Fem bud på fremtidens flexbolig

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fem bud på fremtidens flexbolig"

Andrea Kjeldsen
8 år siden
Visninger:

1 Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger får status af feriebolig, åbner sig helt nye muligheder for at skabe liv og vækst i yderområderne. Nedenfor ses studerende fra Kunstakademiets Arkitektskoles bud på, hvordan tomme boliger i yderområderne kan se ud som fritidshuse for den moderne byboer. Eksemplerne er uddrag af de studerendes materiale fra udstillingen på Lundholm Slot, som resultat af to ugers workshop på Lyttesholm Naturcenter og med udgangspunkt i en række af lokalområdets tomme huse på Lolland. TIPOLDEFORÆLDRENES DRØM Frugttræet og familietræet har været udgangspunktet for renoveringen af murermestervillaen på Darketvej. På den 2000 m2 store grund vokser der græs til over hovedhøjde, hvorimellem en del frugttræer skyder op. Selve huset står helt tomt, med dets primære facade vendende mod vejen, fuld af fine detaljer i murværket det perfekte sted til etableringen af et landsted tilpasset det 21. århundredes typiske familie; et mere broget og irregulært træ end det velkendte blommetræ. Umiddelbart er haven altså det mest eventyrlige ved sitet, hvorimod hovedhuset ikke modtager samme charme ved forfald. Så ved at skralde hovedhuset for al inventar og genetablere det gamle gårdrum, efterlades det som en tom skal med plads til køkken, spisesal, toilet og bad og al beboelse lægges i haven i små skure langs en sti etableret ift. de eksisterende frugttræer. I hvert skur bor et skud fra stammen af familietræet, alt imens 1. generation bor i den gamle lade, hvor der er plads til at blive gammel. Alle units har store vinduer med orientering mod marken, og er forbundet med hinanden ind mod haven. Herved er der altså skabt rammerne for det perfekte famlie-landsted; masser af plads til at være sammen på f.eks. den store veranda med udsigt til haven men også plads til at trække sig tilbage og kigge ud over marken i fred og ro.

3 GÅRDEN, HAVEN OG LANDSKABET En af de helt særlige kvaliteter ved gården er gårdrummet, som danner forbindelse mellem de forskellige længer. På det forladte sted har vi værdisat krattet og vildnisset, der langsomt har overtaget grunden. Hovedhuset er meget voldsomt forfaldent og i stedet for at bruge ressourcer på at restaurere det, har vi valgt at fjerne taget og lade husets teglmure danne ramme om en have. Mod syd åbner det lollandske landskab sig op, og på den måde opnår man via vores greb et forløb fra det intime gårdrum via den sanselige have og ud i det åbne landskab.

4 ET FORET SAMLINGSPUNKT Byhuset er ombygget af en lille familie på fire. Familien, der har købt og omdannet det lille byhus til flexbolig, er en familie som ønsker at tage væk fra deres travle hverdag i storbyen og være sammen i intime omgivelser, hvor man kommer hinanden ved. Det er samtidig en familie, som ønsker at blive en aktiv del af landsbyen og engagere sig i det lokale liv, som foregår i stor stil i Errindlev. Byhuset er omdannet til ét stort fleksibelt rum med omdrejningspunkt omkring den gamle skorsten, som i det nye hus fungerer som åben pejs og samtidig rummets centrum og samlingspunkt. Rummet er foret langs væggene med små nicher, hvor husets beboere kan trække sig lidt tilbage uden at isolere sig fra fælleskabet. Desuden skaber foringen opbevaringsmuligheder og er med til at forstærke idéen om et fælles centrum og en mere privat periferi. I baghaven er det lille udhus desuden omdannet til kontor/gæsteværelse.

5 BADET I SMEDJEN KÆRVEJ 1 Den gamle smedje i Errindlev. Et rum som, frem for alt, rummer historien om et tidligere værksted. Skorstenen med tilhørende esse, tagkonstruktionen og smedejerns vinduerne alt sammen materialer og fænomener, som har været værdisætningerne for udviklingen af denne rumlige størrelse. Placeringen midt i den lille landsby, med udsigt til det lokale gadekær, er ikke den typiske for idéen om landstedet men hvad gør man så for at slippe af med hverdagen? Man skaber rammerne for et fleksibelt lille hus med stærk kontakt til årstiderne og deres skiften. Vandet blev en vigtig faktor i denne transformering. Netop dette element virker både afkølende om sommeren og varmende om vinteren så ved at anlægge et bad, som kan rumme begge dele, muliggør det en enkel og fleksibel rumlighed med spor af den gamle smedje.

6 DET AKTIVE LANDSTED Det gamle husmandssted deles op i dets to længer og gøres til to huse. Den originale lade med bindingsværk bevares, mens hovedhuset ikke har bevaringsværdi og derfor bliver erstattet med et nyt hus. Det nye hus bygges op af stålrammer og murværk, og huset har døre og vinduer fra gulv til loft, som alle er dækket med skodder. Skodder og døre kan skydes til side. Huset kan på denne måde åbnes og lukkes efter behov. I den ene gavl i huset og den ene gavl i laden etableres store porte, hvor skodderne kan åbnes for lys og dørene for luft. Laden er et stort åbent rum, som kan bruges til aktiviteter, hobby. Ud over den store port har vi som et nyt element tilføjet et ildsted og vask, som også fungerer som rumdeler, i samme sprog som dem i huset. På laden lægges der nyt stråtag. I huset er tre værelser placeret ved nordgavlen, hvorefter de eneste faste elementer i stueetagen er en kerne med køkken, bad og trappe, og herefter en skive med pejs, som fungerer som rumdeler. Køkken og pejs og er en del at husets vigtigste rum det store dobbelthøje rum med port i gavlen og udsigt over gårdrummet og markerne. Over kernen placeres der et repos med to værelser.

Relaterede dokumenter

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til