Projektbeskrivelsesskema
|
|
- Hanna Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres på Furesø Kommunes sundhedspolitik fra 2008, der har visionen: Det skal være let for alle borgere i Furesø Kommune at leve et sundt og godt liv hele livet. Sundhedspolitikkens vision, værdier og ti indsatsområder er grundlaget for hele kommunens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og dermed også for denne indsats. En af de grundlæggende værdier i politikken er, at der skal være lighed i sundhed. Der lægges vægt på, at sundhed tænkes ind i det daglige arbejde alle steder i kommunen, og at der tages udgangspunkt i en dialog med borgere, foreningsliv osv. 3. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Kommunen har aktuelt 4 botilbud og en klub for psykisk udviklingshæmmede borgere. Klubben er placeret i sammenhæng med det ene botilbud. Det opleves, at der er mange overvægtige blandt brugerne, og nogle har type 2 diabetes. Personalet forsøger i et vist omfang at have fokus på sundhed i hverdagen, særligt sund mad og motion, men det har indtil videre været uden større succes i forhold til beboernes livsstil og vægt. Et eksempel på en særlig udfordring er, at beboerne jævnligt går i byen og køber slik for deres egne penge. Der findes også nogle stillesiddende hyggearrangementer i hverdagen, og det er svært at motivere brugerne til at deltage i fysisk aktivitet. Der ses derfor et behov for at arbejde med sundhedsfremme på en ny måde. Projektets overordnede formål er således at udvikle den forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats, som kommunens socialfaglige personale arbejder med i deres dagligdag med psykisk udviklingshæmmede ved hjælp af kompetenceudvikling og ved i et tæt samarbejde mellem personale, brugere og projektledelse at udvikle nye metoder og tilbud med henblik på at fremme brugernes sundhed. Målsætning Projektet skal øge psykisk udviklingshæmmede voksnes samt personalets ressourcer til at træffe sunde valg og skabe sig sunde vaner. Denne øgning skal ske ved at udvikle metoder og tilbud i et tæt samarbejde med medarbejdere og brugere. Tilbuddene skal kunne imødegå brugernes særlige problemstillinger, metoderne skal hjælpe til at motivere brugerne. Projektet skal samtidigt være med til at udvikle en sund kultur på bostederne, hvor personalet også fungerer som gode rollemodeller.
2 Delmål: Projektet realiseres ved: - at have udviklet metoder og tilbud gennem bruger- og personale inddragelse medio/ultimo at have inddraget brugerne og derigennem styrket deres oplevelse af at kunne påvirke vilkår i deres hverdag medio/ultimo at have kompetenceudviklet samt bevidstgjort både brugere, pårørende og medarbejdere om muligheder for og fordele ved at leve sundt/sundere primo at have udviklet lokale retningslinjer for kost og motion på botilbuddene, der er kendt og accepteret primo at have afprøvet og justeret metoder og tilbud primo Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: - at have skabt sociale fællesskaber/grupper med et sundt indhold primo 2013 Primær målgruppe: Brugere af kommunens botilbud og klub for psykisk udviklingshæmmede, i alt 30 brugere. De er alle over 18 år, men der er en stor aldersspredning, som der skal tages hensyn til i projektets aktiviteter. Det forventes, at 25 brugere deltager i projektets aktiviteter i et vist omfang. Sekundær målgruppe: Personalet på botilbud og nærmeste pårørende till brugerne. Personalet er en særdeles vigtig målgruppe, da de skal deltage aktivt i projektet i såvel planlægning, rekruttering og aktiviteter. På kommunens 4 botilbud og klub er der 25 ansatte tilknyttet. Det forventes, at alle deltager i projektets aktiviteter i et vist omfang. Dog vil to af botilbuddene og klubben være de primære arenaer for projektet. De nærmeste pårørende blive inddraget i nogle af aktiviteterne, forventet ca. 15 personer. I alt 65 deltagere. 5. Rekruttering og fastholdelse: Da projektet tager udgangspunkt i bostederne, er målgruppen let tilgængelig og afgrænset. Udfordringen består primært i at motivere beboerne til at deltage. Personalet kommer til at spille en vigtig rolle i såvel rekruttering som fastholdelse. Det er derfor vigtigt, at personalet får ejerskab for projektet i den indledende fase. Dette søges gennem direkte involvering af personalet i projektgruppe, workshops og evt. interviews samt kompetenceudvikling. Brugerne vil blive orienteret om og rekrutteret til projektet gennem opslag og personlig orientering. En kick-off dag skal sikre yderligere rekruttering, herunder også af pårørende. Fastholdelse af brugerne sikres gennem opfølgende samtaler, personalets aktive deltagelse, deltagelse i arbejdsgrupper, og senere ved etablering af grupper af brugere, der har udgangspunkt i fx motion eller madlavning. 2
3 6. Arenaer og risikofaktorer/risikoadfærd: Kommunens botilbud samt klub (beliggende samme sted, som det ene botilbud) vil være den primære arena for de sundhedsfremmende aktiviteter. Afhængig af de tilbud, der udvikles i samarbejde med brugerne, kan det blive nødvendigt at lægge nogle aktiviteter på andre lokationer, fx en svømmehal, men udgangspunktet vil fortsat være botilbuddene. Projektets sigte er primært brugernes usunde vaner i forhold til kost og motion. Mange brugere spiser meget usundt og for meget, samtidigt med at de ikke rører sig. Det skal i starten af projektet afdækkes om kedsomhed er en del af årsagen til deres risikoadfærd. Der skal også tages højde for, at brugerne har svært ved at forstå konsekvenserne af usund livsstil. Maden på bostederne er generelt sund, men brugerne handler selv en masse usunde varer og nogle overspiser. Målgruppens store indtag af sukker og fedt kan føre til hjerte-karsygdomme, overvægt, samt type 2-diabetes, som nogle allerede har. Der er evidens for, at kostens sammensætning både kan fremme sundhed og forebygge sygdom. Projektet har derfor sigte på en ernæringsindsats med fokus på udvikling af handlekompetencerog erfaring samt motivation. Brugernes hverdag er præget af inaktivitet, og de tager sjældent selv initiativ til fysisk aktivitet, og ønsker ikke at bruge penge på idræt. Der er evidens for, at fysisk aktivitet har en lang række af sundhedsfremmende og forebyggende effekter bl.a. i forhold til hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft, overvægt, samt type 2-diabetes. Desuden har fysisk aktivitet også en positiv indvirkning på livsglæde, overskud, social trivsel og selvtillid. I projektet lægges der derfor vægt på at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen for brugerne med henblik på, at brugerne kan følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dermed forbedre deres helbred og fysiske velvære. Nogle af brugerne ryger, og rygning er derfor en risikofaktor, som det også er relevant at forholde sig til. Imidlertid er det vanskeligt at ændre flere vaner ad gangen, og dette projekt har fokus på kost og motion, da det er risikofaktorer, der har betydning for hele målgruppen. Det er dog muligt, at rygerne vil være klar til også at se på denne vane i projektets sidste år. Det vil således i forbindelse med midtvejsevalueringen blive vurderet om rygning og rygestop også skal være et tema i projektet. 3
4 7. Metoder for sundhedsfremme: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens sundhed? Begreberne handlekompetencer og handleerfaringer er centrale for projektet. De aktiviteter, der sættes i gang skal give deltagerne handleerfaring med at agere hensigtsmæssigt, fx indkøbsture, madlavning, fysisk aktivitet osv. Dette understøttes af undervisning og coaching med henblik på at egentlige handlekompetencer opnås. Det gælder for såvel brugere som personale. Der arbejdes ud fra et dialektisk sundhedsbegreb. Det vil sige, at målgruppen er med til at definere sundhed og indsatser i en dialog. Der vil derfor blive arbejdet med anerkendende og inddragende metoder som coaching og den motiverende samtale. Målet med disse metoder er at opnå den størst mulige inddragelse af målgruppen med henblik på, at de selv lærer at sætte sig mål, og opnår og oplever succeser ved at opnå disse mål (self-efficacy). Det er her vigtigt at gå frem med små skridt, så deltagerne kan opleve en succes, og ikke mindst overskue handlingen. Målet er desuden at afdække adfærd, behov og ønsker til brug for udviklingen af metoder og aktiviteter. De mål og handlinger, der fastsættes i samtalen skal derpå forankres i konkrete aktiviteter med fokus på kost og motion, og der sikres fastholdelse gennem opfølgende samtaler. Personalet skal deltage aktivt i såvel aktiviteter som samtaler, da det dels er trygt for brugerne, dels er med til at motivere brugerne. Personalet skal desuden være rollemodeller. Personalet vil modtage undervisning og coaching med henblik på at varetage disse opgaver. De ovenstående metoder er med succes afprøvet med forskellige grupper af socialt udsatte, hvor der er påvist effekt af indsatsen. I Gladsaxe Kommune har projekt Lighed i Sundhed med en indsats, der kompetenceudviklede personalet og igangsatte aktiviteter vist ændringer i adfærd og interesse for psykisk syge, misbrugere og psykisk udviklingshæmmede. Juvelhuset i Herlev for psykisk syge har gennemført et kostprojekt, hvor inddragelse og undervisning af beboere og personale muliggjorde ændringer af rammer og adfærd. Dette projekt skal afprøve og videreudvikle disse metoder og aktiviteter alene i forhold til psykisk udviklingshæmmede, herunder en mere intensiv indsats med henblik på også at opnå forbedringer i sundhedstilstanden i projektperioden. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at det er muligt. Her har en særligt uddannet pædagog tilbudt spinning, madlavning og rådgivning til psykisk udviklingshæmmede. Deltagerne i det projekt formåede i løbet af 2½ år at forbedre deres sundhedstilstand markant (fx kondi og fedtprocent). Dette projekt sigter desuden mod at udvikle nye metoder eller fremgangsmåder, hvor der opstår behov for dette. Erfaringerne fra de andre projekter påviser også vigtigheden af det sociale element og ikke mindst fornøjelse, når det gælder motivation og fastholdelse. Der vil derfor også blive arbejdet aktivt med gruppedynamik og etablering af sociale fællesskaber samt sjove aktiviteter, evt. også konkurrencer. Desuden vil der blive arbejdet med at inddrage de pårørende aktivt. 4
5 Metodevalget gør, at alle projektets aktiviteter ikke planlægges på forhånd. Metoden forudsætter dog nogle aktiviteter, og projektet har en række forslag til aktiviteter: - Workshops og interviews med beboere og personale. - Arbejdsgrupper - Sundhedssamtaler - Undervisning af personale, beboere og pårørende - Coaching - Madlavning - Indkøbsture - Fysisk aktivitet fx dans, aktiviteter i naturen, spinning - Udvikle lokale retningslinjer for kost og motion Hvor det synes muligt og meningsfuldt vil der blive søgt samarbejde med foreninger, oplysningsforbund, SIKA, fitness centre, aktivitetscentre, Handicapråd, Skov- og Naturstyrelsen mv. Det forventes, at projektets metoder og aktiviteter først og fremmest påvirker målgruppens sundhed ved, at de oplever at de kan ændre på ting i deres hverdag og deres velbefindende (handleerfaringer). Dernæst gennem egentlige ændringer af vaner i form af sundere kost og mere fysisk aktivitet (handlekompetencer), og endeligt gennem fastholdelse af ændrede vaner gennem de sociale fællesskaber og et fortsat fokus på sundhed på botilbuddene. 8. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? I projektet vil der blive lagt vægt på et tæt samspil mellem projektledelsen (dvs. sundhedsområdet) og personalet på bostederne, dsv. pædagoger og køkkenpersonale som besidder en specialviden om brugerne, samt ledelsen. Dette skal ske gennem arbejdet i styregruppe og projektgrupper og i udviklingen af tilbud. Der vil også blive etableret et samarbejde med kommunens Kultur og Fritidsområde med henblik på en involvering af lokale foreninger og evt. oplysningsforbund. Der finder pt. ikke noget samarbejde sted. Projektet forventes at udmunde i et fast mødefora for vidensudveksling mellem overnævnte faggrupper, som kan understøtte det fortsatte arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse overfor de psykisk udviklingshæmmede, dels i hverdagen, dels ved igangsætning af nye tilbud på længere sigt. Den større viden om målgruppen i relation til sundhedsfremme, som projektet vil generere vil understøtte dette arbejde, og det forventes, at det på sigt kan blive nemmere at tilpasse almindelige sundhedsfremmende aktiviteter til denne målgruppe. 5
6 9. Forventede resultater og effekter af indsatsen Projektets effekt kan primært ses ved: - at 80 % af brugerne har opnået en bedre sundhedstilstand på én eller flere parametre: vægt, taljemål, fedtprocent, kondital og blodtryk samt bedre selvvurderet helbred ved projektets slutning. Denne effekt opnås gennem projektets forskellige aktiviteter (se pkt. 7), der i sig selv vil have følgende forventede resultater: - at de lokale retningslinjer for kost og motion er kendt, accepteret og følges - at der er etableret sociale fællesskaber med et sundt udgangspunkt - at 80 % af personalet oplever, at de har fået redskaber og kompetencer til at støtte brugerne i deres livsstilsændringer - at 80 % af personalet ser sig selv som rollemodeller i forhold til sundhed - at der er opnået en sundere kultur på bostederne - at 80% af brugerne og personalet har opnået en større bevidsthed og viden om kroppen og sunde vaner ved projektets slutning - at 75 % af brugerne har fået sundere indkøbsvaner - at 80% af brugerne har reduceret deres sukkerindtag ved projektets afslutning - at 80 % af brugerne rører sig mere i hverdagen ved projektets afslutning - at 80 % af brugerne er tilfredse med projektets iværksatte aktivitet Langtidseffekterne ved projektet ses ved: - at væksten i type 2 diabetes for målgruppen nedsættes/stagnerer i årene efter projektets afslutning - at 50 % af brugerne fastholder livsstilsændringer 1 år efter projektets afslutning 6
7 10. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Projektets proces evalueres løbende i projektgruppe og arbejdsgrupper med henblik på justering af aktiviteter og projektets retning. Der udarbejdes ligeledes en midtvejsevaluering af projektets proces og fremdrift. Resultaterne af projektet evalueres ud fra følgende indikatorer: 1) Sukkerindtag og indkøb på en uge (særlig kost- og indkøbsdagbog) 2) Antal skridt på en uge (skridttæller) 3) Selvvurderet helbred 4) BMI, taljemål og fedtprocent 5) Kondital 6) Blodtryk 7) Personalets og brugeres viden om og holdning til sundhed (spørgeskema og interviews) 8) Antal kageaftener og fysiske aktiviteter på en måned 9) Antal deltagere i iværksatte tilbud 10) Antal deltagere i sociale fællesskaber med et sundt udgangspunkt 11) Brugernes tilfredshed med projektets tiltag (interview) Indikatorerne 1-8 dokumenteres ved projektets start og slut bl.a. i forbindelse med sundhedstjek og samtale. Indikatorerne 8-9 dokumenteres løbende og til slut. Indikator 10 dokumenteres midtvejs og til slut. Der vil blive udarbejdet statusrapporter efter hver fase, samt en midtvejsevalueringsrapport og en slutevalueringsrapport. Sidstnævnte vil desuden blive udgivet i en pixiudgave, der vil blive formidlet ud til alle interessenter og andre kommuner. Projektets medarbejdere vil stå for dokumentationen og udarbejdelse af rapporter. 11. Projektets forankring Repræsentanter fra projektet deltager desuden gerne i konferencer, seminarer eller lignende med henblik på udbredelse af viden om de udviklede metoder og tilbud mv. Projektets forankring sikres gennem inddragelsen af såvel personale og brugere samt ledelse fra projektets start til slut. Personalet skal fortsat agere som rollemodeller i forhold til sundhed efter projektets afslutning. Desuden etableres beboer/personalegrupper om sundhed, der fortsætter efter projektet. Disse grupper skal bl.a. udarbejde og udbrede lokale retningslinjer for kost og motion, og lave konkrete kost- og madplaner. Det bliver desuden personalets opgave i samarbejde med ledelsen at understøtte de etablerede sundhedsgrupper. Efter projekts ophør skal styregruppemøderne afløses af et fast mødefora mellem Voksen/Handicap og Sundhedsfremme med henblik på en faglig forankring og fortsat samarbejde. Lederen af Handicapafdelingen, leder af et botilbud og leder af sundhedsfremme skal som minimum deltage. De bedste af de udviklede tilbud bliver en del af botilbuddets klubtilbud organisatorisk og finansielt i det omfang at det giver mening. Evt. tilbud af mere generel karakter fortsætter som et bredt sundhedsfremme tilbud organisatorisk og finansielt forankret i Sundhedsfremme. Evt. idrætsaktiviter, der skabes i samarbejde med foreninger bliver finansielt forankret i Kultur og Fritidsområdet. 7
8 12. Projektets organisering og bemanding Projektet etableres efter Furesø Kommunes projektmodel med en styregruppe, en projektgruppe og en projektleder. Denne organisering skal sikre en effektiv gennemførelse af projektet, således at ressourcerne udnyttes med størst mulig effekt, samt at der sikres en løbende evaluering af erfaringerne. Styregruppen vil have det overordnede ansvar for projektet og den videre forankringsproces. Styregruppen vil bestå af: Leder af sundhedsfremmegruppen Leder af handicapafdeling Leder af botilbuddene Projektledelse Projektgruppen er en tværfaglig gruppe, der har ansvaret for den faglige og administrative styring af projektet. Projektgruppen vil bestå af: Projektledelsen Leder af botilbuddene Tre medarbejdere fra botilbuddene En-to repræsentanter for brugerne Derudover nedsættes ad hoc arbejdsgrupper bestående af brugere og personale. Projektledelsen har ansvaret for koordineringen af projektet, faglig sparring, økonomi, løbende evaluering, samt afrapportering. Projektledelsen refererer direkte til styregruppen. Projektledelsen er delt, og består af udviklingskonsulenten fra Sundhedsfremme, som frikøbes for sine nuværende arbejdsopgaver 10 timer pr. uge gennem hele projektperioden. Derudover fungerer ernæringsvejlederen som gennemgående projektleder og projektmedarbejder på fuld tid. Denne medarbejder har ansvaret for udvikling af metoder og tilbud, gennemførelse af tilbud og aktiviteter, direkte opfølgning i forhold til deltagerne, løbende evaluering, samt varetagelse af undervisnings- og coachingopgaver af såvel brugere som personale. Den første motiverende samtale varetages af projektmedarbejderen sammen med en pædagog med henblik på at skabe tryghed for brugerne, de opfølgende samtaler varetages af projektmedarbejderen alene. Nogle af motionsaktiviteterne vil blive gennemført af en ansat pædagog med en idrætsoverbygning. Disse medarbejder skal frikøbes til disse opgaver i projektet, så det ikke påvirker den daglige drift af botilbuddene. Derudover vil der løbende være behov for eksterne undervisere til enkelte aktiviteter, fx psykolog eller fysioterapeut. Desuden forventes et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Aktivitetscentre i kommunen, Handicaprådet, samt Kultur og Fritid, herunder idrætsforeninger og evt. oplysningsforbund og SUKA samt fitnesscentre. 8
9 13. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: 1. januar 2011 og afsluttet 1. januar Angiv en plan for hvert finansår: 2011 Fase 1: Planlægning, juni 2011 jan Nedsættelse af styregruppe og projektgruppe Infomøder/workshops med personale Baselineundersøgelse Forundersøgelse af beboere/målgruppe Workshops med beboere Udvikling af metoder og tilbud Udarbejde statusrapport (Output: viden om målgruppen, ejerskab, aktiviteter, statusrapport) 2012 Fase 2: Iværksætte aktiviteter mv. jan jan Kick off dag Sundhedstjek og samtaler Igangsætte aktiviteter Etablere grupper 2013 Fase 2 fortsat, jan april 2013 Udarbejde statusrapport/midtvejsevaluering (Output: Erfaring med metoder og aktiviteter, statusrapport/midtvejsevaluering) Fase 3: Fortsat afholdelse og udvikling af aktiviteter, 1.april sept 2013 Evaluere igangsatte aktiviteter (Output: justering af igangsatte aktiviteter) Fase 4: Slutevaluering og forankring, 1. sept jan Gentagelse af baselineundersøgelse Interviews Udarbejde rapport Fastlæggelse af, hvilke tilbud der skal fortsætte Fase 4 fortsat: Slutevaluering og forankring, 1. jan. 1. feb Udarbejde rapport Fastlæggelse af, hvilke tilbud der skal fortsætte. (Output: Afrapportering, Overdragelsesdokument) 14. Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion 9
Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse
Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at
Læs mereSkema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte
Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sunde og aktive kvinder i Farum Midtpunkt - Furesø Kommune 2. Ansøger: Furesø
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereWorkshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk
Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereAnsøgningsskema for Satspuljeprojekt:
Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Frist for indsendelse af ansøgning 2. februar 2009 Skemaet sendes til cff@sst.dk og Sundhedsstyrelsen
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereProjektplan for Sundhed på Arbejdspladsen
Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte
Læs mereFuresø Kommune. Slutevaluering af Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede
Furesø Kommune Slutevaluering af Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede Juli 2014 INDHOLD Indhold... 2 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 4 3. METODE TIL SLUTEVALUERINGEN... 5 4.
Læs mereSlutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund
Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje
Læs merePlan for opfølgning på politikker i 2016. Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereProjekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked
Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Korskærparken som område ca.
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereBørnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008
Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Din Sundhed Din Fremtid 2. Baggrund: Der er forskel på sundhedstilstanden blandt københavnske
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereProjekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger
Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereFremskudt sundhedsindsats
Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereEvalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB
Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte
FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereAnsøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt
Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt Sendes til Ansøgningsfrist Fredag d. 14. november 2008 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Mrk. Ansøgning 3. udmøntning af
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereEvaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen
Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning
Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Et udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden September 2014 - December 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d.
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014
Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014 Projektplan november 2013 november 2014 tager udgangspunkt i den eksisterende Projektplan 2013, som blev vedtaget i den politiske styregruppe og sendt
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema Organisationspulje
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Organisationspulje 1. Indsatsens titel: Samvær Imod Røg et metodeudviklingsprojekt for hjemløse i midlertidige botilbud og tidligere hjemløse i egen bolig med en rullende
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereMinikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder
Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereDelmål / middel Status Fremtidige indsatser
Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereNotat. Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86. Projekt nr. 86. Dato for afholdelse. 28.september 2007. Godkendt d.
Notat Projekt nr. 86 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Robin Vickery 28.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf:
Læs mereSkridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014
Så er vi parat med årets sidste nummer af Skridt for Skridt. Vi i projektsekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt og inspirerende samarbejde! Lise Arnth Lucette
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereLægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer
Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer For alle med interesse for sundhed på- og uden for arbejdspladsen Lægen &Terapeuten Læge Claus Sønderskov og fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Søren
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSocial - og Omsorgspolitik
Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mere