Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Transkript

1 Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile - bydelens samlingspunkt 1

2 Forord Hillerød Kommune er beliggende i midten af Nordsjælland og kendes med Frederiksborg Slot og parforcejagtlandskabet i Gribskov som en attraktiv kommune med både kultur- og naturmæssige perler. Hillerød Kommune skal ifølge visionen Læring og Livskraft også kendes som et sted, hvor arkitekturen skiller sig positivt ud. Hillerød by og kommunens mange landsbyer rummer hver deres bygnings- og bymiljømæssige kvaliteter. Kvaliteterne afspejles i byernes identitet, historie og sjæl og vi skal værne om de eksisterende værdier og udtryk både i byen og i landsbyerne. Når der sker byudvikling er det derfor vigtigt at forholde sig til det konkrete sted og dets kvaliteter og særlige karaktertræk. Det skal samtidig være muligt at skabe spændende byudvikling med spektakulært byggeri udviklingen skal blot ske med omtanke for omgivelsernes arkitektur, karakter og skala. Tilstanden af de fysiske miljøer som vi færdes i og omgives af har stor betydning for vores livskvalitet. Arkitektonisk vellykkede bygninger og byrum styrker bymiljøerne og bidrager positivt til de fysiske miljøer. Derfor er det vigtigt at tage stilling til arkitekturen, når vi laver byudvikling. Kommuneplan 2017 sætter rammer for en arkitekturstrategi, der skal være med til at sikre arkitektonisk kvalitet, dvs. at der passes på det bevaringsværdige, at der sikres gode og smukke bymiljøer og at der udvikles spændende bygninger og byrum.

3 Arkitekturstrategiens formål I arkitekturstrategien beskrives 3 arkitektoniske principper, der tilsammen udgør en samlet arkitekturstrategi for hele kommunen. Arkitekturstrategien har til formål at sikre arkitektonisk kvalitet i vores byer og landsbyer. De 3 arkitektoniske principper er Arkitektonisk tilpasning til omgivelser Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitekturstrategien beskriver hvordan de tre forskellige principper kan bidrage med hver deres arkitektoniske kvaliteter i bybilledet og hvordan der, gennem bevidst brug af principperne, kan sikres gode og smukke bymiljøer. Det er hensigten, at principperne skal bruges til vurdering af modtagne anmodninger om byudviklings- eller byomdannelsesprojekter. Ved brug af strategien sikres først og fremmest, at alle projekter vurderes i forhold til en samlet arkitektonisk strategi for hele kommunen, hvilket fremmer størst mulig bymæssig kvalitet og arkitektonisk sammenhæng. Dernæst sikres det, at alle projekter behandles i henhold til samme arkitekturstrategi. Principperne skal altså bruges til at vurdere, hvordan et projekt bør indordne sig hensynsfuldt efter de eksisterende bevaringsværdige bygninger eller bymæssige strukturer, hvordan det kan bestå af mere standardiseret, men kvalitativt byggeri, der er tilpasset omgivelserne eller hvordan det på et givent sted vil tilføre en arkitektonisk kvalitet at tilføje spektakulært byggeri, der markerer sig i bybilledet.

4 Arkitektonisk tilpasning til omgivelser Række- og parcelhuse i Ullerødbyen Størstedelen af kommunens byer og landsbyer er bebygget med byggeri, som falder ind i forskellige tiders mere eller mindre standardiserede byggeri af parcelhuse, rækkehuse, etageblokke og erhvervsbyggeri. Det gælder både i allerede udbyggede områder, hvor der er plads til fortætning eller omdannelse og i nye byudviklingsområder. Områderne danner ramme om det gode hverdagsliv og giver en rolig bygningsmæssig baggrund i byerne, hvor der ikke er ældre bevaringsværdige strukturer eller bebyggelser, der skal tages hensyn til og hvor der ikke er ønske om eller behov for at bygge udtryksfuldt med spektakulært byggeri. I disse områder er der plads til nybyggeri, som opføres ud fra et princip om at understøtte det eksisterende standardiserede tidssvarende byggeri, så der opnås en god helhedsvirkning. Her indordner arkitekturen sig efter omgivelserne på en sådan måde, at nyt byggeri hverken skal tage særligt hensyn til bevaringsværdigt byggeri eller markere sig i forhold til omgivelserne i form af fremtrædende spektakulært byggeri. Her vil ikke være store udsving i forhold til områdets struktur og bygningsudtryk. Selskov parcelhuskvarter Plejecentret Skovhuset Kulsvierhusene

5 Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Sophienborgskolen (det gamle Sophienborg Gods) I byernes ældste områder skal der altid tages hensyn til de strukturer, der fortæller historien om områdernes tilbliven og udvikling. De ældste områder er særligt sårbare over for at strukturerne brydes, da historien om områderne fortælles gennem disse. Ved et områdes struktur menes fx en bebyggelse opført som en karré eller et område med murermestervillaer, grundenes udformning som fx en stjerneudstykning i en landsby, et vejprofil som en smal bygade eller en landsbygade, et gadekær, en kirke, en markedsplads som centrum for centralbebyggelse, en plantage eller en oprindelig gårdudstykning som har bestemt grund og vejforløb. Områdernes arkitektur kan også være socialt eller erhvervsmæssigt betinget oprindeligt; fx arbejderboliger, hospitalsboliger, fattiggård eller lignende. I byens ældre områder er det derfor vigtigt, at der sker en strukturmæssig tilpasning i respekt for de oprindelige strukturer. Favrholm Campus Det er også vigtigt at gøre sig overvejelser i forhold til den byggestil der vælges i et ældre byområde. Der kan enten opføres byggeri, der indordner sig den ældre byggeskik, eller byggeri der bryder med byggeskikken. Nogle steder vil det således være vigtigt at fastholde en særlig struktur i et større område mens det andre steder er en enkeltstående arkitektonisk perle som skal respekteres. Vælges det at opføre byggeri, som i overvejende grad indordner sig den ældre byggeskik, dvs. byggeri fx med samme facademateriale, tagudformning eller lignende bør byggeriet i sin øvrige byggestil opføres som tidssvarende byggeri, men med samme udtryk af kvalitet som den ældre byggeskik repræsenterer. Denne anbefaling skyl- Slotsarkaderne

6 des, at nyopført byggeri som forsøger at kopiere ældre byggeri sjældent får samme arkitektoniske, historiske kvalitet, men snarere fremstår som en tarvelig efterligning. Det er dog ikke nødvendigvis det rigtige at indordne sig efter den ældre byggeskik og der kan ofte med fordel tilføjes moderne bygninger eller nye bygningsdele til en ældre bygning, som understreger de eksisterende værdier og giver områderne eller bygningerne nyt liv. Det skal blot sikres, at byggestilen udføres efter hensyntagen til de eksisterende bygningers skala og udformning. I øst- og vestbyen har vi fx nogle boligområder som besidder arkitektoniske kvaliteter i form af huse fra første halvdel af 1900 tallet. Disse områder vil vi gerne passe på ved ikke at tillade ændring af grundenes struktur og oprindelige byggeskik. Områderne den gamle østby og den gamle vestby skilles i kommuneplan 2017 ud som selvstændige rammeområder og det er et mål, at der i samarbejde med Museum Nordsjælland udvikles stilblade for de forskellige typer villaer, hvor husenes karakteristika fremhæves og der gøres opmærksom på hvilke ændringer husene kan bære. Vi har mange gode eksempler på omdannelser og tilbygninger, der enten indordner sig den eksisterende byggeskik eller bryder med byggeskikken under hensyntagen til eksisterende strukturer. Hillerød Port (tidligere sygehus og beredskabscenter) Viden- og Kulturparken (tidligere slagteri)

7 Skovskolen i Nødebo Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri På samme måde som det er vigtigt at værne om bevaringsværdige kulturmiljøer er det lige så vigtigt at give plads til spektakulært og moderne byggeri, som bryder med omgivelser og eksisterende strukturer og tilfører ny identitet til Hillerød. Få veludvalgte steder vil vi fremme særlig spektakulær arkitektur, der i sin modsætning til det eksisterende fremhæver en særlig funktion eller et særligt centralt og synligt sted i byen. Princippet om arkitektonisk markering med spektakulært byggeri kan finde anvendelse både i de ældre dele af byerne og i nye byudviklingsområder. Selvom arkitektonisk markering kan bryde med både omgivelser og strukturer skal der fortsat fokuseres på omgivelserne i den forstand, at indblik til Frederiksborg Slot og naturmæssige beskyttelser skal respekteres. Det er derfor vigtigt at spektakulært byggeri opføres på en velvalgt placering. Hjørnegrunde, grunde for enden af et vejforløb eller grunde med en særligt central beliggenhed kan ofte med fordel anvendes til placering af spektakulært byggeri, da de naturligt er med til at definere et gaderum, en sigtelinje, et gaderum eller lignende. Nyt Hospital Nordsjælland (visualisering, Herzog de Meuron) FREDERIKSBRO - HILLERØD Solrødgård Flagermushotel Når spektakulært byggeri skal udformes bør de byggede omgivelser i en vis grad tages med i betragtning, så der opnås en vis sammenhæng eller lokal forankring. Der bør fx ikke både ske stort skala- og udtryksmæssigt spring, hvis det vil være til skade for omgivelserne. Hvis skalaspringet mellem det eksisterende og spektakulære byggeri er stort kan der med fordel indarbejdes en delvis udtryksmæssig sammen- Frederiksbro boligområde (visualisering Mangor & Nagel)

8 hæng, så det spektakulære byggeri har en form for lokal forankring. Det kan fx være et facademateriale eller en tagform, som ikke er fremmed for området. Hvis skalaen ikke adskiller sig markant fra omgivelserne kan det spektakulære byggeri tåle et mere anderledes bygningsudtryk, der ikke har samme lokale forankring. Dvs. at facademateriale, tagform, bygningsudformning eller lignende kan have et mere fremmed udtryk. Ud fra denne tilgang kan opnås et arkitektonisk udtryk, som tilfører noget spektakulært samtidig med at der er en vis sammenhæng med omgivelserne. The Hill (visualisering, Force 4) Parcelhuse på Viemosevej