Rhodos maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rhodos 13. - 20. maj 2012"

Transkript

1 Rhodos maj 2012 Tekst og foto Vagn Særkjær 1

2 Indledning Vi har på tidligere rejser haft Johanniterordenen som et tema. Og sådan var det også under vores besøg på Rhodos. Der var dramatik omkring riddermunkenes ankomst til øen, men der var også dramatik i Lis og min ankomst, hvilket jeg fortæller om lidt senere. Men først lidt historie om hvorfor johanniterne slog sig ned på Rhodos. Tabet af Jerusalem og Det Hellige Land. Vi skal tilbage til år 1099 hvor paver, konger, fyrster, riddere, munke, købmænd, plattenslager og mange andre, sammen med deres koner og børn erobrede Jerusalem, samt flere byer og store landområder, som i dag dækkes af Israel, Palæstina, Libanon og Syrien m.v. Dengang omtalt som Levanten, Det Hellige Land, og nu som Mellemøsten. I året 1105 erobrede korsfarerne havnebyen Acre i Haifabugten. Dengang omtalt som Saint-Jean d'acre. Havnen blev for korsfarerne et vigtigt trafikknudepunkt mellem Vesteuropa og Levanten. De forstærkede fæstningsværkerne omkring byen, hvor der hurtigt opstod en stor handel og en livlig trafik af pilgrimme, som kom ad søvejen. Johanniterne og tempelridderne fik deres egne kvarterer. Johanniterne oprettede i deres klosterkompleks et herberg/hospital for pilgrimme efter samme tegning som det de drev i Jerusalem, men her var det bare lidt mindre. Men så kom skæbneåret Kongeriget Jerusalem led et knusende nederlag ved Hattins Horn til den egyptisk-syriske sultan Saladin. Og snart efter måtte korsfarerne i hovedstaden Jerusalem, Acre og andre byer også overgive sig til Saladin og forlade byerne. Kongeriget Jerusalem, som nu stod uden hovedstad, besluttede sig i 1189 for at generobre havnebyen Acre. De omringede byen for at få de arabiske muslimer, som var flyttet ind to år tidligere, smidt ud. Men det ville Saladin ikke finde sig i, så han omringede korsfarerne, som derved kom i klemme mellem hans styrker og hans venner inde i byen. I foråret 1189 gik krigere fra Lübeck, Slesvig, Jylland, Ditmarsken og Friesland ombord på 55 skibe som begyndte en sejltur ned langs den hollandske kyst. I Spanien gik de i land for at deltage i en messe i Santiago de Compostela. Omkring 1. juni dukkede de op i Lissabon hvor de fik nogle galejskibe til at vise vejen til Gibraltar. Undervejs gik de i land og foretog flere raids mod den muslimske befolkning. I Messina på Sicilien, som dengang var central udskibningshavn for varer, korsfarer, købmænd og pilgrimme til Det Hellige Land, tog de danske skibe mandskab om bord, som var kommet dertil over land. I Acre var Saladin næsten sikker på sejr over de indeklemte korsfarer, han ventede bare på sin broder og hans soldater for at gennemføre det afgørende slag, - da han ude over havet fik øje på en stor flåde. Den 10. september 1189 gik de danske krigere i land. De var velkomne. De blev af en samtidig forfatter beskrevet som store, stærke, mænd med et stort mod og en glødende tro. De blev sat ind i kampen syd for byen, et sted hvor de stort set var omringet af muslimske styrker. Efter måneders opslidende og forfærdelige kampe opgav Saladin. Og den 1

3 11. juli 1191 kunne korsfarerne igen flytte ind i Acre, som de nu gjorde til hovedstad i kongeriget Jerusalem. Johanniterne og tempelridderne fik deres gamle besiddelser tilbage. Johanniterne genåbnede deres hospital og så byggede de et nyt og endnu større herberg og hospital bestemt for pilgrimme. de blev dræbt eller taget til fange. Nogle af dem kom til at arbejde som rorkarle på mamlukkernes galejer, andre blev solgt som slaver på markeder i Damaskus og Kairo Johanniterne og tempelridderne havde hver især deres egen flåde af galejer og handelsskibe, som de fyldte op med de få riddere, væbnere, præster og hjælpere der overlevede. Et par heste, de vigtigste våben, nogle få skatte og relikvier, kom også med, samt så mange sårede og skræmte mennesker, skibene kunne bære. De sejlede til Cypern hvor Johanniterne indrettede sig i et klosterkompleks i Limassol som de ejede i forvejen. Tempelridderne indrettede sig på tilsvarende måde i hovedstaden Nicosia. De valgte Cypern, fordi det var et godt udgangspunkt for et nyt korstog, et forsøg på at generobre Det Hellige Land. Johanniterne havde desuden en konkret opgave, som bestod i militær støtte til Cilisisk Armenien, et gammelt kristent kongerige i den østlige ende af det nuværende Tyrkiet, et land med grænse til Syrien og en lang kystlinje til Middelhavet. Johanniternes stormester Villiers, iført den røde kampuniform med det hvide kors, forsvarer muren omkring Acre i Stormesteren blev i øvrigt hårdt såret af et spyd, som ramte ham mellem skulderbladene. Han blev hjulpet ned til havnen og sejlet til Cypern sammen med de andre der nåede at flygte. Maleri af Dominique-louis Patétu ( ) Og sådan fungerede det i 100 år, indtil den Egyptiske mamluk Sultan Al-Ashraf Khalil med en gevaldig hær i 1291 brød gennem bymurene og bankede pilgrimme, riddere, købmænd og deres kvinder ud af byen. Mange flygtede ned til havnen for at få skibslejlighed. Andre måtte blive i byen, hvor Forholdene på Cypern var ikke tilfredsstillende så johanniterne begyndte at lede efter en ny base. Johanniternes ankomst til Rhodos I juni 1306 ankom 35 johanniterriddere og 500 soldater om bord på to galejer og fire transportskibe til Rhodos. De foretog et angreb på byen, men blev afvist, hvorefter de indledte en belejring. Året efter sendte ordenens stormester Fulk et forslag til den byzantinske kejser Andronicus d.2. i Konstantinopel. Forslaget gik ud på at 2

4 kejseren skulle give øen Rhodos som len til ordenen, der til gengæld tilbød militær assistance. Kejseren afslog og johanniterne fortsatte belejringen. I juni 1307 ekskommunikerede paven i Rom den byzantinske kejser, og dernæst besluttede han at johanniterne kunne få lov til at beholde det land de erobrede fra byzantinske skismatikere og tyrkiske vantro. De fik også penge til at gennemføre erobringerne. Penge som bl.a. blev indsamlet af munke i de danske johanniterklostre. Midt i august 1309 overgav indbyggerne i Rhodos by sig til johanniterne, som fortsatte med at erobre Symi, Kos og alle de andre Dodekanesiske øer langs den tyrkiske kyst. I 1310 blev der gennemført et 4. lille korstog som johanniterne brugte til at styrke deres greb om Rhodos og de andre øer. Ordenen flyttede samme år sit hovedkvarter til Rhodos by. 60 skibe under bygning på franske og italienske værfter, fortæller Erik Reitzel- Nielsen i værket: Johanniternes Historie. Mange af skibene var slanke hurtige galejer som blev roet frem af muslimske slaver, straffefanger, men også af lokale arbejdere. Dertil kom en flåde af fragtskibe som sejlede gods og pilgrimme mellem Europa og Det Hellige Land. Ordenen udviklede sig til at være en stor sømilitære magt som gjorde transporten mellem Tyrkiet, Egypten og andre muslimske lande i området meget risikabelt. I 1344 deltog johanniterne i et lille korstog mod den tyrkiske by Izmir. Tyrkerne tabte og johanniterne blev der i en menneskealder, indtil tataren Timur Lenk i 1402 kom og fordrev dem. Men de forlod ikke det tyrkiske fastland. I stedet for Izmir erobrede de Bodrum hvor de anlagde borgen Skt. Peter, som er kendt af mange danske turister. Medens de opererede i kongeriget Jerusalem og medens de var på Cypern havde ordenen arbejdet for kongen, men her var ingen konge. De blev herre i eget hus, og etablerede sig som en selvstændig stat med stormesteren som statsoverhoved og ordenens øverste råd som regering. For rhodierne var der både ulemper og fordele ved johanniternes overtagelse af øen. Det værste var nok at ordenen undertrykte den græsk ortodokse kirke og lagde den ind under paven i Rom. På den anden side fik johanniterne hurtigt skabt orden på hverdagen. Fæstningsmure skulle repareret. Et palads, en kirke, et hospital og herberger til ordensbrødrene skulle bygges. Men der var også arbejde på ordenens skibe. I 1308, medens ordenen endnu var i færd med at belejre Rhodos, havde den ikke mindre end Øerne Rhodos, Hkalki, Tilos, Symi, Nissiros og Kos indgik i johanniternes ordensstat. Dertil kom borgen St. Peter i Bodrum. Øerne i det Dodekanesiske hav er i dag alle græske. 3

5 Fra 1350 og mange år frem var tyrkerne optaget af at erobre landene på Balkan, Grækenland, Bosnien, Bulgarien, Serbien etc. I 1453 erobrede de også Konstantinopel, den sidste rest af det tidligere så mægtige kristne byzantinske, østromerske rige. Og nu syntes sultanen der skulle gøres noget ved de irriterende johanniter der generede skibsfarten, stjal skibe med last og mandskab, gik i land på hans kyst og fjernede krudtet, som hans soldater skulle bruge i kystforsvarets kanoner. Allerede i 1456, tre år efter erobringen af Konstantinopel sendte sultan Mehmet en flåde, som overfaldt og plyndrede øerne Kos og Symi samt østkysten på Rhodos. Den 23. maj 1480 ankom 170 tyrkiske skibe, som satte omkring soldater og krigsmateriel i land tæt ved Rhodos by, som de straks omringede. I løbet af kort tid sendte de kanonkugler og store sten ind mod bymuren og ind over byen, og allerede d. 27. juli, lykkedes det for dem at komme ind i byen. Men her mødte de en så voldsom modstand at de hen på eftermiddagen opgav og flygtede. Johanniterne og deres hjælpere fulgte efter dem ud af byen, hvor de angreb den tyrkiske lejr og erobrede deres standard. De tyrkere, der kunne, forsvandt, men de tre - fire tusinde tyrkere som døde, den dag, kom ikke hjem! Medens belejringen stod på og i dagene efter, skrev ordenens vicekansler, Guillaume Coursin en detaljeret rapport over slagets gang. En rapport som stormesteren sendte til paven i Rom. Fire måneder efter belejringens ophør blev den offentliggjort og den blev straks en bestseller. Bogen: De obsidione et bello Rhodiano, blev i 1482 trykt af Johan Snell i Johanniterordenens trykkeri i Sankt Hans kloster i Odense. Det var, oplyser Det kongelige Bibliotek, den første trykte bog der blev fremstillet i Danmark. Tyrkerne angriber Rhodos by. Flagene med de rød/hvide Dannebrogsfarver markerer johanniternes positioner. I baggrunden ses den tyrkiske lejr med de hvide telte. Og ved tårnet i forgrunden forsøger et tyrkisk skib at angribe tårnet medens et johanniterskib søger læ bag tårnet. Læg mærke til at havneindløbet er spærret. Billedet indgår i Guillaume Caoursins rapport om belejringen til paven. Johanniterne, som betragtede sig selv som den sidste kristne forpost mod den tyrkiske muslimske ekspansion op gennem Europa, gik i gang med at reparere skaderne og forstærke forsvarsanlæggene. Og de fortsatte deres raids mod skibsfarten i sultanens rige. I 1507 erobrede de f.eks. Egyptens største 4

6 fragtskib "Morgabine", som de ombyggede til krigsskib med navnet "Santa Maria" Sultanen, som nu hed Suleiman, fandt det mere og mere utåleligt med disse sørøvere midt i den østlige ende af Middelhavet, som stort set kunne betragtes som indsø i hans imperium. Derfor samlede han en flåde på 103 galejer og 300 fragtskibe i Marmaris, som den 26. juni 1522 landsatte ca soldater og bønder, tvangsudskrevet fra Balkan-landene. De skulle hjælpe soldaterne med belejringen og angrebet på byen. Belejringen, som var endnu voldsommere end den første, endte med at ordenens stormester den 20. december samme år indgik en fredsaftale med sultanen. Johanniterne fik 12 dage til at forlade Rhodos. De fik lov til at tage deres våben, udstyr, kunstgenstande, arkiv og relikvier med sig. Om aftenen d. 1. januar 1523 forlod riddere, munke, et stort antal hjælpere og lokale rhodier øen ombord på Santa Maria og 49 andre skibe, hvoraf nogle var stillet til rådighed af sultanen. Vores ankomst til Rhodos Vi havde også denne gang selv planlagt vores rejse. Og da vejen til Rhodos med rutefly er ualmindeligt bøvlet, købte vi i stedet billetter hos rejsebureauet Falck Lauridsen, som sendte en SAS-maskine ud fra Billund med turister den ene søndag og hjem den næste. På nettet bestilte vi et værelse i Pension Sofia midt i Rhodos gamle by. Vi bestilte også en taxachauffør til at stå i lufthavnen med et lille skilt med vores navn. Efter tre timer og 20 minutters flyvning landede vi på Rhodos. Da vi gik fra flyet til lufthavnsbussen, som skulle bringe os til lufthavnsbygningen, følte Lis at hun fik et insekt eller noget snavs i øjet, som senere viste sig at være noget helt andet. Vi fik fat i vores kufferter og ved udgangen stod taxachaufføren. Det regnede lidt, da vi omkring kl ankom til pensionen. Sofia tog imod og førte os op ad en udvendig trappe til en terrasse med indgang til værelser. På øverste trin snublede Lis, satte sig på rumpen og lagde sig på ryggen så lang hun er. Ved Sofias og min hjælp kom hun op i en stol for at sunde sig, medens jeg bragte kufferterne på plads. I det øjeblik, jeg satte mig ved bordet og kiggede på Lis, så jeg hendes blodfyldte højre øje. Ikke bare en blodsprængning som vi gamle får engang imellem, men blodfyldt, så der intet hvidt var tilbage at se. Det så farligt ud. Vi måtte på hospitalet. Sofia var gået, og jeg rodede rundt i vores guidebøger for at finde et hint om hvad vi skulle gøre i en sådan situation, men der var intet at hente. Vi gik ud på gaden for at finde en taxa. Ca. 100 meter henne stod en mand og røg en cigaret udenfor en restaurant. Han kiggede lidt på Lis, fiskede mobilen op af lommen og ringede. På skadestuen blev hun lagt på en briks, fik skyllet øjet, målt et rasende højt blodtryk. Lægen kunne ikke se noget fremmedlegeme i øjet. Men han konstaterede at hun stadig kunne se med det blodfyldte øje. Den værste forskrækkelse forsvandt en smule. Han lånte hendes gule sygesikringskort og vi fik en recept på øjendråber. Vi skulle finde et apotek og så hjem på pensionen. Klokken var efter midnat og der var ikke et menneske at se ved udgangen, bortset fra en pige, som var i gang med at gøre rent i hospitalets cafeteria. Hun ringede efter en taxa og fulgte os ud til pladsen hvor den ville komme. 5

7 Efter et par opringninger fandt taxachaufføren frem til byens natapotek. Hun kørte os næsten hjem. Det sidste stykke måtte vi gå. Taxaen var for bred til at kunne køre gennem den sidste smalle gyde. Vi sov kun ganske lidt den nat. Øjet skulle dryppes hvert anden time og vi skulle tidligt op for at møde en øjenlæge på hospitalet næste morgen kl Byen var helt stille på den tid. Her og der gik der en mand og fejede, en anden satte stole omkring bordene på fortovsrestauranterne, men der var ingen taxa at se. Nede ved havnen, udenfor bymuren, fik vi øje på én, som begyndte at køre da vi næsten var henne ved ham. Med råb og fagter lykkedes det at standse ham og forklare at hans allervigtigste opgave, lige nu, var at køre os på hospitalet. Han fik 10 EURO og vi kunne gå ind på hospitalet for at finde øjenafdelingen. Undervejs fandt vi ud af at øens eneste hospital er indrettet på en bakkekam sådan ca. midt mellem Rhodos by og lufthavnen. Øjenlægen som vist nok også var overlæge brugte sit apparatur og kiggede Lis i øjnene. Han bad hende nævne de tal og bogstaver han viste i et hvidt felt på væggen. Congratulation sagde han og prøvede en gang til. Congratulation, der er ingen skade sket på synet. Men der er bristet et blodkar i øjets hvide felt og blødningen er sikkert blevet forstærket af den blodfortyndende Maravanmedicin du bruger. Lettelsen var stor, angsten forsvandt. Vi var overbevist om at vi havde mødt en kompetent øjenlæge. Det røde øje skulle dryppes tre gange i døgnet, og så syntes han i øvrigt, at hun skulle bruge sine solbriller, få hvilet og nyde ferien. Tilbage på pensionen serverede Sofia morgenmad og hun gav os et nyt værelse i stueetagen så Lis kunne slippe for trapperne. Vi sov resten af formiddagen, gik derpå ud og spiste frokost, hvorefter jeg gik lidt rundt for at finde ud af hvor vi var og hvordan byen vendte. Sofias Pension Sofias Pension findes på Aristofanus 27, midt i Rhodos gamle bydel. Man kan bestille værelse på hendes I mindre biler kan man køre helt frem til pensionen. Det sidste stykke vej er anlagt tværs hen gennem ruinen af den græskortodokse Santa Nick kirke, som blev bombet under 2. verdenskrig. Sofia ejer og driver pensionatet med ni værelser, seks omkring en åben tagterrasse med cafeborde, store krukker og små blomsterpotter, plus tre værelser i stueetagen. Vi byttede værelset på tagterrassen med et med et andet som har direkte indgang fra den lille ankomstgård. Sofias Pension i smøgen ved Aristofanus Sofia passer receptionen, serverer morgenmad, gør rent på værelserne og vander blomster. Hun er venligheden selv. Hun 6

8 sætter cirkler på kortet omkring de ting vi gerne vil finde og giver gode råd om hvad vi også bør se. Om eftermiddagen, når vi sidder ved det lille bord i gården og læser eller skriver notater til dette rejsebrev, kommer hun med kaffe. Pensionatet ligger ved indgangen til en smøge så bred som mit skrivebord. I genbohuset bor en familie med et par børn på 6-8 år. De leger og spiller bold med vennerne og når de bliver for højrøstede går Sofia ud i smøgen og skænder på dem. De skruer ned for lyden i tre minutter og så griner og hujer de igen. På dørtrinet til et andet hus sidder en mand. Han er i gang med at pudse familiens sko. I et tredje hus er et par unge mennesker i gang med at male køkkenet og soveværelset. På dagen da de er færdige til at flytte ind bliver smøgen fyldt af deres venner som fejrer resultatet. Fra vinduet i vores værelse har vi udsigt til en grusbelagt parkeringsplads og nogle store træer. Hver dag kl kommer en ældre gråhåret mand med et stort skæg i samme farve og sætter sig i skyggen midt på bænken. Han lægger en pose på den ene side af sig, avisen på den anden og tænder en cigaret. Vi hilser på ham, men han vil ikke forstyrres. Grækenlands gældskrise Et par år forinden vores lille rejse dukkede de første diskussioner om Grækenlands gældskrise op i medierne. Staten manglede penge og investorerne, som vi ikke ved hvem er, ville kun betale en mindre pris for de statsobligationer den græske stat forsøgte at sælge. Grækenland er med i EU og i klubben af lande som bruger EURO-en. Blandt politikere, vurderingsbureauer og investorer opstod der tvivl om hvorvidt den græske stat nogensinde ville blive i stand til at betale sine lån tilbage. Og hvis den ikke kunne låne til afholdelse af lønninger, pensionsudgifter, hospitaler, politi, m.v. hvad ville der så ske? Politikerne i EURO-lande og Den Internationale Valutafond bevilgede store lån til grækerne for at undgå en fallit, som kunne ødelægge økonomien i deres egne EUROlande. Til gengæld skulle grækerne gennemføre store omlægninger og nedskæringer i statens udgifter. Krisen er selvfølgelig opstået fordi politikerne ikke magtede at sætte tæring efter næring. Græske vælgere stemmer ligesom vælgere i Danmark på politikere der uddeler gratis goder og samtidig giver skattelettelser. At staten så må låne de penge der mangler, tog grækerne sig ikke af. Første da den græske regering blev tvunget til at skære ned på lønninger og pensioner reagerede de. De gennemførte strejker og store demonstrationer i gaderne. Og ved parlamentsvalget, som fandt sted søndag den 6. maj, søndagen før vi rejste til Rhodos, blev konservative og socialdemokrater, som begge havde regeret under krisen, straffet. De mistede mere end halvdelen af deres mandater. To ud af tre græske vælgere stemte i stedet på kommunistiske, fascistiske eller nationalistiske partier. Grækenland havde ingen regering da vi landede på Rhodos. Men et par dage forinden blev den olympiske ild alligevel tændt foran Heratemplet på Olympen. Ilden skulle bringes til olympiaden i London. Der findes et folkeliv og der findes traditioner som fortsætter selv om politikere og politiske systemer spiller fallit. St. Johannesordenskirken i Collacium. I Jerusalem havde johanniterne deres egen ordenskirke viet til Johannes Døberen. Da 7

9 Jerusalem faldt, oprettede korsfarerne en ny hovedstad Acre. Også her byggede johanniterne deres egen Johannes Døberordenskirke, som af besøgende blev betegnet som den flotteste kirke i byen. Så snart ordenen i 1310 indrettede deres hovedkvarter i Rhodos begyndte de at bygge en ny Johannes Døber klosterkirke ved siden af stormesterens palads. Der var ganske vist flere mindre græsk-ortodokse kirker på øen. Nogle af dem havde været der i mange hundrede år. Men johanniterne var ikke græsk-ortodokse. De var romerskkatolske og skulle naturligvis have deres egen romerskkatolske ordenskirke i Collacium. Det område i den gamle by som dannede rammen om johanniternes liv. Kirken blev bygget i gotisk stil, og med to række søjler som delte kirkerummet i et hovedskib og to sideskibe. Her fejrede ordenens medlemmer og deres mange hjælpere Johannes Døberens fødselsdag. Her blev ordenens store politiske og religiøse møder holdt. Her blev stormestrene valgt og her blev de begravet sammen med ordenens mest prominente riddere, abbeder og præster. Datoen for kirkens indvielse er ikke kendt, men det skete i stormester Helion de Villeneuves regeringstid fra Da tyrkerne fordrev johanniterne blev kirken omdannet til moské og kælderen under tårnet brugt som krudtmagasin. En dag i 1856 blev tårnet ramt af et lyn og krudtet eksploderede. Da støvet lagde sig var tårnet, kirken og store dele af paladset faldet sammen. 800 mennesker døde, og lidt efter lidt blev alt i ruindyngerne, der kunne bruges, fjernet og sandsynligvis anvendt som byggemateriale i andre huse eller til reparation af fæstningsanlæg. Lis tager sig en pause medens jeg fotograferer. Oppe til venstre anes palæet hvis fjerneste ende er bygget ind over kirkeskibet. Parret længere fremme i gaden står på det sted hvor koret fandtes i johanniternes ordenskirke som var viet til Johannes Døberen. Inde bag porten ses tårnene i stormesterens palæ. I dag kan vi kun se nogle få rester af kirkens sokkel. En gade er anlagt hen over den østlige ende af kirkens kor. Og et stort hvidt klassicistisk palæ er bygget ind over den vestlige ende af kirkeskibet. Men vi kan fra arkæologiske oversigtstavler på stedet og fra et par litografier fra begyndelsen af 1800 tallet alligevel godt få en fornemmelse af kirken. I 1925, medens italienerne regerede på øen blev der bygget en ny kirke på havnefronten ved indsejlingen til Mandrakihavnen. Bebudelseskirken, som i dag fungerer som øens domkirke, er i følge flere turistbrochurer opført som en kopi af johanniternes gamle ordenskirke. Den er også viet til Johannes Døberen og er indvendig udsmykket med 8

10 store fine ikonmalerier af forskellige helgener og selvfølgelig finder vi højt oppe under loftet et stort billede af Johannes i færd med at døbe Jesus. Når patienterne kom til hospitalet skulle de først skrifte deres synder for en præst og derpå modtage nadveren. Hospitalernes hospitaler Johanniterne blev oprindeligt skabt for at drive herberg og hospital i Jerusalem og i andre vigtige byer langs pilgrimsruterne mellem Vesteuropa og Det Hellige land. Derfor blev de i samtiden meget ofte omtalt som hospitalerne eller bare hospitalet. Også selv om de senere fik til opgave af beskytte pilgrimme og forsvare kristendommen i Øst. På Rhodos byggede de det første herberg/hospital for pilgrimme i tiden mellem 1355 og Det blev indrettet i en bygning med to etager og en stor sal på hver etage. I dag benyttes bygningen som bibliotek for øens arkæologiske og historiske museum. Efter tyrkernes første forgæves forsøg på at fordrive johanniterne gik de i gang med at bygge et nyt og større hospital, som stod færdig i Bygningen, som i dag rummer øens arkæologiske museum, er en af de mest velbevarede, en af de mest oprindelige. Den er bygget i to etager med en kvadratisk atriumgård, som er udstyret med en gallerigang hele vejen rundt og på begge etager. Over hovedindgangen findes den store sygestue. På de tre andre sider af gården findes en række rum som på 1. salen er fyldt med græske vaser, skulpturer, smykker og meget andet fra den antikke græske periode. Den store sygestue er højloftet, delt op af en søjlerække som bærer taget, og så er der en række siderum som kan have været benyttet til sanitære formå. Den store sygestue på første sal i Johanniternes hospital. I midten ses døren til gallerigangen udenfor. Dernæst skulle de skrive deres testamente i overværelse af en præst og hospitalets skriver. Hospitalets leder, grand hospitalier, kom stort set altid fra den franske sproggruppe og han indgik i ordenens øverste ledelse. Han udpegede personalet. Patienterne skulle tilses to gange om dagen af en læge, - og en præst gennemførte hver morgen en gudstjeneste. Det skal bare her i farten nævnes at johanniternes hospitaler dengang blev betragtet som nogle af de bedste. I sygesalen er der nu opsat en række johanniterridderes våbenskjolde, hugget i sandsten, samt en kopi af sarkofagen som stormester Pierre de Corneillon (Død 1355) blev lagt i. Originalen er nu i Frankrig. Den stod oprindeligt, ganske givet, i ordenskirken ved siden af stormesterens palads. 9

11 Om det at spise Vi blev fanget, medens vi gik hen over Hippokratustorvet, af en mand det stod udenfor en fortovscafé og fangede turister, en turistfanger. Han viste os hen til et bord med fuld udsigt til torvet og hans egen arbejdsmetode. Han spurgte hvor vi kom fra. København eller Jylland? Jo, jo, han havde engang været gift med en svensker, så han kendte udmærket København. Lidt senere fanger han et andet ældre par. Han finder ud af at de kommer fra Randers. Og medens vi nyder vores cappuccino fanger han et tredje par som kom fra Odense. Og her sad vi så, tre modne par fra Danmark, som de eneste gæster på caféen. En anden dag satte vi i os i skyggen på en gaderestaurant og bestilte cappuccino, der dukkede op som en kop almindeligt kaffe med en god klat flødeskum oveni. Vi iagttog livet i de små butikker på den anden side af gaden. Butikker hvor ekspedienter og ekspeditricer færdes ind og ud af hinandens butikker. De opholder sig mere på gaden end i butikkerne. Det er i gadens strøm af turister de fanger deres kunder. Hello, where are you from. Come inside and see what we have for you. No pressure, just Greek hospitality. En trivelig mand som har købt et smykke til sin hustru får både knus, kram og kindkys af den smukke ekspeditrice. Rhodosfolkene er venlige og hjælpsomme, hvilket vi oplevede flere gange. Trafikken glider let og kultiveret på de smalle veje og i de snævre gader. De hjælper hinanden. Vi oplevede ingen aggressivitet i trafikken. Vi udnævner Socratus Garden, på Socratus nr. 24 til byens bedste spisested. Lis ved vores stambord i Socratushaven. Lis og drengen i forgrunden har fået øje på en kat. Her er ingen turistfanger på gaden, kun en lille informationstavle ved porten ind til en vidunderlig midtbyhave med et par kæmpe store dadelpalmer, mange skyggegivende træer og smukke bourgonvillablomster. Ud fra diskret anbragte højtalere strømmer der dæmpet klassisk græsk instrumentalmusik. Et lille vandfald løber ud et sted i muren, hvor der sidder en rest af akselen fra et gammelt møllehjul. Lyden af vandet der risler, stuetemperaturen og en svag luftning kalder på afslapning. Her sidder en del mennesker og spiser eller drikker et glas øl, men ingen støj, alt er roligt og dæmpet. Skuldrene falder ned. Her er ingen stress, men behagelig betjening. Vi sidder en time til halvanden. Lindos Vi havde, længe før vi ankom til Rhodos, bestemt os for at se Lindos og pilgrimsklosteret på Filérimos. Vi snakkede med Sofia om planen og det viste sig hurtigt at hun havde en ven, der havde søn, som 10

12 havde en taxa. Ham ringede hun til for at få et godt tilbud på en dagsudflugt. Torsdag kl stillede en ung mand, ca. 35 år, med lang hestehale og en nyvasket sort Mercedes-taxa af lidt ældre dato. Men inden vi kunne komme af sted var der lige et lille problem i Sofias computer som han skulle hjælpe hende med at løse. Solen skinnede mellem nogle mørke skyer da vi kørte ud af byen og ned langs kysten mod lufthavnen. Vi havde besluttet at se Filérimos som det første. Men så blev skyerne utætte og de regnede så kraftigt at bilens vinduesvisker, selv om den slog frem og tilbage i rasende tempo, slet ikke kunne holde vandet væk fra ruden. I løbet af to minutter blev vejen forvandlet til en flod. Vores chauffør stoppede bilen og forklarede at det ville være formålsløst at køre op til klosteret. Han ringede til en kollega i Lindos, som fortalte at solen skinnede fra en skyfri himmel. Bilen blev vendt. Selv med meget lav fart, måske 20 km. i timen, sendte hjulene kaskader af vand ind over rabatter og fortove. De røde, lyserøde og hvide nerie-blomster i vejsiden blev vandet. Vi kan ikke huske at vi nogensinde har oplevet et regnskyl komme med så meget vand på så kort tid. Fra vejen ned mod Lindos fik vi en flot udsigt til den hvide skipperby på skråningen mellem naturhavnen og klippen med borgen bag sig. Vi blev sat af, helt nede ved indgangen til byen. Lis bryder sig ikke om at skulle gå op ad stien og de mange trapper der skal forceres, for at komme op på toppen til af klippen. Jeg fandt holdepladsen for æseltaxier. Æsler udstyret med brede sadler, så man kan sidde over skrævs på dem, medens man bliver transporteret op til borgens indgang. Men hun afslog og valgte i stedet at drikke en kop cappuccino sammen med chaufføren ved et bord i skyggen, og med udsigt over havnen. Jeg gik ind forbi æseltaxiholdepladsen, ind i den smalle gade, som på begge sider er fyldt med restauranter og især butikker beregnet på salg til turister. Gaden bliver til en smal gyde, akkurat bred nok til at to mennesker kan passere hinanden. Og der er en stærk strøm af turister i begge retninger. Når en af os stopper for at se på en udstillet vare går bevægelsen bagved i stå. Men det lykkes alligevel at komme frem og få øje på et lille skilt, blandt udstillede kniplingsduge, hvor der vises vej til Akropolis. Oppe ved porten ind til borgområdet får jeg øje på den anden æseltaxaholdeplads. Æslerne er ikke kommet den vej jeg gik. Der må være en anden sti. Omkring år f. Kr. slæbte mennesker og deres æsler sten efter sten herop for at bygge en solid mur omkring toppen af klippen. De gjorde det for at beskytte deres helligdom og for at have et sted at søge ly når ondsindede soldater eller sørøvere gik på raid i deres by. Toppen er opdelt i tre niveauer, eller tre plateauer om man vil. På det nederste står et par store træer. Sidste sted for skygge inden opstigningen ad den store trappe. På første trin får jeg, inde på klippevæggen, øje på det store skibsrelief, som viser agterenden af en skibstype lindierne brugte omkring f. Kr. Relieffet er 5,5 meter langt og næsten 5 meter højt. Det viser i detaljer hvordan agterenden var bygget. I et gammelt nummer af tidsskriftet SFINX, nr. 2 årgang 1999, som jeg havde med på turen, kan jeg se at relieffet blev fremstillet for at hædre kaptajn Hagesandros. Jeg stod længe ved foden af trappen for at få et ordentligt billede og imens gik et halvt 11

13 hundrede mennesker forbi for at starte opstigningen. De opdager slet ikke relieffet. Kun et enkelt par går helt frem til det for at mærke på det med fingrene. Og kun en enkelt eller to andre, som blev nysgerrige for at se hvad jeg havde travlt med at fotografere, opdagede skibet på væggen. Vi ser kun det, vi får at vide, vi skal se efter. Skibsrelieffet som en kunstner huggede ind i klippesiden omkring år f.kr. Den gamle antikke trappe er stejl og ender i en port ind til et område af bjergtoppen, hvor Johanniterne, som i følge en informationstavle på stedet, erobrede fæstningen i år 1307, indrettede nogle bygninger til ophold og lager. Helt inde langs klippevæggen kan vi se resterne af den trappe johanniterne brugte. Den ender en etage højere end den antikke trappe som vi nu benytter. Øverst oppe er der tre vinduer. Ovenover den midterste ses et karakteristisk johannitervåbenskjold mejslet ind i murværket. Da johanniterne ankom var der allerede en græsk ortodoks kirke på toppen af klippen, viet til Johannes Døberen. Jeg forestiller mig at de har ændret dens indretning, så den kunne bruges til katolske ritualer. I det der står tilbage af kirken kan man dog nemt genkende den græsk ortodokse kirkearkitektur. Ud over at huse en lille garnison blev borgen også brugt som tilflugtssted for ordenens stormester Foulgues de Villaret, ham der stod i spidsen for ordenen i årene hvor den etablerede sig som selvstændig stat på Rhodos. Han viste sig at være for selvrådig og han havde måske også et problem med alkohol og kvinder, og det duer jo ikke når man er øverste leder af en munkeorden. Et af medlemmerne i rådet forsøgte at dræbe ham, men det lykkedes for ham at flygte og søge ly i Lindosfæstningen. Efter at have siddet her i et par år besluttede han at abdicere som stormester. Han rejste derefter til Languedoc hvor han boede på en af ordenens gårde til sin død. Her har været dansk besøg før mig. En dansk arkæologisk ekspedition, under ledelse af Karl Frederik Kinch og Christian Blinkenberg, gennemførte i nogle store udgravninger. De hyrede lokale arbejdere som forsynet med skovle og trillebør, nogle måneder hver vinter, gravede i skærverne. Arbejdet blev betalt af Carlsbergfonden. Og de fandt en masse interessante ting, bl.a. flere hundrede små tekster mejslet ind i stenblokke som engang sad i Athene-Lindia. Et tempel med tilhørende tempelgård, søjlehal og en bred promenadetrappe som forbinder tempelområdet med en terrasse hvor mennesker, 500 år før vor tidsregning eller tidligere, opbevarede vand, olivenolie, mad og andre daglige fornødenheder. Da italienerne i 1912 tog magten over Rhodos gav de sig til at rydde op på Lindos 12

14 Akropolis. De flyttede stenblokkene med de mange inskriptioner ud til kanten, så vi ikke kan se hvor de faktisk blev fundet. De jævnede pladsen og opførte dele af templet, som man mener, det har set ud. Til det formål fremstillede de nye stenblokke, nye søjleblokke m.v. Det meste af det vi ser er forholdsvist nyt. Kun hist og her ser vi et ægte søjlehoved, nogle blokke i en mur eller et stykke af en søjle. Men det er alligevel en oplevelse, at se hvordan stedet kunne have set ud. Et intryk som mange tusinde mennesker hvert år får med hjem fra ferien. Og for dem der ikke interesserer sig for gamle sten er der en vidunderlig udsigt over havet, ned over Lindos by og ud over øen. Og hvis det ikke er nok, kan man jo, på vejen ned, købe en af de smukke duge, som lokale kvinder langs stien breder ud over klippesiden for at friste os. til stedet, som handler om apostlen Paulus. Engang han var i havsnød, bad han til Gud og Gud hørte bønnen og slog en åbning i klippen så skibet kunne sejle ind i læ. Vi kan ikke lige se det, men der er en smal åbning mellem havet og den lille indsø. En åbningen som Gud skulle have slået så Paulus kunne komme i læ i den lille sø. Billedet er taget fra toppen på Lindos klippen. Vi kører mod Rhodos by. Undervejs kigger vi ind i olivenlunde med løsgående geder som holder græsset nede og vi ser på bjergskråninger hvor der hist og her vokser enkelte oliventræer, buske og fyrretræer. Vi har endnu et punkt på programmet, men forinden gør vi holdt ved Ladico Bay for at spise en let frokost. Værten fortæller at der hvert år kommen en dansk familie på ferie som altid spiser hos ham. Og det er han åbenbart lidt stolt af. Det rekonstruerede Athene-Lindi tempel øverst i borgen på Lindos klippen. En frokostsnak med chaufføren Nedenfor klippen, modsat havnen, findes en lille cirkelrund bugt, med en smal åbning til havet. Et yndet sted at blive gift fortæller vores chauffør. Og så er der knyttet en myte Vores chauffør fortæller at han aftjente sin værnepligt som snigskytte. Han fortæller endvidere at der er mange soldater på øen, på grund af det historisk spændte forhold mellem grækere og tyrkere. Hvis de kommer, siger han, vil de få samme katastrofeoplevelse som tyskerne fik i Stalingrad. Han har selv aftjent sin værnepligt på øen, siger han. 13

15 Som eksempel på det historisk spændte forhold kan vi bare tænke på den græsk/tyrkiske krig i og den efterfølgende store folkeflytning som skete med baggrund i folks religiøse tilhørsforhold. Muslimske tyrkere, som havde boet i Grækenland i generationer, blev tvangsforflyttet til Tyrkiet. Omvendt blev mennesker med tilknytning til den græsk ortodokse kirke i Tyrkiet tvunget til at flytte til Grækenland. Rhodos var allerede forinden overtaget af Italien, men den dårlige stemning mellem de to befolkningsgrupper har sikkert også haft sin indflydelse på befolkningssammensætninger her på øen. Rhodos var i 390 år ( ) under tyrkisk herredømme. Dengang havde øen en stor tyrkisk befolkning. Nu er her kun omkring 6000 muslimer af tyrkisk oprindelse ud af en samlet befolkning på omkring fastboende. Vi kan læse meget mere om folkeflytningen i journalisten og forfatteren Jørgen Valdemar Christensens bog: Den store Folkeflytning mellem Tyrkiet og Grækenland, som udkom på Gads forlag i Det begynder igen at regne, ganske let, men jo længere vi kommer ind mod Rhodos desto værre bliver det, næsten ligesom det vi oplevede om formiddagen. Chaufføren foreslår at vi afbryder turen. Han vil køre os hjem og hente os næste formiddag for at gøre den færdig. Hjemme på pensionatet ser vi hvordan regnen har slået hovederne af Sofias fine pelargonier. Byen var virkelig blevet vasket. Filérimos Solen skinner og vi kører langs vandet, som har en vidunderlig tyrkis farve der skifter til lyseblåt og ender i næsten kongeblå toner, længst ude hvor et krydstogtskib og en færge passerer hinanden. Vi er på vej mod Filérimos. I byen Ialissós drejer vores chauffør til venstre og snart er vi på vej op gennem det ene hårnålesving efter det andet for at komme op til et plateau ca. 300 meter over havoverfladen. Straks vi står ud af bilen får vi øje på en flok påfugle. Hannerne gør sig til. De folder deres store farvestrålende haler ud, skriger og danser rundt så damerne kan se dem fra alle sider. Vi køber billet, 6 EURO, og får en lille pamflet, hvori det fortælles at byen nedenfor bjerget, i den mykenske periode, hed Achia, senere i byzantinsk tid blev den kaldt Lalysos. Nu hedder den så Filérimos som betyder, ven af ensomheden. Oppe for enden af en bred trappe, hvor vi møder endnu flere påfugle, ser vi et helligt sted, et kultsted, hvor mennesker gennem tre årtusinder har dyrket deres guder. Her er flere ting at se. Det første er et kombineret fæstnings- og kirketårn udsmykket med et stort johanniterkors. Men det er af nyere dato, bygget som en kopi for ca år siden. Det ældste vi ser er resterne af et dorisk tempel for Zeus og Athene, men vi ser kun mursokkelen og måske et alter, samt sokler til de kraftige søjler der bar templets tag. Omkring år , da kristendommen var i fremgang, pillede man det gamle tempel ned og brugte materialerne til at bygge en ny stor kirke, hen over en del af det gamle tempel. I kirkens kor byggede de et fint korsformet dåbsbassin ned i gulvet. I bassinets korsarm som vender op mod alteret er der en trappe. Når en hedning gik ned i bassinet for at blive 14

16 døbt vendte han ansigtet mod vest så menigheden kunne se hvem han/hun var. Efter dåben gik han, som kristen, op ad trappen med ansigtet vendt mod lyset i øst. Kirken over dåbsbassinet stod her i ca år. Engang i 900-årene fik stedet et kloster, som johanniterne overtog da de kom til Rhodos. Klosteret og kirken blev dengang meget besøgt af pilgrimme, som på deres rejse om bord på ordenens skibe mellem Vesteuropa og Det Hellige Land, gjorde ophold på Rhodos. I informationsfolderen, vi fik ved billetlugen, kan vi se at væggene i kirken i 1400 årene var dækket med ikoner og portrætter af en række johanniterriddere og deres skytspatron Johannes Døberen. Men et af ikonerne havde en helt særlig tiltrækning. Et Jomfru Mariaikon, som efter sigende skulle være fremstillet af apostelen Lukas. Da johanniterne forlod Rhodos og flyttede til Malta tog de Mariaikonet og deres andre relikvier med sig. Ikonet var på Malta indtil Napoleon i 1789 erobrede øen, stjal sølvtøjet og fordrev johanniterne. Vi kan, i et lille sidespring, fortælle at vi under vores rejse i Syrien i oktober 2007 bl.a. besøgte et nonnekloster, som har et billede af Jomfru Maria der også siges at være malet af apostlen Lukas. Du kan læse mere om det i mit rejsebrev, Syrien, på min hjemmeside: På et tidspunkt, medens tyrkerne regerede på Rhodos, forsvandt både kirke og kloster. Men så kom Italienerne De havde ambitioner for øen. Og på baggrund af arkæologiske undersøgelser genopførte de klosteret, med tilhørende kirke og tårn, på ruinerne af det oprindelige. I en årrække var klosteret beboet af franciskanermunke. Nu er det lukket. Der er sat hængelåse på dørene til munkecellerne i atriumgården. Men kirken er åben, lyset er tændt så vi kan se de fine ikoner og et skab i træ med udskårne påfugle. Medens franciskanermunkene boede her, anlagde de deres eget Golgata, med et 18 meter højt, hvidt latinsk kors, i den modsatte ende af Filérimos plateauet. Vejen til korset kaldte de, Via Dolorosa, smertens vej, og langs den opstillede de et antal små steler med tekster som minder om stationerne på vejen Jesus gik til Golgata. Lis foran Filérimos klosteret. Pateren er på vej hjem, han har netop holdt en lille messe i kirken. Bag Lis findes den korsformede døbefond. Lis står hvor der engang var et kirkeskib. Måske var det her, hvor korset står, johanniterne havde en af deres signalstationer, hvorfra de med lys og røg sendte signaler gennem en kæde af tilsvarende anlæg på borgen Kritina, over vandet til øerne Khalki, Tilos, Nisyros, Kos og ind til borgen Skt. Peter på fastlandet ved Bodrum. Det kunne f.eks. være signaler om skibe i farvandet. På vejen ned gjorde vi holdt for at nyde en helt fantastisk udsigt over strædet til den tyrkiske kyst. Byen Marmaris som mange danskere kender fra ferierejser, ligger der- 15

17 inde, et eller andet sted, som vi dog ikke kan se herfra. Vi standser også ved et lille hvidt kapel. Døren er lukket, men ikke låst. Vi går ind. Her er ingen, men lysene er tændt og jeg fotograferer nogle af de fine ikonmalerier på væggene. Et lys for Henning Vores ekskursion ender ved Bebudelseskirken på kajen ved Mandrakihavnen. Vi betaler chaufføren og siger tak for en god tur og de fine informationer han gav os undervejs. Inde i kirken køber Lis et vokslys, som hun tænder for Henning, og sætter i sandbakken. Henning, hendes søn og min stedsøn, døde 51 år gammel af kræft i lungen søndag formiddag den 29. april. Han blev bisat fra Brabrand Kirke tre dage før vi rejste hertil. Vi er stadig i shock. Vi sidder længe på et par stole bagerst i kirkerummet, tænker på ham, hans sygdom og hans sidste timer på hospitalet. Vi græder og bliver siddende en stund endnu inden vi går udenfor, ud på molen, ud til søjlen med et dyr på toppen der markerer styrbords indsejling til havnen. På den anden side af indsejlingen står en tilsvarende. Vi sætter os på en bænk og ser på mænd og drenge med fiskestænger. De drømmer om at fange noget. Vandet er klart, så gennemsigtig at vi faktisk får øje på en af de fisk de gerne vil have på krogen. Vi går langs havnefronten og ser på turbåde som sejler havnerundfart, og lidt større både der tilbyder sejlads til Lindos, øen Symi og Marmaris på den Tyrkiske kyst og andre fjernere destinationer. Ved markedsbygningen, på grænsen til den gamle by, finder vi en plads i skyggen på en restaurant. Vi bestiller en græsk omelet og drikker et krus øl. Kirken hvor vi sætter et lys for Henning er bygget som en kopi af johanniternes gamle ordenskirke. Også denne kirke er viet til Johannes Døberen Riddernes gade. Riddergaden begynder i den nedre ende ved hospitalerne, tæt på havnen. I den øvre ende, 200 meter oppe, ender den ved Stormesterens palads og den bortsprængte ordenskirke. Riddergaden var således den interne gade i johanniternes klosterområde, også kaldet Collachium. Står man ved hospitalerne og kigger op gennem den pigstensbelagte gade, op langs de grå sandstensfacader, kan indtrykket godt virke lidt kedelig, men det ændrer sig efterhånden som vi kommer op. Medens ordenen havde hovedkvarter i Acre havde de bl.a. udviklet den praksis at inddele medlemmerne efter national, sproglig oprindelse. Medens de var på Cypern blev denne praksis også skrevet ind i deres vedtægter. De syv grupperinger, også kaldet de syv tunger, bestod af en gruppe fra Provence, en fra Auvergne, og en fra Frankrig, dengang tre selvstændige stater. En fjerde sproggruppe bestod af dem der kom fra Aragonien og Navarre, to provinser i det nuværende Spanien. Hertil kom en italiensk, 16

18 en engelsk og en tysk gruppe. Hver gruppe fik deres eget hus i riddergaden hvor de spiste, holdt deres møder og opbevarede deres udstyr. er det også her. I et andet hus er der, på første sal, en fin lille udstilling af mønter og kobberstik, som viser hvordan byen så ud i gamle dage. Det franske konsulat har indrettet sig i det gamle franske herberg, en bank har indrettet sig i et tredje hus, i et fjerde finder vi en fagforening og i et femte hus residerer det italienske konsulat. I det det gamle herberg for den italienske sproggruppe, selvfølgelig. Riddernes gade hvor hver af de syv tunger, de syv sproggrupper, havde deres eget hus. I dag ser gaden og husene fine og velholdte ud, men sådan har det ikke altid været. På et fotografi fra ca ser vi husenes arkitektur i store træk, men de var miserable, udstyret med karnapper, tilmurede porte, porøst og sammenfaldet murværk. Gadens og husenes nuværende udseende kom til medens italienerne regerede på øen. De satte nogle arkæologer til at finde ud af hvilke sproggrupper der havde resideret i hvilke huse og hvordan de måtte have set ud. Og så blev der ellers sat et renoveringsarbejde i gang. Vi går op gennem gaden og ind gennem en port og ser en frodig gårdhave. Når man går i en fremmed by skal man altid gå ind gennem portene. Det er derinde bag facaden vi finder de smukke gårde og de smukke haver. Sådan Hjem med natflyet Vi fløj til Rhodos om aftenen og vi forlod øen den efterfølgende søndag kl Vi havde som nævnt købt flybilletterne hos rejsebureauet Falk Lauritsen, som sælger populære pakkerejser med fly, hotel, mad m.v., all inclusive, som det hedder på turistsproget. På turen herud var flyet fyldt med glade, larmende, forventningsfulde mennesker. En farfar havde inviteret hele familien på 17 medlemmer, i mange aldre, med på ferie. De var også med flyet hjem, men nu var de trætte, og så snart de havde fået noget at spise faldt de i søvn, de små såvel som de store. Efter den første time blev der helt stille i flyet. Vi var så heldige at få et par sæder ved en af nødudgangene hvor der er mere plads mellem sæderne. Derved undgik vi også den klaustrofobiske fornemmelse man godt kan få på turistklassens snævre pladser. Vi landede i Billund kl.1.15, - fandt hurtigt bilen og kørte stille og roligt hjem gennem den lyse sommernat. Godt at være hjemme igen! 17

19 Rhodos en historie oversigt Den antikke periode I det det 8. århundrede f. Kr. grundlagde dorerne byerne Lindos, Ialyssos og Kameiras. De blev til selvstændige bystater, som i år 408. f. Kr. blev slået sammen i en stat. I den anledning grundlagde de Rhodos by som ny fælles hovedstad. Fra år 332 f. Kr. indgik Rhodos i Alexander den Stores rige. Kolossen på Rhodos blev støbt og rejst i og gik ifølge forfatteren Plinius til grunde i et stort jordskælv i 226 f. Kr. Den romerske periode Omkring år 200 f. Kr. blev Rhodos en del af romerriget. I år 164 f. Kr. fik øen status som romersk vasalstat. Øen blev et populært uddannelsessted for romerske adelsfamilier som bl.a. blev undervist i retorik. I det første århundrede e. Kr. kom apostlen Paulus til øen med kristendommen. Den byzantinske periode Kejser Konstantin den Store gjorde i årene e. Kr. Byzans (Konstantinopel) til hovedstad i det østromerske, byzantinske, rige. Rhodos hørte hjemme i dette rige og blev stadig mere græsk, selv om øen i flere omgange var besat af egyptere, araber og tyrkere. I år 600 e. Kr. skrev skibskaptajnerne på Rhodos den først kendte lov om søfart, Nomos Rhodion Nautikos, som blev almindeligt accepteret i hele Middelhavet. Johanniterriddernes periode I erobrede Johanniterordenen Rhodos og en række andre dodekanesiske øer. De oprettede deres egen selvstændige stat med stormesteren som statsoverhoved. De regerede øerne i 212 år. De byggede et palads til stormesteren, en ordenskirke tilegnet Johannes Døberen, hospitaler til pilgrimme og herberge til ridderne. De byggede massive ringmure omkring byen og havnen. Med dem kom den romersk katolske kirke til øen. Den tyrkiske periode Efter en længere, massiv belejring af Rhodos by indgik deres sultan i julen 1522 en fredsaftale med Johanniterne, som indebar at de forlod øen den 1. januar Rhodos blev derefter regeret af tyrkerne i næsten 400 år. Det var i den periode byens moskéer, et bibliotek og et klokketårn blev bygget. I 1856 eksploderede krudtmagasinet under tårnet ved St. Johannes kirken. Tårnet, kirken og dele af paladset blev ødelagt. Byen gik langsomt i forfald. Den Italienske periode. I 1911 regerede tyrkerne over Libyen. En stat som italienerne ønskede at få fingre i. Derfor gik de i krig med tyrkerne, og som et led den kamphandling besatte italienerne Rhodos i Mange italienere kom i årene derefter til øen og deres efterkommere findes stadig. Italienerne byggede veje, gennemførte store renoveringsopgaver i Rhodos gamle by, og de byggede en række store bygninger på havnefronten ved Mandrakihavnen. Bl.a. en kopi af johanniternes gamle ordenskirke. Da italienerne i 1943 trak sig ud af 2. verdenskrig blev Rhodos øjeblikkeligt erobret af tyske styrker, som holdt øen indtil englænderne kom i maj Rhodos, som en del af Grækenland. Siden 10. februar 1947 har Rhodos og de andre øer i det Dodekanesiske hav været en del af Grækenland. Her i 2012 har øen ca fastboende, der i stort omfang lever af de 2 millioner turister, som hvert år besøger øen. Forsidebilledet: Billedet på rejsebrevets forside viser Lis foran Johanniterklosteret på Filérimos 18

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Pilgrimsvandring 2010. Ole Førster Petersen Ellen og Arne Gundel

Pilgrimsvandring 2010. Ole Førster Petersen Ellen og Arne Gundel Pilgrimsvandring 2010 Ole Førster Petersen Ellen og Arne Gundel 1 Vi vil, vi kan og vi gør det Vi er tre unge mennesker, på tilsammen 200 år, som valgte at gå den 800 km lange Pilgrimsvandring. De 800

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 I egen bil fra Engvej 2 til Hamburg lufthavn. Herefter med Air Berlin til Palma de Mallorca. Til slut i lejet bil fra lufthavnen til Club Martha

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Periode: M/direkte fly fra Kastrup, Billund, Stockholm og Oslo fra maj sept 2015. 5 stjernet luksus midt i middelhavet Corinthia Palace Hotel and Spa

Periode: M/direkte fly fra Kastrup, Billund, Stockholm og Oslo fra maj sept 2015. 5 stjernet luksus midt i middelhavet Corinthia Palace Hotel and Spa Periode: M/direkte fly fra Kastrup, Billund, Stockholm og Oslo fra maj sept 2015 5 stjernet luksus midt i middelhavet Corinthia Palace Hotel and Spa priser fra Billund 4.112, Kastrup 6.190, Stockholm 4.987,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Fototur til Budapest 2012 før Påske

Fototur til Budapest 2012 før Påske Taastrup, den 11. april 2012 Fototur til Budapest 2012 før Påske I 1956 rykkede de russiske tropper ind i Budapest. Lige siden har jeg haft ønsket om at se Budapest. Min kone Bente havde samme ønske og

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Megali Ammos Stranden Vores tur til Skiathos startede den 19. Maj fra Billund, og vi boede på Hotel Mario ved Megali Ammos stranden lidt uden for Skiathos by. Vi rejste med

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

DALMATIEN ALL INCLUSIVE NYHED 8 dage kun kr. 5.698 Afrejse d. 19. og 26. september Hotel i Dalmatien direkte ud til vandet alle værelser med balkon. All Inclusive i Dalmatien inkl. vin, øl og vand ad libitum til frokost og aftensmad.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER 2013 15.9.13-19.9.13

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER 2013 15.9.13-19.9.13 3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER 2013 15.9.13-19.9.13 Vi glæder os meget til at rejse med jer, og inden vi tager af sted, skal I læse nedenstående program for turen, som I også bedes medbringe, så I ved,

Læs mere

Rejsebrev 6, efterår 2014.

Rejsebrev 6, efterår 2014. Rejsebrev 6, efterår 2014. Fredag den 26. september. Vi triller videre østover langs Korinthiske Bugt. Det var tanken at følge nogle på kortet små gule veje langs kysten, men opgav efter få kilometer,

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Sjælsro. Den 29/8-5/9 2015. Den 29. August 5. September

Sjælsro. Den 29/8-5/9 2015. Den 29. August 5. September Sjælsro på Samos Den 29/8-5/9 2015 Den 29. August 5. September Oplev 8 dage Med Sjælsro til Samos med direkte fly til det dejlige familiedrevne Anema Hotel I Karlowasi. September en den perfekte måned

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND MODUL 6 24. AUGUST 2012 23. NOVEMBER 2012 STINE LOUISE D. ANDERSEN CELIA R. J. HOLM Rejsemålet: Vores beslutning om at skulle tage af sted til Athen på udveksling på modul

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere