Where there is light, darkness, too, exists. - Anders Kloder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Where there is light, darkness, too, exists. - Anders Kloder"

Transkript

1 Where there is light, darkness, too, exists - Anders Kloder 1

2 Prolog: Skæbnen Dansk farvand, 14. april 1945, Herr Kapitänleutnant, den unge hydrofonoperatørs stemme skælvede i det svagt oplyste rum. Kun dørens knirken flængede den dybe stilhed i kamret. Hans Schäffer, fører af ubåd U-2320, lå på sit fredfyldte kammer og nærlæste et kært brev fra sin ængstelige hustru. Misfornøjet over afbrydelsen kiggede det unge, men autoritære og erfarne ansigt op, mens de senede hænder nænsomt foldede det slidte stykke papir sammen. Herr Kapitänleutnant, vi har observeret støj fra propeller, den purunge knægt støttede sig stakåndet til døråbningen. Position? Kaptajnløjtnanten stirrede fattet, men tænksomt ud i luften. Lige ovenover os To minutter senere stod Schäffer på oppe broen. Han stirrede direkte ind i øjnene på en dødsens angst ung knægt, inden han rettede sit blik mod den halsende hydrofonoperatør, der fulgte bagved. Status? udbrød han med en grov stemme, men før nogle kunne nå at svare lød et øredøvende brag, der rystede hele ubåden. En uhyggelig lyd af skurende metal bredte sig gennem hele dækket. De besætningsmedlemmer, der ikke væltede omkuld, klamrede sig rædselsslagene til rørføringer og alt inden for rækkevidde. Et sted midt i virvaret, kunne en lavmælt bøn høres. 2

3 Status? gentog Schäffer med en hårdere stemme. Selvom hans ord rungede voldsomt i skibet, var han endnu fattet, upåvirket af hændelsen. Han efterlevede sit ry, der tildelte ham klarsyn og overblik i situationer som disse. Han havde prøvet det der var værre. Imens, oppe i havoverfladen, gjorde det britiske flådefartøj sig atter klar til at sende en ladning dødbringende dybhavsbomber ned mod sin fjende. Ordren blev givet: Affyr salve nummer to. Plask, plask, plask Dyk, dyk, beordrede Schäffer og kneb øjnene smalle, mens han klamrede sig til et rør og forberedte sig på det værste. Meldingen om omfanget af skader om bord var endnu ikke nået frem til broen. Men en ting stod soleklart: De måtte dykke for at have en chance mod det meget hurtigere flådefartøj af fjendens. Blot sekunder senere meldte maskinofficeren, at de havde passeret et hundred og halvtreds meters dybde. Nonsens, udbrød Schäffer straks og afbrød ham. Det kan umuligt være sandt, kontrollér dit udstyr, men officeren insisterede og afgav fortsat meldinger, som de passerede et hundred og tres meter et hundred og halvfjerds meter. Fortsæt, beordrede Kaptajnløjtnanten og kastede et afmålt blik rundt på den forfærdede besætning halvdelen af dem blot unge mænd, der endnu ikke var fyldt tyve år. De var sølle teenagere i den voksne mands krig. Der herskede næsten total stilhed om bord. Ingen turde sige en lyd. Mange stod med let foroverbøjede hoveder og fortsatte deres stille bønner. Luften føltes fugtig, ubåden umenneskelig mindre end den i forvejen var. 3

4 Væggene trak sig sammen, kunne de helt unge sømænd sværge på, og lydene af utætheder og indtrængende koldt søvand tiltog. Så skete det igen. Dybe, buldrende drøn fra adskillige dybhavsbomber rungede atter i dybet. Flere af mændene om bord brød sammen på de snævre kvadratmetre og hulkede på ristsystemet i gulvet, rædslen havde overtaget deres kroppe. For mange af dem var det første gang de oplevede den virkelige krig, som foregik ude ved fronten. Alle kampdygtige unge mænd, der kunne gå og stå, blev i disse dage skibet ud som kanonføde, direkte i armene på den stærkere og vindende fjende, mens Føreren roste mændenes noble indsats, hjemme i det store nazityskland, og hædrede dem. Han gjorde dem til helte, men i virkeligheden var landet i forfald. Men helte eller ej, kendte alle om bord naturligvis til skrækhistorierne om torpederede ubåde og druknede besætningsmedlemmer. Da én af de mange bomber fra salve nummer to detonerede, skete det så tæt på ubåden, at mange et øjeblik troede det var deres endelige. I de efterfølgende sekunder herskede der kaos mændene kastedes omkuld, råb og rædselsskrig flængede luften, alt var et stort inferno. Og pludselig, midt i det hele, indkom meldingen om skader fra maskinofficeren. Vi tager vand ind igennem hovedlugen skrattede det over højttalerne, hovedparten af vores instrumenter og udstyr er hårdt ramt, det skrattede atter, afventer ordrer. Transmissionen endte brat. Oppe på broen bed Schäffer sig tænksomt i læben og forsøgte at samle tankerne. Det var første gang han havde kommandoen over en så hårdt ramt ubåd. To gange tidligere var det lykkedes ham med stor snilde og lidt held at undslippe en sømands værste skæbne: Døden på havet. Men denne gang syntes chancerne pludselig dårlige. 4

5 Affyr al ballast, beordrede Schäffer efter en lang tænkepause, og bragte dermed alle ud af deres bønner og tilbage til virkeligheden. Sekunder senere skød den hårdt ramte U-2320 mod overfladen, som projektilet ud af et gevær. Før de vidste af det brød de overfladen nu var de et siddende bytte. Trehundred meter ude i horisonten patruljerede det engelske flådefartøj, som tidligere havde affyret dybhavsbomberne. Og der gik ikke mange sekunder før de øjnede U-2320 ude i horisonten. Deres tyve millimeter kanon sendte omgående halvtreds skud af sted mod sin medtagede modstander. Længere ude på søen affyrede et andet af de allieredes skibe en granat, der kun lige svævede forbi henover ubåden. I mellemtiden var det lykkedes Schäffer at for åbnet hovedlugen. Han stod tavs og tog bestik af situationen, mens den kølige og befriende havluft, som ramte hans ansigt, var en ringe trøst mod synet af de mange fjendtlige patruljebåde og bombefly i det fjerne. Alt forekom håbløst lige nu. Egentlig ville proceduren i disse tilfælde være at rømme fartøjet og overgive sig som krigsfanger. Men dette gjaldt ikke i deres tilfælde lasten om bord var for værdifuld. Ikke en mulighed for U Han kastede et sidste blik ud på havet og så ned på brevet fra sin hustru. Papiret knugede han tæt ind til hjertet, mens han fældede en lille tåre. Affyr alle torpedoer mod fjendtlige skibe, brølede han med en grødet stemme, tilgiv mig min skat, hviskede han. Sekunder senere rungede havet atter af øredøvende eksplosioner. En strøm af koldt havvand pressede sig nu vej ind flere steder i ubåden, og pludselig begyndte fartøjet at dale faretruende hurtigt mod bunden. Kapitänleutnant, skreg den hårdtsårede næstkommanderende, lasten? 5

6 Schäffer lå nogle meter derfra og klamrede sig blødende til en stige. Håbet svandt langsomt ud af hans øjne. Må Herren være os nådig og aldrig lade vores last falde i deres hænder Pludselig skyllede en dræbende og ubarmhjertig, kold bølge igennem hele ubåden. De mange skrig druknede lige så hurtigt, som de var blevet afgivet. Snart ramte det tonstunge skrog havbunden med et drøn, i det mørke dyb. Med sig om bord havde det endnu sin besætning, og en uvurderlig last 6

7 Kapitel 1: Tabet Tyskland, 9. april 2009, Jah, jah, den aldrende herres ru stemme kunne svagt høres igennem hoveddøren. En kølig aftenbrise slog mod den besøgendes udtryksløse ansigt. Klædt i en mørk cottoncoat, med matchende hat trukket godt ned i ansigtet, for at efterlade det i en mørk skygge afventede han tålmodigt. Lyden af trætte fodtrin nærmede sig døren og et dybt suk gik igennem hallen, som låsen blev vredet i åbneposition. Da den massive hoveddør var gået op, herskede der et efterfølgende øjeblik en dyster stilhed i det rige villakvarter. Det var som om, herren indenfor på få sekunder oplevede sin skæbne udspille sig foran sig. Luften blev pludselig køligere og hårene rejste sig på ryggen af den gamle mand. Det var som om, den besøgende på dørtrinnet var budbringer for det uundgåelige. Manden indenfor sank en klump. Langsomt svandt den irriterede grimasse, over at være blevet forstyrret sent på aftenen, ind. I stedet gled en urolig og angst mine ned over ansigtet. Wer sind Sie? Was wollen Sie? Hans blik flakkede nervøst rundt. Spørgsmålene væltede ukontrollabelt ud af ham, og han haltede et skridt baglæns. Men det dunkle tusmørke opslugte blot disse. Udenfor havde den besøgende ikke rykket på sig. Og lige under mandens mørke hat, i den sorte skygge, der dækkede ansigtet ned til hagen, kunne et par livløse øjne anes. De stirrede ufravendt på herren indenfor, der med et vildt blik var på vej til at vakle yderligere skridt baglæns ind i huset. Og så pludselig fangede den gamle mands blik noget: Den besøgende udenfor holdte en avis i hånden. Det hele forekom akavet. Han standsede et kort øjeblik 7

8 op. Gæstens smalle øjne holdt fortsat et stift blik rettet mod ham. Han rettede blikket mod avisen igen. Hjertet bankede faretruende hårdt i brystkassen. Det var næsten som om, avisen dækkede over noget i gæstens hånd. Så gik det op for ham. Han gispede og kiggede op en sidste gang direkte ind i øjnene på sin morder. Lyden udeblev. Men slaget mod brystet var nådesløst. Den gamle mand sank forsvarsløs sammen på klinkegulvet foran sin gerningsmand. Alting blev lyst, så sort. Stilhed. Morderen lukkede døren bag sig og kastede et blik rundt i hallen. Huset var tomt, bortset fra de to. De næste par minutter foretog han en grundig ændring af gerningsstedet og fjernede afslørende beviser. Tyve minutter senere forlod han diskret det store hus og satte kursen ubemærket af sted i en mørk og anonym udlejningsbil. Mørket havde nu endegyldigt sænket sig over den tyske egn. Udenfor var landskabet begyndt at hvisle. Brisen var blevet til blæst og de mørke træer svajede dansende i vinden. Men bilen var lun og komfortabel indeni. Han skænkede et krus dampende kaffe. Lige nu var han det eneste menneske på den gudsforladte motorvej og der var endnu en del kilometer forude. Snart passerede han skiltningen, der sendte ham mod den dansk-tyske grænse. Det frembragte et vagt smil på læben, som dog snart forsvandt igen. Trætheden var blevet en hårdere modstander end den var i de unge dage, hvor søvn var noget man nemt kunne undvære på missioner. Det pinte ham dog at erkende, at han havde nået den alder han havde. Langsomt gled en række minder fra tidligere tider ind i hans tanker gamle bekendtskaber og nervepirrende operationer. Tankerne frembragte atter et smil på læben, og det var næsten som om, en farverig film udspillede sig foran øjnene. En behagelig følelse bredte sig i hele 8

9 kroppen følelsen af ungdommelighed og at kunne det hele igen. Han tænkte tilbage til det solrige sy Pludselig smertede et skarpt, hvidt lys i øjnene. En øredøvende støj. Bilen blev sønderrevet på sekunder. Alting kastedes rundt og braget flåde nattehimlen åben. Stilhed. Kun en sagte syden fra bilens køler kunne høres nu. Tyve minutter senere herskede der total stilhed, blot få kilometer fra den danske grænse. 9

10 Kapitel 2: Begravelsen Danmark, 15. april 2009, Vi er alle samlet her i dag, for at mindes Kristian Pendergast. Præstens ord kom på en smuk forårsdag, men i en sørgelig anledning. Solen skinnede fra en skyfrihimmel og foran kisten stod tyve af den afdødes nærmeste familie og forsøgte at holde tårerne tilbage. Det store og tydeligvis rørte fremmøde i dag, fortsatte præsten, symboliserer om noget, at Kristian var og stadig er, en elsket person. Den unge præst kiggede venligtsindet rundt på forsamlingen og forsøgte at skabe trøst ved at lede talen ind på de mange positive minder, den afdøde havde efterladt sig. Det var ingen grundt til at nævne den pludselige død i en voldsom trafikulykke. Hans fornemmeste opgave var at vende det tragiske til noget smukt, så han rundede af med at citere et rørende digt fra sin egen samling, og sluttede med aforismen, at vores jordiske tab var himmelens gave. Kisten var overdådig, smuk pyntet, de mange båredekorationer bar alle en sidste kærlig hilsen i form af vedhæftede bånd. Thomas havde anstrengt sig under hele begravelsesceremonien for ikke at græde, men da han med sin far måtte holde sin mors hånd og så hendes ukontrollable gråd, mærkede han selv tårerne presse sig vej frem. De matte øjne kastede et blik rundt. Her mødte de flere sorgmodige blikke fra andre familiemedlemmer. Enkelte sendte et lille smil og et venligsindet nik. Det var hans tur til at tale. Ordene kom direkte fra hjertet, han havde ikke forberedt sig. Det ville på en måde have føltes kunstigt, mente han. 10

11 Min bedstefar forfulgte hans mange bestræbelser flittigt, har min mor fortalt mig, og tog altid imod enhver udfordring. Jeg har altid følt, at han også forventede det samme af mig. Hans venner har fortalt mig, at han var en mand af styrke, og styrken af hans karakter kom til udtryk selv i kritikken. Med få ord kunne han være langt mere fordømmende end de fleste mennesker kunne med noget stærkt sprog. Der udbrød en lille latter i forsamlingen. Tydeligvis frembragte hans ord goder minder hos nogle. Tårerne pressede ikke længere på. At tale om ham, gjorde det hele mere udholdeligt. Jeg vil savne hans underholdende og mystiske beretninger, og historierne fra alle de kontinenter, han besøgte. Jeg vil savne hans fortællinger om eventyr og forsvundne skatte, og om hans gamle venner. Historier han fortalte igen og igen, med de mest livagtige detaljer. Jeg vil savne hans perspektiv og blide humor. Den overraskende dybde og omfanget af hans viden. Jeg vil savne den varme han udstrålede til alle, han mødte på sin vej. Folk nikkede samstemmende. Kristian Pendergast vil blive savnet højt. Men hans minde vil blive skattet for evigt ære være dit minde, Kristian Pendergast. Bagefter takkede de forskellige familier af og fortrak op mod deres biler. Faren bad Thomas hjælpe sin mor hen til Audi en, mens han selv takkede præsten for seancen. Som de begav sig hen over plænen mærkede han den bløde jord. Dagen forinden havde været opfyldt af regn og mørke skyer næsten som et dårligt varsel om hvad morgendagen havde i sinde at bringe. Men den følgende morgen rejste solen sig uventet på himlen og sendte en varm brise af omfavnelse og tryghed ned mod den berørte familie. Det havde bestemt gjort det nemmere at komme ud af døren også selv om moren til stadighed behøvede ekstra opbakning og tid til at samle kræfter til at 11

12 skulle gense sin far igen. Hun havde højlydt insisteret under forberedelserne med præsten at kisten forblev lukket. Hun ønskede at det sidste minde af sin elskelige fader, skulle være et af ham, hvor han var i live ikke et blegt og følelsesforladt ansigt, med lukkede øjne, død i en kiste. Naturligvis havde ingen protesteret mod dette. Chokket var kommet pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, da de for en lille uge siden blev ringet op af politiet. Beskeden var rodet og kort: Kristian Pendergast far til Mie Pendergast og bedsteforælder til Thomas Pendergast var omkommet i en voldsom ulykke på motorvejen i Tyskland; nær den dansk-tyske grænse. Undersøgelser bekræftede senere, at en spøgelsesbilist fejlagtigt var kørt på den motorvejsafkørsel, som Kristian havde i sinde at køre af på. Begge biler kolliderede med høj hastighed og døden indtraf øjeblikkeligt. Thomas missede med øjnene, da solens stråler blændede ham. Han støttede stadig moderen med sin arm og lige fremme stod Audi en og ventede dem. Han undlod at kigge på hendes snøftende og tårevæddede ansigt af frygt for selv at bryde ud i gråd. Han kastede i stedet blikket til den anden side. Men noget fangede hans opmærksomhed: Tilstedeværelsen af en anden mand en fremmede ved en sort bil, lidt afsides begravelsespladsen. De udvekslede flygtigt blikke. Manden, der var tætbygget og iklædt jakkesæt, virkede aldrende og harmløs. Men alligevel forekom hans tilstedeværelse ved mindeceremonien malplaceret. Hvorfor var han så interesseret i Kristians begravelse? Thomas sænkede et sekund tempoet og kiggede undersøgende på manden, der pludselig fortrak ind i sin bil. Motoren i den dyre bil blev vagt til live og langsomt forsvandt manden af 12

13 sted. Deres blikke mødtes igen mandens ansigt var nu printet fast på Thomas nethinde. En ubehagelig følelse skyllede igennem kroppen. Nu erindrede han det: Allerede under ceremonien havde han bemærket manden, men bed ikke rigtigt mærke i det, da tankerne var et andet sted. Det vil sige, han har stået og observeret os i tre kvarter? Han gispede ved tanken. Thomas? Moderens grødede stemme sendte ham tilbage til virkeligheden og han kiggede pligtopfyldende på hende. Hun var tårevæddet og mascaraen løb ned ad den ene kind. Hvorfor stopper du? spurgte hun lettere irriteret. Han rystede på hovedet og følte sig dum. Manden kendte sikkert morfar, men var bare ikke inviteret. Hvorfor skulle han ikke også have lov til at tage sin afsked? Han sendte et lille, fortrøstningsfuldt smil til moderen og svarede: Ikke noget mor, jeg var nysgerrig efter at vide, om manden derovre var en af morfars venner. Hvilken mand? Ham der kørte lige før. Moderen sukkede. Kan vi ikke bare komme hen til bilen, så jeg kan få tørret mine øjne. Thomas nikkede. Jeg har sikkert mascara i hele hovedet, ikke sandt? Thomas smilte tilbage og rystede på hovedet. Bildøren smækkede bag faren. Jeg håber I er sultne, cateringen har lige ringet og sagt, at de er der med maden nu. Vi skal nok få det bedste ud af dagen, ikke? Thomas nikkede omme fra bagsædet og tog sin sele på. Faren kastede et opmuntrende blik på sin hustru, der udbrød: Ej, Thomas for fanden, jeg har jo mascara i hele hovedet. Det kunne du da godt have sagt, skat. Men Thomas ænsede ingenting, han stirrede i stedet tankefuldt ud ad sideru- 13

14 den og fandt det svært ikke at undre sig over, hvem den fremmede mon var. Faren startede bilen og satte den i Drive. Nu begav de sig langsomt af sted mod dagens næste arrangement: Mindehøjtideligheden. Når det var overstået, havde Thomas lovet sin far at hjælpe med at rydde dødsboet, hvor morfarens ting skulle sorteres og pakkes ned i flyttekasser. Thomas kastede et blik på uret i mobiltelefonen. 16:32. Han steg ud af Audi en og morfarens velkendte, rødstensvilla fangede straks hans blik det typiske halvfjerdser hus med en lukket have, det hele nydeligt og vedligeholdt. Men så pludselig braste gensynsglæden med stedet, hvor han som feriebarn havde tilbragt oceaner af hyggelige stunder. Det hele løb ham koldt ned ad ryggen; for blot en uge siden gik Kristian Pendergast rundt i selvsamme hus. Og nu var han død og borte for evigt. En strøm af minder pressede sig vej ind i hans tanker; erindringer om utallige sommerferier, han havde tilbragt her hos begge sine bedsteforældre, da mormoren endnu levede. Hun døde pludseligt, for næsten fjorten år siden. Morfaren forblev enke, så vidt de vidste, og yndede at tale om hende, når familien besøgte ham. Helene, som hun hed, bukkede under for en akut blodprop, blot tres år gammel. Det var en tidlig sommermorgen, Thomas havde fået den ubehagelige nyhed. Han glemte det aldrig. Og trist det end var, var dette hans stærkeste minde om hende. Knap var han fyldt elleve, da hun gik bort, og minderne om hende var ikke så stærke, som han ønskede dem at være. I tiden efter klarede den gamle Pendergast sig forbløffende godt, som enkemand, og helbredet skrantede ikke. Han tog derfor også gladelig imod Thomas, når han de efterfølgende år kom forbi på sommerferie. 14

15 En varm brise af indelukket indeklima ramte dem i ansigtet, som Thomas og hans far trådte indenfor. Faren rynkede på næsen og udstødte en af sine sædvanlige lille eder, mens han satte kursen direkte mod terrassedøren og åbnede den på vid gab. Det er vist en underdrivelse at sige, her trænger til lidt frisk luft? Thomas smilte pligtopfyldende, ligesom han også altid lo ad farens vittigheder, hvor dårlige de end var. Han kastede et blik rundt i stuen. På forunderlig vis gik det først op for ham nu, hvor højt morfaren elskede sit eneste barnebarn. Overalt stod billeder af Thomas hele hans liv helt fra barnsben til studenterhuen, det var næsten skræmmende, da han selv ikke ejede et foto af morfaren. Han smilte for sig selv. Selvom de havde været tættere knyttet til hinanden, og havde mødtes oftere, da han var yngre, herskede der alligevel et tæt bånd mellem dem, helt op til den dag morfaren gik bort. Som barn fordrev Thomas ofte timevis i morfarens selskab, om sommeren i hver deres hængekøje ude i haven, og om vinteren med tæpper foran pejsen. Thomas fyldte sig med sodavand og ferieslik, mens morfaren tryllebindende, på barnebarnets opfordring, fortalte det samme eventyr igen og igen. Eventyret var fængslende og berettede om en lille gruppe mænds jagt på sandheden en verdensomspændende jagt på en anden gruppe mænds hemmelighed. Så medrivende, at Thomas kunne ligge søvnløs i timevis om natten og fantasere videre på historien, som morfaren af uforklarlige årsager aldrig fortalte færdig. Det der fangede ham mest ved historien var, at Thomas? Farens stemme rev sønnen tilbage til nutiden. Thomas vendte sig forvirret mod sin far. Vi skal være færdige, så vi kan holde fyraften. Jeg gider ikke, det bliver alt for sent i aften, vel? Thomas nikkede igen pligtopfyldende og greb nogle af de sammenfoldede papkasser 15

16 på trægulvet. Godt, hvis du begynder ovenpå og får pakket hans tøj ned, til genbrug, så starter jeg her i stuen. Din mor har nogenlunde informeret mig om, hvad der skal gemmes og hvad der skal smides ud hernede. De gik hver til sit og knoklede løs den næste times tid. Så, udbrød Thomas og satte den sidste af mange flyttekasser på gulvet ved indgangen. Han tørrede sveden af panden og sukkede ved synet af de mange papkasser. De skulle stadig ekspederes videre herfra. Jeg anede ikke han havde så meget tøj, brokkede han sig. Faren kluklo i baggrunden og lukkede låget på en af kasserne i stuen. Hvor meget mangler du? spurgte Thomas. Et kvarter mere, så er vi kørt. Han kastede et blik på uret. Det passer fint, så er vi hjemme ved halvsyvtiden. Så tager vi pizza med hjem. Thomas smilte. Fint, jeg kaster lige et blik nede i kælderen imens. Faren nikkede og Thomas spurtede ned ad trapperne. En noget køligere, men stadig jordslået luft slog ham i møde en rigtig kælderlugt. Da han tændte lyset i det store lokale så han, at tingene ikke havde forandret sig meget faktisk var rummet en identisk kopi af de tidligste minder han erindrede fra stedet, noget der strakte sig næsten tyve år tilbage i tiden; i virkeligheden kunne han være stået ud af en tidsmaskine. Det mørkebrune trægulv, som han elskede i barndomsårene, fik ham nu til at rynke på næsen. Det var aldeles rædselsfuldt og usmageligt den dag i dag. En døende glødepære i loftet og et lille og smalt vindue i muren, forenden af rummet, bidrog ikke med meget lys, så han gik hen til det store massive skrivebord midt i lokalet. Her stod en lille arbejdslampen. Lyset var overraskende skarpt og han missede med øjnene, mens han forsøgte at vende sig til det. Han lod fingrene glide 16

17 henover skrivebordet og udstødte et gisp, da det gik op for ham, hvor tonstungt bordet var. Han kastede et blik hen mod trappen og turde slet ikke tænke på, når han og faren skulle døjes med at løfte det op. Han rystede på hovedet og satte sig tænksomt i den behagelig og næsten majestætiske kontorstol. Den knirkede som ind i pokker, efter mange års slid. Men han lukkede øjnene og nød øjeblikket. Hvilken ro, hvilket arbejdsværelse. Faktisk var morfaren aldrig begejstret for at Thomas satte fod hernede. Da han var lille hed det sig, at trappen var farlig, men da han blev større løb morfaren pludselig tør for undskyldninger og forklarede kort for hovedet, at han ikke ønskede rod i sine papirer. Stedet var derfor altid dybt spændende og når morfaren en sjælden gang imellem faldt i søvn i hængekøjen udenfor, listede Thomas så af sted på eventyr, sikker på at morfaren skjulte en hemmelig skat dernede. Han smilte indvendigt ved tanken om de lykkelige barndomsår og mange eventyr en tid, hvor intet var trivielt og kompliceret, men i stedet uudforsket og udfordrende. Han rejste sig og slukkede lampen. En skygge gled ned over hans ansigt. Det mest tænkeligt spændende rum morfarens hemmelige skattekammer var pludselig ikke andet end et kedeligt kontor, med klamme klinker og dårlig belysning. Og et åndssvagt tungt skrivebord, han snart kunne få dårlig ryg af at bakse rundt med. Han sukkede og følte atter en del af de glædesfyldte barndomsminder smuldrer væk i virkelighedens kontante verden. Men pludselig fangede noget hans opmærksomhed. Han trådte tilbage til skrivebordet og tændte straks lampen igen. Slukkede den. Tændte den igen. Slukkede den. Han troede ikke sine egne øjne. Lyset tændtes igen og han marcherede målrettet hen mod væggen. Han lagde ansigtet helt ind til væggen og førte langsomt hånden henover gipsvæggen, frem og tilbage, og pludselig 17

18 stoppede den. Han spærrede øjnene op med et sæt og tabte næsten kæben. Kunne det virkelig passe? Kanten gik næsten perfekt i med den hvide væg. Men en let berøring afslørede en indbygget ramme. Hvorfor har jeg aldrig opdaget det? Tankerne og spørgsmålene hobede sig op, mens han nøje betragtede sin nygjorte opdagelse. Men svaret syntes indlysende: Rummets usædvanligt dårlige lysindfald og den sparsommelige belysning var eminent til at skjule, hvad end der befandt sig bag væggen. Desuden havde ingen foruden morfaren haft adgang hernede. Han trådte et skridt baglæns og fokuserede på alle detaljerne omkring rammen. Umiddelbart var der ingen håndtag eller andre former for åbnemekanismer. Det mindede mest af alt om en slags indbygget inspektionslem; en næsten usynlig en af slagsen. Han trak vejret tungt engang og bankede derpå let på pladen. Han undersøgte for hulrum. Knirk. Med ét kom pladen ud af væggen. Han stivnede og spilede øjnene op. Maven snørede sig sammen og han havde følelsen af at have overtrådt loven, næsten som om, morfaren når som helst kan dukke op ud af det blå og skælde ham ud for sin lydighedsnægtelse. Men der skete intet. Ikke en lyd. Det var som om han befandt sig i et vakuum isoleret dybt nede i den mørke kælder, med en hemmelig indgang foran sig. Han kunne slet ikke samle tankerne og forestille sig, hvad der var på den anden side. Med en forsigtig bevægelse åbnede han lågen på vid gab. Den knirkede let. Han tog en dyb indånding og lænede sig frem mod åbningen. Der tegnede sig en helt ny side af morfaren, han ikke troede fandtes. Hans mentale billede af den ordinære bedsteforælder forvandlede sig pludselig 18

19 til et ikke genkendeligt foto af en hemmelighedsfuld mand, med dystre hemmeligheder og skjulte rum i kælderen næsten som en kliché taget ud af gamle sort-hvid-film. Rummet var ganske beskedent, omtrent tredive gange tredive centimeter, og ligeså dyb. Bunden var en anelse undersænket og ved første øjekast virkede det tomt, så Thomas stak hovedet længere ind. Noget fangede hans blik. Energisk rakte han hånden ned for at samle det op, mens han i sin iver mumlede for sig selv. Hvad i hele helv Thomas, han stivnede ved lyden af sin fars stemme, der kaldte oppe fra trappen. Ja, jeg Ja, kommer nu, fremstammede han og mærkede adrenalinen pumpe rundt i årerne. Han bandede lavmælt dårlig timing. Hurtigt gemte han genstanden under T-shirten, men fortrød snart, da det var ret åbenlyst. Til alt held var faren gået ud til bilen med en af flyttekasserne og Thomas så nu sit snit til at liste fundet ned i den sidste af flyttekasserne fra stuen. Han bar kassen ud i bagagerummet af bilen, og faren låste huset af. To minutter senere forlod de indkørslen faren uvidende om fundet og Thomas mere nysgerrig end nogen sinde. 19

20 Kapitel 3: Kristian Pendergast Godnat. Godnat skat, sov godt. Han hadede når moren kaldte ham det. Som om han stadig boede hjemme og var fjorten år. Han overnattede her blot nogle dage, for at være behjælpelig med at rydde morfarens hjem. Det skyldte han som det mindste for de mange gode stunder, de havde tilbragt sammen. Desuden stod hans navn også nævnt i testamentet. Han listede ind på gæsteværelset det, der i gamle dage havde været hans barndomsværelse og lukkede døren bag sig. Et øjeblik blev han stående bag døren og lyttede. Fri bane. Han lagde sig under dynen og rakte straks hånden ned under sengen. Da han atter holdt bogen i hænderne foran sig, var gensynet ligeså adrenalinfremkaldende, som tidligere i kælderen. En sort, tætpakket notesbog. Den var tung og han spekulerede over, hvor meget af morfarens liv, der lå gemt på disse sider. Morfarens sorte bog. Ryggen afslørede, at bogen havde været brugt flittigt i årevis. Den må mindst være halvtreds år gammel, tænkte han og bladrede med ivrigt om på den første side. Han havde knap læst fem sider, af det gamle, næsten gullige papir, før han langsomt gled ind i den halvtreds år gamle verden og ufortalte historie. Ganske uvidende om, at det skulle komme til at holde ham søvnløs de næste mange nætter. * 1. december 1954, I dag begyndte værnepligten. Turen til kasernen foregik med blandede følelser i den ruskende december kulde. Ved indgangen stod skildvagten og så med overbærende 20

21 mine på alle os nye rekrutter, der ankom. En broget flok må det siges, men det varede ikke længe inden vi alle så ret ens ud i vore nye uniformer. Jeg ankom i mit stiveste puds det havde mor forlangt og efter en langsommelig og nervøs indskrivning til atten måneders helvede, modtog en noget bøst udseende sergent med kasketten helt nede over øjnene os, og sendte os videre til udleveringsdepotet. Så stod det på udlevering af uniformer og udstyr efterfulgt af en kort appel. Fælles var vi alle om uvisheden. De mange undersøgende blikke, der målte hinanden fra top til tå. Forsagte unge mænd, blev vi af brølende sergenter og officerer kommanderet til beboelsesområderne, hvor ingen fik lov at forlade værelserne før alt i skabene lå afmålt og pænt stakket på hylderne, og før vi alle var omklædte i tjenesteuniformer og soigneret. Her lærte mange at barbere sig ordentligt. Dernæst fik vi allernådigst lov at indtage middagsmaden i spisesalen: Halvkogte ris med klumpet karrysovs og vandede kødboller. Om det var maden eller nerverne, der kvalte appetitten er uvist, men skraldespandene blev fyldt den frokost. Liggende her i sengen, som den eneste endnu vågne sjæl, fortryder jeg bittert, at jeg ikke tømte tallerkenen tidligere på dagen. Hvad de overordnede ikke fortalte os var, at vi alle skulle måles konditionsmæssigt resten af dagen. Flere fra min gruppe kastede de sørgelige rester af mad op og underholdende må det have været for officererne, at overvære vores reaktion, da nyheden om sløjfet aftensmad kom os for øre. Tilsyneladende havde de mange opkastende rekrutter vagt så meget harme blandt visse høje herrer, at det blev besluttet at straffe alle med samme kam. Kollektivafstraffelse er et begreb jeg har på fornemmelsen, vi alle kommer til at stifte nærmere bekendtskab med, over de kommende mange måneder. I hvert fald vil jeg forsøge at redde mig nogle timer på øjet, inden morgendagen byder på nye overraskelse. - Kristian Pendergast, rekrut. 21

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

Jeg bladede videre og begyndt at læse.

Jeg bladede videre og begyndt at læse. Kapitel 7 Jeg må være faldet i søvn, der i sofaen, for det var næsten mørkt, da jeg igen satte mig op og så ud ad vinduet. De to dragehoveder i sten, som vendte mod hinanden, sås tydeligt mod den mørke

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn La Suprema I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud Eller forbande hans navn 1 Fader Prometeus pustede lyset ud og henlagde alteret i tiltagende mørke. Den gamle mand bukkede hovedet i respekt

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere