HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE"

Transkript

1 Indhold Nyt fra formanden. af Ole Asbjørn Petersen side 3 Avedørelejren og af Poul Sverrild og Silkeborg Papirfabrik Svend Jakobsen side 4 Parcelhusets historie af Poul Sverrild side 18 Om Damgården og dens historie af Henny Påske side 22 Forstadsmuseet erklæres åbent af Lisbeth Hollensen side 32 Medlems-arrangementer i 2011 side 34 Bestyrelsen og udvalg side 35 Tillykke med dåben (billedcollage) side 36 FØR OG NU HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE Forstadsmuseet / Hvidovre Lokalhistoriske Selskab 29. årgang Nr Hvidovre Lokalhistoriske Selskab Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre Tlf : & Forstadsmuseet Alarmpladsen 3, Avedørelejren, 2650 Hvidovre Tlf Redaktion: Lisbeth Hollensen (ansv. ) Jørgen Salhauge Tryk: Trykkeriet PIF Trykt i 600 eksemplarer Forsidefotos: Avedørelejrens hovedport fortid og nutid 1 2

2 NYT FRA FORMANDEN Af Ole Asbjørn Petersen andag den 14. marts afvikles M den ordinære generalforsamling. Det bliver en aften, hvor der ikke længere er mulighed for at møde Dan Olsen. Dan døde den 3. december Hans indsats som medlem af bestyrelsen i 20 år enten som sekretær, redaktør eller formand gennem 10 år har været af stor værdi for Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Dan blev i 2007 æresmedlem som påskønnelse af den store indsats, han gennem årene har ydet for vores selskab. Dans interesse for det lokalhistoriske var stor, men ikke mindst hans venlige omgang med mange af selskabets medlemmer i Rytterskolen vil blive savnet. Æret være Dans minde. Den 28. januar afholdt selskabet et foredrag med Bent Østergård om Skolerne i Avedøre og alt det andet. Der var over 70 deltagere, heraf en pæn del fra Avedøre. Sammenslutningen af de 2 selskaber synes at være berettiget, og mulige emner og temaer fra vores lokalområde vil sikkert vokse. Her skal lyde en opfordring til, at alle, der har noget på hjerte om det lokalhistoriske, er hjerteligt velkommen til at henvende sig til redaktionen af medlemsbladet. Forstadsmuseet blev den 28. januar indviet ved en officiel og særdeles festlig forestilling. Borgmester Milton Graff Nielsen fra Hvidovre og Ib Terp fra Brøndby, direktøren fra Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass og den kommende professor for Dansk Center for Byhistorie, Søren Bitsch Christensen roste i høje vendinger optakten til sammenslutningen og ønskede det kommende samarbejde mellem de 2 kommuner held og lykke. Et befolkningsgrundlag på og et så spændende område som forstadens/forstædernes udvikling må gå i en klar retning af statsanerkendelse. Den samme lykønskning giver vi her fra Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. I forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen er der udsendt girokort til indbetaling af årskontingent. Jeg skal her minde om, at alle, der har indbetalt inden den 8. marts, deltager i lodtrækning af 10 gode vine. 3 FRA HVIDE PLETTER PÅ KOR- TET TIL ATTRAKTIVE BYDELE Poul Sverrild, museumschef, Forstadsmuseet, Hvidovre Kommune, og Svend Jakobsen, sektionsleder, Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune ygningskulturarv er mere end enkeltstående byg- B ninger. Helheder af bygninger, sammenspillet imellem dem, gadeforløb og sigtelinjer har en værdi i sig selv og kan være rammen om vigtige lokale historier. Men hvilke muligheder ligger der i genanvendelse af bevaringsværdige kulturmiljøer? Hvad kan omdannelse af et historisk område tilføre byen, det ligger i? Og hvordan sørger man for, at det nye liv falder i hak med stedets særlige rammer og historie? Hvidovre Kommune og Silkeborg Kommune har gode erfaringer med omdannelse af bevaringsværdige helheder, henholdsvis kaserneanlægget Avedørelejren og Silkeborg Papirfabrik, der begge er blevet ramme om nye aktiviteter. 4 AVEDØRELEJREN OG SILKEBORG PAPIRFABRIK. Begge projekter viser, at genanvendelse af helheder til nye formål kan bidrage positivt til udviklingen af et lokalområde. At tage de forladte områder i brug har fremmet identitetsfølelsen i lokalsamfundet og skabt lokal stolthed. Desuden er der opstået et helt unikt møde mellem gammelt og nyt med et stærkt lokalt særpræg. Aktivering af centralt beliggende funktionstømte områder er dermed et vigtigt byfornyelsestiltag, hvor hensynsfuld planlægning, en velovervejet blanding af nye funktioner og en tæt dialog mellem de involverede parter er stikordene for en vellykket proces. En væsentlig forskel mellem de to omdannelsesprojekter er, at Avedørelejren var et gennemført kommunalt projekt, mens private investorer satte gang i genanvendelsen af Silkeborg Papirfabrik. Avedørelejren fra lukket kaserneanlæg til åben bydel I 1992 blev Avedørelejren nedlagt på grund af en reform af forsvaret. Dermed fik knap 100 års militærhistorie i Hvidovre en ende. Kaserneanlægget var oprindeligt Denne artikel blev bragt i By & Land nr. 89, december 2010, og bringes her med tilladelse fra redaktøren

3 Avedørelejren havde en optimal beliggenhed for genanvendelse - tæt på stationen og med grønne områder i baghaven. Bebyggelsen er markant anderledes end de tilstødende områder fra nyere tid, men der var bred forståelse for, at genanvendelsen af Avedørelejren ville give kommunen et kulturelt og socialt løft. Foto: Hvidovre Kommune. Avedørelejren er opført mellem 1911 og 1913 efter tegninger af arkitekt Helge Bojsen-Møller ( ) og udvidet to gange. Bojsen-Møller havde gjort sig en del erfaring med større, offentlige anlæg som hospitaler og skoler, og til Avedøre lod han sig også inspirere af ældre kasernebyggeri, især Kastellet i København. Foto: Dansk Bygningsarv. 5 afløser for Paradislejren en af de oprindelige lejre på Vestvolden, som var del af Københavns Landbefæstning, anlagt mellem 1888 og Avedørelejren blev opført mellem 1911 og 1913 efter tegninger af arkitekt Helge BojsenMøller ( ) og udvidet i to omgange i og Bojsen-Møller havde ikke tegnet militærbyggeri før, men havde til gengæld gjort sig en del erfaring med større, offentlige anlæg som hospitaler og skoler. Til Avedøre lod han sig inspirere af ældre kasernebyggeri og havde studeret især Kastellet i København. Bojsen -Møllers oprindelige plan, inspire6 ret af Kastellet, har afsæt i en stram plan, hvor symmetriaksen går nord-syd, mens de bærende akser er øst-vestgående og opleves på gadeplan. Bygningerne i det helstøbte anlæg er opført i røde mursten, hvormed Avedørelejren adskiller sig fra andre samtidige kaserneanlæg, der typisk var bygget i gule mursten. Dominerende er den rigt udsmykkede hovedport og kommandantbygningen, der fremstår med fine detaljer i sandsten og i selve murværket. I den sidste byggeperiode blev en række værkstedsbygninger opført i beton og gul tegl.

4 Visionen for den nye udnyttelse af Avedørelejren var at bevare campus-præget med vægt på fællesarealer, åbne pladser og sigtelinjer, der relaterer sig til kasernens historie. Fortællingen om militærhistorien vises også med bibeholdelsen af patinerede småbygninger og udrustning, der nærmest bliver til skulpturer. Foto: Dansk Bygningsarv. Papirfabrikken blev anlagt ved Gudenåen i 1844 og voksede til et helt samfund med boliger og produktion. Beliggenheden midt i byen, stedets historie som byens vugge, de 22 hektar med mere end m2 bygninger samt bygningernes karakter gjorde fabrikken til en oplagt mulighed for genanvendelse. Foto: Silkeborg Kommune. Et kulturelt og socialt løft Da kasernen blev lukket i 1992, etablerede Københavns Amt sammen med Hvidovre Kommune en initiativgruppe, der udarbejdede et idéoplæg til lejrens fremtidige anvendelse og en plan for, hvordan processen skulle tilrettelægges. Samtidig kortlagde Hvidovre Kommune i 1994 lejrens bygningsværdier. Den grundige angrebsvinkel vidner om det potentiale, kommunen kunne se i anlægget: et stort areal med veje og rummelige pladser samt historiske bygninger, der kunne indeholde en bred vifte af funktioner, en optimal beliggenhed tæt på stationen og med grønne områder i baghaven. Der var bred forståelse for, at genanvendelsen af Avedørelejren ville give kommunen et kulturelt og socialt løft. Initiativgruppens idéoplæg blev grundlag for planarbejdet sammen med en kortlægning af bygningsværdierne, udført af Stig L. Andersson Landskabsarkitekterne. Planarbejdet kulminerede i januar 2000 med vedtagelsen af en bevarende lokalplan og de efterfølgende manualer for design og for grønne arealer. Analysen tog afsæt i den historiske struktur og dekva- liteter der ligger i bygninger, akser, rumdannelser og beplantning. Bevaringshensyn indgår som en bærende værdi i manualerne og bringes i spil over for bygningerne samt pladser og gader, der er belagt med chaussesten og bærer navne, der understreger stedets historie. Det har imidlertid også været nødvendigt at bløde op på kasernens stringente plan og udtryk, nu hvor der skulle skabes plads til civile formål. Der er lavet flere adgangsveje og anlagt fælleshaver mellem husene. Bygningerne er blevet renoveret, og i områdets yderkant er der kommet en del nye bygninger til som i materialevalg passer til de eksisterende. Den overordnede, nye plan har således forholdt sig tæt til stedets historie. Visionen var at bevare lejrens campus-præg med stor vægt på fællesarealer, åbne pladser og sigtelinjer, der relaterer sig til kasernens historie. Der er ingen private haver - dog er en del boliger forsynet med terrasser, som i den nærmeste fremtid vil blive udvidet efter beboernes ønske. Blanding af funktioner har skabt liv Hvidovre Kommune er stærkt funktionsopdelt, og byens place- 7 8

5 ring i forhold til København afspejler ligeledes den opdelte sociale geografi, der var typisk for 1960 ernes og 197o ernes planlægning. Med genanvendelsen af Avedørelejren har kommunen ønsket at markere et vendepunkt. Kommunen har satset på at blande funktioner og på at inkorporere kulturarven i planlægningen af en ny bydel. Dér, hvor Fæstningsartilleriet og Hærens Materiel- og Færdselsskole engang havde til huse, er der nu skabt plads til 25 mindre virksomheder, kulturinstitutioner (deriblandt Cirkusmuseet og lokalarkivet), et vandrehjem, en børnehave, godt 350 boliger og filmselskabet Zentropa. Zentropa var en afgørende faktor i tiltrækningen af arbejdspladser, da selskabet i 1997 købte den ikkebevaringsværdige del af lejren, der i dag hedder Filmbyen. Dermed blev området også attraktivt for andre kreative erhverv, der beriger hinanden. Funktionsblandingen gør desuden, at Avedørelejren er åbnet for den omkringliggende by, og at også andre end beboerne færdes i området og dermed føler et ejerskab til stedet. Har man sin daglige gang i området, kan man selv konstatere, at mange lokale besøger Avedørelejren på en søndagsudflugt eller viser anlægget frem til gæster. Det er ikke alene virksomheder, der har glæde af funktionsblandingen. Også beboerne mener, den fungerer. Elin og Benny Riisager har boet i Avedørelejren siden 2002, hvor de solgte parcelhuset andetsteds i Hvidovre. Børnene havde forladt reden, de var begge to gået på pension og følte, at lejren tilbød præcis det, de var på udkig efter til den nye livsfase. Her er grønt og smukt, og der er ingen trafikstøj. I en bygningslænge fra 1950 erne, hvor det oprindelige kaserneanlæg for sidste gang blev udvidet, fandt de en lejlighed med højt til loftet - et minde om husets fortid. Det velfungerende sammenhold i Avedørelejren sætter de ligeledes stor pris på. I andelsforeningen og grundejerforeningen bliver der afholdt forskellige sociale arrangementer i årets løb, og de grønne arealer bliver passet i fællesskab. Elin og Benny Riisager er meget begejstrede for blandingen af boliger, erhverv og kultur i området, som de mener, er forrygende god. Den skaber liv i de historiske rammer. Historien skal fortælles igen og igen Nok er kommunens rolle i dag reduceret, idet projektet er solgt til Filmbyen, andelsforeninger (95 % af boligerne er andelsboliger) m.fl. Men kommunens rolle er ikke helt udspillet. Det er stadigvæk vigtigt, at kommunen engagerer sig i udviklingen af Avedørelejren ved at holde fast i lokalplanens retningslinjer og også i økonomisk pressede tider bevare den blanding af funktioner, som er en af nøglerne til Avedørelejrens succes. For at sikre Avedørelejrens unikke arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter er der opstillet en udførlig bevarende lokalplan. Den tager særligt højde for de bevaringsværdige bygninger og strukturer i området og stiller krav til anvendelsen af de grønne arealer, til beplantningen, til eventuelle ombygninger, belægninger, farvevalg m.m. I startfasen blev der afholdt borgermøder, hvor kommunen informerede om projektets forløb og de bagvedliggende historier, og dermed blev der skabt forståelse for den bevarende lokalplan og dens formål. Det er en erfaring, som kommunen gerne giver videre: Borgernes deltagelse har været meget frugtbar, og man kunne med fordel gøre sådanne møder til et tilbagevendende arrangement, hvor også nye tilflyttere og brugere gøres til en del af stedets historie. Silkeborg Papirfabrik og kommunens kulturarvspolitik I modsætning til Avedørelejren i Hvidovre, der var et kommunalt projekt, var det private investorer, der tog initiativ til omdannelse af Silkeborg Papirfabrik. Processen forløb i tæt dialog med Silkeborg Kommune, der i årenes løb har gjort sig en del erfaringer med adskillige projekter omkring genanvendelse af bygningskulturarv og derfor ikke stod fremmed over for denne form for partnerskab. I øjeblikket behandler kommunen f. eks. en lokalplan om et kur- og kulturcenter ved herregården Vinderslevholm fem km nord for byen. Vejlsøhus, opført i 1903 som tuberkulosesanatorium og nu hjertet i det privat sponserede konference- og oplevelsescenter Aqua, er også et eksempel. Silkeborg Bad er et andet. Kommunen købte i 1992 badeanstalten fra 1883 og overdrog den til den selvejende institution Kunst Centret Silkeborg Bad, der med støtte fra en række private investorer driver udstillings- og cafévirksomhed i de historiske rammer. Disse erfaringer kom kommunen til gode i samarbejdet omkring omdannelsen af papirfabrikken, som var et mere omfangsrigt projekt. Byens vugge i private hænder Papirfabrikken blev anlagt ved Gudenåen i 1844, hvor vandet udgjorde både transportvej og energikilde. Omkring fabrikken opstod selve Silkeborg by to år senere i 1846 med etableringen af Silkeborg Handelsplads, og papirfabrikant Michael Drewsen bliver derfor regnet for Silkeborg Bys grundlægger. Fabrikken blev anlagt som et fabrikssamfund med boliger og produktion på østsiden af Gudenåen og var efter datidens 9 10

6 Det tidligere fabriksområde rummer i dag boliger, erhvervsvirksomheder, velfærdsservice og kulturaktiviteter, f. eks. Kulturspinderiet og Performers House, der har til huse både i nybyggeri og i de gamle fabriksbygninger. Fabrikkens gamle skorsten af arkitekt Anton Rosen er blevet områdets vartegn. Foto: Heine Petersen. målestok et enormt industriprojekt, mens den nye by voksede frem vest for åen. Allerede inden papirfabrikken lukkede i 2000, havde Henton Ejendomme, en del af koncernen Henton Group A/S, set muligheden for at udvikle hele kulturmiljøet omkring den gamle papirfabrik til et nyt centrum i byen. Beliggenheden midt i byen, områdets omfang på 22 hektar samt bygningernes særlige karakter og stedets historie som byens vugge gjorde fabrikken til en fantastisk mulighed. Det var helt oplagt, fortæller direktøren i Henton Group, Kent Madsen, om det potentiale, de så i projektet. De købte papirfabrikken i 2000, allerede inden den lukkede, og der blev sammensat en snæver udviklingsgruppe med lokale rødder bestående af Henton Group, Årstiderne Arkitekter og Silkeborg Kommune. Samme år som fabrikken lukkede, udkom Silkeborg Kommuneatlas Inspireret af SAVEmetoden, der er brugt i arbejdet med atlasset, blev der tidligt i projektet udarbejdet en grundig registrering af områdets bygninger. Det kom til at ligge til grund for arbejdet med at skabe en strukturplan for området, men gav også mulighed for at vurdere hver en- 11 kelt bygnings udviklingspotentiale. Denne viden om bygningerne gjorde det muligt på et tidligt tidspunkt at engagere potentielle brugere af bygningerne og få fremtidige lejeforhold på plads - det gav en unik sikkerhed i udviklingsarbejdet. Lokale kræfter i spil Projektets udvikling var karakteriseret ved et dynamisk samarbejde mellem developer, arkitekter og kommune. Processen har været kendetegnet ved stor smidighed, og kommunen ønskede at være en konstruktiv medspiller fra første dag. 13 måneder efter fabrikken lukkede, lå der en færdig lokalplan for området, og mindre end et år senere kunne biografen slå dørene op som den første nye funktion på fabrikken. 12 At parterne har været lokale professionelle kræfter, der har kunnet bruge deres netværk til at skabe hurtige resultater, har været en stor fordel. I det hele taget gør Silkeborg Kommune meget ud af at bruge og vedligeholde et aktivt, lokalt netværk. Dialogen til erhvervslivet er tæt og løbende. Blandt andet er kommuneplanenlagt ud på nettet og bygget op, sådan at investorer f.eks. nemt kan se, hvilke projekter der kan bydes ind på. Arbejdet med Papirfabrikken har givet den erfaring, at et effektivt partnerskab omkring planlægningen med tidlig inddragelse af investorer medfører en høj kvalitet i realiseringen af projekter, fordi der tidligt bliver skabt en fælles forståelse hos de involverede parter. Udfordringer i genanvendelsen Papirfabrikken rummer i dag ca. 250 boliger, erhvervsvirksomheder, velfærdsservice og kulturaktiviteter i form af bl.a. en biograf, Jysk Musik- og Teaterhus, Kulturspinderiet og Performers House, der har til huse både i nybyggeri og i de gamle fabriksbygninger. Det har fra starten været eftertragtet at bo i området, og selv om det primært er erhverv fra Silkeborg, der er flyttet ind, har projektet også tiltrukket en del virksomheder udefra. Inden man kom så langt, lå der en stor udfordring i at gøre bygningsmassen klar til brug. Den bestod ved overtagelse i år 2000 af næsten 100 produktionsrelaterede bygninger på i alt m2 samt en række funktionær- og arbejderboliger. Størstedelen af bygningerne var bygget sammen med forbindelsesgange og -broer, forsynet med halvtagsskure og senere udbygninger og knopskydninger. De var generelt ikke i god stand, selvom de som udgangspunkt var solide og velbyggede. At finde passende funktioner til de store rum var

7 Før genanvendelsen var fabriksbygningerne generelt ikke i god stand, selvom de som udgangspunkt var solide og velbyggede, og det var ikke ligetil at finde passende funktioner til de store rum. Det lykkedes, og nu kommer områdets industrielle fortid tydeligt til udtryk i genanvendte kvadratmeter, der danner ramme om nye aktiviteter. Foto: Heine Petersen. 13 ikke ligetil, men m2 etageareal endte med at blive genanvendt, mens en række tilbygninger og én bygning med bevaringsværdi det gamle halvtøjshollænderi blev revet ned for at skabe nye veje og pladser. Det var oprindeligt et ønske at bevare elementer, der signalerer områdets industrielle fortid såsom togskinner og kuglekogere, men det kunne kun lade sig gøre i et meget begrænset omfang. Man kan overveje, om de omkostninger, der ligger i jordoprensningen, ikke også kan omfatte en genplacering af de industrielle spor, da papirfabrikkens historie også ligger i sådanne elementer, der desuden tilføjer et område sjæl og stemning. For genanvendelse af ældre bygninger gælder de samme brandsikringskrav som for nybyggeri, og reglerne for ældre bygningers energiforbrug er også skærpede, når der bygges om. Kommunen valgte dog at give dispensation for den bygning, der i dag huser Kulturspinderiet, som bl.a. er forsynet med karakteristiske vinduespartier med karme og sprosser i beton. De påvirker vinduernes varmetab i negativ retning, men vinduerne udgør et væsentligt arkitekturhistorisk element og kunne beholdes ved, at de blev energiforbedret med termoruder. 14 Blot fordi det er kulturarv, er det ikke dødt Afgørende for det nye kvarters succes har været den anvendte metode, hvor det effektive partnerskab omkring planlægningen med tidlig inddragelse af investorer, lejere og brugere medfører en høj kvalitet i realiseringen af projektet, fordi der skabes en samtidig, fælles forståelse og ejerskab hos projektudviklere, planlæggere og dem, der realiserer planen. Det var et succeskriterium for udviklingsgruppen, at området blev beboet af både erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og boliger, så der blev tilført et varieret liv til stedet såvel om dagen som om aftenen noget hele byen har gavn af. Realisering af en rekreativ sti langs Langsøen, i stedet for de oprindelige ideer om private grunde mod søen, er ligeledes til glæde for hele byen. Når man som ansat i Silkeborg Kommunes Teknik & Miljøafdeling selv bor i området, værdsætter man i det daglige blandingen af de mange byfunktioner som et af papirfabrikkens goder. Der er byliv døgnet rundt, samtidig med at man har en oplevelse af at være tæt på naturen, når man kan se en ørred springe i åen og en fiskehejre på jagt fra stuevinduet. Projektet er et godt eksempel på en ny generation af byudviklings-

8 Elin og Benny Riisager har boet i Avedørelejren siden 2002 og er begejstrede for blandingen af boliger, erhverv og kultur i området, som de mener er forrygende god. Den skaber liv i de historiske rammer. Foto: Dansk Bygningsarv 15 projekter med udgangspunkt i bygningsarv. Ønsket har hele tiden været at bevare fabrikkens industrielle karakter og forny områdets betydning for byen, og derfor skiller de nybyggede huse fra 2003 sig også ud fra de gamle fabriksbygninger, samtidig med at arkitekturen refererer til dem ved at lade fællestræk som røde mursten, sort tag og stål- og betonkonstruktioner gå igen. I 2007 blev udviklingen af Silkeborg Papirfabrik præmieret med Byplanprisen. Det afgørende og nyskabende i planlægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering, skrev dommerkomiteen i sin begrundelse, der også fremhævede den hurtige proces i den vellykkede omdannelse. Det gamle industriområde blev til et nyt, moderne byområde, hvor ny og gammel arkitektur og brugen af området spiller godt sammen. Men området er ikke færdigt endnu. Blot fordi det er kulturarv, er det ikke dødt nye udviklinger skal tænkes ind løbende. Ifølge en for nylig godkendt lokalplan er det nu muligt at opføre et højhus, som har potentiale til at blive papirfabrikkens fremtidige vartegn sammen med områdets gamle skorsten, der er tegnet af Anton Rosen, og som restaureres i skrivende stund. Der ligger også en udfordring i at skabe en bed re 16 overgang mellem papirfabrikken og den eksisterende by, og der er udskrevet en arkitektkonkurrence for Søtorvet, området mellem fabrikken, bymidten og Hjejlehavnen, der skal resultere i attraktive gangforbindelser. Kravet om et underjordisk parkeringsanlæg er en væsentlig del af entreprisen. Dermed vil der også bliver skabt bedre plads på de åbne arealer mellem husene på området, der nu domineres af betonsten og mangler sammenhængskraft. En begrønningsplan udarbejdes af Årstiderne Arkitekter, som har været involveret i fabriksomdannelsen fra start. Det lokale erhvervsliv vil løfte opgaven, mens kommunen indtager rollen som facilitator. Overordnet betyder papirfabrikken meget for kommunens selvforståelse. Projektet har givet en fornemmelse af, at man også i en mindre kommune med det rigtige partnerskab kan løfte i flok og rykke hurtigt. Det har givet byen en vældig gejst. Inspiration Genanvendelsen af det tidligere kaserneanlæg Avedørelejren og Silkeborg Papirfabrik har givet hhv. Hvidovre Kommune og Silkeborg Kommune erfaringer, som gerne videregives til inspiration for andre kommuner, der står over for planlægningsopgaver, hvor

9 bygningskulturarv er eller kan blive en væsentlig komponent: Kommunikation er vigtig. Historien, der ligger i området, skal fortælles igen og igen og ikke kun i projektets opstartsfase, og den skal afspejles i ombygningen. Genanvendelse af historiske byområder skaber lokal identitet og stolthed. Genanvendte bygninger og helheder tiltrækker erhverv og borgere. Blandingen af funktioner bolig, erhverv, institutioner, service, kultur er en vigtig succesfaktor Tænk udvikling ind i bevaringsplanen og kulturarven ind i lokalplanen med Parcelhusets historie plads til udvikling. Nybyggeri kan berige gamle områder og fungere optimalt, når det går i dialog med de gamle huse. Kortlægning af bygningsværdierne bør danne grundlag for planarbejdet. Kend din by og vid, hvor den skal bevæge sig hen. Det er væsentligt for at kunne gå i dialog med investorer, at man har en afklaret idé om, i hvilken retning byen skal udvikle sig. Effektivt partnerskab omkring planlægningen og tidlig inddragelse af mulige investorer, lejere og brugere medfører høj kvalitet i realiseringen af projektet. Af Poul Sverrild Museumsdirektør Peter Dragsbo fra Sønderborg Slot har skrevet bogen: Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer hundrede og koncentrerer sig dermed om netop den periode, hvor forstaden i den grad slog igennem med sin egen byfysik, og hvor forstaden blev adopteret ikke blot som en fysisk nødvendighed i samfundsudviklingen, men også af den brede befolkning. Ved at slutte omkring 1960 undgår Dragsbo, at den gennemindustrialiserede forstads særlige problematikker tager over og forvrænger de ældre bærende fortællinger om Det tyvende Århundredes forstadsudvikling. Peter Dragsbo fokuserer på de første seks årtier af Det tyvende År- Industrialismens forstad rækker herhjemme næsten et halvt år- I Hvidovre er der over parcelhuse. Der er rigtig mange af ejerne, som hellere vil have, at de hedder villaer, men hvad er egentlig forskellen, og hvor kommer parcelhuset fra? Avedørelejrens hovedport. Tegning fra

10 hundrede længere tilbage, end bogens ramme, men ved det sene skæringspunkt opnås et afsæt i netop den tid, hvor havebytænkning, boligstøttelove og byggeforeninger tilsammen udstak én række af de nye kurser i byudviklingen, og hvor den spirende byplanlægning begyndte at sætte sit præg på nogle af byudviklingsområderne. Peter Dragsbo giver en imponerende og forbilledlig oversigt over byplanlægningens virkelighed i Danmark gennem perioden, og her er det ikke mindst hans overblik over vores lille land, som skal påskønnes. Som en berigende eksempelkrans omkring de mere velkendte beretninger fra for eksempel Frederiksberg, København og Esbjerg (Dragsbos eget arbejde) præsenteres læseren for eksempler fra en lang række byer, som ikke blot giver geografisk dybde, men nok så vigtigt nye facetter til planlægningens historie. Diversiteten i eksemplerne giver anledning til overvejelser om forholdet mellem det lokale og det nationale. Det bliver indlysende klart, hvad man mister, når synteserne skal laves, for gennem de mange eksempler bliver nye mønstre af udviklingen på tværs af geografi, tid, faglighed og politik synlige, og på forstadsfeltet er der endnu så mange underbelyste områder, at det lokales og eksemplernes tid endnu ikke er ovre. Forstæderne har om noget i lange perioder været kampplads for boligpolitikken, og forskellige boligpolitiske idealer ses udtrykt over tid i forstadens landskab. Fra boligpolitikkens indtog som konkret socialpolitisk redskab til ideologisk tumleplads for visionen om fremtidens Danmark har forstaden leveret eksempelplads. Her har spekulanten, samfundsreformatoren, planlæggeren, politikeren og borgeren sat sit spor. Her folder først og fremmest modernismen sig ud i sin forbløffende spraglede klædedragt. Dragsbo viser ikke blot, at han kan sin plan - og arkitekturhistorie, men altså også at han kan sin diversifierede Danmarkshistorie. Bogen opfylder langt mere end titlen Hvem opfandt parcelhuskvarteret? stiller i udsigt. Som nævnt placerer bogen planhistorien i forhold til forstadsudviklingen i en på alle leder forbilledlig oversigt, der fylder små hundrede sider. Her placeres danske forhold meningsfuldt i forhold til de internationales strømninger. De lokale variationer og den kronologisk varierede reaktion og de danske særkender får deres, og kærligheden til den i bred forstand provinsielle danske tilpasning som eksemplificeret i den københavnske fingerplan fornemmes. Den følgende del om bebyggelsen i forstæderne giver efter et par oversigtlige indledningsafsnit en kaleidoskopisk gennemgang af plan- og bebyggelseseksempler, som ikke begrænser sig til parcelhuset eller villaen, men giver mange af brikkerne til en samlet udviklingshistorie for forstæderne. De mange afsnit om enkeltbebyggelser over det ganske land giver læseren et indtryk af, at den danske bygningskultur i store træk har haft det godt. Serier af villakvarterer med afsæt i en klassisk borgerlig æstetik præsenteres smukt, blot til sidst efterlades man med fornemmelsen af, at det kun er en mindre del af historien om parcelhuset, vi får her. Hvor er det store flertal af huse fra perioden, som ikke blev til efter samlede planer? De utallige huse, som aldrig havde været i nærheden af en arkitekt? Dette savn er ikke en kritik af bogens disponering, for det er næppe muligt i dag meningsfuldt at skrive den historie, dertil er forstadens egen dagsorden endnu for ny. Men blot som eksempel på en problematik, som følger af dette savn, så omtales den smukke engelskinspirerede udstykningsplan for Vigerslev Haveforstad og fra Rødovre de nyklassiscistiske la Courske udstykninger (pag 123). Tilsvarende kunne en nyklassicistisk udstykningsplan, Beringgårds Villaby i Hvidovre, have været nævnt, 19 20

11 men pointen er, at alle tre udstykningsplaner var undtagelser i de tre bydele/kommuner. Normen i første halvdel af Det tyvende Århundrede var nærmere den profitmaksimerende udstykning, hvor lige veje og rette vinkler sikrede det størst mulige antal parceller, med den form, som køberne ofte arbejdere med rødder på landet ville sætte pris på rektangulær, jævn og egnet til bebyggelse og dyrkning. Det spørgsmål, som herefter rejser sig er, hvis historie, vi skriver og hvorfor. Bogens helt store styrke er, at den ved siden af sin faglige tyngde, sit overblik og sine hundredvis af historier må give enhver læser inspiration til moderne turisme. De overvældende mange eksempler og spændende enkelthistorier, som præsenteres som nødvendige dele af helheden, kan være distraherende i den positive forstand, at man let taber det overordnede blik i glæden over detaljen. Kan være, at man ikke planlægger at tage til Ny Havnegade i Horsens for at se den engelske gade, men er man i nærheden, så bliver besøget et must. Den moderniserede forstadsdanskers historie er faktisk interessant, som enhver, der har præsenteret den for udlændinge, vil vide. Så når man sidder i sit parcelhus i Hvidovre og gerne vil have, at det skal være en villa, så er det en god ballast at have orienteret sig i Peter Dragsbos bog. Som museumsmenneske håber jeg naturligvis, at parcelhusejeren derefter vil stoppe op og glæde sig over sit ægte parcelhus i stedet for at kaste sig ud i skabelsen af en bastard-villa Om Damgården og dens beboere. Interview med Henny Paaske april/ maj Fortalt af Bent Rasmussen, født på Damgården i Avedøre I Luftfoto af Damgården i Avedøre Landsby 1929 boede der på Damgården 4 generationer: Oldefar Ole Peter Rasmussen, født ca. 1850, boede på aftægt fra juli 1921 med oldemor Maren Kirstine, der var født på Damgården, og deres søn nr. 2: Rasmus Cort Peter Rasmussen. Oldefar stod som ejer af gården fra Bedstefar Hans Vilhelm Rasmussen * , sognefoged, arvede gården i Bedstemor Maren Kirstine (samme navn som svigermor) Bedstemor døde i Sønnerne Lars Cort *1916, Ole Verner *1926. Døtrene Laura *1906, Inger*1920,Valborg Oline *1908 samt barnebarnet Bent *1929. Gårdens ejerforhold: Damgårdens historie går helt tilbage til 1672, hvor Laurs Nielsen Jyde står som ejer/fæster af 2 halve gårde, matr. 7a og 7b. Fra 1749 hed gårdmanden Morten Andersen, hans enke giftede sig igen, blev enke anden gang, og hendes datter skulle nu føre gården videre. Her opstod en del vanskeligheder, som vi har fået en god beskri-

12 velse af fra Lokalhistorisk Samlings Venner i Albertslund: "Kilder til landboreformerne i Vridsløselille " "Bondekarl Lars Pedersen i Vridsløselille ønskede i 1786 at gifte sig med en gårdmandsenkes datter i Avedøre. Planen var, at han skulle flytte til Avedøre og overtage driften af gården. Men det var i tiden før stavnsbåndets opløsning. Værnepligten var fra år, og Lars manglede at aftjene 2 år. Han skaffede to afløsere, nemlig brudens to brødre, til at overtage resten af hans værnepligt. Der foreligger forskellige ansøgninger og erklæringer i sagen. Han blev gift med Margrethe Mortensdatter 21. Febr ved kongebrev, men først den 3. Juni 1789 kommer de sidste tilladelser endelig i sagen - et år efter stavnsbåndets ophævelse og et halvt år efter afslutningen af Lars Pedersens tid som landsoldat i Vridsløselille". I nov fik Lars Pedersen skøde på en halvdel af gården, og Cort Larsen fik skøde på den anden del. I 1815 købte Cort den anden halvdel, så gården igen var samlet og bestod af 6 Tdr 3 Sk 3 Fdk 2½ Alb, men noteredes stadig som 2 matr.nr. 7a og 7b. Gårdene har fra 1784 tilhørt Vartov Hospital i København, og der blev hvert år betalt en afgift til Vartov. I 1938 betales der for sidste gang afgift (489 kr). Vartov blev nu kaldt Gammel Kloster. (Navnet Cort optræder i flere familier i flere generationer i Avedøre.) Cort Larsen er Bent Rasmussens tip-tip-oldefar, og fra hans tid er der bevaret dokumenter af mange slags. Blandt andet om, at han i 1816 betaler en anden 400 RBD for at slippe for de sidste 8 års værnepligt. Hans udnævnelse til underbefalingsmand for Avedøre by fra 1831 og hans udnævnelse til sognefoged 1853 ligger også i dette arkiv, som familien Rasmussen har bevaret. Corts datter Karen Marie Cortsdatter blev gift med Peder Pedersen, som står som ejer fra En datter af dette par, Maren Kirstine Petersen, blev gift med Ole Peter Rasmussen, der står som ejer fra I 1935 arvede dette pars to sønner Hans Rasmussen og Cort gården. Hans overtog Corts halvdel, og Cort drev en købmandsforretning i Lyngby. I august 1953 arvede Hans Rasmussens 5 børn gården, - Ole Verner Rasmussen drev den og betalte forpagtningsafgift til sine 4 søskende solgte familien jorden til Povl Laurberg Hansen, der 23 i 1961 også købte bygningerne, som i 1963 solgtes videre til Otto Lau, der indrettede rideskole i disse. Gårdens Indretning: Damgården var firlænget opført i bindingsværk med dels murede, dels klinede vægge og stråtag. Nordre længe var stuehus på 158 m 2 (44½ alen x 9 alen). Stuehuset havde 3 stuer + pigekammer og borgestue. Fra køkkenet var der lem til viktualie- og mælkekælder, og der var trappe/stige op til loftet, hvor pølser og skinke hang ved skorstenen. 24 Gårdspladsen på Damgården 1944 I borgestuen spiste karlene sammen med familien. Da der ikke mere var karle på gården, var det det rum, man opholdt sig mest i, og der blev ikke altid fyret i kakkelovne i de andre rum om vinteren. I stuehusets østre ende lå festsalen/storstuen, herfra var der en dør ud til en hesteskoformet blomsterhave I østre længe (21½ alen x 9 3/4 alen) var karlekammeret i hjørnet ved festsalen, dernæst vognport og resten var lo og lade. I søndre længe var en tredjedel kostald, resten var lo og lade. Fra vognporten i vestre længe mod gadekæret var der indgang til gårdens "das" og trappen op til høloftet. Fra vognporten kunne man

13 stikke korn og hø direkte op på vestlængens loft. I denne længe var der hestestald og skærelo. Livet på gården og i Avedøre Byvej, ud for den gamle landsby, blev først anlagt i Indtil da gik trafikken gennem Storegade og ad Lillegade/nu Stavnsbjergvej op til vejen til Brøndby Øster. Fra 1956 blev gården således skilt fra sin jord. Gårdens jorde, 40 tdr. land pløjejord (opgivet i 1875), lå fra Storegade og over mod skellet til Hvidovre Lige som de andre gårde, havde man en strandlod på 5 tdr. græsjord, hvor køer græssede om sommeren. 2 gange om dagen kørte man med hest og vogn ud til strandlodden, for at malke køerne og flytte dem i nyt tøjrslag. Når der ikke var arbejde til hestene på gården, gik de også på græs derude. Vejen ud til køerne gik nogle steder gennem fladvand, der gik helt op til bugen på hestene. Bent har været med til dette, fra han var omkrig 10 år. Helt indtil man begyndte at inddæmme Avedøre Holme omkring 1970, gik der køer på græs derude. Mælken fra Damgården og de øvrige gårde i Avedøre blev hver dag leveret i junger til Mejeriet i Lillegade. Mejeriet blev nedlagt i 1940 sammen med 108 andre mejerier på Sjælland og København, og Damgårdens mælk blev derefter leveret til Solrød Mejeri. Jagtretten på Holmejorden var udlejet, (og indbragte omkring 45 kr.om året). Når det var frostvejr, skar man rør på holmene til stråtag. Man mødtes blandt andre med Peiter fra Torndalsgården (gift med Laura fra Damgården) Damgården havde også en jordlod ved Køgevej, hvor nu Knud Larsens Tømmerhandel ligger. På denne lod på 5 tdr. "Enghave" med god sandjord kunne man dyrke de skønneste kartofler. På gården havde man også grisehold, men kun til eget brug. Der blev slagtet efter behov, et par gange om året. Svinehuset lå et stykke fra gårdens bygninger. Hver gård havde egen tyr. Èn gang blev Bents bedstefar Hans overrasket, da tyren havde revet sig løs. Han undslap, og måtte næsten kravle hjem. Han lå et par dage, for at pleje sine brækkede/bøjede ribben. En af Glieses sønner fik tøjret tyren igen, og næste dag kom slagter Vilh. Hansen fra Frihedsgården, og den olme tyr måtte lade livet. Ifølge gårdens regnskabsbog skete dette i Juni Den olme tyr blev solgt for 275 kr. og en ny straks indkøbt for 150 kr. 25 Slagter Vilh. Hansen på Frihedsgården havde selv mange kreaturer, og han aftog også slagtekvæg fra Damgården. Bent husker, at bedstefar havde solgt en hest til slagtning. Sønnen Ole kom hjem og opdagede det. Ole var meget glad for den hest, og da bedstefar så hans fortvivlelse, måtte han ringe til slagteren og lade handelen gå tilbage. Bent mener ikke, at man nogensinde var i karantæne på grund af mund- og klovesyge, men han husker, at der en gang imellem, når denne sygdom var på trapperne, blev sprøjtet med noget i stalden ligesom røg - måske svovl. 26 Gården med rideskole brændte i 1986 På jordene dyrkede man korn, (som blev malet på Brøndbyvester Mølle) og sukkerroer til kreaturerne. Bent brød sig ikke om at luge disse roer. Når der senere skulle renses omkring roerne, måtte han gå og styre hesten ved at holde i grimen, så den gik helt lige. Bedstefar styrede så radrenseren bagved. Man blev aldrig så moderne, at man fik traktor - man klarede sig med hestetrukken plov og selvbinder. Avedøres smed var nabo til Damgården, og her blev plovjern og vognhjul repareret, og sadelmageren ordnede seletøjet. Alle bønderne i byen havde en hesteforsikring,

14 og én gang om året samledes hestene for at blive vurderet. Det foregik på marken ved Søren Eriksens gård, på hjørnet af Lillegade og vejen til Brøndbyøster. Landbruget blev nedlagt lidt efter lidt. Der blev solgt 12 tdr land fra ved Kastanienborgvej i 1938, og der udbetaltes kr til Cort Rasmussen, som rest af hans arveandel. Der blev eksproprieret til Byvej i 1955, og Stormly købte jord i Maj 1957, og på et tidspunkt er der også solgt jord fra ved Vesterkærsvej. Povl Laurberg Hansen købte resten af gårdens jord i 1957, 1961 også bygningerne, som han solgte videre i 1963 til rideskolen v. Otto Lau. Povl Laurberg Hansen dyrker stadig i 2002 jorden bag Stormly ned mod Vesterkærsvej. Gården med rideskole brændte i 1986 (mens der var loppemarked på den gamle skole). Her var Bent til stede, og kom derved til at opleve, at hans barndomshjem brændte ned. Hvorimod, da første del af Avedøregården brændte i 1955, opdagede familien på Damgården det først næste morgen. Den nuværende Damgård, der rummer 9 andelsboliger, er bygget på det gamle fundament i moderne materialer, og har således den gamle gårds mål og stil. Hans Rasmussen i uniform Familien Rasmussen Oldefar Ole Peter Rasmussen var gift med Maren Kirstine Pedersen, (som havde arvet gården). Hun døde og oldefar døde i Ole Rasmussen havde været medlem af Glostrup Sogneråd fra 1883 til Oldefar gik på aftægt i Bedstefar Hans født var kun 158 cm høj. I 1911 var han arbejdssoldat ved Livgarden, og i efteråret 1912 var han på Vallekilde Højskole. Fra et brev herfra kan man forstå, at det var almindeligt, at Hans s far Ole spændte for, og kørte til Vigerslev, (sikkert til Kommunegrænsen i Vigerslev Alle), og herfra måtte de unge så gå til Toftegårds Plads, og derfra tage sporvogn videre til byen. Oline født 1908 var mor til Bent, men det var en dyb hemmelighed for ham. Indtil han var 26 år, havde han troet, at Oline var hans storesøster, og at hans bedsteforældre var hans far og mor. Oline var 21 år, da Bent blev født. Bent nænnede aldrig at spørge sin mor ud om sin biologiske far. Det var et tabuemne. Bent havde altid troet, at han skulle arve på lige fod med de øvrige fem søskende. Olines Ole Rasmussen pløjer ved Brøndby bror Ole var kun 3 år ældre end Bent, så de voksede op som søskende. Oline stod for husførelsen på Damgården, da hendes mor døde tidligt (i 1939). Når der var storvask, og når der f. eks. skulle bages til jul, kom Laura hjem og hjalp til. Senere har Bent ment, at familien udnyttede Olines situation, så hun måtte virke som gratis husholderske. Oline havde været på Ryslinge Højskole, da hun var 18 år. Oline blev boende på gården, også efter at den var solgt til rideskole. Der blev efterhånden indrettet en lille lejlighed til hende. Hun kom på plejehjemmet Dalvangen i Glostrup i 1971 og her døde hun i Bents bedstefar Hans Rasmussen var sognefoged fra Bent fortæller, at han har været med sin bedstefar som vidne, når denne skulle ud og pante hos folk. Det var ubehageligt, hvis det var hos skolekammeraters forældre. Sognefogeden virkede også som giftefoged, og ifølge gårdens regnskabsbog indbragte hvert bryllup 10 kr. I februar 1939 var der endda 4 bryllupper til i alt 40 kr. Sognefogeden opkrævede også Hundeskat, (20 kr) og ifølge regn

15 Bent Rasmussen skabsbogen var der i 1948 i Avedøre 99 hunde, og året efter kun 98, hver hund gav 1 krone i salær til sognefogeden. Bedstefar havde også et bijob som forsikringsagent. Han blev fejret ved sit 25 års jubilæum i Danmark i en flot sølvpokal vidner derom. Hans var et rart menneske, men forstod også at holde hustugt, og de unge havde respekt for ham. Bent Rasmussen. Bent deltog i Pinsemissionens søndagsskole. Det var Gustav Ahnstrøm (født i Sverige i 1888) og hans kone Sofie, der var pinsemissionærer. Om sommeren foregik møderne ved gadekæret, der blev spillet og sunget. Og de kunne synge! I dårligt vejr foregik møderne i en sal (garage) hos Ahnstrøm, Storegade 29. Her kunne være omkring 20 mennesker. Bent deltog i nogle år. Bent gik i skole nr. 3 i Avedøre, den røde bygning på Byvej, hvor radioamatører og amatørteater for tiden holder til. Han havde den søde frk. Jensen, Aggernæs og så den festlige Åbo, der ikke altid havde haft tid til at få selerne på plads om morgenen. Åbo havde startet fodboldklub, og her var Bent med. Man spillede mod Brøndbyøster og - vester, Glostrup og Tåstrup, men Hvidovre var vist nok lidt for skrappe for dem, så det undlod de. De elever, der gik i skole i Hvidovre på Kettevejsskolen, blev mobbet af Avedørebørnene. Konfirmationsforberedelsen foregik i Brøndbyvester. Lige overfor Præstegården lå et brødudsalg, og efter lektionen var det her det foregik. Fest og ballade. Der var en pæn flok Avedørebørn, der gik til præst samtidig. Bent var på pastor Brasens sidste hold, inden denne døde. Gården havde en storstue/ gildesal, hvor man om vinteren måtte sætte en petroleumsovn 29 ind, for at varme op. Konfirmationsfesten var i oktober 1943, Åbo var med, ligesom Chr. Hansen fra Højgården og hele familien. Der var udgangsforbud fra kl. 20, hvilket betød, at de gæster der kom fra landsbyen, måtte liste hjem i mørket. Andre gæster måtte enten overnatte eller forlade festen, så de kunne være hjemme inden kl. 20. Bent husker, at man tog på sommerudflugt til Bakken med hest og vogn og madkurve. Når man skulle til byen blev hesten stillet i stald bagved Slotskroen Vesterbrogade/Pilealle. Her var der fouragehandel og stalde. Dette mest i bedstefar Hans s tid før Selv om man vidste, at der bl.a. var en gulvskruppemorder på Forvaringsanstalten Kastanienborg, var man aldrig nervøs for disse forvarede. I 1947 startede Bent som arbejdsmand hos F.L.Smidth på Køgevej i Valby, og her blev han, indtil han blev fyret 2 måneder før sit 40 års jubilæum - 58 år gammel i Det var barskt. Alle ansøgninger blev besvaret med et: "for gammel". Selv om det var håbløst at søge, skulle han afgive en tro og love erklæring til A-kassen, om hvor mange job han aktivt havde søgt. I 1960 var Bent og Ellen blevet Fra Damgården i Ridepigerne poserer for fotografen

16 På tur med hestevognen Forstadsmuseet erklæret for åbent Åbningsfest d. 28. januar og nye Historien i Gaden foldere Af Lisbeth Hollensen redag d. 28. januar holdt Forstadsmuseet sin officielle åb- F ningsfest i Avedørelejrens gamle Fægtesal. Det blev en stor dag med flotte taler af blandt andet de to kommuners borgmestre, direktøren for Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass, og lederen af Dansk Center for Byhistorie, Søren Bitsch Christensen. Undervejs var der underholdning med artistduoen Line Vittrup og Freddie Steckel ligesom, der var alskens godt til ganen. En flot udstilling, der viste Forstadsmuseets nye logo, var sat op i Fægtesalen foruden, at en lang række af Historien i Gaden fortællingerne var blevet redesignet i dagens anledning. To helt nye Historien i Gaden så tillige dagens lys historien om Brøndby Strandhotel og nationalhelten Niels Ebbesen, som man finder en frise af på Cirkusmuseet. De nye foldere kan downloades fra vores hjemmeside forstadsmuseet.dk. Alt i alt en meget overvældende og helt fantastisk dag, hvor mennesker var mødt op for at sige tillykke til Forstadsmuseet. gift, og festen blev holdt i gårdens gildesal. De fik en lejlighed på en gammel gård i Glostrup, lige overfor Byparken. Det var et korttids lejemål, og betinget af, at man ikke skulle skaffe dem erstatningslejlighed. De kom tilbage til Avedøregårdsvej 17, den berygtede Hasselstrøm (Edderkoppen/sortbørs) havde boet der før dem, og der gik frasagn om de fester, der var holdt i dette sommerhus. Kommunen havde betinget sig, at den ulovligt opførte skorsten blev revet ned, for at forhindre dem i at blive boende om vinteren. Det gjorde de nu alligevel en enkelt vinter. Fra boede de på Magnoliavej i Glostrup, og kom derfra til Egevolden. Deres datter havde astma, og trivedes dårligt i dette nye betonbyggeri, så de flyttede til Lejerbo efter kun 1½ år. Kort efter fik Ellen en hjerneblødning, og de måtte flytte til en anden lejlighed, også i Lejerbo. Det var 3 flytninger inden for det samme år - til gengæld har de nu(2002) boet i 26 år på den sidste adresse. Tre vise mænd i alvorsfuld dialog 31 32

17 MEDLEMS-ARRANGEMENTER 2011 Søren Bitsch Christensen Ib Terp Steen Hvass Milton Graff Pedersen Pierre Miehe-Renard Poul Sverrild Den festlige begivenhed var ledsaget af såvel akrobatiske som musiske udfoldelser Onsdag den 2. marts kl Medlemsudflugt, hvor vi følger den linjeføring, som den gamle bus 132 gennemkørte Mandag den 14. marts kl i Lille Friheden Generalforsamling April/maj besøg på Garderhøjfortet i Gentofte Garderhøjfortet er et af de bedst bevarede forter i det store forsvarsanlæg, der blev opført i slutningen af 1800 tallet. Fortets guider vil være rundvisere. Nærmere information om tidspunkt fremkommer. Mandag den 9.maj kl på Quarkcentret Naturvejleder Flemming Hansen viser rundt og fortæller om de mange spændende tiltag, der sker på Quarkcentret Tirsdag den 6. september kl arrangeres tur på vores del af Vestvolden Et af vore medlemmer, Søren Østergaard, vil fortælle om den historiske baggrund for anlægget og fører os rundt på. Turen varer 2-3 timer, så godt fodtøj anbefales. Mandag den 24. oktober kl i Lille Friheden Peter Holmenlund fortæller om gartneriernes udvikling i Avedøre. Gartnerierne havde som arbejdsplads stor betydning for mange mennesker. Mandag den 21. november kl i Lille Friheden Leder af Forstadsmuseet, Poul Sverrild, fortæller om sidste nyt i det lokalhistoriske. Tilmelding er nødvendig til arrangementerne dog ikke til generalforsamlingen. Tilmelding skal ske til selskabets automatiske telefonsvarer tidligst onsdag ugen inden og senest søndag før arrangementet. Se mere på

18 BESTYRELSEN FOR HVIDOVRE LOKALHISTORISKE SELSKAB 2011 Formand Ole Asbjørn Petersen Grenhusene 53 tlf Næstformand Benny Riisager Østre Kvartergade 11.st.tv. tlf Kasserer Ejvind Jensen Paris Boulevard 22 tlf Bestyrelsesmedlem Vagn Bacher Hvidovregade 31B,1.tv tlf Bestyrelsesmedlem Jette Randal-Lund Østre Kvartergade 9 st.th tlf KB-medl. Allan Fredskov Svendebjergvej 1A,1.mf. tlf KB-medl. Nina Thøgersen Berners Vænge 32, st.tv tlf suppl. Lars Bo Henriksen Hvidovrevej 402 tlf suppl. Birte Gerdes Strandmarksvej 46, 2.th Hvidovre Revisor Hubert Steffensen Hesselbjergvej Revisorsuppleant Inge Larsen Berners Vænge 7. 2.tv. tlf Forretningsudvalg : Ole Asbjørn Petersen, Benny Riisager, Ejvind Jensen Arrangementsudvalg : Ole Asbjørn Petersen, Vagn Bacher, Ejvind Jensen, Knud Nygård Jensen, Birgit Møller Kristensen Avedøreudvalg: Knud Nygård Jensen, Johannes Hansen, Kaj Nilsson, Søren Østergård, Henning Humle, Ole Asbjørn Petersen, Jette Randal-Lund PR og hjemmeside: Benny Riisager, Ole Asbjørn Petersen, Jørgen Salhauge Lokalhistorisk/kulturistudvalg: Benny Riisager, Jette Randal-Lund, Lars Bo Henriksen Bladredaktion : Lisbeth Hollensen, Ole Asbjørn Petersen, Jette Randal-Lund, Jørgen Salhauge Udviklingsudvalg: Ole Asbjørn Petersen, Benny Riisager. Poul Sverrild ISSN

Poul Sverrild, museumschef, Forstadsmuseet, og Svend Jakobsen, sektionsleder, Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Poul Sverrild, museumschef, Forstadsmuseet, og Svend Jakobsen, sektionsleder, Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune Avedørelejren og Silkeborg Papirfabrik. Fra hvide pletter på kortet til attraktive bydele Poul Sverrild, museumschef, Forstadsmuseet, og Svend Jakobsen, sektionsleder, Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING EFTERÅR 2015 LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING ...FØLG OS PÅ FACEBOOK Slægtsforskercafé Udflugt til Viborg Museum Vi tager på udflugt til Viborg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Beretning den 19. marts 2015

Beretning den 19. marts 2015 GENERALFORSAMLINGEN BERETNING & REFERAT HVIDOVRE LOKALHISTORIE AVEDØRE OG HVIDOVRE Forstadsmuseet / Hvidovre Lokalhistoriske Selskab 2015 Af Ole Asbjørn Petersen Beretning den 19. marts 2015 Sidste år

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl. 20.10 Vindrosens Lokaler Esbjerg

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl. 20.10 Vindrosens Lokaler Esbjerg 23. februar 2015 Generalforsamling den 23. februar 2015 kl. 20.10 Vindrosens Lokaler Esbjerg Fremmødte: 23 medlemmer 1. Valg af dirigent Alex Jensen blev af bestyrelsen forslået og blev enstemmigt valgt.

Læs mere

Tilbage til www.sdrfelding.dk. Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen

Tilbage til www.sdrfelding.dk. Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen Tilbage til www.sdrfelding.dk Bestyrelsens beretning v. Leif Jørgensen Jeg vil starte min beretning med et lille tilbageblik For 10 år siden helt nøjagtig den 28. juli 2004 var der stiftende generalforsamling

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

FALKEPOSTEN. September

FALKEPOSTEN. September FALKEPOSTEN September 2015 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgård 25 år som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgårds historie. Grønhøjgårds historie fra fæstegård til moderne institution i Bramsnæs kommune Ejby bestod i gammel tid af 16 gårde og en snes

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere