Prisloft for 2015 Vejledning om vand- og spildevandsselskabers prislofter for 2015

Transkript

1 Prisloft for 2015 Vejledning om vand- og spildevandsselskabers prislofter for 2015 Opdateret marts 2014

2 Indhold Kapitel 1 Indledning Vejledningens struktur... 3 Kapitel 2 Frister Tidsfrister... 4 Kapitel 3 Prisloft for Hvordan beregnes prisloftet for Trin 1: Driftsomkostninger Trin 2: Korrektioner i forhold til tidligere Indberetning af reguleringsregnskabet for Indberetning af investeringsregnskabet for Trin 3: Opgørelse af budgetterede omkostninger Trin 4: Tillæg for investeringer Trin 5: Beregning af indtægtsramme og prisloft Kapitel 4 Indberetning af oplysninger i FDO Introduktion til ForsyningsDataOnline... 26

3 SIDE 3 PRISLOFT FOR 2015 Kapitel 1 Indledning 1.1 Vejledningens struktur I denne vejledning forklares det, hvordan Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for vand- og spildevandsselskaber for Prisloftet for 2015 fastsættes overordnet set på samme måde som ved de tidligere års prislofter. På en række punkter er det derfor den samme type oplysninger, som skal indberettes til brug for fastsættelsen af prisloft I vejledningens kapitel 2 redegøres der kort for forskellige tidsfrister i forbindelse med dette års indberetning af oplysninger. Kapitel 3 omhandler fastlæggelsen af selve prisloftet for Her beskrives det, trin for trin, hvordan Forsyningssekretariatet fastsætter prisloftet for 2015 på baggrund af de oplysninger, som selskabet indberetter. Vejledningens kapitel 4 indeholder en kort introduktion til indberetningen i Forsyningsdata Online (FDO) på følgende link: Yderligere vejledning om indtastning af oplysninger i FDO en findes i selve FDO en ved klik på Vejledning -knapperne.

4 SIDE 4 KAPITEL 2 FRISTER Kapitel 2 Frister 2.1 Tidsfrister Selskabet skal indsende oplysninger til brug for beregningen af prisloftet for 2015 senest den 15. april Når Forsyningssekretariatet har modtaget indberetningen fra selskabet, bliver oplysningerne kontrolleret og kvalitetssikret. Senest den 15. september 2014 skal Forsyningssekretariatet sende udkast til afgørelse i høring hos selskabet, og Forsyningssekretariatets endelige afgørelse om selskabets prisloft for 2015 skal træffes senest den 15. oktober Tidsfristerne i forbindelse med fastsættelsen af prisloftet for 2015 er vist i følgende oversigt: Figur 2.1 Tidsfrister i 2014 Tidsfrist 15. april september 2014 Høringsfrist 2 uger Aktivitet Frist for indsendelse af oplysninger og dokumentation til brug for prisloftet for 2015 Sidste frist for Forsyningssekretariatets udsendelse af udkast til afgørelse om prisloft 2015 i høring. Selskabets frist for kommentarer. Høringsfristen er 2 uger fra den dag, selskabet modtager udkast til afgørelse om prisloftet for oktober 2014 Frist for udsendelse af afgørelse om prisloft for Tidsfristerne i 2014 er de samme, som ved de forrige års prisloftfastsættelser. Selskaberne vil inden sommeren 2014 modtage nærmere information om den forventede tidsplan for fremsendelse af udkast til afgørelser vedrørende prislofterne for 2015.

5 SIDE 5 PRISLOFT FOR 2015 Kapitel 3 Prisloft for Hvordan beregnes prisloftet for 2015 Med prisloftet fastsættes en samlet indtægtsramme for selskabet. Prisloftet fungerer altså som en øvre grænse for selskabets indtægter fra den primære drift i Prisloftet for 2015 fastættes, som hidtil, i kr. pr. m3. Selskabet anvender typisk forskellige takster for forskellige ydelser. Selskabet kan selv bestemme sammensætningen af de forskellige takster, men samlet set må indtægterne fra taksterne i 2015 ikke overstige indtægtsrammen i prisloftet for Figur 3.1 Beregning af prisloftet for 2015 Trin 1: Driftsomkostninger + Driftsomkostninger fra afgørelse om prisloft for Eventuelt bortfald af væsentlige omkostninger + Eventuelle særlige driftsomkostningsforøgelser, jf. 8 -/+ Korrektion af faktiske omkostninger vedr. 8, stk. 2 og 3 + Korrektion for prisudvikling fra 2014 til Eventuel forhøjelse af driftsomkostningerne svarende til de effektive driftsomkostninger iht. benchmarkingmodellen - Generelt effektiviseringskrav (produktivitetsudvikling) - Individuelt effektiviseringskrav (resultatbenchmarking) Trin 2: Korrektioner i forhold til tidligere -/+ Afvikling af over- eller underdækning -/+ Korrektion vedr. overholdelse af indtægtsrammen i prisloftet for 2013 Trin 3: Budgetterede omkostninger + 1:1 omkostninger -/+ Korrektion af faktiske udgifter til godkendte 1:1 omkostninger i Revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD -/+ Korrektion af faktiske udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DAN- VA/FVD i Driftsomkostninger til miljø- og servicemål -/+ Korrektion af faktiske udgifter til godkendte miljø- og servicemål i Omkostninger til medfinansiering af klimatilpasningsprojekter -/+ Korrektion af faktiske udgifter til godkendte klimatilpasningsprojekter i /+ Nettofinansielle poster -/+ Korrektion af faktiske udgifter og indtægter til nettofinansielle poster i 2013 Trin 4: Tillæg for investeringer + Tillæg for planlagte investeringer i 2014 og Tillæg for gennemførte investeringer i /+ Korrektion af gennemførte investeringer fra Tillæg for historiske investeringer + Tillæg for supplerende investeringstillæg Trin 5: Indtægtsramme og prisloft = Opgørelse af samlet indtægtsramme og prisloft i kr. pr. m 3

6 SIDE 6 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR Trin 1: Driftsomkostninger Udgangspunktet for beregningen af prisloftet for 2015 er de beregnede driftsomkostninger i prisloftet for I opgørelsen af prisloftet for 2015 korrigeres driftsomkostningerne for 2014 med: Eventuelt bortfald af væsentlige driftsomkostninger i forhold til perioden Eventuelle væsentlige driftsomkostningsforøgelser efter 8 Korrektion for prisudviklingen fra 2014 til 2015 Eventuel forhøjelse af selskabets driftsomkostninger til et beløb svarende til de effektive driftsomkostninger iht. benchmarkingmodellen Generelt effektiviseringskrav (produktivitetsudvikling) Individuelt effektiviseringskrav (resultatbenchmarking) Disse opgørelser forklares i det følgende. Væsentlige omkostninger som er bortfaldet Hvis selskabet har haft væsentlige driftsomkostninger i , som nu er bortfaldet, skal dette indberettes. Det kan for eksempel skyldes, at selskabet ikke længere udfører de samme opgaver, som det gjorde i Væsentlige driftsomkostningsforøgelser I særlige tilfælde kan et selskabs prisloft efter ansøgning korrigeres for væsentlige driftsomkostningsforøgelser. Betingelserne herfor fremgår af prisloftbekendtgørelsens 8. Der er fire overordnede faktorer som kan medføre, at prisloftet korrigeres for driftsomkostningsforøgelser: Væsentlig udvidelse af forsyningsområde og derved væsentligt øgede driftsomkostninger. Periodevise driftsomkostninger til f.eks. oprensning af slambede eller bortskaffelse af restprodukter. Overgang fra ulønnet til lønnet arbejdskraft. Ekstraordinære udgifter til f.eks. oprydning efter forurening eller udbetaling af erstatninger for hændelser indtruffet før Selskabet har mulighed for at få øget de driftsomkostninger, der ligger til grund for prisloftet, hvis det kan godtgøre, at selskabets forsyningsområde er blevet væsentligt større, og selskabets driftsomkostninger derfor også er væsentligt forøget. De øgede driftsomkostninger kan eksempelvis skyldes et større elforbrug, da mere vand skal pumpes op, eller at det større forsyningsområde har medført et behov for mere mandskab. Det er meget vigtigt, at selskabet kan dokumentere, at de øgede driftsomkostningerne direkte er afledt af et væsentligt udvidet forsyningsområde. Udvidelse af forsyningsområdet kan eksempelvis ske i forbindelse med en geografisk udvidelse af området eller en stigning i selskabets debiterede vandmængde. Et selskab kan få øget de driftsomkostninger, der ligger til grund for prisloftet, hvis selskabet kan dokumentere, at det med jævne mellemrum har driftsomkostninger til f.eks. oprensning af slambede eller bortskaffelse af restprodukter. For at driftsomkostningerne, som ligger til grund fra prisloftet, kan øges, skal omkostningerne minimum udgøre 3 procent af de effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i prisloftet, og omkostningerne må ikke allerede være indregnet i prisloftet.

7 SIDE 7 PRISLOFT FOR 2015 Hvis et selskab kan dokumentere, at det er overgået fra ulønnet til lønnet arbejdskraft, kan de driftsomkostninger der danner grundlag for prisloftet, øges, hvis omkostningerne ikke tidligere har været indregnet i prisloftet. Sidst kan selskabet få øget prisloftet midlertidigt, hvis selskabet kan dokumentere at skulle afholde ekstraordinære udgifter til eksempelvis oprydning efter forureninger eller til betaling af erstatninger. Prisloftforøgelsen kan udelukkende ske i forbindelse med hændelser, der er indtruffet før Selskabet kan vælge at søge om tillæg efter 8 som en del af indberetningen til prisloft 2015 eller søge særskilt i løbet af året. Det er i den forbindelse vigtigt, at der indsendes en ansøgning med en redegørelse samt tilstrækkelig dokumentation, hvis der skal være mulighed for at kunne medtage vurderingen heraf som en del af den almindelige prisloftsbehandling. Er det ikke muligt at medtage vurderingen i forbindelse med fastsættelsen af det almindelige prisloft, vil ansøgningen blive behandlet særskilt. Afhængigt af 8-ansøgningens indhold, kan dokumentation ske i form af budgetter, historiske opgørelser af eksempelvis kundetilslutning, historisk regnskabsdata, fakturaer, indhentede tilbud, opgørelse af interval for oprensning m.v. Selskabet kan i prisloftet for 2013 have fået tildelt en midlertidig forøgelse af driftsomkostningerne som følge af ekstraordinære udgifter til eksempelvis oprensning af slambede eller bortskaffelse af restprodukter jf. 8, stk. 2, eller oprydning efter forurening eller til betaling af erstatninger som følge af hændelse indtruffet før 2011, jf. 8, stk. 3. Selskabet skal i reguleringsregnskabet for 2013 indberette de faktiske ekstraordinære udgifter, som selskabet har afholdt i forbindelse med en sådan forøgelse af prisloftet jf. 8, stk. 2 og 3. Forsyningssekretariatet har allerede behandlet en række 8-ansøgninger, og afgørelserne vedrørende disse ansøgninger er tilgængelige på Forsyningssekretariatets hjemmeside. Korrektion for prisudvikling fra 2014 til 2015 Driftsomkostningerne, som danner udgangspunkt for prisloft 2015, skal korrigeres for den prisudvikling, der har været i det seneste år. I beregningen til brug for prisloftet for 2015 vil der derfor blive set på udviklingen fra ultimo 2012 til ultimo 2013, hvor de senest tilgængelige oplysninger foreligger på tidspunktet for fastsættelsen af prisloftet for Opgørelsen foretages, når Danmarks Statistik offentliggør de opdaterede indeks. Korrektion for individuelt effektiviseringskrav Det individuelle effektiviseringskrav bliver beregnet ved hjælp af den resultatorienterede benchmarking, hvor selskabets driftsomkostninger ved brug af en benchmarkingmodel sammenlignes med de øvrige selskabers driftsomkostninger. Beregningen af det individuelle effektiviseringskrav tager udgangspunkt i et såkaldt netvolumenmål. Netvolumenmålet er et udtryk for selskabets gennemsnitlige driftsomkostninger ud fra de costdrivere, selskabet har. Netvolumenmålet viser altså selskabets gennemsnitlige driftsomkostninger, når der er taget højde for, hvilke områder selskabet har driftsomkostninger til. Netvolumenmålet bliver beregnet på baggrund af de omkostningsækvivalenter (gennemsnitsomkostninger), som Forsyningssekretariatet har beregnet for hver costdriver for henholdsvis vand- og spildevandsselskaberne. Forsyningssekretariatet kan på den baggrund beregne et eventuelt effektiviseringspotentiale for hvert enkelt selskab. Effektiviseringspotentialet udtrykker den procentvise forskel mellem selskabets driftsomkostninger og driftsomkostningerne i de mest effektive selskaber i vandsektoren. Beregningen af det individuelle effektiviseringskrav foretages enkeltvis for alle selskaber, der er omfattet af prisloftreguleringen.

8 SIDE 8 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Ønskes en uddybet forklaring af beregningen af det individuelle effektiviseringskrav henvises til materiale herom på Forsyningssekretariatets hjemmeside. Hensyn til selskabers særlige forhold i det individuelle effektiviseringskrav. Særlige forhold vedrører eventuelle rammebetingelser for selskabets drift, som ikke indgår i de individuelle hensyn, der allerede er foretaget i benchmarkingmodellen. Ved godkendelse af et særligt forhold tages der i benchmarkingmodellen hensyn til de meromkostninger, som selskaberne oplyser. Hvis et selskab mener, at der er et særligt forhold forbundet med driften af deres forsyning, skal selskabet i forbindelse med indberetningen til prisloftet for 2015 ansøge om særlige forhold. Det er vigtigt, at selskabet er opmærksomt på, at det alene påhviler selskabet at redegøre for, hvad det særlige forhold går ud på og hvilke meromkostninger, der er tilknyttet forholdet. Det er herefter Forsyningssekretariatet opgave at belyse, hvorvidt forholdet kan betragtes som et særligt forhold. Nedenfor følger en uddybende forklaring af, hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på ved vurderingen af særlige forhold. For at selskabet kan få godkendt et forhold som særligt, tager Forsyningssekretariatet udgangspunkt i, hvorvidt forholdet lever op til kravene om væsentlighed og særlighed: Væsentlighed: De samlede meromkostninger, som følger af selskabets særlige forhold, skal være væsentlige. Væsentlighedskriteriet beror på en konkret vurdering for hvert selskab. Væsentlighedsvurderingen er baseret på, at der allerede er taget et forsigtighedshensyn til manglende costdrivere. Der er grundlag for at godkende et særligt forhold, når dette forsigtighedshensyn ikke er tilstrækkeligt. Særlighed: Som udgangspunkt skal det vurderes, om selskabet har et forhold, der betyder, at selskabets omkostningsniveau ikke bliver beskrevet af de costdrivere, der indgår i benchmarkingmodellen. Selskabet skal derfor redegøre for, hvilke aktiviteter der påvirkes af det særlige forhold, og hvorfor selskabet har det særlige forhold. Herudover er det vigtigt, at selskabet angiver og dokumenterer de konkrete meromkostninger til driften som følge af forholdet. I nogle situationer vil det være svært for selskabet at dokumentere meromkostningerne, og det vil derfor i denne situation være tilstrækkeligt, at meromkostningerne godtgøres ved et velargumenteret skøn. Forsyningssekretariatet bemærker, at selskaber, der har aktiviteter, som svarer til de aktiviteter, andre selskaber har fået godkendt som miljø- og servicemål, kan ansøge om et særligt forhold, hvis selskabet ikke har fået godkendt disse som miljø- og servicemål, fordi aktiviteterne fandt sted i , Forholdet skal dog stadig være en rammebetingelse for selskabet. Yderligere, er det kun forhold, som ikke er medtaget i benchmarkingmodellen, der kan komme i betragtning som et særligt forhold. Forsyningssekretariatet vil i løbet af foråret 2014 afholde en række workshops med fokus på indberetning af selskabers særlige forhold. En uddybende vejledning vil i den forbindelse blive offentliggjort på Forsyningssekretariatets hjemmeside.

9 SIDE 9 PRISLOFT FOR 2015 Eventuel forhøjelse af driftsomkostninger til effektive driftsomkostninger iht. benchmarkingmodellen Det kan ske, at et selskabs driftsomkostninger efter korrektionen for selskabets individuelle effektiviseringskrav er lavere end selskabets effektive driftsomkostninger iht. benchmarkingmodellen. Sker dette, forhøjes selskabets driftsomkostninger i prisloftet automatisk til de effektive driftsomkostninger. Selskabet skal derfor ikke ansøge herom. Korrektion for generelt effektiviseringskrav Selskabets korrigerede driftsomkostninger fratrækkes dernæst et generelt effektiviseringskrav. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes som et vægtet gennemsnit af produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv og bygge- og anlægssektoren. 3.3 Trin 2: Korrektioner i forhold til tidligere Selskabets driftsomkostninger skal i forlængelse af trin 1 korrigeres for tidligere begivenheder: Afvikling af over- eller underdækning (iht. opgørelse pr. 31. december 2010) Korrektion for overholdelse af indtægtsrammen i prisloftet for 2013 Hvis selskabet ved fastsættelsen af prisloftet for 2013 fik opgjort en over- eller underdækning, skal selskabets driftsomkostninger i prisloftet for 2015 korrigeres herfor med henblik på en afvikling af den historisk fastsatte over- eller underdækning. For at undersøge om selskabet har overholdt indtægtsrammen for 2013, skal selskabet indberette et reguleringsregnskab. Reguleringsregnskabet indeholder oplysninger om følgende: Selskabets faktiske indtægter i 2013 Selskabets faktiske omkostninger, som ikke vedrører den almindelige drift i 2013 Korrektionen for eventuelle forskelle mellem de budgetterede omkostninger og de faktiske udgifter i 2013 sker under trin 3 ved fastsættelsen af prisloftet for Reguleringsregnskabet vedrørende de faktiske indtægter og omkostninger i 2013 skal være påtegnet af en registreret eller statsautoriseret revisor. 3.4 Indberetning af reguleringsregnskabet for 2013 Selskabet skal i reguleringsregnskabet 2013 indberette selskabets faktiske indtægter og omkostninger vedrørende Indberetningen af de faktiske indtægter/omkostninger i 2013 bruges til at foretage en engangsregulering i prisloftet for 2015 for forskellen med tidligere indregnede budgetterede indtægter/omkostninger i prisloftet for 2013 og de realiserede indtægter/omkostninger i Selskabets realiserede primære indtægter vedrørende 2013 indgår i kontrollen med overholdelses af indtægtsrammen for Transaktioner medtaget i reguleringsregnskabet for 2013 skal have fundet sted senest på tidspunktet for indberetningen til prisloftet for 2015 (den 15. april 2014).

10 SIDE 10 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Hvad skal indberettes under faktiske indtægter i reguleringsregnskabet for 2013? Indberetningen af indtægterne skal omhandle alle de indtægter, som er knyttet til selskabets primære aktiviteter inden for indvinding, behandling, transport og levering af drikkevand eller transport, behandling og afledning af spildevand. De faktiske indtægter skal være inklusive afgift for ledningsført vand. Det fremgår af prisloftbekendtgørelsen, at indberetningen skal omfatte periodiserede indtægter. Periodiserede indtægter under prisloftet betyder, at der skal medtages alle de indtægter, der er knyttet til selskabets primære aktiviteter i 2013, uanset om selskabet har modtaget faktiske betalinger for 2013-ydelserne som forudbetalinger i 2012, i løbet af 2013 eller som efterbetalinger i Indtægterne fra de primære aktiviteter omfatter følgende posteringer vedrørende 2013: Indtægter fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer samt andre takster og gebyrer Andre indtægter, herunder eksempelvis» Tilkendte erstatninger eller lignende (som ikke vedrører anlægsaktiver)» Spildevandsselskabers indtægter fra kommunale vejbidrag» Indtægter fra behandling af spildevand fra tømningsordninger» Indtægter fra måleraflæsning på vegne af andre selskaber» Indtægter fra udlejning af antenneplads på vandtårne» Andre lignende former for indtægter Fordeling af betydelige indtægter over flere år Selskaberne har mulighed for i særlige tilfælde, at indregne visse betydelige indtægter over en periode på op til 5 år, jf. prisloftbekendtgørelsens 6, stk. 2. Dette kan ske efter ansøgning. For at indtægten skal kunne fordeles, skal den være betydelig i forhold til selskabets indtægtsramme. Selskabet kan ansøge om fordeling af indtægter, som ikke stammer fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer, målergebyrer samt andre takster og gebyrer eksempelvis tilslutningsbidrag, som vedfører leveringer af ydelser omfattet af 1, stk. 2. Indtægten skal udgøre mere end 3 % af selskabet indtægtsramme i det år hvor den er indhentet, for at kunne fordeles. Vedrører indtægten perioden før den 1. januar 2010, eksempelvis i form af efterbetalt vejbidrag eller tjenestemandspensioner, og har selskabet i 2012 en over- eller underdækning opgjort pr. 31. december 2010, kan indtægten indregnes som en korrektion af over- eller underdækningen gældende fra det følgende års prisloft. Derved udlignes indtægten over en periode svarende til restperioden for udligningen af over- eller underdækningen i de følgende års prislofter. Har selskabet modtaget en for selskabets indtægtsramme betydelig indtægt, og ønsker selskabet at ansøge om en fordeling af indtægten, skal selskabet indsende en mail til Forsyningssekretariatets hovedmail (vand@kfst.dk) med en ansøgning hvoraf følgende fremgår: Indtægtens oprindelse Hvorfor selskabet vurderer, at indtægten er betydelig for indtægtsrammen og derfor skal fordeles Størrelsen af indtægten Hvor mange år selskabet ønsker indtægten som stammer fra efter 1. januar 2010 skal fordeles over Hvilken del af indtægten, der kan henledes til perioden før 1. januar 2010 og årsagen hertil.

11 SIDE 11 PRISLOFT FOR 2015 Ansøgningen skal være Forsyningssekretariatet i hænde senest den 15. april Selskabet kan med fordel gøre opmærksom på ansøgningen i sin indberetning i FDO en under yderligere bemærkninger. Opgørelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Selskaber skal indsende en opgørelse af eventuelle ekstraordinære effektiviseringsgevinster, som selskabet har indhentet i 2013, jf. prisloftbekendtgørelses 25, stk. 3. De ekstraordinære effektiviseringsgevinster opstår, hvis selskabets faktiske driftsomkostninger i 2013 har været lavere end de pris- og effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i prisloftet inklusive det individuelle effektiviseringskrav, jf. 26, stk. 1. De faktiske driftsomkostninger opgøres som selskabets driftsomkostninger i 2013 uden afskrivning fratrukket driftsomkostninger til miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og 1:1 omkostninger. Det følger af 26, stk. 2, at gevinsterne alene kan anvendes til investeringer i selskabets aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder teknologiudvikling, konsolidering i form af forbedringer af infrastruktur, miljøforbedringer eller nedsættelse af selskabets forbrugerpriser. Herudover kan ekstraordinære effektiviseringsgevinster anvendes som beskrevet i bekendtgørelsens 24, stk. 1. En ekstraordinær effektiviseringsgevinst skal anvendes senest 4 år efter det år, hvor den ekstraordinære effektiviseringsgevinst er indhentet, jf. 26, stk. 3. En gevinst, der er opgjort i forbindelse med reguleringsregnskabet for 2013, skal derfor anvendes inden udgangen af En ekstraordinær effektiviseringsgevinst opnået i 2013, som ikke er anvendt inden udgangen af 2017, vil blive indregnet som medgået til takstnedsættelse. Selskabets revisor skal påtegne, om selskabet har haft ekstraordinære effektiviseringsgevinster i 2013 som en del af revisorerklæringen for reguleringsregnskabet. 3.5 Indberetning af investeringsregnskabet for 2013 Selskabet skal indberette et investeringsregnskab for Investeringsregnskabet skal indeholde gennemførte investeringer i 2013 og faktiske omkostninger og indtægter vedrørende investeringer, Investeringsregnskabet skal derudover indeholde en liste over investeringer, selskabet har taget i brug inden udgangen af Af denne liste skal fremgå aktivtypen fra pris- og levetidskataloget og den tilhørende standardlevetid. Oplysningerne i investeringsregnskabet anvendes til at: opgøre hvor stor en andel af selskabets likviditet til investeringer i 2013, som er blevet anvendt til at finansiere investeringer i 2012 beregne tillægget for gennemførte investeringer korrigere for forskellen mellem tillæg givet for planlagte investeringer i 2013 i prislofterne for 2013 og 2014 i forhold til de faktiske gennemførte investeringer Beregning af tillæg og korrektion gennemgås under trin 4 i denne vejledning. Selskabets registrerede eller statsautoriserede revisor skal afgive erklæring på, at investeringsregnskabet er retvisende og rigtigt opgjort Af revisorerklæringen skal fremgå summen af gennemførte investeringer, faktiske omkostninger til investeringer og indtægter vedrørende investeringer.

12 SIDE 12 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Boks 3.1 Opfølgning på investeringsregnskabet Hensigten med investeringsregnskabet er bl.a. at følge op på, om de indberettede budgettal for de planlagte investeringer i prisloftet for 2013 afspejler de faktiske omkostninger, og om investeringerne gennemføres på en effektiv måde. Opfølgningen sker på følgende måder: Effektive og markedsmæssige vilkår: Investeringsregnskabet skal bruges til at fastsætte tillæg for afskrivninger på investeringer, som er gennemført i perioden 1. januar december Dette tillæg for gennemførte investeringer opgøres som udgangspunkt på baggrund af de konkrete omkostninger, som selskabet har haft til investeringen, men det er dog kun investeringer, som er gennemført på effektive og markedsmæssige vilkår, der kan indregnes i prisloftet. Det betyder, at hvis selskabet i forbindelse med en investering i anlægsaktiver har betalt mere, end hvad der svarer til effektive og markedsmæssige vilkår, vil selskabet ikke kunne få dækket denne merbetaling via et tillæg til prisloftet. Forsyningssekretariatets vurdering af, om investeringer er gennemført på effektive og markedsmæssige vilkår, kan blandt andet baseres på sekretariatets oplysninger om sammenlignelige investeringer. Engangskorrektion: Ifølge prisloftbekendtgørelsen skal investeringsregnskabet desuden bruges til årlige engangskorrektioner, hvor der i prisloftet for 2015 sker en modregning af forskellen mellem indberettede budgettal og faktiske beløb. Når selskabet for eksempel har oplyst budgettal for investeringer i 2013, som viser sig at være højere eller lavere end de faktiske tal for investeringerne i 2013, vil denne forskel blive indregnet i prisloftet for Systematisk overbudgettering: Forsyningssekretariatet kontrollerer ved hjælp af selskabets indsendte investeringsregnskab, om der ved indberetningen af planlagte investeringer i tidligere år har været tale om en systematisk overbudgettering. Denne overbudgettering kontrolleres i forhold til angivne budgettal for de planlagte investeringer i det pågældende år og sammenholdes med de faktiske omkostninger, som selskabet har brugt til gennemførelse af investeringer. Som led i opfølgningen på selskabets investeringer, skal selskabet indberette de faktiske omkostninger til investeringer i Ved faktiske omkostninger til investeringer forstås selskabets faktisk afholdte omkostninger til historiske, planlagte og gennemførte investeringer i perioden 1. januar december Selskabet skal derfor indberette de: faktiske betalte afdrag på lån vedrørende tillægsberettigede investeringer faktiske kontante betalinger (uden lånoptagelse) vedrørende tillægsberettigede investeringer faktiske betalinger til igangværende arbejder faktiske betalinger til køb af grunde faktiske betalinger til bortskaffelse af aktiver, der tages ud af drift i året faktiske betalinger til reetablering som følge af, at aktiver tages ud af drift i året faktiske betalinger til delvis tilbagebetaling af tilslutningsafgifter Ud over at indberette de faktisk afholdte omkostninger til investeringer i 2013, skal selskabet i investeringsregnskabet indberette følgende realiserede indtægter: indtægter fra tilslutningsbidrag i 2013 indtægter fra salg af anlægsaktiver i 2013 indtægter fra tilkendte erstatninger eller lignende, vedrørende anlægsaktiver i 2013

13 SIDE 13 PRISLOFT FOR 2015 For indtægterne nævnt ovenfor gælder det, at der skal være tale om realiserede indtægter i prisloftmæssig forstand i perioden 1. januar december Indtægter, der falder før eller efter skæringsdatoerne, skal ikke indberettes som en del af investeringsregnskabet for Er indtægtsrammen i prisloftet for 2013 overholdt? Ifølge prisloftbekendtgørelsens 5, stk. 2, korrigeres prisloftet for en årlig engangsregulering for forskellen mellem selskabets faktiske indtægter og indtægtsrammen, jf. 6, i det år, der ligger to år forud for prisloftåret. I prisloftet for 2015 omhandler denne opgørelse overholdelsen af prisloftet for Hvis selskabet har haft lavere indtægter end tilladt i prisloftet for 2013, f.eks. som følge af en lavere debiteret vandmængde end forventet, vil selskabet få et tillæg til prisloftet for Modsat vil højere indtægter i 2013 end tilladt indebære et fradrag i prisloftet for Det fremgår af prisloftbekendtgørelsens 6, at følgende beløb tilsammen ikke må overstige selskabets indtægtsramme: Indtægter fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer samt andre takster og gebyrer, som vedrører leveringer af ydelser om-fattet af 1, stk. 2, i prisloftåret. Andre indtægter i prisloftåret, som selskabet har opnået i forbindelse med eller som følge af selskabets primære aktiviteter, jf. 1, stk. 2, herunder eksempelvis spildevandsselskabers indtægter fra kommunale vejbidrag, indtægter fra behandling af spildevand fra tømningsordninger, indtægter fra måleraflæsning på vegne af andre selskaber, udlejning af antenneplads på vandtårne eller lignende. Selskabets indtægtsramme for 2013 korrigeres dog for en eventuelt ikke anvendt del af likviditeten fra investeringstillæggene, der opgøres som: det samlede investeringstillæg i 2013 fra historiske og planlagte investeringer samt indtægter fra tilslutningsbidrag, erstatninger vedr. anlægsinvesteringer og salg af anlægsaktiver, jf. 21, stk. 4, fratrukket selskabets faktiske udgifter til investeringer, jf. 21, stk. 3, og 24. Hvis selskabets faktiske udgifter til investeringer i 2013 overstiger det samlede investeringstillæg for 2013 samt indtægter fra tilslutningsbidrag, erstatninger vedr. anlægsinvesteringer og salg af anlægsaktiver, justeres beløbet ikke anvendt likviditet vedr. investeringer i alt, jf. tabellen nedenfor til 0. Det skyldes, at investeringsudgifter alene kan finansieres med likviditet fra det i 24, stk. 1, nævnte tillæg og indtægter. Opgørelsen vedrørende overholdelsen af indtægtsrammen i prisloftet for 2013 foretages som beskrevet i det følgende (baseret på oplysninger fra selskabets prisloft for 2013 samt indberettede oplysninger i regulerings- og investeringsregnskaberne for 2013).

14 SIDE 14 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Som nævnt ovenfor skal oplysningerne fra reguleringsregnskabet for 2013 vedrørende selskabets faktiske indtægter i 2013 samt oplysninger om faktiske udgifter og indtægter vedrørende investeringer bruges til en opgørelse af, om selskabet har overholdt indtægtsrammen i prisloftet for Opgørelsen udføres ved at trække indtægterne vedrørende den primære drift i 2013, indtægterne vedrørende anlægsaktiver i 2013 og en eventuelt ikke anvendt del af investeringstillæggene, fra indtægtsrammen i prisloftet for Et eksempel på en opgørelse for et selskab er følgende: Figur 3.2 Eksempel på opgørelse om overholdelse af prisloftet Indtægtsramme i prisloftet for 2013 Samlet investeringstillæg i prisloftet for 2013 Faktiske udgifter til investeringer i 2013 (oplyst i investeringsregnskabet) Indtægter fra tilslutningsbidrag i 2013 (oplyst i investeringsregnskabet) Indtægter fra salg af anlægsaktiver i 2013 (oplyst i investeringsregnskabet) Indtægter fra tilkendte erstatninger m.v. vedr. anlægsinvesteringer i 2013 (oplyst i investeringsregnskabet) Ekstraordinære effektiviseringsgevinster anvendt som likviditet til investeringer (Indberettes af selskabet til prisloft 2015) 6 mio. kr. - 6 mio. kr. 2 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0 mio. kr. 20 mio. kr. Ikke anvendt del af investeringstillæg 3 mio. kr. - 3 mio. kr. Nettobeløb for selskabets indtægtsramme i 2013 Faktiske indtægter i 2013 (fra reguleringsregnskabet) Til korrektion i prisloftet for mio. kr. 19 mio. kr. - 2 mio. kr. Selskabet i figur 3.2 har en indtægtsramme på 20 mio. kr. Selskabet har et samlet investeringstillæg i prisloftet for 2013 på 6 mio. kr. Selskabet har ikke indberettet at have anvendt en ekstraordinær effektiviseringsgevinst som likviditet til investeringer. De faktiske indtægter i 2013 fra tilslutningsbidrag, salg af anlægsaktiver samt tilkendte erstatninger m.v. vedrørende anlægsinvesteringer var på i alt 3 mio. kr. Selskabets samlede likviditet til dækning af finansieringsomkostninger i året beregnes som det samlede tillæg for investeringer i prisloftet for 2013 plus eventuelle indtægter i 2013 fra tilslutningsbidrag, salg af anlægsaktiver, tilkendte erstatninger m.v. (vedrørende anlægsinvesteringer) og en evt. ekstraordinær effektiviseringsgevinst anvendt som likviditet til investeringer. Det vil sige, at selskabet i alt i 2013 havde 9 mio. kr. til at dække sine udgifter til investeringer. Ud af disse 9 mio. kr. har selskabet kun haft faktiske omkostninger til investeringer i 2013 på 6 mio. kr. Forskellen på de 3 mio. kr. udgør selskabets ikke anvendte likviditet til investeringer. Selskabets indtægtsramme på 20 mio. kr. fratækkes, således at den ikke anvendte del af likviditeten til investeringer og nettobeløbet for selskabets indtægtsramme er på 17 mio. kr. Selskabet har i reguleringsregnskabet oplyst faktiske indtægter i 2013 fra den primære drift på i alt 19 mio. kr. ekskl. indtægter fra tilslutningsbidrag, salg af anlægsaktiver og erstatninger vedrørende anlægsinvesteringer. Sammenlignet med nettobeløbet for selskabets indtægts-

15 SIDE 15 PRISLOFT FOR 2015 ramme har selskabets indtægter været 2 mio. kr. højere end nettoindtægtsrammen i året. Selskabet vil derfor få modregnet et beløb i prisloftet for 2015 på 2 mio. kr. I prisloftet for 2015 korrigeres for forskellen mellem de faktiske indtægter og nettobeløbet for indtægtsrammen for 2013, uanset om indtægterne har været større eller mindre end tilladt. Hvis indtægterne i 2013 har været lavere end tilladt, indregnes forskelsbeløbet som et tillæg til prisloftet for Trin 3: Opgørelse af budgetterede omkostninger Når selskabet indberetter oplysninger vedrørende de budgetterede omkostninger i det kommende prisloftsår, skal selskabet oplyse de forventede omkostninger til miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger, nødvendige udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DAN- VA/FVD, samt nettofinansielle poster. 1:1 omkostninger (budgettal) Selskabet kan have en række forskellige omkostninger, som selskabet ikke selv har indflydelse på. Når sådanne omkostninger har væsentlig betydning for selskabet, kan der ske en fuld finansiering af disse omkostninger over selskabets takster. Omkostningerne kan derfor tillægges krone for krone (en til en) i opgørelsen af selskabets prisloft. Forsyningssekretariatet vurderer, om en omkostning kan karakteriseres som en 1:1 omkostning ud fra følgende tre kriterier: Omkostningen har væsentlig betydning for selskabet Selskabet har ikke selv indflydelse på omkostningen (selskabet kan ikke undgå omkostningen og kan ikke påvirke omkostningens størrelse) Omkostningen vedrører selskabets primære aktiviteter Omkostningerne kan nærmere defineres som følger: Boks 3.2 Definition af 1:1 omkostninger Prisloftbekendtgørelsens 3, stk. 4: Ved 1:1 omkostninger forstås omkostninger, som har væsentlig betydning for vandselskabet, og som vandselskabet ikke har indflydelse på, herunder eksempelvis tjenestemandspensioner, vandsamarbejder etableret i medfør af 48 i vandforsyningsloven, køb af ydelser og produkter, der er omfattet af prisloftreguleringen hos et andet vandselskab, betalinger til Forsyningssekretariatet, skatter samt uundgåelige afgifter. Herudover kan nødvendige udgifter til revisorerklæringer ved indberetninger til Forsyningssekretariatet samt betalinger for ordinært medlemskab i DANVA og FVD medregnes i prisloftet på samme måde som 1:1 omkostninger. Ligesom for de øvrige omkostninger, som omtales i denne vejledning, gælder dog, at det kun er de omkostninger, som vedrører selskabets primære aktiviteter, der kan medregnes som 1:1 omkostninger. Tillægget for 1:1 omkostninger fastsættes af Forsyningssekretariatet på baggrund af budgettal oplyst af selskabet. Det vil derfor være Forsyningssekretariatet, som skal tage stilling til, om en konkret type af omkostninger kan kategoriseres som en 1:1 omkostning. I de tilfælde, hvor der kan være tvivl om dette, bør selskabet ved indberetningen medsende en udførlig forklaring og argumentation i henhold til de tre betingelser ovenfor. Derudover skal selskabet vedlægge den relevante dokumentation, i form af en redegørelse for baggrunden og størrelsen af selskabets 1:1 omkostning, til brug for Forsyningssekretariatets vurdering.

16 SIDE 16 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR :1 omkostninger er omkostninger, som selskabet ikke direkte kan påvirke. Det vil sige, at almindelige omkostninger til løbende drift og administration samt forbrugsafhængige omkostninger, f.eks. vandselskabets betaling for elforbrug, vægtafgift med videre, ikke kan betegnes som 1:1 omkostninger. Herudover kan omkostninger vedrørende ydelser, der er outsourcet til andre virksomheder, omkostninger til nedtagning af aktiver samt omkostninger ved fusioner, der ikke sker mellem vandselskaber omfattet af prisloftregulering ikke medtages som 1:1 omkostninger. Er den indberettede budgetterede omkostning ikke en 1:1 omkostning, må den del afholdes under selskabets pris- og effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i prisloftet for Boks 3.3 Eksempler på 1:1 omkostninger I prislofterne for 2014 har Forsyningssekretariatet godkendt følgende omkostninger som 1:1 omkostninger: Tjenestemandspensioner Ejendomsskatter Selskabsskat Betalinger til Forsyningssekretariatet Afgifter på ledningsført vand (kun vandselskaber) Spildevandsafgifter (kun spildevandsselskaber) Køb af produkter og ydelser som er omfattet af prisloftreguleringen i et andet vandeller spildevandsselskab Vandsamarbejde etableret i medfør af 48 i vandforsyningsloven For tjenestemandspensioner gælder en særlig regel om, at det er den ikke tidligere udgiftsførte andel af tjenestemandspensionsforpligtelser, som kan indregnes, og at dette kan ske lineært over 10 år. En indregning over 10 år indebærer, at der i prisloftet for 2015 (og i prislofterne de efterfølgende 5 år) indregnes en tiendedel af den ikke tidligere udgiftsførte tjenestemandspensionsforpligtelse. Efter Forsyningssekretariatets vurdering vil en sådan indregning over 10 år være relevant, hvis der for eksempel er fastsat en aktuarmæssigt opgjort engangsbetaling herfor fra selskabet til kommunen. Betalingen til Forsyningssekretariatet forventes at udgøre i alt kr. i Vandselskaber, der både har vand- og spildevandsaktiviteter, der er omfattet af prisloftregulering, skal dele omkostninger til betaling til Forsyningssekretariatet mellem de to aktiviteter. Køb af ydelser og produkter fra et andet vand- eller spildevandsselskab, som er omfattet af reguleringen, er dog kun 1:1 omkostning, når det købende selskab ikke har indflydelse på, at omkostningen forekommer, og heller ikke kan påvirke omkostningens størrelse. Vær opmærksom på, at al andet køb af ydelser (fx advokat- eller anden rådgiverbistand) eller produkter (fx vand købt af ikke prisloftreguleret vandværk) ikke kan være 1:1 omkostninger Selskabet skal desuden i reguleringsregnskabet for 2013 indberette de faktiske omkostninger til godkendte 1:1 omkostninger vedrørende Nødvendige udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD Vandselskaberne kan få indregnet nødvendige udgifter til revisorerklæringer ved indberetning til Forsyningssekretariatet samt betalinger for ordinært medlemskab i DANVA og FVD, på samme måde som 1:1 omkostninger, jf. prisloftbekendtgørelsens 3, stk. 4, sidste pkt.

17 SIDE 17 PRISLOFT FOR 2015 Det drejer sig om de nødvendige omkostninger til revisorerklæringer til investeringsregnskabet, til reguleringsregnskabet, om tilknyttede aktiviteter samt til internt overvågningsprogram. Det er alene omkostninger til ordinært kontingent til de nævnte brancheforeninger, der kan gives tillæg for. Betaling for ydelser som fx deltagelse i benchmarking eller til i fællesskab besluttede bidrag til f.eks. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond berettiger ikke til et tillæg til prisloftet. Omkostninger til revisorerklæringer i forbindelse med kommunernes indberetninger ifølge stoplovsbekendtgørelsen 3, skal afholdes af kommunen og kan derfor ikke betegnes som en 1:1 omkostning. Driftsomkostninger til miljø- og servicemål (budgettal) Det følger af prisloftreglerne, at selskaberne har mulighed for at få indregnet tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. De nærmere betingelser herfor er fastsat i bekendtgørelsen om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål (nr af 13. november 2012), som kan findes på Forsyningssekretariatets hjemmeside. Bekendtgørelsen indeholder hovedsageligt en præcisering af reglerne om miljø- og servicemål, men indebærer på nogle punkter også en udvidelse af begreberne. Definition af begreberne Miljømål er mål, der opnås ved gennemførelse af særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. De sundhedsmæssige hensyn omfatter alene hensyn, som kan relateres til drikkevand eller spildevand. Der skal således ikke forstås sundhedsmæssige hensyn i al almindelighed. Med de miljømæssige hensyn tænkes kun på mål og aktiviteter, der har gavnlige effekter på det omgivne miljø. Servicemål er mål, der opnås ved gennemførelse af særlige aktiviteter, som giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller medfører en samfundsmæssig gevinst. Et servicemål kan således bestå i en forbedring af servicen over for selskabets forbrugere i deres egenskab af at være aftagere af selskabets tjenester og produkter. Om et servicemål medfører en udvidet service for selskabets kunder, skal vurderes ud fra det serviceniveau, som er fastlagt af kommunen eller af det enkelte vandselskab. Et servicemål kan derudover også indebære en samfundsmæssig gevinst. Begrebet samfundsmæssig gevinst skal forstås snævert, således at der skal være tale om en gevinst i relation til det at drive et vandselskab eller spildevandsselskab. Fælles for miljø- og servicemål er, at der skelnes mellem det overordnede mål og de aktiviteter, som selskabet skal udføre for at opnå målet. Målet og de tilsigtede aktiviteter skal angives i redegørelsen ved indberetningen af målet. Det er vigtigt at holde for øje, at tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål kun vedrører gennemførelse af særlige aktiviteter. Det betyder, at der skal være tale om aktiviteter, der går ud over selskabets almindelige driftsopgaver og således ikke er et led i opretholdelsen af den eksisterende forsyningssikkerhed eller en stabil drift af selskabets primære aktiviteter. De grundlæggende betingelser for tillæg til prisloftet En grundlæggende betingelse for tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål er, at der skal være tale om et nyt eller fornyet mål. Selskabet kan således kun opnå tillæg til prisloftet, hvis målet er nyt i forhold til de mål, der var gældende for selskabet i basisperioden , og besluttet efter 1. januar 2006, eller såfremt det er besluttet at forny et allerede eksisterende mål, som selskabet havde driftsomkostninger til i basisperioden. I sidstnævnte tilfælde vil selskabet have haft omkostninger til et eksisterende miljø- eller servicemål i basisperioden, og det gælder her, at selskabet kan få tillæg til prisloftet, såfremt det besluttes at forny det pågældende mål f.eks. til at gælde for et nyt geografisk område. Der

18 SIDE 18 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 kan dog kun opnås tillæg til prisloftet for de meromkostninger, der følger af fornyelsen af målet. For at der kan gives tillæg til prisloftet for et miljø- eller servicemål, skal målet derudover være dokumenteret. Det vil sige, at selskabet ved indberetningen skal indsende dokumentation for, at målet er besluttet af det organ, der er kompetent i forhold til beslutningen af det pågældende mål. Ifølge bekendtgørelsen skal miljømål være besluttet af enten staten eller kommunalbestyrelsen, mens servicemål skal være besluttet af enten kommunalbestyrelsen eller selskabets bestyrelse eller generalforsamling. Såfremt kommunalbestyrelsen delegerer sin beslutningskompetence til f.eks. et stående udvalg, skal denne delegation ligeledes dokumenteres. I forbindelse med servicemål om udvidelse af selskabets service over for forbrugerne er det vigtigt at holde for øje, at beslutningen herom skal beskrive, hvorledes servicen forbedres i forhold til det tidligere gældende serviceniveau i selskabet. Målet og de tilsigtede foranstaltninger skal være konkret formuleret. Det skal derfor fremgå klart af dokumentationen, hvilket mål, der er besluttet, samt hvem der skal udføre de aktiviteter, som skal medgå til opfyldelsen af målet. Selskabet kan læse mere om dokumentationskravet i Naturstyrelsens vejledning om bekendtgørelsen om miljø- og servicemål. Den findes på Naturstyrelsens hjemmeside og på Det gælder endvidere for selskabets driftsomkostninger til miljø- og servicemål, at omkostningerne skal være opnået på effektive og markedsmæssige vilkår. Praktisk i forhold til selskabets indberetning Hvis selskabet ønsker at indberette driftsomkostninger til miljø- eller servicemål i prisloftet for 2015, skal selskabet angive dette i indberetningsskemaet i FDO en inden den 15. april Selskabet skal udfylde kolonnerne i skemaet for hvert enkelt miljø- eller servicemål, det ønsker at indberette. Der skal for hvert mål indsendes en redegørelse for målet og de tilhørende aktiviteter samt dokumentation for beslutningen af det pågældende mål. Ved fastsættelsen af prisloftet er det de budgetterede driftsomkostninger til miljø- eller servicemålet, der skal indberettes. I prisloftåret to år efter vil der blive foretaget en korrektion herfor, jf. afsnittet nedenfor. Der er ikke mulighed for at få tillæg til prisloftet for 2015 for driftsomkostninger til nye mål, som opstår efter prisloftindberetningen. Der henvises til Naturstyrelsens vejledning herom. Hvis selskabet ønsker at få godkendt driftsomkostninger til miljømål og servicemål i prisloftet for 2015, skal selskabet således gøre følgende ved indberetningen: oplyse hvilket mål det drejer sig om, oplyse hvem der har fastsat målet, oplyse de budgetterede driftsomkostninger, dokumentere at målet er nyt eller fornyet, vedhæfte en redegørelse for målet, og vedhæfte den underliggende dokumentation for målet. Det er vigtigt, at selskabet indsender alle de ovenstående oplysninger og bilag. Hvis Forsyningssekretariatet ikke modtager oplysningerne, kan målet ikke vurderes, og selskabet vil i så fald ikke få godkendt tillæg herfor. Selskabet kan eventuelt få medregnet historiske miljø- og servicemål, som endnu ikke er medregnet i prisloftet, som et særligt forhold i benchmarkingen. I så fald skal det ansøges som et særligt forhold i forbindelse med indberetningen til benchmarking 2015.

19 SIDE 19 PRISLOFT FOR 2015 Korrektion af driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet foretager årligt en engangsregulering for forskelle mellem tidligere indregnede budgetterede driftsomkostninger til godkendte miljø- og servicemål og de faktiske driftsomkostninger hertil i prisloftåret for det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Det vil sige, at der i selskabets prisloft for 2015 foretages en korrektion for forskellen mellem selskabets tillæg for budgetterede driftsomkostninger til godkendte miljø- og servicemål i afgørelsen af prisloftet for 2013 og selskabets faktiske driftsomkostninger til disse miljø- og servicemål i Hvis selskabet har fået godkendt tillæg for flere forskellige miljø- eller servicemål i prisloftafgørelsen for 2013, skal selskabet huske at opdele de faktiske omkostninger i reguleringsregnskabet for hvert af målene. Tillæg for spildevandsselskabers omkostninger til medfinansiering af klimatilpasningsprojekter Der blev i 2013 vedtaget ny lovgivning, som under visse betingelser giver spildevandsselskaber mulighed for at medfinansiere kommunale og private klimatilpasningsprojekter, som har til formål at styrke afledning og håndtering af tag- og overfladevand, uden at selskaberne selv kommer til at eje projekterne. De nærmere betingelser for spildevandsselskabernes mulighed for at medfinansiere klimatilpasningsprojekter, som ejes af en kommunal eller privat projektejer, fremgår af medfinansieringsbekendtgørelsen (nr. 89 af 30. januar 2013). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at det pågældende klimatilpasningsprojekt skal være omkostningseffektivt i forhold til en traditionel spildevandsløsning. Der opstilles derudover en række krav til selskabernes dokumentation for opfyldelsen af de forskellige betingelser i bekendtgørelsen. Forsyningssekretariatet har udarbejdet en særskilt indberetningsvejledning om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter. I denne vejledning gennemgås de nærmere betingelser og dokumentationskrav i henhold til bekendtgørelsen. Vejledningen indeholder endvidere en praktisk gennemgang af kravene i forbindelse med selskabernes indberetning af omkostninger til klimatilpasningsprojekter. Vejledningen kan findes her: Såfremt et spildevandsselskab ønsker at medfinansiere et klimatilpasningsprojekt, der falder ind under reglerne, bør selskabet derfor læse vejledningen igennem, før der indberettes. Hvis et spildevandsselskab ønsker at medfinansiere et klimatilpasningsprojekt, skal selskabet anføre dette som et mål under punktet om driftsomkostninger til miljø- og servicemål i indberetningsskemaet i FDO en. Selskabet skal angive, at målet drejer sig om medfinansiering af klimatilpasningsprojekt og udfylde de relevante rubrikker. Derudover skal selskabet vedhæfte den nødvendige dokumentation, som fremgår af indberetningsvejledningen. Nettofinansielle poster (budgettal) Selskabet kan i prisloftet for 2015 opnå tillæg til dækning af selskabets finansielle omkostninger. Det sker ved et tillæg for nettofinansielle poster. Et eventuelt overskud på de finansielle poster vil skulle indgå som et fradrag i opgørelsen af indtægtsrammen. De nettofinansielle poster skal opgøres samlet for alle selskabets finansielle indtægter og omkostninger. Selskabet skal her oplyse et samlet budgettal for de forventede renteomkostninger, renteindtægter, kurstab, kursgevinster og finansielle gebyrer m.v. i forbindelse med selskabets primære aktiviteter i 2015.

20 SIDE 20 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Boks 3.4 Definition af nettofinansielle poster 3, stk. 9. Ved nettofinansielle poster forstås en samlet opgørelse af renteomkostninger, renteindtægter, kurstab, kursgevinster og finansielle gebyrer m.v. Ved beregningen af tillægget/fradraget for nettofinansielle poster gælder det, at eksempelvis renteudgifter kun kan medregnes i det omfang, der er tale om låntagning på effektive og markedsmæssige vilkår. Hvis renten på selskabets valgte lån adskiller sig væsentligt fra markedsmæssige vilkår, skal der i stedet for de faktiske renteomkostninger indregnes renteomkostninger svarende til den risikofri rente. Boks 3.5 Krav om effektive og markedsmæssige vilkår 13. Nettofinansielle poster kan indregnes i prisloftet for 2011 og frem i det omfang, låntagningen sker på effektive og markedsmæssige vilkår. Stk. 2. Forsyningssekretariatet kan skønne, at renten på et vandselskabs valgte lån adskiller sig væsentligt fra markedsmæssige vilkår. I så fald indregnes renteomkostninger svarende til markedsmæssige vilkår og gældsrisikopræmie for vandselskabet i prisloftet i stedet for vandselskabets faktiske renteomkostninger. Ved indregningen anvendes som risikofri rente på en 2-årig dansk statsobligation. Selskabet skal indberette budgettal for: Renteomkostninger Kurstab Gebyr ved lånoptagelse Gebyr ved lånafvikling Andre finansielle omkostninger som følge af selskabets låntagning Renteindtægter Kursgevinster Udbetaling af afkast fra likvide beholdninger Andre finansielle indtægter som følge af selskabets likvide beholdninger Når selskabet har indberettet de endelige budgetterede tal for de nettofinansielle poster, fastsættes et tillæg. Hvis de budgetterede renteomkostninger med videre er højere end de budgettere renteindtægter, fastsættes der et tillæg for nettofinansielle poster. Omvendt forholder det sig, hvis de budgetterede renteomkostninger er mindre end de budgetterede renteindtægter. I den situation fastsættes et fradrag for nettofinansielle poster. Forskelle mellem budgetterede og faktiske udgifter i 2013 Selskabet indberettede til brug for fastsættelsen af prisloftet for 2013 blandt andet de budgetterede omkostninger i 2013 inden for følgende områder: Driftsomkostninger til miljø- og servicemål Medfinansiering af klimatilpasningsprojekter 1:1 omkostninger Nødvendige omkostninger til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DAN- VA/FVD Nettofinansielle poster Selskabets faktiske omkostninger i 2013 vedrørende ovenstående omkostningskategorier har måske været anderledes, end hvad selskabet forventede for Selskabet skal derfor som

21 SIDE 21 PRISLOFT FOR 2015 en del af reguleringsregnskabet for 2013 indberettede de faktiske omkostninger vedrørende godkendte tillæg for driftsomkostninger til godkendte miljø- og servicemål, driftsomkostninger til godkendte 1:1 omkostninger, faktiske nødvendige udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD samt faktiske udgifter til nettofinansielle poster. Reguleringsregnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor. Hvad bruges oplysningerne om de faktiske afholdte omkostninger i 2013 til? Oplysningerne om de faktiske omkostninger i 2013 til drift af godkendte miljø- og servicemål, godkendte 1:1 omkostninger, faktiske nødvendige omkostninger til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD og nettofinansielle poster skal bruges til at foretage en korrektion for eventuelle forskelle mellem budgetterede og faktiske omkostninger i 2013 ved fastsættelsen af prisloftet for I tabel 4 nedenfor er der givet et eksempel på, hvordan korrektionen vedrørende de faktiske omkostninger kan se ud. Figur 3.3 Eksempler på korrektioner vedr. faktiske udgifter Godkendte driftsomkostninger til miljø- og servicemål i prisloftet for 2013 Budgettal i prisloft Faktiske udgifter Godkendt miljømål om grundvandsbeskyttelse kr kr. Godkendt servicemål vedr. drikkevandskvalitet kr kr. Godkendte 1:1 omkostninger i prisloftet for 2013 Betaling til Forsyningssekretariatet kr kr. Nødvendige udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD kr kr. Afgift af ledningsført vand kr kr. Nettofinansielle poster i prisloftet for 2013 Finansielle poster i alt (omkostninger) kr kr. I alt kr kr. Til indregning som tillæg i prisloftet for kr. I eksemplet har selskabet haft faktiske omkostninger til drift af godkendte miljø- og servicemål, godkendte 1:1 omkostninger, nødvendige udgifter til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD og nettofinansielle poster, som er højere end budgettallene herfor, som indgik i prisloftet for Selskabet i eksemplet vil derfor få forskelsbeløbet på kr. som tillæg i prisloftet for Hvis udgifterne modsat eksemplet havde været lavere end budgettallene, indregnes forskelsbeløbet som et fradrag i prisloftet for Rent praktisk vil opgørelserne i eksemplet i tabel 4 blive foretaget separat for hver af de fire omkostningskategorier (driftsomkostninger til miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger, nødvendige omkostninger til revisorerklæringer og ordinært kontingent til DANVA/FVD og nettofinansielle poster). På denne måde samles alle tillæg og korrektioner vedrørende for eksempel nettofinansielle poster i samme afsnit i prisloftafgørelsen. Selve korrektionen for forskellene mellem faktiske og budgetterede udgifter i 2013 vil ske under trin 3 i fastsættelsen af prisloftet for 2015, jf. tabel 2. Slutteligt skal det noteres, at der for både driftsomkostninger til miljø- og servicemål og renteudgifter i opgørelserne kun kan indregnes omkostninger, som er fremkommet på effektive og markedsmæssige vilkår.

22 SIDE 22 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR Trin 4: Tillæg for investeringer Der kan for selskabet fastsættes et investeringstillæg. Formålet med investeringstillægget er, via en forøgelse af prisloftet, at give selskaberne likviditet til at finansiere fremtidige investeringer gennem taksterne. Selskabet kan i prisloftet for 2015 få fastsat et tillæg for selskabets investeringer. Det samlede investeringstillæg består af tre dele: Gennemførte investeringer i 2013 Planlagte investeringer som idriftsættes i 2014 og 2015 Historiske investeringer foretaget frem til 31. december 2009 Indberetning af gennemførte investeringer i investeringsregnskabet Selskabet indberetter de gennemførte investeringer i investeringsregnskabet. I investeringsregnskabet specificerer selskabet således, hvilke investeringer det har gennemført i 2013, hvad anskaffelsesværdien af disse investeringer var samt standardlevetiden for de enkelte gennemførte investeringer. Langt de fleste investeringer, som selskabet har foretaget i 2013, har været planlagte og derfor medregnet i investeringsregnskabet for Behovet for en investering kan dog være opstået på baggrund af uforudsete omstændigheder. Er investeringen gennemført i 2013 skal den medregnes i investeringsregnskabet, uanset om investeringen har været planlagt eller ej. Derudover er det sandsynligt, at selskabet har afholdt udgifter i form af omkostninger til rådgivende instanser, projektering, forundersøgelser m.v. i forbindelse med idriftsættelsen af anlægsaktivet. Sådanne omkostningerne tæller med som en del af investeringsomkostningerne. Korrektion af gennemførte investeringer fra 2013 Ved fastsættelsen af prisloftet for 2015 skal der foretages en korrektion af selskabets indberettede planlagte investeringer for året Korrektionen herfor er en engangsregulering for forskellen mellem tidligere indregnede forventede afskrivninger fra selskabets planlagte investeringer i 2013 og de faktiske afskrivninger fra selskabets gennemførte investeringer i Hvis selskabets budgetterede afskrivninger er lavere end de faktiske afskrivninger på gennemførte investeringer i 2013, gives der tillæg for forskellen i prisloftet for Omvendt fastsættes der et fradrag i prisloftet for 2015, hvis selskabets budgetterede afskrivninger er højere end de faktiske afskrivninger på de gennemførte investeringer i Planlagte investeringer i 2014 og 2015 (budgettal) I prisloftet for 2015 kan der indregnes et tillæg for alle de investeringer, som selskabet planlægger at have til idriftsættelse af anlæg i 2014 og Tillægget vil være baseret på budgettallene for de planlagte idriftsatte investeringer, som selskabet indberetter til Forsyningssekretariatet i en investeringsplan. Der kan opnås tillæg for alle typer af planlagte investeringer i anlægsaktiver, herunder også investeringer forbundet med miljømål og servicemål. Investeringer defineres i henhold til prisloftbekendtgørelsens 3, stk. 6, som: En omkostning til anskaffelse af et nyt anlægsaktiv, En væsentlig omkostning, der forlænger restlevetiden for et eksisterende anlægsaktiv, En væsentlig omkostning, der tilfører anlægsaktivet væsentlige nye eller forbedrede egenskaber. Et anlægsaktiv kendetegnes ved at være bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet og have en levetid på minimum et år. Anlægsaktivet skal indgå i selskabets produktion, distribution eller administration.

23 SIDE 23 PRISLOFT FOR 2015 Et anlægsaktiv kan bestå i: Bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Hvis selskabet har afholdt omkostninger til rådgivende instanser, projektering, forundersøgelser m.v. i forbindelse med idriftsættelsen af et anlægsaktiv, kan omkostningerne tælle med som en del af investeringsomkostningerne. Anlægsaktivet skal være bestemt til enten vedvarende eje eller brug. Sidstnævnte gør sig gældende, hvis anlægsaktivet er anskaffet via finansiel leasing. Er der modsætningsvis anvendt operationel leasing, vil der være tale om et lejeforhold, hvor omkostningerne medregnes som en driftsomkostning. Ansøger selskabet om et investeringstillæg for væsentlige omkostninger, som forlænger et anlægsaktivs levetid eller tilføjer væsentlige nye eller forbedrede egenskaber, skal selskabet godtgøre, hvorfor der er tale om væsentlige omkostninger og hvordan anlægsaktivets egenskaber forbedres eller hvordan levetiden forlænges. Almindelige renoverings- og vedligeholdelsesomkostninger er ikke omfattet af investeringstillægget og medregnes som driftsomkostninger. For at en investering skal kunne indgå i investeringstillægget som en planlagt investering, skal investeringen forventes idriftsat i 2014 eller En planlagt investering vurderes i prisloftmæssig forstand som idriftsat på det tidspunkt, hvor anlægsaktivet anvendes af selskabet i den primære drift. Tillægget for planlagte investeringer fastsættes som de planlagte investeringers årlige lineære afskrivninger baseret på standardlevetider. F.eks. vil en planlagt investering på 10 mio. kr. i et anlægsaktiv med en standardlevetid på 50 år resultere i et tillæg på kr. årligt (10 mio. kr. divideret med 50 år). For at investeringen kan indgå i tillægget, skal den angivne standardlevetid på investeringen stemme overens med den angivne levetid i pris- og levetidskataloget. Såfremt anlægsaktivet ikke findes i pris og levetidskataloget, fastsætter Forsyningssekretariatet levetiden. Gennemføres den planlagte investering ikke i 2014 eller 2015, er der tale om et igangværende arbejde. Igangværende arbejder giver ikke tillæg til prisloftet under planlagte investeringer. Det igangværende arbejde leder nemlig ikke til en idriftsættelse af et anlægsaktiv i prisloftåret, hvorfor der ikke er tale om en gennemført investering i prisloftsmæssig forstand. Selvom det igangværende arbejde ikke er tillægsberettiget som en planlagt investering, kan selskabet dog anvende tillægget fra de historiske og gennemførte investeringer til at finansiere omkostningerne ved de igangværende arbejder. Anvendelsen af tillægget fra de historiske og gennemførte investeringer til at finansiere rådgivningsydelser m.v. forudsætter naturligvis, at omkostningen til rådgivningsydelsen fremtidigt bliver til en del af anskaffelsesværdien for det primære aktiv, når dette idriftsættes. Oplysningerne til brug for prisloftet for 2015 skal indberettes senest 15. april På indberetningstidspunktet kan selskabet allerede have gennemført nogle investeringer i de første måneder af 2014 og have planlagt yderligere investeringer i den resterende del af For ikke at lave en unødvendig opdeling herom, kan standardafskrivningerne fra alle investeringer i 2014 sammen med de investeringer, som planlægges gennemført i 2015, indregnes i tillægget for planlagte investeringer.

24 SIDE 24 KAPITEL 3 PRISLOFT FOR 2015 Anvendelse af likviditet fra investeringstillægget m.v. Selskabet kan anvende likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag, salg af anlægsaktiver til finansiering af udgifter til tillægsberettigede investeringer, køb af grunde, til bortskaffelse af aktiver, der tages ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, jf. 24, stk. 1. Som en del af likviditeten fra investeringstillæggene hører også indtægter fra erstatninger vedrørende anlægsaktiver jf. 21, stk. 4. Historiske investeringer (historiske standardpriser) Tillægget for historiske investeringer omhandler selskabets investeringer frem til og med 31. december De fleste vandselskaber har allerede finansieret størstedelen af de historiske investeringer over taksterne. Langt hovedparten af selskaberne vil derfor ikke have konkrete omkostninger til historiske investeringer, som svarer til tillæggets størrelse. Det forventes således, at tillægget ud over at kunne bruges til afdrag på eksisterende gældsforpligtelser, generelt også giver selskaberne en ekstra likviditet, som de kan anvende til at nedbringe omkostningerne til fremtidige investeringer. Tillæggets størrelse er endeligt fastsat som de årlige standardafskrivninger på anlægsaktiverne i selskabernes åbningsbalancer. Ved standardafskrivninger forstås lineære afskrivninger beregnet på baggrund af de standardværdier og standardlevetider, som fremgår af pris- og levetidskataloget. Tillægget for historiske investeringer er endeligt fastsat ud fra oplysningerne i selskabets åbningsbalance. Der skal derfor ikke fremsendes yderligere oplysninger herom i forbindelse med indberetningen af de øvrige oplysninger, som er omtalt i denne vejledning. I prislofterne for de følgende år vil tillægget for historiske investeringer gradvist blive mindre i takt med, at indberettede anlægsaktiver færdigafskrives. 3.8 Trin 5: Beregning af indtægtsramme og prisloft Det femte og sidste trin i opgørelsen af prisloftet for 2015 indeholder to punkter: 1. Samlet opgørelse af indtægtsrammen for 2015, baseret på trin Beregning af pris pr. m3 altså prisloftet for 2015 Den samlede opgørelse af selskabets indtægtsramme baseres på beregningerne i trin 1-4 ovenfor. Når de ovenfornævnte tillæg og korrektioner hver især er opgjort trinvis, kan den samlede indtægtsramme for selskabet for 2015 opgøres. Baseret på denne samlede indtægtsramme beregnes selskabets maksimale pris pr. m3 ved at dividere indtægtsrammen for 2015 med selskabets debiterede vandmængde i Dispensationer Forsyningssekretariatet kan under visse omstændigheder give et selskab dispensation fra prisloftet, når et selskab har ansøgt om det. Dispensationsmulighederne kan kun anvendes i ganske særlige tilfælde, når følgende betingelser er opfyldt: Der skal være tale om uforudsete hændelser, som selskabet ikke med rimelighed har kunnet forudse. Det kunne eksempelvis være tilfældet ved pludseligt opståede brud, kollaps, brand, terror, uheld, eller i tilfælde af uforudsete og pludseligt opståede forureninger. Forholdet skal være af væsentlig økonomisk betydning for selskabet det vil sige, at nettoomkostningerne forbundet med hændelsen skal udgøre mere end 3 pct. af indtægtsrammen i selskabets prisloft for det pågældende år. Ved nettoomkostningerne forstås omkostningerne ved den dispensationsudløsende hændelse fratrukket eventuelle beløb, som dækkes af forsikring eller er genstand for godtgørelse eller erstatning

25 SIDE 25 PRISLOFT FOR 2015 En ansøgning om dispensation skal indeholde oplysninger om den dispensationsudløsende hændelse og omkostningerne herved, som følge af den dispensationsudløsende hændelse. Hvis der gives dispensation, skal Forsyningssekretariatet fastsætte størrelsen af det ændrede prisloft og varigheden af dette. I praksis vil dispensationen bestå i et midlertidigt tillæg til det udmeldte prisloft, som udgør de nettoomkostninger forbundet med hændelsen, der overstiger 3 pct. af indtægtsrammen i selskabets prisloft for det pågældende år. Hvis det i øvrigt er nødvendigt på grund af den dispensationsudløsende begivenhed at udskifte aktiver, udgår disse af afskrivningsgrundlaget. Det vil i praksis ske i form af justeringer i tillægget for historiske investeringer, gennemførte investeringer eller planlagte investeringer. Ligesom for afgørelserne om prislofter gælder også her, at afgørelser om dispensationer bliver offentliggjort af Forsyningssekretariatet, og at de kan påklages til Konkurrenceankenævnet. Indberetningspligt og regler om bøder m.v. Et selskab, der ikke opfylder sine forpligtelser efter prisloftreglerne, kan straffes med bøde. hvis det ikke indsender eller foretager følgende: De nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af prislofter for Investeringsplan for 2014 og 2015 Investeringsregnskab for 2013 med påtegning heraf Reguleringsregnskab for 2013 med påtegning heraf Opkræver betaling fra forbrugerne i strid med prisloftet Afgørelser om prislofter Der er i reglerne fastsat flere forskellige frister i forbindelse med fastsættelsen af prislofter. Senest den 15. september 2014 skal Forsyningssekretariatet sende udkast til afgørelsen om prisloftet for 2015 i høring hos det enkelte selskab. Selskabet har herefter to uger til at komme med bemærkninger. Senest den 15. oktober 2014 skal Forsyningssekretariatet træffe afgørelse om selskabets prisloft for Af praktiske grunde vil det ikke være muligt at gennemføre en samtidig høring over udkastene til afgørelser for alle 330 vand- og spildevandsselskaber, som skal have fastsat prislofter. Forsyningssekretariatet forventer at påbegynde høringer over udkast til afgørelser for en del af selskaberne i god tid inden den sidste frist den 15. september Afgørelserne vil skriftligt blive meddelt selskaberne og vil indeholde en klagevejledning. Forsyningssekretariatet skal efterfølgende offentliggøre afgørelserne, således at offentligheden (uden at skulle søge om aktindsigt) får adgang til oplysningerne om de enkelte selskabers prislofter og dispensationer fra disse. Klage over afgørelser Forsyningssekretariatets afgørelser om prislofter kan påklages til Konkurrenceankenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor den endelige afgørelse om prisloftet er meddelt. I praksis vil klagen skulle indgives til Forsyningssekretariatet, som sørger for at sende den videre til Konkurrenceankenævnet sammen med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Når Konkurrenceankenævnets endelige afgørelse foreligger, kan denne inden for en periode på 6 måneder indbringes for domstolene.

26 SIDE 26 KAPITEL 4 INDBERETNING AF OPLYSNINGER I FDO Kapitel 4 Indberetning af oplysninger i FDO 4.1 Introduktion til ForsyningsDataOnline Når selskabet skal indberette oplysninger til brug for fastsættelsen af selskabets prisloft for 2015, skal oplysningerne indberettes i ForsyningsDataOnline på følgende link: Der forefindes eksempler på indberetningen i excel-format på Forsyningssekretariatets hjemmeside. Der gøres dog opmærksom på, at indberetning forsat skal ske online via FDO en og ikke ved indsendelse af regneark. Ved indberetningen af oplysninger til brug for fastsættelsen af prisloftet for 2015, skal selskabet indberette oplysninger til brug for fastsættelsen af prisloftet i et skema (som overordnet set indeholder de samme kategorier, som skemaet i FDO en for prisloft 2014). Derudover skal selskabet i et andet skema indberette oplysninger til brug for beregningen af den resultatorienterede benchmarking og dermed selskabets individuelle effektiviseringskrav. Det vil sige, at selskabet skal udfylde to indberetningsskemaer: Indberetning af generelle oplysninger til brug for fastsættelsen af prisloftet for 2015 Indberetning af oplysninger til brug for den resultatorienterede benchmarking Alle selskaber som er omfattet af prisloftreguleringen skal indberette oplysninger i FDO en. Det første, selskabet skal gøre, er at logge ind på indberetningssiden. Det gøres i indberetningerne til brug for prisloftet for 2015 med den adgangskode, som selskabet anvendte ved indberetningen til brug for fastsættelsen af prisloftet for Når selskabet har logget ind, starter indberetningen af oplysninger til brug for fastsættelsen af prisloftet. Ved indberetningen af oplysninger til brug for prisloft 2015 har selskabet mulighed for at vedhæfte dokumentation samt sætte ekstra linjer ind/slette ubrugte linjer. Hvis selskabet har spørgsmål til, hvilke indtastninger der skal foretages i indberetningen, kan det trykke på Vejledning -knappen (se billede 1 nedenfor). Når der trykkes på denne knap, fremkommer der en vejledning til, hvad der skal indtastes i det givne felt i indberetningen.

27 SIDE 27 PRISLOFT FOR 2015 Figur 4.1 Vejledning -knappen. Når selskabet skal vedhæfte dokumentation for indtastningen af oplysninger (de steder hvor der er mulighed for at vedhæfte dokumentation), fremgår der en Vedhæft -knap. Selskabet trykker på denne knap, når der skal vedhæftes dokumentation. Tilsvarende gælder det generelt, at hvis selskabet skal indsætte en ekstra linje ind i indberetningen, trykkes der på + - knappen. Hvis selskabet har indsat en linje for meget, som selskabet ikke skal bruge i indberetningen, trykkes der på - -knappen. De tre generelle knapper kan ses i billede 2 nedenfor. Figur 4.2 De generelle knapper i indberetningsskemaet For yderligere oplysninger om indtastning af oplysninger i FDO en, henvises til tidligere vejledninger samt Vejledning -knapperne i selve FDO en. Når selskabet har udfyldt indberetningsskemaet kan skemaet: Enten gemmes som en kladde, så selskabet efterfølgende kan logge på igen og for eksempel udfylde felter med oplysninger, som selskabet ikke havde klar første gang, Eller vælge at sende den endelige indberetning (når der ikke er behov for at lave flere justeringer). Det er i denne sammenhæng vigtigt, at selskabet altid husker at gemme indberetningen, inden denne afsendes. Figur 4.3 Afsendelse af indretningen