HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE"

Transkript

1 Indhold Nyt fra formanden. af Ole Asbjørn Petersen side 3 Avedørelejren og af Poul Sverrild og Silkeborg Papirfabrik Svend Jakobsen side 4 Parcelhusets historie af Poul Sverrild side 18 Om Damgården og dens historie af Henny Påske side 22 Forstadsmuseet erklæres åbent af Lisbeth Hollensen side 32 Medlems-arrangementer i 2011 side 34 Bestyrelsen og udvalg side 35 Tillykke med dåben (billedcollage) side 36 FØR OG NU HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE Forstadsmuseet / Hvidovre Lokalhistoriske Selskab 29. årgang Nr Hvidovre Lokalhistoriske Selskab Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre Tlf : & Forstadsmuseet Alarmpladsen 3, Avedørelejren, 2650 Hvidovre Tlf Redaktion: Lisbeth Hollensen (ansv. ) Jørgen Salhauge Tryk: Trykkeriet PIF Trykt i 600 eksemplarer Forsidefotos: Avedørelejrens hovedport fortid og nutid 1 2

2 NYT FRA FORMANDEN Af Ole Asbjørn Petersen andag den 14. marts afvikles M den ordinære generalforsamling. Det bliver en aften, hvor der ikke længere er mulighed for at møde Dan Olsen. Dan døde den 3. december Hans indsats som medlem af bestyrelsen i 20 år enten som sekretær, redaktør eller formand gennem 10 år har været af stor værdi for Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Dan blev i 2007 æresmedlem som påskønnelse af den store indsats, han gennem årene har ydet for vores selskab. Dans interesse for det lokalhistoriske var stor, men ikke mindst hans venlige omgang med mange af selskabets medlemmer i Rytterskolen vil blive savnet. Æret være Dans minde. Den 28. januar afholdt selskabet et foredrag med Bent Østergård om Skolerne i Avedøre og alt det andet. Der var over 70 deltagere, heraf en pæn del fra Avedøre. Sammenslutningen af de 2 selskaber synes at være berettiget, og mulige emner og temaer fra vores lokalområde vil sikkert vokse. Her skal lyde en opfordring til, at alle, der har noget på hjerte om det lokalhistoriske, er hjerteligt velkommen til at henvende sig til redaktionen af medlemsbladet. Forstadsmuseet blev den 28. januar indviet ved en officiel og særdeles festlig forestilling. Borgmester Milton Graff Nielsen fra Hvidovre og Ib Terp fra Brøndby, direktøren fra Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass og den kommende professor for Dansk Center for Byhistorie, Søren Bitsch Christensen roste i høje vendinger optakten til sammenslutningen og ønskede det kommende samarbejde mellem de 2 kommuner held og lykke. Et befolkningsgrundlag på og et så spændende område som forstadens/forstædernes udvikling må gå i en klar retning af statsanerkendelse. Den samme lykønskning giver vi her fra Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. I forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen er der udsendt girokort til indbetaling af årskontingent. Jeg skal her minde om, at alle, der har indbetalt inden den 8. marts, deltager i lodtrækning af 10 gode vine. 3 FRA HVIDE PLETTER PÅ KOR- TET TIL ATTRAKTIVE BYDELE Poul Sverrild, museumschef, Forstadsmuseet, Hvidovre Kommune, og Svend Jakobsen, sektionsleder, Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune ygningskulturarv er mere end enkeltstående byg- B ninger. Helheder af bygninger, sammenspillet imellem dem, gadeforløb og sigtelinjer har en værdi i sig selv og kan være rammen om vigtige lokale historier. Men hvilke muligheder ligger der i genanvendelse af bevaringsværdige kulturmiljøer? Hvad kan omdannelse af et historisk område tilføre byen, det ligger i? Og hvordan sørger man for, at det nye liv falder i hak med stedets særlige rammer og historie? Hvidovre Kommune og Silkeborg Kommune har gode erfaringer med omdannelse af bevaringsværdige helheder, henholdsvis kaserneanlægget Avedørelejren og Silkeborg Papirfabrik, der begge er blevet ramme om nye aktiviteter. 4 AVEDØRELEJREN OG SILKEBORG PAPIRFABRIK. Begge projekter viser, at genanvendelse af helheder til nye formål kan bidrage positivt til udviklingen af et lokalområde. At tage de forladte områder i brug har fremmet identitetsfølelsen i lokalsamfundet og skabt lokal stolthed. Desuden er der opstået et helt unikt møde mellem gammelt og nyt med et stærkt lokalt særpræg. Aktivering af centralt beliggende funktionstømte områder er dermed et vigtigt byfornyelsestiltag, hvor hensynsfuld planlægning, en velovervejet blanding af nye funktioner og en tæt dialog mellem de involverede parter er stikordene for en vellykket proces. En væsentlig forskel mellem de to omdannelsesprojekter er, at Avedørelejren var et gennemført kommunalt projekt, mens private investorer satte gang i genanvendelsen af Silkeborg Papirfabrik. Avedørelejren fra lukket kaserneanlæg til åben bydel I 1992 blev Avedørelejren nedlagt på grund af en reform af forsvaret. Dermed fik knap 100 års militærhistorie i Hvidovre en ende. Kaserneanlægget var oprindeligt Denne artikel blev bragt i By & Land nr. 89, december 2010, og bringes her med tilladelse fra redaktøren

3 Avedørelejren havde en optimal beliggenhed for genanvendelse - tæt på stationen og med grønne områder i baghaven. Bebyggelsen er markant anderledes end de tilstødende områder fra nyere tid, men der var bred forståelse for, at genanvendelsen af Avedørelejren ville give kommunen et kulturelt og socialt løft. Foto: Hvidovre Kommune. Avedørelejren er opført mellem 1911 og 1913 efter tegninger af arkitekt Helge Bojsen-Møller ( ) og udvidet to gange. Bojsen-Møller havde gjort sig en del erfaring med større, offentlige anlæg som hospitaler og skoler, og til Avedøre lod han sig også inspirere af ældre kasernebyggeri, især Kastellet i København. Foto: Dansk Bygningsarv. 5 afløser for Paradislejren en af de oprindelige lejre på Vestvolden, som var del af Københavns Landbefæstning, anlagt mellem 1888 og Avedørelejren blev opført mellem 1911 og 1913 efter tegninger af arkitekt Helge BojsenMøller ( ) og udvidet i to omgange i og Bojsen-Møller havde ikke tegnet militærbyggeri før, men havde til gengæld gjort sig en del erfaring med større, offentlige anlæg som hospitaler og skoler. Til Avedøre lod han sig inspirere af ældre kasernebyggeri og havde studeret især Kastellet i København. Bojsen -Møllers oprindelige plan, inspire6 ret af Kastellet, har afsæt i en stram plan, hvor symmetriaksen går nord-syd, mens de bærende akser er øst-vestgående og opleves på gadeplan. Bygningerne i det helstøbte anlæg er opført i røde mursten, hvormed Avedørelejren adskiller sig fra andre samtidige kaserneanlæg, der typisk var bygget i gule mursten. Dominerende er den rigt udsmykkede hovedport og kommandantbygningen, der fremstår med fine detaljer i sandsten og i selve murværket. I den sidste byggeperiode blev en række værkstedsbygninger opført i beton og gul tegl.

4 Visionen for den nye udnyttelse af Avedørelejren var at bevare campus-præget med vægt på fællesarealer, åbne pladser og sigtelinjer, der relaterer sig til kasernens historie. Fortællingen om militærhistorien vises også med bibeholdelsen af patinerede småbygninger og udrustning, der nærmest bliver til skulpturer. Foto: Dansk Bygningsarv. Papirfabrikken blev anlagt ved Gudenåen i 1844 og voksede til et helt samfund med boliger og produktion. Beliggenheden midt i byen, stedets historie som byens vugge, de 22 hektar med mere end m2 bygninger samt bygningernes karakter gjorde fabrikken til en oplagt mulighed for genanvendelse. Foto: Silkeborg Kommune. Et kulturelt og socialt løft Da kasernen blev lukket i 1992, etablerede Københavns Amt sammen med Hvidovre Kommune en initiativgruppe, der udarbejdede et idéoplæg til lejrens fremtidige anvendelse og en plan for, hvordan processen skulle tilrettelægges. Samtidig kortlagde Hvidovre Kommune i 1994 lejrens bygningsværdier. Den grundige angrebsvinkel vidner om det potentiale, kommunen kunne se i anlægget: et stort areal med veje og rummelige pladser samt historiske bygninger, der kunne indeholde en bred vifte af funktioner, en optimal beliggenhed tæt på stationen og med grønne områder i baghaven. Der var bred forståelse for, at genanvendelsen af Avedørelejren ville give kommunen et kulturelt og socialt løft. Initiativgruppens idéoplæg blev grundlag for planarbejdet sammen med en kortlægning af bygningsværdierne, udført af Stig L. Andersson Landskabsarkitekterne. Planarbejdet kulminerede i januar 2000 med vedtagelsen af en bevarende lokalplan og de efterfølgende manualer for design og for grønne arealer. Analysen tog afsæt i den historiske struktur og dekva- liteter der ligger i bygninger, akser, rumdannelser og beplantning. Bevaringshensyn indgår som en bærende værdi i manualerne og bringes i spil over for bygningerne samt pladser og gader, der er belagt med chaussesten og bærer navne, der understreger stedets historie. Det har imidlertid også været nødvendigt at bløde op på kasernens stringente plan og udtryk, nu hvor der skulle skabes plads til civile formål. Der er lavet flere adgangsveje og anlagt fælleshaver mellem husene. Bygningerne er blevet renoveret, og i områdets yderkant er der kommet en del nye bygninger til som i materialevalg passer til de eksisterende. Den overordnede, nye plan har således forholdt sig tæt til stedets historie. Visionen var at bevare lejrens campus-præg med stor vægt på fællesarealer, åbne pladser og sigtelinjer, der relaterer sig til kasernens historie. Der er ingen private haver - dog er en del boliger forsynet med terrasser, som i den nærmeste fremtid vil blive udvidet efter beboernes ønske. Blanding af funktioner har skabt liv Hvidovre Kommune er stærkt funktionsopdelt, og byens place- 7 8

5 ring i forhold til København afspejler ligeledes den opdelte sociale geografi, der var typisk for 1960 ernes og 197o ernes planlægning. Med genanvendelsen af Avedørelejren har kommunen ønsket at markere et vendepunkt. Kommunen har satset på at blande funktioner og på at inkorporere kulturarven i planlægningen af en ny bydel. Dér, hvor Fæstningsartilleriet og Hærens Materiel- og Færdselsskole engang havde til huse, er der nu skabt plads til 25 mindre virksomheder, kulturinstitutioner (deriblandt Cirkusmuseet og lokalarkivet), et vandrehjem, en børnehave, godt 350 boliger og filmselskabet Zentropa. Zentropa var en afgørende faktor i tiltrækningen af arbejdspladser, da selskabet i 1997 købte den ikkebevaringsværdige del af lejren, der i dag hedder Filmbyen. Dermed blev området også attraktivt for andre kreative erhverv, der beriger hinanden. Funktionsblandingen gør desuden, at Avedørelejren er åbnet for den omkringliggende by, og at også andre end beboerne færdes i området og dermed føler et ejerskab til stedet. Har man sin daglige gang i området, kan man selv konstatere, at mange lokale besøger Avedørelejren på en søndagsudflugt eller viser anlægget frem til gæster. Det er ikke alene virksomheder, der har glæde af funktionsblandingen. Også beboerne mener, den fungerer. Elin og Benny Riisager har boet i Avedørelejren siden 2002, hvor de solgte parcelhuset andetsteds i Hvidovre. Børnene havde forladt reden, de var begge to gået på pension og følte, at lejren tilbød præcis det, de var på udkig efter til den nye livsfase. Her er grønt og smukt, og der er ingen trafikstøj. I en bygningslænge fra 1950 erne, hvor det oprindelige kaserneanlæg for sidste gang blev udvidet, fandt de en lejlighed med højt til loftet - et minde om husets fortid. Det velfungerende sammenhold i Avedørelejren sætter de ligeledes stor pris på. I andelsforeningen og grundejerforeningen bliver der afholdt forskellige sociale arrangementer i årets løb, og de grønne arealer bliver passet i fællesskab. Elin og Benny Riisager er meget begejstrede for blandingen af boliger, erhverv og kultur i området, som de mener, er forrygende god. Den skaber liv i de historiske rammer. Historien skal fortælles igen og igen Nok er kommunens rolle i dag reduceret, idet projektet er solgt til Filmbyen, andelsforeninger (95 % af boligerne er andelsboliger) m.fl. Men kommunens rolle er ikke helt udspillet. Det er stadigvæk vigtigt, at kommunen engagerer sig i udviklingen af Avedørelejren ved at holde fast i lokalplanens retningslinjer og også i økonomisk pressede tider bevare den blanding af funktioner, som er en af nøglerne til Avedørelejrens succes. For at sikre Avedørelejrens unikke arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter er der opstillet en udførlig bevarende lokalplan. Den tager særligt højde for de bevaringsværdige bygninger og strukturer i området og stiller krav til anvendelsen af de grønne arealer, til beplantningen, til eventuelle ombygninger, belægninger, farvevalg m.m. I startfasen blev der afholdt borgermøder, hvor kommunen informerede om projektets forløb og de bagvedliggende historier, og dermed blev der skabt forståelse for den bevarende lokalplan og dens formål. Det er en erfaring, som kommunen gerne giver videre: Borgernes deltagelse har været meget frugtbar, og man kunne med fordel gøre sådanne møder til et tilbagevendende arrangement, hvor også nye tilflyttere og brugere gøres til en del af stedets historie. Silkeborg Papirfabrik og kommunens kulturarvspolitik I modsætning til Avedørelejren i Hvidovre, der var et kommunalt projekt, var det private investorer, der tog initiativ til omdannelse af Silkeborg Papirfabrik. Processen forløb i tæt dialog med Silkeborg Kommune, der i årenes løb har gjort sig en del erfaringer med adskillige projekter omkring genanvendelse af bygningskulturarv og derfor ikke stod fremmed over for denne form for partnerskab. I øjeblikket behandler kommunen f. eks. en lokalplan om et kur- og kulturcenter ved herregården Vinderslevholm fem km nord for byen. Vejlsøhus, opført i 1903 som tuberkulosesanatorium og nu hjertet i det privat sponserede konference- og oplevelsescenter Aqua, er også et eksempel. Silkeborg Bad er et andet. Kommunen købte i 1992 badeanstalten fra 1883 og overdrog den til den selvejende institution Kunst Centret Silkeborg Bad, der med støtte fra en række private investorer driver udstillings- og cafévirksomhed i de historiske rammer. Disse erfaringer kom kommunen til gode i samarbejdet omkring omdannelsen af papirfabrikken, som var et mere omfangsrigt projekt. Byens vugge i private hænder Papirfabrikken blev anlagt ved Gudenåen i 1844, hvor vandet udgjorde både transportvej og energikilde. Omkring fabrikken opstod selve Silkeborg by to år senere i 1846 med etableringen af Silkeborg Handelsplads, og papirfabrikant Michael Drewsen bliver derfor regnet for Silkeborg Bys grundlægger. Fabrikken blev anlagt som et fabrikssamfund med boliger og produktion på østsiden af Gudenåen og var efter datidens 9 10

6 Det tidligere fabriksområde rummer i dag boliger, erhvervsvirksomheder, velfærdsservice og kulturaktiviteter, f. eks. Kulturspinderiet og Performers House, der har til huse både i nybyggeri og i de gamle fabriksbygninger. Fabrikkens gamle skorsten af arkitekt Anton Rosen er blevet områdets vartegn. Foto: Heine Petersen. målestok et enormt industriprojekt, mens den nye by voksede frem vest for åen. Allerede inden papirfabrikken lukkede i 2000, havde Henton Ejendomme, en del af koncernen Henton Group A/S, set muligheden for at udvikle hele kulturmiljøet omkring den gamle papirfabrik til et nyt centrum i byen. Beliggenheden midt i byen, områdets omfang på 22 hektar samt bygningernes særlige karakter og stedets historie som byens vugge gjorde fabrikken til en fantastisk mulighed. Det var helt oplagt, fortæller direktøren i Henton Group, Kent Madsen, om det potentiale, de så i projektet. De købte papirfabrikken i 2000, allerede inden den lukkede, og der blev sammensat en snæver udviklingsgruppe med lokale rødder bestående af Henton Group, Årstiderne Arkitekter og Silkeborg Kommune. Samme år som fabrikken lukkede, udkom Silkeborg Kommuneatlas Inspireret af SAVEmetoden, der er brugt i arbejdet med atlasset, blev der tidligt i projektet udarbejdet en grundig registrering af områdets bygninger. Det kom til at ligge til grund for arbejdet med at skabe en strukturplan for området, men gav også mulighed for at vurdere hver en- 11 kelt bygnings udviklingspotentiale. Denne viden om bygningerne gjorde det muligt på et tidligt tidspunkt at engagere potentielle brugere af bygningerne og få fremtidige lejeforhold på plads - det gav en unik sikkerhed i udviklingsarbejdet. Lokale kræfter i spil Projektets udvikling var karakteriseret ved et dynamisk samarbejde mellem developer, arkitekter og kommune. Processen har været kendetegnet ved stor smidighed, og kommunen ønskede at være en konstruktiv medspiller fra første dag. 13 måneder efter fabrikken lukkede, lå der en færdig lokalplan for området, og mindre end et år senere kunne biografen slå dørene op som den første nye funktion på fabrikken. 12 At parterne har været lokale professionelle kræfter, der har kunnet bruge deres netværk til at skabe hurtige resultater, har været en stor fordel. I det hele taget gør Silkeborg Kommune meget ud af at bruge og vedligeholde et aktivt, lokalt netværk. Dialogen til erhvervslivet er tæt og løbende. Blandt andet er kommuneplanenlagt ud på nettet og bygget op, sådan at investorer f.eks. nemt kan se, hvilke projekter der kan bydes ind på. Arbejdet med Papirfabrikken har givet den erfaring, at et effektivt partnerskab omkring planlægningen med tidlig inddragelse af investorer medfører en høj kvalitet i realiseringen af projekter, fordi der tidligt bliver skabt en fælles forståelse hos de involverede parter. Udfordringer i genanvendelsen Papirfabrikken rummer i dag ca. 250 boliger, erhvervsvirksomheder, velfærdsservice og kulturaktiviteter i form af bl.a. en biograf, Jysk Musik- og Teaterhus, Kulturspinderiet og Performers House, der har til huse både i nybyggeri og i de gamle fabriksbygninger. Det har fra starten været eftertragtet at bo i området, og selv om det primært er erhverv fra Silkeborg, der er flyttet ind, har projektet også tiltrukket en del virksomheder udefra. Inden man kom så langt, lå der en stor udfordring i at gøre bygningsmassen klar til brug. Den bestod ved overtagelse i år 2000 af næsten 100 produktionsrelaterede bygninger på i alt m2 samt en række funktionær- og arbejderboliger. Størstedelen af bygningerne var bygget sammen med forbindelsesgange og -broer, forsynet med halvtagsskure og senere udbygninger og knopskydninger. De var generelt ikke i god stand, selvom de som udgangspunkt var solide og velbyggede. At finde passende funktioner til de store rum var

7 Før genanvendelsen var fabriksbygningerne generelt ikke i god stand, selvom de som udgangspunkt var solide og velbyggede, og det var ikke ligetil at finde passende funktioner til de store rum. Det lykkedes, og nu kommer områdets industrielle fortid tydeligt til udtryk i genanvendte kvadratmeter, der danner ramme om nye aktiviteter. Foto: Heine Petersen. 13 ikke ligetil, men m2 etageareal endte med at blive genanvendt, mens en række tilbygninger og én bygning med bevaringsværdi det gamle halvtøjshollænderi blev revet ned for at skabe nye veje og pladser. Det var oprindeligt et ønske at bevare elementer, der signalerer områdets industrielle fortid såsom togskinner og kuglekogere, men det kunne kun lade sig gøre i et meget begrænset omfang. Man kan overveje, om de omkostninger, der ligger i jordoprensningen, ikke også kan omfatte en genplacering af de industrielle spor, da papirfabrikkens historie også ligger i sådanne elementer, der desuden tilføjer et område sjæl og stemning. For genanvendelse af ældre bygninger gælder de samme brandsikringskrav som for nybyggeri, og reglerne for ældre bygningers energiforbrug er også skærpede, når der bygges om. Kommunen valgte dog at give dispensation for den bygning, der i dag huser Kulturspinderiet, som bl.a. er forsynet med karakteristiske vinduespartier med karme og sprosser i beton. De påvirker vinduernes varmetab i negativ retning, men vinduerne udgør et væsentligt arkitekturhistorisk element og kunne beholdes ved, at de blev energiforbedret med termoruder. 14 Blot fordi det er kulturarv, er det ikke dødt Afgørende for det nye kvarters succes har været den anvendte metode, hvor det effektive partnerskab omkring planlægningen med tidlig inddragelse af investorer, lejere og brugere medfører en høj kvalitet i realiseringen af projektet, fordi der skabes en samtidig, fælles forståelse og ejerskab hos projektudviklere, planlæggere og dem, der realiserer planen. Det var et succeskriterium for udviklingsgruppen, at området blev beboet af både erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og boliger, så der blev tilført et varieret liv til stedet såvel om dagen som om aftenen noget hele byen har gavn af. Realisering af en rekreativ sti langs Langsøen, i stedet for de oprindelige ideer om private grunde mod søen, er ligeledes til glæde for hele byen. Når man som ansat i Silkeborg Kommunes Teknik & Miljøafdeling selv bor i området, værdsætter man i det daglige blandingen af de mange byfunktioner som et af papirfabrikkens goder. Der er byliv døgnet rundt, samtidig med at man har en oplevelse af at være tæt på naturen, når man kan se en ørred springe i åen og en fiskehejre på jagt fra stuevinduet. Projektet er et godt eksempel på en ny generation af byudviklings-

8 Elin og Benny Riisager har boet i Avedørelejren siden 2002 og er begejstrede for blandingen af boliger, erhverv og kultur i området, som de mener er forrygende god. Den skaber liv i de historiske rammer. Foto: Dansk Bygningsarv 15 projekter med udgangspunkt i bygningsarv. Ønsket har hele tiden været at bevare fabrikkens industrielle karakter og forny områdets betydning for byen, og derfor skiller de nybyggede huse fra 2003 sig også ud fra de gamle fabriksbygninger, samtidig med at arkitekturen refererer til dem ved at lade fællestræk som røde mursten, sort tag og stål- og betonkonstruktioner gå igen. I 2007 blev udviklingen af Silkeborg Papirfabrik præmieret med Byplanprisen. Det afgørende og nyskabende i planlægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering, skrev dommerkomiteen i sin begrundelse, der også fremhævede den hurtige proces i den vellykkede omdannelse. Det gamle industriområde blev til et nyt, moderne byområde, hvor ny og gammel arkitektur og brugen af området spiller godt sammen. Men området er ikke færdigt endnu. Blot fordi det er kulturarv, er det ikke dødt nye udviklinger skal tænkes ind løbende. Ifølge en for nylig godkendt lokalplan er det nu muligt at opføre et højhus, som har potentiale til at blive papirfabrikkens fremtidige vartegn sammen med områdets gamle skorsten, der er tegnet af Anton Rosen, og som restaureres i skrivende stund. Der ligger også en udfordring i at skabe en bed re 16 overgang mellem papirfabrikken og den eksisterende by, og der er udskrevet en arkitektkonkurrence for Søtorvet, området mellem fabrikken, bymidten og Hjejlehavnen, der skal resultere i attraktive gangforbindelser. Kravet om et underjordisk parkeringsanlæg er en væsentlig del af entreprisen. Dermed vil der også bliver skabt bedre plads på de åbne arealer mellem husene på området, der nu domineres af betonsten og mangler sammenhængskraft. En begrønningsplan udarbejdes af Årstiderne Arkitekter, som har været involveret i fabriksomdannelsen fra start. Det lokale erhvervsliv vil løfte opgaven, mens kommunen indtager rollen som facilitator. Overordnet betyder papirfabrikken meget for kommunens selvforståelse. Projektet har givet en fornemmelse af, at man også i en mindre kommune med det rigtige partnerskab kan løfte i flok og rykke hurtigt. Det har givet byen en vældig gejst. Inspiration Genanvendelsen af det tidligere kaserneanlæg Avedørelejren og Silkeborg Papirfabrik har givet hhv. Hvidovre Kommune og Silkeborg Kommune erfaringer, som gerne videregives til inspiration for andre kommuner, der står over for planlægningsopgaver, hvor

9 bygningskulturarv er eller kan blive en væsentlig komponent: Kommunikation er vigtig. Historien, der ligger i området, skal fortælles igen og igen og ikke kun i projektets opstartsfase, og den skal afspejles i ombygningen. Genanvendelse af historiske byområder skaber lokal identitet og stolthed. Genanvendte bygninger og helheder tiltrækker erhverv og borgere. Blandingen af funktioner bolig, erhverv, institutioner, service, kultur er en vigtig succesfaktor Tænk udvikling ind i bevaringsplanen og kulturarven ind i lokalplanen med Parcelhusets historie plads til udvikling. Nybyggeri kan berige gamle områder og fungere optimalt, når det går i dialog med de gamle huse. Kortlægning af bygningsværdierne bør danne grundlag for planarbejdet. Kend din by og vid, hvor den skal bevæge sig hen. Det er væsentligt for at kunne gå i dialog med investorer, at man har en afklaret idé om, i hvilken retning byen skal udvikle sig. Effektivt partnerskab omkring planlægningen og tidlig inddragelse af mulige investorer, lejere og brugere medfører høj kvalitet i realiseringen af projektet. Af Poul Sverrild Museumsdirektør Peter Dragsbo fra Sønderborg Slot har skrevet bogen: Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer hundrede og koncentrerer sig dermed om netop den periode, hvor forstaden i den grad slog igennem med sin egen byfysik, og hvor forstaden blev adopteret ikke blot som en fysisk nødvendighed i samfundsudviklingen, men også af den brede befolkning. Ved at slutte omkring 1960 undgår Dragsbo, at den gennemindustrialiserede forstads særlige problematikker tager over og forvrænger de ældre bærende fortællinger om Det tyvende Århundredes forstadsudvikling. Peter Dragsbo fokuserer på de første seks årtier af Det tyvende År- Industrialismens forstad rækker herhjemme næsten et halvt år- I Hvidovre er der over parcelhuse. Der er rigtig mange af ejerne, som hellere vil have, at de hedder villaer, men hvad er egentlig forskellen, og hvor kommer parcelhuset fra? Avedørelejrens hovedport. Tegning fra

10 hundrede længere tilbage, end bogens ramme, men ved det sene skæringspunkt opnås et afsæt i netop den tid, hvor havebytænkning, boligstøttelove og byggeforeninger tilsammen udstak én række af de nye kurser i byudviklingen, og hvor den spirende byplanlægning begyndte at sætte sit præg på nogle af byudviklingsområderne. Peter Dragsbo giver en imponerende og forbilledlig oversigt over byplanlægningens virkelighed i Danmark gennem perioden, og her er det ikke mindst hans overblik over vores lille land, som skal påskønnes. Som en berigende eksempelkrans omkring de mere velkendte beretninger fra for eksempel Frederiksberg, København og Esbjerg (Dragsbos eget arbejde) præsenteres læseren for eksempler fra en lang række byer, som ikke blot giver geografisk dybde, men nok så vigtigt nye facetter til planlægningens historie. Diversiteten i eksemplerne giver anledning til overvejelser om forholdet mellem det lokale og det nationale. Det bliver indlysende klart, hvad man mister, når synteserne skal laves, for gennem de mange eksempler bliver nye mønstre af udviklingen på tværs af geografi, tid, faglighed og politik synlige, og på forstadsfeltet er der endnu så mange underbelyste områder, at det lokales og eksemplernes tid endnu ikke er ovre. Forstæderne har om noget i lange perioder været kampplads for boligpolitikken, og forskellige boligpolitiske idealer ses udtrykt over tid i forstadens landskab. Fra boligpolitikkens indtog som konkret socialpolitisk redskab til ideologisk tumleplads for visionen om fremtidens Danmark har forstaden leveret eksempelplads. Her har spekulanten, samfundsreformatoren, planlæggeren, politikeren og borgeren sat sit spor. Her folder først og fremmest modernismen sig ud i sin forbløffende spraglede klædedragt. Dragsbo viser ikke blot, at han kan sin plan - og arkitekturhistorie, men altså også at han kan sin diversifierede Danmarkshistorie. Bogen opfylder langt mere end titlen Hvem opfandt parcelhuskvarteret? stiller i udsigt. Som nævnt placerer bogen planhistorien i forhold til forstadsudviklingen i en på alle leder forbilledlig oversigt, der fylder små hundrede sider. Her placeres danske forhold meningsfuldt i forhold til de internationales strømninger. De lokale variationer og den kronologisk varierede reaktion og de danske særkender får deres, og kærligheden til den i bred forstand provinsielle danske tilpasning som eksemplificeret i den københavnske fingerplan fornemmes. Den følgende del om bebyggelsen i forstæderne giver efter et par oversigtlige indledningsafsnit en kaleidoskopisk gennemgang af plan- og bebyggelseseksempler, som ikke begrænser sig til parcelhuset eller villaen, men giver mange af brikkerne til en samlet udviklingshistorie for forstæderne. De mange afsnit om enkeltbebyggelser over det ganske land giver læseren et indtryk af, at den danske bygningskultur i store træk har haft det godt. Serier af villakvarterer med afsæt i en klassisk borgerlig æstetik præsenteres smukt, blot til sidst efterlades man med fornemmelsen af, at det kun er en mindre del af historien om parcelhuset, vi får her. Hvor er det store flertal af huse fra perioden, som ikke blev til efter samlede planer? De utallige huse, som aldrig havde været i nærheden af en arkitekt? Dette savn er ikke en kritik af bogens disponering, for det er næppe muligt i dag meningsfuldt at skrive den historie, dertil er forstadens egen dagsorden endnu for ny. Men blot som eksempel på en problematik, som følger af dette savn, så omtales den smukke engelskinspirerede udstykningsplan for Vigerslev Haveforstad og fra Rødovre de nyklassiscistiske la Courske udstykninger (pag 123). Tilsvarende kunne en nyklassicistisk udstykningsplan, Beringgårds Villaby i Hvidovre, have været nævnt, 19 20

11 men pointen er, at alle tre udstykningsplaner var undtagelser i de tre bydele/kommuner. Normen i første halvdel af Det tyvende Århundrede var nærmere den profitmaksimerende udstykning, hvor lige veje og rette vinkler sikrede det størst mulige antal parceller, med den form, som køberne ofte arbejdere med rødder på landet ville sætte pris på rektangulær, jævn og egnet til bebyggelse og dyrkning. Det spørgsmål, som herefter rejser sig er, hvis historie, vi skriver og hvorfor. Bogens helt store styrke er, at den ved siden af sin faglige tyngde, sit overblik og sine hundredvis af historier må give enhver læser inspiration til moderne turisme. De overvældende mange eksempler og spændende enkelthistorier, som præsenteres som nødvendige dele af helheden, kan være distraherende i den positive forstand, at man let taber det overordnede blik i glæden over detaljen. Kan være, at man ikke planlægger at tage til Ny Havnegade i Horsens for at se den engelske gade, men er man i nærheden, så bliver besøget et must. Den moderniserede forstadsdanskers historie er faktisk interessant, som enhver, der har præsenteret den for udlændinge, vil vide. Så når man sidder i sit parcelhus i Hvidovre og gerne vil have, at det skal være en villa, så er det en god ballast at have orienteret sig i Peter Dragsbos bog. Som museumsmenneske håber jeg naturligvis, at parcelhusejeren derefter vil stoppe op og glæde sig over sit ægte parcelhus i stedet for at kaste sig ud i skabelsen af en bastard-villa Om Damgården og dens beboere. Interview med Henny Paaske april/ maj Fortalt af Bent Rasmussen, født på Damgården i Avedøre I Luftfoto af Damgården i Avedøre Landsby 1929 boede der på Damgården 4 generationer: Oldefar Ole Peter Rasmussen, født ca. 1850, boede på aftægt fra juli 1921 med oldemor Maren Kirstine, der var født på Damgården, og deres søn nr. 2: Rasmus Cort Peter Rasmussen. Oldefar stod som ejer af gården fra Bedstefar Hans Vilhelm Rasmussen * , sognefoged, arvede gården i Bedstemor Maren Kirstine (samme navn som svigermor) Bedstemor døde i Sønnerne Lars Cort *1916, Ole Verner *1926. Døtrene Laura *1906, Inger*1920,Valborg Oline *1908 samt barnebarnet Bent *1929. Gårdens ejerforhold: Damgårdens historie går helt tilbage til 1672, hvor Laurs Nielsen Jyde står som ejer/fæster af 2 halve gårde, matr. 7a og 7b. Fra 1749 hed gårdmanden Morten Andersen, hans enke giftede sig igen, blev enke anden gang, og hendes datter skulle nu føre gården videre. Her opstod en del vanskeligheder, som vi har fået en god beskri-

12 velse af fra Lokalhistorisk Samlings Venner i Albertslund: "Kilder til landboreformerne i Vridsløselille " "Bondekarl Lars Pedersen i Vridsløselille ønskede i 1786 at gifte sig med en gårdmandsenkes datter i Avedøre. Planen var, at han skulle flytte til Avedøre og overtage driften af gården. Men det var i tiden før stavnsbåndets opløsning. Værnepligten var fra år, og Lars manglede at aftjene 2 år. Han skaffede to afløsere, nemlig brudens to brødre, til at overtage resten af hans værnepligt. Der foreligger forskellige ansøgninger og erklæringer i sagen. Han blev gift med Margrethe Mortensdatter 21. Febr ved kongebrev, men først den 3. Juni 1789 kommer de sidste tilladelser endelig i sagen - et år efter stavnsbåndets ophævelse og et halvt år efter afslutningen af Lars Pedersens tid som landsoldat i Vridsløselille". I nov fik Lars Pedersen skøde på en halvdel af gården, og Cort Larsen fik skøde på den anden del. I 1815 købte Cort den anden halvdel, så gården igen var samlet og bestod af 6 Tdr 3 Sk 3 Fdk 2½ Alb, men noteredes stadig som 2 matr.nr. 7a og 7b. Gårdene har fra 1784 tilhørt Vartov Hospital i København, og der blev hvert år betalt en afgift til Vartov. I 1938 betales der for sidste gang afgift (489 kr). Vartov blev nu kaldt Gammel Kloster. (Navnet Cort optræder i flere familier i flere generationer i Avedøre.) Cort Larsen er Bent Rasmussens tip-tip-oldefar, og fra hans tid er der bevaret dokumenter af mange slags. Blandt andet om, at han i 1816 betaler en anden 400 RBD for at slippe for de sidste 8 års værnepligt. Hans udnævnelse til underbefalingsmand for Avedøre by fra 1831 og hans udnævnelse til sognefoged 1853 ligger også i dette arkiv, som familien Rasmussen har bevaret. Corts datter Karen Marie Cortsdatter blev gift med Peder Pedersen, som står som ejer fra En datter af dette par, Maren Kirstine Petersen, blev gift med Ole Peter Rasmussen, der står som ejer fra I 1935 arvede dette pars to sønner Hans Rasmussen og Cort gården. Hans overtog Corts halvdel, og Cort drev en købmandsforretning i Lyngby. I august 1953 arvede Hans Rasmussens 5 børn gården, - Ole Verner Rasmussen drev den og betalte forpagtningsafgift til sine 4 søskende solgte familien jorden til Povl Laurberg Hansen, der 23 i 1961 også købte bygningerne, som i 1963 solgtes videre til Otto Lau, der indrettede rideskole i disse. Gårdens Indretning: Damgården var firlænget opført i bindingsværk med dels murede, dels klinede vægge og stråtag. Nordre længe var stuehus på 158 m 2 (44½ alen x 9 alen). Stuehuset havde 3 stuer + pigekammer og borgestue. Fra køkkenet var der lem til viktualie- og mælkekælder, og der var trappe/stige op til loftet, hvor pølser og skinke hang ved skorstenen. 24 Gårdspladsen på Damgården 1944 I borgestuen spiste karlene sammen med familien. Da der ikke mere var karle på gården, var det det rum, man opholdt sig mest i, og der blev ikke altid fyret i kakkelovne i de andre rum om vinteren. I stuehusets østre ende lå festsalen/storstuen, herfra var der en dør ud til en hesteskoformet blomsterhave I østre længe (21½ alen x 9 3/4 alen) var karlekammeret i hjørnet ved festsalen, dernæst vognport og resten var lo og lade. I søndre længe var en tredjedel kostald, resten var lo og lade. Fra vognporten i vestre længe mod gadekæret var der indgang til gårdens "das" og trappen op til høloftet. Fra vognporten kunne man

13 stikke korn og hø direkte op på vestlængens loft. I denne længe var der hestestald og skærelo. Livet på gården og i Avedøre Byvej, ud for den gamle landsby, blev først anlagt i Indtil da gik trafikken gennem Storegade og ad Lillegade/nu Stavnsbjergvej op til vejen til Brøndby Øster. Fra 1956 blev gården således skilt fra sin jord. Gårdens jorde, 40 tdr. land pløjejord (opgivet i 1875), lå fra Storegade og over mod skellet til Hvidovre Lige som de andre gårde, havde man en strandlod på 5 tdr. græsjord, hvor køer græssede om sommeren. 2 gange om dagen kørte man med hest og vogn ud til strandlodden, for at malke køerne og flytte dem i nyt tøjrslag. Når der ikke var arbejde til hestene på gården, gik de også på græs derude. Vejen ud til køerne gik nogle steder gennem fladvand, der gik helt op til bugen på hestene. Bent har været med til dette, fra han var omkrig 10 år. Helt indtil man begyndte at inddæmme Avedøre Holme omkring 1970, gik der køer på græs derude. Mælken fra Damgården og de øvrige gårde i Avedøre blev hver dag leveret i junger til Mejeriet i Lillegade. Mejeriet blev nedlagt i 1940 sammen med 108 andre mejerier på Sjælland og København, og Damgårdens mælk blev derefter leveret til Solrød Mejeri. Jagtretten på Holmejorden var udlejet, (og indbragte omkring 45 kr.om året). Når det var frostvejr, skar man rør på holmene til stråtag. Man mødtes blandt andre med Peiter fra Torndalsgården (gift med Laura fra Damgården) Damgården havde også en jordlod ved Køgevej, hvor nu Knud Larsens Tømmerhandel ligger. På denne lod på 5 tdr. "Enghave" med god sandjord kunne man dyrke de skønneste kartofler. På gården havde man også grisehold, men kun til eget brug. Der blev slagtet efter behov, et par gange om året. Svinehuset lå et stykke fra gårdens bygninger. Hver gård havde egen tyr. Èn gang blev Bents bedstefar Hans overrasket, da tyren havde revet sig løs. Han undslap, og måtte næsten kravle hjem. Han lå et par dage, for at pleje sine brækkede/bøjede ribben. En af Glieses sønner fik tøjret tyren igen, og næste dag kom slagter Vilh. Hansen fra Frihedsgården, og den olme tyr måtte lade livet. Ifølge gårdens regnskabsbog skete dette i Juni Den olme tyr blev solgt for 275 kr. og en ny straks indkøbt for 150 kr. 25 Slagter Vilh. Hansen på Frihedsgården havde selv mange kreaturer, og han aftog også slagtekvæg fra Damgården. Bent husker, at bedstefar havde solgt en hest til slagtning. Sønnen Ole kom hjem og opdagede det. Ole var meget glad for den hest, og da bedstefar så hans fortvivlelse, måtte han ringe til slagteren og lade handelen gå tilbage. Bent mener ikke, at man nogensinde var i karantæne på grund af mund- og klovesyge, men han husker, at der en gang imellem, når denne sygdom var på trapperne, blev sprøjtet med noget i stalden ligesom røg - måske svovl. 26 Gården med rideskole brændte i 1986 På jordene dyrkede man korn, (som blev malet på Brøndbyvester Mølle) og sukkerroer til kreaturerne. Bent brød sig ikke om at luge disse roer. Når der senere skulle renses omkring roerne, måtte han gå og styre hesten ved at holde i grimen, så den gik helt lige. Bedstefar styrede så radrenseren bagved. Man blev aldrig så moderne, at man fik traktor - man klarede sig med hestetrukken plov og selvbinder. Avedøres smed var nabo til Damgården, og her blev plovjern og vognhjul repareret, og sadelmageren ordnede seletøjet. Alle bønderne i byen havde en hesteforsikring,

14 og én gang om året samledes hestene for at blive vurderet. Det foregik på marken ved Søren Eriksens gård, på hjørnet af Lillegade og vejen til Brøndbyøster. Landbruget blev nedlagt lidt efter lidt. Der blev solgt 12 tdr land fra ved Kastanienborgvej i 1938, og der udbetaltes kr til Cort Rasmussen, som rest af hans arveandel. Der blev eksproprieret til Byvej i 1955, og Stormly købte jord i Maj 1957, og på et tidspunkt er der også solgt jord fra ved Vesterkærsvej. Povl Laurberg Hansen købte resten af gårdens jord i 1957, 1961 også bygningerne, som han solgte videre i 1963 til rideskolen v. Otto Lau. Povl Laurberg Hansen dyrker stadig i 2002 jorden bag Stormly ned mod Vesterkærsvej. Gården med rideskole brændte i 1986 (mens der var loppemarked på den gamle skole). Her var Bent til stede, og kom derved til at opleve, at hans barndomshjem brændte ned. Hvorimod, da første del af Avedøregården brændte i 1955, opdagede familien på Damgården det først næste morgen. Den nuværende Damgård, der rummer 9 andelsboliger, er bygget på det gamle fundament i moderne materialer, og har således den gamle gårds mål og stil. Hans Rasmussen i uniform Familien Rasmussen Oldefar Ole Peter Rasmussen var gift med Maren Kirstine Pedersen, (som havde arvet gården). Hun døde og oldefar døde i Ole Rasmussen havde været medlem af Glostrup Sogneråd fra 1883 til Oldefar gik på aftægt i Bedstefar Hans født var kun 158 cm høj. I 1911 var han arbejdssoldat ved Livgarden, og i efteråret 1912 var han på Vallekilde Højskole. Fra et brev herfra kan man forstå, at det var almindeligt, at Hans s far Ole spændte for, og kørte til Vigerslev, (sikkert til Kommunegrænsen i Vigerslev Alle), og herfra måtte de unge så gå til Toftegårds Plads, og derfra tage sporvogn videre til byen. Oline født 1908 var mor til Bent, men det var en dyb hemmelighed for ham. Indtil han var 26 år, havde han troet, at Oline var hans storesøster, og at hans bedsteforældre var hans far og mor. Oline var 21 år, da Bent blev født. Bent nænnede aldrig at spørge sin mor ud om sin biologiske far. Det var et tabuemne. Bent havde altid troet, at han skulle arve på lige fod med de øvrige fem søskende. Olines Ole Rasmussen pløjer ved Brøndby bror Ole var kun 3 år ældre end Bent, så de voksede op som søskende. Oline stod for husførelsen på Damgården, da hendes mor døde tidligt (i 1939). Når der var storvask, og når der f. eks. skulle bages til jul, kom Laura hjem og hjalp til. Senere har Bent ment, at familien udnyttede Olines situation, så hun måtte virke som gratis husholderske. Oline havde været på Ryslinge Højskole, da hun var 18 år. Oline blev boende på gården, også efter at den var solgt til rideskole. Der blev efterhånden indrettet en lille lejlighed til hende. Hun kom på plejehjemmet Dalvangen i Glostrup i 1971 og her døde hun i Bents bedstefar Hans Rasmussen var sognefoged fra Bent fortæller, at han har været med sin bedstefar som vidne, når denne skulle ud og pante hos folk. Det var ubehageligt, hvis det var hos skolekammeraters forældre. Sognefogeden virkede også som giftefoged, og ifølge gårdens regnskabsbog indbragte hvert bryllup 10 kr. I februar 1939 var der endda 4 bryllupper til i alt 40 kr. Sognefogeden opkrævede også Hundeskat, (20 kr) og ifølge regn

15 Bent Rasmussen skabsbogen var der i 1948 i Avedøre 99 hunde, og året efter kun 98, hver hund gav 1 krone i salær til sognefogeden. Bedstefar havde også et bijob som forsikringsagent. Han blev fejret ved sit 25 års jubilæum i Danmark i en flot sølvpokal vidner derom. Hans var et rart menneske, men forstod også at holde hustugt, og de unge havde respekt for ham. Bent Rasmussen. Bent deltog i Pinsemissionens søndagsskole. Det var Gustav Ahnstrøm (født i Sverige i 1888) og hans kone Sofie, der var pinsemissionærer. Om sommeren foregik møderne ved gadekæret, der blev spillet og sunget. Og de kunne synge! I dårligt vejr foregik møderne i en sal (garage) hos Ahnstrøm, Storegade 29. Her kunne være omkring 20 mennesker. Bent deltog i nogle år. Bent gik i skole nr. 3 i Avedøre, den røde bygning på Byvej, hvor radioamatører og amatørteater for tiden holder til. Han havde den søde frk. Jensen, Aggernæs og så den festlige Åbo, der ikke altid havde haft tid til at få selerne på plads om morgenen. Åbo havde startet fodboldklub, og her var Bent med. Man spillede mod Brøndbyøster og - vester, Glostrup og Tåstrup, men Hvidovre var vist nok lidt for skrappe for dem, så det undlod de. De elever, der gik i skole i Hvidovre på Kettevejsskolen, blev mobbet af Avedørebørnene. Konfirmationsforberedelsen foregik i Brøndbyvester. Lige overfor Præstegården lå et brødudsalg, og efter lektionen var det her det foregik. Fest og ballade. Der var en pæn flok Avedørebørn, der gik til præst samtidig. Bent var på pastor Brasens sidste hold, inden denne døde. Gården havde en storstue/ gildesal, hvor man om vinteren måtte sætte en petroleumsovn 29 ind, for at varme op. Konfirmationsfesten var i oktober 1943, Åbo var med, ligesom Chr. Hansen fra Højgården og hele familien. Der var udgangsforbud fra kl. 20, hvilket betød, at de gæster der kom fra landsbyen, måtte liste hjem i mørket. Andre gæster måtte enten overnatte eller forlade festen, så de kunne være hjemme inden kl. 20. Bent husker, at man tog på sommerudflugt til Bakken med hest og vogn og madkurve. Når man skulle til byen blev hesten stillet i stald bagved Slotskroen Vesterbrogade/Pilealle. Her var der fouragehandel og stalde. Dette mest i bedstefar Hans s tid før Selv om man vidste, at der bl.a. var en gulvskruppemorder på Forvaringsanstalten Kastanienborg, var man aldrig nervøs for disse forvarede. I 1947 startede Bent som arbejdsmand hos F.L.Smidth på Køgevej i Valby, og her blev han, indtil han blev fyret 2 måneder før sit 40 års jubilæum - 58 år gammel i Det var barskt. Alle ansøgninger blev besvaret med et: "for gammel". Selv om det var håbløst at søge, skulle han afgive en tro og love erklæring til A-kassen, om hvor mange job han aktivt havde søgt. I 1960 var Bent og Ellen blevet Fra Damgården i Ridepigerne poserer for fotografen

16 På tur med hestevognen Forstadsmuseet erklæret for åbent Åbningsfest d. 28. januar og nye Historien i Gaden foldere Af Lisbeth Hollensen redag d. 28. januar holdt Forstadsmuseet sin officielle åb- F ningsfest i Avedørelejrens gamle Fægtesal. Det blev en stor dag med flotte taler af blandt andet de to kommuners borgmestre, direktøren for Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass, og lederen af Dansk Center for Byhistorie, Søren Bitsch Christensen. Undervejs var der underholdning med artistduoen Line Vittrup og Freddie Steckel ligesom, der var alskens godt til ganen. En flot udstilling, der viste Forstadsmuseets nye logo, var sat op i Fægtesalen foruden, at en lang række af Historien i Gaden fortællingerne var blevet redesignet i dagens anledning. To helt nye Historien i Gaden så tillige dagens lys historien om Brøndby Strandhotel og nationalhelten Niels Ebbesen, som man finder en frise af på Cirkusmuseet. De nye foldere kan downloades fra vores hjemmeside forstadsmuseet.dk. Alt i alt en meget overvældende og helt fantastisk dag, hvor mennesker var mødt op for at sige tillykke til Forstadsmuseet. gift, og festen blev holdt i gårdens gildesal. De fik en lejlighed på en gammel gård i Glostrup, lige overfor Byparken. Det var et korttids lejemål, og betinget af, at man ikke skulle skaffe dem erstatningslejlighed. De kom tilbage til Avedøregårdsvej 17, den berygtede Hasselstrøm (Edderkoppen/sortbørs) havde boet der før dem, og der gik frasagn om de fester, der var holdt i dette sommerhus. Kommunen havde betinget sig, at den ulovligt opførte skorsten blev revet ned, for at forhindre dem i at blive boende om vinteren. Det gjorde de nu alligevel en enkelt vinter. Fra boede de på Magnoliavej i Glostrup, og kom derfra til Egevolden. Deres datter havde astma, og trivedes dårligt i dette nye betonbyggeri, så de flyttede til Lejerbo efter kun 1½ år. Kort efter fik Ellen en hjerneblødning, og de måtte flytte til en anden lejlighed, også i Lejerbo. Det var 3 flytninger inden for det samme år - til gengæld har de nu(2002) boet i 26 år på den sidste adresse. Tre vise mænd i alvorsfuld dialog 31 32

17 MEDLEMS-ARRANGEMENTER 2011 Søren Bitsch Christensen Ib Terp Steen Hvass Milton Graff Pedersen Pierre Miehe-Renard Poul Sverrild Den festlige begivenhed var ledsaget af såvel akrobatiske som musiske udfoldelser Onsdag den 2. marts kl Medlemsudflugt, hvor vi følger den linjeføring, som den gamle bus 132 gennemkørte Mandag den 14. marts kl i Lille Friheden Generalforsamling April/maj besøg på Garderhøjfortet i Gentofte Garderhøjfortet er et af de bedst bevarede forter i det store forsvarsanlæg, der blev opført i slutningen af 1800 tallet. Fortets guider vil være rundvisere. Nærmere information om tidspunkt fremkommer. Mandag den 9.maj kl på Quarkcentret Naturvejleder Flemming Hansen viser rundt og fortæller om de mange spændende tiltag, der sker på Quarkcentret Tirsdag den 6. september kl arrangeres tur på vores del af Vestvolden Et af vore medlemmer, Søren Østergaard, vil fortælle om den historiske baggrund for anlægget og fører os rundt på. Turen varer 2-3 timer, så godt fodtøj anbefales. Mandag den 24. oktober kl i Lille Friheden Peter Holmenlund fortæller om gartneriernes udvikling i Avedøre. Gartnerierne havde som arbejdsplads stor betydning for mange mennesker. Mandag den 21. november kl i Lille Friheden Leder af Forstadsmuseet, Poul Sverrild, fortæller om sidste nyt i det lokalhistoriske. Tilmelding er nødvendig til arrangementerne dog ikke til generalforsamlingen. Tilmelding skal ske til selskabets automatiske telefonsvarer tidligst onsdag ugen inden og senest søndag før arrangementet. Se mere på

18 BESTYRELSEN FOR HVIDOVRE LOKALHISTORISKE SELSKAB 2011 Formand Ole Asbjørn Petersen Grenhusene 53 tlf Næstformand Benny Riisager Østre Kvartergade 11.st.tv. tlf Kasserer Ejvind Jensen Paris Boulevard 22 tlf Bestyrelsesmedlem Vagn Bacher Hvidovregade 31B,1.tv tlf Bestyrelsesmedlem Jette Randal-Lund Østre Kvartergade 9 st.th tlf KB-medl. Allan Fredskov Svendebjergvej 1A,1.mf. tlf KB-medl. Nina Thøgersen Berners Vænge 32, st.tv tlf suppl. Lars Bo Henriksen Hvidovrevej 402 tlf suppl. Birte Gerdes Strandmarksvej 46, 2.th Hvidovre Revisor Hubert Steffensen Hesselbjergvej Revisorsuppleant Inge Larsen Berners Vænge 7. 2.tv. tlf Forretningsudvalg : Ole Asbjørn Petersen, Benny Riisager, Ejvind Jensen Arrangementsudvalg : Ole Asbjørn Petersen, Vagn Bacher, Ejvind Jensen, Knud Nygård Jensen, Birgit Møller Kristensen Avedøreudvalg: Knud Nygård Jensen, Johannes Hansen, Kaj Nilsson, Søren Østergård, Henning Humle, Ole Asbjørn Petersen, Jette Randal-Lund PR og hjemmeside: Benny Riisager, Ole Asbjørn Petersen, Jørgen Salhauge Lokalhistorisk/kulturistudvalg: Benny Riisager, Jette Randal-Lund, Lars Bo Henriksen Bladredaktion : Lisbeth Hollensen, Ole Asbjørn Petersen, Jette Randal-Lund, Jørgen Salhauge Udviklingsudvalg: Ole Asbjørn Petersen, Benny Riisager. Poul Sverrild ISSN

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Beretning den 19. marts 2015

Beretning den 19. marts 2015 GENERALFORSAMLINGEN BERETNING & REFERAT HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE Forstadsmuseet / Hvidovre Lokalhistoriske Selskab 2015 Af Ole Asbjørn Petersen Beretning den 19. marts 2015 Sidste år

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Seniorkulturuge 2008 Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Kulturelt Samråd, Solrød Bibliotekerne, Kræftens Bekæmpelse, AOF, Super Brugsen, Lokalhistorisk Forening, Lions, Ældresagen,

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Side 1 af 10 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Kerteminde, den. 8 marts 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Søvangsparken Sted:

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk, hjemmeside: www.dfbkbh.dk

Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk, hjemmeside: www.dfbkbh.dk Nr. 1 Maj 2011 41. Årgang KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Gothersgade 137, 1123 København K. Telefon 3313 4131, Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk,

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Tillykke med 40 års jubilæet

Tillykke med 40 års jubilæet Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Fredag den 14. august 2009 fejrer Dorthe Mariehjemmet 40 år som selvstændig enhed under Fonden Mariehjemmene. En periode som ligeledes

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Bevaringsforeningen for Præstø og omegn Nyhedsbrev September 2010 e glemte perler. Vi kender efterhånden mere til Paris og London end vi kender til de mange enestående bygninger, der ligger i vores eget

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 9 OKT 2006 kl.1900 Klubhuset Højdevangen 25 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede

Læs mere