PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Gnisten Lundebjergvej Frederikssund INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Daghjem/Dagcenter Aktivitets og samværstilbud for udviklingshæmmede 25 Voksne 3 grupper Man.-tor fre 8-13 ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 10 Pædagoger/medhjælpere KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Søren Andersen / Søren Andersen Dato for udfyldelse: Udfyldt af: 4

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. 104 serviceloven Kommunalt aktivitets- og samværstilbud KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Voksne med betydelig nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, både hjemme- og udeboende KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Neuropædagogik, relationspædagogik. Vi har gennem en årrække uddannet os i og arbejdet efter den neuropædagogiske model. Det er vores oplevelse at vi gennem dette har opnået gode resultater bl.a. øget fokus på etiske værdier, på at have brugeren i centrum og på at raffinere den pædagogiske tilgang til den enkelte bruger m.v.. Dette har eksempelvis resulteret i en kraftig reduktion af antallet af magtanvendelser. Vi arbejder med vægt på struktur, forudsigelighed, tilpasset kommunikation, relation m.v.. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Gnisten er opdelt i 3 grupper med fast personale i den enkelte gruppe. Aktiviteter foregår både på tværs af grupper og i de enkelte grupper. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Gnisten har fælles ledelse med botilbuddet Lunden. Vi har fælles forstander, souschef og daglig leder og har et tæt samarbejde med Lunden omkring fælles beboere/ brugere: men personalet arbejder kun henholdsvis på Gnisten eller Lunden. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Gnisten har ugentlig personalemøde af en times varighed, i åbningstiden. Desuden afholdes der personalemøder m.v.. hver 14. dag (af 2 timers varighed) uden for åbningstid. Der afholdes 2-3 årlige arrangementer, hvor pårørende inviteres. Sommerfest/julefest og et aftenarrangement med et tema. Der er et brugerreprænsentantskab bestående af pårørende som der afholdes møder med en gang mindst en gang i kvartalet. En gang årligt afholdes der hanleplansmøder vedr. den enkelte bruger. Gnisten er ansvarlig for indkaldelse/afholdelse af disse møder for hjemmeboende, og deltager i de, af boenhederne indkaldte handleplansmøder, for udeboende. 5

6 EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Gnisten samarbejder bl.a. med sagsbehandlere, med fysioterapeuter, psykiater, og har et tæt samarbejde med de boenheder hvorfra brugerne kommer. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Ved ansættelse (praktik) på Gnisten bliver der udfærdiget straffeattest, ligesom alle ansatte underskriver regler om tavshedspligt og magtanvendelse. B. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som studerende på Gnisten er man primært tilknyttet den gruppe hvor praktikvejlederen er. I 1. og 2. lønnet praktik forventes det endvidere at man også i perioder er i de to andre grupper. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At man som studerende møder med åbenhed, nysgerrighed, engagement og refleksion. At man udviser respekt for såvel brugere som personale. At man tager initiativer/ deltager i aktiviteter. Deltager aktivt i møder, (studerende har fast punkt på dagsorden på personalemøder) At man er fysisk robust, da der kan forekomme situationer hvor brugere har brug for fysisk støtte. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE For studerende planlægges 32 timers fast ugentlig arbejdsplan ( i gennemsnit), således at der er mulighed for at deltage i mødeaktivitet. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Udover at den studerende deltager i div. Møder, forventes også deltagelse i temadage, fester og lignende arrangementer, der også kan ligge i weekends 6

7 TILBUD TIL DEN STUDERENDE Fast planlagt vejledning. Rum og mulighed for at refleksion. Deltagelse i div. møder, pædagogiske debatter og praktiske gøremål. Mulighed for at forbinde teoretisk viden med praksis.. At prøve at være ansvarlig og derigennem få indflydelse. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Ved forbesøget deltager en, muligvis to praktikvejledere. Efter en kort rundvisning, orienteres om hverdagen på Gnisten, om forventninger og tilbud til studerende. Ligeledes forventes at den studerende fortæller om sin baggrund, sine forventninger m.v.. Vi forventer at den studerende har forberedt sig inden forbesøget. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Alle praktikvejledere på Gnisten er uddannede pædagoger, med flere års erfaring. Alle praktikvejledere har enten praktikvejlederkursus eller -uddannelse ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der afholdes ugentlig vejledning, primært sammen med vejleder. Vejledning kan også foregå sammen andre personaler, med forskellig viden/kompetencer. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Paraktikdokumentet anses for at være meget vigtigt i.f.t. at nå/fastholde nogle specifikke mål for praktikken. Dokumentet er derfor en væsentlig en del af vejledningen både for at fastholde og justere eksempelvis læringsmålene. 7

8 ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE På Gnisten fokuseres der en del på kost, motorik og bevægelse. Der er ugentlig aktiviteter i svømmehal, på ridehold og der produceres varm mad, sammen med brugerne. Der er daglig træning for flere brugere, i tæt samarbejde med fysioterapeuter. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Gnisten arrangerer et fast hold som har socialmotorik ugentlig. Gnisten har også kontakt med guitarist der kommer jævnligt og spiller/synger sammen med brugergruppen. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 8

9 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn 9

10 e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Som beskrevet i 104 er Gnisten overordnede opgave at være et tilbud om aktivitet og samvær. For denne brugergruppe handler det primært om at udvikle/vedligeholde allerede eksisterende færdigheder og evner. Fra et samfundsmæssigt perspektiv ses tilbuddet som et forsøg på at give et kvalitativt indhold i hverdagen, sammen med andre ligesindede. Vi forsøger gennem den neuropædagogiske tilgang at give brugerne et indhold i hverdagen, med vægt på forudsigelighed, tryghed og udvikling indenfor kendte rammer. Gnisten arbejder derfor ud fra et grundlag med vægt på tilpasset kommunikation og relation. 10

11 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Vi arbejder med at styrke relationen bl.a. gennem den tilpassede kommunikation, gennem at være nærværende, at være opmærksom på hvilken indflydelse relationen har i den pædagogiske proces. Eksempelvis bruges personaleskift ofte i konfliktsituationer eller hvor brugere er endt i fastlåste situationer. Vi er opmærksomme på at der er en stor forskel i magtforholdet i relationen mellem personale og brugere, og at vi bruger derfor en del energi på at fokusere på etik og etiske problemstillinger. Eksempelvis om den enkelte bruger kan få større indflydelse på eget liv her mulighed for at træffe valg. 11

12 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Gennem vejledning, møder og daglige gøremål sammen med brugerne. Få et indblik i den neuropædagogiske metode og relatere den til praksis, Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Som studerende kommer man i tæt kontakt med den enkelte bruger, og har her mulighed for at skabe/udvikle relationer Som studerende har man mulighed for at lave projekter meden en eller få brugere. Ofte er vi tolke i kommunikationen brugerne imellem, da mange har kommunikative vanskeligheder. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Gennem personalemøder, vejledning eller gruppemøder, hvor der bliver truffet beslutning om forskellige pædagogiske tiltag. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vejledning og personalemøder. Her vil den studerende kunne ( det forventes) tage forskellige erfaringer, oplevelser eller observationer op. Ligeledes forventes det af studerende at de samarbejde med det øvrige personale reflektere over egen og andres handlinger og erfaringer. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder I den daglige omgang med brugergruppen, gennem aktiv deltagelse i møder m.v.. 12

13 LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Lunden og Gnisten har en del faglitteratur, som det er muligt for den studerende at låne. Et udsnit af dette: Håndbog i neuropædagogik. Udviklingsmuligheder for børn m. hjerneskader. Freltofte. Udviklingsmuligheder hos voksne udviklingshæmmede. Basal neuroanatomi T. Moos o.a. Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse af småbøtn. H. Weltzer. Hjerner på begynderstadieet. S. Freltofte o.a. Vor fantastiske hjerne. E. Dietrichs & L. Gjersted Fra neuron til neurose. Stefan Hansen. Epilepsi fordomme og facts. Munksgaard. Udviklingshæmmede med psykiske lidelser. H. Jansen m.fl Psykiatriske aspekter ved mental retardering. J. Lund. Normale og reetarderede børns motoriske udvikling. Britta Holle. De svages pædagogik. Benny Lihme m.fl. Den forbudte sorg. Gurli Fyhr. Socialpædagogik og samfundsudvikling. Bent Madsen Sexologi en bog om udviklingshæmmedes sexualitet. J. Buttenschon. Den lærende organisation. NLP på jobbet. Ebberøds historie Ove Elvekjær. Solborgs bog. Vejleder og den studerende vælger sammen litteratur, som er relevant. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler 13

14 Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se tidligere beskrivelse under 1. praktikperiode. 14

15 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde Som tidligere beskrevet er Gnisten et aktivitets- og samværstilbud, hvilket for denne gruppe brugere betyder et tilbud om at få et indhold i hverdagen, sammen med ligestillede. Et tilbud om få nogle behov opfyldt for at være en del af en gruppe for at få indflydelse på eget liv for at udvikle/vedligeholde færdigheder. Her stilles ikke krav til produktion/udbytte osv., men om at man deltager og bidrager med de ressourcer man nu er i besiddelse af. Opfattet med denne vinkel er arbejdet selvfølgelig af speciel karakter, hvor der ofte lægges mere vægt på den enkelte end på gruppen. Vi er som et offentligt tilbud en del af systemet, og som sådan underlagt de vilkår der stilles til rådighed fra samfundets side, både politisk, økonomisk, holdningsmæssigt, kulturelt m.v.. Der gives i vejledningen et tilbud om at få indblik i et historisk perspektiv i samfundets, gennem tiderne forskellige holdninger, til institutioners løsninger af samfundsopgaver. Det forventes at den studerende reflekterer over og forholder sig til denne udvikling. 15

16 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Gennem deltagelse i dagligdag, og planlægning/evaluering af det pædagogiske arbejde, og refleksion over både pædagogik og praksis. Gennem møder og vejledning kan den studerende bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det pædagogiske arbejde. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende kan deltage i udvikling- og forandringsprocesser gennem organisation, refleksion og inddragelse af ny viden. Som studerende er der mulighed for ovenstående gennem mødeaktivitet og vejledning. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende har rig mulighed for at planlægge og gennemføre pædagogiske processer i hverdagen. Der er mulighed (og forventning om) at disse dokumenteres og evalueres på personalemøder og i vejledning. I et samarbejde med personalet/vejleder. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR 16

17 Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Lunden og Gnisten har en del faglitteratur, som det er muligt for den studerende at låne. Et udsnit af dette: Håndbog i neuropædagogik. Udviklingsmuligheder for børn m. hjerneskader. Freltofte. Udviklingsmuligheder hos voksne udviklingshæmmede. Basal neuroanatomi T. Moos o.a. Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse af småbøtn. H. Weltzer. Hjerner på begynderstadieet. S. Freltofte o.a. Vor fantastiske hjerne. E. Dietrichs & L. Gjersted Fra neuron til neurose. Stefan Hansen. Epilepsi fordomme og facts. Munksgaard. Udviklingshæmmede med psykiske lidelser. H. Jansen m.fl Psykiatriske aspekter ved mental retardering. J. Lund. Normale og reetarderede børns motoriske udvikling. Britta Holle. De svages pædagogik. Benny Lihme m.fl. Den forbudte sorg. Gurli Fyhr. Socialpædagogik og samfundsudvikling. Bent Madsen Sexologi en bog om udviklingshæmmedes sexualitet. J. Buttenschon. Den lærende organisation. NLP på jobbet. Ebberøds historie Ove Elvekjær. Solborgs bog. Vejleder og den studerende vælger sammen litteratur, som er relevant. 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 17

18 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 18

19 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 19

20 Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Lunden og Gnisten har en del faglitteratur, som det er muligt for den studerende at låne. Et udsnit af dette: Håndbog i neuropædagogik. Udviklingsmuligheder for børn m. hjerneskader. Freltofte. Udviklingsmuligheder hos voksne udviklingshæmmede. Basal neuroanatomi T. Moos o.a. Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse af småbøtn. H. Weltzer. Hjerner på begynderstadieet. S. Freltofte o.a. Vor fantastiske hjerne. E. Dietrichs & L. Gjersted Fra neuron til neurose. Stefan Hansen. Epilepsi fordomme og facts. Munksgaard. Udviklingshæmmede med psykiske lidelser. H. Jansen m.fl Psykiatriske aspekter ved mental retardering. J. Lund. Normale og reetarderede børns motoriske udvikling. Britta Holle. De svages pædagogik. Benny Lihme m.fl. Den forbudte sorg. Gurli Fyhr. Socialpædagogik og samfundsudvikling. Bent Madsen Sexologi en bog om udviklingshæmmedes sexualitet. J. Buttenschon. 20

21 Den lærende organisation. NLP på jobbet. Ebberøds historie Ove Elvekjær. Solborgs bog. Vejleder og den studerende vælger sammen litteratur, som er relevant. C. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende 21

22 Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Møde brugerne hvor de er? Individuelle tilrettelagte tiltag. Anvendte metoder: Observationer, iagttagelser, dialog, hypoteser, erfaring, kollegial sparring. Interview af brugerne. Faglig viden: Neuropsykologi/pædagogik, kommunikationsteorier, sanseintegration Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Opmærksomheden på retten og pligten til at være den man er uanset handicap. Inspiration: Litteratur om etik og moral, magt omsorgspligt/svigt. FN s handicap konvention samt Grundlovens 77 (ret og pligt) og 83 (ligeværdighed). At gøre brug af lokalsamfundets muligheder på ligeværdige vilkår. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Muligheder for alle uanset handicap. Individuelle tiltag med udgangspunkt i den enkelte brugers behov og formåen. Inklusion og eksklusion Skabe rammer og muligheder på tværs af grupper. Subkulturens muligheder og begrænsninger. Hjælp til deltagelse i lokalsamfundets tilbud. Omsorg, magt og relationsdannelse Magtanvendelse og pædagogisk redskab er til ugentlig debat på møde. Refleksion over egen og andres praksis. Opmærksomhed på omsorgspligt omsorgssvigt og de pædagogisk dilemmaer der kan opstå i relationen. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Daglige morgenmøder med brugere. Årlige handleplansmøde. Minimum 1 pårørendemøde om året. 4 årlige møder i brugerrepræsentantskabet (5 pårørende). Elektronisk, kontaktbøger i mellem Gnisten og hjem, telefonisk og skriftlig kontakt til brugere, pårørende og professionelle. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Eks. vis. Hjemmeside, svømning, ridning, socialmotorik, udflugter, forberedelse af middag samt mange forskellige pauseaktiviteter se venligst hjemmeside 22

23 Brugerinddragelse og rettigheder I samarbejde med brugerne, at skrive i kontaktbogen som brugerne har med sig i mellem Gnisten og hjem. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Lov om Social Service FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Lov og vejleding om magtanvendelses og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne. Kompensationsmuligheder Fysioterapi, hjælpemidler. Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Se hjemmeside 23

24 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 24