KVALITETSRAPPORT Rønbækskolen Favrskov Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2015. Rønbækskolen Favrskov Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Rønbækskolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 11 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 21 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 22 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 28 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER klasse læsning klasse matematik 33 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 35 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokalefokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse somskolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgningpå skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationsystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra en læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. 3

4 Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Rønbækskolens distrikt Rønbækskolens skoledistrikt er den østlige del af Hinnerup by, Grundfør og et mindre oplandsdistrikt. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcelhuse og er præget af at være beliggende tæt ved Aarhus. Skolen er normeret som 3- sporet skole fra årgang, men har i øjeblikket også 3 4-sporede årgange. I øjeblikket går der 702 elever på skolen, og skolen har siden 1993 haft en fritidsordning. SFO har i dag 278 elever ud af 279. SFO-en modtager elever til og med 3. klasse. Eleverne fra 4. til 6. klasse er tilknyttet fritidsklubben Gnisten, der er beliggende lige overfor skolen. Forældreopbakningen til Rønbækskolen er stor. Intranettet er den bærende skole-hjem-kontakt og alle arbejder på at udnytte de muligheder, mediet giver. Personalet Personalet består af ca. 80 personer fordelt på lærere, pædagoger og skolesekretærer. Hertil kommer et antal personer, der er ansat på særlige vilkår, idet skolen finder det af betydning at leve op til social ansvarlighed, som en stor arbejdsplads i lokalsamfundet. Personalet på Rønbækskolen er aldermæssigt et mix af erfarne og nyuddannede. Personalet er veluddannet og udviklingsorienteret. Skolens ledelse består af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder. Bygningerne Skolen, der er et et-plans byggeri, bygget i årene , er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2001 og frem til I forbindelse med renoveringen er skolen blevet opdelt i årgangsafsnit med egne fællessrum. Ligesom der er oprettet møde- og forberedelsesrum til personalet. I dag fremtræder skolen lys og venlig med et indbydende læringsmiljø. Skolegårdene fremstår indbydende til mange forskellige aktiviteter og udfordringer for skolens elever. De fire skolegårde er opbygget ud fra hver sit faglige tema og omfatter det musiske, det sproglige, det motoriske og det naturfaglige tema. Skolen indgår i tæt forbindelse med det lokale foreningsliv og skolens lokaler benyttes flittigt af foreninger og musik/aftenskole. Organisering og læring Årgangsteamene er bærende i skolens organisering. Undervisningen tilrettelægges, årsplan udarbejdes, tilgang til elever og forældre diskuteres og planlægges i teamet. Teamet er en vigtig faktor ved implementering af vedtagne nye tiltag på skoleniveau. Skolen har lang tradition for høj faglig kvalitet og er samtidig meget opmærksomme på elevernes trivsel. Skolens AKT-team er efteruddannet i Perspekt, som er et koncept, hvor eleverne arbejder kognintivt med deres sociale kompetencer i tilrettelagte forløb over 17 uger. Aldersintegreret undervisning i indskolingen (AI) kører på 5. år og fungerer rigtig godt. På Rønbækskolen tænkes skole og SFO som en helhed og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er rigtig godt. Rønbækskolen har øje for forskellige undervisningstilgange, herunder projektarbejde, værkstedsarbejde, læringstile, coorperative learning, storyline, ugeskemarevolutionen og andre tiltag, der understøtter læringen for den enkelte elev. I alle afdelinger er der spændende tiltag, bl.a. udvidet fælles spiseordning efterfulgt af aktivitetspause, egne og nye valgfag i udskolingen og projektfag på mellemtrinnet. Skolebod Skolen har skoleboden Appetitten, der har en uddannet kok som leder. Appetitten tilbyder dagligt spændende og ernæringsrigtig mad, der er i overensstemmelse med den kostpolitik, som skolebestyrelsen i samarbejde med støtteforeningen har udarbejdet. Maden kan købes direkte, via mobilepay eller forældrene kan bestille maden via et netbaseret bestillingssystem. Appetitten har også en facebookside. Yderligere oplysninger får på skolens hjemmeside på 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Rønbækskolen er en attraktiv skole med et godt omdømme. Skolen har gennem de seneste år arbejdet aktivt med udvikling og er i dag langt fremme med nye pædagogiske indsatser. Skolenes ledelse arbejder målrettet med udvikling af PLC, læringssamtaler og ledelse af lærernes læring og udvikling. Vi arbejder sideløbende på at opgradere elevernes adgang til IT og digitale læringsformer i samarbejde med skolens PIT-uddannede medarbejdere. Skolens økonomiske råderum lever desværre ikke op til at kunne kvalificere indsatsen i særlig grad. Rønbækskolens personale er kendetegnet ved gode faglige kvalifikationer og et højt ambitionsniveau. Rønbækskolens SFO er meget velfungerende og vi har indskevet 278 børn ud af 279 mulige. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Rønbækskolens resultater er fortsat tilfredsstillende. I nationale tests i dansk og matematik scorer vi højere end landsgennemsnittet på alle årgange, bortset fra 6. årg., hvor vi har en stor gruppe dyslektikere. Vi har dog to årgange, som ikke helt når målet om 80% dygtige læsere, her ligger vi dog ikke langt fra målet., og her sætter vi ind med handleplaner, som beskriver fremtidige indsatser. I forhold til matematik har vi også to årgange, der ikke lever op til målene. Også her ligger begge årgange tæt på måltallet. Andelen af de allerdygtigste i læsning er steget markant på 8. årg., men ellers ikke. Tallene er dog forsat højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater er ikke reduceret som ønsket, det arbejder vi fortsat på. Tallene bør ses i relation til tidligere års resultater. Bl.a. havde vi i 13/14 på 6. og 8. årg. ganske få dårlige læsere. Dette kan være svært at leve op til hvert år, men vi arbejder målrettet for at opnå bedre resultater. Her ses handleplaner for de fire årgange: Handleplan, matematik, 4.årgang 2015/16 Status 15/16: Der er ikke blevet taget en frivillig national test på de særlig udfordrende elever i slut maj, derfor er denne opfølgning lavet på baggrund af mat-test3 og den obligatoriske nationale test. Ud fra mat-test3 taget i oktober måned ligger årgangen som følgende: - 82 % ligger samlet middel eller over middel. Det vil sige, at andelen af elever, der har gode resultater ligger nu over de 80 %. - Vi har rykket de fleste af de elever, der ikke levede op til et tilfredsstillende resultat i den nationale matematiktest i 3.klasse. - Der er 3 af de udfordrede elever i matematik, som ikke har rykket sig. Denne skyldes også andre omstændigheder. Mål: For den gruppe af elever som ligger på C3 eller under, vil vi fortsat have fokus på basismatematik på årgangen og i ressourcecenteret. Tiltag: - 1 lektion om ugen indtil sommerferien undervises eleverne på kompetencehold i ressourcecenteret - Der vil fortsat på tværs af mellemtrinet være 2 x 3 ugers niveaudelte kompetencehold - 1 matematiklektion om ugen er der en ekstra lærer med i undervisning, hvilket giver mulighed for holddeling og støtte i undervisningen Tegn: Vi vil have øje for, at eleverne begynder at vise initiativ og interesse i den daglige undervisning i gruppearbejde. Eleverne skulle gerne kunne deltage mere mundtligt på de små hold på deres niveau. Evaluering: 7

8 I løbet af maj måned vil vi tage en mat-test3 på eleverne igen for at se om de har rykket sig fagligt Handleplan, matematik, 7.årgang 2015/16 Status: Der er ikke blevet taget en frivillig national test på de særligt udfordrede elever, derfor er denne handleplan lavet på baggrund af mat-test6 og den obligatoriske nationale test i 6.klasse. Elevernes resultat af mat-test6 er ikke bekymrende og de har rykket sig meget. Ud fra den obligatoriske nationale test ligger andelen af elever, der har gode resultater under de 80%. Ud fra mat-test6 taget i oktober måned 2015 ligger årgangen som følgende: - 57/68 elever ligger samlet middel eller over middel, altså ca. 84% Det vil sige, at andelen af elever, der har gode resultater ligger nu over de 80 %. - Vi har rykket de fleste af de elever, der ikke levede op til et tilfredsstillende resultat i den nationale matematiktest i 6.klasse til enten lige under middel eller middel i 7.klasse. - Der er en elev på årgangen, som er stærkt udfordret, denne elev har sproglige vanskeligheder. Mål: For den gruppe af elever som ligger på C4 eller under, vil vi have fokus på basismatematik på årgangen og i ressourcecenteret. Tiltag: - 1 lektion om ugen indtil sommerferien undervises eleven på kompetencehold i ressourcecenteret - Der er, i samarbejde med forældre, udleveret træningsmaterialer i de emner, som elevgruppen er udfordret i. - Den gruppe af elever, som ligger under middel har i en periode haft en undervisningslektion i ressourcecenteret med fokus på regningsarterne og brøker. Tegn: Vi vil have øje for, at eleverne begynder at vise initiativ og interesse i den daglige undervisning i gruppearbejde. Eleverne skulle gerne kunne deltage mere mundtligt på de små hold, som matcher elevernes niveau. Evaluering: I løbet af maj måned vil vi tage en mat-test6 på eleven igen, for at se om han har rykket sig fagligt Handleplan, dansk, 5. årgang 2015/16 Status: 5. årgangs obligatoriske testresultat i dansk/læsning 4. klasse, har ikke opnået et resultat, der karakteriseres som god, rigtig god eller fremragende på den kriteriebaserede skala, der er på mindst 80 %. Årgangen består af 4 klasser. Årgangen ligger over landsgennemsnittet i områderne sprogforståelse og tekstforståelse. Årgangen har 3 dyslektikere, der alle har taget testen med kompenserende hjælpemidler. Disse elever har netop svært ved afkodningen og kan selv med brug af kompenserende hjælpemidler ikke opnå et tilfredsstillende resultat i området afkodning. Resultatet viser at børnene trods en lav afkodning opnår et tilfredsstillende resultat i tekstforståelse. Formlen for læsning er L= A x F (læsning er lig afkodning gange læseforståelse) Her opnår eleverne en god forståelse af teksten, men samtidig viser resultatet, at de har vanskeligheder ved afkodning. Hvis man har store afkodningsvanskeligheder vil man ikke kunne opnå en stor tekstforståelse og resultatet i testen er derfor misvisende, og noget kunne tyde på at afkodningsopgaverne ikke er forstået. Mål: Målet er at undervisningen i læsning tilrettelægges, så alle elever mødes netop der, hvorfra de udvikler sig. Tiltag: Læsevejlederen har i samarbejde med årgangen igangsat et kursus i flydende læsning. Flydende læsning er evnen til at læse sammenhængende tekst hurtigt, automatisk og uanstrengt samt evnen til at læse med ringe grad af bevidst opmærksomhed på afkodningen. Derudover trænes, ved flydende læsning: intonation, syntaks, læsehastighed og 8

9 forståelse. Der findes flere metoder til at træne flydende læsning og alle metoder tages her i brug. Kurset i flydende læsning foregår på skolen, men vi har udarbejdet et særskilt kursus til de forældre, hvis børn har faglige vanskeligheder, og det er her forventet at forældrene sideløbende træner den flydende læsning hjemme. Tegn: Vi forventer at elevernes læsehastighed øges med 29% efter et kursus på 12 uger. Derudover forventer vi, at effekten over en længere periode forbedrer alle områder af de generelle læseevner. Evaluering: I kursusforløbet udfyldes løbende evalueringsark og vi tager alle de frivillige nationale læsetest. Handleplan, dansk, 7. årgang 2015/16 Status: Årgangen består af 3 klasser. Vi har taget den frivillige nationale 6. klasses læsetest igen efteråret 2015 og her blev resultatet bedre. Gennemsnittet af gode resultater er rykket markant og ligger en hel del over gennemsnittet på landsplan. Der er 9 dyslektikere, hvilket forklarer den lave afkodning, samt 4 elever med sprogvanskeligheder på årgangen. Mål: Målet er at undervisningen i læsning tilrettelægges, så alle elever mødes netop der, hvorfra de udvikler sig. Tiltag: Læsevejlederen har i samarbejde med årgangen igangsat et kursus i flydende læsning. Flydende læsning er evnen til at læse sammenhængende tekst hurtigt, automatisk og uanstrengt samt evnen til at læse med ringe grad af bevidst opmærksomhed på afkodningen. Derudover trænes, ved flydende læsning: intonation, syntaks, læsehastighed og forståelse. Der findes flere metoder til at træne flydende læsning og alle metoder tages her i brug. Kurset i flydende læsning foregår på skolen, men vi har udarbejdet et særskilt kursus til de forældre, hvis børn har faglige vanskeligheder, og det er her forventet at forældrene sideløbende træner den flydende læsning hjemme. Tegn: Vi forventer, at elevernes læsehastighed øges med 29 % efter et kursus på 12 uger. Derudover forventer vi, at effekten over en længere periode forbedrer alle områder af de generelle læseevner. Evaluering: I kursusforløbet udfyldes løbende evalueringsark og vi tager alle de frivillige nationale læsetest. 9

10 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen I skoleåret 14/15 forlod ALLE vores elever skolen med mindst 02 i karakter i dansk og matematik. Gennemsnittet i afgangsprøverne stemmer overens med kommunegennemsnittet. Selvom skolens karaktergennemsnit er faldet lidt i forhold til sidste år, ligger det, hvis man tager den socioøkonomiske reference i betragtning, på niveau. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) 97 % af Rønbækskolens elever er efter 15 mdr. i gang med en ungdomsuddannelse. Altså er 95%-målsætningen, meget tilfredsstillende, indfriet. Skolen ligger 10 % højere end kommunegennemsnittet på dette punkt. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Trivsel Vi arbejder med trivsel på mange forskellige måder, som fx kontaktlærer/pædagogfunktion, LP, AKT, osv. Trivselsmålingen ser vi som et værktøj, der kan kvalificere arbejdet med trivsel. I målingen fra foråret 2015 ligger vi på eller over værdierne på landsplan på de viste parametre. Plan for arbejdet med trivselsmålingen ude i teamene: Ledelsen udarbejdede en plan for arbejdet Teamene skulle arbejdet med årgangens resultater ud fra nedenstående plan: - Beskrivelse og vurdering af resultaterne - Hvad er positivt og hvad kan/skal forbedres? - Opgaver som vi har valgt at arbejde videre med, ønsket mål, start/slut, ansvarlig Teamene præsenterede udvalgte dele af målingen og arbejdet med dette på forældremøde i aug./sep På årsplansmøde med teamene i efteråret 2015 fulgte ledelsen op på arbejdet med målingen og trivsel på årgangen 10

11 3.5 Kommunale mål og indsatsområder Vi har valgt at beskrive vores indsats i forhold til inklusion. Overordnet set scorer vi 3,5 og 3,3 på teamet inklusion for hhv. leder og medarbejdere. Der er plads til forbedring. Undersøgelsen viser, at vi arbejder aktivt med at skabe fællesskaber, som inkluderer alle børn, men at vi ikke har opstillet klare mål og har en klar strategi for for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Vores opgave er at koordinere vores indsatser iforhold til AKT, Perspekt, kontaktlærerfunktionen mm., således at det er tydeligt for den enkelte, hvordan vi på Rønbæksolen skaber et inkluderende miljø for den enkelte elev. Vi er opmærksomme på at udvikle vejlederes kompetencer, og strukturen for vejledning. Vejledernes opgaver er beskrevet i PLC-regi. Vi uddannede sidste år tre kollegavejledere og har igen i foråret tre nye lærere på samme kursus. Indsatserne beskrives i en samlet trivselsplan, som er under udarbejdelse. Her ses den foreøbige procesplan: Arbejde med trivselsplan på Rønbækskolen Jan.-feb Revidering og opdatering af skolens trivselsplan som bl.a. indeholder: Skolens værdigrundlag Aktiviteter og retningslinjer der understøtter god trivsel Anti-mobnings-handleplan og strategier til forebyggelse af mobning Inklusionsplan overblik over tiltag der understøtter inklusion Marts 2016 Trivselsplanen præsenteres på pædagogisk råd, hvor der er plads til input og tilbagemeldinger April juni 2016 Der arbejdes videre med trivselsplan og inklusionsplan, og det endelige arbejde præsenteres for skolens medarbejdere. Planerne præsentes og synliggøres for forældrene. Eleverne og elevrådene inddrages på forskellig vis under og efter processen. 11

12 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,5 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,3-5,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,9 24,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 2,1 14,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,4-2,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 14

15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,6 4,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,0 4,5 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-0,8 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-11,3-1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 16

17 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 3,3 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-12,2-1,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

18 4.1.4 Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Bliver alle elever så dygtige som de kan" Vi har lavet handleplaner på de årgange, hvor vi ikke lever op til folkeskolereformens krav om "at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests". Handleplanerne hjælper os med at fastholde indsatserne i forhold til målet. 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,5 7,9 7,8 Skolen, 2013/14 7,8 8,6 8,1 Skolen, 2012/13 7,4 7,2 7,4 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 7,2 8,2 8,3 7,2 7,8 7,9 Skolen, 2013/14 7,2 8,3 8,6 8,5 7,8 8,3 Skolen, 2012/13 7,1 7,8 8,3 6,1 7,4 7,4 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,8 7,7 Skolen, 2013/14 8,1 7,7 Skolen, 2012/13 7,4 7,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 100% 97% 97% 94% 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 19

20 4.2.4 Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen" 100% af vores elever forlader skolen med karaktereren 02 eller derover. Det er et af de centrale resultatmål, der er opsat for at højne den faglige kvalitet i folkeskolen, så vi er meget tilfredse med at opfylde målet. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i dansk, matematik og bundne prøvefag er stort set lig kommunegennemsnittet. 20

21 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 44% 45% 42% 52% 45% 15 måneder, måneder, % 88% 97% 97% 15 måneder, % 92% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætning)" Vi har 97 %, som er i gang med en ungdomuddannelse efter 15 mdr. - altså indfrier vi i høj grad 95 %- målsætningen. 21

22 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 76% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 56% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 36% 57% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 87% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

23 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 83% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 65% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 44% 11% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,8 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 72% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 59% 33% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 29% 57% 8% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 66% 20% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

26 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 86% 89% 92% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 94% 96% Engelsk Tysk 78% 88% 93% 100% Historie 59% 67% Kristendomskundskab 54% 84% Samfundsfag Matematik 76% 92% 94% 100% Natur/teknik 63% 64% Geografi Biologi Fysik/kemi 83% 83% 90% 100% 100% 100% Idræt 73% 82% Musik 93% 100% Billedkunst 61% 69% Håndværk og design 93% 100% Madkundskab 67% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 27

28 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 79% 77% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 74% 82% 84% 82% 91% 88% 87% 87% 94% 87% 92% 92% 98% 93% 94% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Faglig kvalitet" Kompetencedækningen skal gradvist øges, og i 2016 skal vi ligge på 85 %. Vores dækningsgrad er i 2015 på 86 %. 6.2 Skolens læringsmiljø 28

29 6.2.1 Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,7 3,8 Medarbejdere 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet Ledelse Inklusion 3,7 3,5 3,8 3,6 3,5 3,3 IT og digitalisering 3,3 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole A. Skolen skal grundigt beskrive ét udvalgt samarbejde (fx fra indskoling, mellemtrin og udskoling) under nedenstående overskrifter: Skolekor Et helårlig forløb i samarbejde med Favrskov musikskole. Initiativtager: Musikskolen Målgruppen er klasse. Udgangspunktet er følgende læringsmål for musik: Kompetencemål: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Vidensmål: Eleven har viden om stemmens udtryksmuligheder i rytme og sprog Færdighedsmål: Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven kan synge med god intonation og klang Trivselsmål: At eleverne får gode relationer og oplevelser på tværs af klasser og årgange Andre mål og forventninger: At eleverne får en oplevelse og en musisk dannelse At eleverne får oplevelses af, at fordybe sig i noget, øve grundigt i lang tid for tilsidst at fremføre det for et publikum At komme ud af huset Kort beskrivelse: Forløbets overordnede ramme var, at en musiklærer fra skolen og en sanglærer fra musikskolen skulle samarbejde om et børnekor. Musiklæreren skulle tage sig af korledelse og materialevalg. Sanglæreren skulle undervise i sangteknikker til grupper og solister. 29

30 Skolen skulle betale musikskolen for sanglærerens timer. Forløbet har kørt i et halvt år, men samarbejdet er ikke kommet ordentligt i gang endnu på grund af, at musikskolen ikke har kunnet mønstre en sanglærer til det pågældende tidspunkt. Det har altså været logistiske udfordringer, der har besværliggjort samarbejdet. Det er aftalt, at musikskolen forsøger at finde en sanglærer til sidste halvdel af skoleåret. Til gengæld er der indgået et samarbejde med den lokale folkekirke og dens børne - og ungdomskor. Bortset fra, at der reelt ikke har været et samarbejde med musikskolen endnu, er forventningerne til forløbet foreløbigt blevet indfriet. Koret har flere gange optrådt på skolen og har også været ude af huset til en koncert i Haldum Kirke i samarbejde med kirkekorets korleder samt organisten og præsten. Vi ser desuden relationer på tværs af årgange og klasser til korprøverne. B. Skolen har inden for det seneste år gjort brug af/samarbejdet med følgende om undervisning og aktiviteter: Eksempler: Foreninger Besøg/undervisning af indskolingselever af batmintontræner fra DGI Østjylland. Træneren underviste eleverne to gange og i samarbejde med lærerne planlægges et længere forløb, som lærerne selv skal stå med. Besøg/undervisning på flere årgange af tennisinstruktører. Besøg/undervisning af 6. årgang af cheerleaderinstruktør. Brug af HOGs spinningsfaciliteter. Musikskolen og Billedskolen Samarbejde om kor på mellemtrin, se nærmere beskrivelse under pkt. A Indskoling: 2 dage med instruktør fra Hammel Billedskole i at lave genbrugsjulepynt. 4. årg.: 2 dage med instruktør fra Hinnerup Billedskole i at lave engle. Ungdomsskolen - Deltagelse af pædagoger i vores linjefag Udeliv (valgfag) betyder, at vi kan bruge ungdomsskolens faciliteter, da de er uddannede instruktører indenfor eksempelvis: kajak, klatring mv. Ungdomsuddannelser - 8. årgang: Naturfagstalent i samarbejde med Favrskov Gymnasium - 8. årgang: Besøg/undervisningsforløb på Sundhedseksperimentariet i samarbejde med sundhedsplejerske/ På eget ansvar. - Linjefag (valgfag) naturfag: Besøg på observatorium, besøg fysik Århus UNI: partikelacceleration, Nano - Årh. Uni, besøg af fysikstuderende: Kemishow - Linjefag (valgfag) Medier og teknologi besøg på it-uddannelse (webdesign mv.) Viby Erhvervsliv/ virksomheder - Projektarbejde udskoling: kontakt til diverse personer, organisationer og virksomheder. - Naturfagstema udskoling: Vand besøg på vandværk og rensningsanlæg. - Linjefag (valgfag) Fra jord til bord : besøg Foulum forskningscenter i fødevarer og jordbrug. - Linjefag (valgfag) Medier og teknologi besøg i it-virksomhed Forældre - Besøg i forbindelse med arbejdet med uddannelsesparathed på mange årgange. Biblioteker - det kommunale - Biblioteksvejledning/-orientering Biblioteksraketten for og 8. årg. - Åben vejledning for alle årgange i forbindelse med projektopgave - Gensidig sparing/hjælp kommunalt bibliotek-skolebibliotek i forhold til annoncering af tiltag. Øvrige kulturinstitutioner, fx museer, teatre, orkestre mv. - I efteråret var 9.klasserne fra Rønbækskolen på besøg på kunstmuseet AROS i Århus. Med udgangspunkt i overskriften "Museumsinspektør for dag" havde vi en hel dag på museet, hvor eleverne, ud over at få en fantastisk og inspirerende rundvisning, også selv skulle afprøve deres egne evner til at sammensætte og præsentere en udstilling selv. Projektet gav mulighed for at arbejde med vores danskpensum på en utraditionel måde. Det var en rigtig god oplevelse både for lærere og elever. "Formålet med forløbet var, at projektet skulle supplerer pensum, blandt andet i danskfaget, og give viden om kunst og billedanalyse, således at den tilegnede viden kunne anvendes i undervisningssammenhænge." - Linjefag (valgfag) naturfag: Besøg på Stenomuseum 30

31 - 7. årgang: Film i Sognegården: Fare fare krigsmand i samarbejde med kirken - 7. årgang: Overnatningstur til Dybbøl og Ribe i samarbejde med kirken - Linjefag (valgfag) musik: Koncert på Klostertorv i Festuge med Katedralskolens bigband - Mellemtrin musik: Skolekoncert et musikeventyr i Musikhuset. Kommunens naturvejleder Alle indskolingslærere var på tur med naturvejlederen en hel eftermiddag i uge 32. Fokus: Brug af naturfagsvejleder, tema Spiselige planter. Besøg af naturvejleder på afdelingsmøder på mellemtrin og i udskoling i forhold til at samarbejde omkring forløb. Øvrige kommunale institutioner, fx plejehjem, børnehaver 6. årgang besøger plejehjem. Motionsdag forbi plejehjemmet, der gav æbler. Ældste børn fra børnehaverne i området deltog i skolernes motionsdag. Besøgsdage i foråret, hvor ældste børnehavebørn i vores indskoling. Andre: - 6. årgang: sammen med borgmester en rundvisning på kommunen (Hinnerup) - 9. årgang. Besøg af Uffe Elbeck i forbindelse med projekt: Skab din egen Utopi fokus: Uddannelsesparathed: At have mod og stå ved sig selv. Hvordan gennemføre ideer og involvere sig, når man som ung også tumler med andre problemstillinger i sig selv. - Kursusdag uge 32 for alle skolens naturfagslærere på Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro. C. Desuden spørges til følgende: Har I valgt at inddrage foreningsrepræsentanter i skolebestyrelsen? Nej 31

32 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER klasse læsning Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: AB Opfølgning: 16. januar 2015 Sammenhæng/status: For mange af eleverne har dårlige læseresultater ved seneste nationale test. Mål: Målet er, at vi skal tager udgangspunkt i dét sted, hvor eleven er - og vise eleven det næste trin frem imod målet - den nærmeste udviklingszone. Tiltag: De 3 børn der i slutningen af 2. klasse, ifølge DVO testen, viste tegn på dyslektiske vanskeligheder er tilbudt et langt og omfattende læsekursus målrettet dyslektikere. De modtager 3 gange ugentligt undervisning i skolens ressourcecenter. En enkelt elev har endvidere modtaget kompenserende hjælpemidler. De svage læsere har modtaget en læsemappe hvori der er læsemateriale samt registrerings art. Arbejdet med denne mappe foregår i hjemmet og i tæt dialog med forældrene. Alle elever er omfattet en månedlig læsekontrakt, der løbende bliver fulgt af læreren. Årgangen har udarbejdet og præsenteret en læseskabelon, som skal bruges i hjemmet. Af skabelonen fremgår det, at eleverne dagligt, i hjemmet, skal læse højt, læse selv og få læst højt. I skabelonen er endvidere anvisninger til, hvordan man bearbejder en tekst før, under og efter læsningen Der arbejdes endvidere med læseforståelsesstrategier på årgangen, hvilket er både differentierende og inkluderende. I 3. klasse har der været afholdt et 3 ugers læsekursus på årgangen. Der følges op på de prøver der indgår i skolens læsepolitik. Tegn: De tegn vi ser hos børn, der bliver bedre og hurtigere læsere, er en større læseglæde. De får et mere nuanceret sprog, og deres deltagelse i samtaler øges i takt med, at læseforståelsen øges. Stavningen bliver ligeledes bedre. Evaluering: Den frivillige læsetest tages på hele årgangen. Der tages løbende læsetest på børnene, og de elever der klarer sig dårligere end forventet re-testes efter en målrettet indsats. 32

33 klasse matematik Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: AB Opfølgning: 16. januar 2015 Sammenhæng/status: Andelen af elever, der har gode resultater ligger under 80% Mål: For den gruppe elever der ikke levede op til et tilfredsstillende resultat i den nationale matematiktest i 3. klasse, og som i andre test samt i den daglige undervisning ikke er på det niveau, man kan forvente af en elev i 4. klasse, er der på årgangen fokus på basismatematik. Vi vil, ved at fokusere på de 4 regnearter, positionssystemet samt styrkelse af børnenes tro på sig selv, højne deres faglige niveau i matematik. Tiltag: Efter den nationale test i 3. klasse, som skal betragtes som et øjebliksbillede, blev der hurtigt via andre test fulgt op på de børn på årgangen, hvor testresultatet var overraskende i en negativ retning. Det viste sig her, at resultatet fra den nationale test var misvisende, og at statustallet på 25% på årgangen med et ikke tilfredsstillende resultat er en del lavere. Endvidere er følgende tiltag sat i værk: 2 lektioner om ugen undervises eleverne på kompetencehold En gruppe børn fra har fået tilbudt et 10 ugers matematikkursus af en lektions varighed i skolens ressourcecenter. Ressourcelærer på årgangen gør det muligt at lave holddeling i klasserne Der er afholdt forældremøder hvor aftaler i forhold til matematiktiltag er indgået. Der er for et enkelt barn lavet eneundervisning i skolens ressourcecenter Tegn: Fremfor at være passive i matematikundervisningen vil vi have øje for, at eleverne begynder at vise initiativ, motivation og interesse for faget i den daglige undervisning. Evaluering: Vi har booket den frivillige nationale test til de elever der ikke havde et tilfredsstillende resultat sidst. Derudover følger vi løbende op på resultaterne af de test, vi bruger på skolen( MAT prøverne) 33

34 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Opfølgning på handleplan Dansk 4. årg. Nationale test taget i 2. klasse 2013/14 Status 15/16: 4. årgangs obligatoriske testresultat i dansk/læsning 2. klasse, opnåede ikke et tilfredsstillende resultat og vi lavede i den forbindelse en udviklings og handleplan for årgangen. Dette er en opfølgning. Årgangen består af 3 klasser. Årgangen har 2 dyslektikere, der begge skal på kommunens læsecamp januar Derudover har årgangen 4 elever med fonologiske vanskeligheder, samt 3 elever med andre diagnoser. Årgangen har taget den frivillige nationale læsetest til 4. klasse oktober Resultaterne skal derfor ses i lyset af, at testen er taget ca. ½ år før beregnet. Årgangen ligger over landsgennemsnittet i afkodning, men under landsgennemsnittet i sprogforståelse og tekstforståelse. Vi afventer testresultatet af den obligatoriske læsetest, der skal tages foråret Årgangen har taget læsetesten SL40 maj 2015, og resultatet af denne test var: 78 % af eleverne har en uproblematisk læsning. 22% af eleverne har en mangelfuld afkodning. Vi har taget testbatteriet på 2 af årgangens elever. Resultatet af disse har givet anledning til yderligere samtale med skolens psykolog. Mål: Målet er at undervisningen i læsning tilrettelægges, så alle elever mødes netop der, hvorfra de udvikler sig. Tiltag: Læsevejlederen har i samarbejde med årgangen igangsat et kursus i flydende læsning. Flydende læsning er evnen til at læse sammenhængende tekst hurtigt, automatisk og uanstrengt samt evnen til at læse med ringe grad af bevidst opmærksomhed på afkodningen. Derudover trænes, ved flydende læsning: intonation, syntaks, læsehastighed og forståelse. Der findes flere metoder til at træne flydende læsning og alle metoder tages her i brug. Kurset i flydende læsning foregår på skolen, men vi har udarbejdet et særskilt kursus til de forældre, hvis børn har faglige vanskeligheder, og det er her forventet at forældrene sideløbende træner den flydende læsning hjemme. Tegn: Vi forventer, at elevernes læsehastighed øges med 29% efter et kursus på 12 uger. Derudover forventer vi, at effekten over en længere periode forbedrer alle områder af de generelle læseevner. Evaluering: I kursusforløbet udfyldes løbende evalueringsark og vi tager alle de frivillige nationale læsetest, samt den obligatoriske foråret Opfølgning på handleplan Matematik 5.årgang - Nationale test taget i 3.klasse i 2013/14 Status 15/16: Der er 86 % som ligger middel eller over middel i mat-test4. Testen er ikke direkte sammenlignelig med natioanle tests. Den gruppe af elever, som er særligt udfordrede i matematik, har alle været omkring ressourcecenteret med kompetenceløft i regningsarterne og basismatematik. Ud af denne gruppe er der 3 elever som er ekstra udfordret og her er der også andre omstændigheder, som gør sig gældende. Tiltag: Der er fortsat en gruppe af elever, der er på kompetencehold og rykker sig stille og roligt. Der arbejdes på tværs af mellemtrinet i 2 x 3 ugers med niveaudelte kompetencehold 5.a har i 4.klasse haft udematematik hele året 2 lektioner om ugen. Årgangen arbejde i perioder med holddeling. 34

35 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Tre positive indspark: Mere forståelig Sammenlignet med tidligere er der kommet flere ord på, flere forklaringer og flere detaljer med i kvalitetsrapporten. Det gør den mere forståelig og brugbar. Fokus på trivsel Elevernes trivsel er afgørende for, at de kan lære noget i skolen og udvikle sig. Derfor er det et stort plus, at der arbejdes med omfattende handleplaner, hvor der er bekymringspunkter i forhold til trivslen. Desuden er det godt at se, at forældrene inddrages systematisk og specielt der, hvor der er problemer. Skolen prioriterer sin indsats og holder fokus der, hvor det er nødvendigt. Flere positive resultater Der er stor opbakning til SFO, som stort set kan præstere fuldt hus. 97 procent af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. De nationale mål er 95 procent af en årgang. I beskrivelsen af skolen bliver det lave fravær nævnt. Det er vigtigt at fortsætte denne positive udvikling og sætte ind, hvis elever pludselig er fraværende for ofte. Desuden er det værd at bemærke, at ingen elever præsterer lavere end karakteren 02 ved afgangseksamen i dansk og matematik. To forbedringspunkter: Følge klasserne i stedet Der er for meget status over den nuværende kvalitetsrapport. Bestyrelsen ser hellere, at der er fokus på progression, og hvad der kan gøres fremadrettet. Derfor vil det give mening at følge klasserne og se, hvordan de klarer sig. Det er mere reelt og effektivt. Det vil gøre rapporten mere fremadrettet og aktiv. Så kan skolen nå at sætte ind, hvor der er behov for det i stedet for som nu at reagere på gamle tal og reelt være på bagkant. Rykke på læsning Skolen har flere årgange, hvor vi ikke når måltallet på 80 procent gode læsere. Heldigvis ligger vi ikke langt fra målet, men vi har naturligvis fokus på at nå 80%. Der laves handleplaner og skolens læsevejledere er i gang med at målrette indsatsen i endnu højere grad. 35

36 1

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Rønbækskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Valhøj Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 8 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere