Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Transkript

1 Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011

2 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed Fokus hjemmesygepleje Perspektiv Kvalitet Anvendelse 2

3 Baggrund Økonomiaftale for fastlagte indikatorer DST indgår i arbejdet i 2010 Samarbejde med delt produktionsansvar fælles publicering Følgegruppe SUM, FM, SM, DR, KL,, DST 3

4 Indikatorer på 6 indsatsområder Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning efter udskrivning Hjemmesygepleje Alkoholmisbrug Stofmisbrug Børnesundhed 4

5 Datagrundlag oversigt Kommunernes EOJ-systemer Sundhedsprofildatabasen Børnedatabasen Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Landspatientregisteret (LPR) Det Nationale Diabetesregister (NDR) Register over Genoptræning efter Sundhedsloven (GES) Lægemiddelstatistikregisteret Sygesikringsregister Psykiatriske Centralregister Kommunale Regnskaber Befolkningsstatistikregisteret 5

6 Indikatoroversigt Indsatsområde Indikator Kilde Offentli 6 Tabel 1. Offentliggørelsesplan Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning efter udskrivning 1.1 Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse pr indbyggere 1.2 Hvilke målgrupper har kommunen valgt at indføre konkrete tilbud og aktiviteter for, inden for de forskellige indsatsområder? ggøres Statistikbanken Juni 2010 DST Survey 1.3 Andel af borgere der ryger dagligt Sundhedsprofildatabas 1.4 Andel af borgere der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser 1.5 Andel af den voksne befolkning der angiver, at de er fysisk aktive 1.6 Andel af borgere som spiser 600 gram frugt og grønt om dagen 1.7 Andel af borgere i kommunen der har haft kontakt med sygehusvæsenet på grund af udvalgte kroniske sygdomme 1.8 Antal kronikere i kommunen pr indbyggere en Sundhedsprofildatabas en Sundhedsprofildatabas en Sundhedsprofildatabas en LPR, Diabetesregisteret, lægemiddelregisteret, sygesikringsregisteret LPR, Diabetesregisteret, lægemiddelregisteret, sygesikringsregisteret Juni BMI for børn i alderen 6-16 år Børnebasen Juni Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning pr indbyggere 2.2 Antal genoptræningsplaner pr indbyggere 2.3 Fordeling af genoptræningsplaner i procent (almindelig/specialiseret) 2.4 Antal fysiske kontakter pr indbyggere (vedrørende ambulant genoptræning) 2.5 Antal dages ventetid på at komme i gang med genoptræningsforløb Ansvarli g Statistikbanken Juni 2010 DST LPR Juni 2010 LPR Juni 2010 LPR Juni 2010 LPR Juni 2010

7 Indikatoroversigt (fortsat) Hjemmesygepleje Alkoholmisbrug Stofmisbrug Børnesundhed 3.1 Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr indbyggere 3.2 Antal modtagere af hjemmesygepleje opdelt på aldersgrupper pr indbyggere 3.3 Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager, opdelt på ydelseskatalog 3.4 Andel forebyggelige indlæggelser af borgere som modtager hjemmesygepleje 4.1 Gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. bruger fordelt på alkoholbehandlingstyper 4.2 Antal borgere i behandling for alkoholmisbrug pr indbyggere fordelt på behandlingstyper 4.3 Andel af årsager til afslutning af behandling for alkoholmisbrug 5.1 Gennemsnitlige nettoudgifter pr. bruger fordelt på stofbehandlingstyper 5.2 Antal borgere i behandling for stofmisbrug pr borgere fordelt på behandlingstype 5.3 Andel af årsager til afslutning af behandling for stofmisbrug 6.1 Nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for børn og unge i alderen 0-16 år pr. 0-16årige 6.2 Gennemsnitlige antal kontakter med sundhedstjenesten til børn i alderen 0-1 år. 6.3 Andel af spædbørn der ammes i mere end fire måneder efter fødslen Statistikbanken Juni 2010 DST Kommunale EOJsystemer DST Kommunale EOJsystemer DST LPR, kommunale EOJ-systemer Statistikbanken, NAB Juni 2010 DST NAB Juni 2010 NAB Juni 2010 Statistikbanken, SIB Juni 2010 DST SIB Juni 2010 SIB Juni 2010 Statistikbanken Juni 2010 DST Børnebasen Børnebasen Juni

8 Sundhedsindikatorer i statistikbanken eller 8

9 Fokus - Hjemmesygepleje Tre indikatorer (publ. første gang i sept. 2011) baseret på kommunernes elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) 1. Modtagere af hjemmesygepleje pr. indbygger opdelt på aldersgrupper 2. Besøg af hjemmesygeplejen pr. modt. pr. måned opdelt på ydelseskatalog (14 typer) 3. Forebyggelige indlæggelser af hjemmesygeplejemodt. Endvidere Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr. indbygger 9

10 Hjemmesygepleje Kilder og metode Kilde Kommunernes EOJ-systemer, månedlige indberetninger individdata indtil nu data for cirka 60 kommuner (I store træk svarende til ældredok.) Metode Se Varedeklarationen 10

11 Hjemmesygepleje Eksempler Statistikbanken, tabel SUIK32 Modtagere af hjemmesygepleje (pr indb.) ex år Data for 59 kommuner De fem kommuner med færrest hhv. flest modtagere: Herlev 3 Furesø 5 Greve 24 Mariagerfjord 28 Allerød 29 Fredericia 76 Tønder 76 Bornholm 78 Lemvig 84 Esbjerg 87 11

12 Hjemmesygepleje Eksempler Statistikbanken, tabel SUIK33 Besøg af hjemmesygeplejen Fordeling (pct.) på ydelsestyper København Frederiks berg Ballerup Brøndby Besøg af hjemmesygeplejen pr. modtager pr. måned (antal) ,2 19,6 12,4 24,9 Observation af virkning og evt. bivirkning af given Hud og slimhinder Viden og udvikling behandling 2011 København 17,2 1,1 61,7 Frederiksberg 7,6 4 45,8 Ballerup 24,3 5 53,8 Brøndby 9,3 1,8 67,3 12

13 Personer med kronisk sygdom Eksempel Statistikbanken, tabel SUIK12 Kronikere fordelt efter sygdom og område Kroniske lungesygdomme (antal pr indbyggere) Geografisk fordeling Udarbejdes af Sundhedsstyrelsen Offentliggjort første gang november

14 Kronisk lungesygdom, antal pr indb. 14

15 Perspektiv Bedre datagrundlag og kvalitet over tid Kommunale regnskaber, konteringspraksis Forbehold mod sammenligning på detaljerede konti EOJ-data bedre dækning EOJ-data, harmoniseret ydelseskatalog Øvrige, f.eks. Børnedatabasen, SIB, NAB Publicering primo maj Anvendelse i økonomiforhandlingerne 15

16 Hvis du vil vide mere Næste offentliggørelse: 3. maj 2012 Nyt eller eller Dokumentation i varedeklaration 16

17 Afslutning Spørgsmål eller kommentarer? Kamilla Heurlén Specialkonsulent Befolkning, Sundhed Tlf