træ træ JUNI /14 Udgiver: Træs ek tion

Transkript

1 JUNI 2014

2 Træets verden Gulve i kilometervis Trægulve var et af de store produkter på messen der var et meget stort og bredt udbud på de mange stande, der viste flotte gulve i alle tænkelige træsorter. Her må fotos træde i stedet for tekst, da der er så mange træsorter og variationer at det vil føre alt for vidt at prøve på at beskrive udvalget. Og dog bambus er et forholdsvis nyt materiale som mange arkitekter er blevet meget glade for at bruge til blandt andet gulve, bordplader og reoler, og firmaet Holse & Wibroe A/S viste et gulv i hårdt presset bambus, der er op til 300 % stærkere end traditionelle trægulve og dermed meget slidstærk. Plankerne fås i op til ni varianter og kan monteres både på strøer, som svømmende eller som fuldklæbede gulve. Overfladestrukturen har i modsætning til traditionelle bambusgulve, et åreagtigt mønster, som man kan genkende fra traditionelle trægulve. Vælger man at montere plankerne med klik-samling, sikrer man sig samtidigt en hurtig montage, helt uden brug af lim og specialværktøj. Bambus Ekstrem egner sig fortrinligt til områder, hvor der er høje krav til plankernes slidstyrke. Plankerne bliver fx ofte brugt til skoler, butikker og kontorer. Men nogle af landets førende arkitekter og boligforeninger har også fået øjnene op for, at med plankernes store slidstyrke sikrer man sig minimale drifts- og vedligeholdelsesudgifter mange år ud i fremtiden. Boligforeningerne slipper for at skulle reparere og i værste tilfælde udskifte plankerne i forbindelse med ud-/ og indflytning. Det var bl.a. et tungtvejende argument, da man valgte at få Bambus Ekstrem i forbindelse med renoveringen af m² lejligheder i Holbæk. Og har man valgt bambus til gulvet så kan man for eksempel bygge sin egen reol op i bambusplader som firmaet også leverer. 2

3 Side 6 Side 12 Det er som om husene tager imod én Bulhuset i Hjarbæk et træhus med danske rødder Side 16 Træ som vækst og som materiale Side 22 Spejderliv mellem træerne Side 26 Vinderne af Byggeriets Klimapriser Side 28 Baronessens nye klæder Side 32 Små træhuse med stor nytteværdi Facadetækning. Foto: Peter Pedersen Side 42 Side 46 Det hollandske Mirakel Mission strå-sag Side m 2 under stråtagg træ juni 2014 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf Ansvarshavende redaktør Margrethe Petri Godtkjær Tlf mgp@danskbyggeri.dk ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Side 50 Rund sønderjysk skønhed Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær, Dansk Byggeri Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt MAA Jan Hesselberg, Dansk Byggeri Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag Side 54 Tømrerprisen 2014 uddelt 3

4 4 Huset ved Burresø Huset, som ligger ved foden af en bakke ud til Burresø, ankommer man til fra bakken. Derfor har arkitekten Mette Lange tænkt, at taget skulle være med græs. Læs mere side 10.

5 DET ER SOMMER DET ER SOL OG DET ER træ Sommeren er over os ferien står for døren, og vi kan med fordel blive i Danmark, og nyde både den danske sommer skovene haverne træerne og træhusene. Dette sommernummer af træ har vi dedikeret til sommerens små træhuse fine kolonihavehuse en spejderhytte i Sejs et bulhus ved Hjarbæk Fjord de gamle badehuse i Marstal et madpakkehus i Egedal kommune og andre små huse af forskellig slags. Vi hører om historierne bag og arkitekt Mette Lange fortæller om sine sommerhuse om glæden ved træet, kunsten at tilpasse husene til omgivelserne, og om at bygge huse man skal gå ud af. Men træ rummer mere end det. Arkitekt Johannes Exner fortæller om sin kærlighed til træ som materiale og til det levende træ og om hvorfor Koldinghus blev som det blev. Og der er mere endnu et helt lille særtema om stråtage, og tækkefolkets ambition om at fordoble antallet af tækkede huse i løbet af de næste knap ti år, og drømmen om at bygge moderne huse med stråtage. Udover Træets verden og uddeling af årets tømrerpris er der desuden også blevet plads til histo ierne om Baronessens nye klæder, og om en rund sønderjysk skønhed. Hvad det handler om, finder I ud af, når I lukker op for godterierne værsgo her er træ nr. 10. God sommer. Michael R. Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 sommer Det er som om husene tager imod én Sommerhuse er arkitekt Mette Langes speciale. Hendes huse skal være så naturlige som muligt, og hun bruger derfor træ i massevis n Af Christian Andersen, journalist n Foto: Mette Lange Architects Arkitekt Mette Lange siger, at hun ikke kan lave et hus uden træ. Om sin fascination af træ fortæller hun: Det ligger dybt i mennesker, at vi kan lide træ. Træ er lunt, rart og det dufter godt. Træ i huse er forbundet med drømmen om at leve mere afslappet, mere frit, tæt på naturen. Jeg trækker simpelthen vejret bedre i et hus med træ. Hendes speciale er sommerhuse, som folder sig så naturligt ud i terrænet som muligt, og de er ofte placeret på de smukkeste steder i Danmark. Hun har rod i nordisk funktionalisme. Alt skal have en funktion. Fra husets overordnede layout til detaljen, der gerne udvikles i samarbejde med håndværkerne. Ellers kan man som arkitekt let bare sidde ved sin computer, få fikse designideer og blive så akademisk, at husene ikke holder i virkeligheden. Husene skal gerne ældes med ynde og være i orden byggeteknisk og det bidrager det gode samarbejde med håndværkerne til, nævner hun. Den nordiske funktionalisme skal dog forsynes med en overraskelse eller to, understreger hun. Jeg arbejder meget med at forme det første indtryk, man har af et hus. Der skal være indbyggede overraskelser. Man skal ikke kunne se det hele med det samme", fortæller hun. Mette Lange nævner spøjst, at hun laver huse, som hun gerne vil have folk til at komme ud af! Mine sommerhuse skal få folk ud af comfortzonen. Sommerhuse er en drøm om livet tæt på naturen, og skal ikke være en gentagelse af livet i villaen eller lejligheden. Derfor laver jeg ofte sommerhuse som små anlæg af flere bygningskroppe, så man skal gå ud for at komme ind, så man mærker naturen og årstidernes skiften, ser stjernehimlen, månelyset og andre skønne stemninger, som man går glip af, hvis man kun bevæger sig mellem husets rum indenfor, siger Mette Lange. Mette Lange er optaget af bæredygtighed. Hun anvender derfor fortrinsvis nordiske materialer og træsorter, og på energisiden er jordvarme den foretrukne opvarmning til sommerhusene. Genbrug af materialer er dog ikke det første hun tænker på i sine huse. Det er altid dyrere end nye materialer, men kan dog give sjæl til huset, påpeger hun. Arkitekten flytter ind Mette Lange flytter typisk ind på stedet, når hun skal tegne et hus. For at komme så tæt på stedets sjæl som muligt og for at analysere grunden og området, så det fremtidige hus optimeres i forhold til stedet. Da hun skulle lave huset i Nekseløbugten (se side 9) flyttede hun og nogle af hendes studerende ind i et nabohus i fire dage. Det er en intens og væsentlig måde at starte en opgave på. Man går ture med bygherren, som fortæller om området og sine tanker om huset. Vindretningen og solretningen får man et indgående kendskab til. Vi bygger landskabsmodeller og volumenstudier, mens vi er 6

7 HUS 1: Henne 2012 på stedet, og kan hele tiden gå ud og se, om det vi forestiller os, holder stik med virkeligheden, fortæller Mette Lange. Mette Lange er som nævnt fagligt og professionelt en del af den nordiske funktionalisme, men henter bl.a. inspiration fra de udenlandske artiktekter Peter Zumpthor (Schweiz), Le Corbusier (Schweiz) og, ikke mindst, australske Glenn Murcutt. Blandt de hjemlige arkitekter fremhæver hun Lundgaard og Tranberg. Idyl og poesi Carsten Thau, professor på Kunstakademiets Arkitektskole, er fuld af lovord for Mette Langes sommerhuse. I DR programmet Arkitektens hjem taler han bl.a. om husenes kraftige poesi : Der er noget elementært over Mette Langes huse. Ikke blot ligger de på sådan en måde, så de rammer vores dybeste forestillinger om idyl. De udtrykker også en høj grad af beskyttelse. Der er udhængende tage. Det er som om husene tager imod én. Der sniger sig altid noget idyllisk ind i hendes huse. Det er som om det er noget vi har set i eventyrbøger, hvor to børn går hånd i hånd ind i skoven og møder et hus. Delvis hemmelighedsfuldt (...) Mette Lange har en længsel efter at finde ned til fagets rødder, dets reneste kilder. Det er en kraftig poesi, som udstråler fra Mette Langes huse. Man glæder sig til at komme tilbage til huset. n 7

8 Det er en kraftig poesi, som udstråler fra Mette Langes huse. Man glæder sig til at komme tilbage til huset. Carsten Thau, professor på Kunstakademiets Arkitektskole HUS 1: Henne 2012 En gave til arkitekten og tømrermesteren. Et sommerhus i forreste klit række. Ellers nærmest en umulighed i dag. Mette Langes hus i Henne bærer to af hendes væsentligste karakteristika: 1. Sommerhuset er i pagt med naturen 2. Man kan se igennem huset lyset og udsigten fra og igennem huset er optimal Hun valgte rombeformen til huset, fordi formen optimerede udsigten for det bagvedliggende hus, og derved samtidigt muliggjorde at få en længere facadelinje mod havet end det oprindelige byggefelt tillod. Hældningen på taget er den samme som faldet i klitterne. Egentlig ville hun have haft græs på taget, for at få huset til at være en endnu mere naturlig del af omgivelserne, men hendes samarbejdspartner tømrerfirmaet Blaabjerg Huse frarådede det pga. den kraftige blæst. Fra det dramatiske fald i klitterne i retning mod havet stikker huset ud som en mund et elegant, skulpturelt og karakteristisk træk ved Mette Langes sommerhus. Store vinduespartier fortil og bagtil betyder, at man kan se gennem huset, og det tilfører, udover et godt lys og en god udsigt, en elegance og lethed til huset. Hvis man fx har brug for at sidde i læ for den robuste vestenvind bag ved huset, kan man se havet, klitter og strand igennem huset fra sin lænestol. Udvendigt er huset beklædt med sortmalet gran, indvendigt med fyrretræ. Vinduerne er af mahogni. Mette Lange maler ofte sine sommerhuse sorte. Dels skyldes det ifølge hende, at der er tale om en god dansk tradition, og dels fordi farven sort ikke larmer så meget. 8

9 Jeg trækker simpelthen vejret bedre i et hus med træ. Mette Lange, arkitekt Udsigten til havet åbenbares først ved ankomsten ved et kig gennem en klassisk portåbning. HUS 2: Nekseløbugten 2013 For at komme til dette smukke hus på en stor naturgrund på en skrænt ned til Nekseløbugten skal man passere igennem en lille skov i grundens østlige del. Via en lille sti ankommer man til sommerhuset, der består af to længer. Udsigten til havet åbenbares først ved ankomsten ved et kig gennem en klassisk portåbning en af Mette Langes førnævnte overraskelser. Husets måske mest iøjnefaldende element er det store tag med lærketræ på klink. Tagafslutninger er Mette Lange meget optaget af. Huset i Nekseløbugten har tagafslutninger, som er så papirlette som muligt. For at gøre tagafslutningerne elegante er der heller ingen tagrender. Regnvand falder ned i en pigstensbelægning omkring huset. Der er kun tagrender ved porten til huset for at man ikke skal få vand i hovedet, når man passerer porten. Dog er der for at fastholde elegancen ved tagafslutningen tale om fritstående tagrender i træ. Der er lækroge og terrasser, hvor man sidder uforstyrret for især vestenvinden, men også de andre vindretninger. Til udvendige vægge er der anvendt gran fra Superwood. Indvendigt er loftet beklædt med brædder, som er hvidmalede fra fabrik uden kløft, hvor fer og not samles, og med en savskåret overflade der tilsammen giver et smukt og roligt indtryk. Gulvet er af Douglasgran. 9

10 HUS 4: Karrebæksminde 2011 HUS 3: Burresø 2009 Huset, som ligger ved foden af en bakke ud til Burresø, ankommer man til fra bakken. Derfor har Mette Lange tænkt, at taget skulle være med græs. Det får huset til at falde bedre ind i naturen. Taget er her husets femte facade. Husets store glaspartier mod søen er nordvendte, og man ønsker jo også direkte solindfald. Derfor har Mette Lange udstyret huset med et stort ovenlys mod syd. Det store ovenlys bevirker også, at bagvæggen i alrummet er oplyst dagen igennem med diffust lys, der danner en smuk baggrund i det store alrum. Udvendigt er huset beklædt med cedertræ. Vinduerne er af teaktræ. Husets køkken-alrum er forskudt i forhold til værelsesfløjen. Der dannes således et henholdsvis overdækket uderum mod øst og ankomsten, og et vestvendt uderum mod bakken men med udsigt gennem et stort glasparti til søen. De to fløje ligger forskudt med en halv meter niveauforskel og forholder sig på den måde til terrænet. Det lille 70 m 2 træhus ligger ud til vandet i med Mette Langes ord Sydsjællands Tisvilde. Der er tale om et længehus med ensidigt hældende tag i et Klondykeagtigt fiskerleje med små grunde på omkring 500 m 2. På taget, som vender ud mod vejen, er der græs. De udvendige sortmalede granlister er kun malet én gang for at få træets struktur bedre frem. De indvendige trævægge er også sortmalede. Vinduesrammerne og lysninger er hvidmalede for at opnå en grafisk virkning. Mette Langes terrasser i træ er aldrig malede, fordi de hermed er lettere at vedligeholde. Skorstenen, som snævrer ind øverst, er i sorte tegl. De to vinduer på taget til ovenlys er beklædt med zink. Huset har med sit materiale- og farvevalg tilstræbt et familieskab med områdets mere traditionelle sommerhuse. Formen og detaljering fraviger dog det traditionelle. 10

11 Mine sommerhuse skal få folk ud af comfortzonen. Mette Lange, arkitekt DR udsendelse: (2011) HUS 5: Mini House Kulhuse 2011 Mette Langes første Mini House et koncept, som hun har udviklet i samarbejde med tømrermester Christian Rejnhold. Mini House er et enkelt, fast koncept. Træ inderst såvel som yderst. Huset leveres i et basismodul på 54 m 2, som indeholder køkken-alrum, soveværelse, badeværelse og hems ovenpå badeværelset. Det er i teorien muligt at udvide basismodulet i det uendelige med moduler à 1,20 meter i længden, 4,60 meter i bredden og 5 meter i højden. Mini House kan også sammensættes af flere bygningskroppe der er sammenbyggede, og skal selvfølgelig altid tilegnes den særlige grund og bygherre. Mini House er i sit grundmodul udtænkt som et optimeret byggekoncept. Målet er, at skabe et hus, som er økonomisk, nemt og hurtigt at sætte op og smukt i sin enkelhed. Min inspiration til Mini House er et klassisk dansk fiskerhus. Den mest klassiske form på et hus, som ethvert barn har tegnet, men her smukt proportioneret og med fine og enkle detaljer fortæller Mette Lange. Hus 6: Mini House Allerød 2013 Mette Langes Mini House i Allerød er et godt eksempel på, at hendes arkitektur selv med den på forhånd fastlagte geometriske form i et Mini House spiller sammen med naturen. Hun lader fx et træ gå igennem terrassen for at komme så tæt på naturen som muligt. En ca. 50 meter lang gangbro i træ mellem Mini House og bygherrens hovedhus var også med sine sving og knæk i skoven mellem de to huse et hjertebarn for Mette Lange. Hun har formet gangbroen, så den er blevet et opholdsrum i sin egen ret. Som på alle andre af Mette Langes Mini-huse er der anvendt Superwood (gennemimprægneret nordisk gran) til de udvendige vægge og pandeplader i galvaniseret plade til taget. Prisen for Mini House grundmodul stater ved kr./m 2 inklusive honorar til arkitekt og eksklusive moms. 11

12 Bulhuset i Hjarbæk. Facade mod øst. Bulhuset i Hjarbæk et træhus med danske rødder Et industrielt fremstillet fritidshus af træ, både ud- og indvendig n Tekst og foto: Finn Jensen Tegnestuen Svalebæk ApS er lykkedes med projektet som på alle måder fremtræder så typisk dansk, harmonisk, nøgternt i planløsning og detaljer og med et indeklima, som kun ægte træhuse kan præstere. Arkitekturen og tilpasningen til landskabet er forbilledlig, og leder tankerne hen på et hus på landet", som ser ud som om det altid har ligget der. Bulhuset 2009 bygger på traditionelle håndværksmæssige færdigheder, udført som industrielt fremstillede komponenter af træ. Bulhuset i Hjarbæk består af to bygningskroppe. Det ene rummer beboelse på 69 m 2, og det andet vaskehus/værksted/arbejdsværelse/overdækket terrasse og udhus. Bygningerne ligger vinklet ca. 30 i forhold til hinanden, og forbindes med en træterrasse, som danner hovedaksen i bygningsanlægget, rettet efter hovedattraktionen, den meget smukke udsigt til Vorde Kirke. Det har været ønsket at skabe et kontrastfuldt byggeri, hvor de udvendige overflader med rustikke sorttjærede planker og trævinduer malet mørkegrønne står i kontrast til de indvendige glatte overflader, som fremtræder i lyst birketræ, overfladebehandlet med linolievoks og lyse sæbebehandlede trægulve. Bulhuset i Hjarbæk er også et testhus, hvor der i ydervægge og tagelementer er indbygget reflekterende klimamembraner, som i den benyttede konstruktion kan reducere energiforbruget med ca %, med en ydervægsisolering på 145 mm og tagisolering på 250 mm. I sydgavlen er indbygget et Solar Wall panel, som bidrager til ventilering/opvarmning af bygningen i de ubeboede perioder. TS Træhuse i Viborg har med sine træfaglige kompetencer i snedker- og tømrerarbejderne præsteret et resultat, der trods sin lidenhed tåler at blive sammenlignet med større prestigebyggerier. Bulhuset i Hjarbæk blev i 2009 præmieret med omtale som Årets Byggeri i Viborg Kommune. 12

13 Det oprindelige bulhus Bulhuse er oprindelig dansk træbygningskunst, bl.a. dokumenteret af Mogens Clemmensen i BULHUSE, studier over gammel dansk træbygningskunst fra Bulhusene kan tidsfæstes tilbage til Middelalderen, og er fortrinsvis kendt i Sønderjylland, Nordjylland og kun i få tilfælde på øerne. I dag kan bulhuse i Danmark desværre kun opleves på frilandsmuseer, mens der bl.a. i Skåne og på Gotland i Sverige findes velbevarede og beboede bulhuse. Bulhusene er karakteristiske med enkelt facadeformsprog, tilpasset træets muligheder og begrænsninger og med nøgterne planløsninger og detaljer. Bulhuset 2009 Gårdrummet mellem husene. Bulhuset i Hjarbæk. Grundplan ej i mål. 13

14 Bulhuset Tegnestuen Svalebæk beskæftiger sig bl.a. med bygningsrestaurering af oprindelige bjælkehuse og træhuse, og besluttede i 2007, at udvikle et industrielt fremstillet fritidshus af træ, som skulle være attraktivt for en bred befolkningsgruppe. Størrelse og indretning skulle være fritidshus, men med nødvendig nutidig komfort. Udformningen skulle gøre op med billedet af fritidshuset, som et forflyttet enfamiliehus, og materialevalg og kvalitet skulle være oprindelig dansk, med udgangspunkt i en enkel planløsning, facademotiv som de oprindelige bulhuse, og med træbeklædning ud- og indvendig, overfladebehandlet, så træets egenskaber bevares, industrielt fremstillet, og monteret og lukket på byggepladsen på en dag. Udviklingsarbejdet er sket i et meget nært og konstruktivt samarbejde med TS Træhuse i Viborg, som også har stået for levering og montering af Bulhuset i Hjarbæk, opført i Bulhuset er modulplanlagt med elementstørrelser, der alle kan transporteres på lad med kran til byggepladsen og løftes på plads. Elementerne kan sammenstilles efter ønske til større eller mindre bygninger. n Ydervægge er træskeletvægge med n 28 mm udvendig plankebeklædning af dansk Douglas, båndsavsskåret med synlig rod og topende og overfladebehandlet med sort trætjære n 25 mm hulrum n Udvendig reflekterende diffusionsåben klimamembran n 12 mm fibergips n 145 mm isolering n 12 mm birketræskrydsfiner n Indvendig reflekterende diffusionsåben klimamembran n 28 mm hulrum (bl.a. til kabelføringer) n 21 mm vandretliggende høvlede/pløjede skarpkantede brædder n Indvendige vægge er bærende og tværstabiliserende med 12 mm birketræskrydsfiner n Bindingsværkskonstruktion med 100 mm isolering n 12 mm birketræskrydsfiner n Indvendige vægge overfladebehandlet med linolievoks Materialer/bygningsdele Med forbehold for de energikrav og det bygningsreglement, der gælder i dag n Fundamenter er beton støbt på stedet n Terrændæk med 300 mm isolering og 100 mm beton n Sokler er berappet n Alle elementvægge monteret på betonen på terrændækket og der radonsikres langs alle sokkelkanter n Gulve er bræddegulve udlagt på strøer med 75 mm isolering n Gulvbrædderne er 67/25 mm med skarpe kanter, gulve er behandlet med sæbelud n Gulve i køkken og bad/toilet er forberedt til enten banevare eller klinker, og kan suppleres med gulvvarme 14

15 Overdækket terrasse i gården. Det sidste tagelement monteres... og selvfølgelig blev der holdt rejsegilde. n Taget er træelementer med n Sort tagpap på n 12 mm krydsfiner n 50 mm ventileret hulrum n Udvendig reflekterende diffusionsåben klimamembran n 200 mm isolering n Indvendig reflekterende diffusionsåben klimamembran n 28 mm hulrum n 12 mm birketræskrydsfiner n Tagvand ledes til nedløb via skråtliggende vandrende på opskalkningen n Over hems er indbygget tagvindue n Hems er etableret over bad/toilet og køkken med adgang fra spisepladsen og fra mellemgangen ved værelser n Etageadskillelsen er af 60 mm tykke limtræsplanker samlet med løs fjer n Gulv på hemsen er bræddegulv på 25 mm strøer (for kabelføring) n Udvendige døre/vinduer er træ, malet og med glaslister monteret indvendig, og topforseglede udvendig n Vinduesglas er energiruder n Indvendige døre er rammedøre af træ, malet. n Dørgreb og besætning er standard messing kupé greb og messing langskilte 15

16 16

17 Træ som vækst og som materiale en samtale med arkitekten Johannes Exner n Af Thomas Mølvig arkitekt MAA n Foto: Thomas Mølvig og Ernst Kallesøe bearbejde stoffet, hvad enten det nu er en teglsten eller et stykke tømmer, eller som her en levende vækst. Vi befinder os i et smukt villakvarter, som oprindeligt blev påbegyndt i 1908 i forbindelse med Landudstillingen i Aarhus. Her bor arkitekt og professor Johannes Exner sammen med sin hustru Inger, der ligeledes er arkitekt. Sammen har de skabt en perlerække af projekter gennem mere end 60 års virke. Den visionære restaurering af Koldinghus er kronen på livsværket, som tæller op mod to hundrede byggesager med vidt forskellige funktioner. Det er lige dele nybyggeri og restaurering, og ofte beriger de to forskellige discipliner hinanden. På trods af en fremskreden alder er Inger og Johannes Exner stadigt aktive om end projekterne er blevet mindre i omfang. Det gulkalkede hus ligger skjult blandt de andre villaer, og er nærmest usynligt fra vejen. I den barokinspirerede have står der et centralt egetræ. Det ligner ikke et helt almindeligt træ, men nærmere en skulptur. Grenene er konsekvent beskåret på en sådan måde, at de danner sirlige krogede former og en samlet krone med et afrundet volumen. En fuldendt konstruktion, som er lige dele natur og lige dele arkitektur. Egetræet i haven er et fremragende eksempel på Johannes Exners tilgang til sit elskede fag og det potentiale, der ligger i at Skoven som studieobjekt Min interesse for naturen blev vakt allerede under opvæksten i Hald Præstegård ved Randers. Men det tog for alvor fart, da jeg kom ind på Landbohøjskolen som forststuderende efter studentereksamen. Disse år har haft en kolossal betydning for mit senere liv som arkitekt, og når det er blevet så intenst, er det blandt andet fordi, jeg fik en grundlæggende indsigt i materialet træ og i det hele taget naturens mangfoldighed eller skaberværket som jeg ynder at kalde det. I årene kom jeg i praktik på Bregentved Gods og kom tæt på vækstfænomenet, deriblandt form og vedstruktur. Vi plantede bl.a. eg i store mængder Quercus robur og Quercus petraea og fældede med håndkraft. Der var stærkt divergerende meninger blandt skovridderne på Valdemar Slot og Bregentved om, hvor tæt træerne skulle plantes. Om de skulle stå med lille afstand eller med mere luft omkring sig. Det var en inspirerende faglig konkurrence, der også handlede om at få det bedste økonomiske udbytte på sigt. Når egetræet har plads omkring sig, udvikler det sig relativt hurtigt med en tyk stamme Jeg elsker de uløselige problemer, for de sætter noget i gang siger arkitekten Johannes Exner. I dette interview fortæller han også, hvordan et forststudium i de unge år har skabt grundlaget for de spektakulære trækonstruktioner i bl.a. Koldinghus og Lyng Kirke. 17

18 Johannes Exner har sammen med sin hustru Inger, der ligeledes er arkitekt, skabt en perlerække af projekter gennem mere end 60 års virke. Den visionære restaurering af Koldinghus er kronen på livsværket, som tæller op mod to hundrede byggesager med vidt forskellige funktioner. og grenene bliver kraftige med stor krumning. Det egner sig fx til skibs tømmer og andre specielle formål, hvor formen er irregulær. De stærkt knastede partier kaldes meget passende træskokævler. Omvendt får man høje slanke stammer med en højtsiddende krone, når de plantes tæt. Det er en klar fordel når man ønsker at producere tømmer til fx tagkonstruktioner, lange lige planker og finér. På Valdemar Slot var strategien at dyrke den tætte skov. På Bregentved Gods skar vi forskellige træsorter op til bl.a. skibsbyggeri, bygningskonstruktioner og finér, og kævlerne blev kørt til savværk i Køge på hestevogn. Der lærte jeg, at til skibsbyggeri udvælger man træformer, der passer til de enkelte dele på skroget. Når man ser en gren med en passende krumning, så saver man den af, så den bevarer formen. Det gælder fx spanterne på siderne af skibet. Stævnen har også en særlig form, og ved hækken bagude skal man kunne montere et ror og en skrue, der er forbundet med motoren. Det kræver en stor kraftig gren en bjørn som har en stor sidegren. En slags gaffelform, der fordeler sig på to forløb. Jeg nævner det, fordi jeg synes det er så spændende, at der er et fag, hvor man udvælger den slags dele af træet, som passer præcist til et bestemt formål. En udvælgelse der kræver stor viden og daglig færden i skoven. Det er en teknik, der går mindst 1000 år tilbage. Man kan altså bestemme både vækstform til en vis grad men også tilvæksten. Og det er også det, der gør sig gældende i vores eget egetræ her i haven, som jeg har beskåret gennem mange år. Jeg leger med egens krogede form og forstærker grenenes naturlige krumhed, så det nu danner en flot krone. Den høje halvcirkulære lærkehæk, der omkranser træet, har jeg to gange skåret helt ind til stammen og dermed aktiveret de sovende øjne for at få den helt grøn forneden. I skibsbyggeri er det jo ofte lærk på eg den formbare lærk og den stærke eg. Fra skoven til Koldinghus Efter tre år på Landbohøjskolen skiftede jeg til Kunstakademiets Arkitektskole. Hidtil havde jeg beskæftiget mig med det levende træ og selve væksten frem til fældningen, og nu ændredes mit fokus til det dræbte træ som det stof, der skulle omdannes til levende arkitektur. Forstmænd dyrker træ, arkitekter bruger træ. I den arkitektur som Inger og jeg har lavet gennem årene, optræder træ både som en æstetisk fornøjelse og som noget brugsmæssigt nyttigt. Et godt eksempel på den praktiske anvendelse er gulvene i Midtsjællands Efterskole, som vi tegnede omkring Jeg havde fundet frem til et savværk i Nordjylland, der fremstillede gulve af norsk gran til containere. Det var træ, som var fyldt med knaster, og det var billigt. De mange knaster var med til at gøre det særdeles slidstærkt, og det var det helt rigtige valg til en efterskole. Vi fik producenten til at lave særligt brede planker til os, der blev samlet med fer og not og lukket med en blød fuge. Et princip vi senere har brugt mange gange, og senere udviklet i en mere raffineret form på bl.a. Koldinghus og på Rundetårns tagterrasse. Vi restaurerede Slotsruinen i Kolding over en periode på 21 år, og det var en fantastisk mulighed for at udvikle ideer og dyrke forskellige materialer. Mod syd er der eksempelvis implementeret en stor facade i træ. Fundamenterne var ikke i stand til at bære murværk, og derfor valgte vi at etablere en let facade i egespån. Som ung var jeg ansat på Mogens Kochs tegnestue, og gennem ham var jeg blevet opmærksom på de bornholmske rundkirker, som havde spåntag. Vi fik 18

19 Foto: Ernst Kallesøe Vi restaurerede Slotsruinen i Kolding over en periode på 21 år, og det var en fantastisk mulighed for at udvikle ideer og dyrke forskellige materialer. Johannes Exner Fundamenterne var ikke i stand til at bære murværk, og derfor valgte vi at etablere en let facade i egespån, fortæller Johannes Exner. I ruinsalen er det især de to høje søjler, der markerer sig. De spænder 17 meter fra gulv til loft og er en del af en sindrig konstruktion, der bærer taget. 19

20 Jeg betragter bygninger som levende væsener, der fødes, lever og dør præcis som vi mennesker og som træerne i skoven. Johannes Exner kontakt til et savværk på Bornholm, som kunne den ædle kunst at kløve eg til tagspån af bedste kvalitet. De måtte ikke saves, da man hermed skærer karstrukturen over og nedsætter holdbarheden væsentligt. De blev blot behandlet med en rødlig jordfarve som en engangsimprægnering. Desværre har misforstået vedligehold hindret den fine patinering, som jo er et af træets smukke egenskaber. En detalje som jeg er særlig stolt af, er selve gesimsen. De store skævheder i ruinens facade gjorde det nødvendigt at finde på en alternativ måde at tilpasse overgangen mellem tag og facade. Normalt vil man bygge en barokgesims op ved at trække pudset med et formet bræt. Her lavede vi den i træ. Den kan jo have mange profiler. Vi valgte at lave det af lister, som kunne forskydes i forhold til hinanden, og dermed kunne det tilpasses på en fleksibel måde. Den simple manipulation af leddene løste dermed et arkitektonisk uløseligt problem. Oprindeligt var interiørets bærende søjlekonstruktioner tænkt i stål, men den løsning blev kasseret af de faglige myndigheder. Derfor er den udførte konstruktion i virkeligheden et kompromis, hvor der bl.a. er anvendt lamineret træ. I ruinsalen er det især de to høje søjler, der markerer sig. De spænder 17 meter fra gulv til loft og er en del af en sindrig konstruktion, der bærer taget. De er hver især sammensat af fire elementer, som tilsammen danner en i tværsnit korsformet søjle, der øverst fordeler sig i fire arme som grenene på et træ. Kanneleringen i de laminerede søjler er med til at gøre dem slankere og give dem en helt særlig elegance, der står i skarp kontrast til det tunge murværk i munkesten. Kapitælerne er forsynet med en krone udformet som en omvendt pyramide, der reflekterer dagslyset fra de højtsiddende vinduer og sender det videre ned i rummet. Træet som bærende idé Et andet projekt, hvor træet spiller en stor rolle, er Lyng Kirke i Erritsø. Menighedsrådet ønskede et kirkerum, der kunne opdeles i tre selvstændige afsnit. Derfor blev planen tegnet som tre præcist definerede polygoner. Bæringen af taget blev inspireret af et stort bøgetræ, der stod på den lille bakketop, der udgjorde grunden. I stedet for at lave et fladt tag, valgte vi at lave en helt anderledes løsning, bestående af en central søjle et stiliseret træ som med sine mange grene danner en krone med et spænd på 32 meter. Her er det altså træet både som symbolik livets træ og som den grundlæggende arkitektoniske idé. Den store konstruktion i lamineret træ består af 24 spær, der er samlet til én stamme. Næsten alle spær er forskellige i dimensionering og længde. Tilpasset deres placering og det spænd de skal klare. Den variation er statisk bestemt præcis som i naturen og det giver samtidig hele konstruktionen en variation, som måske ikke opfattes umiddelbart, men som gør helheden langt mere poetisk i sit udtryk. Min far var præst, og han sagde ofte: Et kirkerum skal indeholde noget uudsigeligt. I Lyng Kirke kommer dagslyset ind i spalten mellem mur og tag, og det reflekteres blidt på undersiden af loftet og sendes rundt i rummet. Samme princip som i Koldinghus, men her i et mere fortættet rum med mange detaljer. Den daglige morgenvandring Når man som jeg er nået op i en høj alder, er det utroligt vigtigt at holde kroppen i gang. Derfor har jeg de seneste 28 år begyndt min dag med en vandretur i skoven. I al slags vejr og som oftest den samme tur på 3 til 4 km. Det giver mig til stadighed en masse stærke oplevelser at mærke naturen i forandring, og det gør mig nysgerrig. Bare det at følge processen fra den levende grønne knop til det brune døde blad. Det er en stor inspiration i mit daglige arbejde. De mange bygninger vil bestå i hundreder af år, men som Johannes Exner siger: Jeg betragter bygninger som levende væsener, der fødes, lever og dør præcis som vi mennesker og som træerne i skoven. n 20