Notat om dialogmøder mellem psykiatri- og socialudvalget og afdelingerne i psykiatrien i Region Midtjylland.

Transkript

1 Viborg, 7. juni 2018 Bob Nielsen Notat om dialogmøder mellem psykiatri- og socialudvalget og afdelingerne i psykiatrien i Region Midtjylland. Indledning Psykiatri-og socialudvalget har i første halvår af 2018 gennemført dialogmøder med afdelingerne i psykiatrien i Region Midtjylland. Udvalget har med dialogmøderne ønsket at møde ledere og medarbejdere i psykiatrien for at lytte til, hvad man som ansat i psykiatrien ser som de aktuelle muligheder og udfordringer i forhold til at udvikle psykiatrien i den rigtige retning. Formålet har været at få input til psykiatri- og socialudvalgets videre arbejde, herunder input til hvordan man fra politisk side kan understøtte en positiv udvikling på alle niveauer i psykiatrien. På møderne har der været drøftet en lang række temaer, som er opsamlet i dette notat. Der er i opsamlingen primært fokuseret på de temaer, hvor der er et ønske om bistand fra politisk side til forbedringer. Opsamlingen er derfor ikke fuldt dækkende for drøftelserne på de enkelte dialogmøder. Der har på dialogmøderne også været drøftet, hvad der går godt og hvad man er stolte af i afdelingerne. Her har der været mange positive tilkendegivelser i forhold til det faglige niveau, samarbejde på tværs, gode kollegaer mm. Rammen for dialogmøderne Der er som udgangspunkt afholdt et dialogmøde med hver afdeling i psykiatrien. Dog blev dialogmødet med afdelingerne i voksenpsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Risskov afholdt som et samlet møde. Til dialogmøderne har samtlige ansatte (ledere og medarbejdere) fra afdelingen været inviteret. Udover medlemmerne af psykiatri- og socialudvalget har de øvrige medlemmer af regionsrådet også haft mulighed for at deltage. Dialogmøderne er alle afviklet med samme program: Velkomst og introduktion ved formanden/næstformanden for udvalget. Drøftelse ved mindre borde. Ved hvert bord har der deltaget en eller flere medlemmer af udvalget. Opsamling i plenum på drøftelserne ved bordene. Debat i plenum. Drøftelsen ved bordene har taget udgangspunkt i tre overordnede spørgsmål: Hvad lykkes - Hvad er I stolte af i jeres afdeling? Hvad udfordrer det gode patientforløb? Hvad kan det politiske system hjælpe med i forhold til udviklingen af psykiatrien? Side 1

2 Forud for dialogmøderne har det lokale LMU-formandskab haft lejlighed til skriftligt at besvare de tre spørgsmål, så udvalget på forhånd har været bekendt med dette. Besvarelserne fra LMU'erne er vedlagt som bilag 1. Tværgående temaer / ønsker til politisk bistand Der er identificeret følgende tværgående temaer på dialogmøderne, som nævnt ovenfor fokuserer temaerne primært på emner, hvor man efterspørger politisk bistand til forbedringer af en række forhold. Faglig stolthed Der er på tværs af afdelingerne en stor faglig stolthed. Der er stolthed over de resultater, der opnås for patienterne. Der fremhæves endvidere gode samarbejdsrelationer på tværs i afdelingen og stor opbakning fra kollegaerne. Det er gennemgående, at der er peges på de gode resultater, der er nået i psykiatrien, set i relation til et stigende henvisningstal mm. Pres på ressourcerne Der tilkendegives på tværs af psykiatrien, at der er et stort pres på ressourcerne i psykiatrien både på sengeafdelingerne og på det ambulante område. Fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale Der opleves generelt problemer med fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale. Det gælder særligt for speciallæger men også for andre faggrupper. Psykiatriens image Der er et ønske om at forbedre psykiatriens image i offentligheden. Det ses i sammenhæng med problemerne med rekruttering af personale. Udrednings-og behandlingsretten (UBR) Der er ønske om et mere fleksibelt UBR, hvor der i højere grad fokuseres på kvaliteten af arbejdet frem for kvantiteten. Dokumentationskrav mere tid til patientrelateret arbejde Der er et ønske om at maksimere tiden til kerneopgaven behandlingen af patienter. Der peges flere steder på krav til dokumentation, som ikke opleves relevante. Samarbejdet med kommunerne Der er generelt et ønske om et styrket tværsektorielt samarbejde med kommunerne omkring patienterne for at sikre sammenhæng i behandlingen. Der er samtidig et ønske om, at kommunerne i højere grad forpligtes på en række opgaver. Særligt i forbindelse med hurtig støtte til patienter ved udskrivning. Ønske om arbejdsro samt større tillid Der er et ønske om arbejdsro i psykiatrien. Der er ligeledes et ønske om, at der generelt udvises større tillid til den faglige ekspertise i psykiatrien. Afdeling P, Afdeling Q og Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Risskov Dialogmødet med Afdeling P, Afdeling Q og Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Risskov blev afholdt den 21. februar Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen, der havde meldt afbud. Herudover deltog Hanne Roed, Ib Bjerregaard, Morten Flæng og Birgit M. Christensen fra det øvrige regionsråd. Side 2

3 Fra de tre afdelinger deltog ca. 90 personer fordelt på 10 borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Pres på ressourcerne Der opleves et pres i forhold til økonomi og normeringer, pres på sengene og ambulatoriet, øgede dokumentationskrav etc. Hertil kommer flytningen til Skejby ultimo Flere af disse emner er beskrevet nærmere nedenfor. Der er et ønske til regionsrådet om flere penge til psykiatrien samt hjælp til prioritering i opgaverne. Det efterlyses samtidig, at pengene følger patienterne, så der er dækning for nye opgaver. De nye midler til psykiatrien Der blev spurgt ind til baggrunden for fordelingen af de nye 25 mio. kr. til psykiatrien. Det blev bemærket, at der er behov for flere midler til at forbedre normeringerne på sengeafdelingerne samt også for midler til det ambulante område. Fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale Der er problemer i forhold til fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale. Det gælder særligt for speciallægegruppen, men også for andre faggrupper. Der sker således et tab af kompetencer. De vakante stillinger er med til at presse de tilbageværende medarbejdere. Der er samtidig mangel på kvalificerede vikarer. Der er et ønske om flere ressourcer samt mere tid til faglig udvikling, herunder til oplæring af nye medarbejdere. Der er ligeledes et ønske om hjælp til at forbedre psykiatriens og særligt Risskovs image for bedre at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Gode forskningsmuligheder blev nævnt som et muligt redskab. Den særlige "Risskov-ånd" Den særlige "Risskov-ånd" blev fremhævet på mødet. Den består bl.a. i et stort fagligt engagement og god kollegial opbakning på tværs af hele matriklen. I den forbindelse blev det nævnt, at det går godt med safewards (forebyggelse af tvang) og rehabilitering. Samarbejdet med kommunerne Der er problemer med at udskrive færdigbehandlede patienter, da der er ventetid på bostøtte eller lignende fra kommunerne. I den forbindelse er der et ønske om et styrket samarbejde med kommunerne om kommunale medarbejdere, der kan hjælpe med udskrivningen (brobyggere). Der er et stort ønske om ligestilling af psykiatri og somatik i samarbejdet med kommunerne. F.eks. i form af sundhedsaftalen. Udrednings- og behandlingsretten (UBR) Der er generelt opbakning til UBR, men der er samtidig en opfattelse af, at der bruges mange kræfter på UBR, hvorved der trækkes ressourcer for de dårligste patienter. Det giver frustrationer hos personalet. Dokumentationskrav Der er et ønske om at mindske kravene til dokumentation, hvor det ikke opleves som relevant i forhold til kerneopgaverne. Som det er nu, går der tid fra patienterne til dokumentation af en Side 3

4 række forhold, som f.eks. håndhygiejne, rekvirering af straffeattester ved hver ny ansættelse etc. Der er samtidig en oplevelse af, at det nye risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil forstærke kravene til dokumentation. Arbejdsro Der efterlyses arbejdsro. Der har været mange eksterne tiltag og forandringer over de sidste år, og det tager tid fra patienterne. Det betyder samtidig, at der mangler tid til at implementere egne ønsker til forandring. Regionspsykiatrien Midt Dialogmødet med Regionspsykiatrien Midt blev afholdt den 9. april Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Olav Nørgaard, der havde meldt afbud. Herudover deltog Morten Flæng og Rasmus Foged fra det øvrige regionsråd. Fra Regionspsykiatrien Midt deltog ca. 35 personer fordelt på syv borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Samarbejdet med kommunerne Der er overordnet ønske om et styrket samarbejde med kommunerne for at skabe helhedsforløb for borgerne. Der er forskel på samarbejdet med kommunerne. Der er stor interesse for mere forpligtende aftaler og en større ensartethed i tilbuddene i forhold til kommunerne. Det gælder særligt i forhold til kommunernes forpligtelser i relation til færdigbehandlede patienter, hvor det opleves, at det kan være svært at udskrive patienterne, da de venter på et kommunalt tilbud. Der er således ønske om, at der opstilles kvalitetsstandarder for kommunernes udredning af støttebehov i sundhedsaftalen, herunder tidsfrister, så borgeren får hurtig hjælp i forbindelse med udskrivning. Udrednings- og behandlingsretten (UBR) Der er et ønske om, at man i højere grad skal se på effekterne af udredningen og behandlingen, og ikke alene fokusere på hastigheden. Der er således et ønske om, at UBR gradueres i forhold til forskellige patientgrupper. Pres på sengene Der er en risiko for, at presset på sengeafdelingerne påvirker patientforløb. F.eks. ved tidlig udskrivning, når sengen skal bruges til en dårligere patient. Retspsykiatriske patienter fylder meget i almenpsykiatrien. Faglighed og målopfyldelse Der er generelt stor tilfredshed med fagligheden i afdelingen samt med de gode resultater, der opnås ikke mindst i forhold til UBR. Der er et godt samarbejde på tværs af afsnittene. Der er bl.a. sket et fald i nedbringelse af tvang. Fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale Der er problemer med at fastholde og rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret personale. Psykiatriens dårlige image samt udfordringer ved UBR nævnes som medvirkende årsager. De fysiske rammer i Søndersøparken Side 4

5 Der efterspørges forbedrede fysiske rammer. Der ønskes bl.a. mere plads til den enkelte patient, og at sengeafsnittende er nede ved jorden, så der er bedre mulighed for at komme ud i det fri. Peer-medarbejdere Der efterlyses flere midler til flere peer-medarbejdere, så det kan udbredes på flere afsnit. Regionspsykiatrien kontra Aarhus Universitetshospital Risskov Der er en oplevelse af, at Aarhus Universitetshospital Risskov fylder for meget i den politiske opmærksomhed. Psykiatrien er også regionspsykiatrierne, hvor der ligeledes er særlige kompetencer. Regionspsykiatrien Randers Dialogmødet med Regionspsykiatrien Randers blev afholdt den 18. april Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Marianne Karlsmose og Ole Jepsen, der havde meldt afbud. Herudover deltog Rasmus Foged og Hanne Roed fra det øvrige regionsråd. Fra Regionspsykiatrien Randers deltog ca. 50 personer fordelt ved otte borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Samarbejdet med kommunerne Der er generelt et ønske om større sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger, så der ikke er "huller" i systemet. Konkret ønsker man, at det skal være nemmere at kommunikere mellem sektorerne og overlevere relevante data. Der er derfor et ønske om at videreudvikle på MEDCOM. Der er samtidig et ønske om at styrke samarbejdet med kommunerne omkring borgerne både under indlæggelsen i psykiatrien og ved udskrivning, f.eks. i form af en socialrådgiver/brobygger. Det opleves som problematisk, at der kan være lang ventetid på bostøtte/botilbud til færdigbehandlede patienter. Derfor ønskes en bedre incitamentsstruktur i forhold til de færdigbehandlede. Pres på ressourcerne Afdelingen er presset på en række konkrete områder: økonomi sammenholdt med stigningen i henvisninger, misbrug på afdelingerne og perioder med overbelægning. Hertil kommer aktuelt harmoniseringen af optageområde, som er beskrevet særskilt. Der peges samtidig på en række positive tiltag, som afdelingen er stolte af, herunder forebyggelse af tvang og et peerprojekt. Harmonisering af optageområde Der mangler afklaring af en række praktiske forhold (især bygningsmæssige) i forbindelse med harmoniseringen af optageområdet og overtagelse af patienter fra Faurskov Kommune pr. 1. august Det skaber en usikkerhed hos personalet. Den fælles akutmodtagelse Der blev tilkendegivet nogle udfordringer i forhold til den fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. Det handler bl.a. om patienter med psykisk sygdom, der ikke ønsker at vente i akutmodtagelsen samt overlevering af viden til plejepersonalet i akutafdelingen. Side 5

6 Udrednings- og behandlingsretten (UBR) Der er tilfredshed med resultaterne i forhold til UBR, og en oplevelse af, at der udføres et fagligt godt arbejde i ambulatoriet og i sengeafsnittene. Der er dog samtidig en oplevelse af, at UBR kan medføre en for stor fokus på kvantitet frem for på kvalitet. Der er ligeledes et ønske om i højere grad at måle på effekten af behandlingen. Der efterspørges mere fleksibilitet i UBR og i forløbspakkerne, så der bliver bedre mulighed for det faglige skøn. I forhold til UBR er der en stor udfordring med udeblivelser, så det er noget afdelingen arbejder på at forbedre. UBR (og behandlingen i øvrigt) udfordres ligeledes af et utidssvarende it-system. På et mere overordnet plan blev det bemærket, at der samfundsmæssigt er behov for et opgør med en tænkning om, at "alle skal have en diagnose". Regionspsykiatrien kontra Aarhus Universitetshospital Risskov Der er et ønske om, at man politisk skal have den samme fokus på regionspsykiatrierne som på universitetshospitalet. Konkret var der spørgsmål til begrundelsen for fordelingen af de nye 25 mio. kr. til psykiatrien internt i regionen. Geografiske udfordringer ikke lige adgang for alle til sundhedsydelser Der er en udfordring i at give lige adgang til psykiatrien for alle borgere i regionen, da nogle borgere har svært ved at komme ind til psykiatrien pga. lange afstande kombineret med deres sygdom. Der blev peget på hjemmebesøg som en mulig løsning. Det blev samtidig påpeget, at der mangler tilbud og støtte til mindre diagnosegrupper på lokalt plan. Anerkendelse og tillid Der er et ønske om større anerkendelse af det gode arbejde, der udføres i psykiatrien, fra omverdenen. Der er samtidig et ønske om større tillid til personalet i psykiatrien. Regionspsykiatrien Vest Dialogmødet med Regionspsykiatrien Vest blev afholdt den 2. maj Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Steen Jakobsen, Ole R. Andersen og Lars Møller Pedersen, der havde meldt afbud. Herudover deltog Dorte West og Morten Flæng fra det øvrige regionsråd. Fra Regionspsykiatrien Vest deltog 25 personer fordelt ved seks borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale Der er store udfordringer i forhold til rekruttering af læger og sygeplejersker. Det betyder, at der er vakante stillinger. Det giver et øget pres på personalet. Der arbejdes med problemstillingen på afdelingen. Bl.a. afprøves pt. nye former for stillingsopslag. Der arbejdes endvidere med at bruge nye faggrupper i psykiatrien. Pres på sengene og ambulatoriet Der er et stort pres på afdelingen grundet et stigende antal henvisninger. Presset forstærkes af, at det er svært at udskrive færdigbehandlede patienter, da der mangler tilbud ved udskrivning. Det medfører situationer med overbelægning, hvilket ikke er til gavn for behandlingen. Ligeledes presses ambulatoriet af udeblivelser samt af, at ikke alle relevante og nødvendige opgaver tæller med som en ydelse. Det blev endvidere nævnt, at den nuværende aftale med privatpraktiserende psykologer om udredning af patienter ikke udnyttes effektivt. Side 6

7 Samarbejdet med kommunerne Der er et ønske om et tættere samarbejde med kommunerne om særligt misbrugsbehandlingen. Der er ligeledes et ønske om fælles it-løsninger, så data mellem sektorerne nemmere kan blive tilgængelige til gavn for patienterne, og for samtidig at undgå dobbeltregistreringer. Der var endvidere et konkret forslag på mødet om at arbejde mere med skærmning af patienter i hjemmet for at forebygge indlæggelser. Udrednings- og behandlingsretten (UBR) Der er en oplevelse af, at UBR kan medføre en for stor fokus på kvantitet frem for på kvalitet. Der opleves således nogle dilemmaer i forhold til at afslutte patienter inden for tidsfristen samt mellem det mulige inden for rammerne for UBR og medarbejdernes egne ønsker til behandlingen. Der efterspørges mere fleksibilitet i UBR, så der bliver bedre mulighed for det faglige skøn. Geografiske udfordringer ikke lige adgang for alle til sundhedsydelser Regionspsykiatrien Vest dækker et stort geografisk område. Det giver nogle udfordringer i forhold til at sikre lige adgang til sundhed for alle borgere. Konkret har nogle patienter langt til behandlingen, hvilket gør det vanskeligt at komme ind til behandlingen. Der var på mødet ønsker om behandling tættere på patienterne. Der blev peget på muligheden for at oprette flere døgnpladser i området samt udgående teams. Tillid og arbejdsro Der efterspørges arbejdsro fra det politiske system. Ikke mindst set i lyset af den kommende proces omkring flytningen til Gødstrup. Der efterspørges samtidig generelt mere tillid til fagligheden i psykiatrien. Samling af de to afdelinger til en fælles afdeling Der er stor fokus på at skabe en fælles afdeling med en fælles kultur. Der er en god stemning og optimisme i forhold til samlingen af afdelingen i Gødstrup. Der er gode resultater at bygge videre på i forhold til de resultater, som afdelingen præsterer vedrørende bl.a. UBR, patientog pårørendetilfredshed (LUP), udviklingstiltag etc. Ligestilling af psykiatrien med somatikken Der er et ønske om, at psykiatrien ligestilles med somatikken i forhold til borgernes rettigheder og de kommunale forpligtelser ved udskrivning. Psykiatriens image Der er behov for at skabe et mere nuanceret billede af psykiatrien i offentligheden. Der er et ønske om, at der sættes fokus på at udbrede de "gode" historier om psykiatrien. Der er en oplevelse af, at man dagligt gør en stor forskel for patienterne, men det afspejles ikke i retorikken omkring psykiatrien i medierne. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Dialogmødet med BUC blev afholdt den 7. maj Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose, der havde meldt afbud. Fra BUC deltog ca. 15 personer fordelt ved tre borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Side 7

8 Ligestilling af psykiatrien med somatikken Der er et ønske om, at borgere med psykisk sygdom får de samme rettigheder og muligheder som patienter med somatiske sygdomme. Det gælder f.eks. i forhold til tidsfrister i forhold til den kommunale sagsbehandling, når patienterne udskrives. Samarbejdet med kommunerne Der er et ønske om at videreudvikle samarbejder med kommunerne om videndeling og tidlig indsats. Samtidig er der et ønske om, at der generelt bliver en kortere ventetid på de relevante kommunale tilbud til patienterne ved udskrivning. F.eks. når patienten skal have bostøtte eller et botilbud. Udrednings- og behandlingsretten (UBR) Der er stor tilfredshed med, at det er lykkedes at nedbringe ventelisterne til udredning og behandling, og at man i BUC leverer gode patientforløb, hvor mange bliver raske, og hvor LUPundersøgelsen viser stor tilfredshed. Der er samtidig en bekymring for, at UBR giver for komprimerede forløb for nogle patienter og deres pårørende. Der er ligeledes en bekymring for, at den store fokus på overholdelse af UBR kombineret med et stort antal henvisninger kan udfordre kvaliteten i behandlingen og mulighederne for udvikling i BUC. Satspuljeprojekter, herunder TUT / TUF Der er et ønske om, at midlerne fra satspuljen permanentgøres. Der er eksempler på, at viden og gode tilbud går tabt, når finansieringen fra satspuljen ophører, og tiltagene herefter ikke kan videreføres. Aktuelt er der i BUC stor opmærksomhed på, at midlerne til satspuljeprojektet "Tværfaglige, Udgående Teams" udløber ved udgangen af 2018, da der er tale om en indsats, der giver gode resultater. Fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale Der er et godt samarbejde internt i BUC. Afdelingen opleves som én fælles afdeling. Der er en stor faglig stolthed og et godt forskningsmiljø. Der opleves dog nogle udfordringer i forhold til at fastholde og rekruttere kvalificeret personale (især læger). Der peges på mødet bl.a. på udfordringer i forhold til kravene i UBR og pakkeforløb, som kan kollidere med egne ønsker om tilbud til patienterne. Der er pt. stor fokus på emnet i HMU for Psykiatri og Social. Arbejdsro, tillid og fleksibilitet Der er et ønske om, at det politiske system giver arbejdsro til psykiatrien ved at undlade at sætte mange nye tiltag i gang. Samtidig efterspørges mindre kontrol og større tillid og fleksibilitet fra det politiske system på alle niveauer. Selvskadende piger De eksisterende tilbud mangler fleksibilitet, da der enten er tale om ambulant behandling eller døgntilbud. Der mangler en mellemløsning. Regionspsykiatrien Horsens Dialogmødet med Regionspsykiatrien Horsens blev afholdt den 4. juni Fra psykiatri-og socialudvalget deltog alle med undtagelse af Mikkel Rasmussen, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen, der havde meldt afbud. Fra Regionspsykiatrien Horsens deltog ca. 21 personer fordelt ved fire borde. På mødet var der især fokus på følgende temaer: Side 8

9 Forebyggelse af tvang Regionspsykiatrien Horsens har haft succes med at nedbringe anvendelse af bæltefikseringer. Det er sket ved en langsigtet og fokuseret indsats i forhold til kulturændring og kompetenceudvikling. Psykiatriens image Der er behov for at skabe et mere nuanceret billede af psykiatrien i offentligheden. Der er et ønske om, at der sættes fokus på at udbrede de "gode" historier om psykiatrien. Det kan være med til at afstigmatisere ikke bare patienterne men også personalet. Der er behov for at få fortalt om de mange ting, der lykkes i psykiatrien, og for at det italesættes, hvad det vil sige at være psykisk syg. Der mangler en tydelighed om, hvor syg man er, når man er indlagt i psykiatrien. Det opleves som svært at trænge igennem til medierne med de gode historier, så der efterspørges hjælp til denne opgave. Sundhedsaftalen og samarbejde med kommuner og andre aktører Der er et ønske om, at sundhedsaftalen tydeligt angiver, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver i forhold til borgerne. Der er ligeledes et ønske om gensidige forpligtelser i forhold til samarbejdet med kommunerne. Konkret efterspørges, at kommunerne i højere grad forpligter sig til at lytte til den faglige ekspertise fra psykiatrien ved udskrivning. Der var stor tilfredshed med brobyggeren til Skanderborg Kommune og til et relativt nyt samarbejde med socialsygeplejersker ansat på Regionshospitalet Horsens. De letter vejen ind i de kommunale systemer. Afdelingen har mange indlæggelser fra OK-Centret Enghaven, der er et privat tilbud beliggende lige uden for Horsens. Enghaven har mange "tunge" patienter fra hele landet. Der var på mødet et forslag om, at pengene skal følge patienten. Pres på sengene og ambulatoriet Der opleves et stigende pres på sengene og i ambulatoriet. I den forbindelse er der en opfattelse af, at ikke alle sengene udnyttes optimalt. Der er således ofte en til to senge, der er optaget af færdigbehandlede patienter, der ikke kan udskrives, da der mangler et tilbud til dem. Der er også et problem i, at patienter med dom, der opdages i misbrug, og derved "aktiverer" deres dom, som konsekvens heraf optager en seng, indtil det kan påvises, at misbruget er ude af kroppen. Dette på trods af, at patienten ikke er syg på tidspunktet. Der peges endvidere på, at psykiatrien ser en række borgere, der har problemer, som ikke kan rummes andre steder, men som ikke er psykiatriske patienter. Der mangler måske tilbud for den type patienter. Det tager tiden fra de "rigtige" patienter. I forhold til sengene opleves de brugerstyrede senge for personlighedsforstyrrede piger som et godt tiltag. Relevant og fleksibel dokumentation Der er et ønske om, at mængden af dokumentation reduceres. Der opleves stigende krav til dokumentation, hvilket tager tid fra det faglige arbejde og den patientrelaterede tid. Samtidig opleves det som en unødig mistillid til de ansattes faglighed. Side 9

10 Et konkret eksempel er et krav om, at patienterne skal spørges om KRAM-faktorer inden for 3 dage efter indlæggelsen. Det opleves dels som irrelevant i forhold til den aktuelle akutte psykiske sygdom og dels kan det være meget svært at gennemføre en sådan samtale før patienten er i en bedre fase med den psykiske sygdom. Her bør der være tillid til, at lægerne foretage et skøn. Der peges endvidere på, at de første erfaringer med det nye risikobaserede tilsyn er, at det i for høj grad har fokus på mindre detaljer frem for udvikling af ydelserne til gavn for patienterne. Endelig er der et ønske om en mere smidig lovgivning på psykiatriområdet. F.eks. vedrørende adgang til tvang ved indlæggelse i retspsykiatrien. Arbejdsro, tillid og fleksibilitet Der er et ønske om, at det politiske system giver arbejdsro til psykiatrien ved at undlade at sætte mange nye tiltag i gang. Samtidig efterspørges mindre kontrol og større tillid og fleksibilitet fra det politiske system på alle niveauer. Forbedringsarbejdet Der er fokus på løbende forbedringsarbejde på afdelingen via en vidensbaseret tilgang (bl.a. BI-portalen). Hver 2. uge afholdes en "forbedringstorsdag", der er et forum med deltagere fra hele afdelingen. Som et konkret tiltag peges på åbne tider hos sygeplejerskerne i ambulatoriet, hvor patienter fra ambulatoriet kan møde op uden aftale. Patienter med anden etnisk baggrund Der er et ønske om, at der afsættes bedre tid til patienter med anden etnisk baggrund uden danskkundskaber i forbindelse med besøg i ambulatoriet, da de har brug for tolk. Side 10

11 Bilag 1: Oversigt over tilbagemeldinger fra formandskaberne i LMU. Bilaget indeholder tilbagemeldinger fra formandskaberne i de lokale MED-udvalg på afdelingerne i psykiatrien i Region Midtjylland på følgende tre spørgsmål: Hvad lykkes - Hvad er I stolte af i jeres afdeling? Hvad udfordrer det gode patientforløb? Hvad kan det politiske system hjælpe med i forhold til udviklingen af psykiatrien? Tilbagemeldinger har været udsendt til psykiatri- og socialudvalget som del af forberedelsen af de enkelte dialogmøder. Tilbagemeldingerne omfatter: 1. Afdeling for Psykoser (Afd. P), Aarhus Universitetshospital Risskov 2. Afdeling for Depression og Angst (Afd. Q), Aarhus Universitetshospital Risskov 3. Afdeling for Retspsykiatri (Afd. R), Aarhus Universitetshospital Risskov 4. Regionspsykiatrien Midt 5. Regionspsykiatrien Randers 6. Regionspsykiatrien Vest 7. Børne-og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) 8. Regionspsykiatrien Horsens Side 1

12 Afdeling for Psykoser (Afd. P), Aarhus Universitetshospital Risskov Muligheder/Hvad er vi gode til Patientbehandling: Skizofrenidatabasen nr. 1 - femte år i træk, som udtryk for faglig kvalitet i behandlingen. Vi har gode erfaringer med patientstyrede indlæggelser. Vi har et samarbejde med Aarhus Kommune om beskæftigelse til nydiagnostiserede patienter med skizofreni (Morfeus). Uddannelse: Vi har høje faglige ambitioner. Vi er et godt uddannelsessted for mange faggrupper Forskning: Forskning af høj international kvalitet Andet: Vi har kunnet rekruttere medarbejdere til "de særlige pladser", når man ser bort fra speciallæger. Vi ser muligheder i Udviklingsplanen for AUH, Psykiatrien. Udfordringer Rekruttering: Rekrutteringsproblemer ifht speciallæger, og når det gælder almindelig drift sundhedsfagligt personale med erfaring (specialsygeplejersker, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter) Arbejdsmiljø: På trods af konstant fokus på arbejdsmiljø har vi et højt niveau af arbejdsskader (fysisk vold og trusler) samt politianmeldelser Manglende sengepladserne i perioder Budget: Normering i sengeafsnit Brug af læger fra vikarbureauer pga speciallæge mangel Uddannelsesopgaven ifht specialpsykologer uden budgettilførsel Brug af sikkerhedspersonale da målgruppen har en udfordrende adfærd (misbrug, retslige foranstaltninger, udadreagerende) Opfyldelse af UBR: I perioder har vi problemer med at opfylde udredningsgarantien Nedbringelse af tvang: Vores brug at bæltefikseringer er samlet set stagnerende efter at vi oplevede en stigning i forbindelse med nedlæggelsen af afdeling M og deraf følgende målgruppeændring, dette på trods af at bæltefikseringer i somatik for vores patientgruppe er steget betydeligt. Kommunesamarbejde: Vi udfordres af at vores store kommune har svært ved at levere tilbud, der passer vores målgruppe. Flytning: Både spændende og udfordrende og en kæmpe opgave! Side 2

13 Afdeling for Depression og Angst (Afd. Q), Aarhus Universitetshospital Risskov Muligheder Udviklingsplan skaber fælles retning og muliggør styrkelse af faglige satsningsområder. Ambulatorier og sengeafsnit samarbejder om at forebygge brug af tvang. o Udfordring at holde fast i den i en tid med mange udfordringer. Udflytning styrker samarbejde med somatik og skaber momentum for forandring. Grobund for styrket samarbejdsaftale mellem somatik og psykiatri. Kommunikativ værdi for patienter og pårørende: At være "indlagt i Skejby" klinger mere neutralt end at være "indlagt i Risskov". Oprettelsen af Psykiatriens hus i Aarhus varierer mulighederne for behandling og samarbejde med pårørende. Styrkelse af patient- og pårørendeinddragelsen. De fem faglige satsningsområder hjælper til at profilere os som universitetshospital o Kræver ledelsesmæssigt og økonomisk rum til handling. Udfordringer Vi oplever at vi har en af landets laveste normeringer i sengeafsnittene. Vi oplever at have for få sengepladser. Svært at overholde UBR pga. ressourceflyt fra ambulatorier til sengeafsnit i o Tendens til nye opgaver uden medfølgende midler. Pengene bør følge patienten. Sammenlægning af stabe pr påvirker hverdagen. Vi er i gang med at fusionere samt lukke sengeafsnit som led i udflytningen Rekruttering af læger og plejepersonale er svært. o Svært at finde tid og ressourcer til udvikling. o Påvirker muligheder for at forebygge brug af tvang. o Svært at finde plads til bevægelse fra produktionsdomæne til faglig udvikling. o Presset uddannelsesmiljø, risiko for belastet arbejdsmiljø. o Nedsat flow pga. lægemangel. At skabe et smidigt samarbejde med Aarhus Kommune. At planlægge og gennemføre en god flytteproces i en tid med mange andre udfordringer. Side 3

14 Afdeling for Retspsykiatri (Afd. R), Aarhus Universitetshospital Risskov Positive aspekter I afdeling R har vi siden 2015 arbejdet målrettet med udvikling af den faglige kultur, med afsæt i en gennemarbejdet strategi. I hele afdelingen kan dette faglige løft mærkes og genkendes og vi fortsætter, nu med nye mål for perioden indtil Den faglige udvikling og det generelle faglige løft har haft og har vedvarende en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Vi vil fortsætte med implementering af strukturerede risikovurderinger, primært START, godt hjulpet af et samarbejde, vi har med 2 retspsykiatriske afdelinger i London. Vi har besøgt englænderne, ligesom de har været på genbesøg i afdeling R 2 gange. Alle speciallægestillinger er for nuværende besat Alle funktionsledelser er besat af kompetente ledere. Vi arbejder naturligvis med alle de øvrige obligatoriske tiltag, ex.vis Safewards, de nationale mål og nedbringelse af tvang. Afdeling R ser frem til udflytningen til Skejby Udfordringer Ventelisten til mentalundersøgelser er meget lang Fortsat at forebygge og nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer Ubesatte stillinger til uddannelsessøgende læger At gøre hele afdeling R klar til udflytningen Side 4

15 Regionspsykiatrien Midt I Regionspsykiatrien Midt er vi stolte af: At afdelingen gennem de seneste 5-6 år har gennemgået en rivende udvikling og i dag fremstår som en respekteret, innovativ og fremsynet organisation. At afdelingen er kommet fornyet og styrket ud af fusionsprocessen med først Regionspsykiatrien Skive i 2012 og senest ved fusionen med Regionspsykiatrien Silkeborg i At afdelingen har megen fokus på og kontinuerligt kompetenceudvikler personalet. Afdelingen har gennem de seneste år deltaget i Projekt Sikker Psykiatri, og har gennem dette opnået solid viden om og erfaring med at arbejde med forbedringsmodellen. Afdelingen har prioriteret at uddanne forbedringsvejledere i alle sengeafsnit og ambulante teams, og har qua engagerede funktionsledere og medarbejdere skabt nye initiativer i afdelingen. Specielt skal fremhæves nye ideer til patientinddragelse og medvirken til at skabe resultater i forhold til nedbringelse af tvang i afdelingen. At Regionspsykiatrien Midt som én af to psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland har opfyldt målene for nedbringelse af tvang. At vi er kommet i mål med UBR. At afdelingen har siden foråret 2017 tilbudt patientstyrede indlæggelser og mere end opfyldt målet for antal indgåede kontrakter. At afdelingen har fokus på og er lykkedes med at holde de retspsykiatriske sengeafsnit stoffri At kvaliteten i behandlingen i vores afdeling kontinuerligt øges, hvilket understøttes af resultater i diverse målinger og databaser. I januar 2018 udpegede Dagens Medicin landets bedste voksenpsykiatriske afdelinger til behandling af skizofreni og depression. Regionspsykiatrien Midt fik en førsteplads for skizofrenibehandling og blev nr. 2 i landet til behandling af depression. Kåringen bygger på data fra de kliniske kvalitetsdatabaser, fra LUP og peervurderinger At afdelingen har skabt et spændende, medinddragende og udviklende (lærings-) miljø, som giver positiv omtale og i høj grad er medvirkende til, at vi er lykkedes med at rekruttere læger og andet personale. At afdelingen flere gange er kåret som et af landets bedste uddannelsessteder for Medicinstuderende. At afdelingen har en kultur med en ligeværdig dialog, hvor meninger kan deles og brydes i en uformel tone med masser af humor. At afdelingen giver lederne og medarbejdere mulighed for høj grad af medinddragelse, indflydelse og ansvar. At afdelingen ser muligheder frem for begrænsninger. At afdelingens uddannelseslæger har påtaget sig en ekstra arbejdsbyrde med lægedækning af det sengeafsnit, der måtte flyttes midlertidigt hertil på grund af lægemangel i Holstebro. Vores lag af uddannelseslæger har måttet "smøres tyndere ud", så mængden af arbejdsopgaver er øget for den enkelte. At afdelingen målrettet og effektivt har håndteret implementering af sengeafsnittet fra Holstebro og afledte interne rokeringer af "egne" afsnit. Trods et meget accelereret forløb har evaluering af processen været endog meget positiv fra det berørte personale. Udfordringer et presset personale, der generelt er udfordret af øget patientindtag og "patienttyngde", hvor den psykiske sygdom ofte er kombineret med misbrug denne udvikling ses både i ambulant og stationært regi. en lønsum, der blot fremskrives fra år til år trods massivt stigende lønudgifter til klinikere, hvilket gør det svært at få økonomien til at hænge sammen, så der også fortsat er råd til Side 5

16 et fremmøde af basispersonale, der er forsvarligt rent fagligt men også i forhold til personalets (og patienternes) sikkerhed de fysiske rammer afdelingen har gennem de seneste 10 år konstant været under omeller tilbygning, men helt basalt er bygningsmassen utidssvarende for så vidt angår de tekniske installationer primært skal nævnes at der ikke er ventilation i højhuset. Dette er en stor udfordring for både patienter og personalets arbejdsmiljø i et hus, hvor nye sikkerhedsvinduer yderligere sætter begrænsning for almindelig udluftning at udvidelsen med tilbygningen i 2017, som skulle give flere m2 til fælles-/aktivitetsareal til patienterne ikke helt giver det forventede resultat, da der samtidig på samme areal skulle skabes plads til flere sengestuer. Det er en udfordring, da det er evidens for at flere kvadratmeter medvirker positivt til nedbringelse af tvang samarbejdet med kommuner er besværliggjort af, at begge parter er økonomisk pressede. Det medfører, at det svært at bevare fokus på patientens behov frem for økonomi (kassetænkning). MidtEPJ, hvor det er svært at genfinde/-bruge patientdata ved overgange f.eks. ved overflytning fra somatikken eller omvendt. Det er en tidsrøver at få dokumenteret det rette sted i MidtEPJ. I kan som politikere hjælpe ved: At huske at psykiatrien ikke kun er AUH, Psykiatrien. At sikre at alle borgere gives den samme ret/lige mulighed for psykiatrisk behandling, og at der ikke kun fokuseres på at udvikle en stærk psykiatri i AUH, Psykiatrien. Der er borgere i hele regionen, som har krav på at få en god behandling. Det er jo dog kun de færreste borgere, der kan og skal have et tilbud på højt specialiseret niveau. Langt flere vil have behov for et tilbud på regionsfunktionsniveau, som ud over AUH,Psykiatrien findes i såvel Regionspsykiatrien Midt som Vest. At der bør prioriteres midler til Peer-medarbejdere i hele psykiatrien. At sikre projektering af nye og tidsvarende bygninger, der giver plads til behandling, men også gode rammer både i inde- og udemiljø til de patienter, der skal leve en stor af deres liv "indenfor murene" og hvor der er evidens for, at flere m2 gavner nedbringelse af tvang og kvaliteten af det liv, der skal leves. At sikre at der fremadrettet altid afsættes midler, når der ved nybyggeri projekteres sanse- eller aktivitetsrum. F.eks. er der sanserum hos os, der står tomme. At man i højere grad medinddrager afdelinger med gode resultater i omlægningsprocesser er mere nysgerrig på, hvorfor det lykkes for dem f.eks. at rekruttere måske er det netop absolut nærhed til afdelingsledelse og understøttende lokal administration, der medvirker til de gode resultater - måske en tanke værd, hvor centralisering og sammenlægninger er på dagsordenen. At tænke langsigtet og klart melde ud: hvor er det psykiatrien skal hen? Side 6

17 Regionspsykiatrien Randers Hvad lykkes Hvad er I stolte af? Vi overholder UBR. Vores tværfaglige tilbud herunder de mange gruppetilbud. De mange aktivitetstilbud i de stationære afsnit, motion på recept, miljøperson, idrætspædagog. Implementering af Safewards i sengeafsnittene. Det gode arbejdsmiljø og arbejdsindsatserne trods det, at vores budget er forholdsmæssigt er meget mindre end f.eks. i Risskov. Vi er stolte af vores arbejde. Tilfredse patienter. Godt uddannelsessted for læger, elever og studerende. Hvad udfordrer det gode patientforløb? Store udfordringer med samarbejdet med Randers kommune og de regionale og kommunale bosteder f.eks. i udskrivelsessituationer, manglende kommunale tilbud som kan føre til hyppige genindlæggelser samt vanskeliggøre og forlænge de ambulante forløb. Problemer med misbrug under indlæggelser udfordrer i høj grad på sengeafsnittene. Universitetshospitalet har lettere adgang til de højst specialiserede tilbud og regionsfunktionerne. Når vi forsøger at henvise, bliver henvisningen ofte afvist, på nær hvis den specifikt går på kerneområdet. Udeblivelser. Hvad kan det politiske system hjælpe med i forhold til udviklingen af psykiatrien? Se mere på Regionspsykiatrierne og ikke kun se på Universitetshospitalet. Sikre indflydelse på landspolitik i forhold til lovtiltag mv., så disse bedre harmonerer med dagligdagen i sundhedsvæsenet. Udøve lobbyvirksomhed for Psykiatrien i Region Midt. Side 7

18 Regionspsykiatrien Vest Hvad lykkes hvad er I stolte af i jeres afdeling? I 2017 var vi nødt til flytte sengepladser fra Regionspsykiatrien Vest, Holstebro til hhv. Herning og Viborg. Det var en indgribende forandring for hele afdelingen, og derfor er vi også ekstra stolte af, at LUP resultaterne fra vores døgnpatienter er flotte. Det er lykkes at sikre gode patientforløb og at give patienterne omsorg og tryghed under indlæggelsen - de store forandringer til trods. På vores Døgnafsnit bruger vi PEER-medarbejdere på konsulentbasis. Vi ser gode resultater af tiltaget, og vi er stolte af, at det er lykkes for os at gøre så positivt brug af de ressourcer, PEER-medarbejderne bringer ind i vores afdeling. Når vi modtager en ny patient hvad enten det er i ambulant- eller i døgnregi, tilrettelægger vi en behandlingsplan målrettet den enkelte patient. Behandlingsplanen trækker på alle de tværfaglige ressourcer, vi har til rådighed i huset. Vores afdeling er derfor kendetegnet ved et stærkt tæt tværfagligt samarbejde på kryds og tværs af klinikker og afsnit. Det er en af vores absolutte styrker. Vi er en afdeling, der griber de muligheder og projekter, der byder sig. Vi handler hurtigt, vi er eksperimenterende og opmærksomme på de ting, der rører sig i vores omverden. Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger. Samarbejdet med kommunerne i forhold til Akut Ambulant Team og er noget vi også vil fremhæve som en succes. Vi er stolte af at være lykkes med at bygge et godt og berigende samarbejde op, som vi ser frem til at fortsætte bl.a. med etableringen af Center for Sundhed i Holstebro. Projektet "Fælles Undervisning omkring Dobbeltdiagnoser" er endnu et godt eksempel på et nytænkende samarbejde med kommunerne, som har vist sig meget værdifuldt. Et højt sikkerhedsniveau i afdelingen opretholdes bl.a. gennem et tæt og velfungerende samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere: Midt- og Vestjyllands Politi og med Hospitalsenheden Vest. I forhold til politiet er vi stolte af, at vi igennem dialog og gensidig respekt indenfor den sidste tid har fået et tættere samarbejde. I forhold til Hospitalsenheden Vest betyder samarbejdet bl.a., at vi afholder gode undervisningsforløb for interne vedligeholdelses instruktører i nedbringelse af tvang. Siden september 2017 er alle eksterne henvendelser kommet direkte til en visitationstelefon. Visitationen i Regionspsykiatrien Vest varetages af en visitationssygeplejerske, som har base i akutmodtagelsen E4. Vi er glade for, at ordningen har givet de fordele, som vi havde håbet på: bedre overblik over patientbelægning og ventende/meldte patienter, hurtigere triangulering og visitering, bedre udnyttelse af lægeressourcer og mere ro i modtagelsen, hvor de dårligste patienter modtages først. Vores tværfaglige undervisningsmiljø blomstrer. Vi er stolte over at gennemføre succesfulde forskningsprojekter som resultat af samarbejde imellem sygeplejestuderende og Forskningsenheden Vest. Regionspsykiatrien Vest etablerer her i foråret et tværfagligt "Campus." Formålet med enheden er bl.a. at sætte studie, undervisnings- og forskningsmiljøet yderligere i højsædet. Vi er glade for at se, at kollegaer i hele afdelingen er dygtige til, på tværs af faggrupper og organisatorisk niveau, at drage omsorg for hinanden. Udviklingen går stærkt, og kravene er høje, derfor er vi også ekstra stolte over at kunne fastholde en kultur med godt kollegaskab. Side 8

19 Hvad udfordrer det gode patientforløb? Lige nu er Regionspsykiatrien Vest fordelt på de to sygehusmatrikler i hhv. Holstebro og Herning. Ydermere har vi af pladsmæssige årsager 12 stationære senge samt 14 særlige pladser midlertidigt placeret i Viborg. Når Regionspsykiatrien Vest i 2020 flytter til det nye psykiatrisk hospital i Gødstrup, hentes begge afsnit "hjem". Spredningen på tre matrikler er på mange måder en udfordring og ikke mindst i forhold til at kunne skabe en fælles kultur. I forhold til udskrivelse af færdigbehandlede patienter opstår der udfordringer, fordi kommunerne ikke i alle tilfælde har tilbud, der kan tage over, hvor vi slipper. Det kan desværre resultere i, at psykiatriske patienter oplever utilfredsstillende og utrygge forløb, hvilket er en stor belastning for patienten selv og for de pårørende. På samme måde som mange andre steder i psykiatrien er vi desværre også udfordret, når det kommer til rekruttering af læger og sygeplejersker. Dog er vi stolte af, at vi på trods af psykiatriens generelle rekrutteringsproblemer lykkes med løbende at rekruttere dygtige sygeplejersker og læger, men der er bestemt plads til flere på holdet. Vi glæder os meget til at flytte ind i et tidssvarende og moderne psykiatrisk hospital i Gødstrup. Lige nu er vi nemlig udfordret af at skulle udføre såvel ambulant- som døgnbehandling i fysiske rammer, som ikke er bygget til formålet, og hvor vi simpelthen ikke har effektive kvadratmeter nok til rådighed. Dertil kommer, at overbelægning på samtlige af vores døgnafsnit også er en udfordring. Hvad kan det politiske system hjælpe med i forhold til udviklingen i psykiatrien? Fra politisk hånd ønsker vi os mere (positiv) fokus på psykiatrien. Såvel i forhold til patienter som medarbejdere (rekruttering og fastholdelse) er det afgørende, at det politiske system bakker op om en mere synlig og attraktiv psykiatri i hele regionen. Den psykiatriske patient skal have samme vilkår og betingelser før, under og efter en indlæggelse som en somatisk patient har. Det politiske system kan hjælpe/ støtte op omkring vores arbejde for ligestilling af somatiske og psykiatriske patienter. Side 9

20 Børne-og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Hvad lykkes hvad er vi stolte af i BUC? At vi har nedbragt ventetiderne. Det betyder meget for forældre og børn, at de kan få en hurtig tid. At ledelsesgruppen har fælles fodslag omkring mål for afdelingen fagligt, ledelsesmæssigt og politisk. BUC er blevet har-moniseret vi er ét BUC og har arbejdet os væk fra unødige grupperinger. Dermed er de fælles rammer og spilleregler blevet tydeligere for os alle. Vi agerer i et politisk styret system, og opgaverne skal prioriteres ud fra dette. At BUC har kunnet efterleve en besparelse på 12 mio. kr. i samtidig med implementering af ændrede arbejdsgange ift. UBR er en konsekvens heraf. At der samtidig med, at vi skal efterleve UBR er overskud til også at arbejde med faglig udvikling og forskning. Det sky-des i høj grad ledernes og medarbejdernes store faglige engagement. At vi har en stærk forskningstradition, og at der i 2017 er an-sat nr. 2 professor i børneog ungdomspsykiatri på Århus Universitet kombineret med en overlægestilling i BUC. Hvad udfordrer det gode patientforløb. Det gode patientforløb er især udfordret af samarbejdet mellem kommunerne, almenpraksis og behandlingspsykiatrien. Det kommunale selvstyre betyder, at der er store forskellige i de kommunale indsatser for børn og unge. F.eks. etablerer nogle kommuner Cool Kids, mens andre ikke gør det. Tidligere fulgte kommunerne i langt højere grad de faglige anbefalinger, BUC kom med i forlængelse af undersøgelsen i BUC, - det sker langt sjældnere i dag. En del praktiserende læger tror, at BUC kan løfte flere opgaver, der i stedet skal varetages af kommunerne. Almen praksis har stadig meget svært ved selv at komme i kontakt med de relevante kommunale forvaltninger. Når patienter er klar til udskrivning, er der ikke altid en plads i de kommunale tilbud. Hvis et relevant tilbud først skal oprettes, kan det have lange udsigter. Enkelte patien-ter forbliver derfor indlagt længe efter, at vi finder dem klar til udskrivning. Tidsfrister i behandlingspsykiatrien vedtaget i Folketinget giver hurtigere udredning og behandling, men der savnes tilsvarende nationalt gældende tidsfrister vedr. relevan-te kommunale indsatser. Ellers medfører det forskydning af opgaver til behandlingspsykiatrien på baggrund af lange ventetider i det kommunale system. Visitering BUC er én afdeling, hvorfor optageområdet er hele Region Midtjylland. I forhold til visitering fra Psykiatriens Centrale Visitation (PCV) så har UBR medført en beslutning om, at hvis der er en uges længere ventetid i f.eks. BUC/Herning, vil patienten blive tilbudt et forløb i f.eks. BUC/Risskov uagtet, at patienten har bopæl i f.eks. Thyborøn. Længere transporttid kan være en større belastning end at vente en uge mere. Internt i BUC Vi kan have mere fokus på forventningsafstemning, når patienter overgår fra et afsnit til et andet, f.eks. fra Småbørn til Skolebørn, eller fra Skolebørn til Unge. BUC har ikke kunnet ansætte kvalificerede læger i alle stillinger, vi har opslået. Det gælder både uddannelsesstillinger og faste speciallægestillinger. Herved har nogle af-snit især i BUC/Herning og BUC/Viborg haft udfordringer mht. at kunne modtage så mange patienter lokalt, som vi har ønsket. Side 10

21 Hvad kan det politiske system hjælpe med i forhold til udviklingen af psykiatrien? Børne- og ungdomspsykiatrien er et eget speciale forskelligt fra både (voksen)psykiatri og de somatiske specialer. Det gælder både fagligt, arbejdsmæssigt og ift. samarbejdsrelationer. Børn og unge er under udvikling de er ikke bare "små voksne". Dette har betydning for, hvor meget og hvilket personale, som skal indgå i arbejdet med patienterne både under indlæggelser og i ambulante forløb. Ud over den psykiatriske diagnose er patienterne også i gang med de naturlige menneskelige udviklingsprocesser, som hører til i barndommen og ungdommen, og har f.eks. derfor brug for kontakt med flere voksne, de kan være sammen med og spejle sig i. Patienterne kommer også i puberteten, og skal forholde sig til jævnaldrene og deres udvikling. Samarbejdet med forældrene indgår tæt i både udredning og behandling. Forældrene er her andet og mere end "pårørende", da de jo har myndigheden i forhold til deres børn. Også samarbejdet med skoler og institutioner spiller en væsentlig rolle, og det kræver tid at indhente informationer, observere og samarbejde med personalet dér. Udredning og behandling i psykiatrien er langt mere subjektivt båret end i somatikken, hvor en scanning eller en blodprøve kan understøtte en diagnose. I psykiatrien hviler en diagnose i langt højere grad på kontakten imellem behandler og barn og behandlerens observationer og iagttagelser af kontaktform mm.. Det kræver samvær og tid at kunne fornemme, hvordan det enkelte barn har udviklet sig. Og tid til supervision af mere erfarent personale for at sikre overensstemmelse mellem forskellige medarbejderes observationer. Der er i børne- og ungdomspsykiatrien brug for flere kliniske databaser ud over de nuværende ADHD- og skizofrenidatabaser. Der kan med fordel forskes i flere områder, der kan understøtte arbejdet i klinikken. BUC er økonomisk presset I BUC har vi hæftet os ved, at den tillægsbevilling, Regionsrådet har ydet til psykiatrien, alene er gået til voksenpsykiatrien. Det kan se ud som om, BUC ikke har behov for ekstra midler, idet vi har lagt os i selen for at overholde budgettet, og vi er i nogle år utilsigtet kommer ud med overskud. Dette skyldes, at der har været afsat midler til uddannelsesstillinger for yngre læger og specialstillinger, der ikke har kunnet besættes med kvalificerede ansøgere. I en periode har der endvidere i Region Midtjylland været bindinger på ny-ansættelser, idet interne medarbejdere i regionen skulle ansættes først. To store SATS-puljeprojekter - TUT, tværfagligt udadgående team i hhv. CfS og C - udløber ved udgangen af 2018, og ingen af dem kan fortsætte, med mindre der kommer en permanent bevilling. De har begge for BUC at se været en succes i forhold til de opstillede kriterier, og ønskes fortsat permanent. Patientgruppen i Børne og ungdomspsykiatrien har udviklet sig, og de store problematikker, der udfordrer i det daglige arbejde, peger på, at der skal udvikles tilbud inden for Permanentgøre TUT, Tværfagligt Udadgående Team i hhv. CfS og C Selvskade De funktionelle lidelser Spædbarnspsykiatri BUC vil henlede Psykiatri- og socialudvalgets opmærksomhed på, at de 2 sidstnævnte tilbud er beskrevet af Sundhedsstyrelsen i Specialeplanlægningen, som værende en integreret del af de børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Side 11