58 B 2 osætning og Bolig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "58 B 2 osætning og Bolig"

Transkript

1 58 2 Bosætning og bolig

2 59

3 60 Sammenfatning Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning foregår inden for den samme by eller det samme sogn og to ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. De flytninger, der sker mellem kommunerne, er karakteriseret ved, at borgere som kommunerne modtager fra andre kommuner i høj grad ligner dem de afgiver, i forhold til deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Jo mere urbaniseret kommunen er, jo større andel af såvel til- som fraflytterne er i beskæftigelse. Tilflytningen til de tætbebyggede områder er hovedsageligt domineret af unge enlige uden børn samt få ældre. Tilflytninger sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelser og skilsmisser. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har en gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med det totale antal flytninger. Der er store forskelle kommunerne imellem, når der er tale om, hvor stor en andel, der flytter tilbage til oprindelseskommunen, når de først er flyttet væk. To ud af tre flytter typisk fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem bor ca. hver syvende igen i oprindelseskommunen, når de er i begyndelsen af 30 erne. Det svarer til, at lidt over 14 pct. flytter tilbage til deres oprindelseskommune. Der er især tre faktorer, der har betydning for, hvor villige vi er til at flytte. For det første spiller stedstilknytning en væsentlig rolle. For det andet har det betydning, hvor godt den aktuelle bolig matcher den aktuelle livssituation og behov. For det tredje kan større livsændringer, som fx skilsmisse og ledighed, medføre et behov for flytning. Boligtypen har en vis betydning for, hvor vi vælger at bosætte os. Men generelt har dem, der flytter fra byerne større krav til den ønskede boligtype end dem, der flytter til byerne. Parcelhuse er den mest udbredte boligtype i Danmark med 44,4 pct. af samtlige boliger. Andelen er højst i de tyndest befolkede dele af landet. Etageboliger er den næstmest udbredte boligtype med en andel på 38,2 pct. af boligerne i Danmark. De findes hovedsageligt i de større byer. 14,6 pct. af boligerne i Danmark er rækkehuse. De resterende 2,8 pct. hører under andre kategorier, fx kollegier og døgninstitutioner. Priserne på ejerboliger er højest i Hovedstadsområdet og i Aarhus og lavest i Syd- og Vestsjælland samt på øerne. Ejerboligmarkedet i Danmark er karakteriseret ved en relativt høj gældsætning. Realkreditbelåningen udgør gennemsnitligt godt halvdelen af ejerboligernes værdi. Nogle steder er det et stigende problem, at realkreditgælden overstiger den grænse på 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. Det betyder, at der i nogle områder af landet reelt bor mennesker, som er mere eller mindre økonomisk stavnsbundne til deres bolig eller meget dårligt stillet økonomisk, hvis det lykkes at sælge huset. I nogle af de samme kommuner fylder tvangsauktioner en stor del af det samlede boligsalg. Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor 37 pct. af boligerne kommer til salg som tvangsauktioner. Der har i perioden været en relativt stor vækst i bekendtgjorte tvangsauktioner i Danmark generelt. De kommuner, som er hårdest ramt af tvangsauktioner, har typisk også et vist overskud af tomme og ubenyttede boliger. Den største andel findes i en række ø-kommuner, i en række Nordvest- og Nordjyske Kommuner samt i Tønder og Lolland Kommuner. Det medvirker typisk til at forstærke en i forvejen negativ udviklingsspiral og stiller de berørte kommuner over for relativt store udfordringer også økonomisk.

4 Den geografiske mobilitet i Danmark I løbet af 2012 flyttede knap danskere til en anden adresse. For godt af disse flytninger var der tale om flytninger inden for kommunen svarende til to ud af tre af alle flytninger. Antallet af flytninger har været nogenlunde stabilt over perioden , jf. figur 2.1. Figur 2.1 Figur 2.1 Antal flytninger, Hver fjerde flytning i Danmark foregår inden for samme mindre by eller sogn. To ud tre flytninger har en afstand på mindre end 10 km. I 2002 var 13 pct. af flytningerne på mere end 50 km og 8 pct. på mere end 100 km. I samme år var gennemsnitsniveauet for flytteafstanden 30 km, hvilket er meget lig flyttefordelingen fra En forskel er dog, at der er lidt flere, som flytter over længere afstande, hvilket svarer til en gennemsnitstigning på 1,13 km i perioden, jf. Skifter Andersen (2010) Flytninger inden for kommuner Flytning mellem kommuner Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, FLY33 og FLY66

5 62 Der er store forskelle på tilbøjeligheden til at flytte mellem kommuner for forskellige aldersgrupper og kommunegrupper, jf. figur 2.2. De unge har en større tilbøjelighed til at flytte end øvrige aldersgrupper. Figur Bykommunerne 1.13 modtager den største andel af de helt unge, mens yderkommunerne afgiver relativt flest. De unge 20-årige tilflyttere til bykommunerne udgør 36 pct. af den 20-årige befolkning i bykommunerne, For land-, mellem- og yderkommunerne er de tilsvarende andele omkring 20 pct. For aldersgrupperne år er tilflytningsandelene højest for by- og mellemkommunerne og lavest for landog yderkommunerne, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Andel af befolkningen i aldersgruppen 0-50 år, som flytter mellem kommuner 2012, fordelt på kommunetypen som der flyttes til. 40% 30% 20% 10% 0% Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Ialt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Fly66.

6 63 Tilflytningen til de tætbebyggede områder er hovedsagelig domineret af unge enlige uden børn samt få ældre. Disse tilflytninger sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelser og skilsmisser. Personer, der flytter til byerne, er oftere i beskæftigelse, sammenlignet med tilflyttere til landområderne og de mindre byer, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Socioøkonomisk status for personer i alderen år, som har flyttet kommune i løbet af 2010, fordelt på tilflytningskommunetype, i pct. Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Beskæftigelse 69,2 64,3 60,2 54,5 Arbejdsløs 4,1 5,9 5,6 5,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2,8 4,9 5,5 6,0 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0,6 1,1 1,4 2,0 Pensionist 2,4 5,6 6,8 8,7 Andet uden for arbejdsstyrken 21,0 18,4 20,5 23,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Beskæftigede består af selvstændige, medarbejdende ægtefælle og lønmodtagere. Arbejdsløse består af netto- og bruttoledige. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken består af personer på revalideringsydelse, ledighedsydelse, vejledning og opkvalificering. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken består af førtidspensionister, efterløns-, og fleksydelsesmodtagere. Gruppen af pensionister består af personer på folkepension og tjenestemandspension. Andet uden for arbejdsstyrken består af personer på kontanthjælp og personer under uddannelse. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata.

7 64 Karakteristikken af kommunernes tilflyttere, jf. tabel 2.1, flugter med AE-raadets analyse af tilflyttere til kommunerne (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2014), i forhold til den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet. Hertil skal dog bemærkes, at studerende, som byerne modtager relativt mange af, indgår i gruppen udenfor arbejdsstyrken. Når den ene side af flyttemønstrene, dem der flytter til kommunerne, kombi- neres med analyser fra fraflyttervinklen, så genfindes nogle af de samme mønstre, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Socioøkonomisk status for personer i alderen år, som har flyttet kommune i løbet af 2010 fordelt på fraflytningskommunetype Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Beskæftigelse 70,8 62,4 59,1 56,7 Arbejdsløs 4,5 5,2 5,0 4,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,1 4,5 4,7 4,6 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0,9 1,0 1,0 0,9 Pensionist 3,0 4,7 5,6 6,2 Andet uden for arbejdsstyrken 17,7 22,2 24,6 26,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata, i pct.

8 Tilbageflytninger Tilflytternes socioøkonomiske status ligner meget fraflytternes. Andelen af beskæftigede er størst for bykommunerne og lavest for yderkommunerne, mens de øvrige kommunegrupper ligger derimellem. Flytningerne mellem kommunerne er generelt præget af, at de borgere man modtager i en vis udstrækning har karakteristika, som ligner dem man afgiver til andre kommuner, men der er dog mindre forskelle at spore. Mellemog landkommunerne modtager relativt lidt flere borgere i beskæftigelse end de afgiver. Omvendt forholder det sig for byog yderkommunerne, som afgiver relativt flere i beskæftigelse, end de modtager. Stedstilknytningen er en vigtig faktor for de personer, der flytter tilbage til deres oprindelsessted. To ud af tre flytter typisk fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem bor ca. hver syvende igen i oprindelseskommunen, når de er i begyndelsen af 30 erne. Det svarer til, at lidt over 14 pct. flytter tilbage til deres oprindelseskommune, jf. Momentum, 2014b. Tilflyttere til landområder er karakteriseret ved færre med længerevarende uddannelse, flere ledige og personer, der er gået på pension. Personer på overførselsindkomst søger billige boliger i yderområder på grund af deres økonomiske situation. Dette sker ofte til områder, hvor der i forvejen er dårlige beskæftigelsesmuligheder, jf. Aner (2007). Omvendt er ledige mere mobile end den gennemsnitlige arbejdsstyrke og flytter til områder med lav ledighed, hvor der også oftest er højere boligpriser, jf. Deding og Filges (2004).

9 66 Andelen af tilbageflyttere er størst i et bælte ned gennem Midtjylland, kommuner omkring Odense, Kalundborg og Stevns kommuner, jf figur 2.3.

10 67 Figur 2.3 Andel af unge, der som 33 årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen efter en periode i en anden kommune, primo Pct. 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 Hjørring Bornholm 16,0 22,5 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år.

11 Bosætningspræferencer Andelen af tilbageflyttere er ligeledes høj i enkelte kommuner i og omkring København, men også lav i andre (nabo) kommuner. Der kan således være tale om, at flere flytter ud af København til en (nabo)kommune, som ligger geografisk tæt på oprindelseskommunen. Samlet set viser analysen, at 42 pct. af befolkningen i begyndelsen af 30 erne i 2013 er bosiddende i den kommune, de er vokset op i, jf. Momentum (2014a). Der er tale om forholdsvis stor variation på tværs af kommuner. For de små ø-kommuner viser analyserne, at hvis man en gang er flyttet væk, så er det relativt få, som kommer tilbage. Forskellige befolkningsgrupper har forskellige bosætningspræferencer. Unge singler under 30 år vægter nærhed til bylivet højt, mens de fysiske, sociale og forhold for børn vægtes lavt. Det samme gælder for par under 30 år, dog i mindre udstrækning, jf. tabel 2.3. Børnefamilier, herunder enlige forældre, vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper, jf. Skifter Andersen (2011). De årige uden børn har ikke særlige præferencer mht. nærhed til natur og nærheden til arbejdsplads og uddannelse. Det ses ligeledes, at forhold for børn ikke betyder noget for boligpræferencen. Til gengæld vægter singler bylivet højt modsat par i samme aldersgruppe. Ældre over 60 år vægter nærhed til natur, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Præferencer vedrørende forhold for børn har ingen betydning for denne aldersgruppe. Dog ses det, at singler over 60 år vægter nærheden til bylivet relativ højt.

12 69 Tabel 2.3. Gennemsnitlig score for faktorer (ganget med 100), der forklarer præferencer for omgivelser og placering af hjemmet mellem forskellige livscyklus-grupper. Undgå sociale belastninger Betingelser for børn social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Bor hos forældre Unge singler < 30 år Unge par < 30 år Par med børn Enlige forsørgere Singler uden børn Par uden børn Ældre par Ældre enlige Blandet husstande Kilde: Skifter Andersen (2011).

13 70 Mange kommuner etablerer og støtter diverse kulturaktiviteter både for at have gode tilbud til kommunens nuværende indbyggere, men også for at tiltrække nye indbyggere og udbrede kendskabet til kommunen. På tværs af kommunerne er der forskel på udbuddet af kulturaktiviteter. I det følgende er udvalgt en række eksempler på kultur- og fritidstilbud, som viser noget af bredden. Biblioteker Kulturministeriet har i deres Kulturvaneundersøgelse fra 2012 vist, at borgere over 60 år og personer med en lang videregående uddannelse er de mest aktive biblioteksgængere. Personer med grundskole, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse besøger i mindre grad biblioteket. Dette billede stemmer overens med figur 2.4, hvor især de nordsjællandske kommuner har høje udlånsrater pr. indbygger. Gentofte Kommune har det højeste antal udlån pr. indbygger med et gennemsnit på 36,2 pr. år.

14 71 Figur 2.4. Udlån pr. indbygger i Hjørring Bornholm Datamangel Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Fanø Vejen Kolding Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Udlån dækker over bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer og elektroniske ressourcer. Udlånstallene kan være behæftet med en vis usikkerhed fra kommuner med fællesbiblioteker blandt andet Læsø og Samsø kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Sbs1.

15 72 Åbne biblioteker Flere og flere kommuner benytter sig af muligheden for at gøre en del af deres biblioteker til et åbent bibliotek. Antallet af åbne biblioteker har været kraftigt stigende de sidste år. Et åbent bibliotek er typisk et bibliotek, der har en bemandet åbningstid og en åbningstid, hvori borgerne betjener sig selv. I det tidsrum låser bibliotekets brugere sig selv ind i biblioteket ved hjælp af deres sundhedskort eller lånerkort for at benytte sig af bibliotekets tilbud. Mange åbne biblioteker holder åbent fra tidlig morgen til sen aften.

16 73 Figur 2.5. Antallet af åbne biblioteker pr. januar 2014 Ingen Hjørring Bornholm 7 eller derover Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Kulturstyrelsen.dk

17 74 Teater Landsdelen Byen København har relativt mange teatre, siddepladser og forestillinger, jf. tabel 2.4. Det skyldes bl.a. placeringen af nationalscenen i København og teatrene under det københavnske teatersamarbejde. Østjylland med Aarhus som center har ligeledes et relativt stort antal teatre og forestillinger. Tabel 2.4. Nøgletal på teaterområdet, sæson 2012/2013 Antal faste teatre Antal siddepladser Antal forestillinger Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Teat5 og Teat7.

18 75 Biografer Der er stor forskel på, hvor mange biografer hver landsdel har, og på størrelsen af biograferne. Landsdelen Byen København har flest biografsæder pr indbyggere, men er langt fra landsdelen med flest biografer, jf. tabel 2.5. Dermed er Byen København karakteriseret ved at have få store biografer. Landsdelen Nordjylland har relativt mange biografer, men relativt få sæder pr indbyggere, og er dermed karakteriseret ved mange små biografer. Antallet af biografsæder beretter om landsdelenes udbud på biografområdet. Landsdelen Byen København har i løbet af 2012 solgt flest billetter pr. indbygger. Der er i gennemsnit blevet solgt fem biografbilletter pr. indbygger i Byen København. Københavns omegn har solgt tre billetter pr. indbygger, mens de resterende landsdele har solgt to billetter pr. indbygger. Tabel 2.5. Nøgletal på biografområdet, 2012 Antal biografer Sæder pr indbyggere Solgte billetter pr. indbygger Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Bio3.

19 76 Idrætshaller Der er forskel på antallet af idrætshaller og på deres størrelser på tværs af kommunerne. I figur 2.6 ses arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger i København og Frederiksberg kommune har landets mindste areal til idrætshaller og klubhuse pr. indbygger de har hhv. 0,53 m 2 og 0,54 m 2 idrætshal pr. indbygger. I de tætte byområder kan der være begrænset mulighed for udvidelser og etablering af nye idrætsfaciliteter, og her må der ofte arbejdes og tænkes kreativt og på tværs. Der ses et klart billede af, at de vestjyske kommuner har et relativt højt areal af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger. Mens de sjællandske kommuner og Aarhus Kommune har et relativt lille areal med idrætshaller pr. indbygger, jf. figur 2.6. Vesthimmerlands og Herning Kommune har landets højeste areal til idrætshaller pr. indbygger de har hhv. 2,29 m 2 og 2,24 m 2 idrætshal pr. indbygger.

20 77 Figur 2.6. Arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger, 2013 Kvadratmeter pr. indb. 0,5 0,9 0,9 1,1 1,1 1,6 Hjørring Bornholm 1,6 2,3 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm: Inkluderer også svømmehaller og stadionbygninger. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Bygb33 og Folk1.

21 Boligmassen De forskellige befolkningsgruppers boligpræferencer kan ikke altid opfyldes af den eksisterende boligmasse. Når danskerne vælger, hvor de bosætter sig, har boligtypen for de fleste en vis betydning, jf. Kristensen og Skifter Andersen (2009). Det handler bl.a. om boligens størrelse, kvalitet, indretning, hustype, arkitektur og pris. Dette kan have betydning for den geografiske mobilitet, da der ikke altid er overensstemmelse imellem udbuddet på det lokale boligmarked og forskellige befolkningsgruppers boligpræferencer. Personer, som flytter fra byerne til mindre tætbefolkede områder, gør det ofte på grund af ønsket om et parcelhus, hvor boligens beskaffenhed spiller en rolle. Personer, som flytter til byerne, har ikke nødvendigvis en specifik præference for den boligtype, de skal bo i. Fraflyttere fra byerne har dermed i højere grad præferencer for boligtype i forhold til tilflyttere til byerne, jf. Lindgreen (2003). Parcelhuse er den mest udbredte boligtype i Danmark med 44,4 pct. af samtlige boliger. Andelen er højst i de tyndest befolkede dele af landet. Etageboliger er den næstmest udbredte boligtype med en andel på 38,2 pct. af boligerne i Danmark. De findes hovedsageligt i de større byer. 14,6 pct. af boligerne i Danmark er rækkehuse. De resterende 2,8 pct. hører under andre kategorier, fx kollegier og døgninstitutioner, jf. tabel 2.6.

22 79 Tabel 2.6 Fordelingen af beboede boliger på type af bolig og landsdele 2013, i pct. Parcel /Stuehuse Række-, kædeog dobbelthuse Etageboliger Andet I alt Hele landet 44,4 14,6 38,2 2,8 100,0 Byen København 7,1 3,1 87,0 2,8 100,0 Københavns omegn 25,0 18,8 53,6 2,6 100,0 Nordsjælland 45,9 22,1 27,5 4,6 100,0 Bornholm 61,5 26,0 10,2 2,3 100,0 Østsjælland 49,5 19,0 28,2 3,4 100,0 Vest- og Sydsjælland 57,3 16,0 23,3 3,4 100,0 Fyn 51,6 20,1 25,5 2,8 100,0 Sydjylland 56,9 14,7 26,8 1,5 100,0 Østjylland 46,4 14,4 36,1 3,1 100,0 Vestjylland 62,6 13,0 22,7 1,7 100,0 Nordjylland 57,5 13,6 26,5 2,4 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BOL101. samt egne beregninger.

23 80 Etageboliger forefindes hovedsagelig i de største danske byer og omegnen af København. Kommuner med en lav andel af etageboliger grænser ofte op til en kommune med en relativ høj andel. Eksempelvis er der i kommunerne, som grænser op til Odense og Aalborg relativt få etageboliger, jf. figur 2.7.

24 81 Figur 2.7. Andel etageboliger 2013 Pct. Under Hjørring Bornholm Over 50 Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, BOL101 samt egne beregninger.

25 Prisen på ejerboliger Priserne på ejerboliger varierer meget mellem forskellige geografiske områder. De højeste handelspriser er i Hovedstadsområdet og i Aarhus, mens de laveste handelspriser er i Sønderjylland, Vest og Nordjylland, dele af Fyn samt på Lolland-Falster og i Vordingborg og Kalundborg Kommuner samt på øerne, jf. figur 2.8.

26 83 Figur 2.8 Gennemsnitlige realiserede handelspriser for parcel- og rækkehuse i 3. kvartal 2013 Kr. pr. kvadratmeter Under 7,000 7,000 9,999 10,000 14,999 Hjørring Bornholm 15,000 20,000 Over 20,000 Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik. Anm.: Data for Fanø og Læsø er ikke tilgængelige for 3. kvartal For Fanø er anvendt data for 1. kvartal 2013 og for Læsø er anvendt data for 2. kvartal 2013.

27 Boligejernes økonomi Ejerboligområdet i Danmark er generelt karakteriseret ved en relativt høj gældsætning. Realkreditbelåningen udgjorde efter finanskrisen godt halvdelen af boligernes værdi, mens den resterende del, knap halvdelen, var friværdi, jf. Bloze & Skak (2012). Faldende boligpriser som følge af finanskrisen har medført, at belåningsgraden er steget. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger den 80 pct. grænse, der ved lånets indgåelse er maksimum. Overbelåningen vil alt andet lige have negativ betydning for den geografiske mobilitet. Især Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster har relativt mange overbelånte ejendomme. De laveste andele overbelånte ejerboliger ses i Lemvig, Frederikshavn, Læsø, Aarhus og Dragør Kommuner, jf. figur 2.9.

28 85 Figur 2.9. Andel overbelånte boliger, hvor lånet udgør mere end 80 pct. af boligens værdi, som andel af boliger med realkreditlån, Pct. Under Hjørring Bornholm Over 50 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet Anm.: Ejerboliger, som ikke er belånte med realkredit, indgår ikke i opgørelsen. Dermed er andelen af overbelånte boliger blandt det samlede antal ejerboliger lavere end det fremgår af figuren.

29 86 Tvangsauktioner I nogle kommuner fylder tvangsauktioner en stor del af det samlede boligsalg. I Lolland Kommune udgør andelen af tvangsauktioner 37 pct. af det samlede antal boligsalg. Andelen er ligeledes høj i Guldborgsund, Kalundborg, Odsherred, Langeland, Assens, Samsø og Struer Kommuner, jf. figur 2.10.

30 87 Figur Andel bolighandler gennemført som tvangsauktioner, 2013 Pct. 0 4,9 5 9, ,9 Hjørring Bornholm 15 19, Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt kvt Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit (2014)

31 88 Der er i perioden fra sket en relativt stor vækst i bekendtgjorte tvangsauktioner i Danmark generelt. I 2006, hvor niveauet var lavest, var der godt på et år. Til sammenligning var der i 2013 godt bekendtgjorte tvangsauktioner. Størsteparten af tvangsauktioner vedrører enfamiliehuse, jf. figur Figur 2.11 Figur Antal bekendtgjorte tvangsauktioner, Enfamiliehuse Ejerlejligheder Øvrige ejendomme Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Tvang2. Anm.: Øvrige ejendomme omfatter landbrugsejendomme, fritidsboliger, flerfamilieejendomme, kombinerede beboelses- og forretningsejendomme, ubebyggede grunde, erhvervsejendomme, nedlagte landbrug og uoplyst boligtype.

32 Ubeboede boliger Boliger kan være ubeboede af forskellige grunde. Fx vil der altid i et eller andet omfang stå boliger tomme i en kortere periode på grund af flytninger, byfornyelse o.l. Der kan også være tale om boliger, hvor kommunen har valgt at ophæve bopælspligten. De ubeboede helårsboliger kan i disse tilfælde fx fungere som fritidsboliger, overnatningsboliger eller diplomatboliger. Den præcise afgrænsning er givet ved Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Definition af andel ubeboede boliger Andelen af ubeboede boliger er opgjort som ubeboede boliger i pct. af antal boliger (beboede og ubeboede). Fritidshuse, der benyttes til helårsboliger, er medregnet som boliger. Fritidshuse, der ikke benyttes til helårsboliger, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik (2014)

33 90 Et meget højt niveau af ubeboede boliger behøver ikke at betyde, at boligerne henstår fuldstændigt ubenyttede. Ofte vil et stort antal ubeboede boliger dog afspejle en ubalance mellem størrelsen af den fastboende befolkning og den eksisterende boligmasse. En af de afledte konsekvenser er typisk et vist fysisk forfald. Dertil kommer, at mange tomme og forfaldne boliger i et område kan indvirke på andre ejeres lyst til at investere i at vedligeholde og forny deres boliger. Det kan være med til at forstærke en negativ udvikling. Center for Landdistriktsforskning viser i en rapport om boligmarkedet i yderkommunerne, at det forholdsvis store overskud af boliger på landet hænger nøje sammen med den demografiske udvikling med fraflytning og aldring, jf. Sørensen, J.F. L. (2012). De ubeboede helårsboliger er fordelt meget forskelligt på tværs af landet. Andelen af ubeboede boliger er generelt størst i de små ø-kommuner samt i Lolland, Tønder, Lemvig, Thisted, Jammerbugt og Frederikshavn Kommuner. Den største andel af ubeboede boliger findes på Samsø, hvor 31,5 pct. af boligerne er ubeboede. De laveste andele af ubeboede boliger findes hovedsageligt i de største byer, i Midtjylland og i store dele af Sjælland, jf. figur 2.12.

34 91 Figur Ubeboede boliger i pct. af samlet antal boliger Pct. Under Hjørring Bornholm Over 12 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, BOL103, samt egne beregninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Nu stiger boligpriserne

Nu stiger boligpriserne Nu stiger boligpriserne Fem års boligmareridt er slut se hvad din bolig er værd Af Louise Kastberg, grafik Johnny Öberg, september 2012 03 Nu stiger din bolig og det bliver ved 06 Priserne stiger 3% om

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017 Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob April 2017 Antal personer i reformens målgrupper Antal fuldtidspersoner på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere