bladet Kirke for Gram, Fole og Højrup sogne I min faders hus er der mange boliger NR. 21 SEPT. - OKT. - NOV ÅRGANG

Transkript

1 Kirke bladet for Gram, Fole og Højrup sogne NR. 21 SEPT. - OKT. - NOV ÅRGANG I min faders hus er der mange boliger For snart længe siden blev jeg kontaktet af kunstneren Baukje Zijlstra, Gram. Hun havde et værk stående, som vi måtte hænge op i konfirmandstuen. Værket er en triptikon - et tredelt værk, meget stort, afsindigt tungt og imponerende flot. Det var ikke sådan at få op at hænge. Heldigvis har Finn fra kirkegården større håndværksmæssige talenter end mig. Og med et kyndigt snuptag og nogle store skruer kom værket op at hænge. Det er et imponerende værk. Det ligner et landskab eller måske en by set fra oven med farver og skygger. Der er små firkantede figurer i bunden, syer af stof og efterfølgende malet. De lyse farver i midten af billedet stråler ud og deler sig i al verdens farver og ender i det mørke og sorte. Værket har ikke noget navn. Men Baukje fortæller selv, ar en titel kunne være de ord fra Johannesevangeliet, hvor Jesus siger: "1 min Faders hus er der mange boliger" For værket kan godt ligne en by med forskellige huse og veje. Det er en god titel, synes jeg. I Guds rige er der plads til alle forskellige slags farver og liv. Vi er jo netop ikke ens- men forskellige. Og den forskellighed rummer Guds rige også.

2 KONTAKTINFO Fælles kirkekontor (ved bestilling af attester) Kordegn og regnskabsfører James William Rickmann Præstegården 2, 6510 Gram tlf.: (torsdage ml. kl ) fnail: Sognepræster Johannes Engholm Gjesing Gram-Fole: Præstegården 2, 6510 Gram tlf.: / mob mail. Annesofie Munch Højrup og Gram-Fole: Grønvang 11, Arnum, 6510 Gram tlf.: / mob mail. Præsten kommer meget gerne på besøg. Ring gerne, hvis du kender nogen, som ville blive glade for et besøg. Gram Kirke Kirkegårdsleder Jørgen Boiskov Hansen tlf.: / vagt træffetid ml. kl Facebook fællesskab Gram, Fole og Højrup deler fælles side på Facebook, der dagligt opdateres med billeder og nyheder. www facebook.com/gramkirke Husk at trykke "synes godt om"! Kirketider på mobilen Hver lørdag kan du få tilsendt en tekstbesked på mobiltelefonen, der fortæller om morgendagens gudstjenestetider. Det er gratis at melde sig til SMS-ordningen. SMS-ordningen kan tilmeldes via en af sognenes hjemmesider, eller med smartphone ved at scanne QR-koden. Ring til Johannes, hvis det driller. mail: gram.kirkegaard@mail.tele.dk Kirketjener Marie Pedersen tlf ml. kl Organist Karsten Hesse tlf Kirkesanger Elise Pedersen tlf.: Formand Ruth Brandenhoff Hansen tlf.: månedligt nyhedsbrev - mail til: kirkenyt@gmail.com Fole Kirke Graver/kirketjener Dorthe Schulz tlf.: Organist- se Gram Kirkesanger Kia Hundebøl tlf.: Formand Bjarne Ibsen tlf.: Højrup Kirke Graver/kirketjener Hans Peder Trans tlf.: Organist Christian Budde tlf.: Formand Søren Jessen tlf.: Kirkebil kan bestilles,..hvis man har svært ved selv at komme til kirke. Hvis der ikke er gudstjeneste i egen kirke, kan kirkebil også benyttes til en af de to andre kirkers gudstjeneste. Bilen er betalt. Ring for alle 3 sogne til Haderslev Taxa på tlf senest 2 timer før tjenesten..husk at sige, at der også skal være hjem transport. 2 Efterårsferie uge 42 Begge præster holder ferie i uge 42. Embederne passes i hverdagene af præsterne i Haderslev domsogn, se hjemmeside for kontaktinfo:

3 fortsat fra forsiden - Imin faders hus har mange boliger Det kan derfor forekomme lidt komisk, at Folkekirken er underlagt ministeriet for "Ligestilling og Kirke". Selvfølgelig skal vi have lige rettigheder og muligheder uanset køn og religiøs overbevisning etc. Men der er for mig at se i tiden en tendens til, at man i ligestillingens navn vil male alle katte grå - grænser rives ned, alting skal flyde. Der må ikke være forskelle, uenighed. Men bliver verden større af det? Næ. Min påstand er, at den bliver mindre. Hvis alt skal være ens, så bliver verden da netop lille og grå. Forskellighed er ikke af det onde. Mangfoldighed skal vi værne om. At der findes forskellige lande, forskellige nationer, er da ikke et minus. At der er forskel fra egn til egn, sogn til sogn, det er da en rigdom. Der er masser af andre grænser og forskelle i vores tilværelse. Dem skal vi passe på. For grænser betyder ikke nødvendigvis, at noget er bedre end andet - men at der er forskel, Værket, der hænger i konfirmandstuen, er bestemt ikke gråt. Det rummer derimod en mangfoldighed af farver og nuancer. "l min faders hus er der mange boliger", siger Jesus. Der findes ikke det sted i himlen eller på jorden, som ikke kan rummes af min faders kærlighed. Det anderledes og forskellige skal ikke udviskes. Det skal der modsat værnes om ved diskussion, ved kamp og ved frimodigt at stille sig frem og sige,' hvad man tager for sandt. Personregistrering digitaliseres af James W Rickmann CPR-systemet har fungeret siden 1968, og blev sidst udvidet med den elektroniske kirkebog for kun et årti siden. Nu tages der et skridt mere i retning af digitalisering. Der vil dog fremover stadig være brug for attester på papir i et vist omfang. Navneændringer - ansøgninger om navne-ændringer skal ske via hjemmesiden med brug afnemid. Er navneændringen ikke i forbindelse med et bryllup, kan der også online betales statens gebyr for sagsbehandling på 490 kr. (såfremt barnet er navngivet ved dåb), derfor kaldes den legitimerende attest i folkemunde for en "Dåbsattest". Det kan forvirre i Sønderjylland, hvor en Dåbsattest ikke kan bruges som legitimation til f.eks. nyt pas. Den rigtige attest i Sønderjylland hedder: "Fødsels- og Navneattest" Dødsfald - Anmodninger om begravelse vil også overgå til en elektronisk formular. Den ligger på hvor den pårørende til afdøde bruger sin NemiD. Lægen, der erklærer dødsfaldet, laver en elektronisk attest, der digitalt mødes med anmodningen om begravelse og automatisk sendes til kordegn og præst. Det er stadig et lov- krav, at et dødsfald skal anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet. Attester - l Sønderjylland er det kommunens ansvar at registrere nyfødte, en regel man har fulgt siden Sønderjylland var under tysk herredømme. Opgaven med at registrere nyfødte og navne sker i resten af Danmark hos præster eller kordegne. Her udskriver man Fødsels- og Dåbsattester 3

4 Skriget artikel af Annesofie Munch l disse dage fejre nordmændene 150 års jubilæet for deres største maler Edvard Munch ( ), med to store udstillinger på Munchmuseet og Nationalgalleriet. Munch var en af sin tids mest banebrydende kunstnere. Han blotlagde som en af de første mennesket i sin indre nøgenhed. Han skriver selv, at han ville male levende mennesker, som ånder og føler, lever og elsker, og han efterstræbte en personlig basis for sin kunst. Hans billeder tog derfor udgangspunkt i hans egne traumatiske oplevelser, og han var modig nok til at stille sin egen livssituation til skue gennem maleriet. Munch skrev "Jeg tror ikke på den kunst som ikke er tvunget frem ved menneskets trang til at åbne sit hjerte" Munchs mest betydningsfulde motiver "Skriget", malet første gang i 1893 og udstillet i en sammenhængende livsfrisei Berlin samme år. Han blev ved med at arbejde med motivet, og det findes i mere end 50 forskellige udgaver fra hans egen hånd. Munch skriver i sin dagbog, under en sygdomsperiode i Nice om inspirationen til "Skriget": "Jeg gik med to venner hen ad vejen - så gik solen ned - himlen blev pludselig Blodrød -jeg standsede, og dødtræt lænede jeg mig op af et hegn - over den blåsorte fjord og byen lå i ildtunger og blod - mine venner gik videre, og jeg blev stående, stadig rystende af angst - og jeg følte, at der gik et stort, uendeligt skrig gennem naturen." Edvard Munch er med sine billeder fra slutningen af 1800-tallet og frem mod 1. Verdenskrig både banebrydende og nyskabende, men samtidig en god repræsentant for sin tid, og for tidens nytænkende. Han var kraftigt inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsche der i et af sine hovedværker erklærede Gud for død. Munch portrætterede i øvrigt N ietsche flere gange. Og det er også dennes tanker, der kan spores i hans mest kendte maleri "Skriget". l maleriets form personificerer han sin egen angstdet indre i det ydre i den rå følelse. Hovedpersonen står forrest i billedet, han næsten vokser frem af vejen. Men i modsætning til den lige vej med det beskyttende rækværk og de to personer længere tilbage i billedet er hans skikkelse i bevægelse. Den sortklædte skikkelse vrider sig med hænderne for ørene. Det er tydeligt, at han hører noget ganske forfærdeligt, som han ikke vil hører. Ansigt og hænder, resten er sort bevægelse. Ansigtet er reduceret 4 til en kraniemaske. Det kranium som man bliver i graven, når al menneskelighed er forsvundet. øjnene er store huller i ansigtet, stirrende i angst på noget, som vi ikke kan se. Og mundet åbnet i et skrig vi ikke kan hører, men vi kan se skriget udfolde sig i naturen. Indenfor rækværket hersker orden, mens der lige udenfor det beskyttende rækværk hersker kaos. Et kaos der stammer fra ham selv.vi ser ikke det, han ser -vi hører ikke det han hører. - men Munch blotlægger det indre, og vi ser hans skrig, vi ser håbløsheden. - på denne måde understreges det, at hovedpersonen ikke har kontrol over situationen. - han er underkastet kræfter og følelser han ikke har kontrol over og ikke forstår, men som får konsekvenser for hans skæbne. Her er ingen trøst, for der er ingen Gud. Maleren har fjernet Gud fra naturen. Den gudskabte verden faldt med Adam. Verden og dens natur er blevet underlagt og bundet til mennesket og må følge det ned i den angstfyldte afgrund, og det er netop hvad Munch her skildre. Hovedpersonens indre kamp skildres dels i hans forvredne skikkelse og dels i naturen, som han nærmest er vokset sammen med. Mennesket i maleriet har kun sig selv i en verden uden Gud. Det er netop det, der gør billedet så forfærdeligt.

5 fortsat fra forrige side - Skriget Han har fjernet Gud fra naturen. Den er reduceret til at gengive menneskets følelser. På den måde er mennesket gjort til Gud i sit eget liv, og til Gud i naturen, som Munch her blotlægger i den rå angst. Der er intet håb. Der er kun mennesket, der her er overladt til sig selv. Derfor udelukker han sig selv fra det frelsende håb, at Gud har rakt ind i denne angstfyldte og håbløshedens verden med sin kærlighed i synodernes forladelsen. Frelsen i [esus Kristus. På maleriet viser Munch mennesket med sin angst og ensomhed i en natur, der ikke trøster, men opfanger skriget og i smerte gengiver det ud over bugten ind til byen i mørket inderst i havbugten, og helt op i den blodrøde himmel. Naturen har helt skiftet karakter, den udtrykker den indre menneskelige følelse. Med "Skriget" udtrykker Munch det angstfyldte menneskes følelsesliv. Det blågrønne landskab og den flammende himmel i strømmende bølger. En angstfyldt og håbløs følelse uden Gud - og dermed uden frelse.,,", Nu falmer skoven mtikel af Annesofie Munch "Der var så dejligt ude på landet; det var sommer! Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken og snakkede ægyptisk, for det havde den lært af sin moder..." Sådan begynder H.C Andersen sit eventyr om den grimme ælling, som han skrev i Vi lukker øjnene og ser farverne grønne og gule. Vi mærker den lune vind på kinderne og indsnuser duften af nyslået græs mens fuglene kvidrer, frøerne kvækker, græshopperne spiller og storken der snakker ægyptisk - kort sagt; det er sommer. Ingen kan være i tvivl. Vi mindes alle den sommer som var, men som aldrig er. H.C. Andersen fremmaner en stemning af idyl, som har præget generationers syn på landet, ikke mindst i de mange Morten Korch film. "Det varså dejligt ude på landet" - året efter i 1844 skrev Grundtvig sin berømte høstsalme: "Nu falmer skoven trindt om land" Grundtvig beskriver sommerens idyl, der må vige for årets gang, høsten og efteråret. Storken har glemt sit ægyptisk og er nu på flugt fra det efterår som er lige på trapperne og af de gule bølgende korn, er der nu kun stubbene tilbage. Har Grundtvig måske læst "Den grimme ælling". H.C. Andersen giver os et glimt at en drøm, med Grundtvig vender vi tilbage til den virkelighed der er vores, i det liv der er givet os at leve af Gud. Ser vi på de høstsalmer vi finder i salmebogen, så falder det i øjnene at de ikke engang er 200 år gamle. Ingen af de store gamle salmedigtere skrev høstsalmer, hverken Luther, Stehn, Kingo og Brorson. Det var dog dengang, hvor næsten 95% levede direkre af markens afgrøde, og høsten var altafgørende for eksistensen. Det var tider, hvor krig, sygdom og misvækst gang på gang førte nød og fattigdom med sig, - hvor der for alvor var brug for at bede for høsten og takke for den og altså brug for høstsalmer. I stedet sang de "Lover den Herre", "Nu takker alle Gud", og "Op, alle, som på jorden bor". Det er ikke høstsalmer, men de kan det samme og mere til. Høstsalmer som vi kender dem I salmebogen er altså ret nyt I kristendommens 2000-årige historie, og så vidt jeg ved, findes den slags salmer ikke I andre lande. At man overhovedet begyndte at skrive høstsalmer, skyldtes sikkert bonde-frigørelsen. Under stavnsbåndet var høsten vel en af bøndernes plager, og herremændene tænkte mest på det økonomiske. Mens høstsalmer spillede en lille rolle dengang hvor landbruget var landets hovederhverv, så er de I vore dag, hvor landbrugsdanmark er reduceret til udkantsdanmark, vældigt populære. Især "Nu falmer skoven" - vi kan ikke undvære den, og det skal vi bestemt heller ikke, for det er en rigtig god salme; men skønner vi egentlig på, at det er Guds gave, høstsalmen synger om. Er der ikke gået H.C. Andersen og Morten Korch I den? Er det ikke blevet nostalgi og drømmeri om de gode gamle dage, en historie som vi gerne køber os til? Men salmen handler om langt mere, end hvad drømme og glansbilleder kan reducere den til. Grundtvig taler klart og tydeligt - han husker os på hvem vi er, hvor det hele kommer fra, og ham vi skal takke. Ham som er vores Herre og skaber, Gud selv, han giver os også høsten. Han bliver hos os med sit frelserord, ordet om [esus Kristus, det ord, som aldrig glipper. Det er ham vi skal takke, ikke os selv. 5

6 BØRNEKOR Børnekorene afsluttede sæsonen i juni med en kor-weekend, hvor Sara Germansen var med og hjalp pigerne med at synge endnu bedre og flottere. Søndag 25. august medvirker korene ved Skt. Thøger friluftsgudstjenesten og til efteråret vil korene medvirke i Ribe Domkirkes adventsstævne og bruge sangene og energien fra stævnet til at synge fin julemusik. BABY SALMESANG Baby Salmesang har været en stor succes i Gram Kirke. Fra 28. august og 6 uger frem er der igen ugentligt Baby Salmesang. Læs mere og se billeder på Alle er velkomne. Spørgsmål rettes til Elise på tlf Tilmelding sker til kordegn på: jwri@km.dk. 28. aug., 4. sep., 11. sep., 18. sep. og 2. okt., 9. okt. Øvningen starter i Fole tirsdag 20. august kl. 15 og i Gram onsdag 21. august kl. 15. Sognekoret i Gram Kirke fortsætter som hidtil med at øve tirsdag aften med Elise og Karsten. INDRE MISSION Gram Menighedshus, Kirkealle 4 (kl ) September 04. Septemberstævne kl Kredsmøde i Sdr. Hygum Kirke 12. Efterårsfest - Messv Church k! Møde, emne: Hvorfor er biblen så vigtig for os? 26. Samtalekreds Oktober 02. Oktobermøde i Toftlund Kirke kl Oktobermøde på De Unges Hjem, Toftlund 10. Kristendomskursus 17. Samtalekreds 22. Kirkehøjskole kl Møde vi journalist Jørgen H. Nielsen November 07. Møde vi Peter Wind, Ribe 12. Kirkehøjskole kl Samtalekreds 21. Kristendomskursus 26. Kirkehøjskole kl December 05. Kristendomskursus Samtalekreds Enhver er velkommen ved disse møder. Info fås hos Thomas Iversen, tlf.: Bibelkredse Overvejer du at være med i en bibelkreds så kontakt: Bibelkreds II - Rigmor og Chr. Fredensborg, tlf.: Bibelkreds III - Lena og Kaj D. Nielsen, tlf.: Bibelkreds IV - Gerda og Arne Nørgaard tlf.: Bibelkreds IV - Gerda og Arne Nørgaard rlf.: CAFE i Menighedshuset åben k! : 2. sep., 7. okt., 4. nov. samt 2. dec. med kaffe, samtale, aktiviteter og et bibelord. Arrangementer for børn og unge: Torsdagsklubben for børn fra 4 år og opefter Hver torsdag k! Kontakt Margrethe Kjær, tlf.: Juniorklubben for børn fra klasse. Hver mandag kl Konrakr Lena Nielsen, tlf.: IMU Ungdomsforening Signe D. Nielsen, tlf.: Ønsker du en samtale, kontakt Nørgaard, tlf.: missionær Arne Møder i Arnum Missionshus (kl ) 08. sep. Social Søndag v. Knud Erik Hansen i Tisetl Arnum Spejdernes hytte kl sep. Årsfest v. Kurt Kruger (k!. 18."30) 15. okt. Møde v. Jens Erik Hansen 05. nov. Møde v. Arant Johannesen 19. nov. Møde v. Arne Nørgaard Ol. dec. Adventsrnøde v. Henrik Nissen (k! ) Samtalemøder (tirsdag kj ) 03. sep. hos Ingrid Jensen 17. sep. hos Ulla og Ove [uhl 08. okt. hos Gunhild og Archie Tønder 29. okt. hos Dorthe og Knud Højgård 26. nov. hos Anne Kj. og Gustav Hansen Kvindemøder (torsdag kl ) 05. sep. hos Elly Nielsen 03. okt. hos Ingrid Jensen 14. nov. hos Louise Christensen 12. dec. hos Ane Cathrine Fredensborg

7 ARRANGEMENTER Konfirmandstuen i Arnum: Eftermiddagsmøde om Edvard Munch Torsdag 26. september kl Om den norske maler Edvard Munch. Gram Bibliotek: Foredrag med forfatter Anne Lise Marstrand-jørgensen Onsdag 2. oktober kl Gram Kirke og Foreningen Norden samarbejdet om et par foredrag om året. Sidste år måtte Anne Lise Marstrand-Jørgensen desværre aflyse, men nu skulle det gerne lykkedes. Hun fortæller om sin bog "Det man ikke ved" og om hvordan hun kom videre efter "Hildegard" bøgerne. Billet af 75 kr. købes på Begrænset plads. Mindelunden ved Gram Kirke Mandag d. 11. november kl. 11 Hver d. 11. november kl afholdes en lille andagt i Mindelunden ved Gram Kirke for at markere underskrivelsen af våbenstilstandsaftalen i 1918, der reelt sluttede 1. Verdenskrig. Det er en meget smuk skik. Skikken med de 11 bedeslag kl. 11 kendes for øvrigt kun fra Gram Kirke. Man mener, at det en kvik degn, der ville delagtiggøre rygerne om våbenstilstaden og slog 11 bedeslag.. Den tyske øvrighed har næppe tænkt over denne uregelmæssighed. Men de danske i sognet forstod den hemmelige kode og vidste, at nye vinde var på vej. Gram Kirke: Aftensang i hele november Onsdage kl : 6. nov., 13. nov., 20. nov. og 27. nov. En andagt på ca. 20 minutter. Vi mødes i kirken og synger to-tre salmer. Der bliver læst en kort tekst fra Biblen. Aftensang er en tradition mange steder og er et supplement til de rigtige gudstjenester. <. Konfirmandstuen i Arnum: Eftermiddagsmøde om Grundtvig Torsdag 31. oktober kl Grundtvigs syn på dåben. En eftermiddag med fortælling og fællessang. Konfirmandstuen i Arnum: Eftermiddagsmøde om den kristne kunst Torsdag 28. november kl Hvordan begyndte det? - om den første kristne kunst. Gram Kirke: Alle Helgens andagt Tirsdag 5. november kl Hvert år plejer der i forbindelse med Alle Helgen at blive afholdt en meget velbesøgt lys-andagt i Gram Kirke. Kirken vil alene være oplyst af levende lys, hvilket giver en helt særlig stemning. Andagten vil være en vekslen mellem læsninger og musik, der giver plads til eftertanke og fordybelse. Midtsyd Kantori dirigeret af Lars Christesen kommer og synger. Fole Kirke: Julekoncert Søndag 1. december kl Program kommer senere. Gram Kirke: Anne Mette Hess og pianist Tirsdag 3. december kl Årets julekoncert bliver flot og festlig. Anne Mette har lovet at synge flot, kendt repertoire. Kaffe bagefter. 7

8 TIL HUSSTANDEN TOFl'EN l FOLE 6510 GRAr GUDSTJENESTER JUNI - AUGUST 2013 Dato: Dagens navn: GRAM FOLE KIRKE HØJRUP KIRKE. september 14. s.e. trinitatis Gjesing Gjesing Munch 8. september 15. s.e. trinitatis Munch Munch Der henvises til Gram og Fole 15. september 16. s.e. trinitatis Gjesing Fællesgudstjeneste i Gram Gjesing 22. september 17. s.e. trinitatis Munch Høstgudstjeneste Munch Der henvises til Gram og Fole 29. september 18. s.e. trinitatis Gjesing Gjesing Munch Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste 6. oktober 19. s.e. trinitatis Gjesing Gjesing Munch 13. oktober 20. s.e. trinitatis Munch Munch Munch 20. oktober 21. s.e. trinitatis Gjesing Fællesgudstjeneste i Gram Gjesing 27. oktober 22. s.e. trinitatis Fole Kirke Fælles gudstjeneste arrangeret med spejderne i Gram, Fole og Højrup 3. november Alle Helgen Munch/Gjesing Munch/Gjesing Munch 5. november tirsdag Gram Kirke Fælles Alle Helgens andagt med levende lys, musik og læsninger 10. november 24. s.e. trinitatis Munch Fællesgudstjeneste i Gram Munch 17. november ' 25. s.e. trinitatis 9,00 - Gjesing Gjesing Munch Familiegudstjeneste 24. november Sidst søndag i kirkeåret Gjesing Gjesing Der henvises til Gram og Fole 1. december 1. s.i. advent Gjesing Julekoncert Munch