Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 HVAD NU HVIS... Osmannerne havde vundet ved Wien AF ELSE CHRISTENSEN I 1521 begynder osmannerne et langt erobringstogt mod Europa. Efter at have underlagt sig Balkan marcherer sultan Suleimans sejrsvante tropper mod Wien, men endeløs regn tvinger dem til at efterlade deres tunge kanoner på Balkans mudrede veje. Uden artilleriet må sultanen opgive at trænge gennem Wiens bymure, og det muslimske angreb på Europa er standset. Efter osmannernes nederlag, kaster de katolske og protestantiske lande sig ud i en række ødelæggende krige. Det skete ikke 60 SERIE: I hvert nummer af HISTORIE stiller vi spørgsmålet Hvad nu, hvis...? til skelsættende begivenheder, hvor historien meget let kunne have taget en helt anden drejning. I serien kan du læse, hvordan små marginaler har afgjort verdenshistoriens gang. Artiklen om osmannernes sejr i Wien er nummer syv i serien. Historie SULEIMAN 1.

3 Massiv regn redder Wien Uden sine tunge kanoner, der sidder fast i mudder, kan osmannernes hær ikke erobre Wien. Nederlaget bliver startskuddet til hårde krige mellem katolikker og protestanter. En kold, trøstesløs regn falder over Wien den 14. oktober 1529, mens osmannernes lette kanoner bombarderer den gamle by. Igen og igen preller kuglerne af på byens solide mure kanonerne er for små. Uden for Wien står den osmanniske sultan Suleiman 1.s tropper klar til storm mod byens mure, der forsvares stålsat af de habsburgske tropper. Sultanens tropper er stærkt svækkede af sygdom og udmattelse efter den lange march mod Wien med mangel på forsyninger. I kampens hede forbander Suleiman, at han blev nødt til at efterlade sit tunge artilleri i Balkans mudder. Uden store forhåbninger beordrer han sine soldater til et sidste angreb mod byen. Under hård beskydning fra Wiens forsvarere angriber de osmanniske tropper bymuren, men kan ikke bryde igennem. Angrebet er nytteløst, og sultanen må beordre en ydmygende retræte. Vådt vejr standser felttog For Suleiman hersker over det osmanniske rige markerede nederlaget ved Wien afslutningen på et årelangt, succesrigt erobringstogt. Si- Osmannernes lette kanoner bider ikke på Wiens tunge mure. den 1521 havde Osmannerrigets enorme hær underlagt sig Balkan og var marcheret videre ind i Mellemeuropa. Efter at have besejret ungarerne ved Budapest i 1526 tog Suleiman en skæbnesvanger beslutning, da han stoppede sit felttog for at reorganisere hæren. Først tre år senere fortsatte osmannernes krigsmarch, og målet var klart: Wien en af de vigtigste byer i det mægtige habsburgske rige, der i 1500-tallet spredte sig over store dele af Europa, bl.a. Østrig, Holland og Belgien og ikke mindst Spanien og Portugal, hvor rigets magtcentrum lå. Uheldigvis for Suleiman var sommeren 1529 hærget af det vådeste vejr i mands minde. En endeløs, piskende styrtregn over Europa gjorde vejene mudrede og ufremkommelige. Det dårlige vejr forsinkede Suleimans gennemblødte hær, der langsomt kæmpe- Osmannerne truer Europa Efter osmannernes erobring af Wien samles Europa om katolicismen. Specielt fyrstedømmerne i nord slår hårdt ned på den religiøse uro, der har hærget siden Sultanen er tilfreds. Endnu en gang har hans tunge artilleri hjulpet ham til sejr, og Wien, Habsburgerrigets hovedstad i Mellemeuropas hjerte, er faldet. Erobringen er den seneste og mest betydningsfulde i et imponerende felttog. Siden 1521 havde sultan Suleiman 1., som leder af det osmanniske riges hær, tromlet hen over Balkan. I 1526 var den sidste rest af Hjulpet af deres tunge kanoner erobrer Suleimans tropper uden problemer Wien. Ungarns forsvarsevne blevet knust i slaget ved Mohács lige uden for Budapest. Adskillige tusinder ungarere mistede livet, heriblandt landets konge Louis 2. Opildnet af succesen på slagmarken fortsatte Suleiman mod Wien, der nu i juli 1527 har givet efter for osmannernes effektive kanoner. Suleiman glæder sig over sin beslutning om at udnytte den gode tørre sommer til at marchere mod Østrig og betragter stolt det røde flag med stjernen og halvmånen, der vajer over byen. I vest ser Europas konger og fyrster til med forsigtig optimisme. Nok frygter regenterne den ekspansionslystne Suleiman, men de har også længe følt sig trængt af Karl 5.'s mægtige habsburgske imperium, hvis magt spreder sig ud over Tyskland, Böhmen, Østrig, Holland, Spanien, Portugal og store dele af Italien. Opildnet af Wiens fald beslutter en række italienske bystater den såkaldte cognacliga at indgå en Historie

4 Det skete... de sig de næsten 1300 km fra Konstantinopel til Wien. Hærens tunge kanoner kørte fast i mudder og blev efterladt på Balkan. I september var osmannernes udmattede tropper endelig nået til Wien, hvis forsvarsværker hen over sommeren var blevet udbygget af habsburgerne. Den forstærkede by og Suleimans mangel på tungt artilleri afgjorde slaget. Suleimans erobringstogt i Europa var standset, og grænsen mellem habsburgernes og osmannernes rige fastlagt på tværs af det nuværende Ungarn. Karl 5. plyndrer Rom Habsburgernes sejr ved Wien kom på et kritisk tidspunkt for 1500-tallets Europa. Det gamle kontinent havde siden begyndelsen af århundredet været præget af religiøse stridigheder i kølvandet på Martin Luthers opgør med den katolske kirke. Habsburgernes hersker, den spanske Karl 5., havde i mange år ligget i en hård magtkamp mod paven, der sammen med en række italienske bystater søgte at mindske habsburgernes magt. Utilfredsheden var i 1526 kommet så vidt, at Frankrig, sammen med de italienske stater og pavedømmet, havde indgået en alliance I 1527 plyndrer habsburgerne Rom og tvinger paven til at nægte Englands konge skilsmisse. cognacligaen der skulle holde habsburgerne væk fra Italien. Stridighederne kulminerede i foråret 1527, da habsburgerne under kampe mod de italienske bystater angreb Rom. Ved indgangen til Peterskirken fandt et blodbad sted, da Karl 5.s tropper gik løs på Schweizergarden, der blev slagtet på kirkens trapper. Paven forsøgte at flygte, men måtte overgive sig til de fremstormende tropper og underlægge sig Karl 5.s vilje. De spanske habsburgeres sejr ved Wien befæstede Karl 5.s position i Europa. Kongen kunne bl.a. presse paven til at nægte den engelske konge Henrik 8. skilsmisse fra Katharina af Aragonien. Katharina var Karls tante, og habsburgernes leder ønskede at bevare sin indflydelse i England. Henrik 8. havde søgt skilsmisse, fordi Katharina ikke var i stand til at skænke ham at miste personlig magt vælger mange af dem at undsige Karl 5. og i stedet indgå i et forbund med Suleiman. aftale med osmannernes sultan, der giver dem frihed til at nedkæmpe Karl 5.s italienske allierede. Snart er habsbur- gerne uden indflydelse i støvlelandet, og cognacligaen regionens stormagt.... ikke Pavens magt styrkes Habsburgernes forsvinden fra den politiske scene i Italien fjerner det pres, som Karl 5. har lagt på paven. En af hans første opgaver bliver at tage stilling til den engelske kong Henrik 8.s begæring om skilsmisse, som han beslutter sig for at tillade i Senere samme år kan Henrik gifte sig med sin elskerinde, Anne Boleyn. En royal krise er afværget, og det engelske kongehus hviler i taknemmelighed fortsat på et solidt katolsk fundament. Efter at have befæstet sin stilling i Wien fortsætter Suleiman i 1528 mod vest. På sin vej langs Donaufloden indtager han byerne Passau, Regensburg og Augsburg samt hertugdømmet Bayern. De lokale fyrster er rædselsslagne over den massive trussel fra osmannerne, men reagerer pragmatisk. Stillet over for en overvældende fjende og truslen om Religiøs uro standses Den ydre trussel fra osmannerne tvinger fyrsterne til at slå hårdt ned på den interne uro, som har ulmet i de nordeuropæiske fyrstedømmer, siden Martin Luther i 1517 fremsatte sin kritik af den katolske kirke. Nordeuropas små fyrster forkaster Luthers tanker, kvæler et begyndende folkeligt oprør og søger stabilitet og sikkerhed i den katolske kirke. Uden Luthers indflydelse udgør Europa et katolsk hele, og regionen går ind i en tid, som er fri for alvorlige religiøse konflikter. Med den nye magtbalance, skabt 62 Historie

5 en søn, men uden mulighed for skilsmisse valgte den engelske konge i 1533 at gifte sig i hemmelighed med sin elskerinde Anne Boleyn. Da ægteskabet senere samme år blev kendt, vakte Henriks bigami forargelse i det øvrige Europa, og den katolske kirke ekskommunikerede den engelske konge. I protest stiftede Henrik 8. sin egen kirkeretning fremover kendt som den anglikanske kirke. Nordeuropa støtter Luther Bruddet med den katolske kirke var ikke kun en praktisk foranstaltning for Henrik. Sammen med sin kone Anne Boleyn og sine nærmeste rådgivere følte han sig stærkt inspireret af Martin Luthers protestantiske reformbevægelse, som i disse år gik hen over Europa. Siden Martin Luthers opgør med den katolske kirkes fråseri og afladsbreve i 1517 havde hans tanker mødt voksende sympati hos befolkningen. Også Europas små fyrster var tiltrukket af Luthers ord, specielt efter at han proklamerede, at regenten var Guds forlængede arm på Jorden. Reformationen bredte sig over de nordeuropæiske lande, der i løbet af få år tog den protestantiske tro til sig. I det katolske Spanien så både Karl 5. og hans efterfølger, Philip 2., det som deres pligt at kæmpe for katolicismen. Op igennem 1600-tallet udkæmpede de spanske habsburgere adskillige krige mod de nye protestantiske fyrstedømmer for at tvinge dem tilbage til den rette tro. Spanien går bankerot Krigene drænede spaniernes statskasse, og selv ikke rigdommene fra de nye kolonier i Amerika kunne afværge en række statsbankerotter op igennem 1500-tallet. Alligevel fortsatte Philip kampen, I 1588 udslettes den spanske armada af dårligt vejr og engelske krigsskibe. Spaniernes storhedstid er endegyldigt forbi.. og i 1588 samlede han støttet af pave Sixtus 5. sin uovervindelige armada på 130 skibe for at sejle mod England, hvor den protestantiske Elizabeth regerede. Den spanske armada blev slået tilbage ved den engelske kyst. Ud over at være et ydmygende nederlag for Spanien kostede angrebet dyrt. Landet måtte affinde sig med ikke længere at være den dominerende magt i Atlanterhavet. De næste hundrede år blev fastlandet hærget af krige mellem protestanter og katolikker, så mens englænderne fik fred og ro til at opbygge deres kolonier i Nordamerika, faldt det mægtige habsburgske imperium langsomt sammen. LÆS MERE: Andre Clot: Suleiman the magnificent, Saqi Books, 2005 Rhoads Murphy: Ottoman Warfare, Routledge, af Suleiman 1.s erobring af Wien, må habsburgerne erkende, at de ikke længere har indflydelse i Italien, og at deres landområder i Mellemeuropa er står stærkt svækkede tilbage. kontinentet, og i århundrederne, som kommer, forbliver Spanien den dominerende magt på det amerikanske kontinent. Tankeeksperimentet om, hvad der ville være sket, hvis osmannerne havde erobret Wien, bygger på Theodore K. Rabb's If only it had not been such a wet summer i bogen What If. Amerika bliver spansk I stedet vender habsburgerne, der nu primært hersker over landområderne på den iberiske halvø, blikket mod deres oversøiske besiddelser. De små forblæste udposter langs Sydamerikas kyster, grundlagt i kølvandet på Christoffer Columbus' opdagelsesrejser i slutningen af 1400-tallet, bliver centrum for en ekspansiv bosættelse. Snart skyder spanske byer op på både den sydlige og den nordlige del af Freden i Europa giver spanierne mulighed for at udvide deres kolonier i Amerika, der snart domineres af det spanske storrige. KARL 5.