kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Klakkebjerg 3 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 2750 Ballerup BBR-nr.: kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: ,39 GJ fjernvarme Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Skifte ventilator i de store beboelsesblokke med lavenergiventilator 2 Varme fælleshus, styring/automatik 57 kwh el 20,94 GJ fjernvarme 3 Etablere centralvarme i fællesvaskeri 4 Udsugning fælleshus, styring/automatik kwh el kr kr. 2,3 år kwh el -58,20 GJ fjernvarme 382 kwh el 6,87 GJ fjernvarme 5 Varmegenvinding fra tørretumblere -153 kwh el 60,18 GJ fjernvarme 6 Styring af halogenbelysning i fællesvaskeri kr kr. 3,0 år kr kr. 7,1 år kr kr. 4,3 år kr kr. 10,0 år 406 kwh el 800 kr kr. 6,8 år

2 SIDE 2 AF 15 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde.

3 SIDE 3 AF 15 Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 7 Udskiftning af 1-skylstoiletter 20,00 m³ koldt brugsvand kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bebyggelsen er fra 1970 og består af 37 blokke i 2 etager med i alt 236 rækkehuse. Alle lejligheder er ens 5-værelseslejligheder med stue og 1. sal. Lejlighederne er på 110 m2. Under et ombygningsprojekt er 3 5-værelseslejligheder ombygget til 6 stk. 2 værelses lejligheder. Derudover er der fælleshus, bygning med ejendomskontor, fællesvaskeri og en bygning til varmecentral. Fællesvaskeri er opført samtidig med bebyggelsen. Fælleshus, varmemesterbygning og varmecentral er opført ca Det oplyses, at der generelt er problemer med fodkulde. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag

4 SIDE 4 AF 15 Bygningsdele Boliger: Tagene i boliger er udført som saddeltage med træspær monteret på betondækelementerne over 1. sal. Etageadskillelse mod loftrum er isoleret med 200 mm mineraluld i tagrum. Beboerhus: Taget er belagt med tagpap og er isoleret med 250 mm Rockwool. Vaskeri: Loft mod uopvarmet tagrum isoleret med 100 mm mineraluld Varmesterhus: Taget er indefra opbygget af 2x13 mm gips, 50 mm rockwool mineraluld, mlm. lister, dampspærre, 150 mm Rockwool mineraluld mlm. bjælkespær, ventileret hulrum, 18 mm krydsfiner, 2 lag tagpap. Ydervægge Boliger: Facader i boliger er udført som lette træelementfacader med pladebeklædning og er isoleret med 125 mm mineraluld. Gavlene i blokkene (berører 74 boliger med hver 56 m2 overflade) er af beton og oprindeligt isoleret med 175 mm mineraluld. I forbindelse med renoveringsprojekt i1999 er gavle i boliger efterisoleret med 100 mm mineraluld på de midterste partier (ca. 1/3) og 50 mm mineraluld i sider (ca. 2/3). Beboerhus: Ydervægge består af filtset murværk, 125 mm isolering og let betonvæg. Varmemesterhus: Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Muren er udefra opbygget af 108 mm filsede teglsten, 125 mm Rockwool mineraluld, murbindere i rustfrit stål, 100 mm spartlet og malet klinkerbeton. Vaskeri: Ydermuren at bestå af 100 mm beton, 100 mm mineraluld og krydsfinerbeklædning. Lodret væg mod skunk isoleret med 100 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys

5 SIDE 5 AF 15 Bygningsdele Boliger: Vinduer med 2 lags termoruder Skiftes løbende til energiruder, 40 % skønnes udskiftet Beboerhus: Vinduer og døre med 2 lags energiruder Varmemesterhus: Vinduer og døre monteret med 2 lags energirude. Vaskeri: Store vinduespartier med 2 lag termoruder. Gulve og terrændæk Boliger: Etagedæk stueetage og 1. sal og terrændæk i boliger er udført med betondækelementer og trægulve på strøer. Terrændæk er isoleret med 75 mm mineraluld Beboerhus: Gulvene er dels parketgulve og dels klinkegulve. Terrændækket består af beton, 125 mm isolering og 150 mm kapilarbrydende lag. Varmemesterhus: Terrændæk er fra oversiden opbygget af 3,2 mm linoleum, 22 mm krydsfiner, 50 mm strøkonstruktion, fugtspærre, 100 mm betondæk, 160 mm sundolit på afrettet sand/grus. Vaskeri: Gulv mod uopvarmet kælder i beton. Uisoleret. Ventilation Ventilation

6 SIDE 6 AF 15 Ventilation Badeværelser på 1. sal er renoveret 1999 med fælles udsugningsventilator pr. blok med afkast over tag. I små blokke anvendes aksialventilator Lindab CBU160 0,1 kw med styring CORU-1,5. I store blokke anvendes Exhausto BESF ,53 kw med styring SR1-K-1 (i DV-materiale er der anført BESB MPR som er dyrere og har mindre energiforbrug). Anlægget er i konstant drift hele døgnet. Udsugning via kontrolventil i loft. Der er serviceaftale med ventilationsfirma om regelmæssig eftersyn og rensning af ventilatorer. Ventilationsfirma var i gang med rensning ved bygningsgennemgangen. Køkkener er med ventilationsrist i facade mange steder med emhætte tilsluttet. Toiletter i stueetage er med ventilationsrist nogle steder med mekanisk ventilator styret over belysning. Der er riste til erstatningsluft nederst i vindueskarm (1. sal) eller bag radiator (stue). Risten i stuen oplyses at give trækgener. Der er i enkelte boliger alternativt placerede riste på 1. sal øverst på væggen for at afhjælpe forekomster af skimmelsvamp før renoveringen i Udsugning i fælleshus er med tagventilatorer, udsugningsarmaturer i loft og riste til erstatningsluft bag radiatorer. Udsugning i fællesvaskeri er med tagventilatorer. Der er friskluftindtag med riste over elradiatorer i facade Udsugning i varmemesterhus med nyere mekaniske udsugningsventilerer på toiletter og bryggers. Der er friskluftventiler i beboelsesrum. Bygningen anses for at være normal tæt. Alternativt forslag: Etablere helt nyt behovsstyret ventilationsanlæg i alle beboelsesblokke med udsugning fra bad, toilet og køkken, varmegenvinding og indblæsning i værelser og opholdsstue. Besparelse: 690 MWh varme, udgift kr Forslag 1: Skifte ventilator i de store beboelsesblokke med lavenergiventilator. Ventilatorer i de små blokke er energimæssigt OK og kan ikke foreslås udskiftet til nye med mindre energiforbrug.

7 SIDE 7 AF 15 Ventilation Forslag 4: Styring af udsugningsanlæg i fælleshus optimeres med automatik. Manuel start/stop af anlæg suppleres med automatisk stop af anlæg efter f.eks 6 timers drift (periode kan justeres) og knap til forlænget drift f.eks 1 time (periode kan justeres) Forudsætninger: Drifttid årligt reduceres med gennemsnitligt 20 timer pr uge. Der spares el til udsugningsventilatoren og opvarmning af udeluft. Forslag 5: Der etableres et varmegenvindingsanlæg på afkast fra tørretumblere. Varme fra afkast overføres via modstrømsvarmeveksler til luftindtag til tørretumblere. Nettovarmegenvinding vurderes at være ca 50 % idet der skal monteres hjælpeventilator for at kompensere for tryktab i varmeveksler og filter. Der vil være øget pasningsomfang til bl.a. rensning af filter Forudsætninger: Det er blevet oplyst at tørretumblere bliver brugt ca. 6 timer pr dag i gennemsnit. Varme Varmeanlæg Fjernvarme fra lokalt kraftvarmeværk, drevet af E-on, placeret ved Østerhøjskolen (Klakkebjerg 2). Direkte anlæg uden veksler. Der er konverteret fra elopvarmet til fjernvarme Der er supplerende varmeforsyning i form af elradiatorer i vaskeri. Elradiatorer indgår i beregning sammen med fjernvarme. Andel til elradiatorer er indregnet i det forhold disse bidrager rumopvarmning i forhold til det samlede opvarmede areal. Forslag 3: Etablere vandbåret centralvarmeanlæg i fællesvaskeri forsynet fra fjernvarmecentral med selvstændigt stik ligesom boliger. Der er tale om et skønnet varmeforbrug udfra bygningens størrelse og energimæssige tilstand. Der er ikke indregnet varmebidrag fra vaskerimaskiner. Varmt vand

8 SIDE 8 AF 15 Varme Varmt brugsvand opvarmes med Elge varmevekslerunit med 3 stk. Elge BS/RF-62. Forvarmning af det kolde vand med varme retur i 2 stk. veksler i parallel og 1 stk. veksler til supplerende opvarmning samt opvarmning af brugsvand cirkulation. Pumpe til brugsvand cirkulation Grundfos LPE /185, 15m3/h, 42 mvs og hjælpepumpe i fællesvaskeri Grundfos UPS , W. Trykforøgerpumpeunit til varmt vand med 2 stk. Grundfos CD 5013, 1,1 kw Varmtvandsanlægget er forsynet med en meget kraftig cirkulationspumpe og derudover er der monteret hjælpepumpe i fællersvaskeri. Hjælpepumper bør ikke anvendes til at løse cirkulationsproblemer, da de kan skabe uoverskuelige cirkulationsforhold. Brugsvandsledninger i boliger er kobberrør delvist skjult. Ved overgang mellem koldtvandsstik som er udført i galvaniseret rør er der monteret ion-fælde i pex. Imidlertid er der anvendt messing/rødgodsfitting i samling mellem pex-rør og den galvaniserede installation som nogle steder har forårsaget tæring på den galvaniserede installation. Installation bør udskiftes til galvaniseret vinkelunion med fitting i afzinkningsbestandig rødgods. Cirkulationsledning er fremført til de enkelte boliger og forsynet med Circon+ ventil (i lejlighed Knastebakken 43 var ventil stillet på 45oC indstilling bør være 50oC af hensyn til vandkvalitet). Endeboliger er med STAD så der sikres en tilstrækkelig høj temperatur på hovedledninger (min. 50oC). Der har længe været problemer med tilstrækkelig cirkulation på det varme vand. Der arbejdes fortsat med et finde en god og stabil løsning. Fordelingssystem

9 SIDE 9 AF 15 Varme Varmecentral er beliggende i selvstændig bygning ved blok 5. Blandeanlæg til centralvarme og varmevekslerunit er med elektronisk automatik fabrikat Siemens. Der blev aflæst følgende temperaturer: Fjernvarme frem og retur 86/36oC Varme frem og retur 47/30-35 (der er flere kredse) Varmt vand og cirkulation 54/50oC Varme frem vurderes at være lidt for høj ved udetemperatur 16oC og bør sænkes til ca. 40oC. Termometer i varme retur til Elgeunit og et af termometrene i varmt vand viser forkert. Energimåler er monteret så der kun måles energiforbrug til centralvarme. Energiforbrug til varmtvandsproduktion måles ikke. Beregnes som forskel på hovedmåler og energimåler til centralvarme. Energimåler viste følgende: MWh m drifttimer Heraf kan beregnes en gennemsnitlig afkøling i målerens levetid på 12,4 oc hvilket er ringe. Kan måske skyldes meget dårlig afkøling i opstart af anlæg. Pumper til centralvarme 2 stk. Grundfos TPE LPE, 20 m3/h, 15 mvs. Ledninger i terræn: Hovedledninger er præsiolerede stålrør, stik er præsiolerede pexrør med iltspærre. Stik i jord til hver bolig er ført op gennem gulv i køkkenskab i de enkelte boliger med energimåler fabrikat Landis & Staefa Megatron og vandmåler for koldt og varmt vand fabrikat Landis & Staefa WMU/WMF med impulsudgang. Varmestik er forsynet med afspærringsventil i fremløb og regulering/afspærringsventil fabrikat Frese type S2 i retur. Centralvarme Centralvarme i boliger er 2-strenget med synlige gevindrør (i soveværelse dog skjult præisoleret kobberrør i etageadskillelse). Radiatorer 10 stk. pr. bolig er med termostatiske ventiler fabrikat Danfoss type RA-U. Opvarmning i beboerhus og varmemesterhus er som boliger. Opvarmning i fællesvaskeri er med elradiatorer. Automatik

10 SIDE 10 AF 15 Varme Der er ikke monteret regulering til sænkning af rumtemperaturer ved central styring. Forslag 2: Der etableres styring i fælleshus til sænkning af rumtemperatur uden for brugsperioder. Hertil kræves at brugen af fælleshus planlægges, således at et tidsprogram til styring af varmen kan programmeres i forhold hertil. Styring skal øge til komforttemperatur nogle timer før brug. En bedre løsning til sikring af optimal besparelse vil være at udfører CTS-anlæg, så driftstider kan reguleres fra PC på varmemesterkontor. Forudsætning: Temperaturen sænkes til 16 grader uden for brugstid. Det forudsættes at beboerhus anvendes 2 gange om ugen a 8 timer. El Belysning

11 SIDE 11 AF 15 El Belysning i fællesvaskeri er lysstofrør med bevægelsesføler og urstyring. Samt hallogenbelysning i loft som udsmykning. Udebelysning er lavenergiarmaturer med dagslysstyring. Der planlægges ændret til LEDbelysning hvor det er muligt. Fælleshus og varmemesterhus er med lysstofrør og lavenergiarmaturer med manuel tænding. Varmecentral er lysstofrør med manuel tænding. Forslag: Etablering af automatisk tænding med bevægelsesfølere i fælleshus og varmemesterbygning. Der regnes med reduceret brændetid ca. 15 timer pr. uge, hvilet giver en besparelse på ca. 750 kwh om året. Udgift til etablering er omkring kr. Der foregår overvejelser om udskiftning af udebelysning fra lavenergiarmaturer til LEDbelysning, da de eksisterende ca W kviksølv-armaturer kun produceres frem til ca og i praksis kun leveres frem til Der er ca 243 stk. 11-W-armaturer som også indgår i overvejelserne om udskiftning, men der er dog ingen krav til udskiftning af disse. Etableringsomkostningerne ved udskiftning er store, ca. kr Besparelsen vil ligge i den langt større levetid, timer, mod de eksisterende op til timer samt besparelse på el-forbruget, som er afhængig af den enkelte model. Samlet besparelse inkl. udgift til udskiftning af eksisterende lavenergiarmaturer i LED armaturenes levetid vil være ca. kr Det skal bemærkes at rentabiliteten vil være bedst hvis der kun skiftes de 40 stk 70 W armaturer. Forudsætning: Gennemsnitlig tændingstid 8 timer/døgn. Forslag 6: Der etableres styring af halogenbelysning i fællesvaskeri, således at lyset tændes og slukkes automatisk efter bevægelsesmeldere og evt dagslysstyring. Vand Toiletter

12 SIDE 12 AF 15 Vand Der er ca 240 toiletter i ejendommen, ca. 200 stk er 2-skylstoiletter og ca. 40 stk er 1- skylstoiletter. Efterhånden som toiletter bliver defekte skiftes til vandsparetoilet med 3/6 eler 2/4 liters skyl. Besparelse pr skyl vil være ca 4 liter. Med gennemsnitligt 8 skyl pr dag bliver den årlige vandbesparelse ca 11 m3 pr toilet. Udskiftning af de resterende ca 40 toiletter til vandsparetoiletter vil således give en samlet vandbesparelse på ca 440 m3 pr år, svarende til kr med en vandpris på 62,00 kr/m2. Udgift til udskiftning vil være 40 x kr = kr. Forslag 7: De resterende 40 stk 1-skylstoiletter udskiftes til vandbesparende 2-skylstoiletter Armaturer Blandingsbatteri til brus er termostatisk fabrikat Damixa.

13 SIDE 13 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: 1999 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: El Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 940 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 130,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 236,28 kr. pr. GJ 1,81 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 5 værelses kr.

14 SIDE 14 AF 15 2 værelses kr.

15 SIDE 15 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Søren Knudsen Firma: Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Adresse: Godthåbsvænget 4, 2000 Telefon: Frederiksberg sk@henrik-larsen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.