Sagsfremstilling. Årsrapporten for 2008 for Selskabet, er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. juli 2009.

Transkript

1 Beierholm Statsautoriseret revisionsaktieselskab Att.: Statsautoriseret revisor Søren Rasborg og statsautoriseret revisor Morten Normann Alsted Gribskovvej København Ø 3. september 2010 /ave Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for Selskabet, jf. Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) 37. ( ) Sagsfremstilling ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr eogs@eogs.dk Årsrapporten for 2008 for Selskabet, er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. juli ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Direktør [A] har underskrevet ledelsespåtegningen, og heri erklæres det, at direktionen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Statsautoriseret revisor Søren Rasborg og statsautoriseret revisor Morten Normann Alsted, begge fra Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har afgivet følgende revisionspåtegning i årsrapporten: Til anpartshaveren i Selskabet Vi har revideret årsrapporten for Selskabet for regnskabsåret , omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter for såvel koncernen som moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

2 2/16 Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Forbehold Idet vi henviser til afsnittet om usikkerhed ved indregning og måling i ledelsesberetningen, skal vi anføre, at koncernen ikke har foretaget nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af koncernens handelsejendomme. Ved koncernens vurdering af hvorvidt der er behov for nedskrivning af handelsejendommenes regnskabsmæssige værdi, har koncernen anvendt forudsætninger, som efter vores vurdering ikke afspejler den nu værende markedssituation. Det er vores vurdering, at der er behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendommene, hvorfor vi tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af handelsejendommene. Ovennævnte forbehold medfører, at vi ligeledes tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af de i moderselskabets årsregnskab indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Koncernen har indfriet en række pantebreve. Vi har fået oplyst, at disse pantebreve opbevares af koncernens primære bankforbindelse, men vi har ikke modtaget dokumentation herfor, hvorfor vi tager forbehold for fuldstændigheden af koncernens forpligtelser. Selskabet har modtaget tilbud om finansieringstilsagn angående likviditetsfacilitet til koncernen fra koncernens primære bankforbindelse.

3 3/16 Baseret på det forventede behov vurderes koncernens likviditetsfacilitet utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til koncernens fortsatte drift. Som følge af gensidige finansielle støtteerklæringer og kryds-selvskyldnerkaution mellem koncernens selskaber, vurderes selskabets likviditetsfacilitet ligeledes utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til selskabets fortsatte drift. Vi tager derfor forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten, bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henvise til ledelsesberetningens afsnit om Kapitaltab, hvor ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som nævnt i forbeholdet ovenfor er vi uenige med ledelsen heri. Nedenfor er de to punkter vedrørende forbeholdene behandlet separat. Dernæst er styrelsens samlede vurdering vedrørende den afgivne revisionspåtegning indsat. Ad a) Revisorerne har taget forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning for fortsat drift, men samtidig har revisorerne afgivet en konklusion med forbehold. 1) Faktiske forhold Revisorerne tog i revisionspåtegningen forbehold for, at Selskabets årsrapport for 2008 var aflagt under forudsætning af fortsat drift. Baseret på det forventede behov vurderedes koncernens likviditetsfacilitet for at være utilstrækkelig til, at der ville være likviditetsmæssig dækning til koncernens fortsatte drift. Desuden vurderede revisorerne, at som følge af gensidige finansielle støtteerklæringer og kryds-selvskyldnerkaution mellem koncernens selskaber, var selskabets likviditetsfacilitet ligeledes utilstrækkelig til, at der ville være likviditetsmæssig dækning til selskabets fortsatte drift. I den supplerende oplysning i revisionspåtegningen oplyste revisorerne ligeledes, at de var uenige med ledelsen i at selskabet kunne fortsætte sin drift og dermed, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætningen af fortsat drift.

4 4/16 Revisorerne oplyste i revisionspåtegningens konklusion, at det var deres opfattelse, at årsrapporten, bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven 2) Revisorernes kommentarer Revisorerne skriver følgende i redegørelsen om deres vurdering af ledelsens forudsætning for selskabets fortsatte drift: På tidspunktet for afgivelsen af vores påtegning af årsrapporten for 2008 for Selskabet, den 14. juli 2009, herskede der efter vores vurdering for flere forholds vedkommende betydelig usikkerhed omkring Selskabet muligheder for at fortsætte som en going concern i mere end 12 måneder fra balancedagen. Usikkerheden omkring Selskabet muligheder for at fortsætte som en going concern var særligt knyttet til selskabets og koncernens muligheder for dels at opretholde de bestående lån og kreditter og dels at fremskaffe den fornødne finansiering af den fremtidige drift. På samme tid var ejendomsmarkedet efter finanskrisens udbrud i efteråret 2008, samt den efterfølgende bankkrise og sammenbrud for en række ejendomsselskaber, i sommeren 2009 meget presset, hvilket bla. gav sig udslag i, at det efter vores vurdering var endog meget vanskeligt at stille egentlige markedspriser for erhvervsejendomme. Reelt eksisterede der ikke et normalt marked for mange typer af erhvervsejendomme i denne periode. Selskabets ledelse var i juli 2009 fortsat overbevist om, at going concern forudsætningen var opfyldt, altså at såvel opretholdelse af eksisterende lån og kreditter som fremskaffelse af finansiering af den fremtidige drift kunne realiseres. Ledelsen begrundede over for os dette synspunkt med flere forhold, hvoraf et væsentligt element var, at selskabets hovedbankforbindelse [Bank 1] havde tilkendegivet i forhold til ledelsen, at banken var parat til fortsat at understøtte den løbende driftsfinansiering og opretholde eksisterende kreditter, ligesom der blev givet tilsagn om en udvidelse af selskabets driftskredit med t.kr , foreløbigt løbende frem til 31. december 2009.

5 5/16 Vi kunne samtidig i juni/juli 2009 konstatere, at [Bank 1] understøttede koncernen med likviditet til betaling af driftsomkostninger, herunder lønninger. Et andet vigtigt element for ledelsen var et tilsagn fra [Bank 2] om forlængelse af en kredit anvendt til finansiering af en ejendom med en hovedstol på t.kr frem til og september 2009 mod at lånet minimum blev nedbragt med t.kr senest pr. 1. oktober Ledelsen forventede og arbejdede med at optage realkreditlån i den af [Bank 2] finansierede ejendom til refinansiering af ejendommen, således at kravene fra [Bank 2] kunne imødekommes. Endvidere udtrykte ledelsen en tiltro til en hurtig normalisering af ejendomsmarkedet, samt at det med de relevante salgsbestræbelser ville være muligt at afhænde koncernens ejendomme til værdier mindst svarende til de bogførte værdier, samt at det i øvrigt ville være muligt at opnå finansiering af sådanne handler på køberside. Ledelsen var kun i begrænset omfang i stand til, overfor os som revisorer, at dokumentere, at selskabet/koncernen ville have adgang til den nødvendige fremtidige finansiering for opretholdelse af Selskabet som en going concern i mindst 12 måneder fra balancedagen. Således dækkede tilsagnene om fortsat finansiering fra bankforbindelserne [Bank 1] og [Bank 2] ikke den fulde minimumsperiode på 12 måneder, ligesom det i øvrigt var usikkert præcist hvor stort det fremtidige likviditetsbehov ville være. Den forventede snarlige normalisering af ejendomsmarkedet lod sig ad naturlige grunde ikke dokumentere. Hvis det kunne lykkes for ledelsen at fastholde eksisterende lån og kreditter samt opnå finansiering af den fremtidige drift ville aflæggelse af årsrapporten med fortsat drift for øje således være velbegrundet, men der kunne i juli 2009 ikke etableres den fornødne revisionsdokumentation til fuld underbyggelse af denne forudsætning. Vi som revisorer kunne på den ene side ikke afvise, at selskabet havde mulighed for at fortsætte som going concern. Det forekom således ikke urealistisk, at [Bank 1] fortsat havde til hensigt at støtte med finansiering. Vi kunne omvendt ikke opnå tilstrækkelig sikkerhed til, at vi kunne erklære os om fortsættelse som going concern. Der eksisterede således betydelig usikkerhed omkring selska-

6 6/16 bets og koncernens muligheder for at fortsætte som en going concern. På grund af denne betydelige usikkerhed om evnen til at fortsætte som going concern, kombineret med den usikkerhed, der herskede omkring værdien af koncernens ejendomme i et vanskeligt ejendomsmarked i sommeren 2009 konkluderede vi, at en supplerende oplysning i vores påtegning om denne usikkerhed ikke ville være tilstrækkelig. I vores videre overvejelser angående formuleringen af konklusionen i vores revisionspåtegning var det i relation til om der skulle afgives en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion udslagsgivende, at vi som anført ikke med føje kunne afvise ledelsens opfattelse af, at selskabet og koncernen kunne fortsætte som going concern, men modsat heller ikke kunne opnå det tilstrækkelige revisionsbevis, for at dette ville være muligt. Vi havde således en anden vurdering end ledelsen af sikkerheden i forudsætningen om fortsættelse som going concern, men denne uenighed med ledelsen var ikke så gennem gribende og væsentlig for regnskabet, at usikkerheden ikke kunne komme til udtryk for regnskabslæseren og brugeren ved en konklusion med forbehold fra vor side i vores revisionspåtegning, jf. afsnit 12 i RS 701 og afsnit 34 i RS 570. Et forbehold, der redegjorde for den betydelige usikkerhed om muligheden for fortsat drift, ville efter vores vurdering tilføre regnskabet tilstrækkelig information til, at regn skabet ikke blev misvisende eller mangelfuldt. Ingen regnskabslæser kunne således på baggrund af vore forbehold være i tvivl om en stor risiko for, at selskabet ikke kunne fortsætte som going concern, hvis ledelsens forventninger og planer ikke blev realiseret, samt at dette ville påvirke selskabets finansielle stilling i meget væsentlig grad, hvis going concern-forudsætningen ikke blev opfyldt. Derfor fandt vi i juli 2009, at en konklusion med forbehold frem for en afkræftende konklusion var den rette konklusion i vores revisionspåtegning. Bedømt efterfølgende må vi medgive, at formuleringen i sidste afsnit i vores revisionspåtegning under forbeholdet

7 7/16 og under supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, hvori det i sidstnævnte anføres: Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henvise til ledelsesberetningens afsnit om Kapitaltab, hvor ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som nævnt i forbeholdet er vi uenige med ledelsen heri. er mindre heldig, og kan opfattes som udtryk for en konklusion om, at selskabet (oplagt) ikke vil være i stand til at fortsætte driften, således en afkræftende konklusion skulle være afgivet i overensstemmelse med afsnit 35 i RS 570. Som det fremgår af forbeholdet i vores påtegning, er der givet udtryk for den betydelige usikkerhed der herskede om selskabets muligheder for at fortsætte som going concern og i denne forbindelse utilstrækkeligheden i de på påtegningstidspunktet modtagne til sagn om bevarelse af eksisterende lån og kreditter samt fremtidig driftsfinansiering. Det er netop denne usikkerhed, samt dens eventuelle konsekvenser for selskabet, hvis yderligere finansiering ikke blev realiseret, som vi i den sidste sætning i forbeholdet og i den supplerende oplysning ønskede at fremhæve så tydeligt som overhovedet muligt. Det var derimod i angivelsen heraf ikke hensigten at udtrykke uenighed med ledelsen i aflæggelse af årsrapporten som going concern, således som disse formuleringer kan fremstå. 3) Retligt grundlag Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed, og revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader, jf. revisorlovens 16, stk. 1. Revisionsstandarderne anses for at udfylde god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, og derfor skal såvel revisionsvirksomheden som de godkendte revisorer efterleve principperne i revisionsstandarderne i forbindelse med revision af årsrapporter. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 4, at i konklusionen skal oplyses, hvorvidt regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle andre krav til regnskabsaflæggelsen. Herunder skal det oplyses, hvorvidt regnskabet, såfremt det er foreskrevet i lovgivningen eller i andre bestemmelser, giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt

8 8/16 resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme eller opfylder andre tilsvarende generelle kvalitetskrav. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 5, at konklusionen skal være enten uden forbehold, med forbehold eller afkræftende, jf. erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 6. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 6, at en afkræftende konklusion i en revisionspåtegning skal indeholde oplysning om, at regnskabet ikke opfylder kravet om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller ikke opfylder tilsvarende generelle kvalitetskrav. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen, hvis revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler, eller revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 3, at revisor altid skal tage forbehold, når usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 4, at revisor altid skal tage forbehold, når regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, at forudsætningen ikke er opfyldt. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1, at revisor skal give supplerende oplysninger i revisionspåtegningen om eventuelle forhold i regnskabet, som revisor påpeger uden at tage forbehold. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 3, at supplerende oplysninger ikke må erstatte et forbehold. Det fremgår af RS 701, afsnit 12, at en konklusion med forbehold skal udtrykkes, når revisor konkluderer, at en konklusion uden forbehold ikke kan udtrykkes, og at virkningen af enhver uenighed med ledelsen eller begrænsning i omfanget af revisionen ikke er så væsentlig og gennemgribende, at det er nødvendigt med en påtegning om, at konklusion ikke kan udtrykkes eller med en afkræftende konklusion. En konklusion med forbehold skal udtrykkes som værende bortset fra virkningen af det forhold, som forbeholdet vedrører. Det fremgår af RS 701, afsnit 14, at en afkræftende konklusion skal udtrykkes, når virkningen af en uenighed er så væsentlig og gennemgribende for regnskabet, at revisor konkluderer, at en konklusion med

9 9/16 forbehold ikke er tilstrækkeligt til at vise, at regnskabet er misvisende eller mangelfuldt. RS 701 skal ses i sammenhæng med RS 570, der har til formål at opstille standarder for og give vejledning om revisors ansvar i forbindelse med revision af regnskaber med hensyn til going concernforudsætningen, der er anvendt ved udarbejdelsen af regnskabet, herunder overvejelser omkring ledelsens bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det fremgår af RS 570, afsnit 30, at på basis af opnåede revisionsbeviser skal revisor afgøre, om der efter revisors vurdering er betydelig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der alene eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det fremgår af RS 570, afsnit 32, at hvis anvendelsen af going concern-forudsætningen er relevant, men der er betydelig usikkerhed, overvejer revisor, om regnskabet: 1. på en fyldestgørende måde beskriver hovedbegivenheder eller forhold, der rejser betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold, 2. klart anfører, at der er betydelig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at den derfor kan blive ude af stand til at realisere sine aktiver og opfylde sine forpligtelser. Det fremgår af RS 570, afsnit 33, at såfremt der er tilstrækkelige oplysninger i regnskabet, skal revisor i revisionspåtegningen udtrykke en konklusion uden forbehold, men skal modificere revisionspåtegningen ved at give supplerende oplysninger, der fremhæver den betydelige usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften og henlede opmærksomheden på noten i regnskabet (ledelsesberetningen i årsrapporten og lignende), der giver oplysning om forholdene anført i RS 570, afsnit 32. Det fremgår af RS 570, afsnit 34, at hvis tilstrækkelig oplysning ikke gives i regnskabet, skal revisor afhængigt af forholdene afgive enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion. Revisionspåtegningen skal omfatte specifik henvisning til, at der er betydelig usikkerhed, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det fremgår af RS 570, afsnit 35, at hvis revisor konkluderer, at virksomheden ikke vil være i stand til at fortsætte driften, skal revisor afgive en påtegning med afkræftende konklusion, såfremt regnskabet er udarbejdet under forudsætning af virksomhedens fortsatte drift.

10 10/16 4) Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering vedrørende forbeholdet og den supplerende oplysning for virksomhedens fortsatte drift Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at revisionspåtegningens konklusion i årsrapporten for 2008 for Selskabet ikke er i overensstemmelse det afgivne forbehold for going concern og dermed ikke i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, eller i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 4, og 6, stk. 2, nr. 4. Det er styrelsens opfattelse, at revisorerne isoleret set burde have afgivet en afkræftende konklusion, som krævet i henhold til RS 570, afsnit 35, idet revisorerne var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætning af going concern. Revisorerne kunne ikke med det opnåede revisionsbevis afgive en konklusion med forbehold i deres revisionspåtegning. Revisorerne fastslog i revisionspåtegningen under såvel forbeholdet og i den supplerende oplysning, at de var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kan aflægges under forudsætning af going concern. Revisorerne oplyser derimod i deres redegørelse, at der alene forelå en betydelig usikkerhed om Selskabets fortsatte drift på erklæringstidspunktet, og derfor skulle der alene afgives en konklusion med forbehold. Der var desuden ikke tale om et så gennemgribende og væsentligt forhold for årsrapporten til, at der skulle afgives en afkræftende konklusion. Revisorerne vurdering harmonerer imidlertid ikke med, at de samtidig oplyser, at de ikke havde opnået tilstrækkelig sikkerhed til, at de kunne erklære sig om virksomhedens fortsættelse som going concern. Således kunne der ikke i juli 2009 etableres den fornødne revisionsdokumentation til fuld underbyggelse af, at det kunne lykkes ledelsen at fastholde eksisterende lån og kreditter samt opnå finansiering af den fremtidige drift. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at hvis der efter revisorerne vurdering var betydelig usikkerhed om Selskabets fortsatte drift, skulle revisorerne have afgivet en supplerende oplysning i deres revisionspåtegning, såfremt de ikke var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætning om virksomhedens fortsatte drift. Den supplerende oplysning skulle da fremhæve den betydelige usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift. Det er imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at revisorernes oplysning om, at der alene forelå betydelig usikkerhed om Selskabets fortsatte drift ikke stemmer overens med den revisionspåteg-

11 11/16 ning, hvoraf det direkte fremgår, at Vi tager derfor forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning om fortsat drift. Styrelsen skal i øvrigt bemærke, at en supplerende oplysning ikke må erstatte et forbehold, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 3, hvorfor revisionspåtegningen også på dette punkt ikke overholder erklæringsbekendtgørelsen. Ad b) Revisorerne har taget forbehold for, at der ikke er nedskrevet på handelsejendomme samt for værdiansættelsen af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, men samtidig har revisorerne afgivet en konklusion med forbehold 1) Faktiske forhold Selskabet har i koncernregnskabet målt handelsejendomme i koncernregnskabet for 2008 til 337,5 mio. kr., svarende til 82 % af balancesummen. Handelsejendomme indregnedes til kostpris med tillæg af købsomkostninger samt ombygnings- og udviklingsomkostninger, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Selskabet havde til brug for aflæggelsen af årsrapporten for 2008 indhentet mæglervurderinger af koncernens ejendomme pr. 31. december Ifølge revisorerne understøttede ejendomsmæglervurderingerne den regnskabsmæssige værdi, som ejendommene var målt til. Der blev således ikke foretaget nedskrivninger på handelsejendommene i regnskabsåret Selskabet indledte som led i deres omstruktureringsplan et tæt samarbejde med den pågældende ejendomsmægler, hvilket indebar udarbejdelse af leje- og salgsprojekter samt foreståelse af udlejning af koncernens lejemål. Selskabet har i årsregnskabet indregnet kapitalandele i tilknyttede virksomheder med en negativ værdi på 4,2 mio. kr. Kapitalandelene er indregnet under Hensatte forpligtelser under Passiver. Det fremgår under note 11, Eventualforpligtelser, at alle Selskabets koncernselskaber har afgivet kryds-selvskyldnerkautioner overfor den primære bankforbindelse for alle koncernens mellemværender med banken. Revisorerne har i deres revisionspåtegning taget forbehold for, at der ikke er foretaget nedskrivninger på handelsejendommene. Det er revisorernes opfattelse, at der er behov for nedskrivning på handelsejendomme, idet koncernens anvendte forudsætninger efter revisorernes opfattelse ikke afspejlede den daværende markedssituation.

12 12/16 Revisorerne har af samme årsag taget forbehold for målingen af kapitalandele i tilknyttede virksomheder i årsregnskabet. 2) Revisorernes kommentarer Revisorerne oplyser i deres redegørelse om deres forbehold for værdiansættelsen af ejendommene, at: Som allerede anført eksisterede der ikke et reelt ejendomsmarked for mange typer af ejendomme i foråret og sommeren 2009, og prissætning af erhvervsejendomme var om ikke umulig, så dog behæftet med voldsom usikkerhed. Selskabet indhentede til brug for regnskabsudarbejdelsen for 2008 vurdering af dagsværdien af koncernens ejendomme fra en uafhængig ejendomsmægler og valuar. Disse vurderinger understøttede den værdi, hvortil Selskabet indregnede koncernens ejendomme i balancen pr. 31. december Uanset den af koncernen indhentede vurdering af ejendommenes dagsværdi var foretaget af en uafhængig ejendomsmægler og valuar fra et af Danmarks største erhvervsmæglerfirmaer underbyggede den af koncernen indregnede værdi af de faste ejendomme, var vores egen vurdering, at forholdene på ejendomsmarkedet var så usædvanlige og usikre i juli 2009, at disse vurderinger ikke i sig selv gav det tilstrækkelige revisionsbevis for ejendommenes værdi til brug for målingen heraf i årsrapporten. Det var videre på baggrund af markedsforholdene vores vurdering, at der burde foretages en væsentlig nedskrivning af de pågældende ejendommes værdi i forhold til den i balancen indregnede værdi for at afspejle det usædvanlige marked og den meget store usikkerhed omkring prissætning af fast ejendom på daværende tidspunkt. Da vi således ikke fandt, at regnskabets informationer i tilstrækkeligt omfang reflekterede disse forhold, udtrykte vi i vores revisionspåtegning et forbehold for værdien af de faste ejendomme. Da vi ligeledes ikke fandt, at regnskabets informationer i tilstrækkeligt omfang reflekterede betydningen heraf i relation til måling af de indregnede kapitalandele udtrykte vi i vores revisionspåtegning et forbehold for værdien af de i moderselskabet indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

13 13/16 Dette forhold er tydeligt angivet og begrundet i 2. afsnit af vores forbehold, hvor det fremgår: Ovennævnte forbehold [for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendomme] medfører, at vi ligeledes tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af de i moderselskabets årsregnskab indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Vi forstår med reference til ovenstående derfor ikke styrelsens bemærkning (side 8 øverst), om at grundlaget for forbeholdet ikke er tilstrækkeligt oplyst, idet forholdet ikke er yderligere begrundet. Begrundelsen for denne del af forbeholdet er, som det fremgår af det citerede, klart og tydeligt oplyst deri. Som anført under vort forbehold havde koncernen indfriet en række pantebreve. Indfrielsen var sket gennem selskabets hovedbankforbindelse, [Bank 1], der blev angivet at opbevare de kvitterede og indfriede pantebreve. Vi anmodede gennem selskabet om dokumentation fra [Bank 1] for denne indfrielse, og selskabet fik fra banken løfte om at sådan dokumentation ville blive fremsendt til os. Det var sandsynligt, at pantebrevene var blevet indfriet, men vi fik imidlertid ikke den nødvendige dokumentation herfor fra banken trods flere påmindelser herom. Vi havde derved ikke det tilstrækkelige revisionsbevis for indfrielse af pågældende pantebreve, og omfanget af koncernens forpligtelser. Derfor indeholder vores påtegning et forbehold for fuldstændigheden af koncernens forpligtelser. 3) Retligt grundlag Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed, og revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader, jf. revisorlovens 16, stk. 1. Revisionsstandarderne anses for at udfylde god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, og derfor skal såvel revisionsvirksomheden som de godkendte revisorer efterleve principperne i revisionsstandarderne i forbindelse med revision af årsrapporter.

14 14/16 Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 4, at i konklusionen skal oplyses, hvorvidt regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle andre krav til regnskabsaflæggelsen. Herunder skal det oplyses, hvorvidt regnskabet, såfremt det er foreskrevet i lovgivningen eller i andre bestemmelser, giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme eller opfylder andre tilsvarende generelle kvalitetskrav. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 5, at konklusionen skal være enten uden forbehold, med forbehold eller afkræftende, jf. erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 6. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 5, stk. 6, at en afkræftende konklusion i en revisionspåtegning skal indeholde oplysning om, at regnskabet ikke opfylder kravet om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller ikke opfylder tilsvarende generelle kvalitetskrav. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen, hvis revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler, eller revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 3, at revisor altid skal tage forbehold, når usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 6, at revisor altid skal tage forbehold, når revisor ikke kan udtrykke en konklusion vedrørende dele af regnskabet eller regnskabet som helhed. Det fremgår af RS 701, afsnit 12, at en konklusion med forbehold skal udtrykkes, når revisor konkluderer, at en konklusion uden forbehold ikke kan udtrykkes, og at virkningen af enhver uenighed med ledelsen eller begrænsning i omfanget af revisionen ikke er så væsentlig og gennemgribende, at det er nødvendigt med en påtegning om, at konklusion ikke kan udtrykkes eller med en afkræftende konklusion. En konklusion med forbehold skal udtrykkes som værende bortset fra virkningen af det forhold, som forbeholdet vedrører. Det fremgår af RS 701, afsnit 13, at revisionspåtegning om, at konklusion ikke kan udtrykkes, skal gives, når den mulige indvirkning af en begrænsning i omfanget er så væsentlig og gennemgribende, at revisor

15 15/16 ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis og derfor ikke er i stand til at udtrykke en konklusion om regnskabet. Det fremgår af RS 701, afsnit 15, at udtrykker revisor en konklusion med forbehold, skal alle de relevante begrundelser medtages klart i påtegningen, og der skal, medmindre det ikke er praktisk muligt, gives oplysning om den mulige beløbsmæssige indvirkning på regnskabet. Det fremgår af RS 701, afsnit 18, at er der en begrænsning i omfanget af revisors arbejde, som medfører en revisionspåtegning med forbehold eller en påtegning om, at en konklusion ikke kan udtrykkes, skal revisionspåtegningen omtale begrænsningen og anføre de mulige ændringer til regnskabet, som ville være anset for nødvendige, såfremt der ikke havde været en begrænsning. 4) Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering vedrørende forbeholdet for manglende nedskrivning på handelsejendomme og værdiansættelsen af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at revisionspåtegningens konklusion ikke er i overensstemmelse med det afgivne forbehold for manglende nedskrivning på handelsejendomme i koncernregnskabet og kapitalandele i tilknyttede virksomheder i årsregnskabet og dermed ikke i overensstemmelse med god revisionsskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, og erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 6. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at med baggrund i den manglende udførte nedskrivning på handelsejendomme skulle revisorerne isoleret set have undladt at udtrykke en konklusion i årsrapporten, med baggrund i RS 701, afsnit 13. Revisorerne oplyser i deres brev af 14. juni 2010, at de var uenige med ledelsen i værdiansættelsen af handelsejendomme i årsrapporten, idet de mente, at der skulle foretages en nedskrivning på handelsejendommene. Revisorerne kunne imidlertid ikke estimere nedskrivningsbehovet på handelsejendommene. Der er tale om en regnskabspost, der omfatter 82 % af selskabets aktiver, og revisorerne kunne ikke estimere størrelsen på nedskrivningsbehovet på regnskabsposten. Det var ej muligt for revisorerne at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om værdiansættelsen af handelsejendommene i koncernregnskabet og dermed også på kapitalandelene i tilknyttede virksomheder i årsregnskabet. Det dokumenterer, at der er tale om en så væsentlig og gennemgribende begrænsning i revisionen, hvorefter revisorerne skulle have undladt at afgive en konklusion på revisionen.

16 16/16 Styrelsens samlede vurdering vedrørende den afgivne revisionspåtegning Det er styrelsens vurdering, at revisionspåtegningens konklusion ikke stemmer overens med de afgivne forbehold i revisionspåtegningen. Revisorerne skulle i det mindste have afgivet en afkræftende konklusion som følge af revisorernes uenighed med ledelsen i forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift, og revisorerne burde have overvejet ikke at afgive en konklusion i revisionspåtegningen. Revisorerne tog således forbehold for forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. I henhold til RS 570, afsnit 35, skulle dette have resulteret i, at revisorerne skulle have afgivet en afkræftende konklusion i revisionspåtegningen. Ligeledes tog revisorerne forbehold for manglende nedskrivninger på handelsejendomme i koncernregnskabet og på kapitalandele i tilknyttede virksomheder. I henhold til RS 701, afsnit 13, skulle dette have resulteret i, at revisorerne skulle have undladt at afgive en konklusion i revisionspåtegningen. Derimod kunne revisorerne ikke have nøjedes med blot at afgive en konklusion med forbehold med baggrund i det indhentede revisionsbevis. ( ) Med venlig hilsen Allan Vestergaard Specialkonsulent Tlf. direkte E-post ave@eogs.dk