IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 15 JULI-DECEMBER 2014

Transkript

1 IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 15 JULI-DECEMBER 2014

2 Velkommen til Furesø Museer Velkommen til et program der bærer præg af, at vi på museet tror på, at vi gennem den personlige fortælling erindring, interview eller kunstværk, illustrerer vores fælles historie. Flere unge mænd fra Værløse og Farum kæmpede på dansk side i 1864 mod Preussen og Østrig. Danmark tabte som bekendt krigen og hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. Ud af en lokalbefolkning på omkring 2800 i de to sognekommuner var ca.100 unge mænd blevet indkaldt til at kæmpe i Dybbøl. Det er i år 150 år siden, og til efteråret fortælles den gribende historie om de unge mænds skæbne. Om at forlade hjemegnen for at gå i krig, være i fangeskab og komme hjem som besejret. Den personlige historie er også omdrejningspunkt for Immigrantmuseet, hvor et element i museets aktuelle forskningsprojekt er interviews med immigranter med tyrkisk og rumænsk oprindelse. Interviewene indgår i en stor undersøgelse af en række migrationsstrømme fra og til Danmark i det 19., 20. og 21. århundrede med det formål at forsøge at afdække forskelle og ligheder i migrationsog integrationsstrømme og i sidste ende gøre os klogere på, hvordan vi bedst muligt møder medborgere. Vores forskning kan løbende følges gennem museets formidling, der også giver stemme til 37 kvinders broderede livshistorier, og igennem udstillingen med seksualiteten i bagagen lader homoseksuelle immigranter fortælle om deres liv. Når vi nu er ved den personlige fortælling, hvad er da mere nærliggende end at tage udgangspunkt i os selv. Skulle du ikke have mødt ham på museet allerede, kan du i dette nummer af NYT møde museets forvalter. God læselyst, Cathrine Kyø Hermansen Museumschef 2 Købmandsmuseet Cornelen Immigrantmuseet, Farum Kulturhus Mosegaarden

3 Almueskolen, mellemkrigstiden og vogterdrenge Af Camilla Adler Jensen museumsinspektør, barselsvikar Almueskolen, mellemkrigstiden og vogterdrenge er bare et lille udpluk af de emner, som børn og unge kan møde gennem skoletjenesten på Furesø Museer. I løbet af foråret har skoletjenesten arbejdet med udvikling af museets lokalhistoriske tilbud til skoler og ungdomsuddannelser. Resultatet kan ses i et katalog, hvor Furesø Museers undervisningstilbud for skoleåret 2014/15, både på Immigrantmuseet og Mosegaarden, præsenteres. Furesø Kommune rummer mange spændende historier. Historier om hverdagslivet i bondesamfundet, skovhistorie, skolehistorie, den kolde krig, lokale sagn og myter om helheste og lindorme, livet i en købmandsforretning i mellemkrigstiden og udviklingen fra landsbyer til forstæder for at nævne nogle få. Det har været svært at vælge, hvilke emner børn og unge skal kunne møde på Mosegaarden, men det er endt med otte lokalhistoriske skoletilbud. forløbene. I samarbejde med Skolelandbruget Solhøjgård i Stavnsholt har skoletjenesten lavet forløbet Fra får til garn, hvor omdrejningspunktet netop er forskellige aktiviteter. På skolelandbruget deltager børnene i fodringen og klipningen af et får, for senere at få karter og håndten i hænderne på Mosegaarden. Undervejs hører klasserne blandt andet om livet for en lokal vogterdreng i anden halvdel af 1800-tallet. Den lokalhistoriske personlige og autentiske fortælling går igen i flere skoletilbud. Den lokale lille historie om skoledrengen Anders og vogterdrengen Niels Peter bruges på den måde til også at formidle den store historie om overordnede emner som dansk skolehistorie og børns vilkår i 1800-tallet. Farum Skole i starten af 1900-tallet, hvor drengen Anders var elev i 1880 erne. Foto: Furesø Museer. Aktiv deltagelse og den lille og store historie Almueskolen er et af museets mest populære skoletilbud. I undervisningsforløbet bliver eleverne undervist af den strenge, men retfærdige frk. Jensen i bibelhistorie, skråskrift, regning og sang i museets lille skolestue, der er blevet ført tilbage til 1880 erne. Til forløbet er udviklet materialet Almueskolen fader vor, spanskrør og fedtemadder, hvor eleverne oplever skolegangen i den stråtækte blandt andet gennem drengen Anders, der var elev på Farum Skole i slutningen af 1800-tallet. Et af ønskerne i udviklingen af skoletjenestens lokalhistoriske tilbud har været at skabe muligheden for, at eleverne kan deltage aktivt i 3

4 1864 set fra Furesø Gertrud og Jacob Thorvald Pless. Han har en erindringsmedalje for deltagelse i krigen i Bag dem et barnebarn. Af Morten Mortensen museumsinspektør I år er det 150 år siden, at Danmark deltog i det, som er kendt som den 2. Slesvigske Krig. Fra februar 1864 til d. 20. juli samme år kæmpede Danmark mod Preussen og Østrig. Danmark tabte krigen og mistede hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. Den nye grænse kom til at ligge ved Kongeåen. Både fra Farum og Værløse deltog mange unge mænd i krigen, og deres historie er baggrunden for en af efterårets udstillinger. Christen Andersen, Hareskov, veteran fra krigen i Selvom krigshandlingerne i 1864 foregik i Dybbøl flere hundrede kilometer væk fra Farum og Værløse, blev de to små lokalsamfund alligevel dybt berørte af begivenhederne. Fra Værløse deltog ca. 50 mænd i krigen, og med kun ca indbyggere i sognekommunen, var det i høj grad noget, der kunne mærkes både i hjemmene og i arbejdslivet. I Farum var billedet det samme. Størstedelen af de indkaldte soldater var unge mænd i tyverne, ganske få var over 30 år. Der var tale om håndværkere og karle fra egnens gårde, folk, der udførte vigtige og uundværlige arbejdsopgaver i landsbyerne. De fleste blev indkaldt til militærtjeneste allerede i januar 1864, og mange kom først hjem i efteråret 1864, nogle efter at have været holdt i fangenskab. Uden de unge mænds vigtige arbejdskraft skulle familierne nu alene drive landbruget og værkstederne og skabe den indkomst, alles velfærd afhang af. Hertil kom naturligvis bekymringen for de indkaldte ægtefællers, kæresters, brødres, fædres og børns liv og førlighed ved fronten. Faldne Ikke alle soldater vendte hjem til Farum og Værløse, nogle faldt på slagmarken, mens andre døde af sygdom i preussisk fangenskab. Det skete bl.a. for den 24-årige gårdmandssøn, Peder Jørgensen, fra Farum, der som menig infanterist blev såret ved det store slag ved Dybbøl den 18. april 1864 og senere døde i fangenskab i Torgau, Sachsen, den 15. maj I Farum Kirke hænger i dag en mindetavle over Peder Jørgensen. Den svære hjemkomst De fleste unge mænd vendte dog tilbage, nogle direkte fra slagmarkerne, andre kom først hjem efter måneders fangenskab. Hjemkomsten stod i skærende kontrast til al den opmærksomhed og fest, soldaterne fik, da de drog af sted tidligere på året. Nu skammede danskerne sig over nederlaget, og det fik de hjemvendende at mærke. Straks de kom på dansk jord, måtte de aflevere deres uniform og selv finde hjem, som de bedst kunne. 4

5 Selvom krigshandlingerne i 1864 foregik i Dybbøl flere hundrede kilometer væk fra Farum og Værløse, blev de to små lokalsamfund alligevel dybt berørte af begivenhederne. Heldigvis var glæden stor hjemme i Farum og Værløse. Alligevel har det utvivlsomt været svært at skulle få hverdagen til at fungere igen, både for den hjemvendte og deres familier. Kilderne siger ikke meget om det, men krigsoplevelserne må helt sikkert have præget de unge mænd, og at de kom hjem som slagne, har nok heller ikke gjort det bedre. I Farum og Værløse kan eftervirkningerne af krigen bl.a. ses i de børneasyler, som veteranernes enker af staten fik tildelt ret til at drive. Børneasylerne var på mange måder forløbere for de senere børnehaver. Fra Farum og Værløse er vi så heldige at have flere erindringer af veteranerne bevaret. Den mest kendte erindring er skrevet Jens Olsen, der var klokker i Farum. I sin erindring fortæller han levende om rekruttiden før slaget ved Dybbøl, om sit hastige bryllup før afrejsen til militærtjenesten, om fangenskabet i Preussen og den ydmygende rejse tilbage. Den 10. oktober åbner en særudstilling på Mosegården i Værløse, der vil beskrive, hvorledes krigen i 1864 blev oplevet af soldaterne fra Farum og Værløse og deres familier. Udstillingen vil sætte fokus på de enkelte skæbner og krigens konsekvenser for dem og deres lokalsamfund. Nu skammede danskerne sig over nederlaget, og det fik de hjemvendende at mærke. Straks de kom på dansk jord, måtte de aflevere deres uniform og selv finde hjem, som de bedst kunne. 5

6 En forvalters hverdag Af Camilla Adler Jensen museumsinspektør, barselsvikar Et museum er udstillinger, men det er også genstandsmagasiner og kørsel af genstande og arkivalier frem og tilbage mellem museets afdelinger. På Furesø Museer er det museumsforvalter Per Gunnar Larsen, der sørger for en stor del af det arbejde, der foregår bag scenen. Her følger et lille indblik i en museumsforvalters hverdag. Furesø Museers forvalter har ikke, som de fleste af museets andre ansatte, en fast kontorplads. Han er derimod oftest i fart mellem museets tre udstillingssteder, museets magasiner, eller han fragter flyttekasser med arkivalier til og fra stads- og lokalarkivet i Farum Kulturhus. Det sidste med god hjælp fra arkivassistenterne Mads og Niels Peter. Per Gunnar Larsen er dog aldrig længere væk end et opkald på sin mobil, og det er normalt sådan, museets øvrige ansatte fanger ham i en travl hverdag. Genstande, lys, maling og arkivalier Der er mange ting, som de fleste museumsgæster ikke umiddelbart ser, som skal være på plads, for at et museum og arkiv kan hænge sammen. Selv om Furesø Museers forvalter ofte arbejder Der er mange ting, som bag scenen, er han i høj grad de fleste museumsgæster også med i arbejdet, når der laves ikke umiddelbart ser, som nye udstillinger. Per Gunnar Larsen skal være på plads, for at sørger blandt andet for at finde et museum og arkiv kan udstillingens genstande frem fra hænge sammen. magasinerne, han står for klargøringen af udstillingslokalet, hvor sporene efter den sidste udstilling skal slettes med maling og spartel, og hvor nye podier, lyssætning, projektorer og touch-screens skal sættes op til den næste udstilling. Museumsforvalteren varetager mange af de store som små praktiske opgaver af alt mellem himmel og jord, som der er på et museum som Furesø Museer dette var et lille indblik. 6 Furesø Museers forvalter, Per Gunnar Larsen, kender museets magasiner bedre end de fleste. Han klargør magasinerne til genstande med god hjælp fra Ruth og Lis, og kører særligt store og skrøbelige genstande af organiske materialer til frysning hos konservatorer på Bevaringscenter Øst i Køge, hvor frysningen skal sikre, at insekter og skadedyr ikke gør skade på den enkelte genstand og museets øvrige samling. Foto: Furesø Museer.

7 MiClue et forskningsprojekt om migration Af Freja Gry Børsting museumsinspektør I samarbejde med Aalborg Universitet har Immigrantmuseet ansat ph.d.-stipendiat Sahra-Josephine Hjorth. Sahra-Josephine skal indgå i et større forskningsprojekt, der gennem undersøgelse af en række konkret afgrænsede migrationsstrømme fra og til Danmark i det 19., 20. og 21. århundrede skal afdække forskelle og ligheder i migrations- og integrationsprocesser, for herigennem at skabe et bedre grundlag for at agere over for nutidige udfordringer mht. inklusion og eksklusion af nye medborgere. Det overordnede forskningsprojekt er af deltagerne blevet døbt MiClue et ordspil på ordene migration og inklusion. Sahra-Josephine har i sin forskning særligt fokus på immigration fra Tyrkiet og Rumænien, både fra et historisk og...mange borgere har allerede delt deres personlige fortælling hvilket hele holdet på Immigrantmuseet og Sahra-Josephine er dybt taknemmelige for. nutidigt perspektiv. Som led i den kvalitative dataindsamling har støtten fra lokalsamfundet i og omkring Furesø, samt opbakning fra resten af landet, været overvældende, og mange borgere har allerede delt deres personlige fortælling hvilket hele holdet på Immigrantmuseet og Sahra-Josephine er dybt taknemmelige for. Sahra-Josephine er vokset op i Århus. Hendes interesse for migration stammer fra hendes egen opvækst. Hun er af iransk, irakisk og dansk herkomst. Det har fra starten været et klart mål for projektet at inddrage digitale og alternative formidlingsformer til at dele forskningsresultaterne med museumsgæsterne og den bredere danske befolkning. Forskningen skal derfor udstilles og bruges bredt i Immigrantmuseets formidling. Det er samtidig en målsætning, at brugen af moderne formidlingsformer skal medføre en større kontaktflade med især børn og unge mennesker. Derfor arbejdes der bl.a. på at skabe en animationsfilm til børn og unge. MiClue-projektet kan følges på projektets blog: blogspot.com 7

8 Rådhus- og magasinflytning - Næste kapitel Af Bjarne Birkbark arkivar Siden omtalen i sidste nummer af NYT af problemerne med pladsen til Stadsarkivets bevaringsarkivlier er der blevet bevilliget penge til udgravningen af kælderen under den nye del af rådhuset i Værløse. Kælderen er, af uvisse grunde, fyldt op med sand, der nødvendigvis må fjernes før kælderen kan tages i brug. Tirsdag d. 13. maj kunne entreprenøren starte med at grave en slidske ned til bunden af fundamentet, således at et diamantskærehold kunne skære et hul stort nok til, at en lille bobcat kunne køre ind under rådhuset og hente sand og jord ud. Det skulle efter planen tage én, højst to dage, men åbenbart var det vanskeligere end forudset, for det tog en uge at få hul, og det lykkedes først efter, at man havde taget kraftigere midler i brug. Men det lykkedes, og i skrivende stund kører bobcat en ind under rådhuset, henter sand, og læsser det i containere ude på parkeringspladsen foran rådhuset. En gravko er i gang med at grave ned til fundamentet for at give plads til en slidske og til at få lavet et hul ind i fundamentet. Selv efter at døren var blevet savet ud med en stor diamantsav, voldte det problemer at komme igennem fundamentet. Her prøver man med en slags donkraft. Når kælderen er gravet ud, skal der støbes nyt gulv og brydes hul til en ny dør ind til den eksisterende kælder, og herefter kan opstilling af reoler og arkivalier begynde. I kælderen under Rådhustorvet 2 i Farum er et flyttefirma i gang med at pakke vores arkivalier til flytning, ligesom alle rullereolerne er ved at blive nedtaget og gjort klar til flytning. Udgravningen og indretningen af arkiv i Værløse er dog kommet så sent i gang, at det bliver nødvendigt at opbevare såvel arkivalier som reoler hos et flyttefirma i ca. 3 måneder, hvilket vil medføre en hel del længere ekspeditionstid på arkivet. Flyttefolkene er i gang med at pakke arkivalier i flyttekasser. Det skulle efter planen tage én, højst to dage, men åbenbart var det vanskeligere end forudset, for det tog en uge at få hul... 8 Efter at fundamentet endeligt var gennembrudt, kunne bobcat en begynde at grave sand ud fra kælderen.

9 Det opgravede sand blev kørt op ad slisken og læsset i containere oppe på parkeringspladsen. 9

10 Helsingørtapetet broderede livshistorier Af Freja Gry Børsting museumsinspektør Det 31 meter lange Helsingørtapet er ikke bare et imponerende stykke broderiarbejde. Det er også et håndgribeligt stykke integrationsarbejde, der præsenterer Danmark i et fremmed lys. I februar 2001 blev de første sting til Helsingørtapetet syet i Stjernegade i Helsingør. 1 million sting senere blev arbejdet færdiggjort. Da var der gået to et halvt år, og der var blevet brugt arbejdstimer på værket. Værket er et produkt af Helsingør Kommunes integrationsprojekt for flygtningekvinder, der fokuserede på at give dem viden om dansk sprog og kultur, samt at give dem en række færdigheder, herunder øvelser i regning og læsning af tegninger og kort. Billedfortællingen er tegnet og skrevet af 37 kvinder fra 12 nationer, bl.a. ex- Jugoslavien og Palæstina, og det er udført i kontursting, korssting og kædesting. Det 31 meter lange broderi er inspireret af Bayeuxtapetet fra Normandiet og det svenske Pilgrimstapetet, og det fortæller om grupper af indvandrere i Danmark. Vi får et indblik i den hverdag, de forlod, da de flygtede fra deres hjemlande, hvordan de flygtede, og den hverdag, der mødte dem i Danmark. Tapetet er således en fortolkning af indvandrernes møde med Danmark, den danske kultur og Helsingør, da de kom til landet i 1970 erne, 1980 erne og 1990 erne. Historier i flere lag Tapetet er inddelt i tre horisontale lag. Det øverste er korte henvisende tekster, det midterste og bredeste er handlingsforløbet, og det nederste er forklarende billeder på detaljer fra handlingen. Tapetet har dermed I Palæstina og hele den arabiske verden læser man fra højre mod venstre sådan skal Helsingørtapetet også læses. Udsnit fra Helsingørtapetet. helt den samme disponering, som brodøserne anvendte på Bayeuxtapetet. I udstillingen er det muligt at se film fra tapetets tilblivelse. Tapetet er således en fortolkning af indvandrernes møde med Danmark, den danske kultur og Helsingør. Da tapetet var færdigbroderet, blev det i første omgang udstillet i Kronborgs riddersal. Siden har det blandt andet været udstillet på Munkeruphus i Gilleleje, på Vejle Museum, på Gjethuset i Frederiksværk og på Helsingør Bymuseum. Helsingørtapetet vises på Immigrantmuseet fra fredag d. 5. september til fredag d. 9. januar. 10

11 Med seksualiteten i bagagen Af Freja Gry Børsting museumsinspektør Spiller seksualiteten ind, når man vælger det land, man vil bosætte sig i, og hvem man omgås med i det nye land? Hvordan kommer man ind på livet af danskerne? Og hvilke ting studser man over som udenlandsk homoseksuel i Danmark? Disse spørgsmål og mange andre bliver besvaret i Immigrantmuseets nye mini-udstilling, der handler om homoseksuelle indvandrere. Immigrantmuseet har interviewet en gruppe unge homoseksuelle immigranter fra Københavnsområdet om deres forhold til Danmark og om, hvorvidt deres seksualitet enten spillede en vigtig rolle i, hvorfor de valgte at slå sig ned i Danmark, eller om den slet ikke har været en faktor i deres valg af land. Én ting går igen i interviewene: At det nogle gange kan være svært at komme ind på livet af danskerne.. Samtalerne er nu blevet til mini-udstillingen Med seksualiteten i bagagen på Immigrantmuseet. Billy fra Irland kom til Danmark for at arbejde, og for eventyrets skyld. Fællesskab De fleste af de interviewede immigranter fortæller, at de ikke kendte meget til Danmark, før de kom, og at de ikke valgte Danmark ud fra landets homo-politik. Derimod er mange kommet på grund af studier, arbejde eller kærlighed. Én ting går igen i interviewene: At det nogle gange kan være svært at komme ind på livet af danskerne. Samtidig føler mange af de interviewede, at de har et stærkt fællesskab med andre udenlandske homoseksuelle i Danmark ikke så meget på grund af deres seksualitet, men fordi de er fælles om at møde den danske kultur og det danske sprog som udefrakommende. Deres seksualitet bliver derfor en adgangsbillet til et socialt liv Udstillingen Med seksualiteten i bagagen er et blik på Danmark og de unge homoseksuelles liv her i landet, set fra deres eget synspunkt. Udstillingen vises på Immigrantmuseet frem til fredag d. 26. september Jeg vidste meget lidt om Den Lille Havfrues land før jeg kom hertil. Adiphol, Thailand På Immigrantmuseets hjemmeside kan man læse uddrag fra udstillingen og høre broadcasts produceret af den herboende græske journalist, Evangelos Lalos.

12 Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Åbent tirsdag - fredag kl , søndag kl Lukket alle helligdage samt søndage i juli. Immigrantmuseet Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent tirsdag - lørdag kl Lukket alle helligdage. Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Åbent første og sidste søndag i måneden kl Lukket januar, juli og august. Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent mandag - torsdag kl (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Freja Gry Børsting Redaktionen er afsluttet 1. juni Næste nr. udkommer januar Design, sats, tryk og produktion: WIKKE - reklame & tryk Oplag: stk. ISSN Forsidefoto: We took a selfie af Amir Zainorin fra udstillingen Dear Helle på Immigrantmuseet.