Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
|
|
- Kristian Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 1 Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 3 Modul 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 5 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin... 7 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Idrætsfagets basis, kultur og værdier Kort beskrivelse af modulet: Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt og Lærerens grundfaglighed og praktikken Modulets vidensgrundlag: 1
2 Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Modulet arbejder med en evalueringsform, hvor der indgår undervisningsforløb med børn fra folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Forløb i boldbasis, redskabsbasis og bevægelse til musik vil være holdundervisning efterfulgt af selvstændige studier og efterbehandling af undervsningen. Der vil være mulighed for et studieprojekt i naturen initieret af studerende. Opvarmning til musik vil være en vekselvirkning mellem holdundervisning og fremlæggelser af de studerende. Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 2
3 58-65 lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal følgende: 1. Udarbejde en individuel digital glædesprofil som idrætsudøver. 2. I en studiegruppe udarbejde et skriftligt produkt, hvor i der indgår resultater fra nationalt og internationalt forskning til at analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til 6 til 8 normalsider. 3. Fremlægges af ovennævnte skriftlige produkt. 4. Med udgangspunkt i det alsidige og brede idrætsbegreb, fremvise en praksis indenfor boldbasis, redskabsbasis og bevægelse til musik. Denne praksis skal indeholde overvejelser om at planlægge, gennemføre og evaluere idrætspraksis Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Kort beskrivelse af modulet: Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Modulets relation til praksis: Modulet arbejder med en evalueringsform hvor der indgår undervisning af børn fra folkeskolen 3
4 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studende kan Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har sikkerhed i idrætsundervisningen betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed bevidsthed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne vil være en vekselvirkning mellem holdundervisning, forelæsning, opgaveløsning og fremlæggelse. Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal følgende: 1. Bestå test omkring sikkerhed og brug af minitrampolin. 2. I studiegruppe lave et studieprodukt med et omfagn svarende til 6 til 8 normalside. 4
5 I studieproduktet skal indgå træningsfysiologiske planer, idrætsfaglige begreber samt overvejelser om planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 3. Deltage i fremlæggelse af ovennævnte studieprodukt samt deltage i oppponentgruppe ved andres fremlæggelser Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kort beskrivelse af modulet: Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes med alsidig idrætspraksis, hvor der bl.a. indgår IT, tematisk undervisning og folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer og forståelse for sammenhængen mellem krop, identitet og samfund i et didaktisk perspektiv. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Modulets relation til praksis: I modulet indgår iagttagelse. Analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes idrætspraksis. De studerendes egne praksiserfaringer, observationer og refleksioner indgår i undervisningen i modulet Kompetenceområder, som indgår i modulet: KO 1: Alsidig idrætsudøvelse KO 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og Elevernes læring og læringsforudsætninger på differentieret læringsmålstyret undervisning i mellemtrinnet og i udskolingen idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse, 5
6 Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet vil veksle mellem holdundervisning og innovative tilgange til udvikling af idrætsfaget i teori og praksis Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af modul, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: De studerende udarbejder/gennemfører i grupper tre produkter: 1) Et skriftligt produkt, hvor de studerende begrunder og beskriver et undervisningsforløb med anvendelse af teori og en didaktisk model og med udgangspunkt i et klassetrin inden for den valgte specialisering. Omfang 3-5 sider. Grupperne får feedback på det skriftlige produkt. 2) Gennemførelse af en undervisningslektion i selvvalgt tema og indhold i relation til den valgte specialisering. Lektionen skal indeholde formulering af mål og anvendelse af relevant evalueringsform. Varighed: min. Grupperne får feedback i forhold til formidling og didaktiske valg. 3) Udvikling og fremvisning af egne bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk ud fra et valgt perspektiv og valgte didaktiske metoder, modeller og teori. Varighed: 5-15 min. Grupperne får feedback på bevægelsesfærdighedernes og produktets kvalitet. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 6
7 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve. De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 4 personer efter den studerendes valg. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og -didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion. Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer: idrætsdidaktiske kompetencer og egne alsidige idrætslige færdigheder med henblik på at kunne undervise i faget idræt. 3. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål. Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted 7
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereKristendomskundskab/religion
Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv
Læs mereTysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereanvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIndhold. Kristendomskundskab/religion
Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation
Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereastronomi og astrofysik
Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik,
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs merenaturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.
Natur/ teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos
Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereudviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereSA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden
Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereLæseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs mereNye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret
Læs mereMed afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring
Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereÅrsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed
Læs mereOMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.
Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt
Læs mereÅrsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha
Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til
Læs mereNæstved Boldklubs skoletilbud
Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereModulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.
Indhold Undervisningsfag: BILLEDKUNST... 1 BK 1: Billedfaglige praksisformer... 1 BK 2: Visuelt kulturprojekt... 5 BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer... 8 Prøven i
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKomprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mere