HERLEV PRIVATSKOLE ÅRSRAPPORT

Transkript

1 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr HERLEV PRIVATSKOLE ÅRSRAPPORT 2011 SKOLEKODE

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Påtegninger Ledelsespåtegning og tro og love erklæring... 2 Den uafhængige revisors erklæringer Generelle oplysninger om skolen Generelle oplysninger om skolen... 5 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal Ledelsesberetning Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Særlige specifikationer BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

3 2 LEDELSESPÅTEGNING OG TRO OG LOVE ERKLÆRING Bestyrelsen og skolelederen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2011 for Herlev Privatskole. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om regnskab for de frie grundskoler (regnskabsbekendtgørelsen). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, ligesom det er vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved skolens forvaltning. Herlev, den 1. marts 2012 Skoleleder: Per Simonsen Bestyrelsen erklærer samtidig på tro og love at opfylde habilitetskravene i 5, stk. 6 og 7, i lov om friskoler og private grundskoler nr. 755 af 24. juni Revisors revision omfatter ikke habilitetserklæringen. Bestyrelsens medlemmer: Inge Sørensen Formand Klaus Blangsted-Jensen Kasserer Søren Koch Jacobsen Nikolaj Kreisby-Pedersen Britt Spangsberg Sekretær

4 3 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til ledelsen af Herlev Privatskole Påtegning på årsregnskab Vi har revideret årsregnskabet for Herlev Privatskole for regnskabsåret 1. januar december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om frie grundskoler nr. 755 af 24. juni 2010 og bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om regnskab for de frie grundskoler (regnskabsbekendtgørelsen). Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for skolens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af skolens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

5 4 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar december 2011 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Skolen har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2011 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Resultatbudgettet har ikke været underlagt revision. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNING Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 1. marts 2012 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Jens Rye Statsautoriseret revisor

6 5 GENERELLE OPLYSNINGER OM SKOLEN Skolen Herlev Privatskole Gl. Klausdalsbrovej Herlev Telefon Telefax Hjemmeside Skolekode CVR nr Skolen er en selvejende institution med hjemsted i Herlev Kommune. Formål Skolens formål er ifølge dens vedtægter ( 1): Skolen formål er at drive en privat grundskole evt. med tilhørende børnehaveklasse og evt. 10. klasse efter de til enhver tid gældende love og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Bestyrelse Formand, Inge Sørensen, Krogestykket 2 B, 2730 Herlev Kasserer, Klaus Blangsted-Jensen, Sønderhavevej 16, 2730 Herlev Søren Koch Jacobsen, Råhavevej 19, 2730 Herlev Nikolaj Kreisby-Pedersen, Køllegårdsvej 37, 2930 Herlev Sekretær, Britt Spangsberg, Tvedvangen 122, 2730 Herlev Skoleleder Per Simonsen Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen København V Pengeinstitutter BankNordik Klampenborgvej Kgs. Lyngby Jyske Bank Ordrupvej 89, 2920 Charlottenlund

7 6 HOVED- OG NØGLETAL (i hele ) Resultatopgørelse Indtægter i alt Heraf statstilskud Omkostninger vedr. drift i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle poster i alt Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Kortfristet gæld i alt Pengestrømsopgørelse Driftens likviditetsvirkning i alt Investeringers likviditetsvirkning i alt Finansieringens likviditetsvirkning i alt Pengestrøm, netto Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad... -2,1-1,3-0,1 2,7 1,5 (driftsresultat før ekstraordinære poster i % af indtægter) Likviditetsgrad... 87,9 74,9 56,6 118,4 92,9 (omsætningsaktiver i forhold til kortfristet) Soliditetsgrad... 75,3 75,3 76,6 77,3 75,7 (egenkapital i % af aktiver ultimo) Finansieringsgrad... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (langfristet gæld i % af materielle anlægsaktiver) Samlet elevbetaling pr. årselev Antal årselever i regnskabsåret ,1 220,6 221,0 227,4 232,6 Antal årselever i skolefritidsordningen... 89,7 86,3 86,2 88,2 89,0 Antal elever i grundskolen pr. 5. september ,0 220,0 221,0 221,0 232,0 Antal elever i skolefritidsordningen pr. 5. september... 92,0 88,0 85,0 87,0 89,0 Antal lærerårsværk... 16,1 15,5 18,2 16,1 18,0 Antal årsværk for øvrigt personale... 7,6 8,7 8,2 8,0 8,7 Antal årsværk i alt... 23,7 24,2 26,4 24,1 26,7 Heraf procentandel ansat på særlige vilkår (sociale klausuler): Flexjob... 4,2 5,9 7,6 8,2 7,5 Årselever pr. lærerårsværk... 14,1 14,2 12,1 14,1 12,9

8 7 HOVED- OG NØGLETAL (i hele ) Lærerlønsomkostninger pr. årselev Øvrige lønomkostninger pr. årselev Lønomkostninger i alt pr. årselev Undervisningsomkostninger pr. årselev Ejendomsomkostninger pr. årselev Administrationsomkostninger pr. årselev

9 8 LEDELSESBERETNING Skolens hovedaktiviteter Herlev Privatskole er en selvejende institution, der som en et-sporet skole tilbyder undervisning fra forskoleklassen til og med 9. klasse. Skolens hovedvægt ligger på et trygt miljø, en høj faglighed samt en god og fornuftig adfærd/opførsel. Redegørelse for skolens økonomiske udvikling Årets resultat udviser et underskud på , hvilket er en forbedring på i forhold til det budgetterede underskud på Skolen har stadig en god likvid beholdning, som ved udgangen af året udviste knap 2,4 mio. Herlev Privatskole har en likviditetsgrad på 87,9% mod 74,9% året før. Skolen har som nævnt en ganske tilfredsstillende likvid beholdning. Hertil kommer, at soliditetsgraden for 2011 er 75,3%, uændret i forhold til Overskudsgraden er blevet mindre, fra -1,3% i 2010 til -2,1% i Skolens egenkapital er i faldet med ca fra 9,3 mio. i 2010 til 9,0 mio. i 2011, dette er dog fortsat et solidt økonomisk fundament for skolen, hvilket er et godt grundlag. Ved generalforsamlingen i 2011 gennemgik jeg de tiltag, som bestyrelsen havde valgt at sætte i værk for at imødegå de økonomiske udfordringer, som skolen står overfor det var både en forøgelse af elevantallet og en stigning af skolepengene. Årets resultat for 2011 tyder heldigvis på, at tiltagene er lykkedes, økonomien er fortsat sund. Væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud Skolen har ikke i regnskabsåret haft transaktioner af væsentlig karakter med andre offentligt støttede institutioner. Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet nogen økonomisk betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning. Skolens aktivitet i 2011 En af de større beslutninger i 2011 var justeringer, der kunne sikre skolens fremtidige økonomiske grundlag som følge af statens reduktion af tilskuddet til privatskoler. Der blev i februar 2011 udsendt et orienteringsbrev til alle forældre på skolen om skolens fremtidige økonomiske situation, og bestyrelsen orienterede på generalforsamlingen i 2011 om, at bestyrelsen vurderede, at det var nødvendigt at igangsætte tiltag for at sikre, at skolen også i fremtiden har en sund økonomi. Bestyrelsen pegede på en løsning, der kombinerede en moderat stigning i skolepengene med en stigning i klassekvotienten til 24 elever i hver klasse, og lærerkollegiet bakkede denne løsning op. Det økonomiske resultatet for 2011 tyder på, at de iværksatte tiltag har og får den ønskede effekt. Der var forudset et underskud for 2011, som regnskabet også viser, men underskuddet er mindre end budgetteret. Der er kommet en del nye elever på skolen i nye i hver klasse. Det har bestyrelsen fulgt med interesse, og tilbagemeldingerne fra lærerkollegiet har været, at det ikke har givet anledning til store udfordringer eller brokkeri, men at det tværtimod har været givtigt og socialt forfriskende at få nye elever i klasserne. Evalueringen af skolens mål peger samtidig på, at de mål og værdier, skolen har, fortsat opnås. Det tyder således samlet på, at de nødvendige tilpasninger, der blev besluttet og gennemført i 2011, har den ønskede effekt.

10 9 Skolen har også i 2011 lagt stor vægt på at arbejde med skolens IT-strategi. Bestyrelsen har nedsat et IT-udvalg, der også i 2011 har arbejdet på at udvikle og implementere skolens IT-strategi. Helt konkret har det betydet en investering i active-boards i alle klasser i foråret 2011 (et active-board samler de forskellige medier video, dvd, computer, internet og tavle i samme medie). Det blev planlagt, at købet skulle følges op af et uddannelsesforløb for skolens lærere for at sikre, at active-boards bliver en del af den daglige undervisning og et supplement til fagene, samt at de kan give nye og spændende undervisningsmuligheder. Dette uddannelsesforløb er startet, men det indkøbte forløb er endnu ikke gennemført fuldt ud p.g.a. ressource- og kompetenceproblemer hos leverandøren. Det er til stor frustration for skolens lærere, som er meget motiverede for at bruge active-boards, men som grundet ovenstående endnu ikke føler, at de fuldt ud udnytter active-boards mange muligheder. Brugen af active-boards er i gang, de bruges løbende i undervisningen, men ikke helt så meget som både lærere og ledelse kunne ønske sig. Udviklingen af brugen af active-boards vil fortsat være et indsatsområde i Skolens SFO har i 2011 fortsat udviklet sine tilbud for børnene i forskole til og med 3. klasse. SFO en indeholder forskellige tilbud og aktiviteter. Der er muligheder for egen leg, leg med voksne efter børnenes egne forslag og konkrete tilbud og aktiviteter, som SFO en tilbyder. Det tilstræbes, at der er både ude- og indeaktiviteter, at der er stille aktiviteter / mere udadvendte aktiviteter og også gerne både hjemme / ude af huset aktiviteter. SFO har for første gang i 2011 gennemført en Børnemiljøundersøgelse, som følger op på miljø og trivsel hos børnene i SFO. Undersøgelsen viser, at børnene trives i SFO, og de er tilfredse med SFO s tilbud. I 2011 besluttede udlejer at sælge nabogrunden, og i den forbindelse har skolen også måttet afgive det stykke af skoven, som skolen har lånt i en årrække. Hegnet er kommet tættere på bygningerne, og eleverne har nemt kunne følge med i byggeriet af de nye boliger på nabogrunden. Der har i 2011 været en del dialog om, hvor præcist skellet var, en landinspektør har været på grunden og måle op, så det nye hegn (finansieret af udlejer) er kommet til at stå i skel. Skolens personale har ønsket at få det bedst mulige ud af det udeareal, der er til rådighed. I 2011 er der derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledelse, lærere og SFO-personale, der skal komme med forslag og idéer til, hvordan udearealet udnyttes bedst muligt. Arbejdsgruppen har desuden bedt elevrådet om forslag. Arbejdsgruppen vil præsentere sine forslag i Vi var alle glade for renoveringen af skolens hovedbygning. Desværre er skolens ledelse stadig efter to år - i dialog med rådgiveren om at få afhjulpet de problemer, der forsat er efter renoveringen, primært vedr. fugtgener i kælderen og med kalk og sokler. Opfølgningen på renoveringen har fyldt meget i ledelsens og bestyrelsens arbejde i Den nyeste udvikling i sagen er, at skolen har set sig nødsaget til at søge juridisk bistand for at få forløbet afsluttet på en tilfredsstillende måde. Skolen har i 2011 fortsat den udvendige maling af skolebygningerne, således er klasses-bygningen, SFO'en og Hyggeren blevet malet, og der er foretaget indvendig maling i den store bygning. Bestyrelsen har i 2011 nedsat et beredskabsudvalg. Udvalget arbejder sammen med skolens sikkerhedsgruppe om at gennemgå og opdatere skolens nuværende beredskabsplan og at afdække evt. behov for uddannelse og øvelse. Konkret har det betydet, at der i 2011 blev investeret i nyt, forbedret alarmsystem på skolen. Det var hensigtsmæssigt og nødvendigt, også set i lyset af den store investering i indkøb af 12 active-boards med software. Der bliver arbejdet videre med beredskabsplanen i Elever og personale har deres daglige arbejdsdag på skolen, mens vi forældre mødes på skolen til forskellige møder og arrangementer. Det foregår ved de faste to forældremøder og to forældrekonsultationer i hver klasse, og SFO inviterer hvert år til sommerfest og julearrangement. I alle klasser bidrager kontaktforældre med arrangementer, og det er godt for sammenholdet i klassen og et vigtigt element i at fastholde det gode, trygge miljø på skolen. De tilbagemeldinger, jeg får, viser, at der er stor interesse og opbakning til klassearrangementerne. Tak til kontaktforældrene for arrangementerne og tak til alle for at bakke op om dem. Det fører mig over til også at rette en stor tak for det store arbejde, som Forældreforeningen udfører for skolen. Det store arrangement i 2011 var selvfølgelig skolefesten i februar i Herlev Hallen, som alle med tilknytning til Herlev Privatskole kender, og som gamle elever bliver ved at komme til. Sådan et arrangement kommer ikke af sig selv, det kræver en stor indsats for at få det hele til at klappe. Tak for hele indsatsen, det er guld værd for skolen.

11 10 Også tak til skolens personale for jeres indsats alle dage i hele skoleåret. Uden jer kunne jeg ikke gå videre til næste punkt Evaluering af skolen og med stolthed sige, vi har en fantastisk skole. Vi kan regne med jer, det er en fornøjelse af komme på skolen og at høre og opleve det engagement og den energi, I lægger i jeres arbejde, som betyder, at der er et højt aktivitetsniveau. Tak for det, bliv endelig ved. Evaluering af skolen Undervisningsministeriet stiller krav til skolerne om, at vi skal evaluere vores mål. Der er ikke formelle formkrav til evalueringen, og Bestyrelsen har i 2011 valgt at følge op på skolens mål på samme måde som i 2010, dog suppleret med en børnemiljøundersøgelse i SFO. Der følges op på: at eleverne i et trygt, harmonisk miljø, som vægter god opførsel/adfærd højt, oplever en stor grad af faglighed. Det gøres ved at vurdere 6 forskellige parametre: 1. Den første parameter er, om skolen er attraktiv, målt ved søgningen til skolen, og om skolens elever bliver på skolen. Vedr. elevfrafald er der i 2011 gået fire elever ud. Det udgør 1,7% af skolens samlede elevtal, og elevfrafald i den størrelsesorden opfatter bestyrelsen ikke som alarmerende. Af de fire elever er to fraflyttet området. Elevsøgningen til skolen er fortsat god. Der er fyldt op til de kommende nye klasser, og til den kommende forskoleklasse er der fortsat 47 på venteliste. I 2010 besluttede bestyrelsen at fremrykke introduktionsdagen for forskoleklassen til januar for have en bedre timing med skoleindskrivningen til kommunens øvrige skoler og start i SFO. Det viste sig både i 2010 og i 2011 at give mere ro og tryghed omkring starten for eleverne i forskoleklassen. På de nuværende klasser er der mellem 2 og 9 på venteliste til alle klasser. I 2011 har skolen formået at få nye elever i de eksisterende klasser i forbindelse med udvidelsen af elevtallet til 24 i hver klasse. Det var aftalt, at det nye elevtal først skulle være implementeret ved starten på skoleåret 2012/2013, men allerede på nuværende tidspunkt har det været muligt at få 24 elever i de fleste klasser. Kun forskoleklassen og 1. klasse har på nuværende tidspunkt 23 elever. 2. Den andet parameter omhandler det faglige standpunkt på Herlev Privatskole. Det er skolens mål, at skolen skal ligge blandt de 25% bedste skoler i Danmark hvert år (øverste kvartil) målt på såvel karaktergennemsnit og undervisningseffekt. Opfyldelse af dette mål understøttes og dokumenteres med de data, der er tilgængelige. Herlev Privatskoles oversigt over karaktergennemsnittet på skolen viser, at gennemsnittet ved afgangsprøverne i 2011 var på 8,3 for alle fag, og skolen ligger derfor fortsat på det høje niveau, vi er vant til, og som for de sidste fire år har ligget mellem 8,1 og 8,5. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver for landets 98 kommuner for 2011 (offentliggjort 1/3-12). Undervisningsministeriet opgør landsgennemsnittet for de bundne eksamensfag, og landsgennemsnittet var på 6,5 (efter 7-trins skalaen, den der går op til 12). Herlev Privatskoles karaktergennemsnit var efter denne statistik på 8,3, og gennemsnittet for skolerne i Herlev Kommunes var på 6,4. Cepos (den liberale tænketank) offentliggjorde i marts 2010 en analyse, som siger noget om, hvor god en skole er til at få det bedste ud af de elever, som går på den (kaldet undervisningseffekt). Analysen er beregnet på data fra , og Herlev Privatskole lå - set over den 5-årige periode - nr. 4 i Danmark i forhold til at få det bedste ud af eleverne, og skolen havde en stabil trend. Skolen ligger derfor både på det rene karaktergennemsnit højt og endog meget højt i Cepos analyse af, hvor god skolen er til at få det bedste ud af eleverne, sammenlignet med andre skoler i Danmark.

12 11 Undervisningsministeriet har i august 2011 offentliggjort en undersøgelse af de enkelte skolers karakterer og socioøkonomiske referencer vedr. 9. klasse for 2009/2010, som er en tilsvarende undersøgelse af undervisningseffekten. Herlev Privatskole ligger også i denne undersøgelse rigtig flot. De socioøkonomiske referencer ligger generelt lavere end de faktisk opnåede karakterer, hvilket igen peger på, at skolen får det bedste ud af eleverne. 3. Tredje parameter er personaletilfredsheden. Hvert år laves en APV (arbejdspladsvurdering) som hvert andet år omhandler det fysiske arbejdsmiljø, hvert andet år det psykiske arbejdsmiljø. I 2011 blev der udarbejdet en psykisk arbejdspladsvurdering, og konklusionen er, at generelt finder personalet det psykiske arbejdsmiljø tilfredsstillende. Hvor der på enkelt områder har været gjort anmærkninger, har Sikkerhedsgruppen og MIO (Medarbejderindflydelsesorganet) arbejdet videre med disse mindre ting. 4. Fjerde parameter undersøger, om undervisningsmiljøet på Herlev Privatskole er i orden. På Herlev Privatskole laves hvert år en undersøgelse af undervisningsmiljøet i samtlige klasser. Undersøgelsen opdeles i forskellige emner indenfor relevante områder og udføres i oktober måned. I 2011 viste undersøgelsen, at eleverne generelt trives godt på skolen og har det godt med hinanden og lærerne. Klasselærerne bruger bl.a. undervisningsmiljøundersøgelsen som redskab til det videre arbejde i klasserne, og der følges op på undersøgelsen i klasselærersamtalerne med den enkelte elev. 5. Femte parameter er børnemiljøundersøgelse i SFO. Denne undersøgelse er gennemført for første gang i Børnene fra forskoleklassen til 3. klasse har deltaget i en børnemiljøundersøgelse om deres trivsel i SFO. Deres svar er øjebliksbilleder af deres oplevelser af hverdagen. Selve undersøgelsen blev gennemført klassevis, hvor 3. klasse hjalp forskoleklassen med at læse spørgsmålene højt. Svarmulighederne var 3 forskellige smilies. Resultatet blev over middel, hvilket ledelse og SFO er tilfredse med. SFO vil i 2012 med udgangspunkt i undersøgelsen have fokus på børnenes sociale kompetencer med særlig opmærksomhed på drilleri, tolerance og respekt overfor hinanden. 6. Sjette parameter er en vurdering af tilfredsheden blandt forældre på skolen. Dette er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse til forældre med elever i forskole og 9. kl. gennemført i foråret/sommeren Det er anden gang, at en sådan undersøgelse er gennemført på Herlev Privatskole. Der blev udsendt spørgeskema til alle forældre til børn i forskole og 9. klasse med 6 spørgsmål om, hvordan forældrene vurderer, at skolen lykkes med at leve op til bl.a. værdierne om trygt skolemiljø, høj faglighed og god opførsel. Tendensen i de modtagne svar er klar, der er stor tilfredshed blandt forældrene. Svarprocenten var samlet på ca. 90 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Der blev i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaerne i 2011 ydet en ekstra informationsindsats fra skolens side, hvilket har haft den håbede effekt på svarprocenten. Det er rart at få den tilbagemelding, at alle de indkomne svar fra forældre i forskolen viser, at skolen lykkes med at skabe et trygt skolemiljø. Undersøgelsen gav også mulighed for at komme med kommentarer til spørgsmålene, hvilket nogle forældre har benyttet sig af. Skolens ledelse arbejder med tilbagemeldingerne, som bl.a. indgår i den løbende udvikling af skolen.

13 12 Bestyrelsen har drøftet mulige tilpasninger af spørgeskemaundersøgelsen til foråret 2012, og det overvejes at supplere spørgeskemaet med spørgsmål vedr. SFO og at udvide til også at omfatte en klasse på mellemtrinet. Konklusion: Samlet set peger de 6 parametre på, at skolen når sine mål om, at eleverne går i skole i et trygt, harmonisk miljø, som vægter god opførsel/adfærd højt, og at skolen har en høj grad af faglighed. Skolens forventninger til fremtiden Det er bestyrelsens klare opfattelse, at vi har en god skole, der lever op til vores mål både hvad angår trivsel og fagligt indhold. Og det er bestyrelsens ønske, at skolen skal opretholde dette niveau og samtidig hele tiden udvikle skolen. Ligeledes er det bestyrelsens ønske at sikre en økonomisk bæredygtig skole, derfor er det med glæde, at det tyder på, at de valgte tiltag i 2011 har den ønskede effekt, og skolen har og kan have en sund og stabil økonomi. Skolen ønsker at fastholde holddelingen og at fastholde det forholdsvis høje timeantal. Skolen har også i 2012 fokus på udvikling og implementering af skolens IT-strategi og den fortsatte efteruddannelse af skolens lærere. De interaktive tavler er et tiltag, som giver flere muligheder for inspirerede læringsmiljøer, og som samtidig kan være med til at ruste vores børn til den teknologiske udvikling, som er i fuld gang. Derfor er dette område fortsat et indsatsområde i Velvidende at IT-tiltagene flytter sig fra dag til dag, og at metoderne ændrer sig efter muligheder og tiltag, så mener vi, at IT-tiltag og tilhørende undervisningsplaner er med til at løfte og udvikle undervisningsmulighederne på Herlev Privatskole, og vi følger naturligvis med i IT-udviklingen i samfundet, og vi vil løbende revidere skolens IT-strategier og undervisningsplaner efter denne og skolens behov og ønsker. Jeg vil slutte - som i sidste års beretning - med at opsamle, at skolen har rammerne for at være en skole med høj faglighed med en kompetent og engageret personalegruppe og samlet set vurderer bestyrelsen, at Herlev Privatskoles værdier om et trygt miljø, en høj faglighed samt en god og fornuftig adfærd/opførsel også vil ses i fremtidens Herlev Privatskole. Resultat og underskudsdisponering Årets resultat blev et underskud på Bestyrelsen foreslår, at årets resultat overføres til næste år. Overført til næste år I alt

14 13 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet for Herlev Privatskole for 2011 er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B med de fravigelser, som fremgår af bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om regnskab for frie grundskoler. De væsentligste anvendte regnskabs- og vurderingsprincipper er: Generelt om indregning eller måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde skolen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå skolen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning eller måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. RESULTATOPGØRELSEN Statstilskud Statstilskuddet omfatter modtaget og beregnet tilskud, der kan relateres til perioden. Heri indgår fællesudgifts- og undervisningstilskud, som er beregnet på grundlag af dels elevtallet pr. 5. september i forrige finansår vægtet med 7/12, og dels af elevtallet pr. 5. september i finansåret vægtet med 5/12. Endvidere er der indtægtsført et grundtilskud samt et bygningstilskud, som udgør et grundbeløb samt et årselevafhængigt tilskud. Skolepenge Skolepenge resultatføres i takt med gennemførelsen af de enkelte undervisningsmåneder. Omkostninger Resultatopgørelsen er udarbejdet på grundlag af følgende formålsopdeling af omkostninger: - Undervisning. - Ejendomsdrift. - Administration mv. - Finansielle poster. Formålene omfatter udgifter såsom personaleudgifter, øvrige udgifter, afskrivninger mv. Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne henføres til det år, hvori retten erhverves eller optjenes.

15 14 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BALANCEN Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af den skønnede restværdi efter afsluttet brugstid. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi. Brugstid Restværdi Bygninger år 25-50% af kostpris Inventar, undervisning år 0% Inventar, administration år 0% Investeringer i samlede klassesæt af undervisningsinventar, herunder edb-anskaffelser, anses i afskrivningshenseende som et anlægsaktiv. Nyanskaffelser med en anskaffelsessum under udgiftsføres i anskaffelsesåret. Udgifter til reparation og vedligeholdelse udgiftsføres i det år, de er afholdt. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger. Tilgodehavender Tilgodehavender værdiansættes til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til dækning af mulige tab, opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. Gældsforpligtelser Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser skolens pengestrømme for året samt likvider og træk på kassekredit ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte med udgangspunkt i årets resultat, reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapitalen. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiviteter. Likvider omfatter likvide beholdninger samt træk på driftskreditten.

16 15 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Regnskab Budget Budget Regnskab Note Årselever ,1 222,0 236,0 220,6 Statstilskud Skolepenge Andre indtægter INDTÆGTER Lønomkostninger Andre omkostninger vedr. undervisning Andre omkostninger vedr. skolefritidsordning Undervisning Lønomkostninger Andre omkostninger vedr. ejendomsdrift Ejendomsdrift Lønomkostninger Andre omkostninger vedr. administration mv Administration mv DRIFTSOMKOSTNINGER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER M.FL Renteindtægter mv Renteomkostninger mv Finansielle poster ÅRETS RESULTAT

17 16 BALANCE 31. DECEMBER AKTIVER Note Ejendomme Arealer Inventar, undervisning Inventar, administration Materielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER PASSIVER Saldo 1. januar Årets resultat EGENKAPITAL Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld GÆLD PASSIVER Eventualforpligtelser 20

18 17 PENGESTRØMSOPGØRELSE Årets resultat Afskrivninger indeholdt i resultatet Ændring i tilgodehavender Ændring i periodeafgrænsningsposter, aktiver Ændring i kortfristet gæld DRIFTENS LIKVIDITETSVIRKNING Betaling for anlægsaktiver INVESTERINGERS LIKVIDITETSVIRKNING ÅRETS LIKVIDITETSVIRKNING FRA DRIFTEN, INVESTERINGER OG FINANSIERING Likvide beholdninger og kassekredit primo Likvide beholdninger og kassekredit ultimo

19 18 NOTER Note Statstilskud 1 Grundtilskud Fællesudgiftstilskud Undervisningstilskud Bygningstilskud Tilskud til skolefritidsordning Dispositionsbegrænsning Skolepenge 2 Skolepenge Søskendemoderationer Ydede fripladser Tilskud til nedbringelse af skolepenge Skolepenge netto, grundskolen Forældrebetaling, skolefritidsordningen Skolefritidsordningen Øvrige betalinger: Betaling materialer og bøger Andre indtægter 3 Lejeindtægter fra lokaler mv Indmeldelsesgebyrer Ventelistegebyr

20 19 NOTER Note Lønomkostninger 4 Løn til leder, lærere og børnehaveklasseleder Vikarløn Gruppeliv Pensionsbidrag, Lærernes Pension Pensionsbidrag, Efterlønskassen ATP-bidrag AER-bidrag Flexjobbidrag Regulering af feriepengeforpligtelse Øvrige Lønrefusioner Tilskud flexjob Tilskud fra vikarpuljen Regulering af feriefridageforpligtelse Dispositionsbegrænsning barselsfonden Lønomkostninger, undervisning Lønninger Pensionsbidrag ATP-bidrag AER-bidrag Regulering af feriepengeforpligtelse Øvrige Lønrefusioner Tilskud flexjob Lønomkostninger, skolefritidsordning Andre omkostninger vedr. undervisning 5 Forbrugsmaterialer værkstedsfag Forbrugsmaterialer øvrige fag Bøger til elever og bibliotek Fotokopiering Copydan Lejrskoler og ekskursioner Inventar og udstyr, vedligeholdelse Inventar og udstyr, anskaffelse Befordring mellem hjem og skole Tilskud til befordringsudgifter Afskrivninger vedr. undervisning Prøveudgifter Uddannelse af personale Møder og arrangementer Kontingenter og licenser