Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner"

Transkript

1 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

2 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/ Das Büro Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: Undervisningsministeriet, Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

3 Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Opfølgning på de nationale resultatmål... 7 Adgang til data... 9 Muligheder for brug af testresultaterne Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

4 Om vejledningen Denne vejledning er målrettet kommunale forvaltningsfolk og skoleledere i arbejdet med at udvikle kvaliteten på skolerne på baggrund af resultater fra de nationale test. Materialet består af en beskrivelse af testenes formål og anvendelse samt en række konkrete cases, der belyser arbejdet med testene og mulighederne for at offentliggøre og udveksle testresultater fra de nationale test. Læs mere om de nationale test og de gældende regler i folkeskoleloven på: 4 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

5 Kort om testene De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene er adaptive og tilpasser sig elevens niveau. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver næste spørgsmål sværere. Svarer eleven forkert, bliver næste spørgsmål lettere. Testene tester kun områder, som er velegnede til at teste med en it-baseret test. Brug testresultaterne hele året rundt De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne gennemfører de obligatoriske nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Skolerne kan også vælge at lade eleven gennemføre frivillige test. Der findes desuden to test i dansk som andetsprog, som udelukkende er frivillige test. De frivillige test kan også tages på klassetrinnet over og under det klassetrin, hvor testen er obligatorisk. For eksempel kan en test, der er obligatorisk på 8. klassetrin, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin. Tabellen viser, i hvilke fag og på hvilken årgang de nationale test gennemføres. Krydserne viser, på hvilken årgang testene er obligatoriske. De lyse felter viser, på hvilken årgang testene kan tages på frivillig basis. Oversigt over de nationale test Fag og klassetrin 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi Biologi Fysik/Kemi x x x Dansk som andetsprog 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

6 Hvad tester de nationale test? Hver test er inddelt i tre profilområder. For eksempel bruges testen i dansk, læsning til at fastslå elevernes faglige niveau inden for profilområderne Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse. Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Fag Profilområder Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Biologi Den levende organisme Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Fysik/kemi Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiver Dansk som andetsprog Sprog og sprogbrug Ordforråd Læseforståelse Opgørelse af testresultater Der gives normbaserede tilbagemeldinger på alle nationale test. Det betyder, at resultater opgøres i forhold til fordelingen af testresultaterne for alle de folkeskoleelever på landsplan, der gennemførte obligatoriske test i Elevernes resultater vises på en skala fra 1 til 100 og fordeles herefter på en femtrinsskala som illustreret herunder. De normbaserede tilbagemeldinger i de nationale test Elevresultat Elevresultat En del over gennemsnittet Over gennemsnittet Gennemsnittet Under gennemsnittet En del under gennemsnittet 6 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

7 Opfølgning på de nationale resultatmål Med folkeskolereformen indføres for første gang nationale mål for elevernes faglige udvikling. Følgende tre ud af i alt fire resultatmål baserer sig på resultater fra de nationale test: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduce res år for år uanset social baggrund. Den normbaserede femtrinsskala (se afsnittet Opgørelse af testresultater ) fastsætter testresultater i forhold til et landsgennemsnit og ikke i forhold til faglige kriterier for, hvornår elever er gode til at læse og regne. For at understøtte skolers og kommuners opfølgning på de nationale resultatmål er der udviklet supplerende kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik. I de kriteriebaserede tilbagemeldinger sammenholdes elevernes resultat med faglige kriterier for, hvad der kendetegner gode læsere, og hvad der kendetegner elever, der er gode til at regne. Den kriteriebaserede skala indeholder seks kategorier, der spænder fra Fremragende præstation til Ikke tilstrækkelig præstation. Skalaen og koblingen til de nationale resultatmål er illustreret herunder: De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test set i forhold til de nationale resultatmål Niveauer Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år Kommunalforvaltning og skoleleder kan med udgangspunkt i de seks kategorier følge kommunens eller skolens faglige progression og afgøre, om de nationale resultatmål indfries eller ej. Som figuren ovenfor viser, vil elever, der for eksempel scorer fremragende på den kriteriebaserede skala høre til gruppen de allerdygtigste elever. På denne måde kan man med udgangspunkt i de kriteriebaserede tilbagemeldinger afgøre, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år, som et af resultatmålene foreskriver. Den kriteriebaserede skala er den samme i alle test i matematik og dansk, læsning. Derfor er det også muligt at sammenligne en elevs, klasses eller årgangs testresultater på forskellige klassetrin og derved følge den faglige progression over tid. 7 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

8 Et eksempel på de kriterier, der skal være opfyldt, hvis en elev skal opnå tilbagemeldingen fremragende præstation i alle tre profilområder i matematik på 3. klassetrin. Niveau Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Fremragende præstation Eleven forventes at kunne gennemføre komplekse beregninger med naturlige tal sikkert og have en talforståelse, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat udvikling inden for profilområdet. Eleven forventes at have særlig stærke færdigheder og stor viden om former, størrelser, mønstre og andre geometriske områder, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. Eleven forventes at have stor færdighed og viden i at bruge matematik i relevante sammenhænge og at have en forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. OBS: Vær opmærksom på, at der med de normbaserede og kriteriebaserede tilbagemeldinger er tale om to forskellige typer resultatvisninger på baggrund af de samme test. De normbaserede resultatvisninger viser elevernes relative dygtighed i forhold til andre elever, mens de kriteriebaserede resultatvisninger angiver, i hvilken grad eleven har nået et bestemt fagligt niveau. Du kan læse mere om de kriteriebaserede visninger af testresultater på 8 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

9 Adgang til data Testresultater er til rådighed for kommuner og skoler på to platforme: Ledelsesinformationssystemet (LIS) Testsystemet Ledelsesinformationssystemet Ledelsesinformationssystemet (LIS) indeholder en samling af data, som giver den enkelte skoleleder og kommune mulighed for at udtrække oplysninger om testresultater både på skoleniveau og kommunalt niveau. I LIS er der adgang til de testresultater, der er nødvendige som led i opfølgningen på de nationale resultatmål. Det betyder, at der er adgang til kriteriebaserede resultater for testene i dansk, læsning og matematik. LIS understøtter muligheden for at inddrage resultaterne fra de nationale test i kommunens evalueringsarbejde, herunder i kvalitetsarbejdet og i arbejdet med opfølgningen på de nationale resultatmål. Oversigt over de testresultater i dansk, læsning og matematik, der er adgang til i LIS på kommunalt niveau og skoleniveau Niveau Forvaltningen Skolelederen Har adgang til andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skole- og kommuneniveau andelen af elever i kommunen på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test andelen af elever i kommunen, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test. andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skoleniveau andelen af elever på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test på skoleniveau andelen af elever, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test på skoleniveau. 9 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

10 Eksempler på resultatvisninger fra LIS Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, kommune 100% 80% 25% 60% 20% 15% 40% 10% 20% 5% 0% 0% 73% 81% 84% 79% 70% 69% 67% 75% 73% 71% 71% 74% 2011/ / / / / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Landsgennemsnit Kommune Andel elever, med gode resultater i dansk, læsning, 6. klasse, for kommunens skoler Kommunegns. Skole A Skole B Skole C 67% 73% 62% Skole D 83% Skole E 79% Skole F 73% Landsgns. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Testsystemet I testsystemet er der adgang til flere testresultater end i LIS. Til forskel fra LIS indeholder testsystemet testresultater for alle test, ligesom der er adgang til både norm- og kriteriebaserede resultatvisninger fra testene i dansk, læsning og matematik. Testresultaterne er tilgængelige i testsystemet dagen efter, at en test er gennemført. 10 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

11 Oversigt over de testresultater, der er adgang til i testsystemet på kommunalt niveau, skoleniveau og lærerniveau Niveau Har adgang til Bemærkninger Forvaltningen Skolelederen Læreren skolernes normbaserede testresultater (fag/klassetrin) kommunens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) skolernes kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) Kommunens kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) antal elever, der har deltaget i hver test på den enkelte skole og i alt i kommunen testresultater for kommunens skoler, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. skolens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) normbaserede testresultater for de enkelte klasser og elever på skolen skolens kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik for de enkelte klasser og elever på skolen antal elever, der har deltaget i testene på skolen testresultater for skolen, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. norm- og kriteriebaserede resultater for hver elev og klasse samt hver elevs testforløb. Kommunalbestyrelsen skal være orienteret om testresultater på skole- og kommuneniveau. Skolebestyrelsen vil kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau, men ikke på individniveau. Oplysningerne er kun tilgængelige for skolebestyrelsen via skolelederen. Elever og forældre vil få oplyst testresultater for eleven og ikke for klassens øvrige elever. Dette sker skriftligt gennem et forældrebrev, som skolen sender ud. Elevernes sociale baggrund Forvaltningen får tal for kommunens skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. De tal er baseret på en analyse af sammenhængen mellem testresultater og forskellige baggrundsfaktorer hos eleverne. Tallene fortæller, hvordan elever med lignende baggrundsforhold på landsplan har klaret testene. Tallene er udarbejdet for at gøre det muligt for skolerne og kommunerne at vurdere skolernes testresultater i forhold til skolernes elevgrundlag. Tallene er, ligesom testresultaterne, fortrolige. 11 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

12 Årsresultater og national præstationsprofil I testsystemet har kommunen også adgang til testresultater for kommunens skoler fra tidligere år årsresultater og tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Årsresultaterne viser, hvordan kommunens skoler klarede de obligatoriske nationale test et givet år. De gør det muligt at sammenligne testresultater over en årrække. Kommunen har adgang til årsresultater for hver enkelt skole og for kommunen samlet set. Skolelederne har adgang til årsresultater for egen skole. Hvert år offentliggøres en national præstationsprofil for de nationale test. Den viser, hvordan eleverne i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Kommunen og skolerne kan bruge landsgennemsnittene i den nationale præstationsprofil til at sammenligne egne testresultater med resultaterne på landsniveau. 12 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

13 Muligheder for brug af testresultaterne Et spørgsmål, som mange forvaltningsfolk og skoleledere støder på i arbejdet med de nationale test, er, hvordan og hvornår testresultaterne kan anvendes. Hvordan kan man for eksempel dokumentere, om en skole eller kommune lever op til de nationale resultatmål, når testresultaterne er fortrolige? Det bærende princip bag fortrolighedsbestemmelserne er, at det ikke må være muligt at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Kommuner og skoleledere må dog gerne udarbejde fortrolige oversigter til internt og professionelt brug, ligesom der er mulighed for at udveksle testresultater samt offentliggøre visse oplysninger om resultaterne på skole- og kommuneniveau. Udveksling af testresultater Det er tilladt at videregive testresultater, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En kommune kan for eksempel ønske eller have brug for at evaluere en læseindsats på alle kommunens skoler. Her er det berettiget, at samtlige involverede skoleledere får adgang til og drøfter resultaterne fra de nationale test. Ligeledes vil skoleledere og lærerne kunne få adgang til relevante testresultater, hvis flere kommuner drøfter fælles indsatser for kvalitetsudvikling på skoleområdet. Testresultater må som udgangspunkt gerne udveksles til internt og professionelt brug fx mellem: Lærere på den enkelte skole på forskellige skoler i kommunen i forskellige kommuner og læse-/matematikvejledere og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Skoleledere på forskellige skoler i kommunen og lærere på forskellige skoler (også i andre kom muner) og skolebestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Forvaltningen i en kommune i en kommune og kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Skolechefer i forskellige kommuner. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Resultaterne må dog kun udveksles, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. Det er en betingelse, at testresultaterne ikke anvendes til en offentlig rangordning eller på anden vis offentliggøres. Det betyder, at testresultaterne ikke må indgå i for eksempel offentlige rapporter, offentligt tilgængelige notater eller informationer på hjemmesider. Om det er berettiget at udveksle testresultaterne, beror på en konkret vurdering af den enkelte situation. Vurderingen kan enten foretages af skolechefen eller skolelederen. OBS: Til forældrene må og skal alene udleveres testresultater for deres barn, som kan trækkes fra testsystemet. Der må ikke udleveres indholdet af testopgaverne, herunder de opgaver der er givet til eleven og elevens besvarelse. Forældre kan også få adgang til testresultater igennem deres arbejde i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan få adgang til testresultater igennem skolelederen. OBS:Reglerne om fortrolighed fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2009). På næste side ses en række eksempler på, hvornår det er sagligt begrundet at udveksle testresultater. 13 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

14 Eksempler for skolelederen Brug af testresultater i klasseteamet Lærerne i et klasseteam arbejder sammen om, hvordan de fagligt bedst kan støtte en elev. I sådan en situation kan det være relevant, at lærerne ser testresultater fra alle de fag, hvor eleven har gennemført test, for i samarbejde at gennemgå og evaluere, hvad elevens udfordringer er, og hvilken indsats der er brug for. Inspiration til klasseteamet: Samarbejd om at løse elevers faglige udfordringer. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i klasseteamet, også selvom eleven ikke er fagligt udfordret. Brug af testresultater i lærersamarbejde på årgangen To matematiklærere på 6. årgang samarbejder på tværs af klasserne om at afprøve forskellige undervisningsmetoder i matematik og søger i fællesskab at vurdere metodernes anvendelighed. Her kan det være relevant, at lærerne ser testresultaterne i matematik for hinandens klasser, men ikke i andre fag. Inspiration til lærerteamet: Indgå fagligt samarbejde på tværs af årgangen. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i lærersamarbejdet på årgangen. Brug af testresultaterne i den pædagogiske ledelse 4. årgangs testresultater i dansk, læsning tages op på et pædagogisk ledelsesmøde. På mødet deltager skolens pædagogiske leder, afdelingslederen, læsevejlederen og årgangsteamet. Fokus på mødet er 4. årgangs udvikling i læsning fra 2. til 4. klasse, hvor bl.a. resultaterne fra de nationale test drøftes. I fællesskab lægges en plan for det videre arbejde med læsning for årgangen. Det vil i dette tilfælde være relevant, at den pædagogiske leder, læsevejlederen, afdelingslederen og årgangstemaet udveksler testresultaterne for 2. og 4. årgang. Inspiration til den pædagogiske leder: Hold møder, hvor ledelse, læsevejleder og årgangsteam mødes om testresultatet. Det giver god mulighed for dialog om klassens og den enkelte elevs faglige udvikling. Husk, at man gerne må udveksle testresultater i team og mellem skoleledelse og lærere, når det har et pædagogisk og fagligt formål. Brug af testresultater i skolebestyrelsen Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven blandt andet arbejde med at højne det faglige niveau på den enkelte skole. I den forbindelse er skolelederen forpligtet til at orientere skolebestyrelsen om skolens testresultater på skole- og årgangsniveau. Dette kan for eksempel være relevant, når skolelederen skal beskrive, hvorvidt skolen lever op til de nationale målsætninger inden for fagene dansk, læsning og matematik. Inspiration til skolelederen: Giv skolebestyrelsen besked om testresultaterne på både skole- og klasseniveau. Giv skolebestyrelsen et tydeligt billede af, om skolen lever op til de nationale målsætninger. 14 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

15 Eksempler for forvaltningen Brug af testresultater i læsenetværk Den kommunale læsekonsulent holder møder i læsenetværket, hvor kommunens udvikling på læseområdet følges, og læseindsatsen tilrettelægges. I møderne deltager læsevejledere fra kommunens skoler. Her kan det være relevant, at testresultaterne i dansk, læsning på skoleniveau og eventuelt på klasseniveau bruges som et værktøj til at følge udviklingen og til at vurdere, hvilke indsatser der virker. Endvidere kan man på den baggrund vurdere behov for fremtidige indsatser. Derimod vil det som udgangspunkt ikke være berettiget at videregive testresultaterne i for eksempel matematik i denne sammenhæng. Inspiration til den kommunale konsulent: Brug testresultaterne fra det pågældende fag som værktøj. Inkluder testresultater på skoleniveau og eventuelt også klasseniveau. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at bruge testresultater fra andre fag i denne sammenhæng. Brug af test i skoleledergruppen Skolechefen og skoleledergruppen samarbejder om at tilrettelægge indsatser for at fremme udviklingen i elevernes faglige niveau i matematik i kommunen. Skolechefen har observeret, at der på kommunalt niveau er bedre resultater i matematiktesten for 3. klasse end i matematiktesten for 6. klasse. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau i de to matematiktest kan her være relevante at inddrage som et værktøj i skolechefens og skoleledergruppens samarbejde om at højne elevernes faglige niveau i matematik i kommunen som helhed. Andre testresultater vil derimod ikke kunne inddrages. Inspiration til skolechefen: Brug testresultaterne som værktøj til at udpege indsatsområder for kommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at inddrage testresultater fra andre fag. Brug af test i kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen skal diskutere kommunens skolers faglige udvikling. Resultaterne fra de nationale test indgår som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens medlemmer har en dialog om denne del af kvalitetsrapporten, men dette foregår på et lukket møde for at sikre, at fortrolighedsbestemmelserne ikke overskrides. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsesmøder skal afholdes lukket, når emnet er folkeskolernes kvalitet så længe testresultater ikke indgår. I en fremlæggelse til kommunalbestyrelsen kan det for eksempel være relevant: at fremhæve kommunens resultater sammenlignet med landsgennemsnittet at diskutere særlige forhold på skolerne, der kan have en betydning for resultaterne at undersøge andelen af elever, der har deltaget i de nationale test at dykke ned i tal for skolerne, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund at afgøre, hvorvidt kommunen lever op til de nationale resultatmål eller ej. 15 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

16 Brug af testresultaterne til at udforme lokale målsætninger Undervisningsministeriets læringskonsulenter og kommunen samarbejder om at formulere lokale mål og tilrettelægge indsatser på baggrund af kvalitetsrapporten. Det vurderes, at der er for stor variation imellem skolernes testresultater i dansk, læsning nogle skoler lever op til målsætningen om, at mindst 80 procent af deres elever er gode til at læse, mens andre er langt fra at indfri den. For at uddybe forståelsen af testresultaterne gennemfører skolekonsulenten i kommunen fokusgruppeinterview med dansklærere, læsevejledere og skoleledere. Erfaringerne fra fokusgruppeinterviewene bliver behandlet sammen med læringskonsulenterne. Med hjælp fra læringskonsulenterne udformes lokale mål og indsatser på kommune-, skole- og lærerniveau, for at sikre den fremadrettede faglige progression. Inspiration til kommunen Brug læringskonsulenterne som sparringspartnere, når der skal udvikles lokale målsætninger som opfølgning på testresultaterne For at undgå rangordning af skoler og kommuner på baggrund af testresultater må kommunen ikke offentliggøre, hvorvidt en skole lever op til lokale målsætninger, der er direkte knyttet til resultater fra de nationale test. Læs om kommunernes kvalitetsarbejde og udarbejdelse af kvalitetsrapporter i KL s vejledning. 16 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

17 Offentliggørelse af testresultater Selvom testresultaterne er fortrolige, kan det offentliggøres, om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale resultatmål eller ej. Det er dog i alle tilfælde vigtigt ikke at offentliggøre resultater, som kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. Det er også muligt at offentliggøre, om kommunens eller enkelte skolers testresultater er blevet bedre eller dårlige sammenlignet med resultater fra tidligere skoleår. I den forbindelse er det vigtigt, at specifikke testresultater fra enkelte skoleår ikke kan udledes. Grundlæggende kan der offentliggøres to typer oplysninger om testresultater for eksempel i kvalitetsrapporten: 1. Oplysninger om, hvorvidt kommunen eller enkelte skoler indfrier resultatmålene eller ej. 2. Oplysninger om udviklingen i en skoles eller kommunes testresultater, i forhold til samme skole eller kommunes resultat tidligere år. Tre nationale resultatmål, der er bundet op på de nationale test 1,1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund. Skolen eller kommunen kan altså, for at belyse om den lever op til resultatmål 1.1, offentliggøre udsagn om, hvorvidt andelen af elever med gode resultater ligger over eller under de 80 procent. Man kan for eksempel skrive: mindst 80 procent af eleverne på skole A/i kommunen er gode til at læse i de nationale test eller under 80 procent af eleverne på skole B/i kommunen er gode til at læse i de nationale test. Derudover kan kommunen eller skolen i forhold til resultatmål 1.2 og 2 offentliggøre udsagn som andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er steget inden for de seneste tre år eller andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik er steget, og vi har således ikke opnået den reduktion, som er målet. Med resultatmålene sættes der fokus på den faglige progression og herunder muligheden for at sammenligne testresultater for forskellige klassetrin (for eksempel 4. og 6. klassetrin ). I den forbindelse kan der være grund til at offentliggøre oplysninger, der beskriver, ikke bare om der har været fremgang eller tilbagegang, men også hvor stor den i så fald har været. Sådanne udsagn kan offentliggøres på såvel skolesom kommuneniveau, idet de alene angiver udviklingen fra tidligere år og ikke siger noget om niveauet på en skole eller i en kommune. En kommune, som har oplevet en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever, kan eksempelvis skrive: Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af elever med en fremragende præstation steget med 3 procentpoint. I tilfælde af, at kommunen offentliggør tal for udviklingen er det afgørende, at testresultater for et eller flere år ikke kan udledes heraf. I mange kommuner suppleres de nationale resultatmål med lokale målsætninger. Hvis kommuner og skoler arbejder med lokale målsætninger, skal det sikres, at fortrolighedsbestemmelserne overholdes. OBS: Testresultaterne er fortrolige, og der må ikke kunne foretages en rangordning af skoler eller kommuner. Men der vil kunne ske en gruppering af, hvilke skoler og kommuner der har nået resultatmålene, og hvilke der ikke har. På næste side ses eksempler på, hvordan man kan offentliggøre testresultater i forhold til de nationale resultatmål. 17 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

18 Eksempler for forvaltningen og skolelederne Udsagn om kommunens/skolens udvikling I I evalueringen af testresultaterne kigger skolechefen på læseresultaterne og ser, at andelen af de allerdygtigste læsere på 4. klassetrin er steget med 3 procentpoint i forhold til sidste år. Kommunen vælger at bruge udsagnet i den offentlige version af kvalitetsrapporten til at beskrive udviklingen fra tidligere år. Dette er ikke et brud på reglerne om fortrolighed, da udsagnet ikke siger noget om niveauet på skolen eller i kommunen. På den måde kan oplysningen ikke bruges til at rangordne skolerne, hverken i pågældende kommune eller på landsplan. Inspiration til skolechefen: Evaluer testresultaterne i forhold til skolens udvikling fra tidligere år. Beskriv dette i den offentlige version af kvalitetsrapporten. Udsagn, som relaterer sig til opfyldelse af resultatmålene Ved endt skoleår kan kommunalbestyrelsen konkludere, at de har nået to ud af tre af de nationale resultatmål. De beslutter at offentliggøre dette, så borgerne i kommunen kan se, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene. I den årlige kvalitetsrapport skriver kommunen derfor: mindst 80 procent af eleverne i kommunen er gode til at læse i de nationale test (resultatmål 1,1), andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik er steget inden for de seneste tre år (resultatmål 1,2) og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund er steget, og vi har således ikke opnået en reduktion, som måltallene foreskriver (resultatmål 2). Inspiration til kommunalbestyrelsen: Evaluer testresultaterne i forhold til de nationale resultatmål. Beskriv, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene uden at angive præcise procentdele. Inkluder udsagnene i den offentlige version af kvalitetsrapporten. 18 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

19 Tolkning af resultater Resultaterne fra de nationale test kan både bruges til at lokalisere udfordringer og positive resultater på skolerne. Sammenligner kommunen resultater over flere år, kan de bruges til at vise, om kommunen arbejder hen imod de nationale resultatmål. Resultaterne kan endvidere bruges som en dokumentation af det faglige niveau. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at testene hverken kan eller skal måle alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Evner inden for selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Aktuel status Testene kan vise status på nogle konkrete områder, som det er vigtigt for forvaltning og kommunale politikere at vide noget om, ligesom de kan være et vigtigt redskab for den enkelte lærer i arbejdet med at tilrettelægge en målrettet undervisning. Men de kan ikke fortælle, hvad årsagen til eventuelle problemer er, og endnu mindre, hvad der er den rigtige løsning. Det beror på fortolkningen af resultaterne, viden om eleverne og skolerne og andre evalueringsresultater. Resultaterne fra år til år Den faglige udvikling kan følges ved at se på testresultater fra de obligatoriske test på en årgang år efter år, for eksempel 6. klassernes resultater i dansk, læsning. Det er dog vigtigt at huske, at der i små grupper én skole eller en lille kommune kan være variation, blandt andet fordi elevgrundlaget ændrer sig fra år til år. Kommunen kan bestemme, hvordan skolerne skal bruge de frivillige nationale test. Hvis kommunen benytter sig af den mulighed, kan en elevgruppes faglige fremskridt følges tættere inden for de områder, som testes. Kommunen kan få resultaterne fra de frivillige test fra skolelederen. Spørgsmål til tolkning af kommunens samlede resultater Ser vi nogle mønstre i resultaterne for kommunen og skolerne? Er der noget, der springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særligt godt eller dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser mellem skolerne? Hvordan er resultaterne set i forhold til landsgennemsnittet? Hvordan ser tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund, ud? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere kortlægning? Har vi nogen anden type information, som nuancerer resultaterne fra de nationale test? Hvad kan vi gøre for at forbedre resultater, som vi ikke er tilfredse med? Opfølgning på overraskende resultater Tjek rammerne for testen, for eksempel om der har været særlige tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af testen, og hvor mange elever der har været med til testen. Undersøg, hvilke klasser der har deltaget i testen, og om der for eksempel har været en specialklasserække. Undersøg, om det er et tilbagevendende resultat over flere år, eller om det er særligt for det pågældende år. Spørg andre, der kan vide noget om årsagerne til det særlige resultat, for eksempel skolelederen. Sammenlign med andre data eller andre oplysninger, som kommunen har, for eksempel prøver eller evalueringer, og se, om de kan nuancere det billede, testresultatet tegner. Det kan også være en god idé at se på, om der er særlige forhold i elevernes baggrund. Her kan det også være relevant at se på tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. 19 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

20 20 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Brugervejledning - kommuner

Brugervejledning - kommuner Brugervejledning - kommuner Testsystemet De nationale test UNI Login Teststatus Testresultater Version: 1 (april 2012) 2 UNI C, 26. april 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 OM DENNE VEJLEDNING... 4 1.2 DE NATIONALE

Læs mere