Fruentimmerne fra Pallehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fruentimmerne fra Pallehuset"

Transkript

1

2 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet 2

3 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet Hvenegaards Forlag 2011 Tekst, tegninger og foto: Vivian Hvenegaard Forside: Snaksalige Tværstribede Plymouth Rock høns hvor Egerup Fattighus engang lå. Layout: Vivian Hvenegaard Tryk: Lavpris Trykkeriet ApS Printed in Denmark TAK Først af alle skal min mand, Jens, have så hjertelig tak. Han har været til uvurderlig støtte og hjælp i de mange år, jeg har arbejdet på projektet. Han har tålmodigt ventet og været praktisk medhjælper og ikke mindst chauffør, når fruen tog på arkiver og et utal af lokaliteter for at hige og søge. En kærlig tak til min søster Annie Lyng, som rettede bogen flere gange og med interesse lagde øre til nyheder, hvor støvede og kedelige de end var. En helt særlig tak til Svend Haakon Jensen, som altid hurtigt og beredvilligt har oversat ulæselige håndskrifter og dermed været min redningsmand og underviser. Uden skoleinspektør Thomas Bruuns visioner og opmuntringer var hele projektet forblevet private optegnelser, som ingen andre end familien var blevet indviet i. Hjertelig tak Thomas, også for kvalificerede og gennemtænkte ændringsforslag og rettelser, som ikke kunne diskuteres og så var det bare at rette igen, igen!! Jesper Birkholm Olsen fra Rytteriet, som rettede den historiske del om Nyborg, og cand. scient. pol. Nikolaj Bøgh, der hjalp med pastorens familie i Gamtofte takker jeg også mange gange. Landsarkivet i Odense og de lokalhistoriske arkiver i Turup/Gamtofte, Nyborg, Børkop, Glamsbjerg, Rolund, Museet i Nyborg, Henrik Madsen fra Hjemstavnsgården, samt de lokale beboere, som hjalp med at finde frem til fattighusene, skal også have mange tak for hjælpen. Sidst men ikke mindst, tak til Den Fynske Landsby, Nyborg Museum, Nikolaj Bøgh, Ole Plum, Assens og Erik Pedersen, Nyborg, for tilladelsen til at benytte fotos til at illustrere og levendegøre bogen med. 1. oplag 2011 ISBN

4 Fynsk slægtshistorie Fruentimmerne fra Pallehuset på færd med fattiglemmer fra Egerup Fattighus i 1800-tallet Hvenegaards Forlag 4

5 INDHOLD Prolegomena... 6 Historisk maleri... 8 Bryllup Skomageren i Gummerup Herregårdsmeiersken Fattiglemmerne Slottet Overfaldet Den sorte bog Horeunger Pøbelens opdragelse Hvad blev der af dem? Maren Palle & Niels Vriegarn Vadskekonen Mindestenen Kilder Slægtsskema Oversigt over dommene Stikordsregister

6 PROLEGOMENA Jens og jeg lærte hinanden at kende i skoletiden sidst i 1960 erne. Vi har været gift siden 1976 og har tre voksne børn, der alle har stiftet familie. Bogen var oprindelig tænkt som en privat slægtsbog om min fars familie til vore nærmeste. Men der fremkom i årenes løb så meget materiale af almen interesse, at jeg blev opfordret til at gøre den tilgængelig for et større publikum. Billedet som bogen tegner af 1800-tallets fattige gælder derfor ikke kun mine aner, men er samtidig et generel illustration af forholdene for omkring 2/3 af befolkningen, nemlig tjenestefolk og fattige. Da min mands borgerlige slægt uforudset blev indblandet i min historie fremkom et kontrastfyldt billede af en tid, hvor borgerskab og tjenestefolk var to skarpt adskilte klasser med særdeles forskellige levestandarder og rettigheder i samfundet. Social velfærd var noget nær umuligt at opnå for de, der befandt sig nederst på rangstigen. En god uddannelse og et socialt miljøskifte var afsættet, som gav en ung mulighed for at forandre tilværelsen, men få fik chancen dengang. Jens slægt var blevet skemalagt i alenlange slægtstavler for årtier siden, mens min, indtil jeg startede med slægtsforskningen, var et uskrevet blad. Hans inkluderede kendte prominente og gejstlige personer med navne som Plum, Dons, Blædel, Langkilde, Brandt, Foersom og selvfølgelig Hvenegaard. Min slægt, derimod, var som en hvirvlende bunke nedfaldsblade af Pedersen, Jørgensen, Jensen og Hansen. En enkelt bemidlet møllerslægt fra Møn havde sneget sig ind på min mormors side, og min morfar havde ved flid fået skabt sig en god blikkenslagerforretning. Flottest syntes jeg, som barn, at mit fødenavn Magnussen var. Jeg gjorde mig forestillinger om, hvem jeg kunne være i familie med. Men det stammede så blot fra en fiskerfamilie i Dyrehavekvarteret ved Nyborg... Hele projektet startede faktisk som en spøg. Min far var lidt af en spasmager og sagde altid, hvis vi talte om døden, at han skulle ned i Helvedet og fyre, da han var eksamineret fjernvarmemester. En dag, da han igen kom med den velkendte udtalelse, kunne jeg ikke dy mig: - Hvis du tager derned, skal vi ikke være sammen i evigheden, for vi skal i Himmelen og være sammen med Jesus. Så er du simpelthen nødt til at skrive dine erindringer til os, inden du dør. Ved det efterfølgende besøg fik vi en mere alvorlig snak, og han indvilligede i at begynde at skrive. Det skulle bare være små korte notater om hans barndom og familie, så ville jeg renskrive det for ham. Det var i november Skæbnen ville, at han og min mor, der var lærer og talehørepædagog, begge døde af kræft indenfor de næste tre år. De fik derfor aldrig historien om søstrene fra Pallehuset. 6

7 Det viste sig med tiden at være mere vanskeligt end jeg havde tænkt, at samle fars notater til noget brugbart. Hver gang man træder en generation tilbage fordobles antallet af personer. Oldeforældre har man 8 af, tipoldeforældre 16 osv. Historier, som den i bogen her, er derfor blot en brøkdel af de menneskeskæbner, der ligger til grund for hver eneste af os. Sandsynligheden for at de overleverede anekdoter er sande falder ligeledes proportionelt, for hver gang de genfortælles. Vi børn og unge fik f.eks. fortalt, at vi nedstammede fra sigøjnerne. Vores oldemor Frederikke skulle være ½ sigøjner, sagde de, og det betvivlede vi aldrig. I min fars familie var alle mørke med næsten sort hår. Det samme havde min søster. Og så kunne de på en enkelt dag blive mere brune end andre kunne på en hel sommer. Når vi, nysgerrige efter at vide mere, spurgte de gamle hvem Frederikkes mor var, fik vi at vide, at hun hed Ane Larsen. Hun kom vistnok fra en fin familie. Hendes forældre skulle efter sigende have boet på Torvet i Nyborg i et af de palæagtige huse. Hun havde været familiens eneste datter, men de havde slået hånden af hende, da hun var faldet for en sigøjner. Sådan en pæn pige burde jo have vidst bedre! Hun blev derefter lugekone på torvet i Nyborg og var ret fattig, sagde man. En spændende og fascinerende historie, der absolut var værd at undersøge nærmere. Muligheden for at finde ud af noget mere omkring denne sagnomspundne Ane Larsen blev væsentlig lettere efter, at kirkebøgerne og folketællingerne blev lagt på nettet. Efterforskningen var ikke uden overraskelser og afslørede et meget anderledes billede af Ane og hendes slægt end det, vi fik fortalt. Flere har spurgt, om bogen er digtning eller fakta? Man kunne sagtens digte en lang roman med de mange oplysninger, der kom frem i protokoller, kirkebøger og folketællinger. Men jeg har af samvittighedsgrunde begrænset digtningen til at være en kort indledning i nogle kapitler for at levendegøre historien altid bygget på faktuelle oplysninger. Der er i bogen også indsat et større antal afskrifter fra de mange håndskrevne kilder og disse er sat med kursiv. De er så vidt muligt afskrevet ordret og kan derfor, med nutidens skrive og stavemåder, se ud som om de er fulde af fejl. God fornøjelse! Min oldemor Gjertrud Marie Frederikke, kaldet Rikke, som var datter af Ane Larsen. 7

8 HISTORISK MALERI Det var ikke let at brødføde en familie i tallet. Især i den første del af århundredet, var tiderne dårlige og Danmark blev af lande som England og Tyskland betragtet som et underudviklet landbrugsland. Danmarks konge Christian 7. var sindssyg, og landet blev derfor regeret gennem mange år af den unge kronprins, den senere kong Frederik den 6. I Slaget på Reden 1 i 1801 angreb englænderne, med admiral Lord Nelson i spidsen, den danske flåde, som derved led store materielle og menneskelige tab. Angrebet kom især fordi danskerne, mod aftalerne, var begyndt at sende deres orlogsskibe (krigsskibe) i konvoj med handelsskibene, efter at disse adskillige gange var blevet kapret af især franske kaperskibe 2. Efter fredsforhandlinger med englænderne oplevede landet en kort årrække, hvor alting så lysere ud. I 1807 begav den engelsk flåde sig igen mod Danmark. Danmark var først neutral i krigene mod Napoleon. Det gav den voksende og store danske handelsflåde masser af arbejde, og den besejlede alle de syv verdenshave. Englænderne frygtede nu, at Napoleon skulle få fingre i den store danske flåde, og de var derfor på vej mod Danmark igen. Da den danske hær var stationeret ved Holsten af frygt for angreb sydfra fra Preussen og Napoleon, blev almindelige folk fra landet indkaldt til krigstjeneste. Men de kunne intet stille op imod den trænede engelske hær. Da danskerne nægtede at efterkomme englændernes krav om at udlevere den danske flåde, startede englænderne bombardementet af København. Det stod på om natten fra 2. til 5. september Civilbefolkningen kæmpede med at slukke brandene forårsaget af de nyopfundne brandraketter, som englænderne sendte ind over byen nat efter nat indtil kapitulationen og overgivelsen af flåden den 6. september. Det blev et uhyggeligt slag, hvor omkring 1600 civile omkom og mindst lige så mange blev såret. 1 - hvor Assens drengen Peter Willemoes udmærkede sig ved heltemod 2 Kaperskib er et almindeligt skib, der i krigstider får status som et krigsskib og dermed kan tage fjendtlige skibe til fange. Datidens krigsskibe var store og rigt udsmykket. Maleriet er en kopi af C. W. Eckersberg, Slaget ved Øland, malt i 1978 af forfatteren. 8

9 Dertil kom de uhyre store materielle skader på byen efter bomber og brande. Danmark mistede nu sin flåde af træskibe, der var så stor, at det svarende til gamle egetræer. Nederlaget betød samtidig, at englændere verden over kunne kapre danske skibe, både dem som lå i havnene og dem de mødte på havene. Når et skib blev kapret mistede familien forsørgelsesgrundlaget og flere familiemedlemmer, idet både fædre og sønner i mange familier var sømænd på samme skib. Omkring 5000 danske søfolk blev taget til fange og sendt i engelske prison. Dertil kom de mange tusinde danske søfolk, som blev kapret i Middelhavet af muslimske kapere. De blev holdt fangne eller solgt som slaver i Nordafrika. Nogle reddede livet ved at konvertere til Islam. De blev indlemmet i det afrikanske samfund og kom aldrig tilbage 3. De der vendte hjem skulle nemlig sværge, at de ikke var konvertitter, men havde bevaret den kristne tro. Under fangenskabet levede de kaprede fanger under kummerlige forhold, og tortur og tvangsarbejde tog livet af de fleste. Kaperne fik deres fanger til at sende breve hjem, hvori fangerne bønfaldt familie og venner om at sende store pengebeløb, så de kunne blive frigivet. Efterhånden blev det så stort et problem, at den danske stat greb ind og kom familierne til hjælp. 3 Sørøveri, Den Store Danske, Gyldendal. Den smukke lynghede ved Grønnestrand. Danmark gik efter angrebet på København i forbund med Napoleon, men det blev dyrt for landet og i 1813 gik Danmark simpelthen statsbankerot. Ved fredsforhandlingerne med englænderne og svenskerne i januar 1814 måtte kongen, for at få fred med Sverige, der havde truet med at angribe landet, modvilligt afstå Norge. Norge havde ellers været dansk siden Kalmarunionen i Efter alle disse år med krig og nederlag var det intet mindre end et Guds mirakel, at Danmark stadig var på verdenskortet omend i noget mindre udgave. Priserne på landbrugsvarer, der var landets nationalprodukt, faldt drastisk efter krigene. Landbruget var urentabelt og gammeldags. Samtidig var der blevet drevet rovdrift på skovene i hundreder af år, og jorden var mange steder ødelagt, som følge af umådeholden græsning. På de sandede jorde betød det voldsom sandflugt med ledsagende hungersnød. Mange unge emigrerede i disse år til USA og Canada for at søge lykken der. 9

10 Det var simpelthen nødvendigt at gøre noget alvorligt ved problemerne. Derfor blev der i 1800-tallet plantet ny skov over hele landet, og skovvæsenet blev sat i system. Tilplantningen af den jyske hede er nok det bedst kendte eksempel. Hvem har ikke kørt gennem de endeløse jyske granplantager, som Hedeselskabets stifter Enrico Mylius Dalgas stod bag plantningen af? I første halvdel af 1800-tallet blev verden revolutioneret af dampmaskinen. Det var godt nok ikke en ny opfindelse, men forbedret så væsentligt af James Watt, at man gav ham æren for den. Den udkonkurrerede i løbet af de næste 100 år både dyr, mennesker, vand og vind som kraftkilde. Behovet for fattigforsorg voksede i takt med at maskinerne gjorde deres indtog, idet antallet af arbejdspladser faldt. Omkring århundredskiftet var godt 6 % i byerne afhængige af social hjælp, mens 4 % var det på landet. I 1803 kom derfor Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Danmarks Kiøbstæder. I sognene på landet blev der samtidig oprettet Fattigvæsenskommissioner til fordeling af fattighjælpen der. De bestod af herremanden, de mest velstående gårdmænd og præsten som formand. Enevælden ophørte i 1848 og den nye grundlov blev vedtaget i Demokratiet var dog begrænset af at 2/3 af befolkningen ikke havde stemmeret, fordi de var tjenestefolk, kvinder, fremmede, forbrydere, eller afhængige af social hjælp. På landet var præst, herremand og storbonde stadig var de egentlige konger. Klasseforskellene mellem herremand og fattiglem var kolossal og var man ikke ud af en god slægt måtte man kæmpe hårdt og håbe på Guds nåde. Danmark og hele Europa blev fra midten af 1800-tallet bundet sammen i et netværk af togskinner og dampskibsruter, der gjorde rejsetiden væsentligt kortere og samhandlen meget lettere. Det betød, at folk fra landet søgte mod byerne i titusindvis i håbet om at finde arbejde på nogle af de mange små og større fabrikker, som efterhånden skød op der. Trods industriel fremgang og flid blev menigmand ikke selveier af hverken hus eller en gård, hvis han blot var tjenestetyende eller daglejer. Vejen op ad den sociale rangstige var hård og trang. Der var ikke det sociale netværk, vi kender i dag og arbejdsløshed, sygdom eller invaliditet kunne forårsage dyb fattigdom. Uanset der i den nye grundlov stod, at enhver trængende havde ret til offentlig hjælp, så var det stadig meget forskelligt fra sogn til sogn, hvordan man behandlede nødlidende. Nyborgs ældste banegård ved Sølystvej

11 BRYLLUP Her, den næstsidste dag i maj 1840, var skovene blevet lysegrønne og kastanjeblomsterne stod i fuldt flor med deres majestætiske, eksotiske blomsterklaser. Bladenes fingre var strakt ud imod den forbipasserende, som når en far rækker hånden til sit barn. Engene var gule af mælkebøtter og himmelen dyb kongeblå over Gamtofte kirke. Sigtbarheden ud over det sydvestlige hjørne af Fyn var enestående. Alt varslede sommerens komme, og naturen havde i dagens festlige anledning iklædt sig den smukkeste dragt. Foråret havde ellers været køligt og trist. Det gode vejr var kommet sent, men nu, på denne smukke klare dag, var mindet om den kolde vinter og forårets rusk og regn næsten glemt. Kirken, der er overraskende stor i forhold til befolkningstætheden, ligger lidt nord for Assens ikke langt fra det store gods Brahesborg 4. Inde i kirken var der stadig koldt. Solen havde endnu ikke haft magt til at varme det store rum op og gæsterne sad stille og småfrøs. Oppe på herskabsstolen 5, der var bygget på 4 Brahesborg fik navnet da Tyge Brahes søstersøn Jørgen Steensen Brahe i 1600-tallet ejede gården. Han blev kaldt Den lille Konge på Fyn pga. sine rigdomme. Grev Ranzau, der ejede Brahesborg først i 1800-tallet gik fallit efter Englandskrigene, og Brahesborg kom i statens besiddelse. Frederik Wilhelm Treschow, som købte godset af staten i 1828, satte det i stand. 5 På skibets nordside var en tilbygning, med en udvendig trappe til en herskabsstol. Stolen blev nedtaget, den lille tilbygning nedrevet og døren tilmuret i væggen lige overfor den smukt udskårne prædikestol, sad godsejeren, som ejede både Brahesborg og kirken, sammen med sin frue. Rundt om i kirken var der en sagte mumlen. Det var kirkegængere, som lige fik opdateret de sidste nyheder fra egnen, inden gudstjenesten gik i gang. Andre tænkte på, hvad de skulle lave resten af dagen eller fik tiden til at gå med at tælle hvor mange lys, der kunne sættes i lysekronen. Bagerst i kirken sad en del unge mennesker og småsnakkede. De ville overvære brylluppet mellem Giertrud, som var en af de piger, de arbejdede sammen med i hollænderiet på Brahesborg og en ung mand, Lars, som tjente på en gård i Melby. I baggrunden kunne man høre klokkerne ringe og efter et øjebliks stilhed startede organisten forspillet og hele menigheden stemte i: I Jesu navn skal al vor gerning ske, om det skal komme os til nogen gavn og ej endes med spot og ve. Al den idræt, som begyndes i det, fremgang og lykke får, indtil den målet når, den vor Gud til ære sker og dernæst til os henser, hvori al vores velfærd står. Præsten gik nu hen til brudeparret, som stod op ved indgangen til koret. Det skulle de gøre 11

12 under hele ceremonien. Pastoren, der hed Thomas Hvalsøe Thomsen og var blevet ordineret af biskop Plum 6 i Odense, blev kaldt lille Thomsen blandt sine kolleger. Giertrud smilte ved sig selv ved synet af ham og tænkte på hanen derhjemme på gården. Hans hår strittede, som havde han hanekam. - Saa tilspørger jeg eder Lars Jensen: Om I har betraadt eder med Gud i Himmelen, dernæst med eders eget Hjerteslag, siden ogsaa med Slægt og Venner, om I vil have denne ærlige Pige, som hos eder staar til Ægtehustru? - Ja! svarede Lars så tydeligt, at alle kunne høre det. - Om I herefter vil leve med hende i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil eder tilføje, som en Ægtemand bør leve med sin Ægtehustru. Lars havde glædet sig til denne dag selv om tingene ikke helt havde udartet, som han havde håbet. Det var først for ganske nylig, der var blevet et værelse ledigt, som de kunne leje, derfor kunne de ikke gifte sig tidligere. At Lars var faldet for den et år ældre og kønne Giertrud fra Gummerup havde ikke vækket begejstring hos hans forældre. De havde gerne set, at den pige han skulle giftes med havde et uplettet rygte og en god medgift. Selvom Giertrud havde en god stilling som herregårdsmejerske, så var hun samtidig uægte barn. Hendes rigtige far blev aldrig gift med moderen, så arv og penge var der ingen af. Jomfru var hun heller ikke. På bænken ved indgangen sad hendes 6-årige søn Anders sammen med sin farfar og farmor, der havde haft ham i pleje, siden han blev født. Lars, der et øjeblik havde været opslugt af minderne, opdagede, at alles øjne var vendt mod ham. Der var dyb stilhed i kirken. Et kort øjeblik blev han forvirret, men fattede sig og svarede højt: - Ja! uden egentlig at vide, hvad han havde svaret på, og der gik et lettelsens suk gennem rummet. - Om I ved eder fri for at have givet nogen anden Kvinde, som nu lever, eders Ægteskabstro, som dette kunde være til Hinder? - Ja! Gamtofte Kirke set fra vejen til Brahesborg. 6 Biskop Frederik Plum er Jens tiptipoldefar. 12

13 Som Lars måske var klædt. Den Fynske Landsby. Præsten henvendte sig til Giertrud og stillede hende de samme spørgsmål. Giertrud svarede stille på præstens spørgsmål, mens hun kiggede på Lars. Hun holdt så meget af ham. Han var kærlig og omsorgsfuld og ville uden tvivl blive en god far for det barn, hun nu ventede. Hun syntes, han var usædvanlig flot i dag i den dobbeltradede sorte jakke med tinknapper, de sorte bukser og den hvide skjorte. Ikke mindst det røde tørklæde, som han diskret bar om halsen klædte ham godt. Hun havde selv syet den sorte kjole, hun havde på. Den var lavet af det smukke sorte vadmel, som hendes nu afdøde mor havde vævet og valket flere år tidligere og gemt til anledningen. Forklædet var af fint tyndt linned broderet med blomsterranker og med flæser forneden. Over skuldrene bar hun et smukt broderet sjal med lange frynser. Håret, som var langt og mørkt havde pigerne, der deltog ved brylluppet, pyntet med blomster, fletninger og bånd. De havde sådan moret sig, og hun var blevet mere yndig end nogensinde før. Ved midnat ville hun få håret skjult med konehuen. Det var en sort kyse som symboliserede, at hun nu var en gift kvinde. Præsten bad dem om at give hinanden hånden derpå og lagde sin egen hånd oven på deres og fortsatte: - Hvad Gud har tilsammenføiet, skal intet Menneske adskille. Giertruds hånd var blevet iskold, mens de havde stået og ventet i den kolde kirke. Lars gav den et lille klem. Hun nød varmen fra hans store grove hånd. Den afslørede hvor hårdt, arbejdet var på landet. Hun var ikke i tvivl om, at han holdt meget af hende, og hun følte sig tryg i hans nærhed. De var ikke så unge længere, han var 26 år og hun 27. I dette øjeblik tænkte hun, hvor privilegeret hun var, fordi de blot var tjenestefolk. Havde hun været datter af en mere velstående gårdmand, havde hun ingen indflydelse haft på, hvem hun ville giftes med, men var blevet bortgiftet til en ægtefælle, som forældrene havde ment var passende. Ægteskab blev nemlig for langt de fleste unges vedkommende stadig arrangeret af forældrene. Det skete helt uden, at de unge blev spurgt. De havde således heller ikke mulighed for at protestere. Det var vigtigt at sikre deres fremtid økonomisk og sørge for, at 13

14 de ikke blev gift under stand, altså med en, der var fattigere end deres egen familie. Brylluppet var mest af alt en handel mellem forældrene, som sikrede at slægtens besiddelser kunne gå i arv. Giertruds medgift havde, på grund af hendes omstændigheder, begrænset sig til udstyret i den brudekiste, hun havde arvet efter sin nu afdøde mor. Den indeholdt linned og tøj, som hun havde fremstillet af de materialer, hun gennem årene havde fået i løn som tjenestepige på gårdene. Dertil kom en lille opsparing, hun havde samlet, som mejerske i hollænderiet 7, Lars kom fra Flemløse og var født i Høed Gyde. Han havde arbejdet på en gård i Køng i begyndelsen af 1830 erne. Gummerup og Køng er to byer, der ligger så tæt, at ingen helt ved hvor den ene by ender og den anden begynder. Det er vist noget med åen, siger de, når man spørger. Gummerup hører altså til i Køng Sogn. Giertrud, og hendes familie, som boede i Gummerup, kom derfor i Køng kirke. Da kirkegang var noget nær en borgerpligt på den tid, og det var der, man hørte de vigtige nyheder, er det sandsynligt, at Giertrud og Lars har lært hinanden at kende allerede i Det var nemlig det år Giertrud 7 Der blev i 1800-tallet oprettet mejerier i forbindelse med kvæghold på godserne rundt om i landet. Tilrejsende hollændere underviste især kvinder i, hvordan de skulle fremstille ost og andre mælkeprodukter. Derfor blev disse mejerier kaldt hollænderier og pigerne hollænderinder. På Brahesborg blev der især fremstillet ost. Brudekiste. Den fynske Landsby tog hjem for at føde den lille Anders hos sin mor og plejefar i Gummerup. I 1835 flyttede Giertrud tilbage til Gamtofte Sogn og fik igen arbejde i hollænderiet på Brahesborg. Også Lars flyttede det år fra Køng og blev tjenestekarl på en gård i Aborre. Derefter fik han arbejde hos gårdmand Lars Jensen i Lundager, hvor han var ansat 3½ år. Senere flyttede han til landsbyen Melby og fik ansættelse hos Niels Hansens enke. Det var i november Melby bestod dengang af 7 gårde. I Den Fynske Landsby har man genopbygget en mindre gård fra Melby, og man får et fint indtryk af, hvordan de levede netop på den tid, hvor Lars var ansat der. Lars arbejdede stadig i Melby, da han og Giertrud blev gift i Først til november flyttede han fra pladsen til Voldbro. Man kunne som tyende kun skifte plads to gange om året, i november og i maj. Man var altså ansat ½ år ad gangen og fik kun løn to gange om året, så det var med at passe på sine 14

15 penge. Nu Lars var blevet gift kan man ikke så let følge med i, hvor han var ansat, idet han blev daglejer. Lønnen som daglejer var højere end den tjenestefolkene fik, men man var kun ansat på dagsbasis. Det var et usikkert job, der betød at familien stod uden penge, hvis manden i perioder ikke kunne finde arbejde. Boelsted fra Melby. Den Fynske Landsby. 15

16 SKOMAGEREN I GUMMERUP Giertrud kom som sagt fra Gummerup, der ligger tæt ved Glamsbjerg. Næsten hele hendes familie boede i landsbyen, ja alle var mere eller mindre i familie med hinanden. Der kom godt nok lidt nyt blod i årerne ind imellem. Det skete nemlig jævnligt, at der blev født et uægte barn i byen, eller at en af de unge fandt sig en ægtefælle fra en af nabobyerne. Pigerne og ungkarlene kunne jo ikke holde sig fra hinanden, når de mødtes på de store herregårde til høstarbejde. Trods præsten og det bedre borgerskabs forsøg på at højne moralen begik de alligevel lejermål 8 med hinanden. Giertruds morfar var fæstebonde 9 og skomager i Gummerup, ligesom hendes oldefar havde været det. Fæstningen af gården var gået i arv i generationer. Ud over hvervet som fæstebønder var de også skomagere. Man kunne hverken klare sig økonomisk som fæstebonde eller som skomager alene, så det var helt afgørende, at man ved siden af landbruget også havde et håndværk. Giertruds morfar Hans Jørgensen også kaldet Hans Skomager, var født omkring 1739 og døde i Gummerup i Skomagerens far hed Unge Jørgen Hansen og hans far igen muligvis Hans Sørensen. Navne så almindelige, at det gør det umuligt at finde længere tilbage i slægten end til Giertruds morfar og oldefar. Første gang familien er nævnt som fæstere er i 1740 og Hans Skomager i Hans køber i 1782 gården og huset ved siden af og bliver derefter selvejerbonde. Hans Skomager var gift tre gange og Giertrud var opkaldt efter hans tredje kone, Giertrud Rasmusdatter, der var hendes mormor. Det var Hans yngste datter Anna, som var mor til den nygifte Giertrud. Hans første kone Maren blev han gift med i De fik 4 børn, men kun to af dem nåede voksenalderen. En af deres piger, Karen, blev lagt ihjel i forældrenes 8 I ældre dansk lovsprog den strafferetlige betegnelse for samleje udenfor ægteskab, når besvangrelse var påfulgt. Straffen bortfaldt i Fæstegårde var ejet af jord- og godsejere og blev fæstet (lejet) ud. Før et fæsteforholdet kunne træde i kraft skulle bonden betale indfæstning. Hvis fæstebonden overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Skomageren. Den Fynske Landsby. 16

17 seng og blev begravet blot 2½ mdr. gammel. Den næste datter opkaldte de så efter den lille afdøde Karen. Det skete jævnligt, at små spædbørn døde fordi forældrene i søvne kom til at ligge på dem. Alkoverne var små og man lå tæt, eller rettere, man sad halvvejs op i sengen. Folk troede dengang, at de kunne risikere at dø, hvis de lå ned. Når sådan en tragisk ulykke var sket, skulle forældrene til det lille spædbarn efter begravelsen møde op i kirken, for at få offentlig tilgivelse for uheldet. Man kan næsten sige, at kirken i tallet svarede til nutidens medier, idet alle sager i sognet blev taget op der. Når der var sket en ulykke, eller hvis der var en, som havde forsyndet sig, kunne der eksempelvis betales bod. Det er f.eks. beskrevet i kirkebogen fra Køng i 1763: - samme Dag blev Public Absulvert (offentlig tilgivelse) Peder Anders Andersen og Hustru i Gummerup for de deres liden Søn Niels over aar gammel fandtes død hos dem i Sengen om Morgenen da de vaagnede, han erbød sig at bage 6 stk. Rugmels Brød til de fattige. Efter det ulyksalige uheld med lille Karen, var Hans kone måske blevet syg og Peter Skrædders datter Cathrine, der stadig var ugift og et par år yngre end Hans Skomager, var blevet tilkaldt og havde hjulpet familien. Hans havde et godt øje til Cathrine, men ægteskab mellem dem kom aldrig på tale, for selv om skomageren rangerede højere på samfundets rangliste end skrædderen, så stod Peter Skrædder på god fod med mange af samfundets bedrestille- Kvinder på barselsvisit. Den Fynske Landsby. de borgere. Han var samtidig en god kristen, der stod fadder til rigtig mange af sognets børn. Det, at vise sig som en god kristen, var af så stor betydning, at det ind imellem blev noteret i kirkebogen: d. 25de May begrawet Grdmand Rasmus Pedersen i Lamdrup. NB: Én i sin Stand meget mærk og agtwærdig Mand ey alleene af sine ærwærdige høje 88 Aars Alder, Men og af sin udmærkede Gudsfrygt og Xstelige Retskaffenhed ledsaget end ogsaa d: stoere Siælenhed i Liwet At han lewede 6o Aars Ægteskab med en Kone og i en Gaard. Gud gaw ham mange brawe Børn som tegne til at træde i Faderens wærdige Fodspor især hans 17

18 Søn Anders Rasmussen som nu beboer den wærdige Oldings Gaard. 10 Venskabet mellem Hans og Cathrine var dog blevet lidt for intimt, for i 1766 fik de et barn sammen. Det var meget alvorligt, at en gift mand havde gjort en ugift kvinde gravid. Præsten meldte sågar ugerningen mundtligt til forvalter Brun på Skrinshave 10, hvor Hans dengang tjente. Det var så amtmandens opgave at fastsætte og opkræve en bøde. Da Hans ikke havde meget at gøre godt med blev beløbet modereret, og han blev kun opkrævet 6 Rd. 11 for sin udåd. Parret fik en offentlig irettesættelse i kirken for synd imod det 6. bud i hele menighedens påhør. Det foregik ved, at kvinden erkendte horeriet og fortalte, hvem der var far til barnet. Det var yderst pinligt og ydmygende, at skulle stå overfor folk fra hele omegnen og bekende sin synd. Først derefter fik barnet lov til at blive døbt. I mange kirker stod døbefonden førhen lige indenfor i kirken. Intet urent måtte komme ind i den, derfor skulle barnet døbes, så snart det blev båret ind i kirken. Hans Skomagers første kone Maren døde indenfor de næste år, og han blev i 1772 gift med Johanne Clausdatter. Med hende fik han en søn, som også kom til at hedde Hans, men også Johanne døde. I 1776 giftede Hans sig for tredje gang. Det var med Giertruds mormor. Hun var 6 år yngre end Hans Skomager og 31 år, da de blev gift. De nåede at få ni børn sammen, tre piger og seks drenge, fra 1777 til 8. marts 1789, hvor Giertruds mor Anna kom til verden, men kun fire af dem var levende, da Hans Skomager døde 55 år gammel i Anna var da knapt 5 år. Allerede 4 år før sin død havde Hans Skomager solgt sine to ejendomme og jorden og var i Løgismose Gods skifte, ved sin død, nævnt som husfæster. Der står sågar opført, at hans søn med den anden kone Johanne, Hans på 21 år, var rømt, altså stukket af, fra godset, hvor han havde tjent en virkelig alvorlig sag. Det var i 1790, at Hans solgte det hele til Lars Bondemand. Lars Bondemand fæstede så ejendommen bort til husmand Morten Erichsen. I 1793 købte Morten Erichsen det hele af Lars Bondemand, og Morten kunne nu kalde sig selveierbonde. 10 Fra Køng kirkebog og Svindinge Kirkebog Indtil 1873 (1875) regnedes i rigsdaler, mark og skilling, derefter i kroner og ører. Krogen 5 og 7 i Gummerup som Hans Skomager ejede. Ambrosius Stub var født i huset tv. 18

19 Døden var en hyppig gæst i mange hjem. Den Fynske Landsby. Tre år efter at Giertrud var blevet enke blev hun gift med Morten Erichsen, det var i marts Morten havde året før mistet sin søn og nu var også hans kone afgået ved døden. Tilbage var han og datteren Birte på 10 år. Giertrud var 49 år og Morten 32, da de blev gift, og de fik da heller ingen børn sammen. Det var i øvrigt ikke usædvanligt, at en ny gårdejer, trods meget stor aldersforskel, giftede sig med gårdenken. Det var sågar ind imellem en aftale ved overtagelsen af en ejendom. På tegningen af et gammelt matrikelkort fra , kan man læse både Hans Jørgensens og Morten Erichsens navne. Hans grund havde matrikel nr. 53 (i dag 29b, d, og 30a) og Mortens nr. 54 (i dag 28a, d og noget af 30a og d). Begge Hans Skomagers huse/gårde ligger stadig i Gummerup og adressen er Krogen 5 & 7. Husene er ombygget til ukendelighed og skalmuret. Kun stuehusene er tilbage. I 1990 erne påviste Hans Krog gennem flere artikler i årsskriftet Vestfynsk Hjemstavn, at Krogen 5 var fødehjem for forfatteren og digteren Ambrosius Stub, der blev døbt i Køng Kirke i I mange år troede man ellers at Ambrosius var født på en anden og større gård i Gummerup; en nydelig bindingsværksgård, hvor der de sidste 100 år har stået en mindesten for ham. Men det skulle vise sig ikke at stemme. Han var i stedet født på denne noget mindre pompøse bindingsværksgård på Krogen 5. Han var dog ikke ud af så ringe stand, for hans far, der var skrædder, var en af de få, foruden herskabet på Søholm, der gik med paryk, bruger self Parugue, som der står, - det betalte man nemlig skat af (1711). I folketællingen fra 1801 kan man se, at Anna boede hos Giertrud og Morten, og at hun var blevet 11 år. Men der boede også en uægte 2- årig pige, Maren, som Annas storesøster fik med en soldat fra Ørsted. Den lille pige var sat i pleje hos sin mormor. De havde også en indsidder. Det var en 74-årig kone, som havde lejet et værelse hos dem. De fleste familier havde dengang en eller flere personer boende til leje. Det var et nødvendigt tilskud til den betrængte økonomi. Lejeren var ofte en enke af den tidligere gårdejer der så, som en del af overdragelsen af ejendommen, kunne blive boende på aftægt indtil sin død. 19

20 Gummerup med de matrikler hvor Giertrud, Hans Skomager og Morten Erichsen boede. 20

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Til Marie Joseph Delaney Spøgelsesfængslet Oversat fra engelsk efter The Ghost Prison af Randi Bjerre Høfring Copyright tekst 2013: Joseph

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Juleaften Ølgod kirke

Juleaften Ølgod kirke En mand og en kvinde går søgende rundt i gaderne. De er fattige, men de har da lige råd til en overnatning. Der er bare ikke nogen steder at få en overnatning. Alle kroer er optagede. Hun siger ikke noget,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere