikke længere er sammenhæng mellem kommunens krav og den enkelte borgers mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommuner griber halmstrået I årets første måneder er antallet af danskere, der fik tilkendt førtidspension, faldet markant. Og det ville jo være dejligt, hvis det var, fordi flere havde fundet vej tilbage til arbejdsmarkedet. Sådan er det desværre ikke. Det er bare blevet langt sværere at få tilkendt en offentlig ydelse. Kommunerne snor sig, og selv det mindste halmstrå bliver ofte grebet i forsøget på at undgå at hjælpe borgerne. Udviklingen dokumenteres i antallet af klagesager i Ankestyrelsen. Antallet er steget med 26 procent siden Alle myndigheder har lagt en markant strammere kurs. Dansk Folkeparti nikker Det er naturligvis ikke tilfældigt. Det har længe været regeringens veltilrettelagte strategi, at hvis bare vi tager brødet ud af munden på de sultne, så finder de nok noget at spise et andet sted. Og dermed sparer det offentlige penge. En holdning, der naturligvis kun kan lade sig gennemføre med velvilligt nik fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Som da Dansk Folkeparti valgte at forringe efterlønnen og erstatte den med seniorførtidspension. Og netop fremtidsudsigten for seniorførtidspension ser ekstra dyster ud i lyset af kommunernes stramme kurs. For godt nok sælger beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg seniorførtidspensionen som en sejr for alle slidte og nedslidte lønmodtagere. Men det er en sejr, kun ministeren selv kan få øje på. Foruden Dansk Folkeparti, naturligvis. Ministeren forstår det ikke Der er tale om en massiv forringelse for de mennesker, der i dag er nedslidte og kan gå på efterløn. Uden talløse erklæringer fra læger, sociale myndigheder og i sidste ende hele det uigennemtrængelige ankesystem. Det kan godt være, at regeringen for at få ansøgninger om seniorførtidspension hurtigere igennem systemet vil stille færre krav til papirarbejdet. Men i sidste ende skal ældre lønmodtagere igennem nøjagtigt det samme nåleøje som alle andre. Og arbejdsevnen skal være stort set ikkeeksisterende. Ellers er svaret nej. Det er lidt overraskende, at beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg efter et halvt års debat ikke har forstået det! Furede og slidte Måske er det, fordi debatten om efterlønnen er forsvundet ud af mediebilledet. Nu hvor borgerlige kommentatorer, chefredaktører og professorer i snart sagt hvad-som-helst har fået deres vilje. Heldigvis nærmer folketingsvalget sig. I 3F vil vi gøre vores til, at efterlønnen igen bliver et hovedtema. I stedet for toldere og grænsebomme. Vi vil give stemme til de titusindvis af lønmodtagere, som bliver ramt af regeringens og Dansk Folkepartis respektløshed. Vi vil vise de furede og slidte ansigter, som livet ikke stilfærdigt har passeret, men trampet på. Og som nu kan vinke farvel til drømmen om et par gode og velfortjente år som afslutning på et langt arbejdsliv. 6 FAGBLADET NR

7 Citater ITALIENSK BLÅLYS - Vi har en bundsolid økonomi. Vores banker har likviditet og er betalingsdygtige. Premierminister Silvio Berlusconi om Italiens økonomi trods en gigantisk statsgæld ENEVÆLDIG CYKELKONGE - Jeg vil ikke sige, vi er tvunget til at tage ansvaret. Jeg vil hellere lægge det ind i vores strategi for, hvordan vi kan køre og bruge holdet på den rigtige måde. Jeg vil ikke føle mig forpligtet eller tvunget til noget. Bjarne Riis, ejer af cykelholdet Saxo Bank-Sungard Pia Kjærsgaard opfordrer Lars Løkke til at se lidt gladere ud, hvis VKO skal gøre sig håb om at vinde 4 meninger? SATIRE BENT ESKESTAD MATHIAS HAGEMANN-NIELSEN mathias.hagemann-nielsen@3f.dk Foto: Harry Nielsen Tror du, at en tragedie som den i Norge kan ramme Danmark? SIT PÅ DET TØRRE - Jeg har solgt smykker til Hr. og Frau Deutschland, og det er jeg stolt af, for jeg er selv en del af det almindelige Danmark. Jesper Nielsen, Kasi-Jesper, der blev købt ud af det nu kriseramte Pandora for 400 millioner kroner Lai Bokelund, 44 år og messetekniker: - Før det skete i Norge, gjorde jeg ikke. Men nu tror jeg godt, det kan. Danmark og Norge minder meget om hinanden, så nu er intet sikkert længere. Anders Breivik har ændret Norge og Danmark. Ditte Ekdahl, 26 år og farmakonom: - Det tror jeg faktisk godt. Danmark og Norge er ret ens, og nu er det pludselig tæt på. Sådan noget plejer jo ellers kun at ske i USA. Men det er ikke noget, jeg går og frygter til hverdag. Lone Correl, 42 år og skolelærer: - Ja, det tror jeg sagtens, det kan. Og jeg er egentlig overrasket over, at det ikke er sket i Danmark først på grund af den hårde tone i debatten herhjemme. Men jeg bekymrer mig ikke om det, så ville man ikke kunne gå uden for en dør. Martin Jensen, 35 år og postarbejder: - Jeg tror sagtens, der kan ske terror i Danmark. Hvis det kunne ske i Norge, kan det også ske her. Det bekymrer mig selvfølgelig, men det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. FAGBLADET NR

8 Kære læser Gå til lægen Velkommen tilbage fra ferie og en sommer, der har været den vådeste i mands minde. Og velkommen til en ny og frisk udgave af Fagbladet 3F, der fremover udkommer som månedsmagasin. En af de historier, du kan læse i dette nummer af dit fagblad, handler om 57-årige Johnny Jonas. Ligesom de fleste mænd har han flere forskellige job bag sig - senest som skraldemand. Og så har han et dårligt knæ, som har plaget ham i snart seks år. Uden at gå til læge. Johnny Jonas tænkte, at det nok gik over. Det gjorde det bare ikke, og da han endelig fik taget sig sammen, var lægens diagnose dyster: Dine knæskaller er slidt op. Efter en operation står det i dag lysende klart for Johnny Jonas: Jeg skulle være gået til læge, da jeg kunne mærke, at der var noget galt. Men det gør mænd bare ikke. Vi er nogle skvat, når det gælder venteværelser og hvide kitler. Vi går mindre til læge end kvinder, vi kommer mindre på hospitalet og vi bruger mindre medicin. Derudover dør mænd fire år før kvinderne, der i gennemsnit bliver næsten 81 år gamle. Måske der her er brug for lidt ligestilling mellem mænd og kvinder. Og selverkendelse fra mændenes side. For det går ikke altid over. I dag er Johnny Jonas hurtig med en opsang, når kollegerne skranter: Gå til lægen med det samme! Fart på i lufthavnen Sommeren har været travl for ekspeditionsmedarbejderne, der læsser bagage af og på flyene i Københavns Lufthavn. Normalt er de 110 på arbejde - men i juli har 20 procent flere ekspeditionsmedarbejdere været på job for at klare de mange rejsendes bagage. På grund af den våde juli har charterbranchen sendt 15 procent flere danskere til sommeren under sydens sol i forhold til juli sidste år. Og det kan altså mærkes i bagagehallen. mhn Palle Smed Ansv. redaktør smed@3f.dk Blog med chefredaktøren på Foto: Scanpix Overblik Læs flere nyheder på 3f.dk FLERE PRIVATANSATTE FÅR SPARKET I juni blev der varslet fyringer. Et tal, der har været stigende siden februar. Ikke siden finanskrisens start er så højt et antal fyringer set i det private erhvervsliv. SKYBRUD GIVER OVERARBEJDE Rengøringskoncernen ISS har haft ekstremt travlt med at få bugt med ødelagte kældre efter skybruddet i København. Hele overarbejdstimer har de ansatte skrevet på timesedlen. REKORD I FERIEDAGE Danskerne og tyskerne holder allermest ferie i EU. I gennemsnit holder europæerne ferie 35 dage om året, men vi danskere sammen med tyskerne i gennemsnit holder 40 dages ferie om året, når man tæller helligdagene med. 8 FAGBLADET NR

9 , FÅ INDVANDRERE VIL I FOLKETINGET Mindre end to procent af folketingskandidaterne til det kommende valg har indvandrerbaggrund. Kun 13 ud af 675 kandidater har indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. MINDESANG TIL NORSKE OFRE Efter ønske fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har musikeren Carsten Bo Jensen lavet en mindesang til ofrene for tragedien i Norge. Sangens titel er Da døden gik i land. UNGE ARBEJDER GRATIS Fem millioner unge europæere under 25 år står i dag uden job. Det får dem til at tage ulønnede eller underbetalte praktikantstillinger i håb om at få en fod indenfor på jobmarkedet. Problemet er også stigende herhjemme. ASFALTPIRATER HÆRGER I NORDSJÆLLAND Ulovlige asfaltpirater er i sommermånederne på spil. Med tvivlsomme tilbud om billig asfaltering til halv pris bliver private husejere snydt. Asfalten hærder ikke, og pengene er smidt ud ad vinduet. FAGBLADET NR

10 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ Nyoprettede sociale sager i ankestyrelsen Kilde: Ankestyrelsens Årsberetning 2010 Nye sociale sager i Ankestyrelsen Siden 2007 er antallet af nyoprettede sociale sager steget til over Sociale sager er blandt andet sager om førtidspension og fleksjob, men også sager om eksempelvis børnetilskud. I Ankestyrelsens årsberetning kaldes de øvrige sager. VOLDSOM STIGNING I KLAGER OVER AFSLAG Antallet af sager i Ankestyrelsen er steget voldsomt på stort set alle områder. Flere og flere danskere klager over afgørelser i sager om fleksjob, sygedagpenge og førtidspension. I 2010 havde Ankestyrelsen rekordmange nye sager inden for det sociale område. Det fremgår af styrelsens årsrapport for Siden 2006 er antallet af sociale sager - for eksempel sager om førtidspension - steget med 26 procent og rundede nye sager i Når antallet af ankesager inden for det sociale område er stigende, er det ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher blandt andet et udtryk for, at kommunerne har strammet kravene for førtidspension og fleksjob. - Vi ser flere og flere sager, hvor kommunernes krav ikke stemmer overens med den enkelte borgers mulighed for at komme tilbage i job, siger hun. I 3F oplever man, at det er Ankestyrelsen, der har lagt en markant strammere kurs, og kommunerne blot har fulgt trop. Ankestyrelsen mener ikke, at udsvinget er så markant, at det har givet anledning til særskilte initiativer, oplyser chefkonsulent Tove B. Andersen. Johnny Skovengaard, der er næstformand i 3F, mener, at kommunerne har valgt at spare på det sociale område. - Tidligere var det et succeskriterium at hjælpe folk tilbage i et almindeligt job, og kunne man ikke det, fik de fleksjob. I dag er det et vigtigere kriterium at spare penge, siger han. Læs temaet side AF FREJA THORBECH OG SIGNE HØJGAARD NIELSEN freja.thorbech@3f.dk, signe.nielsen@3f.dk FLERE HÆNGER FAST I LEDIGHED Hver tredje arbejdsløs er langtidsledig. Arbejdsmarkedet mangler træk i skorstenen, mener professor. Langtidsledigheden bider sig fast. I juni måned var hver tredje arbejdsløse blevet langtidsledig. Det er den højeste andel i flere år. I 3F er det værre: Her er 41 procent af de ledige blevet langtidsledige. - Tallene viser, at utrolig mange kommer i klemme til juli næste år, hvor den korte dagpengeperiode på to år slår igennem, og genoptjeningskravet stiger fra 26 til 52 uger. Der er jo ingen ledige job. Tværtimod er ledigheden vokset de senere måneder, siger forretningsfører for 3F s Akasse Morten Kaspersen. Professor fra Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen mener, at der skal tre ting til. - Den ene er mere vækst. Arbejdsmarkedet mangler træk i skorstenen. Og dels gælder det om at give de ledige uddannelsesforløb og dermed en frisk start. Endelig skal man hjælpe folk til at komme ind over dørtærsklen til virksomhederne, mener Per Kongshøj Madsen. Antallet af langtidsledige var godt i juni måned. ANDEL LANGTIDSLEDIGE I FORHOLD TIL BRUTTOLEDIGE Juni 2011: 33,1 Juni 2010: 28,6 Juni 2009: 12,4 Juni 2008: 25,0 AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk (kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen) 10 FAGBLADET NR

11 46-årige Tom Jensen har en diskusprolaps, to ødelagte skuldre og en svær depression. Kommunen mener, han skal finde sig et job. SAGSBEHANDLER TIL SYG: TAG DIG SAMMEN KOMMUNEN BENÆGTER Konstitueret arbejdsmarkeds- og jobcenterchef i Slagelse Kommune Anna Søgaard beklager, at Tom Jensen ikke har fået svar på sin ansøgning og erkender, at der burde være lavet en ressourceprofil. Det bliver der nu. Hun benægter dog, at Tom Jensens sagsbehandler har sagt til ham, at han skal tage sig sammen. - Der er borgere, der ikke føler sig hørt, men det er jo svært at gøre noget ved. Tom Jensen har konstante smerter. Hunden Zico holder ham med selskab. Nu skal du fandme tage dig sammen. Sådan var ordene fra Slagelse Kommunes sagsbehandler til 46-årige Tom Jensen. Men den tidligere jord- og betonarbejder lider af en svær depression. For ni år siden fik han smadret højre skulder i en arbejdsulykke. - Den langsomme sagsbehandling og konstante smerter har virkelig fået mig ned i kulkælderen, fortæller han. Siden er hans venstre skulder også blevet ødelagt, og han har fået en diskusprolaps i nakken. - Jeg vil gerne arbejdsprøves, så jeg kan finde ud af, hvad jeg kan klare. Men kommunen vil ikke engang lave en ressourceprofil. Profilen, der beskriver hans tilstand, er nødvendig for, at kommunen kan tage stilling til, hvad der skal gøres i sagen. Nu har han selv lavet en profil. Her skriver han blandt andet: Jeg er så træt af smerter, så engang i mellem tænker jeg på at tage alle mine piller på en gang. - De vil nok ikke bruge den, men måske vil den få dem til at lytte. Tom Jensen vil gerne uddanne sig til misbrugskonsulent. Men det kræver en revalidering. Den søgte han om for et halvt år siden, men har endnu ikke fået svar. - Min sagsbehandler sendte mig på endnu et jobsøgningskursus. Hun sagde, at nu havde hun været flink, og så skulle jeg fandme også tage mig sammen og finde et job. AF MAIBRIT JÜRS maibrit.jurs@3f.dk Foto: Søren Zeuth FAGBLADET NR

12 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ KOMMENTAR Titusindvis af 3F ere står til at miste deres indkomst næste sommer, når det er slut med at være mere end to år på dagpenge. Især ældre mænd og indvandrere bliver ramt. LEDIGE PÅ VEJ MOD ØKONOMISK BLODTUD Hvis ikke Christiansborg får taget sig sammen og lavet om på blå bloks dagpengeforlig, så kommer det snart til at gøre nas! 1. juli 2012 vil knap medlemmer ryge direkte ud af dagpenge-systemet, mens yderligere F ere er i risikozonen for at blive ramt af den økonomiske blodtud. VKO besluttede i 2010 som en tyv i natten, at man kun har ret til dagpenge i to år mod hidtil fire år. Oven i hatten fik vi en voldsom stramning af reglerne for, hvornår man igen er berettiget til at modtage dagpenge. Tidligere var kravet 26 uger i job. Nu er det 52 uger. Det gør det rigtig svært at komme tilbage i dagpenge-systemet igen. Nå ja, men så kan de ledige da få kontanthjælp? Tænk igen! Reglerne for at modtage kontanthjælp er knyttet til andre indkomster i husstanden. Hvis du er samboende eller gift med en, der modtager en normal løn kroner eller mere - så er du ikke berettiget til kontanthjælp. Så skal husstanden nøjes med én indkomst. Så kan I spise murstenene, hvis ellers I til den tid har en friværdi i huset. Hvilke danskere er det, der får lov at samle regningen op for skattelettelser og tab af arbejdspladser under VK-regeringen? Det er især en ufaglært, ældre mand. Ofte med indvandrer-baggrund. 3F har lavet en opgørelse over, hvem der især står til at ryge ud af dagpenge-systemet. Den viser, at flere mænd end kvinder vil ryge ud af dagpengesystemet. Tendensen er især udtalt blandt 3F s medlemmer. Det er især de årige, der bliver hårdt ramt. Mere end hver femte af de berørte vil være med anden etnisk herkomst end dansk (blandt 3F ere). Så hvad mener vi i 3F, der skal ske for at undgå de værste slag? Der skal justeres på optjeningsperioden for at modtage dagpenge. 52 uger er for barsk. Den periode skal være kortere. Hvis ikke den samlede periode på fire år skal genskabes, skal der fokuseres på uddannelse, mens man modtager dagpenge. Vi skal væk fra det meningsløse bureaukrati og kontrol-mageri, som regeringen har kastet de ledige rundt i. Ledige skal behandles ordentligt og ikke som marionetter i et uværdigt aktiverings-show. Folk skal have deres kompetencer skærpet, så de har reelle muligheder for at få et job. Jo mere relevant, vi kan gøre perioden, jo større chance er der for at komme væk fra ledighed og i beskæftigelse. Der vil være behov for uddannet arbejdskraft. Vi skal have gang i et konstruktivt samarbejde mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og en regering, der vil noget. En regering, der behandler ledige værdigt. Som mennesker, der kan bidrage. Husk det, når valget kommer! AF PER CHRISTENSEN FORBUNDSSEKRETÆR I 3F F ERE FRYGTER FYRESED- DEL INDEN NYTÅR Ufaglærte og kortuddannede føler sig langt fra sikre i jobbet. Hvert femte medlem af 3F regner med at få en fyreseddel i hånden, inden året er omme. Det viser en undersøgelse blandt F ere. 19 procent svarer, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de bliver sagt op inden for de næste seks måneder. PK NAVNESKILTE MOD SORT ARBEJDE Hotellernes brancheforening Horesta mener, at man som minimum bør kunne kræve, at alle ansatte på hoteller er udstyret med navneskilt eller id-kort. Anbefalingen kommer, efter SKAT på en aktion har konstateret sort arbejde på halvdelen af de kontrollerede hoteller, der har udliciteret rengøringsarbejdet. 3F er skeptiske over for effekten. Her nævner man i stedet kædeansvar som løsningen. FT LANDBRUGSSKOLER MED OVERSKUD Alle danske landbrugsskoler har nu sorte tal på bundlinjen. Dermed er flere års negativ kurs ændret for flertallet af landets landbrugsskoler. Forrige år havde fem ud af ni skoler tilsammen et underskud på i alt næsten 37 millioner kroner. Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe kan præsentere den største indtjening sidste år. De havde et overskud på 3,9 millioner kroner. MH 12 FAGBLADET NR

13 KÆMPE MODREGNING VENTER 3F ERE Hvis regeringens efterlønsreform bliver gennemført, vil en almindelig 3F er miste 20 procent af sin efterløn. Det viser en ny beregning fra 3F. Regeringens plan om at skære i efterlønnen vil ramme helt almindelige 3F ere hårdt. Nye tal fra PensionDanmark viser, at om 10 år vil medlemmerne i gennemsnit få kroner udbetalt hvert år fra deres pension. De medlemmer i PensionDanmark er især faglærte og ufaglærte, blandt andet fra hotel og restauration, rengøring, transport og byggeanlæg. 3F har på den baggrund beregnet, at det vil koste en modregning i efterlønnen på kroner om året - i nutidskroner - hvis regeringen får magt, som den har agt. Poul Erik Skov Christensen: - Begynder man at modregne i arbejdsmarkedspensionen i tre år, er det tyveri ved højlys dag. Hvis et medlem går på efterløn som 62-årig efter de regler, som gælder nu, kan han eller hun få kroner om året i efterløn før skat. Hvis tilbagetrækningsaftalen føres ud i livet, vil efterlønnen kun blive på kroner om året. Det svarer til et samlet tab af efterløn på kroner i løbet af de tre år. - Opbygningen af arbejdsmarkedspensioner var en kæmpe landvinding for almindelige lønmodtagere, som jeg er stolt over. Begynder man at modregne i arbejdsmarkedspensionen i tre år, er det tyveri ved højlys dag, siger 3F s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. I dag sker der modregning i efterlønnen for pension, hvis man går på efterløn i fem år. Men ikke hvis man venter med at gå på efterløn og kun får efterløn i tre år - fra man er 62 til 65 år. - Det her vil ramme helt almindelige lønmodtagere - rengøringsassistenten, chaufføren og gartneren, som vil blive modregnet fra første krone, fastslår Poul Erik Skov Christensen. AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk VIRKSOMHEDER LIDER KRISE-DØD butikker står til at lukke inden for de kommende seks måneder. Det svarer til syv procent af de eksisterende butikker. - De står ikke til at redde, siger Rene Ostenfeld, der er risikospecialist i kreditvurderingsbureauet Soliditet til Børsen. Desuden er hver fjerde af de virksomheder, der alene har interesser inden for landets grænser, truet af konkurs. Det er typisk hoteller, restauranter, butikker og kæder med fokus på salg i Danmark, der er i farezonen, vurderer Soliditet. Newspaq ISS GLEMTE AT BETALE KRONER Rengøringsgiganten glemte at betale godtgørelse til fem fyrede rengøringsassistenter. Fem rengøringsassistenter har fået efterbetalt godt kroner tilsammen. Pengene kommer fra rengøringsgiganten ISS. De fem 3F ere blev fyret i forbindelse med, at Frederikssund Kommune udliciterede rengøring til ISS i august ISS havde ikke tjek på det. Ikke et af vores fem medlemmer i sagen havde fået sin godtgørelse udbetalt. Men da ISS blev gjort opmærksom på vores krav, gik der kun en halv time, før pengene blev betalt, siger Solveig Frisch, faglig sekretær hos 3F Frederiksværk-Frederikssund. Hos ISS glæder kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat sig over, at 3F kontaktede rengøringskoncernen omkring den manglende betaling: - Det var en fejl, som vi er kede af og rettede, så snart vi hørte om den. Vi er taknemmelige for 3F s henvendelse. Det er udtryk for godt og professionelt samarbejde, siger han. AF MORTEN HALSKOV morten.halskov.dk FAGBLADET NR

14 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ TÅRNHØJ DIREKTØRLØN I GULE FAGFORENINGER Gule fagforeninger og a-kasser bruger formuer på cheflønninger og luksuriøse omgivelser. De lokker med uafhængighed og billige løsninger, men bruger formuer af medlemmernes kontingenter på at aflønne direktøren og bo mondænt. Ekstra Bladet afslørede for nylig, at de gule fagforeninger har et tårnhøjt lønniveau på direktionsgangene og bor på nogle af landets dyreste adresser. Eksempelvis tjener direktøren i Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Jesper Wengel, 1,67 millioner kroner om året. Det er næsten det dobbelte af, hvad formanden for Danmarks største fagforbund, 3F, formand Poul Erik Skov Christensen, får. Den gule a-kasse ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, med omkring medlemmer ligger i en mondæn ejendom på Frederiksberg, der er vurderet til 106 millioner kroner. Her kan Krifa - Kristelig Fagbevægelse - også være med. Et nyt hovedsæde i Aarhus kommer til at koste de medlemmer 147 millioner kroner. Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at de såkaldt gule fagforeninger kan slå sig op på at være billigere, fordi de ikke har udgifter til at vedligeholde den danske arbejdsmarkedsmodel. - I stedet er det de etablerede fagforeninger, der må betale regningen, fordi det er dem, der skal forhandle overenskomster, siger han. Direktøren i Kristelig Fagbevægelse, Jesper Wengel, vil ikke tage stilling til, om hans løn er for høj, men henviser til bestyrelsen. Han forsvarer opførelsen af det 147 millioner dyre hovedsæde i Aarhus med, at det efter planen skal ende med at være omkostningsneutralt. - Vi har faktisk lagt op til, at vi skal spare på det her, fordi vi samler tre lokationer et sted, siger han til Ekstra Bladet. AF OLIVER BATCHELOR NEWSPAQ 3 om tonen i udlændingedebatten efter tragedien i Norge: JEPPE KOFOD, UDENRIGSPOLITISK ORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATERNE - Det må være tid til eftertænksomhed. Og det må være tid til en ordentlig tone i debatten i respekt for det demokratiske samfund. PIA KJÆRSGAARD, LEDER AF DANSK FOLKEPARTI - Jeg vil under ingen omstændigheder som politiker gå og være bange for, hvad jeg siger. Jeg er et følelsesmenneske, jeg har holdninger, og dem giver jeg udtryk for. UFFE ELLEMANN-JENSEN, TIDLIGERE UDENRIGSMINISTER FOR VENSTRE - Det bør føre til eftertanke om den tone, der efterhånden har fået lov til at dominere diskussionen om specielt fremmede og minoriteter i det hele taget. 14 FAGBLADET NR

15 UNGE SLÆBER PÅ JOBBET En opgørelse fra LO s jobpatrulje viser, at unge slæber langt mere end de må på fritidsjobbet. Tunge løft og skub er en del af mange unge fritidsjobberes hverdag. Omkring hver tredje fritidsjobber løfter mere end 12 kilo, mens mere end hver tiende skubber mere end 100 kilo. Det viser en midtvejsevaluering af Jobpatruljen dette år. Og andelen af unge, der slæber mere, end de må, kan være endnu højere. Det vurderer Mette Lykke Nielsen, der er forsker på Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. - Jeg forestiller mig, at det sagtens kan være meget værre. I forbindelse med min forskning oplever jeg ofte, at de unge løfter eller skubber meget mere, end de må, uden at tænke så meget over det, siger hun. Hun forklarer, at de unge gør det, når de er presset på tid, og fordi de ser de andre ansatte gøre det samme. Samtidig bliver de ofte oplært af jævnaldrende og overtager typisk deres dårlige vaner. Hos LO er man forarget over, at arbejdsgiverne ikke sørger for, at de unge ikke løfter mere, end de må. - Det er vanvittigt, at man ikke passer på dem. De er fremtidens arbejdskraft, siger Ejner Holst, der er LO-sekretær med ansvar for Jobpatruljen. AF FREJA THORBECH freja.thorsberg@3f.dk Foto: Uffe Weng STØJBERG AFVISER SVIGT I KVIKSØLVSAG Beskæftigelsesministeren afviser, at Arbejdstilsynet har svigtet i kviksølvskandalen på Kamstrup. Arbejdsmiljøet i kviksølvdampe på termometerfabrikken Kamstrup i perioden var livsfarligt - uden at Arbejdstilsynet fik det stoppet. Alligevel afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at kviksølvsofrene og deres efterladte er blevet svigtet. - Der er ikke noget, der tyder på, at der har været myndighedssvigt i Kamstrupsagen, sagde hun i et samråd i Folketinget. Samtidig har både Inger Støjberg og nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kendt til de for høje kviksølvmålinger på Kamstrup og 26 andre virksomheder siden Men hun har tidligere oplyst til Fagbladet 3F, at hun valgte ikke at kontakte tidligere ansatte for ikke at skabe unødig frygt. Ministeren afviste samtidig, at hun har svigtet. Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF) anklagede på samrådet ministeren for pligtforsømmelse. - Hvorfor gik ministeren først ind i sagen tre år efter, da Fagbladet 3F bragte sagen frem? spurgte han. - Informationspligten ligger hos lægerne. Så de ansatte fik besked, dengang de fik taget målingerne, der også blev hængt op på en tavle, forsvarede Inger Støjberg sig med. Fagbladet 3F har talt med 13 tidligere ansatte på Kamstrup. Adskillige af dem oplyser, at de ikke kendte til deres målinger. Kun én - værkføreren - har oplyst til Fagbladet 3F, at målingerne muligvis blev hængt op på en opslagstavle på Kamstrup. AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN OG MORTEN HALSKOV, asger.havstein@3f.dk morten.halskov@3f.dk FAGBLADET NR

16 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ MISTÆNKT FOR SNYD PÅ ROSKILDE FESTIVAL Dagpengemodtager fik arbejde på Roskilde Festival. Men selvom han havde meldt det på jobcenteret, blev han mistænkt for snyd. Hamid Hosseini havde gjort, hvad han skulle, da han fik arbejde i Vikingegryden på årets Roskilde Festival. Som modtager af supplerende dagpenge havde han meddelt jobcenteret, at han havde midlertidigt arbejde på festivalen. SKAT kommer på besøg i Vikingegryden, og her møder de Hamid Hosseini. Efterfølgende modtager han et brev, hvor der står, at man nu undersøger, om der er sket en fejludbetaling af dagpenge. - Jeg blev chokeret, og det var mærkeligt. Jeg har jo meddelt det og skriver det selvfølgelig på dagpengekortet, siger Hamid Hosseini. A-kasseleder i Høje Taastrup Lisbeth Larsen undrer sig også over mistænkeliggørelsen. - Det er besynderligt. Manden har gjort, hvad han skal, og han ved jo godt, hvordan han udfylder dagpengekortet, siger hun. Pensionsstyrelsen, der stod for at lave kontrollen på Roskilde Festival, kan ikke udtale sig i personsager. - Men det er generelt sådan, at vi sender breve ud, hvis man er dagpengemodtager. Det er for at gøre borgeren opmærksom på, at vi har registreret vedkommende, forklarer souschef Jesper Madsen. AF MATHIAS HAGEMANN-NIELSEN mathias.hagemann-nielsen@3f.dk LEDIGE MÆND STRAFFES OFTEST Knap hver tredje mandlige kontanthjælpsmodtager straffes for at bryde aftaler med kommunen. Det er dobbelt så mange som hos kvinderne, hvor hver sjette straffes. Det viser en opgørelse foretaget af Fagbladet 3F på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Blandt mændene har mere end hver tiende sanktion helt medført ophør af ydelsen. Hos kvinderne er det kun knap hver tyvende sanktion. - Generelt oplever vi, at mændene simpelthen er dårligere til at håndtere ledighed. Flere mænd har svært ved at hive sig selv op til at passe aftalerne, siger Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening. MS MASSIVT FRAFALD PÅ ERHVERVS- UDDANNELSER Hver tredje elev på en erhvervsuddannelse falder fra. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne gennemfører 35 procent af mændene og kun 24 procent af kvinderne inden for normeret studietid. På de gymnasiale uddannelser er det hele 80 procent. En af årsagerne er manglen på praktikpladser. I øjeblikket står over i kø. HO 16 FAGBLADET NR

17 17-årige Christina Fjordside fik ingen løn som elev hos landmand. 3F sikrer efterbetaling på knap kroner. 0 KRONER I LØN 0 kroner. Det var Christina Fjordsides løn for knap fire måneder som elev hos en jysk landmand. Som 16-årig begyndte hun i august 2010 som landbrugselev hos kvægbonden John Frederiksen fra Sjørup ved Viborg. Men ved udgangen af november havde hun fortsat ikke modtaget én krone i betaling fra sin arbejdsgiver. 3F Viborg måtte indgive begæring om konkurs mod landmanden, før han betalte sin gæld. Således fik Christina Fjordside for nylig efterbetalt i alt knap kroner for manglende løn og feriepenge. - Jeg er målløs over, at en arbejdsgiver vil udnytte en ung elev som fuldstændig gratis arbejdskraft. Det er en rigtig slem sag, siger Anders Carlsen, faglig sekretær hos 3F Viborg. Hos John Frederiksen bestod elevens arbejde i at fodre kalve samt hjælpe med at malke om morgenen og om aftenen. - Jeg følte mig som en slave. Jeg arbejdede uden at få løn for det, siger Christina Fjordside. 3F eren sagde selv op som elev. Landmand John Frederiksen er utilfreds med forliget - og har betalt for at undgå en konkurs. - Vi fik ikke så meget ud af det, fordi Christina havde et dårligt knæ, og hun skulle være meget mere på skole, end vi havde fået oplyst. Det var selvfølgelig vores fejl, at vi ikke tjekkede det. Men vi blev taget lidt med bukserne nede om anklerne, siger han. Christina Fjordside har nu droppet uddannelsen til landmand. AF MORTEN HALSKOV morten.halskov@3f.dk Foto: Jens Bach - Jeg følte mig som en slave, siger 17-årige Christina Fjordside. MASSESNYD I SOMMER Der har været et boom i snyderiet over for elever på det grønne område. Mere end kroner har arbejdsgivere erkendt at skulle efterbetale til danske elever i 26 sager i løbet af det seneste års tid. Godt halvdelen af sagerne omhandler landbrugselever, viser Fagbladet 3F s opgørelse. FAGBLADET NR

18 Karin Nielsen skulle ikke alene lægge ryg til en risikabel operation. Hun skal også tabe sig, lyder kommunens krav. FORTÆL DIN HISTORIE Har du eller dine nærmeste været udsat for helt urimelige krav om behandlinger, og vil du gerne fortælle din historie i Fagbladet 3F, så send en mail til signe.nielsen@3f.dk eller freja.thorbech@3f.dk 18 FAGBLADET NR

19 TEMA HELBRED PÅ SPIL Farlige operationer, eksperimenterende behandlinger, krav om vægttab og gentagende medicinering. Kommunerne stiller strengere og strengere krav til borgerne, før de tildeler sociale ydelser. Fagbladet 3F har fundet flere eksempler på medlemmer, der står uden indtægt, fordi de har sagt nej til at opfylde kommunens vidtgående krav til behandling. AF FREJA THORBECH OG SIGNE HØJGAARD NIELSEN Foto: Joachim Rode Karin Nielsen har sagt nej til en operation i ryggen, fordi hun frygter at blive invalid. Men Holbæk Kommune vil ikke give hende førtidspension, når hun ikke vil lade sig operere. NEJ TIL OPERATION HAR KOSTET KARIN PENSIONEN RR 49-ÅRIGE KARIN NIELSEN har ikke nogen indkomst. Hun har været så desperat, at hun har overvejet at sælge gaverne fra sølvbrylluppet i foråret. Karin Nielsen har haft to diskusprolapser, og på grund af slidgigt har hun næsten ingen brusk tilbage i ryggen. Hun døjer dagligt med svære smerter. Hun har ikke længere ret til sygedagpenge, og hun er for syg til fleksjob. Holbæk Kommune nægter hende førtidspension, fordi hun ikke vil lade sig operere i ryggen. Dels er Karin Nielsen bange for at blive invalid, hvis operationen slår fejl. Dels stiller både en speciallæge og en speciallægekonsulent tvivl om effekten af en operation. Karin Nielsen forstår ikke kommunens afgørelse. - Det er jo mit liv og min førlighed, det handler om, siger hun. Tab dig Ud over at lægge ryg til en operation har Holbæk Kommune også krævet, at Karin Nielsen skal tabe sig. Det selvom hun ligner mange andre kvinder på sin egen alder. Hun vejer 77 kilo og er 164 cm høj. Der er ingen lægelige vurderinger, som peger på, at vægttab vil have en betydning for, om Karin Nielsen kan komme i arbejde. Intern uenighed i kommunen Karin Nielsens kommunale sagsbehandler skriver, at Karin ikke vil kunne vende tilbage til selvforsørgende arbejde. Sagsbehandleren skriver samtidig, at behandlingsmulighederne vurderes for udtømte. Alligevel får Karin Nielsen afslag. Det udvalg, der skal indstille til en førtidspension, skriver i sin vurdering, at der er behandlingsmuligheder i form af operation og tab af legemsvægt. Det på trods af lægernes tvivl og risikoen ved en rygoperation. Afdelingsleder i Holbæk Kommune Louis Hermansen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Han henviser til, at Karin Nielsen har anket kommunens afgørelse, og man må vente på Beskæftigelsesankenævnets vurdering. Imens sidder Karin Nielsen tilbage med en blandet følelse af bitterhed og skam over at pålægge sin familie en ekstra byrde. Hun kigger ned og tørrer en tåre væk fra kinden. - Jeg føler jo, at det er min skyld, hvis vi må gå fra huset, siger hun. P FAGBLADET NR

20 TEMA Rødovre Kommune har standset en svært deprimeret kvindes sygedagpenge, fordi hun har sagt nej til en behandling, der indeholder elektrochok. KOMMUNE: FÅ ELEKTROCHOK FOR AT FÅ SYGEDAGPENGE E n svært deprimeret kvinde på 57 år står i dag helt uden indkomst. Den tidligere fabriksarbejder har sagt nej til en behandling, som består af en cocktail af elektrochok, medicin og samtaleterapi på kvindens modersmål. Rødovre Kommune har derfor standset kvindens sygedagpenge med direkte henvisning til, at hun ikke har ønsket at lade sig behandle med elektrochok. I psykiatrisk speciallægeerklæring af fremgår det blandt andet, at psykoterapi (gerne på modersmålet), ECT behandling (elektrochok-behandling, red.), samt medicinsk behandling uden tvivl vil kunne bedre NN s tilstand til en vis grad. Sådan skriver Rødovre Kommune i et notat til Beskæftigelsesankenævnet. Den 57-årige kvinde har arbejdet på fabrik og gjort rent, siden hun kom til Danmark for omkring 40 år siden. Hun har i perioder lidt af depression, og da hun blev for syg til et almindeligt arbejde, købte familien en kiosk, så hun kunne arbejde dér. I 2008 kunne hun dog ikke mere og blev nødt til at melde sig syg. Ignorerer lægekonsulent Rødovre Kommunes egen lægekonsulent har advaret om, at kommunen ikke må forlange, at en borger modtager elektrochok. Hans vurdering er, at kvindens depression er kronisk, og alle behandlingsmuligheder er udtømte. Alligevel ser Rødovre Kommune helt bort fra dens egen lægekonsulents vurdering. Afslag på førtidspension Kommunen afviser også at give kvinden førtidspension. Denne gang henviser kommunen ikke direkte til elektrochok. Men kommunen bruger stadig den samme lægeerklæring fra den psykiater, som i førte gang foreslog elektrochok. Nu henviser kommunen blot til, at psykiateren KOMMUNEN: VI HAR IKKE KRÆVET ELEKTROCHOK I Rødovre Kommune afviser socialog sundhedsdirektør Ole Pass, at behandling med elektrochok på noget tidspunkt har indgået i sagen, da kommunen gav afslag på førtidspension. Han henviser til, at Beskæftigelsesankenævnet har givet kommunen medhold i, at kvinden ikke havde ret til førtidspension på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelsen. - Beskæftigelsesankenævnet konkluderer således, at det ikke er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne på tidspunktet for kommunens afgørelse var varigt nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at den pågældende kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, skriver Ole Pass i en mail. Han peger på, at der er mulighed for psykoterapi på modersmål og nye typer af medicin. Han erkender dog, at kommunen ikke har dokumentation for, at endnu en ny form for medicin eller terapi vil hjælpe. også har foreslået samtaleterapi på modersmålet og ny medicin. Kvinden har lidt af depressioner i mere end 25 år og har afprøvet mindst syv forskellige typer antidepressiv og angstdæmpende medicin. Og hun går i forvejen i samtaleterapi hos sin faste psykiater. Familien føler derfor, at kommunen fisker efter undskyldninger for at undgå at udbetale først sygedagpenge og efterfølgende førtidspension. - Kommunen forsøgte uden tvivl at presse os til at sige ja til elektrochok, og da de ikke måtte det, fandt de bare nogle ubetydelige detaljer i en lægerapport og brugte det som undskyldning, siger en pårørende i sagen. Familien ønsker ikke at træde offentligt frem, da de er bange for omgivelsernes reaktion på den alvorlige diagnose. Kommunen har efter Fagbladets henvendelse besluttet at genoptage sagen. P 20 FAGBLADET NR

21 KASSETÆNKNING En enlig mand på 55 år uden andre indtægter får i alt kroner om året i førtidspension. Kommunen betaler de 65 procent, det vil sige kroner om året, og staten betaler resten. Hvis manden får afslag på førtidspension og heller ikke kan få kontanthjælp, fordi han eksempelvis har værdier for over kroner, vil kommunen altså spare kroner om året ved at give afslag på førtidspension. Foto: Sigrid Nygaard, Information Kommunernes krav for at tildele sociale ydelser er tæt på at overskride Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener en professor i socialret. PROFESSOR: PÅ KANTEN AF TORTUR u skal først gå ned i vægt. Du skal D gennemgå en operation i ryggen. Eller du skal for syvende gang forsøge en ny type antidepressiv medicin. Den type krav fra kommuner til borgere, der søger om sygedagpenge, førtidspension eller fleksjob er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher: - I nogle sager nærmer vi os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev en del af dansk lov i 1992, siger hun. Hun forklarer, at der skal være en sammenhæng mellem kommunernes krav til behandling og borgerens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis en kommune eksempelvis forlanger, Kirsten Ketscher: - I nogle sager nærmer vi os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. at en borger skal gennemgå en risika- bel operation med 40 procents sandsynlighed for, at noget går galt, er det på grænsen af, hvad kommunen kan tillade sig. Ligesom det kan være stærkt nedværdigende, når en kommune forlanger, at en borger skal tabe sig, selvom vægttabet ikke har betydning for, om borgeren vil blive rask nok til at arbejde. - Man kan ikke plage folk med hvad vurdering i form af en lægeerklæring, forklarer Kirsten Ketscher. Venter på mirakler En borger skal medvirke til egen helbredelse, når man søger om eksempelvis førtidspension, forklarer professoren. - Men der må være grænser for, hvor lang tid man kan blive ved med at behandle og arbejdsprøve folk. Nogle gange Hun ser flere og flere sager, hvor kommunerne er gået for vidt i deres behandlingskrav til borgerne. Det afspejler sig også i Ankestyrelses statistikker. Siden 2007 er antallet af personer, der anker kommunernes afgørelser om førtidspension eller dagpenge, steget stødt. Sidste år oprettede Ankestyrelsen nye sager om pension og dagpenge mod som helst. Der skal være tale om realistiske krav, og der skal foreligge en objektiv ter på mirakler, siger Kirsten Ketscher. virker det som om, at kommunerne ven- 757 i P FAGBLADET NR

22 TEMA HVEM KAN FÅ FLEKSJOB ELLER FØRTIDSPENSION? Du kan kun få fleksjob, hvis du har en dokumenteret væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og hvis du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Du kan kun få førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige. Det vil sige langt under 12 timer om ugen. Kun hvis du har en varig kronisk lidelse, kan du få førtidspension eller fleksjob. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Kommunen kan indstille dig til førtidspension eller fleksjob, men du har også lov til selv at søge. Hvis du selv søger om fleksjob eller førtidspension, skal vurderingen af din ansøgning ske på baggrund af de foreliggende dokumenter. Du kan ikke få indhentet nye oplysninger fra læger, som ellers er normal procedure, hvis det var kommunen, der havde indstillet dig. Hvis du får afslag på førtidspension eller fleksjob, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet. Hvis kommunen får ret i sit afslag, kan du klage til Ankestyrelsen. Men Ankestyrelsen vil kun gå ind i din sag, hvis den har principiel betydning. Sidste mulighed er at gå til domstolene. Det er der dog meget få mennesker, som har penge og ressourcer til selv at gøre. FOR TUNG FØRTIDSP En 60-årig betonarbejder med en diskusprolaps er blevet nægtet førtidspension. Dragør Kommune forlanger, at han skal tabe sig. O le Lynge er 196 centimeter høj, vejer 130 kilo og bruger størrelse 47 i sko. Han er ganske enkelt en stor mand og har altid været det. Det er hans højde og styrke, der ofte har sikret ham job. Nu, hvor han har fået en arbejdsskade, bruger kommunen hans fysik imod ham. Dragør Kommune har afvist at give Ole Lynge førtidspension. Kommunen forlanger, at han først skal tabe sig. På trods af at flere læger vurderer, at han aldrig bliver i stand til at arbejde igen, uanset om han smider nogle kilo. For fire år siden faldt betonarbejder Ole Lynge på arbejde, mens han var ved at bære 22 FAGBLADET NR