KVALITETSRAPPORT Hadsten Skole Favrskov Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 9 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 20 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 27 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Dansk, læsning 2.årgang Hadsten Skole IT og digitalisering, Hadsten Skole 31 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 34 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. 3

4 Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hadsten Skole åbnede i Den erstattede Vinterslev Skole, Hadsten Realskole og skolerne i Vissing og Galten, og blev bygget som en "Midtjyllands-plan" skole - dvs. en skole i et plan med 2 gennemgående hovedgange, hvoraf sidegange (fløje) går ud. Alle sidegange har bogstaver fra A - L. Den gode placering gør, at skolen vedvarende oplever forandringer og forbedringer af både "indhold" og "udseende", ikke kun løbende renovering men også udvidelse af skolens 10. klassestilbud, start af specialklasser (for 4 år siden), placering af daginstitution og snart udbygning af halkapacitet. Hadsten Skole er en middelstor skole, centralt placeret - tæt på togstation, Favrskov Gymnasium og Favrskov Håndværkerskole, og den har løbende gennemgået renovering af bl.a. facader, faglokaler, ventilation, lofter, P-plads og gårde. Skolen har ca. 630 elever og er 2 spors årgang og 3-4 spors årgang. Elevgrundlaget er godt og blandet, hvilket giver gode muligheder for at have kvalificeret fokus på både trivsel og faglige resultater. En del elever kommer til skolen med bus. Hadsten Skole er overbygningsskole for Bavnehøjskolen og Lilleåskolen i Laurbjerg, og de 3 skoler samarbejder om klassedannelsen på 7. årgang, og man sørger for, at eleverne lærer hinanden at kende - bla. gennem besøg på alle 3 skoler, og der inviteres til 2 informationsmøder for forældre og elever inden start. Skolen har 3 specialklasser med elever, som har diagnoser indenfor autismespektret, de 3 klasser har egen indgang, og er tæt placeret på almen klasserne med jævnaldrede elever. Hadsten Skole er en af Favrskov Kommunes 2 skoler, der tilbyder 10.klasse, samt tilbyder som den eneste EUD-10 i et tæt samarbejde med Håndværkerskolen. Udover undervisningslokaler m.m. rummer Hadsten Skole endvidere Hadstens lokalhistoriske arkiv - Egnsarkivet - placeret i kælderen under E-fløjen, og mange eksterne brugere herunder Favrskov Musikskole har en væsentlig del af deres undervisning i skolens lokaler. I marts 2016 åbner daginstitutionen Børnehuset Ellemose i skolens K-fløj, hermed øges mulighederne for et endnu større samarbejde om overgangen mellem daginstitution og skole. Førskolen - dvs. kommende børnehaveklassebørn starter 1/3 i SFO-regi og får basislokaler i daginstitutionsfløjen, med personale fra både daginstitution og SFO. 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende er Hadsten Skoles resultater meget tilfredsstillende. Både i de nationale test samt i afgangsprøverne præsteres gode resultater, der ligger over både det kommunale og nationale gennemsnit. Eleverne trives - dog gennemsnitligt og her vil vi gerne forbedre resultaterne og har derfor fokus på netop dette. Der er altid plads til forbedringer - den nationale læsetest på 2.årgang er ikke helt tilfredsstillende, og skolens indsats på IT området bør forbedres og rettes til - dette er vi også igang med. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Vi har generelt forbedret resultaterne i dansk og matematik i skoleåret 2014/15 i forhold til skoleåret 2013/14. Vi glæder os især over den positive udvikling i 4. klasse læsning, samt 6. klasse matematik. 4. klasse læsning: Andelen af gode læsere er steget 5,5 procentpoint, hvor kommunen samlet på samme klassetrin er gået tilbage 5,1 procentpoint, og andelen af de allerdygtigste er steget 10 procentpoint 6. klasse matematik: Andelen af elever med gode resultater i matematik er steget 10,1 procentpoint i forhold til kommunen, der er steget 8,9 procentpoint, og meget tilfredsstillende er andelen af de allerdygtigste elever til matematik steget hele 33,8 procentpoint. 2. klasse læsning er andelen af elever, som er gode læsere, under 80 % - men dog meget tæt på 80 % (nemlig 78 %) og over landsresultatet. Det er kun her, at andelen af de allerdygtigste elever ikke er steget. Vi har udarbejdet handlingsplan på baggrund af resultaterne for 2. klasse læsning. Status på arbejdet med sidste års handlingsplaner - se iøvrigt andet sted i rapporten: Vi lavede 2 handlingsplaner sidste år - Matematik 3. klasse og dansk/læsning 4. klasse. Det at "score" lavere end forventet, har sat flere indsatser og mange tanker om forbedringer igang - sammenfattende mener vi, at der på de pågældende klassetrin stadig er elever, som har vanskeligheder, og som stadig vil score lavere trods fokus, men at fokus skaber generelle forbedringer. 7

8 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Årets prøveresultater i 2015 er meget tilfredsstillende. Karaktergennemsnittet er steget fra 7,8 i 2014 til 8,0 i også dette år over både det kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet. Især i matematik kan vi glæde os over et gennemsnit på 8,6 (kommune- 8,1 og landsgennemsnit 7,1) Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik var 98,7 % - svarende til 1 elev, som IKKE fik 02, og igen over både kommune- og landsgennemsnittet. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Hadsten Skoles elever ligger generelt over kommunens andel, hvilket må være meget tilfredsstillende - der er dog stadig en "bid" vej til 95 % målsætningen, men generelt oplever vi eleverne målrettede, og hvis de ikke er, får de fin støtte fra UU. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Skolens overordnede resultater af elevtrivselsmålingen Trivselsmålingen viser, at vi følger kommunens resultater pænt, dog med lidt lavere tilfredshed i klasse i forhold til tilfredshed med egen klasse, hvor vi har flere elever, som svarer ja lidt (37 %) og færre ja meget (60 %) i forhold til kommunen. Trivslen på klasse viser også mange næsten ens svar-indikatorer som kommunen, der, hvor vi scorer lavest er, under temaet støtte og inspiration. Generelt er vores elever utilfredse med skolens toiletter. Vi har ofte hørt klager vedr. rengøringen af toiletterne, og vi håber nu på forbedringer, idet der er skiftet rengørings-firma. Vi hæfter os ved, at eleverne i indskolingen - i 2. klasse synes 22 %, at de bliver drillet, så de bliver kede af det - Mange synes, at det er svært at høre lærerne i timerne Vi hæfter os ved, at eleverne på mellemtrinnet - generelt er glade for at gå i skole - udtrykker at lærerne ikke kommer til tiden Vi hæfter os ved, at eleverne i overbygningen giver udtryk for - at undervisningen gerne må være mere spændende - at de ønsker mere medbestemmelse Arbejdet med resultaterne af den obligatoriske trivselsmåling Afdelingslederne i hver afdeling: Indskoling, mellemtrin og overbygning gennemgik resultaterne med årgangene i starten af skoleåret 2015/16. På pædagogisk rådsmøde d. 8. oktober 2015 udarbejdede alle teams en handleplan for arbejdet med trivsel - alle udfyldte EMU's skabelon med overskrifterne: - Det viste målingen - Det er positivt/det kan/skal vi forbedre - Opgave/tiltag, ønsket mål, start/slut og ansvarlig Alle årgange og deres arbejde samt handleplaner vil blive fulgt op af ledelsen efter næste trivselsmåling - dvs. inden udgangen af skoleåret 2015/16. 8

9 3.5 Kommunale mål og indsatsområder Undersøgelsen af ledelse, inklusion og IT og digitalisering viser, at vi især på ledelsesområdet indfrier medarbejdernes forventninger tilfredsstillende. Arbejdet med den Åbne Skole virker naturligt og givende for elevernes læring, men især samarbejdet med erhvervslivet ser vi frem til at udbygge. 9

10 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,9 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 4,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1 5,5 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 10,1 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 11,0 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,5 7,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0, klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,0 33,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,1 4,4 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,7 2,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 14

15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,2 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,0-1,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.1.4 Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Bliver alle elever så dygtige som de kan" Hadsten Skole viser på mange områder fremskridt i forhold til at gøre eleverne så dygtige, som de kan. Andelen af elever med gode resultater i de nationale test er forbedret i sammenligning med 2012/13, hvor det både var i læsning 4. klasse og i matematik 3. klasse, hvor skolen lå under 80 %. I 2014/15 er det kun på 1 område, vi ligger under 80 % - nemlig i læsning 2. klasse. 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,8 8,6 8,0 Skolen, 2013/14 7,8 7,5 7,8 Skolen, 2012/13 6,8 7,0 7,1 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,9 8,6 8,8 8,4 7,7 8,4 Skolen, 2013/14 7,1 9,0 7,5 7,4 7,4 8,5 Skolen, 2012/13 5,9 8,0 6,7 7,5 6,4 8,0 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 8,0 7,1* Skolen, 2013/14 7,8 6,9* Skolen, 2012/13 7,1 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 97% 98% 100% 90% 97% 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 6,3 7,5 6,0 9,8 Skolen, 2013/14 6,5 7,7 6,9 6,8 Skolen, 2012/13 6,1 7,0 6,1 6,4 Kommunen 2014/15 6,0 7,0 6,3 7,3 Kilde: Kommunens egen indberetning Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen" Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen og Hadsten Skole, er meget tilfredsstillende. Trods gode resultater i 2014 med et samlet karaktergennemsnit på 7,8 opnåede eleverne i 2015 et samlet karaktergennemsnit på 8,0. 18

19 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 44% 42% 43% 45% 54% 15 måneder, måneder, måneder, % 87% 91% 88% 89% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 19

20 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 60% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 39% 54% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 41% 49% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 71% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 20

21 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 21% 74% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 33% 62% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 39% 10% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,1 3,3 Ro og orden 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 60% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 59% 30% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 52% 5% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 64% 19% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 94% 96% 96% Kommunen, 2014/15 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 88% 100% 96% 100% Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab 56% 54% 59% 100% 93% 100% 100% 91% Samfundsfag Matematik 76% 94% 100% 100% Natur/teknik 64% 83% Geografi 73% 83% Biologi Fysik/kemi Idræt Musik 80% 83% 82% 100% 100% 100% 100% 93% Billedkunst 53% 69% Håndværk og design Madkundskab 83% 93% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 77% 82% 82% 83% 88% 94% 94% 98% 5. Klasse 6. Klasse 89% 87% 87% 97% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 90% 92% 97% 93% 99% 95% 10. Klasse 90% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Faglig kvalitet" Vi har i flere år fået tilladelse til at undervise i Medborgerskab i overbygningen(samfundsfag, kristendom og historie) og har derfor haft fokus på, at lærerne der, har de rette faglige kompetencer - derfor den høje kompetencedækning i fx. historie (skolen 91% - kommunen 57%) Vi har som skole i flere år haft stor fokus på, at lærerne underviser i de fag, de er kvalificeret og uddannet til at undervise i, det tager vi også hensyn til i ansættelser af nye medarbejdere. 26

27 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,5 3,8 Medarbejdere 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,3 3,5 Ledelse 3,5 3,6 Inklusion 3,0 3,5 IT og digitalisering 3,1 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Skolelederens evt. bemærkninger til skolens læringsmiljø: ledelse, inklusion og it og digitalisering Samlet er resultaterne (opdelt i temaer) tilfredsstillende. Medarbejderne scorer samlet temaet ledelse højest og højere (3,6) end ledelsen selv (3,5), hvilket er meget tilfredsstillende. Højeste scorer får "Sikring af høj kvalitet i undervisningen (medarbejderne: 3,7) og "fastsættelse af mål og forventninger" (medarbejderne: 3,7) og lavest scorer "ledelse af lærernes læring og udvikling" (medarbejderne 3,3) - sidstnævnte arbejder vi allerede på i forbindelse med ledelsens kursusforløb "Læringsledelse" og en ny strategiplan. Hvis man også ser på lederevalueringerne, stemmer det generelt fint overens med resultaterne der. Medarbejderne scorer inklusion lavere (3,0) end ledelsen (3,5) og lavest generelt. Forklaringen på den lavere score kan sandsynligvis findes i, at skolen i 2015 har reduceret kraftigt i faglig og social støtte til eleverne pga. en presset økonomi, det kan både elever og medarbejdere mærke i det daglige. It og digitalisering scorer 3,1 hos medarbejderne og 3,5 hos ledelsen. Her vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt at udfærdige en handleplan, da vi i det daglige oplever en god vilje og gode kompetencer men også både frustrationer og usikkerhed. Hadsten Skole mangler computere, lærerne anvender ikke Meebook, og vi bør arbejde mere målrettet med området. 27

28 6.2.4 Den åbne skole Titel: SFO Basket Hvem: Samarbejdspartner HSK basketball og BørneBasketFonden Målgruppe: klasse i SFO hver mandag kl Kompetencemål fra idrætsfaget: Eleven kan: deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege beskrive reaktioner på fysisk aktivitet Læringsmål - at eleverne kan: aflevere og modtage en basketball har grundlæggende viden om kaste- og gribe teknik kan spille med og respektere få regler i basketball kan enkle fagudtryk i basketball Andre mål og forventninger/visionener for SFO-basket projektet fra HSK og BørnebasketFonden Skabe et bevægelsestilbud af høj kvalitet, der er tilgængeligt for alle børn på 6-10 år uanset køn, social baggrund eller etnicitet. Flytte den organiserede idræt tættere på børnene v. at give børnene et gratis ugentligt bevægelsestilbud i SFOtiden og dermed introducere dem til den organiserede idræt og foreningsliv. Bruge SFO-basket til at aktivere og organisere udsatte børn og andre, som i dag har begrænsede muligheder for at deltage i de organiserede idrætstilbud. At sætte fokus på gode kost- og bevægelsesvaner hos børn Fra SFO/Skolen At eleverne oplever succes gennem at øve sig i noget At eleverne får mere bevægelse ind i hverdagen At det er attraktivt at gå i SFO Trivselsmål: Vi ved at fysisk aktivitet har en positiv effekt på børns adfærd og kognitive præstationer: Basket er en mulighed for fere forskellige børn, da børnene ofte starter med samme udgangspunkt. Succes er ikke kun mulig gennem hurtighed, børnene der lærer teknikken i "at score" kan få stor succes. Forløbet: Der blev afholdt en møderække inden sommerferien 2015, hvor rammer og udførelse blev aftalt. Vi arbejder med forløb af minimum 6-8 ugers varighed pr. årgang. HSK basket stiller med 1 instruktør, der samarbejder med personalet fra SFO i de konkrete forløb. HSK står for indholdet, SFO personalet bakker op om det relationelle. Rollefordeling og økonomi: HSK er ansvarlig for økonomien i projektet og tager sig af alle udgifter (løn til instruktører, udstyr m.m.) Hadsten Skoles SFO betaler 200,- pr. time - dvs. ialt 800,- om måneden. HSK stiller i samarbejde med SFO Basket en kvalificeret træner til rådighed. Hadsten Skoles SFO koordinerer adgang til hallen/gymnastiksal Hadsten Skoles SFO har ansvaret for kontakten til forældrene og definerer hvordan timelding, afhentning og aflevering foregår. Evaluering: Projektet vil blive evalueret, når det stopper, dette er den foreløbige evaluering: Fra et børneperspektiv (2. klasse): "Det bedste er, at vi leger lege og kaster bolde i kurve. Jeg er blevet go " "Det sjove er, at man er sammen med sine venner og leger godt sammen med dem. Jeg har lært at drible og skyde i 28

29 kurv og samarbejde" "Det er sjovt, og man lærer rigtig meget sammen med sine venner. Vi skal tage bolden rundt om nakken og det er også rigtig sjovt" Fra et trænerperspektiv (evaluering fra baskettræner): " Det er gået super fint, der skal en del pædagogisk styring til, men alt i alt sjovt og spændende" "Det går bedst sidst i forløbet, hvor alle børnene kender mig, mine overordnede regler og er blevet fortrolige med de fleste boldlege" " Jeg tænker først og fremmest, at det skal være sjovt fremfor, om man kan huske engelske ord fra basket og regler, men vi kommer omkring skud-teknik, driblinger, beskytte bolden og holdsamarbejde" Fra et medarbejderperspektiv (evaluering fra SFO-personale) "Vi har set andre børn blomstre end fodbolddrengene. En lidt stille pige blev hurtigt rigtig god til at score, og det gav hende ny status. Det betød også, at nogen af de sædvanligt-dygtige skulle se sig i en ny rolle - svært men lærerigt" "Det var vigtigt med information til forældrene, så basket fik værdi og blev til en "skal ting" på den gode måde". 2. Skolen har gjort brug af/samarbejdet med flg. indenfor det seneste år: Foreninger Musikskolen Ungdomsskolen Ungdomsuddannelser Forældre Museer (bla. Aros) 3. Skolen har ikke valgt at inddrage repræsentanter fra det lokale erhvervsliv m.m. i skolebestyrelsen, da vi samarbejder med flere. 29

30 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Dansk, læsning 2.årgang Hadsten Skole Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: SL Opfølgning: 15. januar 2016 Sammenhæng/status: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning, 2. klassetrin i skoleåret 14/15 er 78 % og dvs. lidt under 80 % men dog over landsgennemsnittet på 76 %. Umiddelbart klarer klassetrinnet bedst: Tekstforståelse (8% fremragende, 32% rigtig god, 38 % god og 22 % jævn - og ingen mangelfuld eller ikke tilstrækkelig) og dårligst: Afkodning (Ingen fremragende, Ingen rigtig god, 68 % god, 30 % jævn og 3 % mangelfuld) Mål: At andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning, 3. klassetrin stiger - dvs. at de elever, som var 2. klasse i skoleåret 14/15, og 3. klasse i skoleåret 15/16 i den nationale prøvetest viser forbedringer og i den nationale test i 2016/17 i 4. klasse ligger over 80 % med gode resultater. Tiltag: Der afholdes møde ultimo februar, hvor ledelsen, læsevejleder og 3. klasses dansklærere deltager. Til mødet drøftes en nærmere analyse af resultaterne og de tiltag der skal til for at opnå målene. Tiltagene vil især omhandle afkodning. Tegn: At den nationale prøvetest viser forbedringer. Evaluering: Den årlige FUK (Fagudviklingskonference) på årgangen i maj vil lægge særlig vægt på de aftalte tiltag og klassernes resultater. 30

31 7.2 IT og digitalisering, Hadsten Skole Status: Aktiv Ansvarlig: Susanne Laursen Opfølgning: 1. januar 2016 Sammenhæng/status: Læringsmiljøvurderingen viser, at Hadsten Skoles lærere vurderer temaet IT og digitalisering mellem 2,6 og 3,5, hvilket understøtter et behov for fokus og udvikling på området. Lavest scorer resultat for "Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering", og her er det tydeligt, at skolens udstyr begynder at "halte" - især fordi der er et stigende behov for, at alle elever har computere, hvilket skolens ressourcer pt. ikke kan imødekomme. "Fælles forståelse af arbejdet med digital læring" viser også, at her er tegn på behov for forbedringer - "Jeg har kendskab til målsætninger for, hvordan digitale læremidler kan understøtte elevernes læring" scorer 2,7 og viser at hele 15 % svarer "SLET IKKE" til udsagnet. Vi har over længere tid forsøgt at inddrage Meebook, bl.a. har skolens PIT'er afholdt småkurser, men kun de færreste lærere er gået i gang. Dette er bekymrende, når Brugerportalsinitiativet bl.a. indebærer, at alle kommuner skal anskaffe to overordnede digitale løsninger til skolerne : en samarbejdsplatform og en læringsplatform - og at man i Favrskov Kommune peger på Meebook. Mål: At skolen får mulighed for at anskaffe flere computere - gerne 1:1 til skolens mellemtrin - dvs. ca. 160 computere. At lærerne/pædagogerne anvender Meebook, og kan se det som en kvalificeret læringsplatform, der både giver muligheder for, at elever og lærere/pædagoger kan se, planlægge, gemme og dele læringsforløb samt sikre gennemsigtighed, evaluering og information om standpunkter/status. Tiltag: Det undersøges om Hadsten Skole evt. kan lease computere. Ledelsen drøfter på møder med skolens PLC, hvordan vi kommer videre - både med skolens udstyr og Meebook. (start december 2015) Ledelsen har et eller flere møder med Favrskov Kommunes IT-konsulent, så ledelsen "klædes på" får sparring og relevant viden. En lærer i indskolingen, som kender Meebook og har brugt det, men som finder det kompliceret, får sparring af og deler viden med IT-konsulent John Klesner, som kommer og deltager i nogle undervisningstimer. En udvalgt gruppe lærere - 2 fra hver af skolens afdelinger deltager i et møde (ultimo januar) med IT-konsulenten, som vil fortælle lærerne, hvorfor Meebook skal anvendes, og hvordan Meebook kan anvendes til at understøtte lærernes forberedelse m.m. Meebook-konsulent kommer på et pædagogisk rådsmøde d. 3/3 2016, hvor alle deltager, og får indsigt i anvendelsen af Meebook. Tegn: At skolen finder ressourcer til at anskaffe 160 nye computere, så vi kan udstyre mellemtrinnet med 1:1 computer, dermed øges mellemtrinnets muligheder for at anvende IT i undervisningen og resten af skolen har flere af de "gamle" computere at deles om - færre elever om flere computere. At skolens lærere anvender Meebook og udtrykker tilfredshed med platformen. 31

32 Evaluering: Den samlede indsats vil blive evalueret om ca. et år dvs. i januar

33 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Status på arbejdet med sidste års handlingsplaner: Vi lavede 2 handlingsplaner sidste år: Dansk, læsning, 4. klassetrin (71 % med gode resultater) og matematik, 3. klassetrin (62 % med gode resultater) Vi afholdt møder med de implicerede lærere og vores dansk- og matematikvejledere, og blev klogere på, hvorfor resultaterne var som de var, og vi blev enige om indsatser. Dansk, læsning, 4. klasse ( i skoleåret 14/15 = 5. klasse, i skoleåret 15/16) : Læsevejlederen anbefalede bla. at klasserne skulle indføre læsebånd hver dag i 20 minutter, læsekontrakter, og at dansklærerne skulle forklare eleverne om lix og hastighed. Matematik, 3. klasse (i skoleåret 14/15 = 4. klasse, i skoleåret 15/16 = 5. klasse) - matematikvejlederen anbefalede bla. fokus på de to områder, hvor eleverne scorede lavest: Tal og algebra og geometri, og derudover skulle eleverne trænes i at blive bedre i at blive testet, idet flere elever brød grædende sammen. I skoleåret 15/16 har de pågældende klasser fået 1 lektion mere - dvs. 6. klasse i dansk og 5. klasse i matematik. Status: Vi afventer nu nationale testresultater i dansk, 6. klasse, flere lokale test viser fremgang i både læsning og matematik. 33

34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Hadsten Skoles skolebestyrelse udtrykker generelt stor tilfredshed med skolens resultater. Skolens faglige resultater er særdeles tilfredsstillende - det gælder både i nationale test, og til afgangsprøverne. Resultaterne har de seneste år været stigende og er meget tilfredsstillende, både når man sammenligner med landsresultater og de øvrige skoler i kommunen. Det er positivt, at andelen af dygtige elever i dansk,læsning og matematik er steget, og de flotte resultater til afgangsprøverne for både klasse viser, at Hadsten Skole er på rette vej. Trivselsmålingen er jævn, dvs. meget gennemsnittelig, men bestyrelsen finder det bekymrende, at så mange elever giver udtryk for, at de bliver drillet, så de bliver kede af det - bestyrelsen er tilfreds med, at skolens teams udarbejder handleplaner og arbejder med trivselresultaterne. Bestyrelsen er helt klar over, at skolen, pga. stram økonomi, er udfordret på inklusion samt IT og digitalisering og udtrykker tilfredshed med, at skolen har fokus på området jf. handlingsplanen i skolens egen rapport. 34

35 1