SOM KRYDSENDE PUNKTER I RUMMET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOM KRYDSENDE PUNKTER I RUMMET"

Transkript

1 Gunilla Hermansson SOM KRYDSENDE PUNKTER I RUMMET om Søren Ulrik Thomsens City Slang City Slang fra 1981 er først og fremmest gået over i litteraturhistorien som byens, det blå rum s kortlægning og diagnose. Af de to aspekter er det først og fremmest diagnosen, man har hæftet sig ved fremmedgørelsen, isolationen og ensomheden samt tonefaldets blanding af kritik og fascination. Det afgørende spørgsmål har været, hvordan et subjekt under disse vilkår kan blive til og erobre sig et sprog, der ikke forbliver i det stagnerede og anonyme. 1 Svaret lyder i Erik Skyum-Nielsens udgave således: Mens digtene går, kopulerer og synger, så skriver de et nærvær frem, skønt de samtidig, klagende, indkredser fraværets vilkår. Ved således at fastholde byen og kroppen som oplevelsens dobbelte rum bliver digtet skueplads for en subjektiv kommen til stede, eller med Søren Ulrik Thomsens eget udtryk: en tilblivelse. (Kredsen 1/1993, s. 80) Til dette billede af digtsamlingen vil jeg føje en påstand og en tøven. Min påstand er, at digtsamlingens topografi og oplevelsesrum ikke er konstitueret ved byen og kroppen alene. Min tøven gælder, hvorvidt begrebet subjektiv tilblivelse i forbindelse med et sprogligt nærvær kan siges at være centralt for digtsamlingen som helhed. Poetikken, Mit lys brænder (1985) og dens begrebsverden er ofte kommet til at skygge for nogle af de andre ting, der er på færde i City Slang. Her vil jeg så vidt muligt vige uden om den og i stedet prøve at kortlægge de størrelser eller dimensioner, der udgør digtsamlingens univers: rummet, tiden, de andre, drømmen, ordene, det uventede og det ukendte eller metafysiske. Byens rum Byen er så afgjort central for digtsamlingens univers. Parkerne, gaderne, motorvejene, diskoteket, lejligheden, værelset, baggården mv. er dens rum sammen med rekvisitter som toge, busser og biler. De er ofte glemte, 25

2 forladte eller i forfald. Hvor de er befolket, er det med anonyme mænd og kvinder, typiserede grupper som de gamle og teenagerne og så selvfølgelig det iagttagende, drømmende, sansende og skrivende jeg. Først og fremmest udgør byen dog et netværk af passager, gader og jernbanespor, og den er selv blot én station i det store trafiknet, med et indædt had kaldet Metro Nord (s. 45). 2 Når jeg hævder, at debutsamlingen ikke er nærsynet knyttet til byen alene, er det for at fremhæve, at den er udfordret af andre dimensioner og perspektiver end dennes konfrontationsagtige registrering. 3 I Vi danser i mørket (s. 30) er jeg et en af de lette kroppe under diskolysets azurblå regn. Men blikket deltager ikke; det går sine egne veje, fokuserer på ansigternes svedige vrængen og foretager pludselig et radikalt perspektivskift: danser i mørket mens huset sover / tungt på de kolde fliser. Fra at være og se i det larmende nu føres blikket ud i et kosmisk perspektiv, der medtager hele byens nat: huset sover. Diskoteket og nattelivet bliver dermed blot en enklave i den store nat og søvn. Byen ligger i sig selv i mellemrummet. Ovenover er himlens spejl, skyernes mørke og stjernernes net og nedenunder er der kældre, undergrundsbaner og ikke mindst en blanding af mørke, luft og paradoksalt nok lys, der trænger op gennem ristene i gadebilledet: lysenes nålestik i murenes genskær / ristenes mønstre hæver sig mod ansigtet ( Syn s. 32). Som krydsende punkter i rummet Frederik Stjernfelt har peget netop på netværket som grundlæggende for Thomsens univers i en analyse af Nye digte (1987). Han opfatter Thomsen som en udpræget geografisk digter:... fordi han udløser sin poetiks programpunkt om kroppens tilstedeværelse i digtet ved bestandigt at iscenesætte den rumligt i helt gennemgående metaforer der ved deres genkomst på én gang vinder i poetisk og formel anskuelighed og taber i konkret virkelighedshenvisning, en digtets abstrakte grund, som det enkelte digts mere konkrete sansninger kan spille mod, og som kan hindre dem i at henfalde i nogen form for inderlighed. ( Lys vand og rum i Kritik 82/1987, s. 101) 4 Han foreslår, at betydningerne styres af det poetiske rum, og at dette rum (netværket) ikke blot er udtryk for en storbybevidsthed netværket er hverken opfundet af Baudelaire eller handelskapitalen men er transcen- 26

3 dentalt forudsat i det omfang man ikke kan tænke selve Historien uden rum... (ibid. s. 101, 102). Det sidste er vist en stærkt hyperboliseret for ikke at sige forenklet sandhed, så længe de tidslige og rumlige dimensioner kan struktureres på andre måder end et netværk. Det vigtige og interessante i denne sammenhæng er imidlertid Stjernfelts pointe, at det ikke kun er knyttet til eller udsprunget af storbyen. I City Slang er netværket en genkommende struktur. Byen har en vis lighed med kroppen, hvori blodårernes net forgrener sig, og den ligner igen lejligheden, der er gennemsprængt af rør ( Sus s. 64), og himlen, hvorpå lykkens stjernenet glimter ( Det var dig s. 52). Bevidsthedens erkendelser og registreringer foregår også et sted i de kropslige-mentale knudepunkter: en anelse lyser et mikrosekund / et sted i nervernes net ( Langsomt ud s. 7). Strukturen indebærer samtidig en udsathed og et vilkår for kontakt og møder. Vi driver og krydser som punkter i rummet lyder det i Usynlige linier (s. 47) med karakteristiske passive bevægelsesverber. At være sat som et krydsende punkt i rummet er ikke nogen garanti for kontakt, men kan også være en påmindelse om en afstand. Bevidstheden om de andre rundt omkring kan gøre dobbelt ensom: i en anden lejlighed ringer telefonen, et sted i huset åbnes en bruser. Kontakten kan afventes, vælges eller fravælges, men ikke kontrolleres. Der er angst, sorg, savn og en lille portion lykke. Ud over de konkrete kærtegn og kropslige foreninger, brevene fra veninden, der er flygtet til turkisblå nætter, består den eventuelle kontakt mellem subjekt og omverden først og fremmest af øjenkontakt. De tre digte, der fremstår som kærlighedsdigte med deres titler, er udtryk for en udpræget visuel, hvis ikke voyeristisk fascination af den elskede eller af tableauer, billeder, sekvenser med den elskede: sid, stå, gå, lig sådan... drej dig, spring, dans for mig! lyder bønnerne og imperativerne. 5 Vi ses igen forsikrer eller håber jeg et, men de gentagne ord står i kontrast til det manglende og usandsynlige gensyn ( Ses igen, s. 8). Han ser ikke på vennen, der spørger til, hvad han har lavet Siden sidst han ser på ansigtet i ruden, og hvordan spejlreflekserne kaster ansigtet og bilernes krom sammen i ét billede. Og siden sidst har han bl.a. iagttaget de gamle i parken, er blevet ubehageligt set på, fordi han ubehjælpsomt eller ubehøvlet sagde søster til ekspeditricen, og han har siddet i sin lejlighed om natten, hvor lyset i hans vindue ikke har gjort ham set, for ingen anden var vågen til at se det: siden sidst / har jeg siddet alene ved bordet under den svævende lampe / og baggårdens ruder har peget mig ud for ingen (s. 24). Som det er blevet fremhævet, er øjnene også den sårbare åbning til ver- 27

4 den, hvorigennem sansebombardementerne kan opløse jeg et. I Angsten (s. 36) er øjnenes blænden således parallel med ordenes forsvinden og kroppens opløsning i hvidt. Rusen, drømmen eller selve jeg ets sensibilitet gør ham til tider uhørt klar og åben, men kan også sløre udsynet, så glemsel spærrer for erkendelse og genkendelse: gader jeg aldrig har set for mine øjne / har jeg gået på hver dag de sidste ti år / ansigter jeg næsten husker / ser på mig fra et skib på vej ud af havnen... (s. 41). Jeg et (eller jeg erne) synes at være fatalt fanget i søvnløsheden og forladtheden, men samtidig opsøger han (eller de) den udsatte og ensomme position, der er afgørende åben for syner, drømme og indbrud fra det ukendte: de nys forladte steder, mellemrummet mellem drøm og vågen tilstand, mellem nat og dag. Når det uventede slår ned En af de kontaktformer, der ikke kan kontrolleres, er den, der pludselig og uventet bryder jeg ets dvale eller isolation. Dette er et af de vigtige elementer i digtsamlingen, som Michael Strunge havde øje for i sin anmeldelse, 6 men som ikke er blevet taget op i væsentlig grad i kritikken frem til Svend Skrivers artikel, der samtidig går i kritisk dialog med Strunges anmeldelse. 7 De sårbare og åbne steder i City Slang er blandt andet drømmene, telefonen og brevsprækken. Hvad det er, og hvorfra dette uventede slår ned, er derimod ikke klart. I Har lært forlyder det, at han har lært at vende ansigtet bort, når han genkender folk fra drømmenes vand (s. 12), og på samme måde vender han sin høresans mod noget andet, når det ringer på døren om natten: jeg har lært at lytte / til antennernes slag i vinden / når det uventet ringer på døren / mens byen drejer i nattens rum. Afvisningen er kategorisk, men tvetydigheden ligger derimod i det kritisk-ironiske toneleje. I digtet Kan ikke sove (s. 19) befinder jeg et sig som så ofte i nattens mellemtimer, hvor ikke engang busserne kører. Lakonisk konstaterer han: Jeg savner ingen / ikke engang mig selv. Derefter høres lyden af en bruser Et sted i huset... og et brev, der falder ind ad brevsprækken. Muligvis skal det være indikationer af en dag, der begynder. Det er dog samtidig påfaldende, at verden udenfor insisterer på at gøre opmærksom på sig selv midt i jeg ets på én gang selvtilstrækkelige og selvophævende stemning. Mest påtrængende er brevet, hvis afsender og indhold man kun kan gisne om. Måske har afsenderen haft grund til at føle sig savnet, måske er brevet et hvidt stykke papir ligesom de tavse telefonopkald i Angsten, måske er det en regning, måske et afslag. Men digtet er standset forlængst, ved det uhørte og uventede. 28

5 I enkelte tilfælde har indbruddet et mere tydeligt metafysisk aspekt, således i Natravn (s. 21): Fra himlens åbne hånd faldt den sorte fugl mod min baggård nu skriger den vildt mod ruden glider øjnenes sølv mod porten og containerne vennerne og veninderne - om vinteren sover de i det grå sengetøj med øjnene klæbet af søvn med ansigtet ind mod væggen fuglen svajer på det rådne plankeværk løfter en vinge, åbner sit frosne næb jeg vender mit ansigt mod den og siger dens navn: Ravn. Hvor vennerne og veninderne vender deres ansigter væk fra verden om natten, er jeg et vågent og vender sit ansigt mod fuglen som en nåde og en dom. Er denne sorte fugl, der falder, et uheldsvarsel, en budbringer, nedstødt eller hidsendt, eller bare en fugl i en baggård? Igen når vi ikke at få svaret, før jeg et tager ordet ud af næbbet på den. Hvis der overhovedet var tale om en forkyndelse, har det tydeligvis ingen interesse. At vende ansigtet mod noget eller nogen er et vigtigt motiv i Thomsens poetiske univers, men her optræder det undtagelsesvist med religiøse allusioner. Idet han med et effektfuldt rim navngiver dyret, udfylder han sin rolle som Menneske og Digter, hvis vi erindrer den bibelske beretning: Og Gud Herren dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige væsener, det skulle være deres navn (1. Mos. 2,19). I denne situation er Adam ikke blot mennesket med ansvaret for de andre jordiske væsener, symboliseret ved talens brug, men også med-skaber af verden. En lignende samtidig erkendelse og myndigt skabende, sproglig instituering af dyret finder vi i Thomsens digt, og det understreges yderligere af titlen, der ikke skal henvise til den bestemte fugleart natravn, men er et ord, digter-jeg et har valgt som navn for det natlige intermezzo. På sin vis opviser digtet altså en dobbelt situation, hvor jeg et på den ene side optræder som det med-skabende menneske, og på den anden side på 29

6 forhånd afviser at lytte til det, der kunne have været et budskab fra noget udenfor eller før digtningen. Det kan i parentes bemærkes, at Thomsen bruger motivet med den faldende fugl som en mulig eller indbildt budbringer igen i Nye digte: Ubærligst er dét, der kun findes i tid. / Du bilder dig ind at få et tegn; / en kærhøg dalende ned gennem mørket, / en ildebrand, frygteligt rød, et organ krænget op i himlens klinik. (Vindrose 2.udg. 1998, s. 32). Motivets eller blot ordets mulige viderehistorie kan man iagttage i En dans på gloser, hvor bevægelsen er blevet den omvendte og høgen poetisk blå: Jeg kan oven i købet sagtens forestille mig det som muligt på én enkelt nat i en rasende raptus at affatte hele værket, der på denne måde pludselig revner som et æg, fra hvilket en blå kærhøg fuldt udvokset går på vingerne. (Vindrose 2.udg 1996, s. 51). Umiddelbart efter Natravn finder man digtet Afbrudt forbindelse, (s. 22) hvor jeg ets samtale glider ud i ingenting, da der er andre på linjen, og disse andre er bemærkelsesværdigt nok flokke af fugle, hvis vingeslag det bliver mere og mere umuligt at trænge igennem. 8 Det unheimliche og smertefulde er til at tage og føle på, og digtsamlingens motto fra Ingemanns aftensang Bliv hos os, naar Mørket vælder / Af Nattens Sluser ud! forekommer efterhånden mindre og mindre malplaceret. Det eneste andet motto i samlingen er knyttet til Usynlige linier (s. 47) og er et citat af en anden religiøs digter, Kathleen Jesse Raine (f. 1908): Night comes, an angel stands / measuring out the time of stars... I Thomsens digt er menneskene som stjerner, og i glidende punkter udmåles tiden i udtrådte støvler, / cigaretpakker smidt. Ikke en engel, der står, men mennesker der går, glider, krydser og ikke stjernernes tid, men tiden som sådan. Mennesket er selv i tiden, og udmåler derved tiden i sine prosaiske støvler og nonchalant henkastede cigaretpakker. Digtet står som en replik til Raines, men som i tilfældet med Natravn kan man spørge sig, om initiativet hos Thomsen er taget fra de himmelske magter eller om det snarere er blevet menneskene pålagt? I disse digte, der strejfer det metafysiske, er der med andre ord en tvetydighed i den position, mennesket indtager, mellem selvrådighed og udsathed. Svend Skriver har fæstnet sin opmærksomhed på forbindelsen mellem de to mottoer i digtsamlingen. Thomsen giver sig ikke Gud i vold med Ingemann-mottoet, snarere tydeliggør det desperationen, mener han. Men samtidig finder han noget, der mest af alt minder om en metafysisk længsel i dialogen mellem de to og i digtet En anden ro, der stiller sig i kontrast til den øvrige ophørs-fascination (jf. Kritik 142/1999 s. 28). Den anden ro om-skrives i digtet ved det, den ikke er: rusen, trætheden, nulenergi-hypnosen, tabet eller dødssøvnen, nuldrømmen. 30

7 Normalt taler man om Thomsens anden fase, der indledes med Nye digte og hvis seneste skud på stammen er Det skabtes vaklen (1996), hvori de metafysiske spørgsmål og instanser får større og større plads. Med disse eksempler har jeg villet pege på, at der trods alt er paralleller mellem de foreløbige yderpunkter i Thomsens forfatterskab. Sporene fra det metafysiske i City Slang er udgrænsede og holdt i ave, men også desto mere energifyldte og foruroligende. Om det direkte kan kaldes en metafysisk længsel er spørgsmålet, men under afvisningerne ligger der tydeligvis en form for åbenhed. Denne åbenhed kan være såvel en spørgen som en angst rettet mod det metafysiske forstået som det, der er uden for det fysiske og direkte erfaringsmæssige såvel som mod det, der slet og ret er ukendt (det være sig tilfældets, rummets, tidens, dødens, kærlighedens eller underbevidsthedens utilgængelige betydninger). 9 Hvis jeg skal antyde en forskel mellem den tidlige Thomsen og den sene, kunne det muligvis være en forskel i verdensbilledets strukturering. Rummet i City Slang er opdelt i bevægelige, horisontale planer, og de danner så udgangspunktet for kommunikationen mellem dem, såvel nedslaget fra det høje og det ukendte som de ekspanderende bevægelser fra skrivebordet eller kloakristene. I Det skabtes vaklen er universet skåret igennem af en række vertikale spaltninger, og det er muligvis dem og overskridelsen af dem, der skaber den største foruroligelse. Jeg tænker på de hårfine spaltninger, såvel begrebsmæssige som konkrete, mellem mand og kvinde, mening og meningsløshed, sol og mørke osv. Drømmen, søvnen og det ukendte er på sin vis også steder, eller dimensioner, som jeg foretrækker at kalde dem, i City Slang s poetiske topografi. De er ikke fuldstændige konsistente størrelser. Drømmen kan stilles op som en protest mod de drømmeløse ( Tegn ), den kan være et muligt eller umuligt mødested ( Har lært, Ses igen ), men den kan også tvinge og være noget, der skal knuses for ikke at vælte dagen og jeg et over ende ( Angsten, Tvinger fra drøm ). Endelig kan den også blot være en tilstand, der hverken optræder påtrængende eller værdiladet ( Drøm ). Dermed er værkets univers ikke så velordnet, konsistent og objektivt geografisk som universet i Nye digte fremstår i Stjernfelts analyse. City slang Hvilken rolle spiller da sproget i dette oplevelsesrum, og hvad er digtsamlingens city slang? Michael Strunges bud lyder: Slang er det sprog, der opstår forneden i fabrikken; et sprog der oftere tager karakter af en indforstået kode som værn og våben mod 31

8 det påtrængende eller negligerende samfund, der omgiver enhver (nok så stor) gruppe. Og poesien er en form for slang, en digters personlige kode for følelser og oplevelser, han/hendes nødvendige udvidelse og nuancering af sproget. Bogens titel er sin egen betydning, et elektrisk-blåt møbiusbånd, klart som radiobølgernes summen (Sidegader 1996, s. 11) Foruden denne sidste elektrisk-blå tilføjelse, har kritikerne som sagt stort set godtaget karakteristikken og udnævnt det digteriske sprog til at være det frigørende modspil til et stagneret samfund og hverdagssprog. Lad os se på digtet Hver dag (s. 54), hvori titlens ord optræder: Teenagere glimter langs motorgaderne. Huse tæt på og fjernt fra. Samme digt hver dag. En kvinde sover med ansigtet ind mod væggen. Bilernes lysmur. Det slidte fortov. Samme digt hver dag. Ordene nægter at forlade billederne, byerne. City slang. Blå rum mellem murene. Nat. Samme digt hver dag. S-togets hule kile skydes ind under byen. Vi svæver på trapperne. Samme digt hver dag. En mand forsvinder i sidegader. Min krop i glasset. Containerne gaber i baggården. Vi sidder i portene. Samme digt hver dag. De brugte støvler, den gamle jakke. Jeg kalder på ordene og går aldrig mere på arbejde. Jeg åbner vinduet. Samme digt hver dag. City slang. Samme digt igen i dag. Svend Erik Larsen mener i en analyse fra 1983, at idet jeg et kalder på ordene, indtræder et vendepunkt, hvor De tidligere bundne ord frigøres i og af jeg et, således at ordene nu angiver en selvstændig ( aldrig mere på arbejde ) virkelighedskontakt ( åbner vinduet ). 10 Jeg tror, denne tolkning 32

9 kan nuanceres en anelse. Hvis man stiller de to linjer sammen, hvori sproget eller ordene kommenteres, er der en dobbelthed af beherskelse og uregerlighed for både ordenes og digterens vedkommende. Ordene har deres egen vilje og nægter at forlader byerne, eller billederne af byerne. Når jeg et omvendt kalder på dem som på en lydig hund, fortsætter sætningen i det trodsige og næsten barnlige jeg går aldrig mere på arbejde, der underminerer den foregående myndige gestus. City slang er ikke en personlig kode i snæver forstand, men noget der er opstået i mødet mellem digter og omverden, og som har en grad af egenvilje uafhængigt af digterens ønsker og ordrer. I en vis forstand har der altid været noget tilforordnet på spil i Thomsens poesi. 11 Det, der ser ud som et afgørende skred, er stadig indlemmet i omkvædets samme digt hver dag, og det befæstes af sidste linie: Samme digt igen i dag. Jeg et er en del af vi et og dermed en del af gadebilledet, samtidig med, at han skiller sig ud som et jeg med et poetisk projekt. De to absolutte udsagn, aldrig mere og hver dag opløser logisk hinanden, samtidig med at de får lov at blive stående og pege fingre ad hinanden. Digtet siger ikke dermed, at et andet digt ikke er muligt. Snarere spejler det sig selv i den sidste linie som en selvironisk refleksion over, at det i processen med at beskrive hverdagsmonotonien netop er blevet det samme digt. Det gør ikke udsagnet jeg går aldrig mere på arbejde mindre som opgør eller oprør, men mindre definitivt. Den samme oprørske metafor optræder i Tegn, hvor en tom, blå kuffert skal være tegn på jeg ets afstandstagen til byen, der lader dagen forsvinde i arbejdet og natten i søvn uden drømme: Som et tegn på / at jeg intet har tjent og intet har købt / at min søvn er en afgrund i drømmenes hav / har jeg tømt mit rum og fundet en kuffert. (s. 33). 12 Digtet er imidlertid et af de få, der klart forbinder sig med det efterfølgende, hvor der er sket en radikal forvridning af projektet såvel som af magtforholdet mellem jeg et og hans tegn. Som i mareridtets logik er flyet ved at lette, stationen umulig at få øje på, og kufferten er hverken blå, tom eller et klart tegn. Den er blevet en stor, tung black box, som bl.a. i computerverdenen er navnet for et system, man ikke eller kun delvist har indsigt i, og han nægter pure at tage til Paris med en sådan gåde i hånden. 13 Heller ikke her er oprøret definitivt, men må foretages igen. Skal vi tale om det digteriske sprog som modspil i City Slang eller om ordenes rolle i det hele taget, kan det ikke gøres alene ud fra digtet Hver dag. Lad mig derfor spørge anderledes naivt: hvor kommer ordene fra? Kunne min skrift er en vision af ordene som en pumpen i og fra kroppen ud i rummet. I digtet Mange (s. 28) ligger ordene derimod under 33

10 ristene langs fortovene og i containerne og bag murens revnede maling parate til at krybe ud af sprækkerne og ind i digterens skrift. Men når natten falder på, spredes ordene snarere ved selve faldets kraft, idet natten slår ned i hans rum som en bombe. Fra pennen farer de op og ud i støvet. I et tredje digt tvinger jeg et ordene ud af et ansigt fra en drøm, der er begyndt at forfølge ham også om dagen ( Tvinger fra drøm s. 43). Svaret må være, at ordene har deres udspring i såvel som deres retning mod alle dimensionerne i værket: byen, kroppen, rummet (natten), jegbevidstheden og drømmen. Ikke mere et andet sted Afslutningsvis vil jeg præcisere min tøven over for begreberne sprogligt nærvær og subjektiv tilblivelse. Thomsens digte er fulde af sprogligt nærvær og skønhed. De skriver et nærvær frem, samtidig med at de indkredser fraværet, som Erik Skyum-Nielsen så fint har formuleret det. Men om det er det samme som en subjektiv tilblivelse, er jeg ikke sikker på. Har man sagt tilblivelse med henvisning til Mit lys brænder, har man samtidig sagt absoluteret subjektivitet og en stadig skruen sig op i den poetiske og eksistentielle spiral i eksplosioner af veldefineret væren-sigselv, som det lyder i poetikken. 14 Det rimer ikke helt med den subjektivitet, Erik Skyum-Nielsen ser dukke frem i digtene: Ikke et stort, suverænt individ, af den slags der i det 19. århundrede gik rundt med vest og guldur og klogt satte penge i banken. Snarere er der tale om et provisorisk eller tentativt subjekt, der midlertidigt indtager jeg ets position i kroppen. (Kredsen 1/1993, s. 80). Hvis digtene er udtryk for en nærværende eller frembrydende subjektivitet, er de det snarere på samme plan, som ethvert digt også indeholder det konkretistiske udsagn, Jeg. Er. Her. Nu, som Skyum-Nielsen citerer Poul Borum for med den tilføjelse, at jeg et også er digtet (jf. ibid., s. 72). I begge tilfælde er overgangene utydelige, men der må alligevel være en principiel forskel mellem niveauerne, mellem fraværets og nærværets jeg for at blive i Skyum-Nielsens karakteristik. I City Slang finder vi et subjekt, eller en række subjekter, der i nogle tilfælde opløses i drøm, syner eller skarpt lys, i nogle tilfælde vender tilbage til rusens halvbevidste tilstand. Et jeg, der vågner klar i krop og bevidsthed, et jeg, der er i osmotisk kontakt med de konkrete ting i værelset via kroppen, et jeg, der ikke kan opnå direkte kontakt, et jeg, der blot er eller er underforstået i blikket på tingene. Forskellige tilstande af nærvær og fravær, opløsning og samling, men sjældent en egentlig tilblivelse. Jeg vil langt fra frakende sproget et frigørende potentiale eller hævde, 34

11 at kroppen, det jeg, der bliver til, og forskelstænkningen ikke er vigtige elementer i City Slang. Men jeg tror som sagt ikke, at digtsamlingen ydes retfærdighed ved at blive læst ud fra poetikkens tanker om disse størrelser (hvilket Skyum-Nielsen jo heller ikke nøjes med). Først i nogle af de sidste digte tages der for alvor afsæt fra bevidsthedens flakken om i dimensionerne til kropsproblematikken i Ukendt under den samme måne (1982) og Mit lys brænder. I samlingens tredjesidste digt (s. 65) introduceres ordet ingenkrop. Digtet hedder dog Uperson, for hvis der er en sådan manglende kontakt mellem krop og bevidsthed, at hånden går sine egne veje, når den bør adlyde digterens fantasi, eller tænderne lukker sig om de ord, der er på vej ud, 15 er det ikke blot kroppen, der er ingenkrop, som det hedder i sidste strofe, men også bevidstheden, der er en uperson. Det andetsidste digt, Når denne tid peger derimod i en radikalt anden retning end Mit lys brænder med en uendelighedsæstetik, der vel at mærke er en digterisk utopi: Hvis det var tilladt / skrev jeg digte uden ende og begyndelse. / når denne tid / der for alt for længe siden begyndte / endelig finder sin afslutning / rækker vi / uendeligt ind i bevidstheden / bevidste ind i uendeligheden (s. 66). Afsættet står altså ikke klart og uimodsagt, og det sker heller ikke uden en vis ironi, eksempelvis i titlen Kan selv som Svend Skriver har gjort opmærksom på (jf. Kritik 142/1999 s. 22), eller i gentagelsen i det sidste digt: simpelthen det hele smider han simpelthen ud når lige at gribe det han jo alligevel gerne vil ha Nærværet får dog det sidste ord i digtsamlingen såvel som her: vågner klar ånder ud og ind ved bestemt hvad han har og aldrig mere vil have bevæger sig fuld af krop ad trapperne og gangene gennem det samme hus og er ikke mere et andet sted. (s. 67) Noter 1. Det gælder Svend Erik Larsen Akvarium for tårnspringere Karneval 83/1983 og Med sans og samling Dansk Noter 3/1986, Lars J. Onslev Fra mørke til mørke Digtning fra 80 erne til 90 erne red. Anne-Marie Mai (Borgen 1993), Erik Skyum-Nielsen 80 er-gespenstet om en tendens i ny dansk lyrik Bogens Verden 1/1983, Søren Ulrik Thomsen det sporløse liv og digtet som modverden 35

12 Borgens Verden 9/1983 og Kunstens modstand Kredsen 1/1993, Neal Ahsley Conrad Kærligheden er en dråbe i havet Perspektiver i nyere dansk litteratur red. Conrad m.fl. (Forlaget Spring 1997) samt Peter Stein Larsen Digtets krystal (Borgen 1997) og Modernistiske outsidere (Odense Universitetsforlag 1998). 2. City Slang citeres fra udgaven City Slang & Ukendt under den samme måne (Vindrose 1987). 3. Det er først og fremmest Peter Stein Larsen, der indskriver Thomsen i traditionen fra konfrontationsmodernismen (Digtets krystal 1997 s. 55 ff. og Modernistiske outsidere 1998 s ). Men også Anders Østergaard taler i sin indledning til antologien Vandmærker (Dansklærerforeningen 1999) om City Slangs fremmedheds- og konfrontationspoesi (s. 17). 4. Artiklen udgør samtidig en polemisk replik til Hans-Jørgen Nielsens kronikanmeldelse Inderlighedens sidste spasmer Information Iagttagelsens situation skaber en vis afstand, men det er dog urimeligt firkantet som Laust Kristensen at dømme kærlighedsdigtene som udtryk for jeg ets totale isolation og som ekstreme udtryk for en umulig og forkvaklet kærlighed ( Tilpasningens strategi Nordica 8/1991, s. 124). 6. Strunge skriver: Søren Ulrik Thomsen er først og fremmest en nattens digter. Mange af digtene rummer en dirrende undertone af angst og truende, ukendte væsener og ting. Underbevidstheden vibrerer lige under digtenes fine hud, og ofte springer sår op og strømmen af blod og billeder pulserer. ( Døgndrømme døgnstrømme Sidegader Borgen 1996, s. 13). 7. Skriver kritiserer først og fremmest Strunges trang til at spejle sin egen byeufori og utopiske forventninger til poesien i Thomsens digtning: Det kunne godt se ud som om, Michael Strunges anmeldelse af City Slang trods sine ubetvivlelige kvaliteter har afgørende blinde vinkler. Set i bagklogskabens lys fremtræder Thomsens debutsamling ikke som det trompetstød ved Jerikos mure for en ny utopisk poesi, Strunge gerne ville have den til at være. I stedet fremstår den som en nærmest dystopisk virkelighedsskildring. ( Når mørket vælder Kritik 142/1999, s. 27). 8. Fugle og vingeslag optræder desuden i Syn : over parkens afsvedne skråning / flyder vinger af flokke / sænkes med ansigtet vendt mod himlen som figurer i søernes stål. (s. 31). Sammenblandingen af vinger og ansigter og usikkerheden skabt af inkongruensen mellem flertalsformerne (vinger, flokke, figurer) og det bestemte entalsord (ansigtet) udfordrer den indre billedbog: hvad er fugle, hvad er menneske? 9. Thomsen er altid omhyggelig med at afskrive sig én forklaring af verden, og han understreger følgelig i En dans på gloser, at han forsøger at holde sin tanke svævende mellem himmel og jord (Vindrose 2. udg. 1996, s. 57). Her i modsætning til i Mit lys brænder er han dog ikke fremmed over for at bruge ordet metafysik, eksempelvis om inspirationen (s. 79). Med hensyn til hans overtroiske tøjerier i forbindelse med skriveprocessen taler han om nedfald fra det metafysiske, en 36

13 manøvre, der banaliserer de metafysiske størrelser til håndgribeligheder... (s. 62). 10. Karneval 83/1983, s. 139). Peter Stein Larsen har den samme læsning: At skabelsen af et nyt digterisk sprog er City Slang s positive modbillede til det moderne samfund fremgår alene af samlingens titel. I Thomsens samling kontrasteres den golde, fremmedgjorte storbytilværelse med den kreative, identitetsskabende aktivitet: Jeg kalder på ordene og går aldrig mere på arbejde. (Digtets krystal 1997, s. 58) skønt ukendt eksisterer teksten på forhånd og mangler bare at blive skrevet., skriver Thomsen i En dans på gloser, og beskriver det som en lytten til en stemme, der på samme tid kommer inde- og udefra med en status midt imellem at tilhøre mig, skønt den ikke er min daglige, og tiltale mig skønt den ikke hidrører fra en anden; forsøgsvis vil jeg kalde denne stemme mig tilforordnet. (s. 32). 12. Jeg tolker da digtet anderledes end Erik Skyum-Nielsen i Den levendes og de dødes aftryk fra Vandmærker (red. Anders Østergaard, Dansklærerforeningen 1999). Hvor han ser en tomheds- og tømnings-æstetik i digtet som sådan (jf. s. 100), ser jeg en kontrast mellem digtets to dele, således at denne by er karakteriseret ved arbejde og drømmeløs søvn og jeg ets tilværelse omvendt af en afvisning af lønarbejdet og en insisteren på eller henvisthed til drømmene. Med min tolkning kan der ikke være tale om en total tømnings-æstetik, men en paradoksal: tømning for at give plads til noget andet. Han har tømt sit rum og fundet en kuffert, som ikke kun er tegn for tomhed, men også for protest og for de drømme, der så bliver adgang til. 13. Black box er digtets titel, og kan, som så betragtet, siges at henvise til hele digtet og ikke kun den mystiske kuffert; det ændrer dog ikke ved min tolkning. Bemærk også glidningen fra det er ikke min til pludselig hang dén her i hånden (s. 34 mine fremh.) En anden tanke kunne være, at black box snarere er at forstå som flyets sorte kasse, der skal sladre om årsagen til et eventuelt styrt. Det gælder dog stadig i digtet, at jeg et ikke har indsigt i kassens indhold og dermed til årsagerne til, hvorfor noget (der måske angår kærligheden jf. Paris) er gået galt. I øvrigt optræder en black box, som Dan Ringgaard har gjort mig opmærksom på, i Pia Tafdrups seneste digtsamling, Tusindfødt: Søg ikke efter poesiens black box, / den har ikke registreret svar, / er blot fyldt af drømmes modspørgsmål / eller en stilhed at lirke sig ind i (Gyldendal 1999, nr. 97). 14. Mit lys brænder (Vindrose 1985, s. 97). Om tilblivelse som absolutering af væren skriver Thomsen desuden: Poetikken her er en hævdelse af, at væren umuligt kan spaltes i to indbyrdes modsætninger, men netop kun kan forstås som absoluteret subjektiv praksis, formulering, tilblivelse, proces, bevægelse, præsentation. (s. 53) Subjektet retter sig i den positive, formelle tilblivelse ikke utopisk mod en abstrakt, ideel kropslig væren, men kropsliggøres derimod i sin bevidsthed om sig selv som det konkret værende. (s. 98). 37

14 15. Forsidens blottede tænder med tandstikkere, der sidder i mellemrummene, må være en henvisning til de ord, der støder på tænder, eller stødes ud mellem dem. GUNILLA HERMANSSON, født Cand.mag. i dansk og forskningsstipendiat ved nordisk, Københavns Universitet. Udgivet Mellem det korte og det lange. Undersøgelser af dansk 90 erprosa: Solvej Balle, Helle Helle Blo Henrik Llambías,

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Indtil videre (samlede digte)

Indtil videre (samlede digte) pia juul Indtil videre (samlede digte) TIDERNE SKIFTER Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 3 23/04/12 16.43 Indtil videre Copyright 2012 Pia Juul/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Palatino

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Ildfluerne danser Stig Dalager

Ildfluerne danser Stig Dalager Ildfluerne danser Ildfluerne danser Stig Dalager Stig Dalager og EC Edition Redaktør: Birgitte Møller Balladone Grafisk tilrettelæggelse: Per H. Jacobsen Bogen er sat med Times New Roman ISBN 978-87-93046-07-8

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

med at tildække, fjerne, skjule og til sidst bortskaffe den døde. Lazarus var død, som vi alle skal dø. Og han var

med at tildække, fjerne, skjule og til sidst bortskaffe den døde. Lazarus var død, som vi alle skal dø. Og han var 16.s.e.trin, 5.10.2014. Domkirken 10: 7 Herre Gud, 31 Til himlene rækker, 305 Kom Gud Helligånd, 224 Stat op, 754 Se, nu stiger. Dåb: Nadver: 143 Med den enbårnes. Dåb. 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17:

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling

Jørgen Christensen Midfaste. 2/ Johs. 6, Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling Jørgen Christensen 10-201-450-298 662-457 Midfaste. 2/3-08. 10.00. Johs. 6,24-35. Lad mig begynde med et spørgsmål. Kan I huske den gamle fortælling om, hvordan Moses første gang møder Gud inde i den brændende

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere