TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 20. august 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund Brian Franklin, Carsten Fuhr

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Høring om ny linjefordeling på busdriften Vandråd - Medfinansiering af varetagelsen af sekretariatsfunktion for nedsatte vandråd Ansøgning om SATS puljemidler - Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Opgørelse af lærernes arbejdstid Budgetnotat af 14. august Budget Bilagsoversigt

3 Økonomiudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/6183 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr, Brian Franklin INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, at 1. Dagsordenen godkendes. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Økonomiudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/6183 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr, Brian Franklin BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Ingen. 3

5 Økonomiudvalget d Høring om ny linjefordeling på busdriften Åben sag Sagsnr.: 11/14532 Sagsansvarlig: mbr.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Trafikselskabet Movia har udsendt en høring angående en ny linjefordeling mellem kommunerne og regionerne, som konsekvens af ændringer af Lov om Trafikselskaber. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Folketinget har den 11. juni 2014 vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for buslinjer med regional betydning til regionerne. Derudover indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, ligesom kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. I dag kører der kun kommunalt finansierede busser i Tårnby Kommune. I forslaget til en ny linjefordeling er alle S-, A-, og N-linjer overført til regional finansiering. Derudover er nogle lokale linjer også overført til regional finansiering, da disse vurderes at have regional betydning. Det betyder for Tårnby Kommune, at busserne 350S, 81N og 5A overgår til finansiering af Region Hovedstaden. For at dække regionernes meromkostninger fastlægger loven, at kommunerne skal dække en del af de administrative udgifter, således at regionerne får uændrede omkostninger. Den nye fordelingsmodel indebærer desuden, at 20 % af udgifterne til de linjer, som kører i to eller flere kommuner, dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal. Forslaget til hvilke ruter, der overgår til regional finansiering er sat i høring, og Tårnby Kommune anmodes om bemærkninger til følgende: Om forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet Forslaget om at de økonomiske effekter ved en ny finansieringsmodel og ny linjefordeling indfases over tre år fra Teknisk Forvaltning vurderer, at forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet og har ingen bemærkninger til, at de økonomiske effekter indfases over tre år. LOVGRUNDLAG Lov om Trafikselskaber. Fordeling af udgifter skal ændres fremover. 4

6 Økonomiudvalget d ØKONOMI Den samlede konsekvens for Tårnby Kommune af en ny fordelingsmodel og ændringen af hvilke linjer, der er kommunalt/regionalt finansierede, er på grundlag af budget 2014 beregnet til en meromkostning på 0,3 mio. kr. Den ændrede finansieringsmodel med tilhørende linjefordeling skal træde i kraft fra 1. januar De økonomiske effekter gennemføres med 33% ( kr.) i 2016, 66% ( kr. ) i 2017 og med fuld effekt fra 2018 og fremover ( kr.). Det er forvaltningens vurdering, at det ikke bør blive dyrere for kommunen at enkelte linjer fremover skal ligge i Regionen. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at Trafikselskabet Movia svares, at Tårnby Kommune ikke har bemærkninger til, at buslinjerne 350S, 81N og 5A overgår til regional finansiering, men at det er uforståeligt, at det bliver dyrere for kommunen. 2. at det indstilles til Økonomiudvalget, at merudgifterne til busdriften indarbejdes i budget 2016 og frem, såfremt den nye linjefordeling bliver vedtaget. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Høring om linjefordeling Tårnby Kommune.docx /14 2 Åben Udkast til høringssvar - Ny linjefordeling /14 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 5

7 Økonomiudvalget d Vandråd - Medfinansiering af varetagelsen af sekretariatsfunktion for nedsatte vandråd Åben sag Sagsnr.: 14/1740 Sagsansvarlig: fly.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Gribskov Kommune og Køge Kommune har i 2014 fået ansvaret for at varetage sekretariatsfunktionen for de nedsatte Vandråd for hovedvandoplandene 2.3 Øresund og 2.4 Køge Bugt med hjemmel i Lov om vandplanlægning. Varetagelsen af sekretariatsfunktionen udgør i 2014 en større lovpligtig koordinerende funktion i forhold til både vandråd og samtlige kommuner indenfor det enkelte hovedvandopland. Blandt oplandskommunerne er der drøftet en økonomisk fordeling, der betyder, at Tårnby Kommune som minimum skal betale kr. til hver af de 2 sekretariatskommuner for opgavevaretagelsen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kravet om oprettelse af vandråd og sekretariatsbetjening af vandrådene i relation til Lov om vandplanlægning den statslige vandplanlægning har været behandlet på Økonomiudvalgsmødet den 19. februar Der er i 2014 efter ønsker herom fra relevante organisationer oprettet vandråd for de 2 hovedvandoplande, som Tårnby Kommune er omfattet af, nemlig: Hovedvandoplandene 2.3 Øresund og 2.4 Køge Bugt. Gribskov Kommune blev af Naturstyrelsen i tidligere på året udpeget til at varetage sekretariatsfunktionen i forhold til vandrådet for Hovedvandopland 2.3 Øresund, da ingen af kommunerne i oplandet ønskede at påtage sig opgaven. Køge Kommune har i enighed med de øvrige kommuner i Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt i begyndelsen af året påtaget sig sekretariatsfunktionen. Varetagelsen af sekretariatsfunktionen udgør i 2014 en større lovpligtig koordinerende funktion i forhold til både vandråd og samtlige kommuner indenfor det enkelte hovedvandopland. Det er således også sekretariatskommunen der sikrer, at kommunerne senest 1. oktober 2014 har udarbejdet et samlet forslag til det statslige indsatsprograms supplerende indsatser for vandløb med inddragelse af de nedsatte vandråd. Staten har udtaget de tidligere i regionplanens målsatte vandløb i Tårnby Kommune fra den videre statslige vandplanlægning. Derfor findes der i Tårnby Kommune ikke vandløb, som vil kunne være omfattet af det statslige indsatsprograms supplerende indsatser for vandløb, som kun er rettet mod vandløb, hvor staten vurderer, at de foreløbige statslige 6

8 Økonomiudvalget d miljømål er i risiko for ikke at være opfyldt i Dette forhold indgår i forbindelse med sekretariatskommunernes sikring af samlede koordineret forslag til indsatsprogram. Samtlige oplandskommuner har i fællesskab måttet igangsætte arbejdet omkring nedsættelse af vandråd og sikring af sekretariatsbetjening af vandrådene i løbet af en meget kort frist, som har været betinget af, at staten senest den 22. december 2014 skal udsende det statslige forslag til samlet indsatsprogram for 2. planperiode i den statslige vandplanlæging. Tidligere er Økonomiudvalget på mødet den 19. februar 2014 blevet oplyst af Teknisk Forvaltning om, at det var forventeligt, at Tårnby Kommune ville blive bedt om at bidrage økonomisk til sekretariatsfunktionen ud fra en økonomisk fordeling, der på det tidspunkt ikke forelå. Efterfølgende har de 2 sekretariatskommuner arbejdet ud fra en forventet økonomisk medfinansiering fra de øvrige kommuner. Forvaltningen har ikke modtaget nogen information, der tyder på, at udgifterne til sekretariatsfunktionen ikke vil kunne afholdes ved en mindstebetaling på kr. pr. kommune for hvert hovedopland. Det skal bemærkes, at staten i 2014 har afsat 11.0 mio. kr. til kommunernes nettoengangs-omkostning i 2014 i relation til Lov om vandplanlægning, og som omfatter kommunernes udarbejdelse af forslag til det statslige indsatsprogram. Tårnby Kommune har således i 2014 modtaget en kompensation via DUT-midlerne på i alt kr. LOVGRUNDLAG Lovgrundlaget for etablering af vandråd er fastsat i Miljøministeriets Lov nr af 26. december 2013 om vandplanlægning. I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2014 er der fastsat nærmere bestemmelser om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger. ØKONOMI I hvert af de 2 hovedvandoplande, som berører Tårnby Kommune, har man på embedsmandsniveau drøftet en økonomisk fordeling af sekretariatskommunens ekstraudgifter. For Hovedvandopland 2.3 Øresund er følgende fordeling drøftet: at alle kommuner yder en mindstebetaling på kr. Hvis udgifterne mod forventning overstiger dette, er det foreslået, at der tages stilling til en yderligere fordeling. For Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er følgende fordeling drøftet: at alle kommuner med mere end 1% af oplandets areal yder en mindstebetaling på kr. pr. kommune. Hvis udgiften til sekretariatsopgaven overstiger dette beløb, fordeles det overstigende beløb mellem disse kommuner i forhold til deres areal i oplandet. Med en andel på 3% betyder det, at Tårnby Kommune her skal bidrage med minimum kr. 7

9 Økonomiudvalget d Teknisk Forvaltning har i ovennævnte drøftelse ikke givet tilsagn om medfinansiering men understreget overfor de 2 sekretariatskommuner, at Tårnby Kommunes eventuelle medfinansiering kræver en politisk behandling af spørgsmålet. Samlet betyder de drøftede økonomiske fordelinger i de 2 hovedvandoplande, at Tårnby Kommune til de 2 sekretariatskommuner: Gribskov Kommune og Køge Kommune, i alt vil skulle bidrage med minimum i kr. Der er ikke afsat penge til formålet i budgettet. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det anbefales over for Økonomiudvalget, /BGR 1. at en medfinansiering af de 2 sekretariatskommuners udgifter til varetagelse af sekretariatsfunktion godkendes som drøftet. BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 8

10 Økonomiudvalget d Ansøgning om SATS puljemidler - Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Åben sag Sagsnr.: 14/22246 Sagsansvarlig: mhj.as Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr, Brian Franklin RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har fremsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om SATS puljemidler, til et 3 årigt projekt under Det Socialpsykiatriske Team. Sagen fremlægges til godkendelse af, at der søges SATS puljemidler til det fremsendte projekt. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER SATS puljen Regeringens aftale om SATS puljemidler , tager afsæt i at fremme sundhed, trivsel og netværksdannelse samt at forebygge fysiske sygdomme, ensomhed og selvmord hos mennesker med psykiske lidelser. Projekterne skal desuden bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed og medvirke til, at mennesker med psykiske lidelser ikke bliver stigmatiserede på grund af deres psykiske sygdom. Målgruppen for satspuljens projekter er unge, voksne og ældre, der har moderate og svære, kortvarige og længerevarende psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen administrerer satspuljen, hvor den samlede bevilling til ansøgende kommuner er på 25,2 mio. kr. Der forventes at blive uddelt midler til 5-10 kommuner og private ansøger. Projektet - Stemmehørergruppen Handicap- og Psykiatricentret har i samarbejdet med Det Socialpsykiatriske Team udarbejdet et projektforslag. Det udarbejdede projekt Stemmehørergruppen, er tilsigtet Tårnby borgere der hører stemmer, føler sig forfulgt eller ser syner. Målgruppen for projektet vil være borgere i Tårnby. Projektet har blandt andet til formål, at indbefatte borgere som er kendte og ikke kendte i behandlingspsykiatrien og det kommunale system. Projektet vil være et uvisiteret projekt. Ansøgning indeholder et deltaljeret regnskab for projektet, samt en tidsplanlægning. Derudover indeholder den en beskrivelse af projektet, i flere forskellige perspektiver. Af hensyn til tidsfristen er ansøgningen fremsendt med forbehold for politisk godkendelse. HØRING Handicaprådet vil blive orienteret om ansøgningen. 9

11 Økonomiudvalget d ØKONOMI Der er ansøgt om projektmidler fordelt over årene således: 2015: kr. 2016: kr. 2017: kr. I alt kr. Der vil for projektet ikke indgå kommunalt medfinansiering. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler: 1) At den fremsendte ansøgning om SATS puljemidler godkendes. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udmeldning af satspuljen: "Sundhedsfremme målrettet mennesker /14 med psykiske lidelser" 2 Åben Ansøgningsskema - Endelig /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 10

12 Økonomiudvalget d Opgørelse af lærernes arbejdstid Åben sag Sagsnr.: 14/24268 Sagsansvarlig: hpo.of Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr, Brian Franklin RESUMÉ Lov 409 stiller krav om dels en opgørelse af lærerens præsterede arbejdstid og dels hvad arbejdstiden anvendes til i form af en opgaveoversigt. Begge opgørelser er desuden en nødvendighed for skolelederen kan overholde budgettet. De to opgørelsen udføres ved hjælp af forskellige IT-systemer. Kommunens skoler anvender i dag to forskellige systemer, som retter sig i mod: Flekssystemet Promark, som sikrer en til hver tid opdateret status over den enkelte lærers præsterede arbejdstid. PULS, der giver den enkelte lærer et overblik over, hvad skolens ledelse på et overordnet niveau har planlagt, at pågældende skal anvende sin arbejdstid til. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det er forvaltningens vurdering, at de to systemer på en hensigtsmæssig og administrativ ressourcebesparende måde understøtter de to forskellige krav, som loven stiller. I vedlagte notat er en yderlige uddybning af de forskellige systemer. Lærerne har i forbindelse med opstart givet udtryk for, at de finder de opstillede terminaler utidssvarende. Promark giver mulighed for, at den enkelte lærer kan scanne ind enten på en terminal eller på sin undervisningspc er (på skolen). Lærernes kritik kunne således imødekommes ved at lade den enkelte lærer vælge mellem de to måder at registrer komme- og gå tid i flekssystemet. I dag anvender lærerne desuden et kalendersystem i Lærerintra til bookning af møder internt i lærergruppen, til bookning af mødelokaler på skolen osv. PULS vil på sigt indeholde et kalendersystem, som kan erstatte kalendersystemet i Lærerintra. Dermed har lærerne alene brug for at anvende de to nævnte systemer. INDSTILLING Organisations- og Personaleafdelingen indstiller overfor Økonomiudvalget, at 11

13 Økonomiudvalget d Flekssystemet og PULS fastholdes som de to IT systemer der understøtter henholdsvis opgørelse af den præsterede arbejdstid, og arbejdstidens anvendelse på forskellige opgaver 2. Det kan overvejes at lade lærerne vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc til registering i flekssystemet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid /14 2 Åben Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Punkt 1 godkendt ligesom det blev godkendt, at lærerne kan vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc er til registrering i flekssystemet. Paw Karslund kunne ikke tiltræde indstillingen. Økonomiudvalget ønsker en redegørelse om, hvordan de valgte systemer lever op til krav og forventninger der er til løsning af ledelsesopgaverne på skolerne. Redegørelsen ønskes forelagt om 3 måneder. Bjarne Thyregod begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. 12

14 Økonomiudvalget d Budgetnotat af 14. august Budget 2015 Åben sag Sagsnr.: 13/35468 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: Carsten Fuhr, Brian Franklin RESUMÉ Notat om Budget af 14. august 2014 INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler, at Økonomiudvalget drøfter notat med tilhørende bilag og tager stilling til følgende punkter: Indarbejdelse af merudgifter på driften på 0,8 mill. kr. i 2015 og 2,4 mill. kr. i 2016 som følge af den fremrykkede renovering af Plejehjemmet Irlandsvej. Hvorvidt de indlagte demografisk begrundede driftsstigninger på serviceområdet Hjemmehjælp og primærsygepleje (0,8 mill. kr. i 2016, 1,8 mill. kr. i 2017 og 2,4 mill. kr. i 2018) fastholdes. Afsættelse af anlægsudgifter på kr. i 2016 i forbindelse med tilslutning af 4 kommunale ejendomme på Tømmerupvej til kloaknettet. Overførsel af 5,0 mill. kr. fra 2014 til 2015 til færdiggørelse af istandsættelsen af Kastruplundgade. Foreløbig indarbejdelse af nettoforbedring på 33,5 mill. kr. vedrørende skatter, tilskud og udligning som udmeldt i Statsgarantien. Indarbejdelse af nettoforværring på hovedkonto 08 på 1,3 mill. kr. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat til Økonomiudvalget 14. august budget /14 2 Åben Forslag til Investeringsoversigt til 1. behandling - Budget /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingspunkterne godkendt, herunder at de indlagte demografisk begrundede driftsstigninger på serviceområdet Hjemmehjælp og primærsygepleje tilbageføres. Ved drøftelse af lønbudgettet og de fremsatte nye forslag godkendtes det indarbejdede herunder de 5 stillinger i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Det blev samtidig besluttet, at de 3 vakante gartnerstillinger nedlægges. Bjarne Thyregod ønskede på nuværende tidspunkt ikke at tage stilling til nedlæggelsen af de 3 gartnerstillinger. 13

15 Økonomiudvalget d Bilagsoversigt 3. Høring om ny linjefordeling på busdriften 1. Høring om linjefordeling Tårnby Kommune.docx (124717/14) 2. Udkast til høringssvar - Ny linjefordeling (124994/14) 5. Ansøgning om SATS puljemidler - Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. Udmeldning af satspuljen: "Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser" (131695/14) 2. Ansøgningsskema - Endelig (131421/14) 6. Opgørelse af lærernes arbejdstid 1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid (140379/14) 2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem (142283/14) 7. Budgetnotat af 14. august Budget Notat til Økonomiudvalget 14. august budget 2015 (130364/14) 2. Forslag til Investeringsoversigt til 1. behandling - Budget (113987/14) 14

16 Bilag: 3.1. Høring om linjefordeling Tårnby Kommune.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

17 Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Sagsnummer Sag Movit Sagsbehandler PBM Direkte Fax - [email protected] CVR nr: EAN nr: juni 2014 Høring om linjefordeling Tårnby Kommune Folketinget har 11. juni vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner. Movia har beregnet, at effekten for Tårnby Kommune er en meromkostning på 1,6 mio. kr. I bemærkningerne til loven er lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finansierede buslinjer overtager trafikbestilleransvaret for S-, R- og N-busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Movia har beregnet, at effekten for Tårnby Kommune ville blive en meromkostning på 1,0 mio. kr. Trafikselskabet skal dog efter loven efter forhandling med kommuner og regioner beslutte hvilke buslinjer, der udgør det regionale busnet, som fra 2016 skal bestilles og betales af regionerne. Movia har i samarbejde med KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune nedsat en administrativ styregruppe og en arbejdsgruppe, der har udarbejdet nærværende forslag til et sammenhængende regionalt net af busser og baner. Forslaget er behandlet af Movias bestyrelse 26. juni, som har besluttet at udsende det i høring frem til 15. september. Tårnby Kommune anmodes om bemærkninger til, - Om forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet. - Forslaget om at de økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel og ny linjefordeling indfases over tre år fra 2016 Trafikselskabet Movia Rådgivning StorKøbenhavn, Trafik- og rådgivningscenter Gammel Køge Landevej 3 DK-2500 Valby Telefon Fax [email protected] 1/3

18 Sagsnummer Sag Movit Kommunen bedes fremsende sit høringssvar til Movia senest 15. september Forslaget Tårnby Kommune betjenes på nuværende tidspunkt ikke af regionalt finansierede linjer. Kommunen betjenes af de kommunalt finansierede linjer 2A, 5A, 30, 33, 35, 36, 81N og 350S. I forslaget til linjefordeling er alle S-linjer, R-linjer (undtagen linje 360R) og N-linjer overført til regional finansiering. Dertil kommer linje 5A, 120, 123, 173E og ny linje 375R, der ikke hører under kategorien S-, R- og N-linjer. Blandt de 4 linjer har særligt linje 5A (Husum Torv Lufthavnen) været genstand for overvejelser, idet linjen på væsentlige delstrækninger har samdrift med linje 350S og dermed kan betragtes som regional, men har samtidig en afgørende rolle i den lokale betjening. For Tårnby Kommune betyder det konkret, at linjerne 5A, 81N og 350S foreslås overført til regional finansiering. For Tårnby Kommune er den samlede konsekvens af ny fordelingsmodel og ændringen af hvilke linjer, der er kommunalt/regionalt finansierede på grundlag af budget 2014 beregnet til en meromkostning på 0,3 mio. kr. Tårnby Kommune Budget 2014 mio. kr. Kommunal finansiering nuværende finansieringsmodel 19,1 Effekt af at pendling fjernes i finansieringsmodel 0,9 Administrationsbidrag 1,6 20% tilskud til flerkommunale linjer -1,9 20% bidrag (efter befolkning) til flerkommunale linjer 2,6 Linjer der overtages af regionen -2,9 5A, 81N, 350S Ny finansieringsmodel i alt 19,4 Ændring ved ny finansieringsmodel 0,3 2 % Forslaget er drøftet ved et møde den 20. juni med repræsentanter for Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune, formandskaberne for KKR Sjælland og KKR Hovedstaden samt Movias formandskab. Parterne var enige om, at forslaget er egnet 2/3

19 Sagsnummer Sag Movit som grundlag for en høring af kommuner og regioner. Såfremt der ønskes møde om forslaget med Movia, kan undertegnede kontaktes. Resultatet af høringen drøftes i den politiske styregruppe, hvorefter endeligt forslag om hvilke linjer, der skal være regionale, behandles af bestyrelsen den 9. oktober. Det samlede forslag med tilhørende konsekvensberegninger er nærmere beskrevet i vedlagte høringsnotat. Venlig hilsen Mads Lund Larsen Bestyrelsessekretær 3/3

20 Bilag: 3.2. Udkast til høringssvar - Ny linjefordeling Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

21 TÅRNBY KOMMUNE Vej, Park og Ejendomme Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr / Mbr.tf Høringssvar - Ny linjefordeling Tårnby Kommune vurderer, at forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet. Tårnby Kommune har ingen bemærkninger til at effekterne indfases over tre år. Venlig hilsen / Mikkel Broe Trafikplanlægger Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre [email protected] 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet:

22 Bilag: 5.1. Udmeldning af satspuljen: "Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser" Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

23 Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Kommuner og private ansøgere, gerne i samarbejde med kommuner, inviteres hermed til at indsende ansøgninger om midler til projekter til fremme af sundhed og trivsel samt forebyggelse af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. juli Udmeldingen sker som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for I aftalen er der afsat i alt 28 mio. kr. til udviklingsprojekter i kommunerne, heraf kr. til projektansøgninger i. 14. maj 2014 Sagsnr /1/ Reference MIKP T E [email protected] Formålet med puljen Det overordnede og langsigtede formål er at fremme sundhed, trivsel og netværksdannelse samt at forebygge somatisk sygdom, ensomhed og selmord hos mennesker med psykiske lidelser ii. Satspuljeprojektet skal bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed og til afstigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. Baggrund Satspuljen Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser udspringer bl.a. af Regeringens Psykiatriudvalgs rapport En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. 1 Mennesker med alvorlige former for psykiske lidelser som f.eks. skizofreni, affektive lidelser og misbrug lever i gennemsnit mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed 2. Overdødeligheden er bl.a. betinget af somatisk sygdom, særligt type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftsygdomme. Det hænger bl.a. sammen med, at mennesker med psykiske lidelser oftere ryger, spiser usundt og dyrker for lidt motion og har en betydeligt mere usund livsstil end baggrundsbefolkningen 3. Den psykofarmakologiske i De resterende satspuljemidler anvendes i planlægnings- og evalueringsfasen, herunder støttende tiltag for kommuner og private ansøgere under projektperioden samt til administration af satspuljen (som er på 3 % af de samlede satspuljemidler) ii I denne udmelding dækker begrebet psykiske lidelser både psykisk sygdom og psykiske vanskeligheder

24 behandling kan også være en medvirkende faktor, fx ved at give vægtøgning. Studier peger på, at mennesker med psykiske lidelser ikke i tilstrækkelig grad bliver undersøgt for somatisk sygdom og risikofaktorer, og som følge heraf ikke modtager relevante tilbud om forebyggelse og behandling af somatisk sygdom 4. Undersøgelser viser imidlertid, at mennesker med psykiske lidelser på linje med andre grupper er motiverede for at ændre sundhedsadfærd 5. Der er således behov for i stigende grad at implementere målrettede forebyggelsesog sundhedsfremmeinitiativer i de forskellige typer lokale tilbud, hvor borgere med psykiske lidelser opholder sig, således at disse borgere får samme adgang til sundhedstilbud og trivselsfremmende tilbud som resten af befolkningen. Mennesker med lettere psykiske lidelser vil ofte kunne deltage i tilbud målrettet den brede befolkning, mens borgere med moderat til svære psykiske lidelser hyppigere vil have behov for målrettede og tilpassede tilbud, der afvikles af personale eller andre med særlige kompetencer og i kendte rammer. Erfaringer viser, at personlige holdninger og manglende forebyggelses- og sundhedsfremmekompetencer hos personalet er en væsentlig barriere for implementering af sundhedsfremmende tiltag i dagligdagen. Kompetenceudvikling af medarbejdere er med til at styrke personalets sundhedspædagogiske kompetencer og give redskaber til at fremme sunde rammer og valg og er essentielt i forhold til at støtte implementering af praksisforandringer. 6 Herudover er medarbejdere som rollemodeller en succes i flere projekter 4 7. I disse projekter er medarbejderne aktive sammen med borgerne i sundhedsfremmende aktiviteter. Derfor vil kompetenceudvikling og holdningsarbejde hos personalet være en vigtig del af satspuljeprojektet. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet og sund kost har en generel trivsels- og sundhedsfremmende virkning samt forebyggende effekt på en række sygdomme som hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom samt tidlig død. Der er nogen, men begrænset viden om de positive effekter af fysisk aktivitet på angsttilstande, depression, skizofreni og stress 8. Dog viser erfaringerne, at deltagelse i fysisk aktivitet generelt har en væsentlig betydning for netværksdannelse og forebyggelse af ensomhed 6. Herudover har kostpolitikker på botilbud vist sig at have positiv effekt på beboernes sundhed 9. Se også Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 10. Side 2

25 Der er ligeledes undersøgelser, der peger på, at rygestop, også hos personer med psykisk sygdom, er forbundet med forbedret mental sundhed, herunder reduceret risiko for depression, angst og stress 11. Der er erfaringer fra tidligere (satspulje)projekter om trivselsfremmende indsatser, netværksdannelse, fysisk aktivitet, sund kost og rygestop til personer med psykiske lidelser, som dette satspuljeprojekt med fordel kan bygge videre på Erfaringerne viser, at typiske udfordringer ligger i selve implementeringen af indsatserne, herunder udfordringer i det tværgående samarbejde mellem forvaltninger såvel som udfordringer med at skabe tilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og fastholdelse, samt med motivation af personale og borgere. Målgruppe I denne satspulje er målgruppen unge, voksne og ældre med moderate og svære, kortvarige og længerevarende psykiske lidelser. For at nå denne målgruppe er det centralt, at der samarbejdes på tværs af forvaltningsområder, herunder sundheds-, social-, psykiatri-, og kulturforvaltninger samt andre relevante forvaltninger, der kan bidrage til sundhedsfremme for mennesker med psykiske lidelser. Dertil kommer samarbejde med frivilligsamfundet og foreningslivet samt private aktører, der kan bidrage til indsatsen. Krav til fagligt indhold og organisering Satspuljeprojekterne skal i projektperioden afprøve metoder til motivation af mennesker med psykiske lidelser samt metoder til at implementere forebyggelsestilbud og trivselsfremmende tilbud til denne gruppe. Krav til projekternes faglige indhold I forbindelse med udvælgelse af modtagere af satspuljemidler vil der blive lagt vægt på: at projekterne indeholder sundheds- og trivselsfremmende tilbud med fokus på fysisk aktivitet, social netværksdannelse, trivsel, sund kost og rygestop. De konkrete tilbud skal udvikles med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov og differentieres i forhold til sværhedsgraden af borgerens psykiske lidelse samt efter behov juste- Side 3

26 res løbende i projektperioden. Tilbuddene kan med fordel inddrage frivilligsamfundet, fx foreningslivet, privatsektoren og frivillige organisationer samt skal forankres i borgernes hverdag. Der skal desuden være fokus på fastholdelse i tilbuddene, eksempelvis gennem inddragelse af pårørende og netværk at projekterne indeholder strukturelle, rammesættende tiltag rettet mod såvel ledere, medarbejdere og brugere i de organisationer og rammer, som mennesker med psykiske lidelser opholder sig i. Tiltagene skal fremme sunde rammer og gøre de sundheds-og trivselsfremmende valg lettilgængelige. Eksempelvis kan dette dreje sig om udarbejdelse af lokale sundhedspolitikker og handlingsplaner, indretning af inde- og udemiljø, anvendelse af grønne områder etc. at projekterne indeholder kompetenceudvikling, som har til formål at udvikle personalets sundhedspædagogiske og sociale kompetencer og give redskaber til at motivere målgruppen i forhold til sundhed. Dette kan blandt andet ske ved, at personalet lærer at benytte den motiverende samtale, som skal understøtte borgerens egen motivation for ændringer i livsstil og mestringsstrategier. Kompetenceudvikling skal endvidere støtte personalet i at se muligheder for sundhedsfremme, at gennemføre forandringsprocesser og i at implementere projektet. Det bemærkes, at denne satspulje ikke har rusmidler som primært fokus, selvom disse risikofaktorer også er relevante for målgruppen. Krav til projektets organisering og forankring Projektet skal placeres i et eksisterende tilbud til målgruppen, eksempelvis væresteder, bo- og dagtilbud samt beskæftigelsestilbud og fritidstilbud Projektet skal gennemføres i samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger for eksempel mellem sundhed/social/kultur/psykiatri og gerne i samarbejde med private aktører Projektet skal sikre bruger og medarbejderinddragelse i planlægning, implementering og evaluering af projekterne Projektet skal indeholde en klar plan for, hvordan man vil opnå og fastholde politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed på projektet gennem eks. møder, styregruppe (gerne tværsektoriel), dokumenta- Side 4

27 tion, kommunikation/formidling mm. Det skal beskrives, hvordan projektorganisationen vil understøtte implementering af projektet - herunder oplysning om bemanding, organisering og ansvarsfordeling mellem de samarbejdende parter Der skal være en plan for, hvordan de opnåede erfaringer vil kunne overgå til drift efter projektperioden, og hvordan erfaringerne vil blive forankret organisatorisk i kommunen eller hos private aktører. Krav til projektets evaluering og afrapportering De enkelte projekter er forpligtede til at afrapportere om: projektets implementering og organisering projektets målopfyldelse og resultater. Evalueringen foregår på tværs af de deltagende kommuner og varetages af ekstern part, som Sundhedsstyrelsen indgår separat kontrakt med. Levering af evalueringsdata skal finde sted undervejs og ved projektafslutning til evaluator. Der bliver udarbejdet både en lokal evaluering og en samlet evaluering af de iværksatte projekter. Evalueringsdesignet samt projekternes bidrag hertil introduceres ved et kick-off seminar. Det tilsigtes, at kommunernes bidrag til evalueringen ikke vil udgøre en unødig stor byrde for kommunerne. Ansøgning og vurderingskriterier Ansøgerkreds Puljen kan søges af kommuner og private ansøgere, gerne i samarbejde med en kommune. Det er muligt for flere kommuner at gå sammen om en fælles ansøgning, hvis det har interesse. Såfremt Sundhedsstyrelsen modtager ansøgninger om tilskud for et beløb, der overstiger puljens størrelse, vil det være nødvendigt at foretage en prioritering mellem ansøgerne. Desuden kan det være nødvendigt at justere i tilskuddet til nogle af projekterne. Det betyder, at ikke alle ansøgninger, som opfylder ovenstående krav, kan forvente at modtage tilskud. Der i alt vil blive udvalgt 5-10 kommuner og private ansøgere. I vurderingen af ansøgninger vil der ud over ovenstående krav til projektet blive lagt vægt på: Side 5

28 at der i ansøgningen redegøres for relevansen af projektet i forhold til ansøgers konkrete problemstilling og kendskab til målgruppen at ansøgers motivation, uddannelsesmæssige baggrund og ledelsesmæssige opbakning samt eventuelle tidligere erfaringer med sundhedsfremmende arbejde for mennesker med psykiske lidelser er beskrevet at projektorganisationen er velbeskrevet at organiseringen af et eventuelt samarbejde mellem kommune og frivilligsamfundet er velbeskrevet at man har vurderet og beskrevet muligheder for at fortsætte indsatsen efter endt projektperiode. Der ønskes en geografisk spredning og variation i kommunestørrelser for at opnå bredest mulige erfaringer med håndteringen af problemstillingen. Medfinansiering er ikke et krav for at kunne ansøge men vil vurderes positivt i den samlede vurdering af de indkomne ansøgninger. Hvad kommuner og private ansøgere kan søge om midler til Der kan søges om midler til: ansættelse af projektleder, projektansatte og andre ansættelser i forbindelse med projektet udgifter til transport for medarbejdere i forbindelse med aktiviteterne, herunder kursusforløb kørselsudgifter i forbindelse med tværgående aktiviteter de deltagende kommuner imellem fremstilling af materialer til brug i projektet køb af konsulentbistand og ekstern undervisning til kompetenceudvikling i form af fx relevante kurser. Side 6

29 Ansøger dækker selv: driftsomkostninger som fx kontorhold, herunder telefonudgifter, lokaleleje, forplejning til personale ved møder og lignende aflønning af deltagere ved interne møder, inkl. mødeforplejning kørsel ud over det ovenfor beskrevne. Støttende tilbud til deltagende kommuner og private ansøger Sundhedsstyrelsen vil i projektperioden understøtte kommunernes og private ansøgeres indsats med: Faglig rådgivning om projekternes indhold Proceskonsulentbistand. Proceskonsulenten vil være i løbende kontakt med de deltagende projekter og understøtte den lokale projektledelse, stå for netværksmøder og yde processuel sparring i projektperioden. Proceskonsulenten skal bidrage til motivation og videndeling i de lokale projekter. Generelt er proceskonsulenten bindeleddet mellem de deltagende projekter og Sundhedsstyrelsen Kompetenceudvikling. Proceskonsulenten vil, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, bistå i organiseringen af en tværgående kompetenceudvikling af personalet i de deltagende projekter og andre relevante personer. Tilrettelæggelsen af kompetenceudvikling varetages af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen forestår også materialeudvikling, der kan understøtte kapacitetsopbygning i de deltagende projekter Støtte til netværksdannelse og erfaringsudveksling ved proceskonsulent. I denne type satspuljeprojekter er det særligt værdifuldt at indhøste erfaringer og dele dem mellem de deltagende kommuner og aktører. Alle projekter forventes at mødes halvårligt og udveksle erfaringer samt modtage faglig input og sparring Evaluering med både lokal evaluering af de enkelte projekter samt en overordnet tværgående evaluering. En ekstern evaluator vil blive tilknyttet satspuljen. Side 7

30 Tidsplan 14. maj 2014 Offentliggørelse af satspuljeopslag 1. juli 2014 Spørgsmål stillet efter dette tidspunkt kan ikke forventes besvaret. 28. juli 2014 Ansøgningsfrist 5. september 2014 Forventet afgørelse og underretning af ansøgere Oktober 2014 Januar 2015 Januar 2015-dec December 2017 Opstartsmøde med henblik på kvalificering af projektansøgninger. Datoen for mødet udmeldes senere Kick-off arrangement Projektet implementeres og evalueres løbende Projektet afsluttes, slutevaluering foreligger Ansøgningsprocedure Ved ansøgning skal Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema anvendes. Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. juli Ansøgningen sendes til mailadressen: [email protected] mærket Ansøgning til satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. Ansøgere har forinden ansøgningsfristen mulighed for at stille spørgsmål til satspuljeopslaget. Spørgsmål kan ikke forventes besvaret efter 1. juli Eventuelle faglige spørgsmål kan rettes til akademisk medarbejder Mille Pedersen på telefon og mail [email protected]. Eventuelle økonomiske eller administrative spørgsmål kan rettes til Kasper Dahl på telefon eller på mail [email protected]. Svar på centrale, principielle spørgsmål vedr. udmeldingen, der vedrører alle kommuner, vil blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Derfor er det vigtigt at holde sig orienteret på denne side, hvor vigtige informationer om satspuljen i relation til ansøgningsprocessen bliver givet. Sundhedsstyrelsen forventer at kunne give svar om tilsagn den 5. september Side 8

31 Projekterne forventes at blive startet op med et opstartsmøde i oktober måned og et efterfølgende kick-off seminar til januar 2015 og forventes at blive afsluttet ved udgangen af Side 9

32 Referencer 1 Rapport fra regeringens psykiatriudvalg: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Oktober Nordentoft M et al. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One 2013;8(1):e De Heert M et al. Physical illness in patients with severe mental disorders. Barriers to care, monitoring and treatment guidelines, plus recommendations at the system and individual level. World Psychiatry 2011 Jun;10(2): Sundhed i sociale tilbud til voksne med særlige behov. Sundhedsstyrelsen Psykisk sygdom og ændringer I livsstil. Vidensråd for Forebyggelse Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien. Socialstyrelsen Evalueringsrapport: Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelafdelinger på psykiatriske afdelinger. Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Socialt udsatte borgeres sundhed barrierrer, motivation og muligheder. Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakker om tobak, fysisk aktivitet, mental sundhed, mad og måltider, overvægt. Sundhedsstyrelsen Taylor G.,McNeill A,Girling A et al. Change in mental health after smoking cessation:systematic review and meta-analysis. British Medical Journal Evalueringsrapport: Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelafdelinger på psykiatriske afdelinger. Sundhedsstyrelsen Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende. Sundhedsstyrelsen 2013 Side 10

33 Bilag: 5.2. Ansøgningsskema - Endelig Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

34 Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Frist for indsendelse af ansøgning Mandag den 28. juli 2014 Skemaet sendes til Eller Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Islands Brygge København S Att: Mille Pedersen Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning for satspuljen Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. Vejledningen skal følges og alle rubrikker besvares. Skema 2 vedrørende projektbeskrivelse må højst fylde 8 sider i Times New Roman med en skriftstørrelse på 11 og linjeafstand på 1,5.

35 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. Projektets titel: 2. Ansøger: Stemmehørergruppe Tårnby Handicap- og Psykiatricenter Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Kontaktperson: Christina D. Munk Leder Kirsten Bach Centerleder Ansøgers personlige underskrift: Sted: Handicap- og psykiatricenter Underskrift: Dato: 25/ Ansøgningen er fremsendt med forbehold for politisk godkendelse. Sagen behandles i august måned. 3. Samarbejdsprojekt/par tnerskab Ansvarlig kontaktperson: 4. Ansøgers forudsætninger for at gennemføre projektet: Vi gør opmærksom på at vi gennem projektet arbejder på at skabe tværfaglige og sektorielle samarbejdspartnere netop for at skabe et bredt sundfremmende fundament for psykisk udsatte og sårbare borgere. Følgende samarbejdspartnere arbejdes der på: - Psykiatrisk Hospital Digevej- behandlingspsykiatrien - DPC amager distriktspsykiatrien - Foreningen for sindslidende SIND - Organisationen Røde Kors Netværkshuset i Tårnby Christina D. Munk har solid erfaring med borgere, som hører stemmer. Hun har ligeledes erfaring med igangsættelse af projektet for målgruppen samt med facilitering af projekter med frivillige. 2

36 5. Projektlederens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: 6. Der ansøges om i alt: Christina Dilling Munk Leder af socialpsykiatrien Tårnby Kommune siden 2013 Udd. Cand mag i psykologi, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Cdm har bred erfaring og har gennem de seneste 7 år arbejdet med at facilitere projekter for psykisk sårbare borgere. CDM har skrevet speciale i angst med udgangspunkt i mestring af eget liv såvel som samfundsliv gennem recovery Og har derigennem erfaring med igangsættelse af selvhjælpsgruppe for borgere med social fobi kr. (jævnfør budgetskema) 7. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat 01/ og afsluttet 31/ Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja Nej X Der ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget økonomisk støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: Nej 10. Hvis svaret er ja til spørgsmål 8 eller 9, hvad er da projektets samlede budget: 11. Tidligere bevilget støtte fra Sundhedsstyrelsen Projekttitel/årstal/bevilget beløb: Osv. 3

37 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Stemmehørergruppe Baggrund og vision for projektet: Overordnet mål herunder forebyggelses/sundhed sfremme- perspektiv: Visionen for projektet er, at hjælpe borgere som hører stemmer, sådan at de får bedre kontrol over sit liv og sine stemmer og andre hallucinationer. Samtidig skal mestringen give den enkelte et mulighedsrum for at skabe netværk og social anerkendelse for derigennem at af- stigmatisere sygdomsbilledet. Der er evidens for at borgere med sindslidelser får det bedre gennem netværksdannelse og at den sociale anerkendelse er mentalt sundhedsfremmende. Ved at etablere en selvhjælpsgruppe vil vi skabe et forum for stemmehørere, hvor man kan dele sine erfaringer med andre stemmehørere for at give stemmerne mening og lære at acceptere dem. I arbejde med stemmehøring er målet ikke at fjerne stemmerne men at tage kontrol over sine stemmer. Ved at ændre relationen til stemmerne og lære teknikker til at mester dem er det meningen, at reducere hyppigheden og ændre den offerrolle som mange befinder sig i. Stemmernes indflydelse afhænger af, hvor magtesløs personen føler sig. Delmål: 4. Projektets fokusområder: 5. Målgruppe(r): - Score i forhold til hvor mange stemmer borgeren hører (1-10) o Borgeren skal flytte sig 4-5 niveauer - Score på borgerens netværksdannelse (1-10) o Borgeren skal flytte sig 2-3 niveauer - Score på hvor meget angst borgeren oplever (1-10) o Borgeren skal flytte sig 2-3 niveauer Netværksdannelse, social anerkendelse, hjælp til selvhjælp, Mestre stemmerne, Blive selvstændige Borgere som hører stemmer, føler sig forfulgt eller ser syner. Målgruppen kan komme fra behandlingspsykiatrien, distriktspsykiatrien eller borgere som ikke nødvendigvis er i behandling. Målgruppen kan derfor ligeledes være borgere som ikke er kendt i behandlingssystemet og myndigheds regi og som har psykiske udfordringer der har karakter af stemmehøring. Målgruppens mentaliseringsgrad for stemmehøring er moderat til svært lidende 6. Rekrutteringsstrategi: Der vil blive rekrutteret både fra det socialpsykiatriske teams egne borgere, samt fra borgere der selv henvender sig. Dette vil blive gjort ved følgende metoder: - Aflevering af materiale til diverse relevante institutioner som psykiatrihospitalet på Digevej, distriktspsykiatrien amager, frivillige organisationer som Røde Kors og SIND. - Lokale kampagner, lave kickoff møde, bruge sociale medier i kombination med de relevante lokale trykte medier. - Kommunens hjemmeside og andre medier. - Samtaler med indlagte borgere. - Ved informationsmateriale igennem kommunens jobcentre. Der vil rekrutteres til en åben gruppe og deltagerne kan derfor deltage uvisiteret, dog ikke anonymt. 4

38 7. Der ønskes en kompetenceudvikling af det socialpsykiatriske teams samlede personale på i alt 22 medarbejderne. Et samlet kompetenceløft vil understøtte hele personalegruppen i brug af samme metodik. Sprog og kommunikation er vigtige redskaber ved dannelse af relationer og opbyggende mønstrer hos borgere med psykiske vanskeligheder. For at kunne understøtte processen for de borgere Det soicalpsykiatriske team til dagligt arbejde med er det vigtigt at sprog, spørgeteknik og viden om dette tilgå hele personalegruppen. Sikring af kompetencer blandt fagpersonale: Kurserne skal give personalet konkrete kompetence til: - At mestre flere kommunikationsteknikker til at skabe samtaler der rykker den enkeltes tænkemønster - Færdigheder til at rammesætte og styre en samtale - Færdigheder i at stille spørgsmål og give feedback der motiverer deltagerne og anerkender deres ressourcer - Færdigheder i den ambivalente samtale til at nedbryde negative mønstrer for at skabe nye og mere hensigtsmæssige tanker om sig selv, verden og sine stemmer Dette vil hjælpe det samlede personalet i, at facilitere og motiverer til stemmehører gruppen, kunne reducere konflikter og understøtte den enkeltes deltageres mentale sundhed via kommunikationsredskaber. 8. Aktiviteter og metoder: Stemmehørergruppen er tænkt som et fordomsfrit rum, hvor alle kan komme som har behov for at tale om sine stemmer, fjernet tabuet og sætte stemmerne i forhold til ens livshistorie. Det er vigtig at gøre gruppen så nemt tilgængeligt som muligt. Det skal kunne være overkommeligt at komme for de mennesker, som er plaget, skamfuld berørt og mange gange ensomme omkring deres oplevelse, at høre stemmer. Stemmehørergruppen skal danne baggrund for et sundhedsfremmende sigte for psykiske udfordrede borgere. Der vil tages afsæt i recovery-orienteret rehabilitering, som bygger på troen på at der i samarbejde med borgeren kan skabes en positiv udvikling. Arbejdet skal understøtte borgerens proces i forhold til at skabe et meningsfuldt liv. Forandringen drejer sig om at give borgere med psykisk funktionsnedsættelse mulighed for at blive i eller hurtigt returnere til lokalsamfundet, uddannelse, job og netværk. 9. Samarbejde på tværs af fag, sektorer, forvaltninger: Der vil blive arbejdet med etablering af et tværfagligt og -sektorielt samarbejde, der skal understøtte processen og hvor viden kan opsamles og formidles til gavn for et fælles samarbejde. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde vil indeholde aktører fra Handicap og Psykiatricentret (myndigheden), socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og distriktspsykiatrien, Hjælpeorganisationer(Røde Kors og SIND). Se eventuelt punkt 3 på forsiden. 10. Samarbejde med øvrige aktører: Røde Kors har etableret sig i Tårnby Kommune med Netværkshuset, og det vil derfor være relevant at etablere samarbejde med dem for at tilgodese rekrutteringsprocessen. Samarbejdet med Netværkshuset er naturligt, da de er understøttet af kommunen finansielt og derfor allerede er et samarbejde. Derudover vil det give projektet mulighed for at dele viden som et redskab til fremtidige medetablering af stemmehørerhørergrupper og samtidig kunne skabe mulighed for at faciliterer andre selvhjælpsgrupper. 5

39 11. Arenaer, risiko og sundhedsadfærd: Den primære arena vil være det Social Psykiatriske Team, da selvhjælpsgruppen vil blive oprettet her. Det Social Psykiatriske Team består af 3 enheder: Aktivitetscenteret som vil være den primære aktør i oprettelsen og driften af gruppen. Botilbuddene og opgangsfællesskabet vil fungere som en rekrutteringskilde, da begge varetager en gruppe af borgere, som potentielt kan inkluderes i projektet. Støttekorpset vil ligeledes bistå i rekrutteringen af potentielle kandidater for projektet, da korpsets nuværende opgaver er, at yde hjemmevejledning efter Servicelovens 85 samt støtte- og kontaktpersonordningen efter Servicelovens 99 til sindslidende borgere og borgere med særlige sociale problemer, samt misbrugsproblematikker. Støtten foregår som udgangspunkt i borgerens eget hjem og i tæt samarbejde mellem borger og hjemmevejleder. 12. Tilpasning til den eksisterende indsats: 13. Dokumentation og afrapportering: 14. Formidling og kommunikation: Aktivitetscentret er oprettet efter Servicelovens 104, og målgruppen er sindslidende borgere mellem år med behov for netværksskabende tilbud i hverdagen for at undgå isolation. Borgere med et misbrug, der er sekundært til sindslidelsen, hører også til målgruppen under forudsætning af, at misbruget er under kontrol, og at borgeren ikke fremtræder påvirket i Aktivitetscentret. Formålet er at styrke borgerens evne til at indgå i sociale sammenhænge. Aktiviteterne er tilpasset borgerne og kan f.eks. være socialt samvær i beskyttet miljø samt træning af sociale færdigheder i samvær med andre. Selvhjælpsgruppen vil således blive en del af den eksisterende indsats, for at hjælpe borgeren med at indgå i sociale sammenhænge, blot tilsigtet en mere specifik gruppe. Derfor vil det også blive et naturligt projekt for centeret at varetage, da de i forvejen arbejder med lignende opgaver. Gruppen som kommer til at varetage driften af selvhjælpsgruppen, vil løbende vurdere og dokumentere ved hjælp af samtaler, deltagernes placering på et præ udarbejdet skema, i form af SMART modellen. Disse skemaer som blandt andet vil indeholde en score på de tidligere nævnte delmål, vil ligge til grund for en månedlig rapport. Ved årets udgang vil denne rapport ligge til grundlag for et evalueringsmøde, som vil give anledning til eventuelle ændringer i den pågældende fremgangsmåde på selvhjælpsmøderne. Ligesom rapporten og evalueringen vil anvendes til afrapportering i øvrigt. Det ønskes at der føres en formidlingskampagne på diverse sociale medier som facebook og blogs, for derved at udvide rekrutteringsgrundlaget, til også at omfatte borgere, som ikke nødvendigvis er i kontakt med behandlingspsykiatrien eller med det kommunale system. Dette vil blive ført igennem aktivitetscentret, hvor der ligeledes vil blive opstillet nogle løbende mål, for derved at kunne evaluere på kampagnen og komme med eventuelle justeringer. Derudover vil der blive udarbejdet foldere, som skal spredes igennem arbejdsnetværk som det Social Psykiatriske Team anvender i hverdagen, for derved at nå ud til så mange potentielle deltagere som muligt. 15. Projektets forankring: Projektet vil forankres som selvhjælpsgrupper med faste tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder. Stemmehørergruppen skal være et fast tilbud og vil forankres som et tilbud, hvor frivillige under en given projektholder vil varetage projektet. Faciliteringen af flere selvhjælpsgrupper som forankres som frivillige projekter under forskellige organisation fx Røde kors, SIND, Aktivitetscenter Tårnby Kommune. Selvhjælpsgrupperne kan ligeledes forankres som projekter på tværs af de nævnte organisationer 6

40 16. Projektets organisering og bemanding: Der vil være 3 stadier for projektet: Projektet vil blive organiseret i 3 faser, hvori der vil være varierende mål, som kan læses i tidsplanen. Der vil blive ansat en projektansat, som vil arbejde på fuld tid. Denne medarbejder vil dog også varetage noget af afdelingens alm. drift, for at kunne få 2 medarbejdere som allerede er ansat, inddraget i projektet. De 2 medarbejdere som udtages fra den daglige drift, vil således inkluderes i projektet og vil kunne bidrage med deres viden, dog vil dokumentation og rapporterings ansvaret forsat vil være hos den projektansatte. Samlet set vil der dog afsættes en fuldtidsstilling til varetagelse af dette projekt. Selvhjælpsgruppen vil i starten bestå af 1 gruppe på op til 12 i størrelse, som vil have en varighed på 2 timer. Denne gruppe vil forsøges at blive afholdt på forskellige tidspunkter og kan i perioder foregå 2 gange om ugen, for derved at sikre at ramme behovet hos deltagerne. For hvert møde der bliver afholdt, vil der blive påregnet 5 timer. I disse timer er der indregnet 2½ times administration, en ½ times forberedelse, samt 2 timer til afviklingen af selve aktiviteten. 7

41 17. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: og afsluttet: Angiv en plan for hvert finansår: Der vil blive oprettet en projektansættelse, som vil komme til at varetage følgende: - Oprettelse af stemmehørergruppen. - Driften af stemmehørergruppen. - Rekruttering. - Markedsføringskampagnen. - Løbende administration tilknyttet projektet, herunder bearbejdning af empirien som skal anvendes til senere afrapportering. År 1 - Forankringsfasen: Der vil driftes 1 gruppe hver uge, som maksimalt vil varetage 12 borgere. Ud over den projektansatte, vil der undtages 2 fastansatte fra den daglige drift, for at varetage opgaver med stemmehørergruppen. Den projektansatte vil indgå til dækningen af de mistede timer i den daglige drift, således at de samlede timer der anvendes til projektet er 37 timer om ugen. Det opstartende arbejde med frivillige organisationer, vil bliver etableret i denne fase og vil arbejde imod at få 1 frivillig inddraget i projektet. I denne periode vil der blive gennemført et undervisningsforløb for alle 22 medarbejdere i Social Psykiatrisk Team samt den projektansatte, for at understøtte hele personalegruppen i det Social Psykiatriske Team, i det samme sprog og derved endvidere sikre projektets kvalitet og forankring i Der vil blive udført supervision fra en ekstern konsulent 1 gang månedligt af 3 timer, på dem som varetager stemmehørergruppen. Dette har til formål, at opretholde en høj kvalitet af arbejde, samt give mulighed for en videreudvikling af projektet løbende. År 2 Realiseringsfasen: I denne fase vil projektet være etableret og stemmehørergruppen skal have en høj belægningsgrad. Markedsføringskampagnen vil forsat blive gennemført på de sociale medier, blogs og hjemmeside. Der vil løbende være uddeling af informationsmateriale. Der vil blive udført supervision fra en ekstern konsulent 1 gang månedligt af 3 timer, på dem som varetager stemmehørergruppen. Arbejdet med de frivillige organisationer vil intensiveres i denne fase og der vil blive arbejdet imod at få 2 frivillige tilknyttet projektet. År 3 Overdragelsesfasen: Målet for denne fase skal være, at sikre forankringen hos de frivillige organisationer, således at dette ville give mulighed for, at disse bistod i facilliteringen og driften af både stemmehørergruppen og andre selvhjælpsgrupper med et sundhedsfremmende sigte. Der vil også i denne fase, arbejdes imod at den indsamlede viden blev bredt ud på andre områder, således at der kunne oprettes ligne grupper på frivillig basis. Der vil blive udført supervision fra en ekstern konsulent 1 gang månedligt af 3 timer, på dem som varetager stemmehørergruppen. 8

42 Skema 3: Budget for hele projektperioden Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. Projektets titel: 2. Regnskabsansvarlig: Stemmehørergruppen Navn: Christina D. Munk Tlf.nr.: Revisor: Deloitte 4. Projektledelse/-deltagelse: 5. Uddannelse, kurser, konferencer og lign. 6. Materialer og/eller konkrete værktøjer/metode: Aktivitetsomfa ng (antal) 1 Fuldtidsstilling Kursus i samtaleteknik ker med 23 deltagere. Kampagne materialer (Trykt materiale) Timetal og sats 5772 timer Sats: 218, kr. pr. deltager. Beløb i kr kr kr kr. Noter 7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: - 8. Serviceydelser, herunder konsulentbistand mv.: Supervision 9. Administration, revision: Revisor 1 gang årligt til en timepris på kr. 10. Andet: ANSØGT BELØB I ALT: 108 timer kr. i timen kr kr kr. 9

43 Skema 4: Budget for hvert år Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Titel: Projektledels e 2014 (beløb i kr.) Evt. egenfina nsiering Fra Sundhe dsstyrel sen 2015 (beløb i kr.) Evt. Egenfin ansierin g Fra Sundhe dsstyrel sen kr (beløb i kr.) Evt. Egenfin ansierin g Fra Sundhe dsstyrel sen kr (beløb i kr.) Evt. Egenfin ansierin g Fra Sundhe dsstyrel sen kr. Samlet beløb Evt. egenfi nansie ring Fra Sundheds styrelsen kr. Uddannelse, kurser, workshops, konferencer og lign kr kr. Materialer og/eller konkrete værktøjer/me tode kr kr kr kr. Rejser og transport inkl. opholdsudgif ter: Serviceydels er, herunder fx konsulentbis tand mv kr kr kr kr. Administrati on, revision kr kr kr kr. Andet I alt kr kr kr kr. 10

44 11

45 Bilag: 6.1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen 12. august 2014 Opgørelse af lærernes arbejdstid og - opgaver Jf. lov 409 skal lærernes arbejdstid opgøres. Af 7 fremgår det, at Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Jf. loven kan der indgås lokale aftaler om, at arbejdet kan udføres andre steder end på arbejdsstedet, men arbejdstiden skal fortsat opgøres. Denne mulighed er ikke valgt i Tårnby Kommune. Af lovens bemærkninger fremgår det, at arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelse af den præsterede arbejdstid. Det er således et krav, at der foregår en løbende registrering af den enkelte lærers arbejdstid. Der ud over er der krav om, at skolelederen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den enkelte påtænkes at løse i normperioden. Af lovens bemærkninger fremgår det, at skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. IT-systemer til at underbygge overholdelse af lovens krav For at overholde lovens krav om henholdsvis en registrering af den præsterede arbejdstid og de opgaver, som læreren skal udføre inden for arbejdstiden er det hensigtsmæssigt at anvende relevante IT systemer. Flekssystem Et flekssystem er tænkt som en rationel og enkel måde at opgøre den faktisk præsterede arbejdstid altså lovens krav om at opgøre i timer og minutter samt en enkel måde at dokumentere overholdelse af tilstedeværelsespligten. ProMark Som det er bekendt var der ved drøftelserne med Danmarks Lærerforening enighed om at indføre et elektronisk system til tidsregistrering. I vedlagte mailkorrespondance af mellem forvaltningschefen og formanden for Kreds 13 præciserer Lærerforeningen, at man bl.a. lægger vægt på, at det er et system, der med præcision registrerer komme/gåtid og som ikke tager meget af lærernes tid. Det indførte flekssystem Promark gør det muligt, at den daglige registrering sker umiddelbart ved ind- og ud registrering, når læreren kommer og går til og fra skolen.

47 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Desuden har systemet en funktionalitet, der gør, at hvis læreren skal holde en omsorgsdag eller en seniordag, kan læreren, når pgl. forlader arbejdspladsen dagen inden, trykke en kode, der registrerer, at man den efterfølgende dag er væk pga. omsorgsdag/seniordag. Registreringen går automatisk videre til skolens ledelse eller adm. personale, som med et enkelt klik godkender registreringen. Registreringen overføres derefter til kommunens lønsystem, hvor oplysningen gemmes. Hvis læreren f.eks. skal til forældremøde om aftenen, sker der normal ind- og udregistrering om dagen, og ind- og udregistering igen om aftenen. Ved aftenregistreringen tager flekssystemet selv højde for, at der er tale om delt tjeneste og der udløses automatisk det overenskomstbestemte tillæg. Timerne efter kl udløser ligeledes et særligt tillæg, som flekssystemet også automatisk registrerer, og sender videre i lønsystemet til udbetaling. Manuel registrering Hvis der ikke registreres i et elektronisk system, vil den daglige registrering skulle ske manuelt, således at læreren hver dag noterer sig præcist, hvornår pågældende starter sin arbejdsdag på skolen, og hvornår arbejdspladsen forlades. Dette skal derefter manuelt overføres til et IT-system, der opsumerer den præsterede arbejdstid, sådan at det sikres, at læreren ikke arbejder for meget eller for lidt (optjener over- eller undertid i forhold til årlig normtid). Ledelsen skal følge med i, at dette sker, sådan at der kan justeres i opgavemængden, hvis læreren bruger for meget eller for lidt tid. Registreringer, der skal udløse tillæg (f.eks. delt tjeneste og arbejde der ligger efter kl ), skal håndteres særskilt, og skal efter godkendelse hos ledelsen tastes ind i kommunens lønsystem OPUS enten på skolen eller ved videresendelse til O&P. Øvrige systemer PULS Kommunen har indført KMD s skolesystem PULS. PULS har afløst det tidligere Matrix, som først og fremmest styrede ressourceanvendelsen altså blev anvendt til skemaplanlægning hvem har hvilke klasser i hvilket klasselokale. PULS anvendes desuden til ledelsens opgaveoversigt for den enkelte lærer. Dvs. at skoleledelsen angiver alle undervisningsopgaver og opgaver i umiddelbart tilknytning til undervisningen med oplysning af opgavernes omfang. KMD har planlagt et tilkøbsmodul til PULS (Ressourcestyring) der skal kunne anvendes af den enkelte lærer til at opgøre hvilke opgaver, den enkelte lærer foretager sig udover undervisning. Modulet er endnu ikke klar. PULS vil på et tidspunkt også kunne anvendes til at opgøre den enkelte lærers præsterede arbejdstid, men det vil kræve, at den enkelte lærer hver dag indtaster sin komme og gå tid præcist, jf. ovenstående krav. Kalendersystem Udover disse to systemer anvendes der pt. et kalendersystem i Lærerintra. Kalendersystemet anvendes som kalendersystemet i Office til at den enkelte lærer eller lærerteam kan booke møder i konkrete mødelokaler osv. Oplysninger om undervisningsopgaver overføres automatisk fra PULS til Lærerintras kalendersystem. På sigt er det hensigten, at PULS skal indeholde et tilsvarende kalendersystem.

48 TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Ansvar for budgettet Skolelederen har ansvar for at overholde skolens budget. For at gøre dette muligt, er det nødvendigt at have en sikker normeringskontrol altså at lederen kan være sikker på, at der ikke vil være en ophobning af overtid ved skoleårets udgang, som skal overføres til næste år, og som vil medføre behov for flere lærere. Modsat vil en ophobning af undertid medføre behov for færre lærere. Der udover er det vigtigt at lederen følger med i, om den måde arbejdet tilrettelægges og udføres på, udløser flere tillæg, end der er budgetmæssig dækning for. En metodisk korrekt anvendelse af IT-systemerne vil sikre et overblik, som gør lederen i stand til at justere ressourceanvendelsen løbende.

49 Bilag: 6.2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50

51

52 Bilag: 7.1. Notat til Økonomiudvalget 14. august budget 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 Økonomi- og Planlægningsafdelingen Den 14. august 2014 Notat til Økonomiudvalget 14. august Budget 2015 Efter ØK's budgetbehandling den 25. juni 2014 kan følgende finansielle oversigt opstilles: Forventet kassetræk efter ØK 14. maj ,6 mill. kr. Udvalgenes rammeoverholdelse 3,8 mill. kr. Køkkenomlægning 5,5 mill. kr. Budgetneutral omflytning af anlæg på ældreområdet 0,0 mill. kr. Grundkapitalindskud i Landsbyggefonden, Televænget 4,0 mill. kr. Nedjustering af rentekonti 1,1 mill. kr. Nettoforbedring af selskabsskatterne -18,0 mill. kr. Kassetræk til 1. behandling udgør herefter 60,0 mill. kr. Forslag til Investeringsoversigt vedlægges. Drift Der foretages nye beregninger af forsikringsudgifterne på alle områder i kommunen efter udmelding fra kommunens forsikringsselskab. Merudgifterne forventes at kunne blive finansieret af den afsatte forsikringspulje på små 0,7 mill. kr. Tårnby Gymnasium og HF har opsagt aftalen med kommunen om biblioteksbetjening med udgangen af 2014 jf. ØK 16. juli Det bevirker, at indtægten bortfalder og kommunens biblioteker derfor skal reducere personalenormeringen tilsvarende (20 timer pr. uge svarende til en mindreudgift på godt 0,2 1 mill. kr. fra 2015). Reduktionen sker i forbindelse med naturlig afgang. ØK tiltrådte den 30. juli 2014, at der fra 2015 opkræves 100 kr. i gebyr for specificerede skriftlige restanceforespørgsler vedr. ejendomsskatter, lån til ejendomsskatter m.m. Tiltaget forventes at give en årlig merindtægt på knap 0,1 mill. kr. Ved en fejl er den allerede budgetlagte lønudvidelse på Plejehjemmet Irlandsvej i årene blevet dobbeltindberettet. Ved at fjerne den dobbelte indberetning fås forbedringer af kassetrækket på 0,6 mill kr. i 2016 samt 2,4 mill. kr. i 2017 og Som konsekvens af beslutningen om at fremrykke renoveringen af Plejehjemmet Irlandsvej fra 2016 til 2015 betyder det, at der kommer driftsudgifter allerede i 2015 og de allerede budgetlagte udgifter i 2016 forøges. Dette betyder en forværring på 0,8 mill. kr. i 2015 og 2,4 mill. kr. i Det skal endvidere bemærkes, at forvaltningen har indlagt demografisk begrundede driftsstigninger på serviceområdet Hjemmehjælp og primærsygepleje svarende til 0,8 mill. kr. i 2016, 1,8 mill. kr. i 2017 og 2,4 mill. kr. i kr. 1 Sags#:13/ dok.#:

54 Anlæg ØK principgodkendte den 30. juli 2014 Scenarie 3 omkring ombygning af kollektivboligerne i Televænget Udover de allerede afsatte 4,0 mill. kr. i 2015 til indskud i Landsbyggefonden, forventes umiddelbart en yderligere anlægsudgift på 21,2 mill. kr. i 2015/2016 med mindre en lejeaftale vælges. Herudover forventes den afledte drift at stige med godt 0,6 mill. kr. årligt efter ibrugtagelsen. Forvaltningen anfører endvidere, at man efter endt renovering forventer at kunne hjemtage 2-3 borgere med en gennemsnitspris på henholdsvis kr. og kr. Kommunen ejer 4 ejendomme, der forventes at blive pålagt tilslutning til kloaknettet senest medio Der er tale om ejendommene Tømmerupvej 34, 35, 36 og 45. Tilslutningsbidraget udgør p.t ,20 kr. pr. ejendom. Hertil kommer udgift til gravearbejde og rørlægning m.v. fra grundgrænsen og ind til huset. Denne udgift er anslået til ca kr. pr. ejendom. Alt i alt en samlet udgift på ca kr. Der foreslås derfor indarbejdet en anlægsudgift på kr. i Der er på Budget 2014 afsat 13,0 mill. kr. til istandsættelse af Kastruplundgade. Som følge af forskydning af projektet anbefales afsat 4 mill. kr. i Det blev endvidere på ØK s møde den 25. juni 2014 besluttet, at forslaget omkring udskiftning af vejbelysning skulle drøftes mellem 1. og 2. behandling af Budget Finansielle konti Statsgarantien for 2015 vedrørende skatter, tilskud og udligning er nu blevet udmeldt. I forhold til det indarbejdede til 1. behandling af Budget 2015 er der tale om en nettoforbedring på 33,5 mill. kr. Der foretages p.t. simuleringer i KL s tilskudsmodel om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Herudover er det nødvendigt at foretage en række nettokorrektioner på Hovedkonto 08, der ikke blev tilpasset fuldt ud, da Udbetaling Danmark overtog en række opgaver. Nettokorrektionerne udgør knap 1,3 mill. kr. Nyt forventet kassetræk ekskl. Televænget 32,5 mill. kr. Skattenedsættelsespulje For at skabe plads til skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det i aftalen mellem regeringen og KL, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mill. kr. 2 Sags#:13/ dok.#:

55 For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskudsrammen udgør 112,5 mill. kr. i 2015, 75 mill. kr. i 2016 og 2017 og 37,5 mill. kr. i Tilskuddet til den enkelte kommune kan højest udgøre 75 % af provenutabet i 2015, 50 % i 2016 og 2017 og 25 % i Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter, men hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 150,0 mill. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten til det tidligere niveau, vil tilskuddet til kommunen helt bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på baggrund af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det betyder, at man ikke kender tilskuddet på forhånd udover det overblik, som KL løbende vil skabe på baggrund af indberetninger. KL anbefaler derfor, at man ikke sætter skatten mere ned, end kommunens økonomi kan bære. Det kan nævnes, at der i 2014 var 26 kommuner, der satte skatten ned med ca. 350,0 mill. kr., og at alle fik del i tilskuddet. Det udmøntede tilskud var samlet set 187,5 mill. kr i 2014 svarende til en kompensation på 53,6 % mod i bedste fald 75,0 %. Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler, at Økonomiudvalget drøfter notat med tilhørende bilag og tager stilling til følgende punkter: Indarbejdelse af merudgifter på driften på 0,8 mill. kr. i 2015 og 2,4 mill. kr. i 2016 som følge af den fremrykkede renovering af Plejehjemmet Irlandsvej. Hvorvidt de indlagte demografisk begrundede driftsstigninger på serviceområdet Hjemmehjælp og primærsygepleje (0,8 mill. kr. i 2016, 1,8 mill. kr. i 2017 og 2,4 mill. kr. i 2018) fastholdes. Afsættelse af anlægsudgifter på kr. i 2016 i forbindelse med tilslutning af 4 kommunale ejendomme på Tømmerupvej til kloaknettet. Afsættelse af 4 mill. kr. i 2015 til anlægsprojektet Kastruplundgade. Foreløbig indarbejdelse af nettoforbedring på 33,5 mill. kr. vedrørende skatter, tilskud og udligning som udmeldt i Statsgarantien. Indarbejdelse af nettoforværring på hovedkonto 08 på 1,3 mill. kr. 3 Sags#:13/ dok.#:

56 Bilag: 7.2. Forslag til Investeringsoversigt til 1. behandling - Budget Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 Investeringsoversigt udkast medio juni 2014 Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr kr. Start Slut år overslag Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger Udskiftning af kommunens låsesystemer Energi- og klimaformål Ejendomme og administrative bygninger Ny skøjtehal Fritidsfaciliteter Udskiftning af Autosprøjte M Tester til røgdykkerapparater Redningsberedskab Salg af biler Separering af regnvandssystem, Etape II Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape I Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape II Materielgården og veje Ekstraordinære ejendomsudgifter Almindelig undervisning Ny svømmehal Vandrensning, Korsvejsbadet Ny kunstgræsbane Idrætsfaciliter for børn og unge Sundhedsordninger og genoptræning Daginstitutioner, renv. af bygninger Daginstitutioner og klubber

58 Investeringsoversigt udkast medio juni 2014 Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr kr. Start Slut år overslag Plejehjemsrenovering Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet Irlandsvej Omlægning af køkkenfunktion Plejehjem, daghjem m.v Hovedkonto I alt