Jeppe på vrangen? Bjørn Andersen. Niels Andersen som Jeppe. Bagest Henrik Koefoed og Kirsten Olesen. Foto: BA. Holberg Træf i Slagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeppe på vrangen? Bjørn Andersen. Niels Andersen som Jeppe. Bagest Henrik Koefoed og Kirsten Olesen. Foto: BA. Holberg Træf i Slagelse 03.03."

Transkript

1 Jeppe på vrangen? Bjørn Andersen Niels Andersen som Jeppe. Bagest Henrik Koefoed og Kirsten Olesen. Foto: BA Holberg Træf i Slagelse

2 Indholdsfortegnelse I. Hvad er meningen med»jeppe«? Hvad hvis»jeppe«ikke havde været en komedie, men en sociologisk artikel? Hvad så hvis»jeppe«var en moderne roman eller en komedie fra forleden dag? H.C. Andersen som frisør...3 II. Men»Jeppe«er jo ikke fra forleden dag Hvad ville Holberg mon have sagt? Nille og Jeppe Hvad skal vi gøre med»jeppe«?...5 III. Salto mortale: Hvad siger Holberg selv? Monsør Gram agerede som en ægte bonde. Betænkning over Komedier (trykt 1723) Musik, sang og dans. Plutus. Epistel 447 (skrevet 1753) Hvornår er en skuespiller bedst? Epistel 276 (trykt 1750)...9 IV. Hvad står der i stykket? Man kan sagtens komme i vildrede Holberg's solidaritet med Jeppe er kun på det umiddelbare, sceniske plan...11 V. Hvad siger de andre? Hvad siger Brandes? Hvad siger Henrik Lyding? Hvad siger Jens Kruuse? Hvad siger Billeskov? Så hér står vi...14 VI. Resumé VII. Henvisninger Ludvig Holberg Andre

3 I. Hvad er meningen med»jeppe«? 1. Hvad hvis»jeppe«ikke havde været en komedie, men en sociologisk artikel? Hvis»Jeppe«ikke havde været en komedie, men en sociologisk artikel, kunne der være noget man ville have uddybet. Måske ville man diskutere artiklen med andre, måske ville man spørge forfatteren selv. Hvad mener du med dét eller dét? Sådan kan man bære sig ad med faglige artikler - især fordi fokus ikke er på forfatteren, men på emnet. I dén situation kan det være rimeligt at få checket de præmisser artiklen er skrevet på, at få set nærmere på det faglige indhold og at få drøftet datragrundlaget. Det er ikke alene rimeligt, det er ofte sådan man gør. Man spørger forfatteren, går i dialog med ham, sætter ham og hans artikel op over for andre, og formålet er i den sidste ende at eliminere subjektive elementer. 2. Hvad så hvis»jeppe«var en moderne roman eller en komedie fra forleden dag? Hvis»Jeppe«havde været en moderne roman eller en komedie fra forleden dag, kunne der også dér være noget man ville have uddybet. Måske ville man også hér spørge forfatteren. Det er der ikke noget galt i; men når det drejer sig om noget digterisk og noget der i øvrigt er unikt - muligvis endda noget der ligger forfatteren personligt meget på sinde - så er tingene slet ikke så ligetil. Én ting er hvad en digter har digtet, noget helt andet hvad vores digter har skrevet ved siden af sit digt. Nogle digtere er mere oprigtige end andre; nogle digtere er dygtigere end andre til at træde ved siden af sig selv. En trænet lytter eller læser tager hvad der bliver sagt»ved siden af«med et gran salt;»tingene«er udsat for rationalisering eller efterrationalisering, det véd man. Dét man søger gennem læsning og diskussion - er slet ikke som før, at eliminere subjektive elementer, men det modsatte - at fremme en særlig form for subjektivitet: Autenticiteten. Ofte gemmer der sig under autenticiteten en særlig form for generalitet, men det er ikke altid dén der er interessant, når man taler om aktuel kunst, men for eftertiden kan det være overordentlig interessant, også for sociologisk eller historisk orienterede læsere. 3. H.C. Andersen som frisør Jens Andersen har skrevet et spændende værk om H.C. Andersen 1 ; én af hans hypoteser er at Andersen skrev langt dybere og langt mere sandfærdigt om sin barndom og ungdom når han skrev fiktion, end når han skrev erindringer. 1 Jens Andersen:»Andersen. En biografi«1-2, Gyldendal, København

4 Erindringsværkerne er friseret på en anden måde end fiktionen. Jeg tror han har ret, både med hensyn til H.C. Andersen og mere generelt. Så, selv om vi i dag skulle få besøg af Holberg i sin gamle slidte frakke eller i mere hippe klæder, så ville vi kunne få en god diskussion med ham, men de»rigtige«svar ville vi ikke få. Læser man Holberg's levnedsbreve, vil man hurtigt fornemme at de er godt og grundigt redigeret efter et ganske bestemt formål, at fortælle eventuelt interesserede Europæere om ham. Levnedsbrevene var et led i Holberg's markedsføring 2. 2 Aage Kragelund der har oversat de latinske levnedsbreve til dansk har desuden påvist en lang række eksempler på indlån fra antikke forfattere. 4

5 II. Men»Jeppe«er jo ikke fra forleden dag 1. Hvad ville Holberg mon have sagt?»jeppe«er en komedie der har næsten 300 år på bagen. Hvis vi kunne spørge Holberg hvordan vi skulle spille»jeppe«, véd jeg ikke hvad han ville sige bortset fra én ting. Han ville undre sig - og så ville det sprutte ud af ham: Jamen, forholdene nu er da helt forskellige fra déngang. Hvad tænker I på, Skabhalse! Alene fordi forholdene er så forskellige, så afgørende forskellige, er det en helt umulig tanke at spille»jeppe«som om ingenting er hændt i de sidste 300 hundrede år. 2. Nille og Jeppe Lad os tage et enkelt eksempel: Nille. At mænd kunne ligge under for deres kvindemennesker kunne sagtens ske déngang, men det var en undtagelse eller umulighed at det skete som i»jeppe«. Manden passede sit arbejde. Konen husholdningen. De havde hver deres ansvar at løfte. Når man så et forhold som Jeppe's og Nille's, så så man noget, der var en provokation: En kone der kommanderede sin mand, slog ham, lå i med en anden - og en mand der var så langt nede at han sov på møddingen; det var ikke alene ovenud aparte, det var nærmest imod naturens orden. Skulle vi se noget tilsvarende i dag, ville vi måske undre os en kende, men slet ikke på samme måde. Nogle ville synes at Nille sku' ha' høvl, men det ville ikke være mange. Langt de fleste ville sige noget helt andet: Hvorfor lader hun ikke dét drog sejle sin egen sø? Hun har noget at byde på, han ikke. Hvad der i 1720'erne kunne være provokerende har ikke den samme appeal i dag. Hvis der er en appeal, skyldes det noget andet, at teatret har fået sit publikum til at flyve med. 3. Hvad skal vi gøre med»jeppe«? Efter min mening er der kun én ting at gøre hvis man vil spille»jeppe«i dag. Man må tænke stykket igennem fra en nutidig vinkel og lave dét man kan stå inde for. Det mest afgørende er om det virker. Der er mange muligheder; der er i hvert fald gjort flere forsøg i de senere år; for 25 år siden spillede Buster Larsen Jeppe i Kaspar Rostrup's iscenesættelse; sidste år spillede Bådteatret en dansk-polsk»jeppe«; nu for tiden turnerer Ole Thestrup i Det Danske Teater's udgave. Tre meget forskellige udgaver med hver sin fortolkning 3. 3 Dette vil blive uddybet ved en senere lejlighed. - Peter Christensen Teilmann diskuterer to helt andre opsætninger i»holbergs Jeppe. En gammel traver på nye sceniske vildspor«, nemlig 5

6 III. Salto mortale: Hvad siger Holberg selv? Nu vil jeg slå en salto mortale. Forhåbentlig mere salto end mortale. Det forrige handlede om det umulige i at spille»jeppe«som vor»mor«spillede den i 1700-tallet. Dét jeg nu vil fokusere på er hvordan Holberg forestillede sig sin komedie. Og hvorfor dét? Fordi det kan være nyttigt at kende til det når man vil gøre»noget«ud fra en nutidig synsvinkel, men dog med reference til Holberg. 1. Monsør Gram agerede som en ægte bonde. Betænkning over Komedier (trykt 1723) Først har vi 'Betænkning over Komedier' (komedieteksten vender jeg tilbage til nedenfor). Betænkningen var skrevet af en vis Just Justesen, som var ét af Holberg's pseudonymer 4. Betænkningen blev trykt i 1723 og blev gentaget næsten ord til andet i det første af Holberg's latinske levnedsbreve 5 : Den fjerde [af mine komedier] hedder Jeppe paa Bjerget eller Den danske Menalcas. Da jeg har laant indholdet andetsteds fra, nemlig fra Bidermanns Utopia, ønsker jeg ingen anerkendelse for det. Det er dog kun stoffet, jeg skylder Bidermann. Førsteopførelsen gik daarligt, da der samme aften var opstaaet uenighed blandt skuespillerne; men den næste opførelse høstede større bifald. Det skyldtes især en af skuespillertruppen, der gav et mesterligt udtryk for en sjællandsk bondes sprog, holdning, opførsel og væsen. I denne latinske udgave er der forsvundet en lille ting af stor betydning. I den danske udgave siger Holberg nemlig hvad han har gjort, han har tilføjet de artige Kløgter, som legges udi Bondens Mund [og som] bevæge alle slags Tilskuere til idelig Latter. Vi kan ikke drage nogen fast konklusion ud fra citatet, men vi kan sige én ting: Det afgørende for Holberg var at hans publikum kom til at le. Han har selv gjort én ting for at det skulle ske: Han har tillagt Jeppe en serie kvikke replikker. Og for det andet er han blevet begunstiget af at der var én af Staffan V. Holm's fra 1996 og Ole Bornedal's fra »Den fierde kaldes Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde, en af Bidermanni gamle Historier, som Autor har udført i en Comoedie. Dette er den eeneste Materie, som ikke er opspunden udi Autors egen Hierne, hvorfor han ingen Berømmelse forlanger deraf, hvor vel de artige Kløgter, som legges udi Bondens Mund, og bevæge alle slags Tilskuere til idelig Latter, ere hans egne. Den blev spillet første gang meget ilde, formedelst en Forvirring som samme Aften reisede sig blant Acteurerne, men anden gang alle Folk til Fornøjelse, sær formedelst Personen Monsieur Gram, der agerer saa naturlig en Siellands Bonde.«5 Første Levnedsbrev (1737), Aage Kragelund's oversættelse, bd I, s

7 skuespillerne Johan Gram 6 hed han - der kunne opføre sig og tale som en sjællandsk bonde. Holberg var glad, ikke fordi komedien blev realistisk; men fordi komedien blev morsommere af at få tilføjet et stænk realisme - det er dét der er pointen. Hvis Monsør Gram ikke var dukket op, var»jeppe«måske faldet omkuld, for der var vel en grund til at skuespillerne havde været oppe at toppes; måske at stykket var for langt, for rodet og for uklart? - og så havde Holberg måske været nødt til at bearbejde stykket som han gjorde med»gert Westphaler«? Dvs. forkortet det og strammet det op. 2. Musik, sang og dans. Plutus. Epistel 447 (skrevet 1753) Mange år senere, kort før Holberg bliver 70, kort før han døde, skrev han en lang epistel om sine seneste år. Han fortæller mangt og meget, lige fra helbred til universitetsadministration, men der indgår også to lange stykker om komedieskrivning. Vi er i 1753, 30 år efter Just Justesen's betænkning. I mange år fra omkring 1730 til 1746 havde det været forbudt at spille teater i Danmark. Det var på sjette Christians tid pietisterne der bestemte, og i disse mange år havde Holberg gjort og måttet gøre - andre ting, skrevet historiske værker, men også ét af sine litterære hovedværker:»niels Klim«- vel at bemærke på latin og under pseudonym 7. Da Christian døde i og Frederik 5' kom til - blev det igen muligt at spille teater. Der må have været et vist behov, for allerede i 1748 stod der et nyt teater færdig på Kongens Nytorv, og Holberg begyndte at skrive til det. 6 Johan Gram, formentlig Johan Wibe Gram, blev født omkring 1695 og døde i Han var gætter man af bondeslægt, kom i latinskole og dimitterede fra Ringsted i Derefter har han læst teologi må man formode, men spillede han skuespil. En del år senere, i 1730, blev han pedel for universitetet (ifølge Billeskov Jansen,»Ludvig Holberg i tolv Bind«, bd. 7, s. 460). Hvad han har lavet fra 1723 til 1730 véd man ikke. 7 'Klim' udkom i

8 Ét af stykkerne var han særlig glad for -»Plutus«hedder det. Det er ikke et stykke der læses meget - og spillet bliver det vist aldrig; det er knirkende tørt. Holberg havde observeret at moden havde flyttet sig, at hans gamle stykker ikke gik så godt som de undertiden havde gået, og derfor forsøgte han sig med lidt sang, dans og musik, ikke indlagt tilfældige steder, men på et sted hvor det passede med handlingen. Man ser en procession af folk i hvide klæder med kranse på hovederne og grene i hænderne: Processionen giøres 3 Gange om Theatret efter musicalsk Tact. Ved hver Gang standses lidt, og synges Vivat Plutus! Og det med Trommers og Trompeters Lyd. Endelig naar 3die Tour har endt, dandse 3 konstige Dandsere. Diogenes, som udi en Krog dette seer, giør imidlertid Grimacer. Og efteraber dem. Endeligen henter han en Krabask, hvormed han prygler dem, og driver dem ud. De skraale klageligen. DIOGENES alleene: Ja piber kun I Skabhalse! Ligesom denne Comoedie endtes med et Sørgespill, saa vil det og gaa den heele Stad. Jeg vil ogsaa forsøge at dandse, men en Dands, som giver tilkiende en forestaaende Tragoedie. Diogenes dandser meget naragtig med sine Træskoe, efter en sørgelig Melodie, og en Sækkepibe eller Lire. Midt udi Dandsen indkommer Plutus, og da holder Spillet op. Men Diogenes bliver ved at dandse. Det er ikke første gang Holberg tænker på at føje sig for publikum; det gjorde han allerede i 1720'erne. Således siger han i sit første levnedsbrev kun et par sider efter stykket om»jeppe«- følgende om»den ellevte Juni«: 8

9 Komedien er ganske morsom, men efter mængdens smag. Jeg bliver jo undertiden nødt til at aflægge min egen natur og sætte den madding paa krogen, jeg veed det publikum vil bide paa, [...]. Men i 1753 er Holberg blevet en anden. Morskaben er ikke forsvundet helt og aldeles - men det er ikke længere en yngre mand der bobler, derimod en gammel mand der knirker. Én ting er dog fælles, både den yngre og den ældre Holberg vidste at man måtte komme publikum i møde. 3. Hvornår er en skuespiller bedst? Epistel 276 (trykt 1750) Forleden faldt jeg over en spøjs epistel - # 276 der handler om hvornår en skuespiller er bedst, så hér har vi en interessant tilkendegivelse om Holberg's teaterteori. Den er muligvis relevant i forhold til»jeppe«og de andre tidlige stykker, men man skal huske at den er skrevet mange år efter. En god professionel skuespiller må foretrækkes»til daglig brug«, mener Holberg, men selv en halvgod skuespiller kan overgå mesteren, hvis han privat er havnet i rollen; og en mester måtte tilsvarende blive helt uovertruffen: Jeg erindrer mig herved hvad som fortælles om Moliere, nemlig, at han aldrig bedre havde forestillet Personen af den indbildte Syge end den allersidste gang, da han virkeligen var syg: Thi det var det sidste Stykke, som han spillede, saasom hans Død fuldte kort derpaa. Hvad kan man lære af dét? Det bedste er, mener Holberg, når illusionen er fuldkommen. Det bedste er når»jeppe på Bjerget«spilles, ikke på scenen, men nærmest på møddingen.»desværre«er dét det modsatte af hvad Holberg burde mene. Personligt synes jeg han i sin teori - skulle have lagt mere vægt på fantasi, ironi og distance end på illusion og realisme. 9

10 IV. Hvad står der i stykket? 1. Man kan sagtens komme i vildrede Lægger vi til side hvad Holberg har sagt om teater og»jeppe«; hvad han mente og hvad han eventuelt burde mene - og nøjes med at se på hvad der står i stykket og på hvordan det er skruet sammen, kan man sagtens komme i vildrede, for tingene er ikke entydige:»jeppe«er ikke et»normalt«klassisk stykke. Der er en baron og hans lakajer, der er en dommer og nogle læger, men der er også en ridefoged, en bonde, en værtshusholder og en degn. Sidst men ikke mindst er der de to koner, Jeppe's og ridefogedens. Det er ikke det normale klassiske persongalleri. Når det lige blev en bonde, der skulle drilles og sættes for en domstol, var det ikke fordi Holberg var voldsomt optaget af forholdene på landet der findes i det mindste ingen vidnesbyrd om dét fra tiden frem til Så var det fordi Holberg havde travlt, og fordi han havde noget materiale liggende, en herlig historie som skyldtes den tyske forfatter Jakob Bidermann og som var at finde i hans fiktive rejseroman,»utopia«8. At Holberg havde travlt fremgår fx af at han lader Nille forsvinde på en lidt mystisk, ikke alt for genial måde 9. Hun bliver jaget af sted af dommeren, og vi ser hende ikke mere. Men hvordan er det nu? Er dommeren en rigtig dommer? Er det baronen i forklædning? Én af hans lakajer? Og er det ikke en lidt vel grov ting at skaffe Jeppe af med sin kone? Hvis det virkelig var Holberg's hensigt at Nille skulle forsvinde ud af billedet og at der ikke var tale om en lapsus, peger det i retning af at stykket ikke skal tages som skinbarlig realisme. Intrigen handler siges det i stykket om et politisk eksperiment: Kan man gøre en bonde til baron? Men dén bonde man finder til formålet er netop ikke én der kunne vise sin duelighed men en fordrukken stakkel, der dét kan siges med sikkerhed - ikke kunne løfte opgaven. Tag som modeksempler faderen og broderen i»erasmus Montanus«. Af modeksemplerne kan man se at Holberg kunne have valgt en langt mere 'farlig' forsøgsperson. Om der kunne blive teater ud af det er en anden ting, hvortil kommer at der på grund af de politiske forhold var grænser for hvad man kunne sige Se: BA:»En kilden sag. Jacob Bidermann's»Utopia«og Knud Lyne Rahbek's omskrivning af Jeppe-afsnittene«. Om Gunnar Sivertsen's disputats: Sivertsen pdf 9 Desuden fremgår det af at stykket er overlæsset. Lægescenen er rimeligt overflødig. 10 Ikke fordi det beviser noget, men mig bekendt foreligger der ikke ét eneste udsagn fra Holberg, heller ikke fra de senere år, hvor han er inde på politiske aspekter i»jeppe«. 10

11 Jeppe er doven og en drukkenbolt; han finder sig i at hans kone ligger i med en anden. Han er ikke klog (for så havde han levet på anden vis), men snu eller med Holberg's ord: kløgtig. Han ræsonnerer over om han er død eller levende, han er rap i replikken, han konstaterer at lakajerne snyder deres herre og at ridefogeden laver numre med ham. Men desuden forsøger han, som alkoholikere ofte gør, at narre sine omgivelser og især sig selv. Spørgsmålet: Man siger at Jeppe drikker, ikke hvorfor han gør det - er psykologisk set et realistisk spørgsmål som en alkoholiker kunne stille det, og hans svar er tilsvarende realistisk: Det er de andres skyld. Men jeg gætter på at de fleste tilskuere fra 1720'erne og frem har været helt på det rene med at Jeppe ikke drak, fordi han blev forfulgt og gjort til hanrej, men at han tværtimod blev forfulgt og gjort til hanrej, fordi han havde kastet sig selv på møddingen og sit ansvar fra sig. Epilogen, Baronen's afsluttende ord, er en sag for sig. Tager man den på ordet, så ligner den hvad Holberg har sagt andetsteds og formentlig ment noget af, men det er de rene banaliteter der i øvrigt - ikke er en meget logisk konklusion på akkurat dét stykke 11 ; derfor tror jeg ikke at meningen var at epilogen skulle tages alt for alvorligt. Tager man strukturen og rollefordelingen på ordet, så er konklusionen nogenlunde klar: Der er ikke tale om et seriøst eksperiment, der er ikke tale om en karakterkomedie, der er derimod tale om en farce. Dét der gør»jeppe«interessant er imidlertid - at Holberg har skrevet titelfiguren ikke som en blot farceagtig figur, men som en person der har karakter, men også at denne karakter, Jeppe, skifter afhængig af om han ligger på møddingen eller på baronens seng. Dertil kommer dét, der hvad handlingen angår løfter komedien langt over mange andre teaterstykker, at»jeppe«ikke er en alting-ordner-sig-til-sidstfarce 12, men en dybt tragisk historie. For hvad er det komedien ender med? Jeppe efterlades af baronen som af forfatteren i en endnu mere miserabel situation end da komedien begyndte. Nille er jaget væk, og Jeppe står tilbage uden den flig af selvrespekt han trods alt havde da komedien begyndte. 2. Holberg's solidaritet med Jeppe er kun på det umiddelbare, sceniske plan Holberg's genialitet består i at han på det umiddelbare, sceniske plan er solidarisk med Jeppe, selv om han personligt, at dømme ud fra hans eget levned, måtte tage afstand: 11 I Kandestøberen er situationen en anden. 12 Der findes adskillige eksempler på sådanne, ét af dem er filmen»bossen og bumsen«(»trading places«), se: 11

12 Holberg var myreflittig, hvor Jeppe var doven. Holberg kunne ikke finde på at kaste sine penge væk til drikkeri. Så snart det var muligt begyndte han at samle til hobe og at investere. Holberg lå ikke under for sin kone, for han havde ingen, men hver gang han følte sig trådt på eller udfordret, svarede han igen 13. Holberg siger flere gange men senere i livet - at han har stor respekt for flittige og dygtige bønder. Alt i alt må man tro at hvis Holberg havde mødt Jeppe i levende live, ville han ikke have agtet ham meget, om overhovedet. V. Hvad siger de andre? 1. Hvad siger Brandes? Georg Brandes, én af de største litteraturkritikere vi har haft, skrev i 1884, da Holberg fyldte 200, et festskrift. Hvad han skriver om»jeppe«er grundigt og nuanceret, men i det grundlæggende forkert. Min formodning er at Brandes gør som så mange andre analytikere, læser forfatteren og hans værker ind i dét program han selv har 14. Jeppe kender Livet og Menneskene, han har sin egen, ikke i mindste Maade bitre, men mørke Livsfilosofi. Han er klog, fin og mistroisk. Hvilken ægte dansk Bonde-Egenskab er ikke atter denne Mistro! Livet har lært ham den, og han har Brug for den for at leve; derfor er den saa indgroet i ham. Aldrig lykkes det at overliste den, selv naar han er allermest skuffet og vildledt. 15 Forklaringen ligger i tidsforskydningen. Bønderne var ikke længere undertrykte af deres herremænd; Enevælden var afskaffet, demokratiet ved at blive bygget op. Bønderne var blevet en betydelig magtfaktor, der stod frontalt over for Højre og Estrup, men som endnu ikke havde sejret fuldstændigt politisk 16. Det var dén sammenhæng Brandes skrev sig ind i, og som han ville påvirke. 2. Hvad siger Henrik Lyding? Henrik Lyding, som skriver om ballet og teater på»jyllands-posten«har for over 20 år siden gjort os en tjeneste da han skrev sit speciale:»komisk nar og tragisk helt«. Mange teaterfolk har, mener han, opfattet»jeppe«som 13 Se en oversigt i Brandes-bogen, s Nogle af hans konflikter fandt sted ikke så langt fra Slagelse, nemlig i Havrebjerg, se nærmere på: 14 Der er et herligt sted i bogen hvor Brandes»driller«J.L. Heiberg, som gjorde præcis det samme som jeg nu kritiserer Brandes for at gøre. Se Brandes' bog, s Brandes, s Estrup regerede ved provisoriske finanslove dvs. uden parlamentarisk mandat - i 1877 og fra 1885 til

13 karakterkomedie, og nogle har set den som en kritik af bøndernes forhold i 1700-tallet, men»jeppe«er ingen af delene, derimod en farce; dens intrige og persontegning følger farcens regler, ikke realismens eller dokumentarismens. Dét er jeg som man kan forstå af det foregående - helt enig med Lyding i. Men man kunne med Brandes i ryggen tilføje at der er er gode grunde til at man har set»skævt«på»jeppe«, Holberg har nemlig gjort så meget mere ud af Jeppe at man ved næsten alt om ham og det er ikke hvad man plejer i en farce. Brandes skriver: Tænk paa Jeppe! Alt det, vi vil vide, naar vi ønsker at lære et Menneske at kende og meget mere end vi plejer at vide om de Mennesker, vi ellers kender i Virkeligheden eller træffer paa Scenen, erfarer vi om Jeppe. Ethvert Spørgsmaal besvares. Hvad Slags Menneske er han, og hvorledes er han bleven den, han er? Hvad siger Jens Kruuse? Jens Kruuse var én der fyldte i landskabet i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Han skrev i 1964»Holbergs maske«, som var et forsøg på at læse komedierne under en ny vinkel. Jean, Kandestøberen,»Barselstuen«og andre fik deres egne afsnit, men ikke den måske - mest eksistentielle af dem alle,»jeppe«. Og sådan er det tit med»jeppe«, dén komedie ses som anderledes. Den er anderledes; den handler - som de andre - om personer der skejer ud, men alligevel på en anden måde. Jeppe gør sig jo ikke til som Jean eller Erasmus.»Jeppe«handler om én der har kastet ansvaret fra sig - og sig selv på møddingen, men han har ikke søgt at blive baron. Han har derfor ikke gjort sig skyldig i hybris og derfor er det heller ikke ham, der har nedkaldt nemesis over sig. Jean spiller smart, Gert snakker og ævler, kandestøberen aspirerer til mere end han har substans til, Montanus er en klog mand i København, men et fjog herude på Sjælland. Jeppe han overdriver også, men ved at ligge under for sin last: Drikkeriet. Hvad der sker med Jeppe er noget andre gør med ham for morskabs skyld eller for eksperimentets skyld; det er katten der leger med musen - uden at han på nogen som helst måde har provokeret til det. Derfor kan man i dag se stykket som en eksistentiel tragedie, selv om stykket slet ikke er tænkt sådan. Det var ikke de andres skyld at Jeppe drak, men det er så vist deres skyld dvs. i den sidste ende Holberg's skyld - at han falder så tungt. Alkoholikeren og den ansvarsløse får ret, og dét må da kaldes ren ironi? 18 Tager man 17 Brandes' bog s Måske kan man sige at det i den sidste ende ikke er 'de andres skyld' at det går så galt med Jeppe. De leger jo kun med ham fordi han har givet sig drikkeriet i vold. Akkurat som der leges med hovedpersonerne i andre af Holberg's komedier, fordi de har givet sig én eller anden tåbelighed i vold. 13

14 imidlertid højde for ironien og graver lidt dybere, ligner»jeppe«alligevel flere af de andre komedier. Måske er der sket dét med»jeppe«at fordi Holberg havde travlt, fordi den blev for rodet, fordi der er huller i den, fordi intrigen blev for kompleks, så kan man skimte en tekst»længere nede«, dén Kruuse har set i mange af de andre komedier, en slags»undertekst«, der røber at Holberg er blevet rystet af livets fundamentale absurditet Hvad siger Billeskov? Billeskov Jansen var en streng lærer; ironisk når det stak ham, men også én der kunne stille sokratiske spørgsmål, og som kunne skubbe en student den»rigtige«vej. Måske var han én der i temperament lå tættere på Holberg end de fleste andre? Billeskov skrev engang»danmarks Digtekunst«, og hans to siders diskussion hér af»jeppe«er en perfekt karakteristik af stykket. Jeg tager de sidste linier: [Man har i nyere tid] men altid med Urette - [...] tænkt sig, at Holberg med Jeppe har ønsket at tegne et psykologisk Menneskebillede. Og fordi Holberg med komisk Realisme har udfyldt Bidermanns Kannevas 20, har den dagklare Skildring af en forsumpet sjællandsk Hoveribondes Tilværelse endog fristet andre til at se en Tragedie i Komedien Så hér står vi»jeppe«er tænkt som en farce, for den følger farcens regler, men ikke fuldstændig. Holberg har tilført sin hovedfigur så mange karaktertræk at han er blevet en kompleks figur. Derfor har denne farce overlevet, mens mange andre er forsvundet. Og derfor har denne farce nu fået andre muligheder og andre dybder end den oprindelig havde, dog nok så meget fordi vi befinder os i en ganske anden historisk sammenhæng end Holberg gjorde. Vil man spille»jeppe«i dag, skal man lade være med at lege 1722; man skal spille et stykke der tager udgangspunkt i nutiden og i nutidens problemer, hvad enten man vil arbejde realistisk, psykologisk, komisk eller satirisk. 19 Tanken er ikke så utænkelig, når man sér hvad Holberg livet igennem skrev om teodicéproblemet. 20 Dvs. 'Udkast'. 21»Danmarks Digtekunst. Anden Bog. Klassicismen«, 2. udgave, Munksgaard, København 1964, s

15 VI. Resumé Én ting er hvad en digter har digtet, noget helt andet hvad vores digter har skrevet ved siden af sit digt. Nogle digtere er mere oprigtige end andre; nogle digtere er dygtigere end andre til at træde ved siden af sig selv. En trænet lytter eller læser tager hvad der bliver sagt»ved siden af«med et gran salt;»tingene«er udsat for rationalisering eller efterrationalisering, det véd man, og det gælder også når vi læser hvad Holberg selv har skrevet om»jeppe«og sit virke som komedieforfatter Alene fordi forholdene er så forskellige, så afgørende forskellige, er det en helt umulig tanke at spille»jeppe«som om ingenting er hændt i de sidste 300 hundrede år. Efter min mening er der kun én ting at gøre hvis man vil spille»jeppe«i dag. Man må tænke stykket igennem fra en nutidig vinkel og lave dét man kan stå inde for. Det mest afgørende er om det virker. Det afgørende for Holberg var at hans publikum kom til at le. Han har selv gjort én ting for at det skulle ske: Han har tillagt Jeppe en serie kvikke replikker. Og for det andet er han blevet begunstiget af at der var én af skuespillerne Johan Gram hed han - der kunne opføre sig og tale som en sjællandsk bonde. Holberg var glad, ikke fordi komedien blev realistisk; men fordi komedien blev morsommere af at få tilføjet et stænk realisme - det er dét der er pointen. Hvis Monsør Gram ikke var dukket op, var»jeppe«måske faldet omkuld, for der var vel en grund til at skuespillerne havde været oppe at toppes; måske at stykket var for langt, for rodet og for uklart? - og så havde Holberg måske været nødt til at bearbejde stykket som han gjorde med»gert Westphaler«? Dvs. forkortet det og strammet det op. Dét der gør»jeppe«interessant er imidlertid - at Holberg har skrevet titelfiguren ikke som en blot farceagtig figur, men som en person der har karakter, men også at denne karakter, Jeppe, skifter afhængig af om han ligger på møddingen eller på baronens seng. Dertil kommer dét, der hvad handlingen angår løfter komedien langt over mange andre teaterstykker, at»jeppe«ikke er en alting-ordner-sig-til-sidst-farce, men en dybt tragisk historie.»jeppe«er tænkt som en farce, for den følger farcens regler, men ikke fuldstændig. Holberg har tilført sin hovedfigur så mange karaktertræk at han er blevet en kompleks figur. Derfor har denne farce overlevet, mens mange andre er forsvundet. Og derfor har denne farce nu fået andre muligheder og andre dybder end den oprindelig havde, dog nok så meget fordi vi befinder os i en ganske anden historisk sammenhæng end Holberg gjorde. Vil man spille»jeppe«i dag, skal man lade være med at lege 1722; man skal spille et stykke der tager udgangspunkt i nutiden og i nutidens problemer, hvad enten man vil arbejde realistisk, psykologisk, komisk eller satirisk. 15

16 VII. Henvisninger 1. Ludvig Holberg»Jeppe på Bjerget«og andre komedier.»betænkning over Komedier«(under pseudonymet Just Justesen).»Tre Levnedsbreve «(på dansk ved Aage Kragelund). Epistel 447: 'Mine seneste Aar', se: 2. Andre Peter Christensen Teilmann:»Holbergs Jeppe. En gammel traver på nye sceniske vildspor«i:»holberg i Norden«, Makadam Förlag, Göteborg-Stockholm, Georg Brandes:»Ludvig Holberg. Et Festskrift«. Udvidet digital udgave: Henrik Lyding:»Komisk nar og tragisk helt: BA:»En kilden sag. Jacob Bidermann's»Utopia«og Knud Lyne Rahbek's omskrivning af Jeppeafsnittene«. Om Gunnar Sivertsen's disputats: pdf Version

17 Vi saa', hvorledes Holberg i Forsvaret for Tigellius stiller det Spørgsmaal, hvorledes det gaar til at helt uensartede Egenskaber kan forenes i et og samme Menneske, og hvorledes han i Den Vægelsindede famler med Opgaven at forene alle Sider, selv de indbyrdes modsigende, af en menneskelig Karakter, men ogsaa at han hurtigt i Klassicismens Aand og paa Molières Vis tyr til at bygge Karakteren over en enkelt, herskende Egenskab, i hvilken alt gaar op. Og dog stundom er det, som om Racetilbøjeligheden i ham gjorde Modstand imod denne romanske Synsmaade og Fremgangsmaade, der er simplere, men mindre omfattende og mindre tilfredsstillende, og vi møder da hos ham den fuldstændige Iagttagelse og den fuldstændige Fantasi, som vi aldrig træffer paa hos Molière. I sine Skuespils Anlæg, i Sceneføringen fjerner Holberg sig aldrig fra det klassiske Mønster, men vel i Karaktermaleriet. Det er, hvor han naaer allerhøjst, i Erasmus Montanus, tydeligst i Jeppe paa Bierget. Her er det som om Nordboen i ham, man fristes til at sige Nederlænderen i ham, Manden fra den halvt nederlandske Hansestad deroppe i Norge, havde kastet det romanske Seglas, som den fremmede Kultur har trykket ham ihænde. Her er Alsidigheden naaet. Tænk paa Jeppe! Alt det, vi vil vide, naar vi ønsker at lære et Menneske at kende og meget mere end vi plejer at vide om de Mennesker, vi ellers kender i Virkeligheden eller træffer paa Scenen, erfarer vi om Jeppe. Ethvert Spørgsmaal besvares. Hvad Slags Menneske er han, og hvorledes er han bleven den, han er? Hvilket er hans Sindelag, hvilke Laster og hvilke Dyder har han? Hvormegen Vilje kan han opbyde, har han Forstand og hvad Slags Forstand? Hvilken er hans herskende Lidenskab? For hvilke Fornøjelser er han modtagelig, og hvilket er hans Ideal af Lykke? Hvad er hans Forfængelighed eller hans svage Side, hvor stikker Narren og den Gale i ham? Paa hvilke Punkter er han indskrænket og hvilke er hans Fordomme? Hvad har han lært, læst og oplevet? Hvad er den faste Kærne i ham, der bliver sig selv lig under alle Omskiftelser, og hvilke af hans Egenskaber er simple Frembringelser af de Omstændigheder, under hvilke han lever, og forandres med dem? Hvad er hans Religion, og hvad er hans Filosofi dvs: hvad Forestilling har han om Liv og Død, om Gud og Verden, om et andet Liv, og hvad Indtryk har han faaet af de Menneskers Færd, med hvilke han er kommen i Berøring? Hvorledes lever han, og med hvilket Sind vil han dø? Paa ethvert af disse Spørgsmaal giver Stykket et Svar, og ethvert af disse Svar staar i saa nøje Forbindelse med de andre, at det kan formes ud fra dem. Her er da én Jeppe, der er underholdende for Børn og Tjenestefolk, men desuden en anden, der er interessant for Sjæleforskeren, for Statsmanden, for Bondevennen, for Officeren, for Historikeren og for Lægen. Tag Jeppe, som han staar der i første Akt, kuet indtil Sløvhed, Træl af Herremanden, Ridefogden og Konen, krænket og haanet af hende og Degnen, modløs overfor sin kvindelige Plageaand, retløs overfor sine mandlige Despoter, udskældt og pryglet, fordi han drikker, og drikkende for at glemme Skældsord og Prygl! Se ham udjaget af Huset i den tidlige Morgen for at gaa en lang Vej i urimelig kort Tid, fastende, uden i sit Hjem at have faaet en 88

18 Draabe eller en Bid! Forstaar man, at han tyer til Jacob Skomager, og at han har gjort det Dag ud, Dag ind? Er det ikke en kun altfor naturlig Ting? Brændevinen er hans Andenstedsnærværelse, er det samme for ham, som Musik og Poesi er for os. Under Rusen dukker hans Erindringer op, han mindes sin Soldatertid, sit Tysk og sine Campagner, og skønt disse vistnok ikke har været saa særdeles hæderfulde, er det Felttog, han har at opvise, øjensynlig hans stolteste Erindring; han finder ikke heller noget hæderfuldere Ord at lægge Præsten i Munden ved hans Baare end det saa usigelig komiske, at han levede og døde som Soldat. Ti Aar af sit Liv har han staaet under Malicien og tre Gange saa længe under sin Hustrus end værre Malice, altid har han maattet døje og slide, intet har han lært. Det er let at spore, hvad han kender til: han henter sine Lignelser fra Stalden og fra Bibelen og er sikrere i sin Brug af de første end af de sidste; af boglig Lærdom har han saa meget inde, at han paa urette Sted kan anbringe nogle Navne af Bibelen, Folkeviserne og Holger Danskes Krønike (Abraham og Eva, Liden Kirsten og Hr. Peder, Abner og Roland). Han har én Ven, den brave Moons Christoffersen, der giver ham gode Raad, som han ikke følger, og en anden endnu bedre og meget nyttigere Ven, den brogede Hest, der spiller en Hovedrolle i hans Forestillingskres; tre Gange kommer han tilbage til den; han elsker den, som hans Forfædre i Oldtiden elskede dens Ahner. Han har altid været fattig som en Kirkerotte; derfor véd han, hvad Penge er værd, derfor bliver han saa gerrig og havesyg, naar han tror at være kommen i Besiddelse af dem, derfor krummer han sig og kysser paa Haanden for fire Rigsdaler, saa snart han faar dem, og slaar med Nakken og rasler med Lommen, saa snart han har dem. Det er troligt, at det brogede Øg endda har havt bedre Dage end han. Det er naturligt, at den, der arbejder som en Hest, fornøjer sig som en Hund. Til den raa Forestilling om Arbejdet svarer den raa Forestilling om Morskaben. Hvad Under da, at Jeppe som Baron æder og drikker uden Maade, indsuger Magtens og Hævnens Sødme og vil berede Ridefogden den samme Skæbne, som Degnen har beredet ham. Hvad anden Forestilling kan han have om Lykken end den, at den bestaar i at have en god Seng, fine Klæder, megen Mad, sød Vin i Overflødighed, mange Tjenere og en Tjenerinde. En Grad højere: en udmærket god Seng, udsøgt gode Klæder osv., det er ikke mere Lykken, det er Saligheden. Med god Grund antager derfor Jeppe, da man har leget. Himmelspræt med ham, at han er bleven kastet lige ind i Himlen. Han véd, for hvilken Pris den kan vindes. Det er Retskaffenhed, Skikkelighed, det kommer an paa. Hvori bestaar da Skikkeligheden, hvem kommer ikke uforskyldt i Himmerig? Det gør den, der end ikke efterlader sig»een Skillings Restantz hos Herskabet«. Alt staar i Sammenhæng. Til Begrebet om den højeste Dyd svarer Begrebet om den højeste Lykke. Den ene Forestilling er ligesaa drøj, haandgribelig og legemlig som den anden.»et eiegodt Gemyt«er Jeppe; men det er i sin Orden, at hans Lyksalighed varer saa kort; thi den evige Lyksalighed har han ikke fortjent, han glemmer altfor let de Forpligtelser til Landgilde og Offer, som Fæstebrevet paalægger ham, og hvad der er et ægte dansk Almuetræk, han agter ikke en Ed for mere end Fæstebrevet, snarere for mindre, han vil med Glæde»giøre sin høyeste Eed paa, at alt det var Løgn, som han svor paa tilforn«. Han har ikke mere Ærefrygt for Retten 89

19 end for al anden Øvrighed. Ligesom en Herremand for ham er en af ubekendte Myndigheder indsat Magthaver, hvis Hverv det er at plyndre Bønderne for deres surt erhvervede Skillinger, selv bestjaalet og bedraget af dem, der besørger Plyndringen for ham; ligesom en Præst er en Mand, hvis fornemste Dyd er en vældig Talestemme, med hvilken han kan meddele Bønderne Troen, og ligesom en Degn først da er en ret og lærd Degn, naar han besidder en høj og skinger Sangstemme, formedelst hvilken han kan»tage Troen fra«de andre Degne, saaledes ere Dommere og Prokuratorer en Flok sortklædte, latinskpludrende, bestikkelige Kæltringer. Han tvivler ikke paa, at det rette religiøse Hjærtesuk er dette:»gud bevare vore Venner, og Skam faae alle vore U-venner!«Jeppe kender Livet og Menneskene, han har sin egen, ikke i mindste Maade bitre, men mørke Livsfilosofi. Han er klog, fin og mistroisk. Hvilken ægte dansk Bonde-Egenskab er ikke atter denne Mistro! Livet har lært ham den, og han har Brug for den for at leve; derfor er den saa indgroet i ham. Aldrig lykkes det at overliste den, selv naar han er allermest skuffet og vildledt med Hensyn til sine ydre Forhold. Jeppe har Hjærte, hvem tvivler derom, ja saa meget, at enhver Paastand om Holbergs egen Mangel paa Hjærte tager sig taabelig ud for den, der har Jeppe for Øje; men Jeppe er besindig, lun, sjællandsk nok, til at Hjærtet ikke løber af med ham. Hver Gang man tror: nu bliver han rørt, nu taber han sit Fodfæste og sin sikre Forstandsoverlegenhed over alle de Spidsborgere der tumler med ham, overraskes man paa den behageligste Maade ved, at han øjeblikkelig er sig selv igen. Hans Enfoldighed er et Bytte for deres Kundskab og Dannelse, hans Følelse er et Legetøj for deres Erfaring; men han beholder stedse Hovedet frit, og hans Forstand befrier uafladeligt Følelsen. Han brister ganske vist i Graad, da hans Defensor forsvarer ham, han tilbyder ham med et»gud velsigne din Mund«sin Skraatobak og synes smeltet af Taknemmelighed; men da den anden viser ham tilbage med de Ord, at han ikke taler for Skænk og Gave, er det langt fra, at han bliver yderligere bevæget; han siger tørt:»om Forladelse, Hr. Procurator, jeg havde ikke tænkt, at I Folk vare saa ærlige.«paa lignende Maade, da Dommeren dømmer ham til Live igen: Jeppe er bevæget, man venter Tak og Hjærteudgydelse.»Tak os,«siger Dommeren,»at vi har været dig saa naadige at dømme dig til Livet igen.hvis I havde ikke selv hengt mig op,«svarer Jeppe,»vilde jeg gierne have takket jer, for I løsede mig neer igien.«denne mistroiske Kløgt er hans Skjold: det er paa den, at i hans Baronstand Bønner og Smigrerier,»Complementer og Baslementer«preller af; han er mindre modtagelig for dem, end rimeligvis Baronen selv har været. Det er dette Jeppes gode Hoved og sunde Vid, der altid bliver sig selv ligt, i hvilket, som Hauch har sagt, Folkestammens Sejghed og Livskraft midt under Fornedrelsen spores. I første Akt ytrer det sig som Skælmeri, som Bondevittighed, som overgivent Drankerlune; men fra det Øjeblik af, da Jeppe i anden Akt vaagner som Baron, faar hans stakkels Hoved saadanne teoretiske og praktiske Opgaver at løse, at al dets medfødte Skarpsindighed udæskes og tages i Beslag. Under overordenlige Forhold udvikles som bekendt overordenlige Kræfter, og intet er her morsommere end at se, hvorledes denne stakkels uslebne Forstand, hvem pludselig Kæmpeproblemer bliver forelagte, tumler med disse efter bedste Evne og fægter med sin sunde, men 90

20 utilstrækkelige Logik mod alle disse Vanskeligheder, som en David imod en Goliath. Det er jo nemlig intet ringere end de højeste oversanselige Opgaver, som lægges for Jeppe. Det er Spørgsmaalet om Jeg og Ikke-Jeg. Er alt dette, han ser, en udvortes Virkelighed, eller er det et Billede af hans Fantasi?»Drømmer jeg, eller er jeg vaagen?«spørger han. Denne Knude, som det er umuligt at løse ved Grundsætninger og Beviser, naar den umiddelbare Sans er bleven vaklende og ikke kan hugge den over, denne Knude er det, han forsøger paa at trævle op. Han véd ikke, at hans Tankegang bestandig bevæger sig i en Kres og ikke kan komme af Pletten: han føler paa sin Tand, han kniber i sin Arm for at faa Vished, og glemmer, at ogsaa Fornemmeisen kan være indbildt og drømt. Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Er jeg levende eller død?»er det Jeg, eller er det ikke Jeg?«Disse er Spørgsmaalene; han kommer som en dygtig Tænker saa vidt, at han tvivler, om han virkelig er sig selv. Denne er den mest skrigende, videstgaaende og derfor mest komiske Modsigelse af alle; her er Modsigelsen, paa hvilken det komiske beror, spændt saa stærkt, som den kan spændes uden at blive til Vanviddets egen. Jeppe staar her paa Afsindets Rand, ligesom den Stundesløse, hvor han udraaber:»jeg er Alexander Magnus.«Situationen er derfor her en uudtømmelig Kilde til Latter. Hvormegen Snildhed Jeppe end udvikler, hvor sundt han end tænker, det lykkes ham dog ikke at tilintetgøre, men kun efterhaanden at fjerne Tvivlen. Men den lader ham ikke Ro, næste Dag vender den i skærpet Form tilbage. Nedtaget af Galgen maa Jeppe opkaste sig det Spørgsmaal, om han er levende eller død, om han er et Menneske eller et Spøgelse, en Aand, en Genganger? Han kan ikke faa det i sit Hoved, at han er levende endnu, han er uimodtagelig for Dommerens Tankegøgl, og han kan til Slutning kun berolige sig med den snilde Gisning, at»maaskee, naar man henger levende Folk op, saa døer de, men naar man henger døde Folk, saa lever de op igien«. Han har en Trang til idetmindste formelt at bringe Orden i sine Begreber. Ordenen er kun saa som saa, men Trangen dertil gjør hans Hoved Ære. Anden Akt er en overjordisk Komedie, vi ser i den, hvorledes Jeppe vil bære sig ad efter sin Død; fjerde Akt er et Sørgespil, i hvilket vi lære, med hvilke Tanker han vil forlade Livet. I dette Stykkes bagvendte Verden kommer Opstandelsen først og Døden bagefter. Jeppe har al Grund til at antage sig for død, for uretfærdigt myrdet. Skulde noget imidlertid bringe os til at tilgive Baronen hans utilgivelige Barbari, da skulde det være den Kundskab, det meddeler os om Maaden, paa hvilken Jeppe vil dø. Han er ikke modig overfor Nille og var i sin Ungdom ikke modig før Slaget; men han er ikke bange for Døden, han har ikke Livet at takke for saa meget. Vant som han er til at give Afkald, resignerer han ogsaa let overfor Dødstanken. I første Øjeblik synker han paa Knæ under den, saa rejser han sig med en Bøn til Dommeren. Denne Gang er det ikke»davids Psaltkar«, han tyer til, som da han havde Døden for Øje som Mulighed. Nu da den er ham vis, falder den vedtagne Fromhed bort af sig selv, Brændevinsflasken træder istedenfor Psalmebogen som den eneste prøvede og paalidelige Trøster; hans Tanke bliver ved Jorden. Og da saa de tre Snapse er drukne, da han erfarer, at der er ingen Pardon, og at Dommen alt er fuldbyrdet, vender han sig med en Kærlighed, der har overlevet Fromheden og var stærkere end den, i sit stille Sind til sin hele jordiske Kres, siger Farvel og 91

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ole Thestrup's Jeppe (2007)

Ole Thestrup's Jeppe (2007) 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Ole Thestrup's Jeppe (2007) Det Danske Teater spiller»jeppe på Bjerget«Version 1.4a - 30.01.2007 Jeppe på Bjerget. Det Danske Teater 2007. Ole

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Indskud: Gunnar Sivertsen's disputats. En kilden sag

Indskud: Gunnar Sivertsen's disputats. En kilden sag c Indskud: Gunnar Sivertsen's disputats. En kilden sag For første gang i lange tider er der i efteråret 2006 kommet en norsk disputats 11, der vedrører Holberg. Den er skrevet af Gunnar Sivertsen der længe

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Georg Brandes' Holberg-bog

Georg Brandes' Holberg-bog 1/6 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Georg Brandes' Holberg-bog Udvidet digital udgave 2007 Version 2.8-24.11.2007 Georg Brandes:»Ludvig Holberg«Gratis. Klik ovenfor for at hente

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Modul 3 - opgave 1 Fuldfør sætningen "Jeg er...". 1. 'Jeg er...' Skriv ALT ned hvad der falder dig ind. Skriv og skriv indtil du kommer til et punkt, hvor du

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere