Idræt B - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Idræt B - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Paradigmatiske eksempler og anden erfaringsudveksling kan findes på I øvrigt henvises til fagkonsulentens svar på FAQ samme sted. INDHOLD 1 Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet 1.2 Formål 2 Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Fokusområde teoriforståelse Fokusområde træning 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4 Evaluering 4.1 Den løbende evaluering 4.2 Prøveform Ved undervisningens afslutning Forud for prøven Afvikling af den praktiske del af prøven Afvikling af den mundtlige del af prøven 4.3 Bedømmelseskriterier Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 1

2 1. Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem faget opnås en betydelig grad af idrætslige færdigheder samt indsigt i og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne/kursisterne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne/kursisterne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne/kursisterne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Faget idræt er på B-niveau karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse i form af betydelige idrætslige færdigheder med indsigt og viden inden for idrættens videnskabsområder. Elever/kursister skal møde en tematisk sammenhæng mellem alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, fysisk træning og teoretisk viden, der inddrager både det natur- og sundhedsvidenskabelige og det humanistisk/ samfundsvidenskabelige hovedområde. Elevernes/kursisternes bevidsthed skal øges omkring vigtigheden af en fysisk aktiv livsstil og introduceres for et sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres i såvel fysisk, som psykisk og social henseende - inspireret af WHO. 2. Faglige mål og fagligt indhold Fagets mål er inddelt i tre fokusområder fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning. For at forstå den indbyrdes vægtning af disse områder skal der knyttes nogle overordnede bemærkninger til strukturen af idræt B. Idræt B er i læreplan og vejledning beskrevet fra 0 til B-niveau. På stx og hf2 indgår idræt C som et obligatorisk fag (hhv. 150 og 75 timer), hvor det centrale er den fysiske aktivitet, hvortil teori kobles. Idræt B har i både stx og hf en uddannelsestid på 125 timer, hvor teori og praktik vægtes ligeligt i tematisk undervisning. Idræt B kan læses enten som studieretningsfag eller som frit valgfag. (se pkt. 3.1 for yderligere uddybning) 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne/kursisterne skal - beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 2

3 - beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne: a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd c) tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. - at beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder. betyder, at beherskelsen af basale bevægelser som f.eks. at løbe, springe, kaste, rotere, gribe og balancere sker gennem et alsidigt valg af idrætter, samt at enkelte idrætter skal beherskes på et højere niveau. - at beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der dækker genrerne a, b og c betyder, at den enkelte elev/kursist gennem undervisning i en varieret vifte af idrætstilbud, altså forskellige genrer inden for den fysiske aktivitet, tilegner sig færdigheder inden for disse. - a), boldspil omfatter såvel traditionelle og nye holdspil ( f.eks. basketball, fodbold, floorball, ultimate), ketcherspil (f.eks. badminton, tennis, squash) som slagspil (f.eks. softball, cricket, golf). - b), bevægelser til musik og lyd omfatter arbejdet med frie bevægelser ( f.eks. ekspressive bevægelser, kreative bevægelsesformer og improvisation) og arbejdet med koreograferede bevægelser (f.eks. musik/bevægelse, dans, træning, aerobic eller rytmisk gymnastik). - c), klassiske og nye idrætter omfatter f.eks. atletik, redskabsgymnastik, svømning, o- løb, klatring og løb. - med at udvikle kropsbevidsthed og indgå i samarbejdsrelationer lægges op til, at der i kombination med fokusområdet teoriforståelse indgår en refleksion over krop og bevægelse samt roller og etik i idræt. Eleverne/kursisterne lærer gennem forskellige undervisningssituationer at forholde sig til f.eks. spiludvikling, stresssituationer, samarbejds-situationer Fokusområde teoriforståelse Eleverne/kursisterne skal: - have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof - have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi. - kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv - kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier. Kravene til fokusområdet teoriforståelse er, at eleverne/kursisterne i mødet med såvel praktik/teorikoblingen på fagets C-niveaudel (fagets obligatoriske del) som med en tematiseret teoretisk undervisning i ca. halvdelen af valgfagsdelen opnår en forståelse af sammenhængen mellem idrættens praksis og dens videnskabsområder. Som resultat af undervisningen på idræt B skal eleverne/kursisterne beherske et begrebsapparat og have en grundlæggende viden inden for human fysiologi, funktionel anatomi og træningslære, historie og sociologi, således at de kan analysere og reflektere over idrættens træningsmæssige, sundhedsmæssige og kulturelle kvaliteter på individ og samfundsniveau. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 3

4 Det inkluderer på det natur- og sundhedsvidenskabelige område, at eleverne/kursisterne basal- og træningsfysiologisk kan beskrive, analysere, planlægge og begrunde opvarmning og grundtræning, træningsformer i relation til kondition/ udholdenhed, muskelstyrke/-udholdenhed og bevægelighed, når de afslutter idræt/b. På det humanistisk/samfundsvidenskabelige område skal eleverne/kursisterne have en viden om idrætten og sportens historiske og sociologiske fremtrædelsesformer og funktioner, når de afslutter idræt/b. Hovedvægten lægges på danske forhold, men afhængigt af et temas karakter, kan udenlandske forhold inddrages (i et tema om f.eks. den olympiske ide kan såvel de græske/antikke olympiske lege, som Coubertin, samt forhold omkring IOC inddrages, lige som et tema om sportens oprindelse nødvendigvis må inddrage engelske forhold). En viden om idrættens organisering og rolle i samfundet giver elever/kursister et redskab til at orientere sig om mulighederne for at dyrke idræt, lige som de skal bevidstgøres om, hvilke individuelle og sociale kompetencer, de erhverver såvel gennem faget som gennem en fysisk aktiv livsstil Fokusområde træning Eleverne/kursisterne skal: - tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske tests samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer. - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb. - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. Eleverne/kursisterne skal kunne udforme og udføre opvarmnings- og grundtræningsprogrammer, lige som de skal kunne udføre og fortolke resultater af enkle fysiologiske tests. Disse elementer af faget ligger i C-niveau-delen af faget på stx, mens der kan være behov for, at grundtræning indgår i undervisningen for et valgfag B, der har baggrund i hf C. Her kræves konsensus i idrætsgruppen på stx og hf om, hvornår undervisningen i disse elementer skal være afviklet på obligatorisk niveau af hensyn til undervisningen på idræt B. Det er især vigtigt for idræt B som frit valgfag på stx, hvor idræt C læses som 3-årigt fag af forskellige undervisere i de forskellige stamklasser, at idræt/b kan bygge videre herpå. På stx s C-niveau orienterer denne viden om træning sig hen mod Træningsprojektet i 1hf & 3.g af hhv 6 og 8 ugers varighed. Disse forløb kan enten være af generel karakter (f.eks. konditionstræning) eller kan relatere sig mere specifikt mod en fysiologisk parameter inden for en idrætsgren (f.eks. eksplosiv springkraft ved smash i volleyball). Eleverne/kursisterne arbejder i denne periode med deres respektive projekter - individuelt eller i grupper, de træner og oplever på egen krop den forskel, et træningsforløb medfører. Da forbedringen af elevernes træningstilstand indgår som et fagligt mål, vil test af den aktuelle parameter før og efter danne en naturlig ramme for forløbet. Samtidig vil en individuel træningslogbog, der dels beskriver træningsmængde o.l., dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet, være en hensigtsmæssig og fremadorienteret hjælp for både elev/kursist og underviser. Elevtid til træningsprojektet forhandles lokalt. Træning og test indgår i idræt B i form af relevante fokuspunkter i forhold til den tematiserede undervisning, og den indhentede empiri fra idræt C kan danne udgangspunkt for videre arbejde. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 4

5 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse. - idrætsdiscipliner og aktiviteter samt træning, der tilgodeser tematisk fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder. - natur- og sundhedsvidenskabelig samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner. - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. Under 2.1 er de faglige mål beskrevet, så også indholdssiden/kernestoffet er veldefineret. Kernestoffet er såvel i den obligatoriske del af valgfaget (C-niveauets timetal) som i den afsluttende del (fra C- til B- niveau) knyttet tæt sammen med fagets fysiske dimension, der alsidighedsmæssigt skal tilgodeses ved, at hver af de 3 genrer (bold, bevægelse til musik og lyd samt øvrige tekniske idrætter) indgår i undervisningen. Teoriforståelse inddrager dels en historisk og en sociologisk vinkel dels en humanfysiologisk og sundhedsvidenskabelig vinkel, der i kombination med træning i praksis og teori, bidrager til at bevidstgøre den enkelte elev/kursist om hans/hendes idrætsprofil og potentialer i forhold til en fysisk aktiv livsstil. Teoriforståelsen vil fra C- til B-niveau være præget af relevante punktnedslag inden for de idrætsvidenskabelige hovedområder, afhængigt af hvilke discipliner og fokuspunkter, der vælges. Det er således hensigten, at omdrejningspunktet for undervisningen både anskuer idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, og bruger idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen af en fysisk aktiv krop for sundheden i bredeste forstand, fysisk, psykisk og socialt. 2.3 Supplerende stof Udover kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes/kursisternes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. Særlige tematiske tilgange til idrætslige emner kan betyde inddragelse af særligt supplerende stof fra fagets videnskabsområder. Et emne inden for doping kan således vinkles rent biologisk/kemisk, politisk/etisk eller som et livsstilsfænomen og altså dermed inddrage forskellige typer supplerende stof, der folder netop den aktuelle problemstilling ud. Idrætsfysik & biomekanik fordrer en naturvidenskabelig vinkling, der bl.a. giver eleverne/kursisterne et særligt analyseapparat til brug for fejlfinding og fejlretning. Ligeledes vil f.eks. teori omkring sport & medier/ sportsjournalistik eller psykologi være relevant for en forståelse af idrættens kulturelle og menneskelige betydning. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at genrerne a, b og c (jf. pkt. 2.1, fokusområde fysisk aktivitet) hver indgår med mindst 25 %. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 5

6 I undervisningens indledende fase er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i undervisningen. Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt. Både den praktiske og den teoretiske undervisning tilrettelægges i et antal tematiske forløb således, at sammenhængen mellem den praktiske del og teorien tydeliggøres. Der arbejdes med elevernes/kursisternes evne til kritisk analyse og refleksion, deres selvstændighed og evne til samarbejde. Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel og foregår både kønsdifferentieret og kønsintegreret. Valgfag/B beskrives (som anført under 2.1) fra 0 til B-niveau, svarende til summen af idræt C s og idræt B s timetal (stx er således og hf er ). Det centrale for C-niveauets timer er, at den fysiske aktivitet er central og at der hertil kobles teori og træning, mens det for selve valgfagsdelens resterende 125 timers vedkommende (fra C til B) er centralt, at der undervises tematiseret med en ligelig vægtning af teori og praktik. Da idræt C er 3-årigt på stx, betyder det, at prøven i idræt B skal placeres ved afslutningen af 3.g og at valgfagets timer skal placeres hensigtsmæssigt i forhold hertil. Ønskes idræt B samlæst for stx og hf, kan det dog kun ske for 2.hf og 3.g s vedkommende. Indgår idræt B i en studieretning, læses samtlige timer senest fra grundforløbets afslutning på samme hold med samme lærer/-e, således at overgangen mellem teori/praktik-koblingen på idræt C og den tematiserede undervisning på valgfagsdelen sker glidende. Det er vigtigt at pointere, at det kun er halvdelen af valgfagsdelens timetal, der skal være decideret teori (ca. 60 timer) og at den tematiserede undervisning bør finde sted primært i 3g. Læses idræt B som frit valgfag, foregår den obligatoriske idrætsundervisning på stx (idræt C) sideløbende med idræt B altså typisk på forskellige hold og med forskellige lærere. Denne struktur kræver en udstrakt grad af samarbejde og konsensus blandt faggruppens lærere, da den afsluttende prøve i idræt B sker på grundlag ad det fulde timetal i idræt fra 0 til B. En forudsætning for at deltage i idrætsundervisningen er, at eleven/kursisten er omklædt og fysisk aktiv. Begrebet omklædt indebærer, at elevens/kursistens sko og påklædning dels skal være sikkerhedsmæssig forsvarlig, dels skal give en bevægelsesfrihed, der sætter eleven i stand til at opfylde læreplanens mål. De overordnede regler om fritagelse ved lægeerklæring fremgår af bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser samt vejledning hertil, og det skal af den enkelte skoles hjemmeside fremgå, hvordan reglerne forvaltes. Det er vigtigt, at der er konsensus i faggruppen om hvornår en elev er aktiv i idræt, hvilke aftaler der er omkring at skåne pga. småskavanker og at disse løbende registreres, således at manglende aktivitet henover en karaktertermin får den samme konsekvens for alle elever. Kravet til fordelingen mellem genrerne a, b og c i med minimum 25 % på hver både på de enkelte klassetrin og på de 2 niveauer, sikrer den alsidighed, som bl.a. får faget til at adskille sig fra forenings- Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 6

7 idrætten og giver samtidig mulighed for, at elevkonstellationen (f.eks. mange elever/kursister af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 50% inden for det ene genre. Det er ikke muligt at parallellæse to eller flere hold i idræt B, f.eks. med det formål at sikre elever/kursister flere valgmuligheder hvad angår discipliner. Undervisningen foregår tematisk fra C-B, og praktikken er dermed uløseligt forbundet med undervisningen i teori. Hvor idræt B indgår i en blandet studieretning, læses studieretningsholdet senest fra grundforløbets afslutning alene af én lærer, mens resten af studieretningsholdet, der kun har idræt C, læses af en anden lærer. Den tematiske undervisning sikrer, at den praktiske del af undervisningen på idræt B tematiseres ift. ét eller flere teoretiske fokuspunkter og at den teoretiske undervisning dels hænger sammen med idrættens praksis dels kobler det praktiske udgangspunkt tæt til teorien gennem den mundtlige prøves caseformulerede spørgsmål. Fokus kan naturligvis rettes i uendeligt mange retninger spændende fra et teknisk/taktisk aspekt (hvor f.eks. spilhjulet inddrages på basalt niveau), et naturvidenskabeligt aspekt (hvor f.eks. forskellige træningsformer afprøves og analyseres i relation til en idrætsgren), et humanistisk/samfundsvidenskabeligt aspekt ( hvor fokus f.eks. sættes på roller, selvværd og identitet). Den eller de vinklinger, der har været lagt til grund for undervisningen, afspejler sig derefter i elevens/kursistens drejebog, der danner udgangspunktet for den praktiske eksamen. Eleverne bør tidligt i den tematiske undervisning introduceres for drejebogen og dens funktion i relation til eksamen. Det vil også være god praksis hele året at afrunde de enkelte tematiske forløb med en opsummering af, hvad en drejebog kunne indeholde, så elever/kursister vænnes til måden at tænke på. (se pkt. 4.2) 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal organiseres i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelsen. I undervisningens indledende fase (svarende til faget på C-niveau) skal det enkelte forløb integrere fysisk aktivitet, teori og træning, mens undervisningen herefter differentierer mellem praktisk og teoretisk undervisning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentel undervisning. Eleven/kursisten skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Forløbene skal give eleverne/kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud. Som hovedregel defineres et længevarende forløb på idræt C som minimum 10 timer. Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være konstrueret ud fra en tematisk vinkel, hvor f. eks. spilbarhed, modspil/medspil eller rytme belyses gennem særligt udvalgte aktiviteter eller teoretiske fokuspunkter. På C-niveaudelen kan der kun undtagelsesvis forekomme ren teoriundervisning. Teoritimer er således ikke en løsning af et facilitetsproblem, hvis haller og sale benyttes til f.eks. terminsprøver eller lignen- Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 7

8 de. Det er vigtigt, at årsplanlægningen tager højde for sådanne forhold og skaber sammenhængende forløb, der lever op til læreplanens intention og mål. Teoriundervisningen kobles på praktikken på idræt C mens den på idræt/b indgår i en tematisk helhed begge niveauer har således behov for at kunne anvende et idrætsteorilokale i direkte forbindelse med idrætsfaciliteterne, for at tavle og OHP er til rådighed i idrætsfaciliteterne og at eleverne/kursisterne er vænnet til at medbringe arbejdspapirer, bøger, blyanter i til samtlige idrætslektioner. På linje med alle andre fag kan eleverne/kursisterne have lektier for til faget idræt også på obligatorisk niveau. I og med at også en forbedret træningstilstand indgår i bedømmelseskriterierne på stx, vil det være rimeligt i perioder at give lektier for i form af f.eks. 2 gange ugentlig træning mellem de skemalagte idrætstimer, så eleverne har mulighed for på egen krop at opleve en forbedring af den fysiske præstation. Det er vigtigt at årsplanlægge faget med faste ugentlige timetal i rimelige og sammenhængende forløb, ved at der på forhånd er taget højde for placeringen af AT-forløb eller andre teknisk udløste forhold (f.eks. prøver eller skolekomedier), - og det er vigtigt at fastholde, at den obligatoriske del af faget er 3- årigt! De 125 timer, som B-niveauet føjer til det obligatoriske niveau, kan fordeles forskelligt afhængigt af om faget indgår i en studieretning eller om det er et frit valgfag, men der bør tages højde for, at nødvendige delmål (som f.eks. opvarmning og grundtræning, der er beskrevet under C-niveauet) er opfyldt, før det frie valgfag starter, lige som det er bekendtgørelsesbundet, at prøven i idræt/b skal placeres ved afslutningen af 3.g. At eleverne/kursisterne i perioder arbejder med projekter betyder, at de på forskellig vis arbejder med emner, hvor graden af elevansvar i løbet af de 3 år forøges, og de forskellige former for produkter vil eksempelvis kunne være rapporter, logbøger, træningsdagbøger, en performance, forskellige typer af events. Med forpligtelsen til at motivere eleverne/kursisterne for en fortsat fysisk aktiv livsstil, kan det være relevant at lade dem orientere sig om mulighederne for idrætsudfoldelse - i hjembyen, i idrætshøjskolesammenhæng eller i studiebyen. Valgfag B i idræt kan optræde som frit valgfag, som toningsfag i hf eller som studieretningsfag i stx. Idræt B indgår bl.a. i studieretningssammenhæng med biologi, samfundsfag eller fysik. Man må forestille sig, at man kan nå 5-6 tematiske forløb i løbet af idræt B s 125 timer. Et tematisk forløb varierer således mellem 15 og 30 timer undervisning i både teori og praktik. 3.3 It I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne/kursisterne gøre brug af it til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med anvendelsen af forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt til at orientere sig om muligheder for at dyrke motion og idræt i fritiden. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 8

9 I en lang række sammenhænge kan it indgå som vidensdatabase, hvorfra supplerende indsigt og viden kan hentes om aktuelle idrætsrelaterede forhold og muligheder samt aktuelle undervisningstemaer. Det vil være god praksis at lade it-platforme indgå i registreringen af elevernes/kursisternes testresultater og idrætsprofil, lige som også træningsprojektet i 1hf & 3.g med fordel vil kunne udnytte en sådan også i den videre tematiske undervisning på idræt/b. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag, i stx inden for bl.a. almen studieforberedelse, studieretninger og det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne/kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. På hf kan idræt B indgå i den større skriftlige opgave og i eksamensprojektet. I stx kan idræt B indgå i studieretningsopgaver og projekter samt AT. AT har sin egen veldefinerede kontekst i forhold til det enkelte fags medvirken, men en ide vil kunne anvendes i andre samspilssammenhænge ved den rette toning så elevernes/kursisterne gennem en faglig og tværfaglig udvidelse af den faglige horisont bevidstgøres om fagets muligheder som fag og som fritidsinteresse, og som en del af udviklingen af den personlige identitet, der påvirker den enkeltes valg af livsstil. I Vejledningen til Almen Studieforberedelse / på findes en lang række udfoldede ideer, hvor idræt enten optræder som primærfag eller indgår i den mulige række af samarbejdende fag. Idræt kan med stor relevans indgå i adskillige AT-studierejseprojekter. I AT-sammenhæng kan idræt bidrage med en naturvidenskabeligt, en humanistisk eller en samfundsvidenskabeligt tilgang til emnerne. Mulighederne er mangfoldige, men det er vigtigt, at den enkelte underviser kan stå inde for dels sin egen dels fagets faglighed, når et område tages op. Det vil selvfølgelig være ønskeligt, at idræt i relation til AT både har en praktisk og en teoretisk dimension, men er det ikke muligt ift. kortere forløb på relevant vis at inddrage en fysisk dimension, kan tilgangen også være rent teoretisk. Idræt kan indgå i en lang række samarbejdsforhold, fordi fagets videnskabsområder breder sig henover naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Samarbejdsrelationen kan ift. følgende fag f.eks.være: Samfundsfag: Identitet og roller; idræt og politik; livsstil og doping. Biologi: arbejdsfysiologi; livsstil og kostanalyser; doping i et biologisk perspektiv Billedkunst: de kropslige idealer i et historisk perspektiv Musik: musik og bevægelse, kropskultur og musik Fysik: biomekaniske tilgange til bevægelsesanalyser Oldtidskundskab: De antikke olympiske leges betydning for de moderne lege. Psykologi: krop, præstation og psyke Dansk: sportsjournalistik; mediernes/reklamens kropsdyrkelse Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 9

10 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne/kursisterne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning inden for fokusområderne i 2.1. Såvel elevernes/kursisternes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at arbejde tematisk med enkelte idrætter i en kobling af fagets teoretiske og praktiske områder, deres praktiske færdigheder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede bedømmelse. Det er vigtigt, at den enkelte elev/kursist bedømmes ud fra en helhedsbetragtning i relation til vægtningen af fokuspunkterne under 2.1, hvor den fysiske aktivitet er det centrale for den del af valgfaget, hvor teori og træning har skullet kobles til den fysiske aktivitet (fagets obligatoriske del på hhv. stx og hf, svarende til C-niveauet). Idræt/B-delens 125 timer er delt ligeligt mellem praktik, der tematisk er koblet til teorien og teori, der tematisk skal forholde sig til praktikken i og uden for faget. Her er mange kvaliteter at bedømme eleven/kursisten på, men det er vigtigt at understrege, at bedømmelsen skal være en helhedsbedømmelse af den enkelte elevs opfyldelse af fagets mål (som både idrætsperson og funktionel og reflekteret idrætsteoretiker ) der må ikke formuleres delkarakterer. Karakteren tildeles vægten 1.5 i lighed med øvrige fag på B-niveau. 4.2 Prøveform Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer 25 minutter. Forberedelsestiden er 40 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer 20 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres i 2 af de tematiske forløb, der har indgået i holdets undervisning. De tematiske forløb skal dække 2 af områderne beskrevet i 2.1. Der eksamineres primært i praktiske færdigheder, men også forståelse af temaets teoretiske sammenhænge kan inddrages. Denne del foregår - afhængigt af indholdet i de tematiske forløb - individuelt eller i grupper. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i 2 af de 3 genrer beskrevet under pkt Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte elev/kursist en drejebog for indholdet af den praktiske del af prøven. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens gennemgang af casen og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bilagsmaterialet skal være såvel kendt som ukendt. Prøvematerialet (drejebøger, case-opgaver samt tidsplan for afvikling af prøven) skal være censor i hænde senest 5 hverdage før prøvens afholdelse og godkendes af censor, før prøven påbegyndes. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 10

11 Ved undervisningens afslutning, - fremgår det af den af læreren udarbejdede undervisningsbeskrivelse, hvorledes målene i 2.1 er nået, hvilke tematiske forløb, holdet har arbejdet med og hvilke fokuspunkter, der har været inden for de enkelte tematiske forløb. På baggrund af undervisningsbeskrivelserne udvælger eleven/kursisten de 2 tematiske forløb, han/hun ønsker at aflægge praktisk prøve i. De 2 forløb skal for at tilgodese alsidigheden repræsentere 2 af genrerne i Eleverne/kursisterne orienteres om prøvens forløb, og der aftales mulighed for praktisk træning og under lærervejledning i forbindelse hermed forud for prøven. Undervisningsbeskrivelserne rummer ligeledes information om, hvilken litteratur den mundtlige del af prøven vil tage udgangspunkt i. Da prøven i idræt/b har en praktisk dimension, gælder reglen om, at det er hele holdet, der kommer op, fortsat. Dannelse af grupper mhp. den praktiske prøve kan således godt ske undervejs i skoleåret. Undtaget er naturligvis blandede hold 2hf/3g, hvor hf er sikre på prøve, men stx indgår i udtrækningen af fag. Gruppedannelsen bør på blandede hold ikke ske på tværs af hf og stx Forud for prøven - udarbejder eksaminanden, gerne som del af en gruppe, en drejebog for den praktiske del af prøven. Drejebogen er en disposition for prøvens indhold, der gennem korte begrundelser, afspejler de elementer (tekniske, taktiske, træningsmæssige teoretiske m.v.) fra det gennemgåede tematiske forløb, som eksaminanden ønsker bedømt. Det er vigtigt, at de enkeltelementer og temaer, som eksaminanden ønsker bedømt, viser både alsidighed og sammenhæng. (se eksempler på drejebøger på Der aftales en dato, hvor holdets drejebøger skal være afleveret, således at planlægningen af eksamen kan begynde. Ved planlægning af eksamen er det vigtigt, at læreren tager hensyn til, at den samlede prøvetid er 45 minutter pr. eksaminand, heraf er de 25 minutter pr. eksaminand til den praktiske del af prøven inkl. eventuel transporttid og diverse skift. De forskellige aktiviteter, der indgår i den praktiske del af prøven, placeres således, at én aktivitet færdiggøres ad gangen (samtlige drejebogsgrupper, der f.eks. ønsker at aflægge prøve i basketball, afvikles i forlængelse af hinanden, således at f.eks. en afsluttende spilsituation kan foregå mellem flere drejebogsgrupper). Prøven kan foregå individuelt eller i grupper afhængig af aktivitetens art og eksaminandernes ønsker. Det betyder, at eksaminationen af den enkelte eksaminand ikke nødvendigvis er sammenhængende, og at den enkelte elev/kursist kan indgå i 2 forskellige drejebogsgrupper. Prøven bør dog tilrettelægges, så den for den enkelte eksaminand er af kortest mulig varighed. Da der medgår tid til skift mellem aktiviteter (opstilling, nedtagning, transport) bør den praktiske del af prøven planlægges nøje og totalt set ikke tidsmæssigt overskride antallet af eksaminander x 25 minutter. Eksaminator udarbejder en plan for den samlede afvikling af prøven. Denne fremsendes sammen med elevernes/kursisternes drejebøger og case-spørgsmålene (incl. bilag) til den mundtlige del af prøven til censor senest 5 hverdage før prøven, og censor godkender formelt prøvematerialet, gør f.eks. indsigelse, hvis den til rådighed værende tid overskrides, hvis prøvespørgsmålene ikke dækker eksamensgrundlaget, hvis prøvespørgsmålene ikke dækkes af eksamensgrundlaget eller hvis bilagsmaterialet er for omfattende eller svært. Prøvespørgsmålene skal rimeligt og jævnt fordeles på det materiale, der udgør eksamensgrundlaget ( jf. undervisningsbeskrivelserne). Den praktiske plan for prøven skal være kendt Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 11

12 af eksaminanderne, mens prøvematerialet skal ud over enkelte kendte bilag være ukendt. Såfremt en elev/kursist ikke har afleveret en drejebog, kan han /hun ikke gå til prøve. Afvikling af den praktiske del af prøven - foregår efter en nøje tilrettelagt plan, hvor det er vigtigt, at eksaminanderne dels er hinanden behjælpelige med skiftene mellem aktiviteterne dels supplerer hinanden i de aktiviteter, hvor der er brug for medspillere/flere aktører. Da undervisningen er foregået tematisk, er det elever/kursister fra holdet og ikke udefrakommende kammerater/eksperter, der indgår som hjælpere/medspillere. Prøven skal så vidt muligt forløbe uden afbrydelser. Derfor vigtigt, at eksaminanderne er parate og opvarmede, som planen lægger op til. Eksaminanderne skal af hensyn til censor tydeligt kunne identificeres ved f.eks. et nr. på trøjen. Det er centralt i afviklingen af prøven, at den enkelte eksaminand under den praktiske del af prøven er fysisk aktiv, men eksaminanden kan undtagelsesvis knytte en kort, men nødvendig og præcis kommentar til sin eller holdets præstation, og eksaminator og censor kan tilsvarende i ganske kort form stille spørgsmål til eksaminanden med udgangspunkt i den udleverede drejebog og den praktiske præstation. Videooptagelser kan til ganske særlige forløb f.eks. et ski-forløb inddrages som supplement til anden fysisk delaktivitet ( f.eks. styrketræning eller rulleski), under forudsætning af at eksaminanderne tydeligt lader sig identificere på optagelserne, og at mindst én sekvens er ukendt for eksaminanden og således danner grundlag for en eksamination. Censor og eksaminator foretager undervejs i prøven notater og udveksler iagttagelser til brug for den endelige helhedsvurdering men det er vigtigt at understrege, at der ikke gives delkarakterer hverken for enkeltdisciplinerne, for den praktiske eller den teoretiske del af prøven. Selvstuderende udarbejder i alt 3 drejebøger, således at samtlige 3 genrer af de opgivne tematiske forløb er repræsenteret. Ved første prøvedags begyndelse overværer censor lodtrækningen, hvorved den ene genre udgår. Såfremt holdet har haft tilknyttet flere lærere til den praktiske del af undervisningen, kan de være til stede under den praktiske del af prøven, således at censor har mulighed for at spørge ind til det aktuelle tematiske forløb. Der er dog kun den karakteransvarlige lærer, der deltager i den mundtlige del af prøven og sammen med censor foretager helhedsvurderingen. Såfremt en eksaminand bliver syg eller skadet under prøven og ikke er i stand til at gennemføre hele prøven, skal eleven til sygeeksamen. Da karakteren gives for en helhedsvurdering, og begrebet delkarakterer ikke eksisterer, er sygeeksamen en ny praktisk-mundtlig prøve. Afvikling af den mundtlige del af prøven - planlægges således, at der tages højde for, at eksaminanden har en forberedelsestid svarende til den dobbelte eksaminationstid. Der kan derfor med fordel være 2 forberedelseslokaler til rådighed. Prøvematerialet skal være udformede som cases, der beskriver en idrætsudøvers baggrund og situation, og stiller en række spørgsmål, der udover at tage hensyn til de taxonomiske niveauer, i videst mulige omfang inddrager såvel det natur-og sundhedsvidenskabelige som det humanistisk/ samfundsvidenskabelige hovedområde. ( se eksempler på case-spørgsmål på Variationsmulighederne i udarbejdelsen af case-spørgsmål er store, og det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke kun kan relateres til gennemgåede discipliner og tematiske forløb eksempelvis kan kendt Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 12

13 og ukendt bilagsmateriale kombineres på mange måder og derved give forskellige typer prøvespørgsmål. Det samme case-spørgsmål bør ikke genbruges. Er der vægtige grunde for genbrug af et prøvespørgsmål, må eksaminator og censor sikre, at prøvespørgsmål først kan udleveres til elever/kursister efter prøvens afslutning. Bilagsmaterialet skal være af såvel kendt som ukendt karakter, med tydelige angivelser heraf, skal være af et omfang, der muliggør, at eksaminanden kan anvende sin teoretiske viden til kritisk refleksion over den aktuelle problemstilling inden for den til rådighed værende eksaminationstid. Eksaminationstiden på 20 minutter pr. eksaminand inkluderer trækning af spørgsmål, tid til skift, votering samt udlevering/begrundelse af karakter overfor eksaminanden. 4.3 Bedømmelseskriterier På baggrund af de faglige mål (jf. pkt. 2.1) bedømmes eksaminanden for den praktiske del af eksamens vedkommende på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og sin evne til at koble temaets teoretiske sammenhænge til praksis. For den mundtlige dels vedkommende bedømmes eksaminanden for sin evne til gennem analyse og vurdering af en case-baseret problemstilling at demonstrere indsigt i idrættens praksis- og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. På baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation på B-niveau i idræt fastsætter censor og eksaminator til sidst én karakter, der vurderer eleven både som idrætsperson og som funktionel og reflekteret idrætsteoretiker i relation til fagets mål. En præstation, der med få, uvæsentlige mangler opfylder de relevante faglige mål, vurderes til en karakter i karaktergruppen fremragende, jf. bekendtgørelsen om karakterskala. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 14 13