Multibanewalk i Malling. Fællesbladet FOR BEDER MALLING AJSTRUP

Transkript

1 Årgang 21 - Nr.6 december 2009 Multibanewalk i Malling Fællesbladet FOR BEDER MALLING AJSTRUP Godt 120 personer gik søndag den 25. oktober en tur fra Malling til Multibanen i Beder for at skaffe penge til en multibane i Malling. Næsten kroner blev samlet ind - dels ved deltagergebyr, salg af kaffe, te og kage og 2000 kroner fra sponsoren Outdoor Explore. Til julemarkedet (se side 12) samles ind igen. Foto: Troels Jakobsen Egelund har brug for dig 3 AktivGenbrug - en ny idé 4 Julemarkeder 10, 12, 25 Sølv til Beder Skole ved DM 14 Fuld gang i BMI Spinning 31 Fællesbladet udgives af Fællesrådet, der består af: Andelsboligforeningen Gartnergården Agerly Grundejerf. Ajstrup Forsamlingshus Ajstrup Landsbylaug Ajstrup Strand og Norsminde Grundejerf. Amalieparkens Grundejerf. Askelunden Bakkehusene Ejerlaug Beder Butikstorv Beder Børnecirkus Beder Fritidsklub Beder NV. Grundejerf. Beder og Malling Ungdomsskoler Beder Ungdomsklub Beder Øst-Ejerlav Beder-Malling Bibliotek Beder-Malling Boligforening Beder-Malling Bridgeklub Beder-Malling Pensionistforening Beder-Malling Idrætsforening Bofællesskabet Annehuse Brugerrådet Byager Andelsboligf. Byagerparken, Afd.-bestyrelse Børneh. Ajstrup Gl. Skole Børneh. Stenhøjgård Cantabile-koret Chrysillis Koret Dagtilbud Beder Syd Dagtilbud Beder Øst Det kreative Værksted Digevænget Grundejerf. Egelundparken Afd. bestyrelse Egnsarkivet Beder-Malling Engdalgårds Grundejerf. Erik den Røde Eskegården Lokalcenter FDF Beder-Malling Friluftsgården i Fløjstrup Fulden Bakker Grundejerf. Fulden Beboerforening Fulden Mølle Andelsf. Fælles Fritid Fælleshaven i Beder Grundejerf. Byagervænget Grundejerf. Morænen Grundejerf. Præstelodden Grundejerf. Regnbuen Grundejerf. Vilhelmsborg Grundejerf. Vilhelmsborgvænget Vest Grundejerf. Malling Østerskov Grundejerf. Mariendal Havbakker Grundejerf. Skovlyst Grøn Guide Hyttefonden Egehytten Jordbrugscenter Århus Jysk Ponyvæddeløbsforening Kirkeager Grundejerf. Kirkebakken 80, Andelsf. Kvindekoret Englevild Lions Club Beder-Malling Lokalhistorisk Forening Lysningen Andelsf. Majsvænget Andelsf. Majsvænget Grundejerf. Malling Dagtilbud Malling Fritidsklub Malling Menighedsråd Malling Syd Beboerf. Malling Ungdomsklub Malling Vandværk Malling Varmeværk Mallinghuse Andelsf. Menighedsrådet Beder Midgården Musik i Malling Nordea Nyløkkevej Andelsboligf. Seldrup Bakker Ejerlaug SFO Fristedet Skolebest. Beder Skole Malling Skole Skovly Grundejerf. Socialdemokratiet Sol og Vind Bofællesskab Spiren Amatørteater Stenhøj Beboerf. Svendgården Legepl. Timbale Vejlgårdens Grundejerf. Venstre Århus Vildrosen Bofællesskab

2 Fællesbladet udgives af Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Redaktionen E-postadresse: Lene Aa. Sørensen (ansvh. red.) Fløjstrupvej 184, Beder Tlf.: Heino Hermann Krüger Stenhøjgårdsvej 22, Malling Tlf.: Lene Gisselmann Kornbakken 12, Malling Tlf.: Dan Zachariassen Agernvej 1, Beder Tlf.: John Thordrup (BMI) Byagervej 81C, Beder Tlf.: Alli Fabrin (layout) Eghovedvej 26, Malling Tlf.: Jørgen Bak (layout) Kirkebakken 23, Beder Tlf.: Poul Lorenzen (kasserer) Stenrosevej 19, Beder Tlf.: Tryk EJ Graphic A/S Højvænget 5, Beder Tlf.: Deadlines nr. 1: 30. november udk. uge 2 nr. 2: 8. februar udk. uge 11 nr. 3: 6. april udk. uge 19 Oplag: 5000 Fællesbladet omdeles af PostDanmark til samtlige husstande, kontorer osv. i Beder-Malling-Ajstrup-området. PostDanmarks service er for ringe til Fællesbladet Efter et turbulent år for omdelingen af bladet i 2008, har den endelig fungeret uden kvaler i Men træerne vokser ikke ind i himlen: PostDanmark har meget chokerende for os nu meddelt, at minimumsoplaget for omdeling af adresseløse forsendelser - sådan nogen som Fællesbladet - øges fra til eksemplarer. Og så er vi kommet i klemme. Vi vil derfor skifte til Forbrugerkontakten, som vil dele bladet ud midt i ugen, sammen med Odder Avis, Århus Onsdag og Lokalavisen. Indhold side 3: Egelund har brug for dig side 4: AktivGenbrug - et nyt tiltag for foreninger side 5-7: Beder Sogn Kirkenyt side 8: Nyt fra biblioteket side 9: Grøn Guide: Har du "klimakvalme"? - Islænderheste i Beder side 10: Nyt fra Eskegården side 11: Kalenderen side 12-13: Malling Skole side 14: Beder Skole side 15: Spejdernes loppemarked side 16: Fysioterapeuten der går sine egne veje side 17: Minispejdernes oplevelser ved Minidivitræf i år side 18: Historien om Åle-Kathrines hul side 19-22: Kirke & Sogn - Kirkeblad for Malling Pastorat side 23: Beder Malling Pensionistforening - Spiren side 24: FDFs ungdomsweekend - Læserbrev om Gl. Østergårdsvej side 25: Beder-Malling Bridgeklub side 26-27: Fællesrådets aktiviteter i det forgangne år side 28-29: Beder og Malling fritids- og ungdomsklubber side 30: Svendgården side 31-38: BMI-bladet side 39: Telefonliste Sådan sendes indlæg til bladet Stof afleveres enten pr. faellesbladet@gmail.com eller brev. Sæt ikke fotos i tekstfilen, men aflever dem i separate filer. Billeder skal have filformatet JPG eller TIF i 300 dpi-opløsning. Et godt billede fylder mindst ca. 1 Mb. Bevar det oprindelige skannede eller digitale foto. Materiale i PageMaker, Publisher, PowerPoint kan ikke bruges. Det betyder, at Fællesbladet fortsat, som nu, vil omdeles til husstande, der IKKE har sagt nej til gratisaviser. Men det betyder beklageligvis, at institutioner, kontorer m.v. ikke længere vil modtage Fællesbladet. Det probleme arbejder vi dog på at løse, og håber at etablere et supplement til den nye ordning, så vi stort set vil opnå samme dækning som nu. Med venlig hilsen, redaktionen Ring gerne og få hjælp hos redaktionen. Vil du ha en annonce i Fællesbladet? Det koster 880 kr. + moms pr. år for seks gange i en standardstørrelse, som denne annonce. Dobbelt størrelse = dobbelt pris. 2 Nummer 6/2009

3 Egelund har brug for dig! Af Mogens Brøchner-Nielsen, Fællesrådets forretningsudvalg Hvis ikke borgerne i vores område det, hvilket for mig, som medlem af forretningsudvalget for Fællesrådet, var en viser meget tydeligere, end de gør nu, at de bakker op om og vil være med stor skuffelse. Når jeg snakker med folk til at udvikle Egelund, risikerer vi, at i området, er det min klare opfattelse, at kommunen vælger at støtte andre steder i der er stor opbakning om ideen med at kommunen, som har lignende planer. udbygge Egelund til et samlet kultur- Jeg kan frygte, at det sker. For tirsdag og idrætscenter, særlig set i lyset af, at den 29. september holdt Fællesrådet sit området ifølge kommunens langsigtede halvårsmøde - med meget få deltagere. planlægning, kan udvikle sig til et større Mødet blev holdt i det store mødelokale samlet byområde med op mod i Idrætscentret Egelund. At det blev afholdt på Egelund skyldes, at temaet i år at et så ambitiøst projekt vil blive etable- indbyggere. Nu er jeg ikke så naiv at tro, var at præsentere de visioner for et samlet ret indenfor en kort tidshorisont, men vil kultur- og idrætscenter i Egelund, som en vi projektet, er det meget vigtigt, at alle arbejdsgruppe har udarbejdet og forelagt interesserede borgere og institutioner kommunen. hurtigt finder sammen og i fællesskab arbejder for at nå målet. Resultatet af dette arbejde er indtil nu blevet, at kommunen i den kommende Medlem af byrådet i Århus Kommune, kommuneplan har skrevet ind, at Egelund kan udvikle sig til et kultur- og Andersen udtrykte helt klart, at byrådet Steen Andersen, deltog i mødet. Steen idrætscenter for hele området. Ligeledes har stor sympati og forståelse for projektet, men at der andre steder i kommunen er der i kommuneplanen lagt op til etablering af skovrejsning på store dele af de arbejdes med lignende relevante projekter, og at det af den årsag er meget vig- åbne arealer mellem Beder og Malling. Endelig har arbejdet med planlægningen tigt, at institutioner og borgere viser deres interesse for projektet, og at vi hurtigt af vejen mellem Bering og Beder høj prioritet i kommunen. kommer videre med arbejdet. Alt sammen forhold, som vi i Fællesrådet havde en formodning om, måtte have Beder og Malling, opfordrer jeg alle, der Da det var et helt klart signal til os i borgernes interesse, da de på sigt vil få føler interesse for projektet, til en mere stor indflydelse på udviklingen i området. aktiv deltagelse fremover. Desværre mødte kun de sædvanlige interesserede ca. 30 personer op på mø- Så er den nye hjemmeside i luften - se Forretningsudvalget Formand Jørgen F. Bak Kirkebakken 23, 8330 Beder (arb.) (mobil - helst SMS) jorgen.friis.bak@gmail.com Kasserer Kirsten Williams Nyløkkevej 33, 8340 Malling kirsten.williams@webspeed.dk Charlotte Houman Egeskellet 67, 8340 Malling chouman_egeskellet67@hotmail. com Jørgen Hesselbjerg Heden 7, 8340 Malling hes@synnedrup.dk Louis Rolander Kirkeager 4, 8330 Beder louis.rolander@rr.rm.dk Mogens Brøchner-Nielsen Engdalgårdsvej 76, 8330 Beder broechner@profibermail.dk Morten Sejersen Kirkebakken 130, 8330 Beder floejstrupgaard@mail.dk Per Bach Ajstrupvej 18, 8340 Malling per-fra-malling@plakaten.dk Fællesrådet c/o Beder-Malling Bibliotek Kirkebakken 41, 8330 Beder Lokal Hukommelse Kig ind på vores hjemmeside og se næsten alt om dit lokalområde Nummer 6/2009 3

4 AktivGenbrug - et nyt tiltag for foreninger Af Jørgen Hesselbjerg, Fællesrådets forretningsudvalg Meld dig eller din forening til AktivGenbrug Vi har alle på et eller andet tidspunkt stået på genbrugspladsen og tænkt at dette eller hint kunne godt genbruges. Lige så naturligt som denne tanke er, hvad vi mener, der kan genbruges er forskellig fra person til person. Det er her at AktivGenbrug har sin berettigelse. Det drejer sig om at få genbrugt så meget af det, der kommer på genbrugspladsen, som muligt, både at hensyn til miljøet og for den sags skyld også til økonomien. Nogen må da kunne bruge denne store skærm? Alli siger farvel til sin trofaste skærm I dag har vi genbrugspladsen, eller skal vi måske hellere kalde det lossepladsen, med affaldssortering, for et reelt genbrug er der efter min mening ikke tale om, der skal en mere aktiv indsats til. Der kasseres alt for meget, da det er både for besværligt, og der er intet incitament til at aflevere til genbrug, hvilket betyder at meget kasseres. Anvendeligt genbrug kan i dag afleveres i en container på pladsen, som tømmes med jævne mellemrum af en forening. For år tilbage forsøgte Grøn Guide Birte Buhl med en klunsecontainer, som undervejs blev meget populær, men betød, at arbejdsbyrden for de ansatte på pladsen blev for stor, fordi de skulle bruge tid på oprydning, og ved evalueringen faldt projektet, og kommunen lukkede muligheden. Sådan kunne AktivGenbrug butikken komme til at se ud. Fotos Jørgen Hesselbjerg artikler, dette lager skal naturligvis også bemandes af frivillige. Kan vi finde den rigtige placering gerne i eller i nærheden af Beder eller Malling, er mulighederne store for at få en god økonomi. Overskuddet ved projektet deles af de deltagende foreninger efter indsats. En anden mulighed er, at vi sammen med salgssted etablerer et kæmpe loppemarked på Egelund, et loppemarked ikke så stort som Tangkrogen, men noget der tangerer. Tanken bag AktivGenbrug er, at vi undgår at kassere så meget ved i stedet at genbruge tingene og på den måde får startet et mere reelt genbrug op i stedet for at vi smider ting og sager, som andre kan anvende væk. Samtidig får vi et mere tæt samarbejde mellem foreningerne i området, og sidst men ikke mindst: vi kan tjene penge til det frivillige arbejde. Er det mon også rigtigt at smide denne computer i containeren, mon der var nogen der kunne bruge den? Med nogen betænkelighed smider Alli sin gamle computer i containeren! I Odder kører et lignende projekt, hvor Retro modtager det, som kan genbruges. Hvordan får vi AktivGenbrug op at stå? Foreningerne i lokalområdet går sammen om at bemande AktivGenbrug i weekender og helligdage, hvor genbrugspladsen har åben. Vi forudsætter, at kommunen stiller container og halvtaget, som allerede eksisterer, til rådighed for projektet. AktivGenbrug sørger for, som ordet siger, aktivt at få brugerne af genbrugspladsen til at aflevere affald, der kan genbruges til projektet. Det vil sige, at man færdes mellem brugerne og forklarer, hvad og hvor det skal afleveres, samt sørger for at holde skur og container ryddet. Hvad skal vi så med alle de ting, som vi modtager? En afsætningskanal kan være eget lager/salgssted, hvor man kan komme og købe de forskellige AktivGenbrug er på nuværende tidspunkt kun på idéstadiet, og er fuldstændig afhængig at opbakningen fra foreningerne i området. Uden støtte herfra falder projektet, og vi er naturligvis også afhængig af kommunens velvillighed, men en ide som denne, der øger genbruget, passer fint med kommunens erklæring om af blive CO 2 fri i Forretningsudvalget i Fællesrådet vil være tovholder og fødselshjælper på AktivGenbrug. Har ovenstående din interesse, eller kan du bidrage med idéer eller indsats, vil vi gerne høre fra dig så vi kan se, om der er opbakning for at gå videre. Du kan tilkendegivne din mening på aktivgenbrug@gmail.com eller kontakte Jørgen Hesselbjerg på og få en snak om projektet. 4 Nummer 6/2009

5 december/januar Adventstiden er nært forestående. Og som det vil være de allerfleste bekendt, så er adventstiden lig med de fire uger, der går forud for julen. Så meget kan siges med sikkerhed: De tidsmæssige rammer ligger fast. Men hvilket indhold, folk i almindelighed lægger ind i disse rammer, er derimod knap så sikkert at sige noget om. Nogle kan måske blive enige med hinanden om at kalde adventstiden for en forberedelsestid. Men når så snakken falder på, hvad det er, der skal forberedes, ja, så hører enigheden allerede op: For nogle vil mene, at adventstiden er den tid, hvor man forbereder sig på julen i materiel henseende at man får indkøbt alt det, der nu engang hører julen til af god mad og andre lækkerier, at man både inde og ude får ophængt alt det pynt og staffage, der markerer, at julen nærmer sig og ikke mindst: At man får bjærget årets julegaver til hele familien. Andre vil derimod mene, at adventstiden er den tid, hvor man forbereder sig på julen i åndelig henseende, den tid, hvor eftertænksomheden får plads, og hvor sindet stemmes anderledes end i den øvrige del af året. Adventstid er eller burde være en højtidsperiode, en periode præget af højtid. Men hvad er højtid? kunne man spørge. Ja, sædvanligvis bruges ordet højtid til at betegne et tidsrum på en eller flere dage, hvor kirken på festlig vis markerer en religiøs begivenhed. Og der er naturligvis også god mening i fortsat at bruge ordet på denne måde. Men ordet højtid behøver på ingen måde at være begrænset til kun at betegne og udpege årets kirkefester. Begrebet højtid kunne jo også bruges til at sige noget om tidens kvalitet og indhold i netop det tidsrum, vi kalder højtid. Hermed kan vi tillade os at tale om en høj tid i modsætning til en lav tid. Findes der højtid, må der også findes lavtid. Og det kan man da også nemt argumentere for, at der gør altså findes lavtid ja, at det endda findes i temmelig store mængder. Lavtid skal nemlig her forstås Højtid og lavtid som en betegnelse for den del af vor livstid, som er fyldt op med hverdagens utallige gøremål og dagliglivets mange bekymringer, og hvor der i sagens natur hverken er tid eller mentalt overskud til at give sig i kast med en højtidelig eftertænksomhed og en refleksion over de guddommelige mysterier. Lavtid er med andre ord en betegnelse for de perioder af vort liv, hvor vi af forskellige grunde ikke formår at give plads til højtid. Men heldigvis for os, så byder kirkeåret på en række højtider, kirkefester, hvor ethvert menneske inviteres til i et tidsrum af en eller flere dage at forlade hverdagens lavtid og i stedet begive sig ind i højtiden, en tid med god mulighed for højtidelig og religiøs eftertænksomhed. Vi mennesker kan simpelthen ikke undvære højtid. Og vi skal altså være glade for, at kirkeåret giver os nogle markante anledninger til at begive os ind i højtiden nogle markante anledninger som jul, påske og pinse, der oven i købet udløser nogle fridage for langt hovedparten af det arbejdende folk. I adventstiden fortsætter arbejdslivet ganske vist som hidtil, men det ændrer nu ikke ved, at der i december måned hersker en særlig forventningsfuld, ja, højtidelig stemning, der naturligvis har at gøre med den forestående jul. Det bidrager nok også til stemningen, at vi befinder os i årets sidste, kolde og lysfattige måned. I hverdagens lavtid er vi vant til en tilværelse præget af højt tempo og altings foranderlighed. Omstillingsparathed er blevet et nøgleord på vor tids arbejdsmarked. Man må følge med tiden, som man siger. Og meget tyder på, at man skal løbe hurtigere og hurtigere for at kunne følge med tiden. Hvad der var højeste mode i går, er dybt forældet i dag. Og hvad der i dag regnes for gældende standarder, vil i morgen være passé. Når man befinder sig lige midt i lavtidens hastige strøm, så er det unægtelig svært at slå bremserne i. Men da kommer kirkeåret os til hjælp og inviterer alle til at forlade lavtiden og begive sig ind i højtiden. Og såfremt invitationen modtages, indebærer det, at tempoet må sættes ned, at alt det, der konstant er under forandring, må miste noget af vor interesse for en tid: For da gælder det det uforanderlige, det, der ligger som en urokkelig og evig grund under vor omskiftelige tilværelse. Når det er højtid bliver vi i højere grad opmærksomme på det evige og uforanderlige i vort liv. Og højtidernes traditioner bærer på forskellig vis vidnesbyrd om det evige og det uforanderlige. Det gælder også julens mange traditioner. Adventstiden er som et langt tilløb ind mod julens dybe glæde. Men dermed bærer adventstiden selv præg af juleglædens dybder. Det er bl.a. derfor, adventstiden med rette kan opfattes som en langstrakt højtidsperiode, fordi vi alle omtrent bliver høje af udsigten til glædens dybder. Adventstiden er nu på nippet til at begynde og dermed den højtidelige og eftertænksomme vandring ind mod julen. Glædelig adventstid! Glædelig høj tid! Brian Ravn Pedersen Nummer 6/2009 5

6 Sponsorer ved høstmarkedet GUDSTJENESTER Søndag , kl Sidste søndag i kirkeåret Emmy Haahr Jensen Matt 25,31-46 Kirkefrokost kr. 20,- Søndag , kl s. i advent Brian Ravn Pedersen Luk 4,16-30 Søndag , kl Familiegudstjeneste Brian Ravn Pedersen Emmy Haahr Jensen Fakkeltog til bytorvet Søndag , kl s. i advent Brian Ravn Pedersen Matt 25,1-13 Søndag , kl s. i advent Emmy Haahr Jensen Luk 1,67-80 Kirkekaffe Tirsdag , kl De 9 læsninger Brian Ravn Pedersen Emmy Haahr Jensen Liturgisk gudstjeneste Søndag , kl s. i advent Brian Ravn Pedersen Joh 3,25-36 Torsdag Juleaften Kl Brian Ravn Pedersen Kl Emmy Haahr Jensen Kl Brian Ravn Pedersen Luk 2,1-14 / Matt 1,18-25 Fredag , kl Juledag Emmy Haahr Jensen Joh 1,1-14 Lørdag , kl Anden juledag Brian Ravn Pedersen Matt 10,32-42 Søndag , kl Julesøndag Brian Ravn Pedersen Matt 2,13-23 Fredag , kl Nytårsdag Emmy Haahr Jensen Matt 6,5-13 Søndag , kl Helligtrekonger Brian Ravn Pedersen Matt 2,1-12 / Joh 8,12-20 Søndag , kl s. e. h. 3k. Emmy Haahr Jensen Mark 10,13-16 Søndag , kl s. e. h. 3k. Brian Ravn Pedersen Joh 4,5-26 Eskegården 1/12 kl og 24/12 kl Følgende butikker og virksomheder har skænket fine gaver til konfirmandernes høstmarked 2009: Agnete Pind Bech-Bruun Advokatfirma Beder Apoteksudsalg Den 13. december er det Lucia dag Det er blevet en god tradition, at efterårets minikonfirmander sammen med medlemmer af kirkens børnekor går Lucia optog på Kristiansgården og Eskegården så tæt på Lucia dag, den 13. december, som muligt. Torsdag den 10. december vil minikonfirmanderne fra 3. A og B samt medlemmer af børnekoret glæde beboerne på Kristiansgården og Eskegården med Lucia sangen og andre advents- og julesange. Minikonfirmander Beder Fysioterapi DanBolig Fakta Freja Transport Hårkunst Klippestudiet Salon Thomas Netto Nordea EFTERÅRETS MINIKONFIRMANDER I 2009 En stor tak til alle I minikonfirmander fra 3. A og B for en god tid sammen med jer i Beder kirke og sognegård. Også tak til alle I forældre, fordi I så trofast er kommet, hver gang vi har indbudt jer til at være med i børnenes arrangementer i kirkens regi. Det har været en stor fornøjelse at lære børnene at kende. NYE MINIKONFIRMANDER I FORÅRET 2010 Velkommen til I nye minikonfirmander fra 3. C og D, som skal være med fra januar til påske. Hvis I endnu ikke er tilmeldt, eller savner oplysninger om forløbet i foråret, kan I henvende jer til Emmy Haahr. Tilmelding kan stadig nås. Inden juleferien vil I forældre få et brev fra kirken med oplysninger om ugedag og tidspunkt for hvornår vi begynder igen efter nytår. LUCIA Per Aarsleff SuperBrugsen Sy og Strik Vikarbureauet Uni-Care Tusind tak til sponsorerne! - for jeres velvillige støtte til konfirmandernes høstmarked. Alle pigerne vil være klædt i ens hvide dragter og bære lys i hænderne, mens drengene kommer med små hjemmelavede julehilsner til alle beboerne. Børnene vil få nærmere besked om mødetidspunkt. Forældre, bedsteforældre og søskende er velkomne til at være med. Mandagstræf Den første mandag i måneden kl Kirkebilen kører, såfremt den bestilles torsdagen før på tlf mellem kl og Vi drikker kaffe til medbragt brød. Mandag d. 7. december: Henrik Oest; Julens abc. Julehygge omkring julens mange traditioner. Morsomme historier, julequiz og fortællinger om julen fra a til næsten z fra adventskrans til varsler. Om det velkendte og det knap så velkendte, men også om næsten glemte baggrunde for det, vi elsker at gøre i julen. Mandag d. 4. januar 2010: Lone Hindø; Dåb og klær. Dåben er vigtig for mange, og dåbens klær fortæller om traditioner og skikke. Lone Hindø har siden 2002 forestået en stor kulturhistorisk undersøgelse i dåbens traditioner, klædning m.v. Dåbens musik, sange og salmer vil vi lytte til og synge sammen. 6 Nummer 6/2009

7 Døbte siden sidst Ella Mie Sukrow-Jensen Oliver Grosen Florin Smilla Storm Reinsholm Methling Freja Brøndum Brockstedt Vi begynder kl med en times tid over aftenens emne. Derefter drikkes der kaffe til det medbragte brød, og senere gælder det forslag fra salen. Søndag d. 29. november: Poul Gissel Andersen Rasmussen og jeg BABY-SANG I BEDER KIRKE Et musikalsk forløb for de allermindste. FAMILIEGUDSTJENESTE 1. SØNDAG I ADVENT Søndag den 29. november kl i Beder kirke med efterfølgende fakkeltog til Beder Butikstorv Gudstjenesten markerer på festlig vis både det nye kirkeårs begyndelse og afslutningen på efterårets to minikonfirmandhold fra 3. A og B. Minikonfirmanderne og deres forældre/ familier møder i sognegården kl til en lille afskedsfest, hvor børnene får overrakt en gave fra kirken til minde om deres tid som minikonfirmand i Beder kirke og sognegård. Kl. ca går vi alle i kirke til familiegudstjeneste. Vi tænder det første lys i den store adventskrans, og synger nye og gamle adventssalmer. Efter gudstjenesten samles vi på parkeringspladsen foran sognegården. Her står repræsentanter for Beder Butikstorv klar med fakler, som bevæger sig ned mod butikstorvet, hvor det store juletræ tændes. Måske kommer julemanden forbi med godteposer, mens vi syngende går rundt om det tændte træ. Herefter serveres der gløgg og julesmåkager. Kalenderen Torsdag d. 19. november Menighedsrådsmøde Søndag d. 29. november Familiegudstjeneste (fakkeltog) Søndag d. 29. november Syng med Mandag d. 7. december Mandagstræf DE NI LÆSNINGER I BEDER KIRKE Tirsdag d. 15. december kl CHRYSILLISKORET synger dansk og engelsk julemusik, akk. af tværfløjte og orgel, vekslende med læsninger og fællessalmer. Alle er velkomne i sognegården efter koncerten til mundgodt og lidt mere julesang. FRI ENTRÉ Søndag d. 13. december Kirkekaffe Tirsdag d. 15. december De ni læsninger Mandag d. 4. januar 2010 Mandagstræf Har du barselsorlov og lyst til at få sunget med dit lille barn, kan du henvende dig til: Musikpædagog og organist: Lisbeth Gråkjær: KORSANG BØRNEKORET (3.-5. klasse) synger torsdag kl i Beder Sognegård UNGDOMSKORET synger onsdag kl i Malling Sognegård korleder og organist Winni Kilsgaard tlf NAVNE OG ADRESSER SOGNEPRÆST, KBF: Brian Ravn Pedersen, Præstegården, Kirkebakken 58, 8330 Beder. Tlf Træffes efter aftale. Fredag er fridag. beder.sogn@ .dk SOGNEPRÆST: Emmy Haahr Jensen, Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg. Tlf Mobiltlf Træffes efter aftale. Fredag er fridag. emmy.haahr@mail.dk KIRKEKONTOR: Sekretæren kan træffes tirsdage og torsdage kl Tlf KIRKEGÅRDSLEDER: Folmer Krarup, Kirkegårdskontoret, Lundshøjgårdsvej 12, 8340 Malling, Træffes bedst mandag-torsdag kl Tlf bemaki@os.dk ORGANIST: Winni Kilsgaard, Mallinggårdsvej 9, 8340 Malling. Tlf winni.kilsgaard@gmail.com Lisbeth Gråkjær, organistmedhjælper, Svendgårdsvej 61, 8330 Beder, Tlf lisbethgraakjr@gmail.com KIRKESANGER: Jeppe Aastrup, Åbakken 9, 8320 Mårslet, Telefon BEDER KIRKE OG SOGNEGÅRD Kirketjener og pedel: Anne Marie Jensen Træffetid: tirsdag - fredag kl Tlf Personligt efter aftale FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET: Johannes Mortensen, Byagervej 197, Tlf NÆSTFORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET: Torkild Stotz, Digevænget 1, Tlf REDAKTION: Emmy Haahr Jensen, Johannes Mortensen, Brian Ravn Pedersen (ansvh.) Nummer 6/2009

8 Nyt fra Biblioteket Af Winni Thorup, bibliotekar Fødselsdag & masser af æbler Det er sådan set ikke mere end rimeligt, men hver gang biblioteket holder et udendørs arrangement, er vejret intet mindre end fantastisk! Således også da vi fejrede, at det var 1 år siden, biblioteket blev renoveret og nyindrettet. Fødselsdagen foregik mestendels på plænen foran biblioteket, og det var en meget travl og meget hyggelig dag. Læs artiklen og se fotos fra dagen på bibliotekets hjemmeside Her skal blot lyde en stor tak for stemningsfuld sang og guitarspil fra Lisa Nielsen, for skøn kage fra bageren, og ikke mindst til bibliotekets brugere for talstærkt fremmøde og godt humør. Udstilling Billedkunstner Bjørn Lerberg udstiller noget helt nyt og spændende i biblioteket. Dels noget han kalder Spontant-abstrakte keramiske figurer dels ovnformet glas. Bjørn Lerbergs udstilling breder sig denne gang over et lidt større areal end sædvanligt og kan ses fra november måned. Æblepresningen foregik naturligvis også i strålende solskin. Igen var der stort fremmøde Fødselsdagssang m.m. De første fødselsdagsgæster. af børn, voksne og æbler! Vi tør godt begynde at kalde det en tradition og love, at der også bliver presset æbler næste år! Næste arrangement Husk at der er Bogcafe om Lidenskab, begær og længsel mandag d. 23. november. Tilmeld dig på biblioteket (der er begrænset plads, så her gælder princippet Først til mølle ). Kunst for børn og andre mennesker I rækken af kunstudstillinger specielt for børn, som man har kunnet opleve på Lokalbibliotekerne, får biblioteket nu fornøjelsen af Peter A. Hoffmanns store og spøjse figurer. Fra november og et halvt år frem kan man sætte sig i hans vilde sofa, klappe den rare kænguru og sige god dag til den bakkebærende tjener! Jeg har lige læst Shantaram af Gregory David Roberts. Det er en selvbiografisk roman, en moppedreng af en bog på 877 sider - og den er stærkt underholdende. Roberts bliver idømt 19 års fængsel i Australien for røverier, men undslipper det topsikrede fængsel, og lander under sin flugt i Bombay i Indien. Her bliver den filosofisk anlagte forfatter dybt involveret i den indiske mafia, medvirker i Bollywood dansefilm, fungerer som læge i en af Indiens enorme slumbebyggelser og meget mere. Persongalleriet er farverigt, og historien giver et dybfølt og forelsket indblik i den indiske folkesjæl. Nummer 6/2009

9 Har du klimakvalme? Så spar på kødet, især oksekødet, det er godt både for din sundhed og for klimaet! Nu er der kun et par uger, til klimatopmødet i København starter, så faren for klimakvalme er overhængende, alligevel bliver vi ved med at tale om det. Verdens topledere og mange andre kloge mennesker gør forhåbentlig en stor og modig indsats og får besluttet konkrete handlinger og mål for begrænsning af udslippet af drivhusgasser, men det virker kun, hvis vi alle sammen bakker op om deres beslutning både i ord og ikke mindst i handling. Byrådet i Århus Kommune har besluttet, at vi i Århus skal være CO 2 -neutrale i Det betyder, at vi samlet som bysamfund netto i 2030 ikke må udlede drivhusgasser til omgivelserne. I Beder og Malling er vi en del af det samlede Århus bysamfund så det er også os og vores CO 2 -udledninger, der tæller med. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ud over politisk opbakning, lovgivning og teknologiske løsninger, så kræver det også helt sikkert en indsats fra os alle sammen. Hvor batter det så mest, det vi hver især kan gøre? Her er 5 bud, som de fleste klimaeksperter kan blive enige om. Vigtige indsatsområder for at begrænse det personlige udslip af drivhusgasser for de fleste danskere: Grøn Guide Århus Syd Af Birte Buhl Telefon: groenguide@mail.dk kør mindre i bil flyv mindre spis mindre kød især oksekød efterisoler eller skift vinduer, hvis boligen er utilstrækkeligt isoleret køb færre nye ting. Kan DU gøre en indsats på nogle af disse områder? Islænderheste i Beder Af Dan Zachariassen, redaktionen Siden foråret 2007 har Bodil Breyen drevet en rideskole på adressen Fuldenvej 119 i Beder, og det særlige her er, at det er de små islandske heste, som befolker stalde og folde på rideskolen Seldrup islandske heste. Det er mere end 25 år siden, Bodil kastede sin kærlighed på islænderne, den type heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end 1100 år siden, og som siden vikingetiden har været i avl på øen uden blanding af andre racer. Derfor har det været muligt at bevare denne enestående hesterace - Nordens eget oprindelige fuldblod. Gennem århundreder har hestene levet i naturen, og det har gjort dem både sunde og hårdføre, og samtidig har islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest. Den er sikker på benene og har en god løbevilje. Bodil Breyen peger på, at den island- Bodil Breyen med et af rideskolens børnehold. ske hest først og fremmest er en god brugshest, hvor den største vægt lægges på dens gode rideegenskaber. Den skal samtidig være modig, selvstændig og samarbejdsvillig. Som rideskolehest er det bestemt også en fordel, at den er nem at holde, at den har en god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind. Derfor er den islandske hest en alsidig ridehest for voksne ryttere, men den egner sig bestemt også for børn, og det gør den efter Bodils opfattelse til den ideelle rideskolehest. Så er der det med gangarterne, hvor islænderne adskiller sig fra andre heste, der normalt kun har tre gangarter, nemlig skridt, trav og galop. Islænderne har også den meget rytmiske og bløde gangart der hedder tølt, og endelig er der en hel del af islænderne, der også mestrer en femte gangart pas. Den kan derfor anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence, og ud over passe rideskolens 13 undervisningshold, deltager Bodil både i turridning og konkurrenceridning. På rideskolen er der, foruden Bodils egne heste, også heste hun er medejer af, og så er der adskillige private heste, og det er en stor fordel, for det betyder, at der altid er mange mennesker omkring hestene. Man kan være fælles om pasning og pleje og dyrene, og så bidrager det til at skabe det meget specielle sociale miljø, der er karakteristisk for islænderfolket. Vi elsker at hygge os med hestene, og vi er meget uhøjtidelige, fastslår Bodil Breyen. Nummer 6/2009 9

10 Lokalcentrene SYD, Eskegården Byagervej 115, 8330 Beder. Tlf Døgnplejen mellem kl og lørdag, søndag og helligdage hele døgnet kontaktes på tlf.: (Brandstationen). Områdechef Bente Wenborg. Træffes efter aftale. Aktivitetsleder Pia Koller. Leder for plejen Lisbeth Skovhus. Leder for hjemmeplejen Aase Grundal. Hjemmeplejen i Beder, Malling og Mårslet Tlf.: Teamleder Helle R. Jensen. Tlf.: Træffes bedst mellem kl.8:00-9:00. Ergo- & fysioterapeuterne Tlf ell. tlf Træffes kl. 8:30-9:30 alle hverdage. Nyt fra Eskegården Af Pia Koller, daglig leder ved Eskegården JULEMARKED på Eskegården Traditionen tro danner Eskegården ramme om et julemarked: Søndag den 29. november 2009 fra kl Der vil være rig mulighed for at købe de første julegaver ved én af de mange stande. Der er juledekorationer, silkemaling, marmelade, tørrede blomster, julenisser og meget andet, der hører julen til. Ønsker man en stand på markedet, skal man henvende sig til: Ruth Brohus på tlf.: Eskegårdens café har åbent, og der kan købes forfriskninger. VEL MØDT TIL JULEMARKED PÅ ESKEGÅRDEN Sundhedsklinik ved Eskegården og Malling Plejehjem Træffes kl. 8:00-9:00. Tlf.: Cafeens åbningstider Hverdage kl. 10:00-13:00. Weekender og helligdage kl. 12:00-13:00. Økonoma Sinne Vestergaard tlf.: Direkte numre til: Malling plejehjem tlf Kristiansgården tlf Brugerrådet Formand Kurt Simonsen, Agernvej 81, 8330 Beder Smitterisiko - set fra hjemmeplejens perspektiv! I de seneste måneder har der været megen omtale i medierne af H1N1 - også kaldet svineinfluenza. I hjemmeplejen besøger vi i perioder borgere med smitterisiko. Man vil derfor kunne se, at vi ifører os noget, der nærmest ligner rumdragter. Dette overtrækstøj beskytter personalet og ikke mindst de næste borgere, der skal besøges. Nogle vira og bakterier smitter med dråber, men kan også leve i f.eks. støv og tøj. Det er ud fra denne betragtning, at hjemmeplejen iklæder sig rumdragten. Vi vil forebygge at tage de smitsomme vira/bakterier med rundt til andre borgere. Borgere med en sådan smitterisko kan sagtens leve et almindeligt liv med sociale aktiviteter og dagligdags gøremål. Man bliver ikke smittet af at tale med borgerne, møde dem på gaden o. lign. Der skal mere til! 10 Nummer 6/2009

11 Fredag 27. nov. kl. 18:00 Fællesspisning på Eskegården. Tilmelding på tlf senest kl. 12:00 fredagen før. Søndag 29. nov. 11:00-16:00 Julemarked på Eskegården. (se side 10) Onsdag 2. dec. kl. 19:30 Besøg på Egnsarkivet. Julehygge v/ Erik Moes. Lokalhistorisk Forening for Beder og Malling sogne. Tirsdag 8. dec. kl. 14:00 Juleafslutning i Malling Kirke og Sognegård. Beder-Malling Pensionistforening. Søndag 10. jan. kl. 14:00 Banko på Eskegården. Beder-Malling Pensionistforening. Nye datoer til kalenderen modtages af: Lene Gisselmann, Kornbakken 12, 8340 Malling, tlf lene.gisselmann@gmail.com Sundhed og Trivsel Kirkebakken 5, 8330 Beder j.c. jensen & søn vognmandsforretning v/ leo jensen tlf.: nyløkkevej Malling Åbningstider: Man. Lukket Tirs.-Tors Fre Lør Tlf Beder Søndag 22. nov. kl. 14:00 Banko på Eskegården. Beder-Malling Pensionistforening. HÅRKUNST Kalender Anette Birk Kirkebakken 5 D Malerfirma André Iversen Egeskellet Malling Mail: andreiversen@yahoo.dk Bil Tlf Fax Din Garanti for kvalitet Beder Butikscenter, 8330 Beder Tlf.: Åbningstider: mandag-torsdag fredag lørdag Smertefri og nye sunde vaner? Lya Saaek, tlf Peaceonearth@oncable.dk HUMOR PÅ ARBEJDSPLADSEN - det skal være sjovt at gå på arbejde Leif Bjerre Byagervej 74 B, 8330 Beder T: M: E: info@leifshow.dk I: Kurser Foredrag Underholdning Beder Pizza- og Kebabhus Kirkebakken 4, Beder Tlf: Åbninstider: mandag - lørdag kl søndag - helligdage kl Nummer 6/

12 MALLING SKOLE Skolebestyrelsen efteråret 2009 Af Jens Jørgensen, medlem af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen på Malling Skole arbejder løbende på mange forskellige fronter i årets løb. Aktuelt er der overvejelser i gang med hensyn til, hvad der skal ske med skolens kantine, idet økonomien omkring kantinen ikke hænger sammen. Der vil i de kommende år være et underskud på kantinedrift, på grund af et nedsat kommunalt tilskud. Skolebestyrelsen arbejder således på at undersøge, om der er alternativer til den nuværende kantine, uden at der skal spares på selve skoledriften. Skolens jubulæumsfest skydes i gang. Projekt Aldersintegreret Indskoling på Malling Skole er nu i sit andet år. Der er et stort arbejdspres for lærere, pædagoger og skolens ledelse i forbindelse med dette projekt. Dagligdagen skal køre hver eneste dag, og der er mangt og meget, der skal læres undervejs, mens projektet kører. Børn og Ungemagistraten støtter projektet med flere midler og kræfter, end der var i det første år. Skolebestyrelsen bakker fortsat op om projektet og opfordrer forældre med børn i indskolingen til at bidrage med erfaringsopsamling i forsøgsperioden med aldersintegreret indskoling på Malling Skole. Et andet projekt, der har kørt over lang tid, og som har været en fast del af mange skolebestyrelsers arbejde i Malling, er skolens fysiske rammer. De fysiske rammer indgår i det såkaldte RULLprojekt i Århus Kommune. For Malling Skole er den overordnede tankegang, at skolens fysiske rammer skal gå fra en traditionel skole (som er nedslidt med dårligt arbejdsmiljø til følge) til en skole, hvor rammerne støtter op omkring den pædagogiske praksis som børn, lærere, forældre og skolebestyrelse ønsker sig i vores moderne samfund. RULL-projektet fylder meget og vil sikkert fortsætte ind i næste skolebestyrelses-periode. Valg til næste skolebestyrelsesperiode finder som nævnt sted i foråret Som man vil have bemærket, er den nuværende skolebestyrelse i gang med en hvervekampagne for at få forældre til at stille op til den nye bestyrelse. Der er i bestyrelsen en god mulighed for at få reel indflydelse på skolens samlede virksomhed. Desuden er der mulighed for, sammen med andre forældre i bestyrelsen, at få indgående kendskab til hvordan man driver en moderne skole. Dette sker i et fortrinligt samarbejde med skolens ledelse, de ansatte lærere og pædagoger. Er du som forælder interesseret, så tøv ikke med at kontakte skolebestyrelsens medlemmer. Kæmpe Julemarked Malling Skole lørdag 21. november kl i store sal og SFO Julegaver, kalendergaver, julepynt, kunsthåndværk, lopper, gløgg, æbleskiver, juledekoration med prof. undervisning og meget mere Kom og vær med, Hilsen Malling Multibane mallingmultibane@gmail.com 12 Nummer 6/2009

13 Klasseværelse med højt til loftet og plads til fysisk udfoldelse Af skoleleder Hanne Gammelgaard Jensen Eleverne fra 3.b stiger hver mandag morgen på cyklen iklædt fornuftigt tøj og cykelhjelm. Turen går til deres base i skoven - Bredballegård, Nymarksvej Mårslet. Her foregår dagens undervisning under åben himmel. Et anderledes læringsrum end det vante på Malling Skole! Med afsæt i skolens indsatsområde Sundhedsfremme og trivsel skabte to lærere med naturfaglig interesse Projekt Udeundervisning der forløber over 16 mandage af 6 lektioner i skoleåret 09/10 - et udviklingsprojekt under Børn og Unge, Århus Kommune. Hvorfor udeundervisning? Når vi satser på udeundervisning er det ud fra en betragtning om at natur og naturoplevelser har særlige måder at engagere og motivere børn på. Målet er derfor: At udvikle elevernes hjælpsomhed, tolerance, omsorg og samarbejdsevner. At udvikle elevernes faglige færdigheder og kompetencer indenfor natur & teknik, idræt, dansk og matematik i tværfaglig sammenhæng. At styrke elevernes færden i naturen, så den foregår på en hensynsfuld måde der skal skabes gode vaner. At undervisningen i uderummet gør læringen virkelighedsnær og konkret. Erfaring - nu fra 3 dage! 3. b har været i skoven tre mandage. Dagsstrukturen er fast. Børn og lærere cykler ud til Bredballegård, et fantastisk sted, hvor der bl.a. forefindes shelters, bålplads, søer og landbrugsskole. Når cyklerne er parkeret og taskerne på plads, tænder bålvagten sammen med en lærer bålet. Undervisningen indledes, og der tages fat på morgenens spor, dyr eller emne. I løbet af dagen indlægges frugt- og frokostpauser ligesom eleverne i skoven også holder frikvarter, hvor aktiviteterne er mere selvvalgte. Ved dagens slutning skriver eleverne logbog og i fællesskab dvæles der ved dagens bedste oplevelse. Lærerne laver statistik på elevernes dagsform ud fra en skala fra 1 til 10. Dagsformen omhandler følgende emner: hjælpsomhed, omsorg, tolerance, samarbejdsevne, evnen til at modtage kollektive beskeder og om elevernes sprog er i en god tone. Derefter går turen til Malling skole på cykel. At møde elever ( og lærere) efter en sådan dag er bekræftende, kinderne er røde og humøret i top! Vi håber og tror, at det varer ved. Forældrene inviteres i skoven Forældrene i 3.b og skolens bestyrelse har fra start bakket op om Projekt Udeundervisning. Der blev i forbindelse med projektansøgningen udarbejdet en evalueringsplan. Forældrene inviteres til midtvejsevaluering ude på Bredballegård. Her får de samtidig mulighed for at opleve deres børn i det naturskønne område det anderledes klasseværelse, hvorfra de måske allerede har hørt enkelte historier. Og hvad så? Det er oplagt for os at overføre projektets erfaringer, bl.a. med inddragelse af kropslig udfoldelse som en naturlig del af undervisningen, i vores fremtidige praksis. Men der er bestemt også et andet perspektiv. Malling Skole arbejder som alle andre skoler og institutioner i Århus Kommune på at tænke visionært med hensyn til udvikling af rum til leg og læring (RULL) for områdets børn. Fokus er her, hvordan rummet kan understøtte læringen og vi skal tænke rum i en bred forstand. Erfaringen fra dette Projet Udeu n d e r v i s n i n g vil inddrages i vores samlede arbejde med at skabe et visionært grundlag, som politikerne kan tage afsæt i ved tildeling af midler til ud- og ombygning af Malling Skole. Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen: Carsten Holm, formand Lundshøjgårdsvej 2, Morten Dahl Githa C. Pedersen Egeskellet 6, Henrik Wolff, Egeskellet 65, Anette Østergaard Andersen Egeskellet 49, Hans Jørgen Bohlbro Egeskellet 67, Jens Jørgensen Eghovedvej 36, Forældrerådsformand i SFO "Perronen" Pernille Bjerre Jakobsen Skolens ledelse Hanne Gammelgaard Jensen, skoleinspektør Skolens kontor: Fax: "Perronen" mal@aaks.aarhus.dk Nummer 6/

14 Beder Skole vinder sølv til DM i skoleatletik Beder Skoles pige- og drengehold i atletik kvalificerede sig begge i det indledende kredsstævne til DM i skoleatletik der blev afholdt i Køge september. Der var i alt 265 deltagende elever fra 25 skoler fra hele landet. Beder Skoles drenge vandt sølv - kun overgået af de 4 dobbelte forsvarende mestre fra Tipperupskolen (Espergærde). Efter stævnets første dag lå vi nummer 1 og anden dagen blev en lang nervepirrende kamp, hvor mesterskabet lå og tippede frem og tilbage mellem Beder og Tipperup. Først i de allersidste discipliner trak Tipperupskolen fra og fravristede os guldet. Pigerne kæmpede flot, men havde det svært i et meget stærkt felt. Der var tæt kamp om pladserne mellem 4 og 10 og kun 1100 point adskilte de syv skoler. Beder endte på en 9. plads ud af 13 hold. Alle 24 deltagere kæmpede bravt og ydede deres bedste - nogle satte personlige rekorder, og enkelte overgik sig selv og lavede stævnets bedste og næstbedste resultat. Beder har deltaget i DM i de sidste tre år, hvor det indtil nu er blevet til en bronze, en 4. plads og nu en sølvmedalje - godt gået Beder. Tak til de deltagende elever og deres lærere for et stort arbejde og en flot indsats. Naturvidenskabelig dag på Odder Gymnasium Onsdag 23. september 2009 Beder Skoles 9. årgang var igen i år på en flot arrangeret naturvidenskabelig festival på Odder Gymnasium. Hele landet holdt naturvidenskabsfestival i uge 39, og på Odder Gymnasium blev dagen markeret med besøg af 400 gæster fra gymnasiets kontaktskoler, heriblandt elever fra Beder Skole. Rektor Lars Bluhme skrev i en pressemeddelelse blandt andet : Danmark har brug for flere unge som vil beskæftige sig med naturvidenskab. Vi véd allerede nu at der bliver mangel på ingeniører, fysikere, kemikere og andre faggrupper som beskæftiger sig indenfor det naturvidenskabelige område. Det siger alle fremtidsforskere og politikere især når der afholdes diverse festtaler. Men i Odder og i den sydlige del af Århus gør vi noget ved det! Odder Gymnasium har et samarbejde mellem vores 1.g klasser og afgangsklasserne på skolerne i Odder og i Beder, Malling og Mårslet om naturvidenskab. Formålet er at eleverne i grundskolernes ældste klasser skal få et indblik i hvad vi laver i gymnasiet i fysik, kemi, biologi og naturgeografi. De forskellige klasser samarbejder i løbet af hele efteråret om diverse naturvidenskabelige projekter. De besøger hinanden laver forsøg sammen og deler i det hele taget interessen for naturvidenskab. Primært 1.g-klasserne var værter ved boder om temaet Byggesten - mad, fordøjelse og energiomdannelse. Sammen lavede 1.g elever og gæster eksperimenter, og 1.g eleverne formidlede teorierne bag disse. Eksperimenterne var om formiddagen og efter frokost afsluttedes dagen med fælles, spektakulært kemishow i pyramiden. Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen Anni Vind Frandsen, formand Kirsten Elisabeth Petersen Jørgen Tjørnehøj Hans Chr. Kjeldsen Martin Lyngsø Rea Heather Lyng Grann Anders Nørregaard Forældrerådsformand i "Fristedet" Mette Vistisen Skolens kontor: fax: "Fristedet": bed@aaks.aarhus.dk 14 Nummer 6/2009

15 Spejdernes loppemarked 2009 og 2010 Spejdernes loppemarked 2009 Så blev det igen maj, hvor spejderne traditionen tro holdt deres årlige loppemarked i skolegården på Malling Skole. Allerede kl. 15 fredag eftermiddag startede indsamlingen af lopper, der i år var afsluttet allerede omkring kl. 19, da antallet af opsamlingssteder var ca. det halve af, hvad vi tidligere har haft. Om det så skyldes finanskrisen, - eller om det skyldes, at der gik kludder i omdelingen af sedlerne, - eller en kombination af begge dele, forbliver et ubesvaret spørgsmål. Grundet de få opsamlingssteder var vi da også noget nervøse for, hvorvidt vi ville være i stand til at tiltrække og ikke mindst levere varen til de mange trofaste loppekøbere, og ville vi kunne holde en god omsætning? Lørdagen oprandt med strålende solskin, og ligeledes traditionen tro var der stor kø og trængsel ved åbningen. Folk stormede ind og fik hurtigt overblik over udbuddet. Og handlen var i gang! 7 timer og mange handler med tilhørende håndslag senere lukkede vi ned, trætte og spændte på resultatet. Resultatet gjorde alle vore bange anelser til skamme. Vi fik et resultat, der kun én gang tidligere har været bedre, så stor var vores lettelse og glæde. Tak til alle bidragydere, hjælpere og købere. Klokken er 13:00 - loppemarkedet åbner. Loppemarked års-jubilæum Næste års loppemarked er 40 års-jubilæum, og det skal fejres med et kæmpeloppemarked. Vi har besluttet os for at lave det bedste og mest attraktive loppemarked, der er set i lokalområdet. Så find allerede nu et lille hjørne i garagen, udhuset eller kælderen, hvor du samler de gode lopper ind til næste år. Vi har ligeledes fundet et sted, hvor vi kan opbevare effekter. Så hvis du har nogle rigtig gode effekter, som du ikke selv kan opbevare og gerne vil forære til spejdernes loppemarked 2010, kan du allerede nu kontakte en af undertegnede. Hvis du har mod på at deltage aktivt i enten forberedelserne eller på selve dagen, kan du ligeledes kontakte os. Vi har mange andre planer og tanker, som vi vil orientere om løbende her i Fællesbladet. Spejderne og loppemarkedet Overskuddet af spejdernes loppemarked går ubeskåret til aktiviteter for spejderne i lokalområdet. Pengene går til spejderlejre, udflugter, uddannelse, spejderløb og andre lignende aktiviteter. En af de bedste måder, hvorpå man kan se, hvad der rører sig i spejdergruppen Erik den Røde, som vi hedder, er enten at melde sit barn ind som spejder, komme forbi spejderhytten, hvor der næsten altid er aktiviteter, eller besøge det store gedemarked i august, hvor spejderne udstiller deres færdigheder i boder og forlystelser. Tilskuddet, som loppemarkedet giver, gør, at vores spejdere kan få oplevelser for livet, kan koncentrere sig om spejderaktiviteter og i det hele taget opleve glæden ved at være sammen om at skabe oplevelser samt bruge og udforske naturen. Mange hilsner Frank Christensen (mail: frank.christensen@hyttefonden. dk telefon ) og Jan Brinck ( , formanden@hyttefonden.dk) Loppemarked 2010 afholdes den 8. og 9. maj Nummer 6/

16 Aut. vand- og gasmester Blikkenslager Gunnar Fredenslund Malling Bjergevej Malling Tlf Biltlf Selskabslokale i Malling Moderniseret, 40-personers selskabslokale udlejes på Tværgade 79 (rengøring kan aftales!) For besigtigelse Afd.6@mail.dk Tandlæge Søren Calmar Aps Kirkebakken 5A, 8330 Beder Tlf Fax Martin Jønsson Musik Kirkebakken 65, Beder. God musik til enhver lejlighed, solo, duo, trio, kvartet. Kontakt Martin: / hammond@mail.tele.dk Fysioterapeuten der går sine egne veje Af Dan Zachariassen, redaktionen For 8 år siden traf fysioterapeut Johnny Andersen den store beslutning at afhænde sin praksis med tilhørende træningscenter og rykke teltpælene fra Odder til lidt mere beskedne rammer på Stationspladsen i Malling. Johnny opgav også den sikkerhed, han hidtil havde haft som praktiserende fysioterapeut med eget ydernummer og henviste patienter. Johnny valgte at blive privat praktiserende i Malling, fordi han ville udnytte de mange års erfaring, som han havde opsamlet ved at behandle en særlig gruppe patienter, som efter års forgæves behandling i det officielle system nærmest var opgivet. Den største gruppe af disse patienter var ofre for trafikulykker, - i særdeleshed de såkaldte piskesmældsulykker, men også traumer opstået efter fald fra heste og forskellige sportsskader har Johnny beskæftiget sig med. Johnny Andersen havde erfaret, at mange af de patienter, som i årevis havde fået deres liv mere eller mindre ødelagt af gener efter en piskesmældsulykke, ikke kunne behandles med de traditionelle metoder, men at man i stedet skulle gå på jagt efter en ubalance i kroppen. Johnny Andersen hjalp Lillian Jakobsen af med 40 års smerter. - Vi kender alle det tv-indslag, der reklamerer for DR s morgenprogram, hvor en flok væddeløbshunde løber efter nyhederne (en kanin). Pludselig bryder en af hundene ud af flokken og løber den anden vej, mens speakeren fortæller, at den jagter baggrunden for nyheden. Jeg betragter egentlig mig selv som den hund, der bryder ud af flokken og prøver at løbe den anden vej, fastslår Johnny Andersen. Lillian Jakobsen er en af de patienter, som Johnny har hjulpet af med generne efter en færdselsulykke, - alvorlige gener som hun har levet med i rigtig mange år. - Jeg har i 40 år været plaget af smerter og af en nedsat bevægelighed i nakken, og jeg har forsøgt så meget for at blive smerterne kvit, men intet har hjulpet, fortæller Lillian Jakobsen. - Jeg havde vel egentlig indstillet mig på, at sådan var nu mit liv, lige indtil min datter pressede mig til forsøge endnu engang ved at kontakte Johnny. Det var en god beslutning, fastslår Lillian Jakobsen. Også børn med indlæringsvanskeligheder har Johnny Andersen med held behandlet, men her er det dog vigtigt for ham at understrege, at det slet ikke er alle børn med den form for vanskeligheder, han kan hjælpe, men hos visse børn finder han lignende ubalancer i kroppen som ved trafikofrene, og her er der muligheder. Johnnys behandling hjælper ikke direkte på børnenes evne til at lære, men han kan i de tilfælde, hvor behandlingen er virksom, forbedre børnenes koncentrationsevne, som er forudsætningen for den senere indlæring. - Jeg oplever selvfølgelig ind imellem, at der kommer patienter til min dør med en lægehenvisning i hånden, og den tager jeg selvfølgelig pænt imod, mens jeg forklarer dem, at jeg ikke er tilknyttet sygesikringen, og at jeg desuden skal have en højere betaling for mine ydelser, og disse patienter vil som regel gå videre til mine dygtige kollegaer i Beder eller i Odder. Selvfølgelig behandler jeg dem, hvis de insisterer, men det er helt klart den anden type patienter, der er min primære målgruppe. Selv om Johnny Andersen nærmer sig pensionsalderen, har han ikke tænkt sig at stoppe foreløbig. Det kan godt være, at arbejdstiden bliver lidt kortere med tiden, men Johnny ser stadig mange faglige udfordringer i arbejdet med de traumatiserede patienter. 16 Nummer 6/2009

17 Har du lyst til nye udfordringer, ledererfaring, og er naturoplevelser lige dig? Erik den Røde er en velfungerende spejdergruppe i Det Danske Spejderkorps med mere end 100 børn og unge i alderen 6-23 år (både piger og drenge), samt en stor lederflok på 30 friske ledere. Vi søger: en med mod på at give vores 5 ledere i minigrenen en ekstra hånd med aktiviteter til 35 friske minispejdere (8-10 år). Møde mandage Vi tilbyder: - en plads i vores minilederteam - en masse sjove oplevelser med mini-grenen og resten af gruppen - mulighed for at få en værdifuld lederuddannelse - et super fællesskab i et stort velfungerende lederteam Er du mellem 16 og 23 år, kan du desuden blive en del af vores aktive seniorklan med 25 seniorspejdere. Hvis dette er noget for dig, så kontakt vores gruppeledere på gruppeleder.edr@gmail.com og læs mere om Erik den Røde på Minispejdernes oplevelser ved Minidivitræf i år Af Lone, minileder i Erik den Røde Den sidste weekend i september mødtes minispejderne med andre minispejdere i Århus Skovdivision (spejdergrupperne i det sydlige Århusområde) ved Tudsdam-hytten i Sondrup syd for Odder. Årets tema var alverdens lande I Brasilien har de tradition for karneval, så der skulle der laves karnevalstøj og instrumenter. I Tyskland blev der lavet slik som skulle bruges om aftenen til MGP. I Canada var de på rensdyrjagt med egen produceret bue og pil. I Kenya lavede spejderne deres eget legetøj af skrald. I Finland blev der lavet sauna. I Skotland lavede spejderne deres egen golfbane som blev afprøvet med hjemmelavede golfkøller. I Disneyland kunne spejderne køre i hjemmelavet vandrutchebane i form af en glidebane. Spejderne var delt ind i hold blandet i grupperne og deltog i en aktivitet om formiddagen og en anden om eftermiddagen. Eftermiddagen sluttede af med karneval. Om aftenen så vi MGP på storskærm på terrassen ved hytten og spiste det hjemmelavede slik. Om søndagen stod det på OL. Vi startede med fælles indmarch og konkurrerede i forskellige disipliner. Det var bl.a. mange-personers ski, porrekast, ringridning, kartoffelstafet. Ol sluttede med uddeling af diplomer til 1., 2. og 3. pladsen. Efter præmieuddeling var det tid til at sige farvel efter en weekend med mange oplevelser. Vi søger miniledere, så de børn, der står på ventelisten, også får mulighed for gode spejderoplevelser måske var det noget for dig få mere at vide på eller gruppeleder.edr@gmail.com Nummer 6/

18 Stationspladsen Malling Tlf.: Salon FACE Historien om Åle-Kathrines hul Af Beder-Malling Egnsarkiv På det højeste sted på Ajstrupvej fra Malling til Norsminde ligger en rasteplads for cykler. Rastepladsen blev etableret i På stenen står Åle-Kathrines hul". En del turister og tilflyttere har i sommerens løb spurgt, hvor navnet stammer fra. Dame & Herrefrisør Seldrupgård Bodil Breyen Fuldenvej 119, 8330 Beder tlf bodil.breyen@mail.dk Hjemmeside: Åle-Kathrine døbt Kathrine Nielsen, handlede med fisk. Hun boede i Neder Fløjstrup i en gammel jernbanevogn. Vogn nr. 7 havde kørt på jernbanen fra Hou til Århus fra Åle-Kathrine købte den i 1934/35 og boede i den, til hun kom på Solbjerg Plejehjem i Hver morgen tidligt gik hun 6-7 km til Norsminde og ventede på, at fiskerne kom ind. Hun var altid i god tid, så hun var sikker på at købe sin andel af årstidens fisk. Med to kurve i hænderne gik hun sin faste rute gennem de små landsbyer til Malling og solgt fiskene. De blev naturligvis gjort i stand på stedet. Til gengæld fik hun kaffe og noget mad undervejs. Det var et nøjsomt liv. Jernbanevognen var bagende varm om sommeren og iskold om vinteren, og de mange kilometer hver dag sled hårdt på benene. Først i halvtredserne fik Kathrine tildelt 200 kr. om måneden fra sognerådet, og fik i 1959 tildelt tidlig folkepension. I forhold til den indtægt hun tidligere havde haft, følte hun sig pludselig velhavende. Hun døde i Hvor kommer så navnet Åle-Kathrines hul fra? Jo, det var her med den flotte udsigt ud over Århus Bugten, at Kathrine tog sig sit daglige hvil på den lange tur. KLAUS PAULS AUTOMOBILER BEDER Stationsvej 21 Tlf.: Nummer 6/2009

19 Kirke & sogn I 1729 blev den 35-årige Hans Adolph Brorson tredjepræst i Tønder, en overvejende tysk by, hvor han skulle tage sig af de dansk-talende, især i landdistriktet Emmerske. Her blev han ikke alene inspireret af den tyske pietismes salmer; men også hans egen danske digtning begyndte nu at blomstre, og til julen 1732 udsendte han et hæfte Gud til ære og kristensjæle, især sin elskelige menighed, til opmuntring. Her stod også Den yndigste rose, som kort efter blev optaget i en salmebog, der blev brugt meget i Nordslesvig og Norge; men i Danmark var salmen ukendt uden for vakte kredse. I 1816 spurgte Grundtvig den litteraturkyndige Rahbek, om han kendte forfatteren. Rahbek gættede forsigtigt på Brorson. Først i 1855 kom salmen ind i en officiel salmebog, og siden har dens position været uantastelig. Rose-salmen er ikke uden forbilleder; men dér er der tale om passionssalmer. Brorson derimod skaber en julesalme, som dog har et tydeligt passionsmotiv. I vore dage har man villet eftervise, at de forhærdede tidselgemytter har en konkret baggrund i form af en strid i Emmerske, som pinte Brorson, fordi nogle bønder ikke kunne enes om markskel og den slags, ikke ville bøje sig mod hinanden, men rankede sig, så stive som torne og støtter. Måske er det sandt, og i så fald er det ikke den eneste gang, en salme har haft en meget dagligdags baggrund. Som altid hos store salmedigtere er de bibelske billeder mange og stærke, men også frit benyttet. Udgangspunktet er Højsangens kærlighedsdigte og bryllupssange; men dér er Sarons rose bruden, hos Brorson brudgommen. Brudebilledet er især yndet i pietistisk digtning, der elsker at skildre forholdet mellem Kristus og den enkelte sjæl som et kærlighedsforhold. I værste fald løb det løbsk og blev til en slags pornografi; men hos Brorson er det poetisk tøjlet og evangelisk forankret. Et andet billede er podekvisten. Paulus siger i Romerbrevet, at de kristne af hedensk afstamning er podet ind på Israels ædle stamme, og det bygger han et indviklet stykke teologi på. Det går i øvrigt igen i faddertiltalens udsagn, at dåbsbarnet er indpodet i Kristus, hvad der måske uden nærmere forklaring er temmelig uforståeligt. Hos Brorson er billedet imidlertid klart: pode(kvisten) er Kristus, som er podet rensende og forsødende ind i den menneskeslægt, som mistede, om ikke ganske, gudsbilledet, så dog den ære at bære gudsbilledets frugter, så at livet blev forbandet. Efter syndefaldet sagde Gud Herren til Adam: jorden skal bære dig torn og tidsel, og det spilles der på i bjergprædikenen: kan man sanke druer af torn eller figener af tidsler? Træet skal kendes på frugten - og tidselsgemyttets frugter taler for sig selv. Derfor fryder alverden sig aldeles ikke, og derfor har så mange intet mærket til, at rosen er kommet i verden. Sæden er også et bibelsk billede, der eksempelvis bruges i syndefaldsfortællingen, hvor Gud siger til slangen: Jeg vil sætte fjendskab mellem din sæd og kvindens sæd!. Hos Brorson er meningen da, at slangesæden er menneskets evige oprør mod Gud, mens kvindens sæd er Kristus. Den rose, som skyder op, og den sæd, som bryder frem, er ét og det samme: juleevangeliet, at Guds ord blev kød og blod og boede iblandt os. Endelig er det også bibelsk, når de sidste vers taler om korset. Det er ikke så meget Jesu kors, ligesom tornene heller ikke først og fremmest er tornekronen. Nej, vægten ligger et andet sted: på Kristi efterfølgelse, som ikke er efterfølgelse af den ophøjede Kristus i hans himmel, men af den fornedrede Kristus. Efterfølgelsen er det ydmyge sted, hvor den virkelige Jesus fås i tale, og korset er ikke det på Golgatha, men det, som anden juledags evangelium taler om: den, som ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd! I mange pietistiske salmer også Brorsons kan der spores en stærk bekymrethed på andres vegne og en stadig målen og graden sin egen temperatur for at se, om tidselgemyttet tager af, og podekvistens kraft sætter frugt; det sidste kan føre til selvkredsning og det første til fordømmelse af andre. Men i julesalmerne lader Brorson næsten helt sine bekymringer på egne og andres vegne fare; evangeliet er ham simpelthen for stærkt. Det ændrer naturligvis intet i, at tidselgemyttet står i fuldt flor, eller i, at alverden burde fryde sig, men ikke gør det. Og derfor går evangeliet stadig ud på, at kærlighedens pris for at bryde ind i menneskers verden var kors og død. Det går den, der vil glemme sig selv i kærlighedens gerninger, ligeså; for en discipel er ikke over sin mester; jo bedre discipel, des mere bliver hans lod som mesterens. På et tidspunkt, hvor salmen ellers ikke var kendt, er H. C. Andersen stødt på den, måske ad den mundtlige traditions vej; for han citerer ikke præcist: Roserne vokse i Dale, dér faa vi Barn Jesus i Tale. De linier står i Snedronningen, eventyret om kærligheden, der, ligesom ilden, ikke kan andet end lyse og varme, contra den iskolde forstand, der ser alting skarpt og alting forkert, fordi den har fået en splint af troldspejlet i øjet. Sådan lader Brorsons vers sig også udmærket forstå; men tolkningen går ikke til bunds; det evangeliske perspektiv mangler. Tidselgemyttet og rosen er der, tornene og korset er væk. H. C. Andersen er den folkelige religiøsitets repræsentant. Brorson er evangeliets forkynder. Malthe Madsen Nummer 6/

20 Ved Torsdagstræf samles vi om foredrag/underholdning, musik og sang fra Højskolesangbogen og hyggeligt samvær ved kaffebordet. Noget om dansk revy - en koncert med ord PH-Trio Stor tak til minikonfirmanderne fra 3. A og C for en dejlig tid sammen med jer i kirken og sognegården. Tak også til alle I forældre, som har bakket børnene op og taget imod invitationerne til at være med i børnenes arrangementer i Malling kirke. Det er 3. B, der kan være med som minikonfirmander fra januar til påske. Hvis nogle endnu ikke er tilmeldt, eller savner oplysninger om forløbet i foråret, kan man henvende sig til undertegnede. Tilmelding kan stadig nås. Inden juleferien vil børnene få et brev fra kirken med oplysninger om ugedag og tidspunkt for hvornår vi begynder igen efter nytår. Emmy Haahr Jensen, emmy.haahr@mail.dk Tlf.: el mobil Gudstjenesten markerer på festlig vis både det nye kirkeårs begyndelse og afslutningen for efterårets to minikonfirmandhold fra 3. A og C. Søndagen begynder med morgenkaffe/te/juice og rundstykker i sognegården kl Kl. 11 ringer kirkeklokken, og vi samles til gudstjeneste i kirken. Vi tænder det første lys i den store adventskrans i korbuen, og synger både gamle og nye adventssalmer. Gudstjenesten vil foregå i børnehøjde, men ligner ellers den almindelige søndagsgudstjeneste med prædiken, dåb og nadver. Gudstjenesten er selvfølgelig åben for alle i sognet. Den danske revy har en broget og af og til konfliktfyldt historie. Nogle af de store, som var med i begyndelsen, huskes stadig: Ludvig Brandstrup, Storm P., PH, Kai Normann Andersen og Aage Stentoft for blot at nævne nogle få. Efter den historiske indledning kommer Sangene og viserne. Mange af dem lever som ægte danske evergreens - og det er dem, vi er gået på jagt i. Naturen i december - og hit med harmonikaen I julemåneden får vi besøg af Erik Moes fra Friluftsgården. Erik er biolog, naturvejleder og skipper på ålekvasen Anna. Vi er i december, og mange tænker måske ikke så meget på at opleve naturen lige nu. Men her vil Erik give os en lille øjenåbner på, hvad vi kan gå ud og opleve lige nu. Efter kaffepausen finder Erik harmonikaen frem - vi skal nemlig have vores helt egen Hit med harmonikaen : Gæt en sang fra det gamle skibsorgel Til dette torsdagstræf er der endnu ikke fastlagt noget emne, men se i Odder Avis og næste nr. af Fællesbladet. Det er blevet en god tradition, at efterårets minikonfirmander sammen med medlemmer af kirkens børnekor går Lucia optog på Malling Plejehjem. Tirsdag den 15. december vil minikonfirmanderne fra 3. A og C samt børnekoret glæde beboerne på Malling Plejehjem med Lucia-sangen og andre advents- og julesange. Alle pigerne vil være klædt i ens hvide dragter og bære lys i hænderne, mens drengene kommer med små hjemmelavede julehilsner til beboerne. Børnene vil få nærmere besked om mødetidspunkt. Forældre, bedsteforældre og søskende er velkomne til at være med. 20 Nummer 6/2009