Planter i plantekummer

Transkript

1 Planter i plantekummer Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Benyttelse af planter i plantekummer:... 3 Opbygning af kummer:... 3 Eksempel på plantekumme:... 4 Jordtype:... 5 Jorddække:... 7 Transport af kummer:... 8 Vinteropbevaring:... 8 Frostskader:... 8 Tørkeskader:... 9 Overgødskning:... 9 Gødningsmangel:... 9 Overvanding:... 9 Eksempel på Plantevalg: phoenix canariensis...10 trachycarpus fortunei...11 cordyline australis...12 Viola Wittrockiana...13 Canna indica...14 Deltageren kan i fællesskab med andre foretage plantevalg, i forhold til vækstbetingelser i plantekummer. Deltageren har kendskab til, etablering og pleje af planter i plantekummer Deltageren har kendskab til vinteropbevaring af planter i plantekummer Deltageren kan i fællesskab med andre planlægge hensigtsmæssig håndtering af plantekummer Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 2

3 Benyttelse af planter i plantekummer: Anvendelsen af kummer er vundet mere og mere frem i storbyer de senere år, fordi opgravning af belægninger til nedlæggelse af kabler og rør bliver hyppigere efterhånden som kravene til eksempelvis kommunikationen vokser. Derfor er det vanskeligt at etablere en stationær beplantning i belægninger når planterne flyttes gang på gang. Når en beplantning etableres i kummer er der nogle hensyn der må tages højde for, det æstetiske spørgsmål om planter i kummer, det er naturligvis vigtigt at kummerne er udført således at de passer ind i den eksisterende arkitektur, så det ikke ligner planter i potter på en plads, men at der er sammenhæng mellem størrelse på kummer og planter. Samtidig har opbygningen af kummer og plantevalg også stor betydning for den fremtidige pleje og vedligehold af beplantningen, transport af kummerne og eventuel vinteropbevaring. Det vil være en fornuftig opbygning at lave kummerne så de har et vist vandresoir, da det vil spare tid og give en vis sikkerhed pga. den buffer der bliver når vandresoiret er fyldt med vand. Opbygning af kummer: Kummer kan laves på et utal af måder og det er vigtigt at tage hensyn til arkitektur, belægningstyper og plantevalg Brug robuste materialer Så mindskes hærværk. Kummerne bliver vanskelige at flytte uden maskiner. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 3

4 Eksempel på plantekumme: Der kan anvendes mange forskellige materialer til opbygning af plantekummer, men en vigtig ting er at den membran man anvender, er UV bestandig så den ikke nedbrydes af solen. monter aftapningshane, så vandet kan aftappes om vinteren Hvis der placeres afstandsstykker i bunden af kummerne, er det muligt at flytte kummerne med en gaffeltruck. Jorddække Flis/kakao/planter Muld/sphagnum Kapilær lærred Leca nødder Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 4

5 Jordtype: Gartnermuld Plantemuld Gartnermuld er en blading af alm. muldjord, bakkesand samt lantidsmodnet parkkompost. Gartnermuld virker som et grundgødskende vækstlag til mange former for anlægsarbejde i haver og parker. Indholdet af sand gør jorden let at arbejde med, uden den danner knolde. Der bruges ca. 1,5 ton til 1 kubikmeter. Plantemuld er en blading af havekompost, spagnum, bakkesand og æggeskaller. Man anvender plantemuld til anlægning af plantebede, højbede, krukker, mv. Plantemuld har et højt indhold af næringssalte. 99 % ukrudtsfri. Parkkompost Sphagnum Parkkompost er langtidsmodnet kompost lavet af grenaffald. Parkkompost er tilsat malede æggeskaller, som gør at der er en høj kalkvirkning og et højere indhold af organisk kvæstof. Spagnum tilfører jorden næring og øger muldindholdet. Spagnum bevarer fugtigheden bedre i jorden og forbedrer roddannelsen. Desuden modvirker Spagnum ukrudsdannelse og skaber et bedre jordmiljø. Spagnum løsner lerjord og gør jorden lettere at arbejde med. Spagnum er opgravet tørv. Tørv fra moser er en jordart, der er opstået ved, at nedbrydningen af plantemateriale er sat i stå ved oversvømmelse, hvilket resulterer i iltmangel som stopper nedbrydningsprocessen. Spagnum er en tørveart der anvendes til jordforbedring. Når du tilsætter Spagnum skal du løse den sammenpressede Spagnum op og vende den godt. Spagnum kan anvendes til alt slags havearbejde, men især velegnet til surbundsplanter og som jordforbedring ved efterårsgravning, anlæg af græsplæne, plantning, topdressing, tildækning af jord, surbundsbede og kompostering. Man kan selv i blande NPK gødning i et passende forhold alt efter opgave. Når der anvendes sphagnum til plantekummer, kan der med fordel tilsættes lergranulat, det holder på fugt i jorden og tilbageholder gødningen. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 5

6 Gødskning: Langtidsvirkende gødninger: Langtidsvirkende gødninger bruges ofte samtidig med plantning i kummer. Osmocote gødningsperle Langtidsvirkende gødninger er gødninger der er lukket inde i en skal, der langsomt bliver nedbrudt og gennemtrængelig. Når skallen langsomt bliver gennemtrængelig, kan gødningsstofferne sive ud og blive opløst i vandingsvandet og derved være tilgængelig for planten. Gennemtrængeligheden af skallen er bestemt af temperaturen, idet høj temperatur øger nedbrydningen. Selve tykkelsen af skallen og sammensætningen af skallens materialer bestemmer, hvor lang tid der går, inden alle gødningsstoffer er blevet tilgængelige for planterne. Langtidsvirkende gødninger fås fx til seks måneders brug. Og det vil dække de fleste planters behov. Det er vigtigt at man ikke vælger en gødning der virker over for lang en periode, især hvis kummerne sættes i indendørs depot, da gødningsstofferne vil blive frigivet når planterne ikke har et forbrug af gødningen. Derfor ophobes gødningsstofferne i jorden og kan forsage svidning af rødderne. Faste gødninger: Faste gødninger består af næringssalte, hvor to eller flere næringsstoffer blandet sammen og evt. granuleret som NPKgødninger eller mekanisk blandede. De faste gødninger bruges fortrinsvis som grundgødning af jorden. Til dette formål anvendes ofte NPK-gødninger med mikronæringsstoffer. Faste gødninger kan også bruges til udstrøning i vækstsæsonen. fordelen ved faste gødninger til dette formål er især, at de er nemme at arbejde med og billige. Ulempen ved udstrøning af faste gødninger er, at doseringen ikke er særlig nøjagtig, og at det kan være vanskeligt at få den optimale gødningssammensætning, samt at der er risiko for svidning af blade og rødder. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 6

7 Jorddække: Flis: Kakaoskaller: Bunddækkeplanter: For at mindske fordampningen fra kummerne kan man dække jorden med et jorddække, til dette formål findes der mange muligheder, men de mest benyttede er bark/træflis, kakaoskaller eller bunddække planter. De forskellige dækkemetoder har også forskellige egenskaber og der er lige så mange meninger om hvad der er bedst, som der er metoder. Flis kan med fordel benyttes hvis man vil nedsætte fordampningen fra kummen, men flis kræver også en del kvælstof til forrådnelsesprocessen, derfor kan det være nødvendigt at tilføre mere gødning end hvis jorden ikke var dækket, derudover dannes der nogle sporer som ikke er optimale for sundheden og de kan skabe allergi for dem der håndterer flisen. Kakaoskaller kan med fordel benyttes og begrænser fordampningen fra kummerne de har en længere holdbarhed end flis, samtidig tilføres kvælstof da kakaoskallerne indeholder en del af dette, og det vil virke som en langtidsgødning, da kvælstof frigives langsomt fra skallerne. Skallerne har også den egenskab at de smelter lidt sammen og danner en skorpe ovenpå jorden. De danner desværre også sporer der kan være til gene for åndedrættet og fremkalde allergi. Bunddækkeplanter er også egnede som jorddække, og de begrænser den direkte fordampning fra jorden i kummerne, men samtidig vil de også bruge både vand og gødning, det æstetiske udtryk af kummerne vil dog fremstå mere naturligt Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 7

8 Transport af kummer: Opbygningen af kummerne, laves så det er muligt at løfte og flytte kummerne med en gaffeltruck. Da kummerne skal være så store og tunge, at de ikke kan flyttes eller væltes ved håndkraft. Vinteropbevaring: For at undgå frostskader på planter og kummer kan det være nødvendigt at opbevare kummerne frostfrit, dette kan være vanskeligt mht. pladskapacitet. Derfor kan det være nødvendigt, at vælge nogle planter der er så hårdføre at de ikke kræver at blive kørt ind om vinteren. Der er altid en risiko ved at lade kummerne stå udendørs, men en af de muligheder man har for at mindske skader på planter og kummer er at aftappe vandet fra kummerne og dække dem evt. med isolerende folie. Dette er selvfølgelig kun muligt hvis kummerne sættes i depot. men fordelen vil også værre, at det er væsentligt nemmere med vintertjeneste og renholdelse af de områder hvor kummerne står i byernes grønne rum. Derudover vil det tidlige forår være et godt tidspunkt at renovere kummer og plantning. Frostskader: Hvis plantekummerne står ude om vinteren risikerer man frostskader, dette kan til dels undgås ved det rette plantevalg, men især stedsegrønne planter er særligt følsomme over for frost, dette skyldes at en plantekumme ofte vil bundfryse om vinteren, dette kan de fleste planter overleve uden at de skades, men lige netop stedsegrønne planter begynder fotosyntesen tidligt, så det der sker, er at planterne begynder at bede om vand fra roden, og dette er ikke muligt når kummen er frosset, derfor vil planten tage skade og bladene blive svedet af pga. vandmangel/udtørring af bladene Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 8

9 Tørkeskader: hvis planterne på et tidspunkt i vækstsæsonen mangler vand risikerer man at de får tørkeskader, dette problem er et af de største når man arbejder med planter i plantekummer. Denne skade sker fordi planterødderne har begrænset udviklingsmulighed og er afhængige af den vandmængde de bliver tilført, symptomerne ses ofte som mindre eller ikke fuldt udviklede blade. Dette begrænser fotosyntesen og planterne mistrives, derudover kan gødningskoncentrationen i det tilgængelige vand blive for højt så man samtidig svider rødderne. Planterne vil ofte starte løvfaldet tidligere end normalt. Nogle planter vil tage så meget skade at væksten stopper hele vækstsæsonen, eller planterne dør. Overgødskning: Gødningsmangel: Overvanding: Ved tilførsel af for meget gødning vil der ske en udtørring af rødderne, da saltene i gødningen vil trække vandet ud af rødderne og vandtransporten går den forkerte vej Ved gødningsmangel får planterne ikke tilført de nødvendige næringssalte, der er med til celleopbygning og vækst, netop ved planter i plantekummer kan dette være et problem, da rødderne jo er begrænset til et mindre område end hvis de var plantet ud i jorden, derfor kræver det mere opmærksomhed overfor gødningen. Hvis planterne mangler gødningsstoffer vil planterne mistrives og tilvæksten bliver mindre, bladene vil ofte gulfarves og løvfaldet vil starte tidligere end normalt. Ved overvanding forstås at planterne får for meget vand. Når dette sker, er der ikke ilt nok til rådighed til rødderne og når iltoptagelsen i rødderne er for lille, begrænses fotosyntesen og planterne mistrives. De får ikke den ønskede tilvækst, rødderne begynder at rådne og planten kan til sidst dø. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 9

10 Eksempel på Plantevalg: phoenix canariensis Denne kanariske daddel palme stammer oprindeligt fra de kanariske øer. Den danner en tyk stamme og udvikler store dybt grønne blade, som kan blive op til 5 meter lange. Når sommeren nærmer sig, kan den placeres i en solrig del af haven. Den kan godt klare kortvarig frost ned til -8 grader, men skal tages ind inden vinteren sætter ind. Placér den i et lyst rum, allerbedst i et væksthus. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 10

11 trachycarpus fortunei Kaldes også Chusanpalmen fra den østkinesiske ø. Den er meget hårdfør overfor kulde frost og sne. Klarer sig uden nogen særlig pasning. Bliver op til 12 m høj. Stammen er slank med gamle bladfæster som er brune og minder om hør - deraf det danske navn. Man kan tage det behårede af som man gør i nogen lande. Blomsterstand er gule mellem de nederste blade. Foretrækker tung lerjord men bunden skal være drænet. Kraftig blæst river bladene i stykker. Kan heller ikke lide fuld sol, i forbindelse med frost kan det udtørre bladene. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 11

12 cordyline australis Kordyline (Cordyline) er en slægt med ca. 15 arter, som er udbredt i egnene ved det vestlige Stillehav: New Zealand, Australien, Sydøstasien, Polynesien og Hawaii. Det er oprette eller opstigende buske eller små træer. Stænglerne er træagtige med tydelige bladar. Senere skjules arrene af barkedannelse. Bladene sidder endestillet i store kvaste, og de er uden egentlig stilk, selv om bladet smalner ind ved foden og danner en bladskede. Blomsterne er endestillede eller også sidder de i bladhjørnerne. De er regelmæssige og 3-tallige. Frugten er et bær med sorte, blanke frø. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 12

13 Viola Wittrockiana Stedmoderblomster findes i dag i flere hundrede udgaver af sorter og farver. Selv om den nok mest er anvendt til at plante ud i bede og større flader, er den også meget anvendelig og spændende at bruge til havens og terrassens krukker og kurve i forårsmånederne. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 13

14 Canna indica Med sine farvestrålende, store, næsten orkidélignende blomster og store saftige blade sætter Canna indica eller indisk lilje, et eksotisk præg på sine omgivelser. Det være sig i staudebedet mellem storbladede stauder eller i krukker på terrassen, hvor den enten kan stå alene eller flere sammen i en stor krukke med vedbend (Hedera helix) som bunddække. Canna kan stå ude, hvor den skal stå på en varm, solrig plads i læ. Canna tåler ikke frost, derfor må du først plante eller stille den ud i det fri, når faren for frost er ovre. Ude skal den stå på en varm, solrig plads i læ. Indendørs er det vigtigt at beskytte den mod den hedeste sommersol. I vækstsæsonen bør den gødes som en potteplante og holdes jævnt fugtig og aldrig tørre ud. Når en blomst er visnet, bør du forsigtigt klippe den af og undgå at skade de knopper, der sidder på spring lige i nærheden. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg 14