58 B 2 osætning og Bolig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "58 B 2 osætning og Bolig"

Transkript

1 58 2 Bosætning og bolig

2 59

3 60 Sammenfatning Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning foregår inden for den samme by eller det samme sogn og to ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. De flytninger, der sker mellem kommunerne, er karakteriseret ved, at borgere som kommunerne modtager fra andre kommuner i høj grad ligner dem de afgiver, i forhold til deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Jo mere urbaniseret kommunen er, jo større andel af såvel til- som fraflytterne er i beskæftigelse. Tilflytningen til de tætbebyggede områder er hovedsageligt domineret af unge enlige uden børn samt få ældre. Tilflytninger sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelser og skilsmisser. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har en gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med det totale antal flytninger. Der er store forskelle kommunerne imellem, når der er tale om, hvor stor en andel, der flytter tilbage til oprindelseskommunen, når de først er flyttet væk. To ud af tre flytter typisk fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem bor ca. hver syvende igen i oprindelseskommunen, når de er i begyndelsen af 30 erne. Det svarer til, at lidt over 14 pct. flytter tilbage til deres oprindelseskommune. Der er især tre faktorer, der har betydning for, hvor villige vi er til at flytte. For det første spiller stedstilknytning en væsentlig rolle. For det andet har det betydning, hvor godt den aktuelle bolig matcher den aktuelle livssituation og behov. For det tredje kan større livsændringer, som fx skilsmisse og ledighed, medføre et behov for flytning. Boligtypen har en vis betydning for, hvor vi vælger at bosætte os. Men generelt har dem, der flytter fra byerne større krav til den ønskede boligtype end dem, der flytter til byerne. Parcelhuse er den mest udbredte boligtype i Danmark med 44,4 pct. af samtlige boliger. Andelen er højst i de tyndest befolkede dele af landet. Etageboliger er den næstmest udbredte boligtype med en andel på 38,2 pct. af boligerne i Danmark. De findes hovedsageligt i de større byer. 14,6 pct. af boligerne i Danmark er rækkehuse. De resterende 2,8 pct. hører under andre kategorier, fx kollegier og døgninstitutioner. Priserne på ejerboliger er højest i Hovedstadsområdet og i Aarhus og lavest i Syd- og Vestsjælland samt på øerne. Ejerboligmarkedet i Danmark er karakteriseret ved en relativt høj gældsætning. Realkreditbelåningen udgør gennemsnitligt godt halvdelen af ejerboligernes værdi. Nogle steder er det et stigende problem, at realkreditgælden overstiger den grænse på 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. Det betyder, at der i nogle områder af landet reelt bor mennesker, som er mere eller mindre økonomisk stavnsbundne til deres bolig eller meget dårligt stillet økonomisk, hvis det lykkes at sælge huset. I nogle af de samme kommuner fylder tvangsauktioner en stor del af det samlede boligsalg. Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor 37 pct. af boligerne kommer til salg som tvangsauktioner. Der har i perioden været en relativt stor vækst i bekendtgjorte tvangsauktioner i Danmark generelt. De kommuner, som er hårdest ramt af tvangsauktioner, har typisk også et vist overskud af tomme og ubenyttede boliger. Den største andel findes i en række ø-kommuner, i en række Nordvest- og Nordjyske Kommuner samt i Tønder og Lolland Kommuner. Det medvirker typisk til at forstærke en i forvejen negativ udviklingsspiral og stiller de berørte kommuner over for relativt store udfordringer også økonomisk.

4 Den geografiske mobilitet i Danmark I løbet af 2012 flyttede knap danskere til en anden adresse. For godt af disse flytninger var der tale om flytninger inden for kommunen svarende til to ud af tre af alle flytninger. Antallet af flytninger har været nogenlunde stabilt over perioden , jf. figur 2.1. Figur 2.1 Figur 2.1 Antal flytninger, Hver fjerde flytning i Danmark foregår inden for samme mindre by eller sogn. To ud tre flytninger har en afstand på mindre end 10 km. I 2002 var 13 pct. af flytningerne på mere end 50 km og 8 pct. på mere end 100 km. I samme år var gennemsnitsniveauet for flytteafstanden 30 km, hvilket er meget lig flyttefordelingen fra En forskel er dog, at der er lidt flere, som flytter over længere afstande, hvilket svarer til en gennemsnitstigning på 1,13 km i perioden, jf. Skifter Andersen (2010) Flytninger inden for kommuner Flytning mellem kommuner Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, FLY33 og FLY66

5 62 Der er store forskelle på tilbøjeligheden til at flytte mellem kommuner for forskellige aldersgrupper og kommunegrupper, jf. figur 2.2. De unge har en større tilbøjelighed til at flytte end øvrige aldersgrupper. Figur Bykommunerne 1.13 modtager den største andel af de helt unge, mens yderkommunerne afgiver relativt flest. De unge 20-årige tilflyttere til bykommunerne udgør 36 pct. af den 20-årige befolkning i bykommunerne, For land-, mellem- og yderkommunerne er de tilsvarende andele omkring 20 pct. For aldersgrupperne år er tilflytningsandelene højest for by- og mellemkommunerne og lavest for landog yderkommunerne, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Andel af befolkningen i aldersgruppen 0-50 år, som flytter mellem kommuner 2012, fordelt på kommunetypen som der flyttes til. 40% 30% 20% 10% 0% Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Ialt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Fly66.

6 63 Tilflytningen til de tætbebyggede områder er hovedsagelig domineret af unge enlige uden børn samt få ældre. Disse tilflytninger sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelser og skilsmisser. Personer, der flytter til byerne, er oftere i beskæftigelse, sammenlignet med tilflyttere til landområderne og de mindre byer, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Socioøkonomisk status for personer i alderen år, som har flyttet kommune i løbet af 2010, fordelt på tilflytningskommunetype, i pct. Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Beskæftigelse 69,2 64,3 60,2 54,5 Arbejdsløs 4,1 5,9 5,6 5,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2,8 4,9 5,5 6,0 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0,6 1,1 1,4 2,0 Pensionist 2,4 5,6 6,8 8,7 Andet uden for arbejdsstyrken 21,0 18,4 20,5 23,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Beskæftigede består af selvstændige, medarbejdende ægtefælle og lønmodtagere. Arbejdsløse består af netto- og bruttoledige. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken består af personer på revalideringsydelse, ledighedsydelse, vejledning og opkvalificering. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken består af førtidspensionister, efterløns-, og fleksydelsesmodtagere. Gruppen af pensionister består af personer på folkepension og tjenestemandspension. Andet uden for arbejdsstyrken består af personer på kontanthjælp og personer under uddannelse. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata.

7 64 Karakteristikken af kommunernes tilflyttere, jf. tabel 2.1, flugter med AE-raadets analyse af tilflyttere til kommunerne (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2014), i forhold til den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet. Hertil skal dog bemærkes, at studerende, som byerne modtager relativt mange af, indgår i gruppen udenfor arbejdsstyrken. Når den ene side af flyttemønstrene, dem der flytter til kommunerne, kombi- neres med analyser fra fraflyttervinklen, så genfindes nogle af de samme mønstre, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Socioøkonomisk status for personer i alderen år, som har flyttet kommune i løbet af 2010 fordelt på fraflytningskommunetype Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Beskæftigelse 70,8 62,4 59,1 56,7 Arbejdsløs 4,5 5,2 5,0 4,7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,1 4,5 4,7 4,6 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0,9 1,0 1,0 0,9 Pensionist 3,0 4,7 5,6 6,2 Andet uden for arbejdsstyrken 17,7 22,2 24,6 26,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata, i pct.

8 Tilbageflytninger Tilflytternes socioøkonomiske status ligner meget fraflytternes. Andelen af beskæftigede er størst for bykommunerne og lavest for yderkommunerne, mens de øvrige kommunegrupper ligger derimellem. Flytningerne mellem kommunerne er generelt præget af, at de borgere man modtager i en vis udstrækning har karakteristika, som ligner dem man afgiver til andre kommuner, men der er dog mindre forskelle at spore. Mellemog landkommunerne modtager relativt lidt flere borgere i beskæftigelse end de afgiver. Omvendt forholder det sig for byog yderkommunerne, som afgiver relativt flere i beskæftigelse, end de modtager. Stedstilknytningen er en vigtig faktor for de personer, der flytter tilbage til deres oprindelsessted. To ud af tre flytter typisk fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem bor ca. hver syvende igen i oprindelseskommunen, når de er i begyndelsen af 30 erne. Det svarer til, at lidt over 14 pct. flytter tilbage til deres oprindelseskommune, jf. Momentum, 2014b. Tilflyttere til landområder er karakteriseret ved færre med længerevarende uddannelse, flere ledige og personer, der er gået på pension. Personer på overførselsindkomst søger billige boliger i yderområder på grund af deres økonomiske situation. Dette sker ofte til områder, hvor der i forvejen er dårlige beskæftigelsesmuligheder, jf. Aner (2007). Omvendt er ledige mere mobile end den gennemsnitlige arbejdsstyrke og flytter til områder med lav ledighed, hvor der også oftest er højere boligpriser, jf. Deding og Filges (2004).

9 66 Andelen af tilbageflyttere er størst i et bælte ned gennem Midtjylland, kommuner omkring Odense, Kalundborg og Stevns kommuner, jf figur 2.3.

10 67 Figur 2.3 Andel af unge, der som 33 årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen efter en periode i en anden kommune, primo Pct. 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 Hjørring Bornholm 16,0 22,5 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år.

11 Bosætningspræferencer Andelen af tilbageflyttere er ligeledes høj i enkelte kommuner i og omkring København, men også lav i andre (nabo) kommuner. Der kan således være tale om, at flere flytter ud af København til en (nabo)kommune, som ligger geografisk tæt på oprindelseskommunen. Samlet set viser analysen, at 42 pct. af befolkningen i begyndelsen af 30 erne i 2013 er bosiddende i den kommune, de er vokset op i, jf. Momentum (2014a). Der er tale om forholdsvis stor variation på tværs af kommuner. For de små ø-kommuner viser analyserne, at hvis man en gang er flyttet væk, så er det relativt få, som kommer tilbage. Forskellige befolkningsgrupper har forskellige bosætningspræferencer. Unge singler under 30 år vægter nærhed til bylivet højt, mens de fysiske, sociale og forhold for børn vægtes lavt. Det samme gælder for par under 30 år, dog i mindre udstrækning, jf. tabel 2.3. Børnefamilier, herunder enlige forældre, vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper, jf. Skifter Andersen (2011). De årige uden børn har ikke særlige præferencer mht. nærhed til natur og nærheden til arbejdsplads og uddannelse. Det ses ligeledes, at forhold for børn ikke betyder noget for boligpræferencen. Til gengæld vægter singler bylivet højt modsat par i samme aldersgruppe. Ældre over 60 år vægter nærhed til natur, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Præferencer vedrørende forhold for børn har ingen betydning for denne aldersgruppe. Dog ses det, at singler over 60 år vægter nærheden til bylivet relativ højt.

12 69 Tabel 2.3. Gennemsnitlig score for faktorer (ganget med 100), der forklarer præferencer for omgivelser og placering af hjemmet mellem forskellige livscyklus-grupper. Undgå sociale belastninger Betingelser for børn social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Bor hos forældre Unge singler < 30 år Unge par < 30 år Par med børn Enlige forsørgere Singler uden børn Par uden børn Ældre par Ældre enlige Blandet husstande Kilde: Skifter Andersen (2011).

13 70 Mange kommuner etablerer og støtter diverse kulturaktiviteter både for at have gode tilbud til kommunens nuværende indbyggere, men også for at tiltrække nye indbyggere og udbrede kendskabet til kommunen. På tværs af kommunerne er der forskel på udbuddet af kulturaktiviteter. I det følgende er udvalgt en række eksempler på kultur- og fritidstilbud, som viser noget af bredden. Biblioteker Kulturministeriet har i deres Kulturvaneundersøgelse fra 2012 vist, at borgere over 60 år og personer med en lang videregående uddannelse er de mest aktive biblioteksgængere. Personer med grundskole, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse besøger i mindre grad biblioteket. Dette billede stemmer overens med figur 2.4, hvor især de nordsjællandske kommuner har høje udlånsrater pr. indbygger. Gentofte Kommune har det højeste antal udlån pr. indbygger med et gennemsnit på 36,2 pr. år.

14 71 Figur 2.4. Udlån pr. indbygger i Hjørring Bornholm Datamangel Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Fanø Vejen Kolding Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Udlån dækker over bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer og elektroniske ressourcer. Udlånstallene kan være behæftet med en vis usikkerhed fra kommuner med fællesbiblioteker blandt andet Læsø og Samsø kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Sbs1.

15 72 Åbne biblioteker Flere og flere kommuner benytter sig af muligheden for at gøre en del af deres biblioteker til et åbent bibliotek. Antallet af åbne biblioteker har været kraftigt stigende de sidste år. Et åbent bibliotek er typisk et bibliotek, der har en bemandet åbningstid og en åbningstid, hvori borgerne betjener sig selv. I det tidsrum låser bibliotekets brugere sig selv ind i biblioteket ved hjælp af deres sundhedskort eller lånerkort for at benytte sig af bibliotekets tilbud. Mange åbne biblioteker holder åbent fra tidlig morgen til sen aften.

16 73 Figur 2.5. Antallet af åbne biblioteker pr. januar 2014 Ingen Hjørring Bornholm 7 eller derover Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Kulturstyrelsen.dk

17 74 Teater Landsdelen Byen København har relativt mange teatre, siddepladser og forestillinger, jf. tabel 2.4. Det skyldes bl.a. placeringen af nationalscenen i København og teatrene under det københavnske teatersamarbejde. Østjylland med Aarhus som center har ligeledes et relativt stort antal teatre og forestillinger. Tabel 2.4. Nøgletal på teaterområdet, sæson 2012/2013 Antal faste teatre Antal siddepladser Antal forestillinger Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Teat5 og Teat7.

18 75 Biografer Der er stor forskel på, hvor mange biografer hver landsdel har, og på størrelsen af biograferne. Landsdelen Byen København har flest biografsæder pr indbyggere, men er langt fra landsdelen med flest biografer, jf. tabel 2.5. Dermed er Byen København karakteriseret ved at have få store biografer. Landsdelen Nordjylland har relativt mange biografer, men relativt få sæder pr indbyggere, og er dermed karakteriseret ved mange små biografer. Antallet af biografsæder beretter om landsdelenes udbud på biografområdet. Landsdelen Byen København har i løbet af 2012 solgt flest billetter pr. indbygger. Der er i gennemsnit blevet solgt fem biografbilletter pr. indbygger i Byen København. Københavns omegn har solgt tre billetter pr. indbygger, mens de resterende landsdele har solgt to billetter pr. indbygger. Tabel 2.5. Nøgletal på biografområdet, 2012 Antal biografer Sæder pr indbyggere Solgte billetter pr. indbygger Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Bio3.

19 76 Idrætshaller Der er forskel på antallet af idrætshaller og på deres størrelser på tværs af kommunerne. I figur 2.6 ses arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger i København og Frederiksberg kommune har landets mindste areal til idrætshaller og klubhuse pr. indbygger de har hhv. 0,53 m 2 og 0,54 m 2 idrætshal pr. indbygger. I de tætte byområder kan der være begrænset mulighed for udvidelser og etablering af nye idrætsfaciliteter, og her må der ofte arbejdes og tænkes kreativt og på tværs. Der ses et klart billede af, at de vestjyske kommuner har et relativt højt areal af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger. Mens de sjællandske kommuner og Aarhus Kommune har et relativt lille areal med idrætshaller pr. indbygger, jf. figur 2.6. Vesthimmerlands og Herning Kommune har landets højeste areal til idrætshaller pr. indbygger de har hhv. 2,29 m 2 og 2,24 m 2 idrætshal pr. indbygger.

20 77 Figur 2.6. Arealet af idrætshaller og klubhuse pr. indbygger, 2013 Kvadratmeter pr. indb. 0,5 0,9 0,9 1,1 1,1 1,6 Hjørring Bornholm 1,6 2,3 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm: Inkluderer også svømmehaller og stadionbygninger. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Bygb33 og Folk1.

21 Boligmassen De forskellige befolkningsgruppers boligpræferencer kan ikke altid opfyldes af den eksisterende boligmasse. Når danskerne vælger, hvor de bosætter sig, har boligtypen for de fleste en vis betydning, jf. Kristensen og Skifter Andersen (2009). Det handler bl.a. om boligens størrelse, kvalitet, indretning, hustype, arkitektur og pris. Dette kan have betydning for den geografiske mobilitet, da der ikke altid er overensstemmelse imellem udbuddet på det lokale boligmarked og forskellige befolkningsgruppers boligpræferencer. Personer, som flytter fra byerne til mindre tætbefolkede områder, gør det ofte på grund af ønsket om et parcelhus, hvor boligens beskaffenhed spiller en rolle. Personer, som flytter til byerne, har ikke nødvendigvis en specifik præference for den boligtype, de skal bo i. Fraflyttere fra byerne har dermed i højere grad præferencer for boligtype i forhold til tilflyttere til byerne, jf. Lindgreen (2003). Parcelhuse er den mest udbredte boligtype i Danmark med 44,4 pct. af samtlige boliger. Andelen er højst i de tyndest befolkede dele af landet. Etageboliger er den næstmest udbredte boligtype med en andel på 38,2 pct. af boligerne i Danmark. De findes hovedsageligt i de større byer. 14,6 pct. af boligerne i Danmark er rækkehuse. De resterende 2,8 pct. hører under andre kategorier, fx kollegier og døgninstitutioner, jf. tabel 2.6.

22 79 Tabel 2.6 Fordelingen af beboede boliger på type af bolig og landsdele 2013, i pct. Parcel /Stuehuse Række-, kædeog dobbelthuse Etageboliger Andet I alt Hele landet 44,4 14,6 38,2 2,8 100,0 Byen København 7,1 3,1 87,0 2,8 100,0 Københavns omegn 25,0 18,8 53,6 2,6 100,0 Nordsjælland 45,9 22,1 27,5 4,6 100,0 Bornholm 61,5 26,0 10,2 2,3 100,0 Østsjælland 49,5 19,0 28,2 3,4 100,0 Vest- og Sydsjælland 57,3 16,0 23,3 3,4 100,0 Fyn 51,6 20,1 25,5 2,8 100,0 Sydjylland 56,9 14,7 26,8 1,5 100,0 Østjylland 46,4 14,4 36,1 3,1 100,0 Vestjylland 62,6 13,0 22,7 1,7 100,0 Nordjylland 57,5 13,6 26,5 2,4 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BOL101. samt egne beregninger.

23 80 Etageboliger forefindes hovedsagelig i de største danske byer og omegnen af København. Kommuner med en lav andel af etageboliger grænser ofte op til en kommune med en relativ høj andel. Eksempelvis er der i kommunerne, som grænser op til Odense og Aalborg relativt få etageboliger, jf. figur 2.7.

24 81 Figur 2.7. Andel etageboliger 2013 Pct. Under Hjørring Bornholm Over 50 Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, BOL101 samt egne beregninger.

25 Prisen på ejerboliger Priserne på ejerboliger varierer meget mellem forskellige geografiske områder. De højeste handelspriser er i Hovedstadsområdet og i Aarhus, mens de laveste handelspriser er i Sønderjylland, Vest og Nordjylland, dele af Fyn samt på Lolland-Falster og i Vordingborg og Kalundborg Kommuner samt på øerne, jf. figur 2.8.

26 83 Figur 2.8 Gennemsnitlige realiserede handelspriser for parcel- og rækkehuse i 3. kvartal 2013 Kr. pr. kvadratmeter Under 7,000 7,000 9,999 10,000 14,999 Hjørring Bornholm 15,000 20,000 Over 20,000 Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik. Anm.: Data for Fanø og Læsø er ikke tilgængelige for 3. kvartal For Fanø er anvendt data for 1. kvartal 2013 og for Læsø er anvendt data for 2. kvartal 2013.

27 Boligejernes økonomi Ejerboligområdet i Danmark er generelt karakteriseret ved en relativt høj gældsætning. Realkreditbelåningen udgjorde efter finanskrisen godt halvdelen af boligernes værdi, mens den resterende del, knap halvdelen, var friværdi, jf. Bloze & Skak (2012). Faldende boligpriser som følge af finanskrisen har medført, at belåningsgraden er steget. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger den 80 pct. grænse, der ved lånets indgåelse er maksimum. Overbelåningen vil alt andet lige have negativ betydning for den geografiske mobilitet. Især Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster har relativt mange overbelånte ejendomme. De laveste andele overbelånte ejerboliger ses i Lemvig, Frederikshavn, Læsø, Aarhus og Dragør Kommuner, jf. figur 2.9.

28 85 Figur 2.9. Andel overbelånte boliger, hvor lånet udgør mere end 80 pct. af boligens værdi, som andel af boliger med realkreditlån, Pct. Under Hjørring Bornholm Over 50 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet Anm.: Ejerboliger, som ikke er belånte med realkredit, indgår ikke i opgørelsen. Dermed er andelen af overbelånte boliger blandt det samlede antal ejerboliger lavere end det fremgår af figuren.

29 86 Tvangsauktioner I nogle kommuner fylder tvangsauktioner en stor del af det samlede boligsalg. I Lolland Kommune udgør andelen af tvangsauktioner 37 pct. af det samlede antal boligsalg. Andelen er ligeledes høj i Guldborgsund, Kalundborg, Odsherred, Langeland, Assens, Samsø og Struer Kommuner, jf. figur 2.10.

30 87 Figur Andel bolighandler gennemført som tvangsauktioner, 2013 Pct. 0 4,9 5 9, ,9 Hjørring Bornholm 15 19, Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt kvt Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit (2014)

31 88 Der er i perioden fra sket en relativt stor vækst i bekendtgjorte tvangsauktioner i Danmark generelt. I 2006, hvor niveauet var lavest, var der godt på et år. Til sammenligning var der i 2013 godt bekendtgjorte tvangsauktioner. Størsteparten af tvangsauktioner vedrører enfamiliehuse, jf. figur Figur 2.11 Figur Antal bekendtgjorte tvangsauktioner, Enfamiliehuse Ejerlejligheder Øvrige ejendomme Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Tvang2. Anm.: Øvrige ejendomme omfatter landbrugsejendomme, fritidsboliger, flerfamilieejendomme, kombinerede beboelses- og forretningsejendomme, ubebyggede grunde, erhvervsejendomme, nedlagte landbrug og uoplyst boligtype.

32 Ubeboede boliger Boliger kan være ubeboede af forskellige grunde. Fx vil der altid i et eller andet omfang stå boliger tomme i en kortere periode på grund af flytninger, byfornyelse o.l. Der kan også være tale om boliger, hvor kommunen har valgt at ophæve bopælspligten. De ubeboede helårsboliger kan i disse tilfælde fx fungere som fritidsboliger, overnatningsboliger eller diplomatboliger. Den præcise afgrænsning er givet ved Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Definition af andel ubeboede boliger Andelen af ubeboede boliger er opgjort som ubeboede boliger i pct. af antal boliger (beboede og ubeboede). Fritidshuse, der benyttes til helårsboliger, er medregnet som boliger. Fritidshuse, der ikke benyttes til helårsboliger, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik (2014)

33 90 Et meget højt niveau af ubeboede boliger behøver ikke at betyde, at boligerne henstår fuldstændigt ubenyttede. Ofte vil et stort antal ubeboede boliger dog afspejle en ubalance mellem størrelsen af den fastboende befolkning og den eksisterende boligmasse. En af de afledte konsekvenser er typisk et vist fysisk forfald. Dertil kommer, at mange tomme og forfaldne boliger i et område kan indvirke på andre ejeres lyst til at investere i at vedligeholde og forny deres boliger. Det kan være med til at forstærke en negativ udvikling. Center for Landdistriktsforskning viser i en rapport om boligmarkedet i yderkommunerne, at det forholdsvis store overskud af boliger på landet hænger nøje sammen med den demografiske udvikling med fraflytning og aldring, jf. Sørensen, J.F. L. (2012). De ubeboede helårsboliger er fordelt meget forskelligt på tværs af landet. Andelen af ubeboede boliger er generelt størst i de små ø-kommuner samt i Lolland, Tønder, Lemvig, Thisted, Jammerbugt og Frederikshavn Kommuner. Den største andel af ubeboede boliger findes på Samsø, hvor 31,5 pct. af boligerne er ubeboede. De laveste andele af ubeboede boliger findes hovedsageligt i de største byer, i Midtjylland og i store dele af Sjælland, jf. figur 2.12.

34 91 Figur Ubeboede boliger i pct. af samlet antal boliger Pct. Under Hjørring Bornholm Over 12 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, BOL103, samt egne beregninger.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Nu stiger boligpriserne

Nu stiger boligpriserne Nu stiger boligpriserne Fem års boligmareridt er slut se hvad din bolig er værd Af Louise Kastberg, grafik Johnny Öberg, september 2012 03 Nu stiger din bolig og det bliver ved 06 Priserne stiger 3% om

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Beskæftigelse og offentlig forsørgelse

Beskæftigelse og offentlig forsørgelse 130 4 Beskæftigelse og offentlig forsørgelse 131 132 Sammenfatning Andelen af beskæftigede i kommunen har væsentlig betydning for indkomstskattegrundlaget i kommunen samt for udgifterne til indkomsterstattende

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Refinansieringsrisici reduceret

Refinansieringsrisici reduceret NR. SEPTEMBER Refinansieringsrisici reduceret Institutternes målrettede indsats for at reducere mængden af rentetilpasningslån har båret frugt. Boligejerne har i det seneste år valgt fastforrentede lån,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 16-12-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Kontakt Jens Jonatan Steen,

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Befolkningsudvikling og demografi

Befolkningsudvikling og demografi 1 Befolkningsudvikling og demografi 23 24 Sammenfatning Den demografiske udvikling i Danmark har medført en række demografiske sårbarheder. Det gælder især for en række af kommunerne udenfor de store byer.

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere