Fruentimmerne fra Pallehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fruentimmerne fra Pallehuset"

Transkript

1

2 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet 2

3 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet Hvenegaards Forlag 2011 Tekst, tegninger og foto: Vivian Hvenegaard Forside: Snaksalige Tværstribede Plymouth Rock høns hvor Egerup Fattighus engang lå. Layout: Vivian Hvenegaard Tryk: Lavpris Trykkeriet ApS Printed in Denmark TAK Først af alle skal min mand, Jens, have så hjertelig tak. Han har været til uvurderlig støtte og hjælp i de mange år, jeg har arbejdet på projektet. Han har tålmodigt ventet og været praktisk medhjælper og ikke mindst chauffør, når fruen tog på arkiver og et utal af lokaliteter for at hige og søge. En kærlig tak til min søster Annie Lyng, som rettede bogen flere gange og med interesse lagde øre til nyheder, hvor støvede og kedelige de end var. En helt særlig tak til Svend Haakon Jensen, som altid hurtigt og beredvilligt har oversat ulæselige håndskrifter og dermed været min redningsmand og underviser. Uden skoleinspektør Thomas Bruuns visioner og opmuntringer var hele projektet forblevet private optegnelser, som ingen andre end familien var blevet indviet i. Hjertelig tak Thomas, også for kvalificerede og gennemtænkte ændringsforslag og rettelser, som ikke kunne diskuteres og så var det bare at rette igen, igen!! Jesper Birkholm Olsen fra Rytteriet, som rettede den historiske del om Nyborg, og cand. scient. pol. Nikolaj Bøgh, der hjalp med pastorens familie i Gamtofte takker jeg også mange gange. Landsarkivet i Odense og de lokalhistoriske arkiver i Turup/Gamtofte, Nyborg, Børkop, Glamsbjerg, Rolund, Museet i Nyborg, Henrik Madsen fra Hjemstavnsgården, samt de lokale beboere, som hjalp med at finde frem til fattighusene, skal også have mange tak for hjælpen. Sidst men ikke mindst, tak til Den Fynske Landsby, Nyborg Museum, Nikolaj Bøgh, Ole Plum, Assens og Erik Pedersen, Nyborg, for tilladelsen til at benytte fotos til at illustrere og levendegøre bogen med. 1. oplag 2011 ISBN

4 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet Hvenegaards Forlag 4

5 INDHOLD Prolegomena... 6 Historisk maleri... 8 Bryllup Skomageren i Gummerup Herregårdsmeiersken Fattiglemmerne Slottet Overfaldet Den sorte bog Horeunger Pøbelens opdragelse Hvad blev der af dem? Maren Palle & Niels Vriegarn Vadskekonen Mindestenen Kilder Slægtsskema Oversigt over dommene Stikordsregister

6 PROLEGOMENA Jens og jeg lærte hinanden at kende i skoletiden sidst i 1960 erne. Vi har været gift siden 1976 og har tre voksne børn, der alle har stiftet familie. Bogen var oprindelig tænkt som en privat slægtsbog om min fars familie til vore nærmeste. Men der fremkom i årenes løb så meget materiale af almen interesse, at jeg blev opfordret til at gøre den tilgængelig for et større publikum. Billedet som bogen tegner af 1800-tallets fattige gælder derfor ikke kun mine aner, men er samtidig et generel illustration af forholdene for omkring 2/3 af befolkningen, nemlig tjenestefolk og fattige. Da min mands borgerlige slægt uforudset blev indblandet i min historie fremkom et kontrastfyldt billede af en tid, hvor borgerskab og tjenestefolk var to skarpt adskilte klasser med særdeles forskellige levestandarder og rettigheder i samfundet. Social velfærd var noget nær umuligt at opnå for de, der befandt sig nederst på rangstigen. En god uddannelse og et socialt miljøskifte var afsættet, som gav en ung mulighed for at forandre tilværelsen, men få fik chancen dengang. Jens slægt var blevet skemalagt i alenlange slægtstavler for årtier siden, mens min, indtil jeg startede med slægtsforskningen, var et uskrevet blad. Hans inkluderede kendte prominente og gejstlige personer med navne som Plum, Dons, Blædel, Langkilde, Brandt, Foersom og selvfølgelig Hvenegaard. Min slægt, derimod, var som en hvirvlende bunke nedfaldsblade af Pedersen, Jørgensen, Jensen og Hansen. En enkelt bemidlet møllerslægt fra Møn havde sneget sig ind på min mormors side, og min morfar havde ved flid fået skabt sig en god blikkenslagerforretning. Flottest syntes jeg, som barn, at mit fødenavn Magnussen var. Jeg gjorde mig forestillinger om, hvem jeg kunne være i familie med. Men det stammede så blot fra en fiskerfamilie i Dyrehavekvarteret ved Nyborg... Hele projektet startede faktisk som en spøg. Min far var lidt af en spasmager og sagde altid, hvis vi talte om døden, at han skulle ned i Helvedet og fyre, da han var eksamineret fjernvarmemester. En dag, da han igen kom med den velkendte udtalelse, kunne jeg ikke dy mig: - Hvis du tager derned, skal vi ikke være sammen i evigheden, for vi skal i Himmelen og være sammen med Jesus. Så er du simpelthen nødt til at skrive dine erindringer til os, inden du dør. Ved det efterfølgende besøg fik vi en mere alvorlig snak, og han indvilligede i at begynde at skrive. Det skulle bare være små korte notater om hans barndom og familie, så ville jeg renskrive det for ham. Det var i november Skæbnen ville, at han og min mor, der var lærer og talehørepædagog, begge døde af kræft indenfor de næste tre år. De fik derfor aldrig historien om søstrene fra Pallehuset. 6

7 Det viste sig med tiden at være mere vanskeligt end jeg havde tænkt, at samle fars notater til noget brugbart. Hver gang man træder en generation tilbage fordobles antallet af personer. Oldeforældre har man 8 af, tipoldeforældre 16 osv. Historier, som den i bogen her, er derfor blot en brøkdel af de menneskeskæbner, der ligger til grund for hver eneste af os. Sandsynligheden for at de overleverede anekdoter er sande falder ligeledes proportionelt, for hver gang de genfortælles. Vi børn og unge fik f.eks. fortalt, at vi nedstammede fra sigøjnerne. Vores oldemor Frederikke skulle være ½ sigøjner, sagde de, og det betvivlede vi aldrig. I min fars familie var alle mørke med næsten sort hår. Det samme havde min søster. Og så kunne de på en enkelt dag blive mere brune end andre kunne på en hel sommer. Når vi, nysgerrige efter at vide mere, spurgte de gamle hvem Frederikkes mor var, fik vi at vide, at hun hed Ane Larsen. Hun kom vistnok fra en fin familie. Hendes forældre skulle efter sigende have boet på Torvet i Nyborg i et af de palæagtige huse. Hun havde været familiens eneste datter, men de havde slået hånden af hende, da hun var faldet for en sigøjner. Sådan en pæn pige burde jo have vidst bedre! Hun blev derefter lugekone på torvet i Nyborg og var ret fattig, sagde man. En spændende og fascinerende historie, der absolut var værd at undersøge nærmere. Muligheden for at finde ud af noget mere omkring denne sagnomspundne Ane Larsen blev væsentlig lettere efter, at kirkebøgerne og folketællingerne blev lagt på nettet. Efterforskningen var ikke uden overraskelser og afslørede et meget anderledes billede af Ane og hendes slægt end det, vi fik fortalt. Flere har spurgt, om bogen er digtning eller fakta? Man kunne sagtens digte en lang roman med de mange oplysninger, der kom frem i protokoller, kirkebøger og folketællinger. Men jeg har af samvittighedsgrunde begrænset digtningen til at være en kort indledning i nogle kapitler for at levendegøre historien altid bygget på faktuelle oplysninger. Der er i bogen også indsat et større antal afskrifter fra de mange håndskrevne kilder og disse er sat med kursiv. De er så vidt muligt afskrevet ordret og kan derfor, med nutidens skrive og stavemåder, se ud som om de er fulde af fejl. God fornøjelse! Min oldemor Gjertrud Marie Frederikke, kaldet Rikke, som var datter af Ane Larsen. 7

8 HISTORISK MALERI Det var ikke let at brødføde en familie i tallet. Især i den første del af århundredet, var tiderne dårlige og Danmark blev af lande som England og Tyskland betragtet som et underudviklet landbrugsland. Danmarks konge Christian 7. var sindssyg, og landet blev derfor regeret gennem mange år af den unge kronprins, den senere kong Frederik den 6. I Slaget på Reden 1 i 1801 angreb englænderne, med admiral Lord Nelson i spidsen, den danske flåde, som derved led store materielle og menneskelige tab. Angrebet kom især fordi danskerne, mod aftalerne, var begyndt at sende deres orlogsskibe (krigsskibe) i konvoj med handelsskibene, efter at disse adskillige gange var blevet kapret af især franske kaperskibe 2. Efter fredsforhandlinger med englænderne oplevede landet en kort årrække, hvor alting så lysere ud. I 1807 begav den engelsk flåde sig igen mod Danmark. Danmark var først neutral i krigene mod Napoleon. Det gav den voksende og store danske handelsflåde masser af arbejde, og den besejlede alle de syv verdenshave. Englænderne frygtede nu, at Napoleon skulle få fingre i den store danske flåde, og de var derfor på vej mod Danmark igen. Da den danske hær var stationeret ved Holsten af frygt for angreb sydfra fra Preussen og Napoleon, blev almindelige folk fra landet indkaldt til krigstjeneste. Men de kunne intet stille op imod den trænede engelske hær. Da danskerne nægtede at efterkomme englændernes krav om at udlevere den danske flåde, startede englænderne bombardementet af København. Det stod på om natten fra 2. til 5. september Civilbefolkningen kæmpede med at slukke brandene forårsaget af de nyopfundne brandraketter, som englænderne sendte ind over byen nat efter nat indtil kapitulationen og overgivelsen af flåden den 6. september. Det blev et uhyggeligt slag, hvor omkring 1600 civile omkom og mindst lige så mange blev såret. 1 - hvor Assens drengen Peter Willemoes udmærkede sig ved heltemod 2 Kaperskib er et almindeligt skib, der i krigstider får status som et krigsskib og dermed kan tage fjendtlige skibe til fange. Datidens krigsskibe var store og rigt udsmykket. Maleriet er en kopi af C. W. Eckersberg, Slaget ved Øland, malt i 1978 af forfatteren. 8

9 Dertil kom de uhyre store materielle skader på byen efter bomber og brande. Danmark mistede nu sin flåde af træskibe, der var så stor, at det svarende til gamle egetræer. Nederlaget betød samtidig, at englændere verden over kunne kapre danske skibe, både dem som lå i havnene og dem de mødte på havene. Når et skib blev kapret mistede familien forsørgelsesgrundlaget og flere familiemedlemmer, idet både fædre og sønner i mange familier var sømænd på samme skib. Omkring 5000 danske søfolk blev taget til fange og sendt i engelske prison. Dertil kom de mange tusinde danske søfolk, som blev kapret i Middelhavet af muslimske kapere. De blev holdt fangne eller solgt som slaver i Nordafrika. Nogle reddede livet ved at konvertere til Islam. De blev indlemmet i det afrikanske samfund og kom aldrig tilbage 3. De der vendte hjem skulle nemlig sværge, at de ikke var konvertitter, men havde bevaret den kristne tro. Under fangenskabet levede de kaprede fanger under kummerlige forhold, og tortur og tvangsarbejde tog livet af de fleste. Kaperne fik deres fanger til at sende breve hjem, hvori fangerne bønfaldt familie og venner om at sende store pengebeløb, så de kunne blive frigivet. Efterhånden blev det så stort et problem, at den danske stat greb ind og kom familierne til hjælp. 3 Sørøveri, Den Store Danske, Gyldendal. Den smukke lynghede ved Grønnestrand. Danmark gik efter angrebet på København i forbund med Napoleon, men det blev dyrt for landet og i 1813 gik Danmark simpelthen statsbankerot. Ved fredsforhandlingerne med englænderne og svenskerne i januar 1814 måtte kongen, for at få fred med Sverige, der havde truet med at angribe landet, modvilligt afstå Norge. Norge havde ellers været dansk siden Kalmarunionen i Efter alle disse år med krig og nederlag var det intet mindre end et Guds mirakel, at Danmark stadig var på verdenskortet omend i noget mindre udgave. Priserne på landbrugsvarer, der var landets nationalprodukt, faldt drastisk efter krigene. Landbruget var urentabelt og gammeldags. Samtidig var der blevet drevet rovdrift på skovene i hundreder af år, og jorden var mange steder ødelagt, som følge af umådeholden græsning. På de sandede jorde betød det voldsom sandflugt med ledsagende hungersnød. Mange unge emigrerede i disse år til USA og Canada for at søge lykken der. 9

10 Det var simpelthen nødvendigt at gøre noget alvorligt ved problemerne. Derfor blev der i 1800-tallet plantet ny skov over hele landet, og skovvæsenet blev sat i system. Tilplantningen af den jyske hede er nok det bedst kendte eksempel. Hvem har ikke kørt gennem de endeløse jyske granplantager, som Hedeselskabets stifter Enrico Mylius Dalgas stod bag plantningen af? I første halvdel af 1800-tallet blev verden revolutioneret af dampmaskinen. Det var godt nok ikke en ny opfindelse, men forbedret så væsentligt af James Watt, at man gav ham æren for den. Den udkonkurrerede i løbet af de næste 100 år både dyr, mennesker, vand og vind som kraftkilde. Behovet for fattigforsorg voksede i takt med at maskinerne gjorde deres indtog, idet antallet af arbejdspladser faldt. Omkring århundredskiftet var godt 6 % i byerne afhængige af social hjælp, mens 4 % var det på landet. I 1803 kom derfor Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Danmarks Kiøbstæder. I sognene på landet blev der samtidig oprettet Fattigvæsenskommissioner til fordeling af fattighjælpen der. De bestod af herremanden, de mest velstående gårdmænd og præsten som formand. Enevælden ophørte i 1848 og den nye grundlov blev vedtaget i Demokratiet var dog begrænset af at 2/3 af befolkningen ikke havde stemmeret, fordi de var tjenestefolk, kvinder, fremmede, forbrydere, eller afhængige af social hjælp. På landet var præst, herremand og storbonde stadig var de egentlige konger. Klasseforskellene mellem herremand og fattiglem var kolossal og var man ikke ud af en god slægt måtte man kæmpe hårdt og håbe på Guds nåde. Danmark og hele Europa blev fra midten af 1800-tallet bundet sammen i et netværk af togskinner og dampskibsruter, der gjorde rejsetiden væsentligt kortere og samhandlen meget lettere. Det betød, at folk fra landet søgte mod byerne i titusindvis i håbet om at finde arbejde på nogle af de mange små og større fabrikker, som efterhånden skød op der. Trods industriel fremgang og flid blev menigmand ikke selveier af hverken hus eller en gård, hvis han blot var tjenestetyende eller daglejer. Vejen op ad den sociale rangstige var hård og trang. Der var ikke det sociale netværk, vi kender i dag og arbejdsløshed, sygdom eller invaliditet kunne forårsage dyb fattigdom. Uanset der i den nye grundlov stod, at enhver trængende havde ret til offentlig hjælp, så var det stadig meget forskelligt fra sogn til sogn, hvordan man behandlede nødlidende. Nyborgs ældste banegård ved Sølystvej

11 BRYLLUP Her, den næstsidste dag i maj 1840, var skovene blevet lysegrønne og kastanjeblomsterne stod i fuldt flor med deres majestætiske, eksotiske blomsterklaser. Bladenes fingre var strakt ud imod den forbipasserende, som når en far rækker hånden til sit barn. Engene var gule af mælkebøtter og himmelen dyb kongeblå over Gamtofte kirke. Sigtbarheden ud over det sydvestlige hjørne af Fyn var enestående. Alt varslede sommerens komme, og naturen havde i dagens festlige anledning iklædt sig den smukkeste dragt. Foråret havde ellers været køligt og trist. Det gode vejr var kommet sent, men nu, på denne smukke klare dag, var mindet om den kolde vinter og forårets rusk og regn næsten glemt. Kirken, der er overraskende stor i forhold til befolkningstætheden, ligger lidt nord for Assens ikke langt fra det store gods Brahesborg 4. Inde i kirken var der stadig koldt. Solen havde endnu ikke haft magt til at varme det store rum op og gæsterne sad stille og småfrøs. Oppe på herskabsstolen 5, der var bygget på 4 Brahesborg fik navnet da Tyge Brahes søstersøn Jørgen Steensen Brahe i 1600-tallet ejede gården. Han blev kaldt Den lille Konge på Fyn pga. sine rigdomme. Grev Ranzau, der ejede Brahesborg først i 1800-tallet gik fallit efter Englandskrigene, og Brahesborg kom i statens besiddelse. Frederik Wilhelm Treschow, som købte godset af staten i 1828, satte det i stand. 5 På skibets nordside var en tilbygning, med en udvendig trappe til en herskabsstol. Stolen blev nedtaget, den lille tilbygning nedrevet og døren tilmuret i væggen lige overfor den smukt udskårne prædikestol, sad godsejeren, som ejede både Brahesborg og kirken, sammen med sin frue. Rundt om i kirken var der en sagte mumlen. Det var kirkegængere, som lige fik opdateret de sidste nyheder fra egnen, inden gudstjenesten gik i gang. Andre tænkte på, hvad de skulle lave resten af dagen eller fik tiden til at gå med at tælle hvor mange lys, der kunne sættes i lysekronen. Bagerst i kirken sad en del unge mennesker og småsnakkede. De ville overvære brylluppet mellem Giertrud, som var en af de piger, de arbejdede sammen med i hollænderiet på Brahesborg og en ung mand, Lars, som tjente på en gård i Melby. I baggrunden kunne man høre klokkerne ringe og efter et øjebliks stilhed startede organisten forspillet og hele menigheden stemte i: I Jesu navn skal al vor gerning ske, om det skal komme os til nogen gavn og ej endes med spot og ve. Al den idræt, som begyndes i det, fremgang og lykke får, indtil den målet når, den vor Gud til ære sker og dernæst til os henser, hvori al vores velfærd står. Præsten gik nu hen til brudeparret, som stod op ved indgangen til koret. Det skulle de gøre 11

12 under hele ceremonien. Pastoren, der hed Thomas Hvalsøe Thomsen og var blevet ordineret af biskop Plum 6 i Odense, blev kaldt lille Thomsen blandt sine kolleger. Giertrud smilte ved sig selv ved synet af ham og tænkte på hanen derhjemme på gården. Hans hår strittede, som havde han hanekam. - Saa tilspørger jeg eder Lars Jensen: Om I har betraadt eder med Gud i Himmelen, dernæst med eders eget Hjerteslag, siden ogsaa med Slægt og Venner, om I vil have denne ærlige Pige, som hos eder staar til Ægtehustru? - Ja! svarede Lars så tydeligt, at alle kunne høre det. - Om I herefter vil leve med hende i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil eder tilføje, som en Ægtemand bør leve med sin Ægtehustru. Lars havde glædet sig til denne dag selv om tingene ikke helt havde udartet, som han havde håbet. Det var først for ganske nylig, der var blevet et værelse ledigt, som de kunne leje, derfor kunne de ikke gifte sig tidligere. At Lars var faldet for den et år ældre og kønne Giertrud fra Gummerup havde ikke vækket begejstring hos hans forældre. De havde gerne set, at den pige han skulle giftes med havde et uplettet rygte og en god medgift. Selvom Giertrud havde en god stilling som herregårdsmejerske, så var hun samtidig uægte barn. Hendes rigtige far blev aldrig gift med moderen, så arv og penge var der ingen af. Jomfru var hun heller ikke. På bænken ved indgangen sad hendes 6-årige søn Anders sammen med sin farfar og farmor, der havde haft ham i pleje, siden han blev født. Lars, der et øjeblik havde været opslugt af minderne, opdagede, at alles øjne var vendt mod ham. Der var dyb stilhed i kirken. Et kort øjeblik blev han forvirret, men fattede sig og svarede højt: - Ja! uden egentlig at vide, hvad han havde svaret på, og der gik et lettelsens suk gennem rummet. - Om I ved eder fri for at have givet nogen anden Kvinde, som nu lever, eders Ægteskabstro, som dette kunde være til Hinder? - Ja! Gamtofte Kirke set fra vejen til Brahesborg. 6 Biskop Frederik Plum er Jens tiptipoldefar. 12

13 Som Lars måske var klædt. Den Fynske Landsby. Præsten henvendte sig til Giertrud og stillede hende de samme spørgsmål. Giertrud svarede stille på præstens spørgsmål, mens hun kiggede på Lars. Hun holdt så meget af ham. Han var kærlig og omsorgsfuld og ville uden tvivl blive en god far for det barn, hun nu ventede. Hun syntes, han var usædvanlig flot i dag i den dobbeltradede sorte jakke med tinknapper, de sorte bukser og den hvide skjorte. Ikke mindst det røde tørklæde, som han diskret bar om halsen klædte ham godt. Hun havde selv syet den sorte kjole, hun havde på. Den var lavet af det smukke sorte vadmel, som hendes nu afdøde mor havde vævet og valket flere år tidligere og gemt til anledningen. Forklædet var af fint tyndt linned broderet med blomsterranker og med flæser forneden. Over skuldrene bar hun et smukt broderet sjal med lange frynser. Håret, som var langt og mørkt havde pigerne, der deltog ved brylluppet, pyntet med blomster, fletninger og bånd. De havde sådan moret sig, og hun var blevet mere yndig end nogensinde før. Ved midnat ville hun få håret skjult med konehuen. Det var en sort kyse som symboliserede, at hun nu var en gift kvinde. Præsten bad dem om at give hinanden hånden derpå og lagde sin egen hånd oven på deres og fortsatte: - Hvad Gud har tilsammenføiet, skal intet Menneske adskille. Giertruds hånd var blevet iskold, mens de havde stået og ventet i den kolde kirke. Lars gav den et lille klem. Hun nød varmen fra hans store grove hånd. Den afslørede hvor hårdt, arbejdet var på landet. Hun var ikke i tvivl om, at han holdt meget af hende, og hun følte sig tryg i hans nærhed. De var ikke så unge længere, han var 26 år og hun 27. I dette øjeblik tænkte hun, hvor privilegeret hun var, fordi de blot var tjenestefolk. Havde hun været datter af en mere velstående gårdmand, havde hun ingen indflydelse haft på, hvem hun ville giftes med, men var blevet bortgiftet til en ægtefælle, som forældrene havde ment var passende. Ægteskab blev nemlig for langt de fleste unges vedkommende stadig arrangeret af forældrene. Det skete helt uden, at de unge blev spurgt. De havde således heller ikke mulighed for at protestere. Det var vigtigt at sikre deres fremtid økonomisk og sørge for, at 13

14 de ikke blev gift under stand, altså med en, der var fattigere end deres egen familie. Brylluppet var mest af alt en handel mellem forældrene, som sikrede at slægtens besiddelser kunne gå i arv. Giertruds medgift havde, på grund af hendes omstændigheder, begrænset sig til udstyret i den brudekiste, hun havde arvet efter sin nu afdøde mor. Den indeholdt linned og tøj, som hun havde fremstillet af de materialer, hun gennem årene havde fået i løn som tjenestepige på gårdene. Dertil kom en lille opsparing, hun havde samlet, som mejerske i hollænderiet 7, Lars kom fra Flemløse og var født i Høed Gyde. Han havde arbejdet på en gård i Køng i begyndelsen af 1830 erne. Gummerup og Køng er to byer, der ligger så tæt, at ingen helt ved hvor den ene by ender og den anden begynder. Det er vist noget med åen, siger de, når man spørger. Gummerup hører altså til i Køng Sogn. Giertrud, og hendes familie, som boede i Gummerup, kom derfor i Køng kirke. Da kirkegang var noget nær en borgerpligt på den tid, og det var der, man hørte de vigtige nyheder, er det sandsynligt, at Giertrud og Lars har lært hinanden at kende allerede i Det var nemlig det år Giertrud 7 Der blev i 1800-tallet oprettet mejerier i forbindelse med kvæghold på godserne rundt om i landet. Tilrejsende hollændere underviste især kvinder i, hvordan de skulle fremstille ost og andre mælkeprodukter. Derfor blev disse mejerier kaldt hollænderier og pigerne hollænderinder. På Brahesborg blev der især fremstillet ost. Brudekiste. Den fynske Landsby tog hjem for at føde den lille Anders hos sin mor og plejefar i Gummerup. I 1835 flyttede Giertrud tilbage til Gamtofte Sogn og fik igen arbejde i hollænderiet på Brahesborg. Også Lars flyttede det år fra Køng og blev tjenestekarl på en gård i Aborre. Derefter fik han arbejde hos gårdmand Lars Jensen i Lundager, hvor han var ansat 3½ år. Senere flyttede han til landsbyen Melby og fik ansættelse hos Niels Hansens enke. Det var i november Melby bestod dengang af 7 gårde. I Den Fynske Landsby har man genopbygget en mindre gård fra Melby, og man får et fint indtryk af, hvordan de levede netop på den tid, hvor Lars var ansat der. Lars arbejdede stadig i Melby, da han og Giertrud blev gift i Først til november flyttede han fra pladsen til Voldbro. Man kunne som tyende kun skifte plads to gange om året, i november og i maj. Man var altså ansat ½ år ad gangen og fik kun løn to gange om året, så det var med at passe på sine 14

15 penge. Nu Lars var blevet gift kan man ikke så let følge med i, hvor han var ansat, idet han blev daglejer. Lønnen som daglejer var højere end den tjenestefolkene fik, men man var kun ansat på dagsbasis. Det var et usikkert job, der betød at familien stod uden penge, hvis manden i perioder ikke kunne finde arbejde. Boelsted fra Melby. Den Fynske Landsby. 15

16 SKOMAGEREN I GUMMERUP Giertrud kom som sagt fra Gummerup, der ligger tæt ved Glamsbjerg. Næsten hele hendes familie boede i landsbyen, ja alle var mere eller mindre i familie med hinanden. Der kom godt nok lidt nyt blod i årerne ind imellem. Det skete nemlig jævnligt, at der blev født et uægte barn i byen, eller at en af de unge fandt sig en ægtefælle fra en af nabobyerne. Pigerne og ungkarlene kunne jo ikke holde sig fra hinanden, når de mødtes på de store herregårde til høstarbejde. Trods præsten og det bedre borgerskabs forsøg på at højne moralen begik de alligevel lejermål 8 med hinanden. Giertruds morfar var fæstebonde 9 og skomager i Gummerup, ligesom hendes oldefar havde været det. Fæstningen af gården var gået i arv i generationer. Ud over hvervet som fæstebønder var de også skomagere. Man kunne hverken klare sig økonomisk som fæstebonde eller som skomager alene, så det var helt afgørende, at man ved siden af landbruget også havde et håndværk. Giertruds morfar Hans Jørgensen også kaldet Hans Skomager, var født omkring 1739 og døde i Gummerup i Skomagerens far hed Unge Jørgen Hansen og hans far igen muligvis Hans Sørensen. Navne så almindelige, at det gør det umuligt at finde længere tilbage i slægten end til Giertruds morfar og oldefar. Første gang familien er nævnt som fæstere er i 1740 og Hans Skomager i Hans køber i 1782 gården og huset ved siden af og bliver derefter selvejerbonde. Hans Skomager var gift tre gange og Giertrud var opkaldt efter hans tredje kone, Giertrud Rasmusdatter, der var hendes mormor. Det var Hans yngste datter Anna, som var mor til den nygifte Giertrud. Hans første kone Maren blev han gift med i De fik 4 børn, men kun to af dem nåede voksenalderen. En af deres piger, Karen, blev lagt ihjel i forældrenes 8 I ældre dansk lovsprog den strafferetlige betegnelse for samleje udenfor ægteskab, når besvangrelse var påfulgt. Straffen bortfaldt i Fæstegårde var ejet af jord- og godsejere og blev fæstet (lejet) ud. Før et fæsteforholdet kunne træde i kraft skulle bonden betale indfæstning. Hvis fæstebonden overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Skomageren. Den Fynske Landsby. 16

17 seng og blev begravet blot 2½ mdr. gammel. Den næste datter opkaldte de så efter den lille afdøde Karen. Det skete jævnligt, at små spædbørn døde fordi forældrene i søvne kom til at ligge på dem. Alkoverne var små og man lå tæt, eller rettere, man sad halvvejs op i sengen. Folk troede dengang, at de kunne risikere at dø, hvis de lå ned. Når sådan en tragisk ulykke var sket, skulle forældrene til det lille spædbarn efter begravelsen møde op i kirken, for at få offentlig tilgivelse for uheldet. Man kan næsten sige, at kirken i tallet svarede til nutidens medier, idet alle sager i sognet blev taget op der. Når der var sket en ulykke, eller hvis der var en, som havde forsyndet sig, kunne der eksempelvis betales bod. Det er f.eks. beskrevet i kirkebogen fra Køng i 1763: - samme Dag blev Public Absulvert (offentlig tilgivelse) Peder Anders Andersen og Hustru i Gummerup for de deres liden Søn Niels over aar gammel fandtes død hos dem i Sengen om Morgenen da de vaagnede, han erbød sig at bage 6 stk. Rugmels Brød til de fattige. Efter det ulyksalige uheld med lille Karen, var Hans kone måske blevet syg og Peter Skrædders datter Cathrine, der stadig var ugift og et par år yngre end Hans Skomager, var blevet tilkaldt og havde hjulpet familien. Hans havde et godt øje til Cathrine, men ægteskab mellem dem kom aldrig på tale, for selv om skomageren rangerede højere på samfundets rangliste end skrædderen, så stod Peter Skrædder på god fod med mange af samfundets bedrestille- Kvinder på barselsvisit. Den Fynske Landsby. de borgere. Han var samtidig en god kristen, der stod fadder til rigtig mange af sognets børn. Det, at vise sig som en god kristen, var af så stor betydning, at det ind imellem blev noteret i kirkebogen: d. 25de May begrawet Grdmand Rasmus Pedersen i Lamdrup. NB: Én i sin Stand meget mærk og agtwærdig Mand ey alleene af sine ærwærdige høje 88 Aars Alder, Men og af sin udmærkede Gudsfrygt og Xstelige Retskaffenhed ledsaget end ogsaa d: stoere Siælenhed i Liwet At han lewede 6o Aars Ægteskab med en Kone og i en Gaard. Gud gaw ham mange brawe Børn som tegne til at træde i Faderens wærdige Fodspor især hans 17

18 Søn Anders Rasmussen som nu beboer den wærdige Oldings Gaard. 10 Venskabet mellem Hans og Cathrine var dog blevet lidt for intimt, for i 1766 fik de et barn sammen. Det var meget alvorligt, at en gift mand havde gjort en ugift kvinde gravid. Præsten meldte sågar ugerningen mundtligt til forvalter Brun på Skrinshave 10, hvor Hans dengang tjente. Det var så amtmandens opgave at fastsætte og opkræve en bøde. Da Hans ikke havde meget at gøre godt med blev beløbet modereret, og han blev kun opkrævet 6 Rd. 11 for sin udåd. Parret fik en offentlig irettesættelse i kirken for synd imod det 6. bud i hele menighedens påhør. Det foregik ved, at kvinden erkendte horeriet og fortalte, hvem der var far til barnet. Det var yderst pinligt og ydmygende, at skulle stå overfor folk fra hele omegnen og bekende sin synd. Først derefter fik barnet lov til at blive døbt. I mange kirker stod døbefonden førhen lige indenfor i kirken. Intet urent måtte komme ind i den, derfor skulle barnet døbes, så snart det blev båret ind i kirken. Hans Skomagers første kone Maren døde indenfor de næste år, og han blev i 1772 gift med Johanne Clausdatter. Med hende fik han en søn, som også kom til at hedde Hans, men også Johanne døde. I 1776 giftede Hans sig for tredje gang. Det var med Giertruds mormor. Hun var 6 år yngre end Hans Skomager og 31 år, da de blev gift. De nåede at få ni børn sammen, tre piger og seks drenge, fra 1777 til 8. marts 1789, hvor Giertruds mor Anna kom til verden, men kun fire af dem var levende, da Hans Skomager døde 55 år gammel i Anna var da knapt 5 år. Allerede 4 år før sin død havde Hans Skomager solgt sine to ejendomme og jorden og var i Løgismose Gods skifte, ved sin død, nævnt som husfæster. Der står sågar opført, at hans søn med den anden kone Johanne, Hans på 21 år, var rømt, altså stukket af, fra godset, hvor han havde tjent en virkelig alvorlig sag. Det var i 1790, at Hans solgte det hele til Lars Bondemand. Lars Bondemand fæstede så ejendommen bort til husmand Morten Erichsen. I 1793 købte Morten Erichsen det hele af Lars Bondemand, og Morten kunne nu kalde sig selveierbonde. 10 Fra Køng kirkebog og Svindinge Kirkebog Indtil 1873 (1875) regnedes i rigsdaler, mark og skilling, derefter i kroner og ører. Krogen 5 og 7 i Gummerup som Hans Skomager ejede. Ambrosius Stub var født i huset tv. 18

19 Døden var en hyppig gæst i mange hjem. Den Fynske Landsby. Tre år efter at Giertrud var blevet enke blev hun gift med Morten Erichsen, det var i marts Morten havde året før mistet sin søn og nu var også hans kone afgået ved døden. Tilbage var han og datteren Birte på 10 år. Giertrud var 49 år og Morten 32, da de blev gift, og de fik da heller ingen børn sammen. Det var i øvrigt ikke usædvanligt, at en ny gårdejer, trods meget stor aldersforskel, giftede sig med gårdenken. Det var sågar ind imellem en aftale ved overtagelsen af en ejendom. På tegningen af et gammelt matrikelkort fra , kan man læse både Hans Jørgensens og Morten Erichsens navne. Hans grund havde matrikel nr. 53 (i dag 29b, d, og 30a) og Mortens nr. 54 (i dag 28a, d og noget af 30a og d). Begge Hans Skomagers huse/gårde ligger stadig i Gummerup og adressen er Krogen 5 & 7. Husene er ombygget til ukendelighed og skalmuret. Kun stuehusene er tilbage. I 1990 erne påviste Hans Krog gennem flere artikler i årsskriftet Vestfynsk Hjemstavn, at Krogen 5 var fødehjem for forfatteren og digteren Ambrosius Stub, der blev døbt i Køng Kirke i I mange år troede man ellers at Ambrosius var født på en anden og større gård i Gummerup; en nydelig bindingsværksgård, hvor der de sidste 100 år har stået en mindesten for ham. Men det skulle vise sig ikke at stemme. Han var i stedet født på denne noget mindre pompøse bindingsværksgård på Krogen 5. Han var dog ikke ud af så ringe stand, for hans far, der var skrædder, var en af de få, foruden herskabet på Søholm, der gik med paryk, bruger self Parugue, som der står, - det betalte man nemlig skat af (1711). I folketællingen fra 1801 kan man se, at Anna boede hos Giertrud og Morten, og at hun var blevet 11 år. Men der boede også en uægte 2- årig pige, Maren, som Annas storesøster fik med en soldat fra Ørsted. Den lille pige var sat i pleje hos sin mormor. De havde også en indsidder. Det var en 74-årig kone, som havde lejet et værelse hos dem. De fleste familier havde dengang en eller flere personer boende til leje. Det var et nødvendigt tilskud til den betrængte økonomi. Lejeren var ofte en enke af den tidligere gårdejer der så, som en del af overdragelsen af ejendommen, kunne blive boende på aftægt indtil sin død. 19

20 Gummerup med de matrikler hvor Giertrud, Hans Skomager og Morten Erichsen boede. 20

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere