DA i offensiven for løndumping

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 12 December 2013 DA i offensiven for løndumping Kalder sociale klausuler og kædeansvar dyrt, dårligt og dumt Af Allan Nielsen n Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilsyneladende gået i panik over det stigende antal kommuner, der vender sig imod social dumping og indfører sociale klausuler i deres kontrakter med entreprenører. Og DA s panik er ikke blevet mindre af, at klausulerne nu også i stor stil følges op med krav om kædeansvar, så hovedentreprenør pålægges ansvaret for, at eventuelle underentreprenører har ordnede løn- og arbejdsforhold. Det fremgår af hele to personlige breve, som DA har sendt til alle landets byrådsmedlemmer, få dage før valget. Varmt tema I DA har vi med stor bekymring set, at der er gået selvsving i debatten om, hvordan medarbejdere fra vores nabolande yder en stadig større indsats i det private erhvervsliv, skriver DA s administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen til politikerne. Han erkender dog, at der ikke skal herske tvivl om, at udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, skal overholde alle love. Det skal danske myndigheder gøre alt for at sikre. De klausuler, som mange kommuner gennemfører i øjeblikket, finder direktøren er i strid med EU-retten og kan ikke lovligt retshåndhæves over for udenlandske virksomheder. Det kan de derimod over for danske virksomheder. Derfor vil klausuler kun svække danske virksomheders konkurrenceposition i forhold til udenlandske. Sund konkurrence Neergaard Larsen har også sendt et indlæg til Berlingske Tidende, hvor han betegner tiltaget med klausuler som dyrt, dårligt og dumt. Samtidig kalder han politikernes debat om emnet for helt fordrejet. Den tjener efter DA s opfattelse kun det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence. Herefter må fagbevægelsen stå for skud for følgende svada: Kravet om arbejdsklausuler er reelt, at fagbevægelsen vil have kommunerne til at presse overenskomster igennem ved at true leverandører med, at de kun kan få ordren, hvis de overholder overenskomsterne, skælder DA-direktøren og fortsætter: Herved begår fagbevægelsen to fejl: Man forbryder sig mod aftalemodellens principper, og man forbryder sig mod EU s principper om fri konkurrence. Ifølge DA-direktøren er konsekvensen af et kædeansvar, at bygherren vil sikre sig mod overraskelser ved at stille krav om sikkerhed for et evt. krav hos en underleverandør. Langt de fleste virksomheder og særligt de mindre vil skulle have en bank til at medvirke til en sådan sikkerhedsstillelse. Det betyder, at den samlede pris for at få udført en opgave stiger og det betyder, at mindre virksomheder stilles ringere i konkurrencen. Direktøren mener, at kædeansvar paradoksalt nok vil stille de relativt store udenlandske virksomheder stærkere over for de danske. Om det er polske virksomheder, DA tænker på, vides ikke, men den polske ambassadør i København udtalte på en konference i LO-Huset i november, at der skam ikke var noget i vejen med timelønninger på 40 kroner! Vejle-nej til kædeansvar Men Vejles borgerlige partier lytter til DA s våbenraslen. Således sagde et VKO-byrådsflertal på nej til kædeansvar i Vejle med argumenter som frihed, arbejdskraftens frie bevægelighed og værdien af partnerskaber. Forslaget var ifølge dknyt.dk stillet af Søren Peschardt (S) og Lone Myrhøj (SF) med henvisning til Aalborg, hvor Venstre godt kunne gå ind for kædeansvar. Fremgang for kommunisterne Stemmer forpligter Valget til kommunalbestyrelserne og hovedstadsrådene gav kommunisterne, liste R, en flot fremgang i både i de 4 kommuner og i de tre regioner vi stillede op i. I Hovedstaden, Midtjysk og Nordjysk region fik Kommunistisk Parti i Danmark mere end stemmer, en fordobling i forhold til sidste valg. I København og Aarhus, hvor partiet stillede op på fælleslisten Kommunisterne sammen med KP, blev stemmetallene godt og vel fordoblet. Demokratikampagnen Til dette valg var der afsat mange skattekroner til kampagner for at få flere til at stemme. Tiden efter valget, med de såkaldte konstitueringsaftaler, har været en uskøn forestilling, der udstiller hulheden i det der kaldes for den højeste form for demokrati. Vælgerne er blevet snydt så det drev, valgløfter omgående svigtet, ja sågar partiskift er foretaget for personlig vindings skyld. Det er ikke alene lovligt, men en grundregel i I Horsens er kædeansvaret ganske enkelt blevet et en del af budgetforliget for I Brøndby har alle partier også Venstre, de konservative og DF taget afstand fra socialdumping. den borgerlige grundlov, der bygger på den enkeltes frihed, også i det parlamentariske såkaldte demokrati. Vi kæmper videre Kommunisterne blev ikke valgt ind, men det betyder ikke at vi dropper vores programmer og valgløfter. Dem fortsætter vi kampen for bare udenfor de bonede gulve. Sådan som vi altid har gjort. Så kom og vær med, for fra fællesskab starter forandringerne. Vi takker de mange for tilliden. Den vil vi leve op til.-bc

2 Side 2 Nr Leder Tam venstrefløj Det har nok gibbet i en og anden enhedslistevælger ved at høre et af partiets folketingsmedlemmer udtale, at Enhedslisten såmænd bare prøver at få socialdemokratisk politik igennem. Ordene faldt i DR2 debatten, mens partiet stadig forhandlede om Finansloven. Sidenhen er det jo gået anderledes, og der kom ingen små bidder gammeldags socialdemokratisk politik igennem, som f.eks. fuldt fradrag for fagforeningskontingent. Det har fået den socialdemokratiske fagbevægelse til at komme med voldsomme udfald mod Enhedslisten. Perspektivløst Når det har gibbet i deres vælgere, er det fordi, det var en håbløs både visions- og perspektivløs udmelding. Det er jo længe siden, at det, som kaldtes socialdemokratisk velfærdspolitik, døde. At Socialdemokraterne sammen med SF ved sidste valg forsøgte at spille på tidligere tiders sociale image og give løfter, har virkeligheden efter valgsejren tydeligt afsløret som bluff. Det nummer kan de ikke optræde med igen. Reformerne Der har i de seneste tyve år været gennemført mange reformer, både af borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer. Befolkningen har for længst lært, at reformer ikke mere betyder fremskridt, men tilbageskridt. Over hele verden, og meget tydeligt i den højt udviklede del af verden, er kapitalismen i gang med at gennemføre neoliberalistiske reformer, hvor samfundets skatteindtægter i stadig større omfang tilfalder erhvervslivet i form af forskelige støtteordninger, redningspakker og hjælp til nye markedsandele, herunder ved krigsindsats. I EU-området er det sat i system med tvangsforordninger, som regeringerne herunder også socialdemokratiske frivilligt har underlagt sig. Mangler mobiliseringen Efter EU s Finanspagt er de økonomiske rammer og retningen lagt fast og skal forud godkendes. I et finanslovsforlig kan man så rykke lidt rundt på posterne. Man kan tage fra de gamle og give til de unge eller omvendt, men de store linjer og perspektivet ligger fast. At tro, at det under disse betingelser er muligt at vende skuden i en mere social retning, er naivt. Der skal helt andre ting til end lukkede parlamentariske forhandlinger. Der skal mobilisering af befolkningen til. Der skal engagerede mennesker med et klart mål til på alle arbejdspladser, i fagforeningerne, blandt arbejdsløse, på uddannelsesinstitutionerne, i bevægelserne, i alle byerne. Det er derfra det skal komme, og det er det, som partiernes medlemmer har til opgave, i stedet for at lammes af at skulle forklare og forsvare deres parlamentarikeres beslutninger. Europa sulter Millioner af europæere er afhængige af Røde Kors-hjælp Af Lilli Rodeck n Efter 2. Verdenskrig havde mange lande i Europa ikke høstet i flere år. Sulten blandt de overlevende var så stor, at Røde Kors måtte uddele fødevarehjælp. Europa kom på fode igen, og i de mange år siden krigen har Røde Kors hovedsageligt støttet afrikanske lande, hvor tørke, krige og fejlslagne høster jævnligt har forårsaget hungersnød og fejlernæring. Billedet vendt Men nu er billedet vendt. Røde Kors yder nu mere fødevarehjælp i Europa end i Afrika. Arbejdsløshed, lave lønninger og stigende udgifter til bolig, energi og mad har ramt Sydeuropa, Storbritannien, Tyskland og Østeuropa. I Spanien alene får 1,2 millioner mennesker mad fra Røde Kors hver dag. Næsten tre fjerdedele af de årige tjener mindre end det beløb, der skal til for at opretholde et liv med bolig og mad. I Storbritannien tjener 27 % af kvinderne og 16 % af mændene under 65 kr. i timen mod de 74 kr., som er nødvendige for at opretholde tilværelsen. Det betyder, at 1,96 millioner børn lever i familier, som kan kaldes Poor Workers og som er afhængige af fødevarehjælp. EUs fattigdomskurs Det er tankevækkende og kalder på handling, at Europa og EU nu har flere mennesker, som hver dag er afhængige af Røde Kors for at holde sulten fra døren. Med lavere lønninger og højere priser, er EU på en katastrofekurs. De mange tiltag, EU og regeringerne gør for at øge konkurrenceevnen i forhold til lande som Indien og Kina, splitter den europæiske befolkning op i en sammensætning, hvor de rigere bliver rigere, mellemlagene bliver færre, og antallet af fattige stiger voldsomt. Det er en farlig udvikling, som giver grobund for radikale højrepopulistiske grupper, som Gyldent Daggry i Grækenland. Fattig arbejdskraftreserve I vores egen andegård ser vi en politik, hvor arbejdsgiverforeninger og politikere i fællesskab opbygger en arbejdskraftreserve, som vil og skal tage arbejde under mindstelønnen. Med ændringerne i kontanthjælpen for de årige, gensidig forsørgerpligt for ugifte som gifte samlevende, den kortere dagpengeperiode og det forlængede optjeningskrav til en generhvervelse af dagpengeretten skabes der øget fattigdom. Det vil igen skabe grundlag for øget kriminalitet, øget tilslutning til højreradikale grupper og øget misbrug. Men man gad nok vide, om EU turde gennemføre deres politik, hvis ikke der var hjælpeorganisationer til at afbøde de værste følger af den økonomiske politik, som EU har pålagt medlemslandene siden Lissabon-traktaten? EU har de seneste år med al ønskelig tydelighed vist, at det er en neofascistisk konstruktion, som har til formål at svække fagforeninger, sikre billig arbejdskraft og maksimalt gode vilkår for erhvervslivet på bekostning af almindelige mennesker. Stil krav Med øget fattigdom og Poor Workers bør næste overenskomstforhandlinger handle om en løn til at leve af. Hele diskussionen om konkurrenceevnen er en pseudodiskussion, da virksomhedsejerne aldrig har haft så store profitter som nu. Så vi bør kræve, at løndumping skal fjernes og kædeansvar skal gælde for alle. Med over , som er faldet ud af dagpengesystemet, bør kravet være, at erhvervsskattelettelserne kun gives, når det udmøntes i job, danske job til danske overenskomster! Vi kan dog glæde os over, at Kommunisterne fik fremgang ved det overståede Regions- og Kommunevalg. Dette skete trods den massive antikommunisme anført af borgerlige partier og medier. Angsten for opslutning til socialismen er så stor, at man kunne høre formanden for De Konservative beskrive retten for ældre til bad 2 gange om ugen som den rene kommunisme. Fagforbundene De sure opstød fra de udpræget socialdemokratisk ledede forbunds side er hovedrystende. Hvis de tror, at medlemsflugten kan stoppes med skattefradrag, har de ikke forstået problemet. De kunne selv have krævet det af deres venner i regeringen, men har ikke fået det igennem. Det er også tvivlsomt, hvor mange tusinde medlemmer der ville have stillet op på Slotspladsen for det krav. Men det kunne kravet om klausuler på danske overenskomster på alt offentligt arbejde nok havde afstedkommet, hvis altså fagbevægelsen havde mobiliseret. Men det vil vennerne i regeringen ikke lovgive om. Så flugten fortsætter. 22. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 20,- kr. Redigering af december-num meret er afsluttet 9. dec. Afleveret til Post Danmark: 11. december. Deadline kommende numre: Januar december Februar januar Kommende numre afleveres til Post Danmark: Januar januar Februar februar Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Snyderi Fokus på småsnydere efter afsløring af storsnydere Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark Politiske snydere Snyd er blevet hverdag i politik. Det var for eksempel snyd at gå til valg på løfter om mere velfærd, og så i stedet fortsætte og forstærke den tidligere regerings asociale politik. Vælgerne blev snydt. De mange efterlønnere og arbejdsløse fagforeningsmedlemmer, der hver dag gik på gaden med kampagnen Skævt, blev snydt. Efter kommunevalget har en række valgte lokalpolitikere snydt deres vælgere ved at skifte parti for personlig vindings skyld, andre har snydt ved at gå ind i valggruppeordninger med et andet politisk grundlag end det, de gik til valg på. For eksempel ønskede folketingspolitikeren Sophie Hæstorp Andersen at blive formand for Region Hovedstaden. Under parolen Mod og Menneske førte hun en offensiv valgkamp for klausuler mod løndumping og kædeansvar, og gik endda offentligt imod partifællen, finansminister Bjarne Corydon, da han trak i land på spørgsmålet. På valgaftenen stod det klart, at der var et massivt flertal for regeringspartierne sammen med Enhedslisten. Hun var således sikker på at blive formand for regionsrådet på et valggrundlag, der indeholdt klausuler og kædeansvar, men i stedet valgte hun politisk at udelukke Enhedslisten og indgå i valggruppe med borgerlige partier. Strøget var løftet om klausuler i gruppens politiske grundlag, og i stedet kom en aftale om mere privatisering. Hendes personlige vælgere blev snydt, så det drev. Skattesnydere DR har gennem en udsendelsesrække afsløret skattesnyd i mange-milliard-klassen. En stab af Skatterådgivningsvirksomheder lever fedt af at hjælpe rige samfundssnyltere med at snyde det samfund, der har givet dem mulighederne for at tjene de mange penge. Sågar banker, som har nydt godt af skatteborgernes socialhjælp, til dem da de havde spillet pengene op på grund af fejlslagne spekulationer, er internationalt aktive med at hjælpe til skattesnyd. Det på trods af at de vel satser på, at skatteborgerne atter vil komme dem til hjælp næste gang, de taber i spil. Hjælp til snyderne Omfanget af skattesnyderiet har vakt berettiget ophidselse hos den store gennemkontrollerede skattebetalende del af befolkningen. Ikke mindst hos den del, der har måttet bære de mange økonomiske forringelser af deres liv på grund af spekulationskapitalens kollaps. Til gengæld er de sædvanlige politikere larmende tavse over for krav om stramninger. Regeringens reaktion har været massefyringer i skattevæsenet. Dette på trods af advarsler fra de ansatte, der arbejder med sagerne i virkelighedens verden. Igen må vi notere os, at oppositionen er tavs. Sammen med nedlæggelsen af afdelingen for økonomisk kriminalitet virker fyringerne som en venlig håndsrækning til de rige skattebedragere. Men selvfølgelig, skat er jo et fyord i EU, så den offentlige sektor skal moderniseres og slankes. De moderniserede må så overgå til en kortvarig og nedskåret arbejdsløshedsunderstøttelse, i stedet for at inddrive indtægter til samfundet. Kontrollerede fyrede På arbejdsløshedsunderstøttelse vil de fyrede til gengæld blive gennemkontrollerede i begge ender, og skal redegøre for al deres færden. En række automatiske økonomiske straffe falder prompte, hvis der sker smuttere i forhold til at tilbyde sig til det arbejdsmarked, der har smidt dem ud. Og efter en kort periode kan de få lov til at arbejde gratis for den lave understøttelse de får i maksimum to år for deres dertil indbetalte a-kasseforsikringskroner, som de selvfølgelig også betaler skat af. Mere kontrol Til gengæld er de sædvanlige stemmer om mere kontrol vågnet op igen. Det forlyder, at nogen formastelige arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere sniger sig til at tage af sted på en uges billig afbudsferie for at holde lidt sammen på livet og familien. Hele 37 blev snuppet. Men der snuppes alt for få af disse snydere i lufthavnene, mener de sædvanlige. De skulle jo sidde derhjemme og skrive meningsløse jobansøgninger, så nu må der mere kontrol til i lufthavnene, mener de. Det er nok de samme, som har hvisket DR i øret, at se rien om de helt store skattesnyderier hurtigt skal efterfølges af (endnu) en serie om socialt snyderi

4 Side 4 Nr Dong-direktør fik renoveret hus af underbetalte polakker n Finansdirektør Marianne Wiinholt sidder på en nøglepost i Dong Energy. Her styrer hun det statsejede energiselskabs finanser og er den tredje i rækken efter bestyrelsesformand Fritz Schur og administrerende direktør Henrik Poulsen, når der skal træffes afgørende beslutninger. Marianne Wiinholt købte sammen med sin mand deres nye hjem i Klampenborg i juni sidste år for 11,2 millioner kroner. Derefter indgik de en aftale med Nicolai Gohs Miehe-Renards selskab Entreprenøren A/S om en omfattende renovering med nyt tag, nye gulve og trapper, isolering, opsætning af gipsplader og omfattende malerarbejde. Finansdirektøren har fået sin villa renoveret af polske håndværkere, der fik 50 kroner i timen. De underbetalte polske byggefolk har udpeget Dong-direktørens millionvilla som en af deres mange arbejdspladser i sommeren Det fremgår af en kendelse fra en faglig Finansdirektør Marianne Wiinholt, Dong Energy. voldgiftsret. 16. september fastslår kendelsen, at KH Construction skal efterbetale de polske bygningsarbejdere tre millioner kroner i løn, feriepenge og pension. Polakkerne vidnede i sagen, som i kendelsen fastslog, at der var tale om bevidst, grov og systematisk undergravning af løn- og arbejds vilkår i forhold til overenskomsten. Ingen mistanke Finansdirektøren har ikke undret sig over, at der arbejdede polske byggefolk i hendes hus med meget lange arbejdsdage, som normalt forbindes med social dumping. Jeg har ingen viden eller mistanke om, at der kunne være tale om social dumping på vores renoveringsprojekt, der sluttede for et år siden. Jeg ville aldrig bruge en entreprenør, som bruger social dumping, fastslår DONG s finansdirektør Marianne Wiinholt, der ikke ønsker at tale med Fagbladet 3F direkte. I stedet sender hun sine svar via det statsejede energiselskabs kommunikationschef Karsten Anker Petersen. Hun oplyser, at hun betalte en timepris på mellem kroner plus moms afhængig af de konkrete opgaver. Jeg havde ingen grund til at undre mig over, at nogle af håndværkerne var fra Polen. Jeg synes, det er helt naturligt at arbejdskraft, ligesom varer og serviceydelser, bevæger sig over landegrænserne, siger Marianne Wiiholt via kommunikationschefen. Undrer sig For faglig sekretær Silas Grage fra BJMF, der har kortlagt det omfattende lønfusk, lyder den forklaring som argumenter hentet fra den berømte kø ved håndvasken. Social dumping har stået højt på dagsordenen i samfundsdebatten i flere år. De polske byggefolk har arbejdet mindst ti timer på hverdage og seks timer om lørdagen, så hun kan dårligt undgå at se Ny formand for Byggefagene n Byggefagenes Samvirke i København har på et ekstraordinært årsmøde valgt ny formand, Per Olsen, formand for elektrikerne i København. Den hidtidige formand gennem 18 år, Anders Olesen, valgte at trække sig som formand, da han skal tiltræde en stilling i Enhedslisten. Byggefagenes Samvirke har gennem årene været drivkraft i mange aktiviteter for at sikre arbejdsmiljøet på byens byggepladser, kampen for at få sat arbejdspladser i gang med byfornyelse og dermed skabelse af arbejdspladser. Og sidst men ikke faresignalerne ved de lange arbejdsdage og social dumping. Jeg undrer mig over, at hun ikke undrer sig, fastslår Silas Grage. Kilde: 3F-nyt Den nye formand for Byggefagenes Samvirke (øverst) og den afgående Anders Olesen. mindst har man været meget aktive i kampen mod social dumping. nyt FRA arbejdsmarkedet Gøgeungeeffekt Andelen af social- og sundhedsassistenter på landets hospitaler er stærkt faldende. En ny rapport fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) viser, at der de seneste år har været en kraftig gøgeungeeffekt på hospitalerne. Fra 2008 og til 2012 er andelen af sygeplejersker steget fra 71 procent til 78 procent af de plejeansatte på landets hospitaler. Samtidig er andelen af social- og sundhedsassistenter faldet fra 29 til 22 procent. Rapporten giver et godt billede af situationen. Vi får at vide, at de sygeplejefaglige opgaver i dag er blevet mere komplicerede, og derfor er det nødvendigt at erstatte SO- SU erne med sygeplejersker. Nogle steder er det rigtigt. Men andre steder er det helt i skoven, når man fjerner alle SOSU er fra bestemte afdelinger. Det er renlivet fagpolitik, og det fortæller meget, når rapporten konkluderer, at afdelinger, der gør brug af SOSU ernes særlige kompetencer, har det bedste arbejdsmiljø, og det er også til gavn for patienterne, siger sektorformand i FOA, Karen Stæhr. Strømmer til a-kasser Polakker, estere og andre østeuropæere melder sig i stor stil ind i danske a-kasser. Antallet af østeuropæiske medlemmer er mere end fordoblet på få år. Fagbevægelse, arbejdsgivere og eksperter vurderer, at tilstrømningen først og fremmest er et vidnesbyrd om, at østeuropæerne er ved at slå rod på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen vurderer, at når østeuropæerne er medlemmer af en a-kasse, så bliver det nemmere at få dem meldt ind i en fagforening. Det er positivt, for det betyder, at de bliver omfattet af danske overenskomster. Corydon mod kædeansvar Fire københavnske byggefagforeninger sender åbent brev til finansminister Bjarne Corydon, der har meddelt, at han ikke kan støtte en lov om kædeansvar. De fire københavnske fagforeninger, 3F Bygge- Jord og Miljø, 3F Hovedstadsregionen, Rør og Blik samt Elektrikerne, indleder deres åbne brev med: Kæden hopper af, Corydon. For nylig mødtes et halvt hundrede bygningsarbejdere fra begge sider af Øresund; tillidsfolk, bestyrelsesmedlemmer, faglige sekretærer. På dagsordenen var spørgsmålet om bekæmpelse af social dumping. Man påpegede, at København pålægger firmaerne kædeansvar for offentlige opgaver. I Gentofte har viceborgmester Søren Helsel, fået flertal for et lignende forslag. I andre kommuner, for eksempel i Aarhus, arbejder man på at få tilsvarende modeller indført, så offentlige midler ikke bruges til at understøtte asociale firmaer, som undergraver velfærden. Risikerer fyreseddel Bestyrelsesmedlemmer og andre, der repræsenterer Københavns Kommune i blandt andet Metroselskabet, risikerer en fyreseddel, hvis de ikke kæmper for blandt andet danske lønninger. Vores bestyrelsesmedlemmer skal arbejde hårdt for, at der er ordnede forhold i de selskaber, som København er medejer af. Når vi for eksempel bygger for skatteborgernes penge, så skal arbejdet selvfølgelig laves til overenskomstmæssig løn, og der skal være ansat lærlinge, siger overborgmester Frank Jensen (S). Københavns Kommune er repræsenteret i over 400 bestyrelser i forskellige virksomheder. Blandt de større kan nævnes: Udviklingsselskabet By & Havn, Movia, Arena CPHX, Lynettefællesskabet, Metroselskabet, CTR, Amager Ressourcecenter, Vestforbrændingen og HOFOR. Alene disse ni selskaber havde i 2012 en samlet omsætning på over 13,5 milliarder kroner. Praktiksvindel Theis Hasselby Nielsen fik

5 Nr Side 5 De unge kræver praktikpladser Over unge mangler i dag en praktik- eller læreplads. Og de nyeste tal viser, at antallet af nye uddannelsesaftaler fortsat er dalende. Af Martin Jensen n Mange kommuner har allerede indført uddannelsesklausuler med krav om et bestemt antal lærlinge og elever ved store udbud. Et godt redskab for kommunerne Uddannelsesklausuler er et godt redskab for kommunerne til at sørge for flere praktik- og lærepladser. Ved uddannelsesklausuler stilles håndfaste krav til leverandører og entreprenører ved kommunale udbud. Men kommunerne må se at komme ud af elfenbenstårnet. De kan gøre det meget bedre, siger Kasper Sand Kjær, ungdomskonsulent i LO. 3 ud af 4 unge mener, at kommunerne har et særligt ansvar for at skaffe flere læreog praktikpladser. Det viser tilbudt job som murer, mod at han tog tre ugers prøvetid på dagpenge. Fagbevægelsen råber vagt i gevær. De oplever, at jobcentre agerer gummistempel for kreative firmaer, der jagter gratis arbejdskraft. Efter mindre end en uge som arbejdsløs murersvend fik Theis tilbud om arbejde i murerfirmaet. Da jeg spurgte murermesteren, hvorfor jeg ikke bare kunne få en almindelig ansættelse med det samme, lød svaret, at det ikke ville være fair over for de andre i firmaet, der også har været tre uger i virksomhedspraktik, før de begyndte at få løn, fortæller Theis. I LO understreger man, at det aldrig har været hensigten, at virksomhedspraktik skulle bruges som en slags gratis prøvetid for nyansatte. LO og flere medlemsforbund en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO. har oplevelsen af, at der foregår et stigende misbrug af ordningen. Derfor slår man alarm over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Det er simpelthen forargeligt, at nogle virksomheder bruger beskæftigelsessystemet til at indføre prøvetid og lader staten og skatteyderne betale for det. Thomas Bentsen, næstformand i Murernes Brancheforening, mener, at jobcentrene agerer gummistempel i sager om virksomhedspraktik. Mit indtryk er, at den blanket, der skal udfyldes af den ledige og arbejdsgiveren, bliver godkendt i jobcentret hver gang. Der bliver ikke ført kontrol med det her, og jeg har aldrig hørt om en arbejdsløs, der prøvede at komme i virksomhedspraktik, men fik nej nede på jobcentret, siger Thomas Bentsen. Andre boller på suppen Tage flere redskaber i brug Kommunerne må tage flere redskaber i brug, siger LO s ungdomskonsulent, Kasper Sand Kjær. Og han fortsætter: Den store mangel på prak - tik- og lærepladser er en katastrofe for vores unge på erhvervsskolerne, som ikke får muligheden for at gennemføre den uddannelse, de drømmer om. Og en katestrofe for samfundet, fordi vi ikke får uddannet den fremtidige faglærte arbejdskraft, som vi har brug for. Kommunerne har selv et ansvar for som en stor arbejdsgiver til at tage flere elever og lærlinge ind. Og så kan kommunerne også gøre langt mere for at gå i dialog med de lokale virksomheder om deres ansvar og rolle, siger Kasper Sand Kjær. Mange løfter Under den nys overståede kommunale valgkamp var der ikke mangel på løfter fra de kommende lokalpolitikere, at nu skal der andre boller på suppen. Nogle kommuner har taget det op, men andre har som sædvanligt syltet spørgsmålet. Det burde være et lovkrav, at alle offentlige myndigheder har et medansvar for at uddanne vores unge. Redigeret af Martin Jensen Forældrearbejde Et stramt budget får institutionerne til at bede forældrene om hjælp til vedligeholdelsen. Forældrenes Landsforening (FOLA) har lavet en undersøgelse i samarbejde med forbundet FOA. Den viser klart, at forældrene bidrager til både den udvendige og den indvendige vedligeholdelse. Det hjælper på institutionernes budgetter. Men hjælpen er gået for vidt, mener Dorthe Boe Danbjørg, næstformand for FOLA. Formanden for KL s Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl, vil tage forældrenes omfattende frivillige arbejde op med borgmestre og politikere. Forældre må under ingen omstændigheder føle sig presset til at deltage i driftsopgaver, og det må aldrig blive sådan, at driften af en institution afhænger af forældrenes bidrag eller arbejdsindsats. ØKONOMI Økonomiske modeller Af Bo Møller Det bedste legetøj for regnedrengene i Finansministeriet er de økonomiske modeller. Også mange meningsdannere er glade for økonomiske modeller. Modeller er der flere af med mere eller mindre eksotiske navne. ADAM og DREAM er de mest kendte. Men hvad er en økonomisk model for noget? Det er ikke en håndfast ting. I stedet er det en række regneregler og en bunke økonomiske data, som man så kan køre igennem den store regnemaskine og nå frem til mere eller mindre forbløffende resultater. En meget simpel model kunne være en model over, hvor stor den danske befolkning vil være om et givet antal år. Indlægger man i modellen størrelsen af den danske befolkning i dag fordelt på alder og køn, og indlægger man samtidig nogle regneregler om, hvorledes befolkningsstørrelsen vil ændre sig fra år til år, altså om, hvor mange der bliver født, hvor mange der dør og om ind- og udvandring, så kan man regne ud, hvor stor befolkningen bliver næste år, om 10 år eller om 100 år. F.eks. kan man ud fra tidligere års erfaringer skønne, at en kvinde i gennemsnit vil nå at føde 1,9 børn og blive 81,9 år gammel. Men ændrer forudsætningerne sig, f.eks. ved at kvinderne føder flere børn, så rammer modellen skævt. Man kan lave meget mere indviklede modeller, der kan forudsige fremtidens økonomiske situation, hvis modellerne virker. Og det gør de bestemt ikke altid, fordi de indlagte regneregler er upræcise eller direkte forkerte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop udgivet en rapport om modellerne og deres begrænsninger. Hovedpointen er, at der i modellerne altid tages højde for, hvorledes skattesystemet virker. Modellerne er derfor på forhånd fodret med regneregler for, hvorledes bl.a. en skattesænkning vil påvirke udbuddet af arbejdskraft og produktionen. Skatteministeriet har med sin model beregnet, at de lavere øl- og sodavandsafgifter øger beskæftigelsen med 150 personer, og finansministeriet har regnet sig frem til, at sætter man selskabsskatten ned med 1 milliard kr., så kommer der 50 flere i arbejde. De 50 flere, som modellen kom frem til, var dog ikke nok for finansministeriet, så de pudsede lidt på modellen og kom så frem til, at det måske er 600 flere, der kommer i arbejde. Men de økonomiske modeller tager normalt kun højde for, at sættes skatten ned, så vil det måske i første omgang kunne give lidt flere i arbejde. Modellerne tager langt fra altid højde for, at skatterne faktisk går til noget godt, der kan skabe meget beskæftigelse og i øvrigt være til gavn for befolkningen. Det er klart, at hvis staten foretager investeringer for 1 milliard kr., så er det med i modellernes beregninger. 1 milliard mere i investeringer vil give 700 flere jobs, siger finansministeriets model. Men bruges skatten til at højne servicen, så er det desværre ikke noget, som modellerne kan regne på, for de nødvendige regneregler er ikke lagt ind i modellen. Mere personale i daginstitutioner og flere lærere på skolerne er jo ikke bare en ekstra udgift. Tværtimod må det antages, at det giver en bedre og mere produktiv arbejdskraft. Et bedre sundhedsvæsen vil betyde, at de syge hurtigere bliver raske, og igen betyder det en mere produktiv befolkning. Offentlig forskning er ikke bare en udgift. Forskningens resultater vil på et tidspunkt omsættes til øget produktion og beskæftigelse. Sådan kan man blive ved: Har modelbyggerne ikke opsat regneregler for betydningen af offentlige udgifter, så regner modellerne med garanti galt, og jo flere år frem i tiden, man lader sin model køre og regne, jo mere galt går det. Vi skal som kommunister og marxister naturligvis ikke bare afskrive alle økonomiske modeller. Faktisk opstillede Karl Marx i Kapitalen en økonomisk model, der viste, hvordan økonomien hang sammen. Og faktisk er et afgørende træk ved opbygningen af socialismen, at den økonomiske udvikling sker efter en plan, som kræver en model for at kunne virke. Men vi skal ikke bare tro på de beregninger, der kommer ud af de økonomiske modeller, som stort set altid er opbygget ud fra en borgerlig økonomisk teori.

6 Side 6 Nr Udenlandsk arbejdskraft skal hurtigere ind i Danmark Kommunerne opfordres til at afgive kompetence til udstedelse af cpr.-numre n Kommunernes Landsforening (KL) har opfordret alle kommuner til at indgå sam arbejde med International Citizen Service (ICS) for at give virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. ICS betegnes som et internationalt borgerservicecenter, hvor flere myndigheder er samlet under ét tag for at sikre en smidig og effektiv ankomst til det danske samfund, og der er oprettet fire centre beliggende i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Giver grå hår Set i relation til det voksende antal udenlandske arbejdere og de mange sager med social løndumping der også kan relateres til misbrugslignende udnyttelse af det danske velfærdssystems sociale ydelser har det givet grå hår i nogle socialforvaltninger. I Brøndby Kommune har forvaltningen advaret imod at afgive kompetence til ICS. En enig kommunalbestyrelse besluttede herefter i november at bevare sagsbehandlingen af tilflyttere til kommunen. Forudsætningen for, at ICS kan udføre den fulde sagsbehandling på vegne af en tilflytterkommune, er, at kommunen delegerer kompetence til ICS, som så kan udstede cpr.- nummer og sundhedskort. Samarbejdet kan baseres på en delegering af opgaven til ICS, hvor kommunen enten betaler 117 kr. pr. ekspedition eller stiller med en medarbejder i ICS-kontorets åbningstid. I Brøndby Kommune har forvaltningen vurderet, at en kompetenceoverdragelse til ICS vil medføre et tab af kontrolmuligheder for kommunen, som muligvis kan medføre unødvendige udgifter. Det begrundes med, at udstedelse af cpr.-numre også giver visse rettigheder og er meget svært at få annulleret efterfølgende. Det skal her bemærkes, at hovedparten af udenlandske tilflyttere til Brøndby er familier, som i betydelig grad forsørges af det offentlige. -alni Enhedslisten tog over Liste Å i Brøndby måtte nøjes med plan B n Den socialistiske lokalpolitiske liste Å i Brøndby mistede sit mandat i kommunalbestyrelsen ved valget. Hovedårsagen var Enhedslistens landspolitiske fremgang, da partiet i årenes løb stort set kun har givet sig til kende i det lokale politiske liv ganske få gange. Valget betød dermed også et farvel til en rød veteran, da liste Å var repræsenteret ved Allan Nielsen, der blev valgt ind første gang i 1974 og samlet set har siddet i byrådet i 36 år. De første mange år som DKP er og den sidste lille snes år for liste Å der bejlede til hele venstrefløjen. Enhedslisten For Demokratiske Socialister var første prioritet naturligvis, at vi kunne holde vores mandat. Men da vi vidste, at SF stod til afklapsning fordi mange hoppede over til A og Enhedslisten selv ville stille op for første gang, var vi klar over, at mandatet kunne ryge. Derfor foreslog vi Ø, at vi fik pladser på deres liste, som de havde haft på vores liste ved valgene i 2005 og 2009, men dette samarbejde havde de åbenbart glemt alt om. De afviste i hvert fald en fælles opstilling, hvor de denne gang skulle lægge navn til, siger Allan Nielsen. Fælles valgforbund Derfor måtte vi have en plan B og den gik ud på at bremse den store fremgang, som Venstre og Dansk Folkeparti blev spået i medierne. Så vi satsede også på at sikre et samlet valgforbund for hele rød stue, der også inddrog Socialdemokratiet, selv om SF af taktiske grunde og de radikale af politiske grunde ikke var vilde med at være sammen med A. Men vores plan B holdt, mens blå stues aggressive kritik af udviklingen Brøndby der til tider mindede om redepisseri kun flyttede et par procent af vælgerne. Da resultatet forelå, måtte blå stue se i øjnene, at deres ønske om systemskifte i Brøndby godt nok var gået i Allan Nielsen opfyldelse, men at det betød, at der atter var et rent Socialdemokratisk flertal. Nu satser vi på, at Socialdemokratiet har lært af de seneste fire år, så de ikke forfalder til den gamle vi alene vide -politik, hvor de tromlede alt og alle ned. Derudover håber vi naturligvis, at Enhedslisten, ud fra et socialistisk livssyn vil overtage Demokratiske Socialisters rolle som forsvarer af den enkelte borgers ret til et godt og meningsfuldt liv i det lokale fællesskab, siger Allan Nielsen. Færre har lyst til digital selvbetjening n Kun et år før alle borgere skal have en digital postkasse til modtagelse af post fra det offentlige, viser en rundspørge, at begejstringen for digital kommunikation nu kan ligge på et mindre sted. Helt kontant er der i år kun 48 procent, der mener, at det er acceptabelt, at de er henvist til digital kommunikation, når de skal i kontakt med det offentlige. I 2012 var tallet hele 59 procent. Det er Rambøll, der har fortaget undersøgelsen på bestilling af interesseorganisationen Dansk IT. Rundspørgen omfatter danskere. Utryghed Det er især selvbetjeningsdelen, der har tabt terræn. Kun 28 procent foretrækker i år at betjene sig selv, mens det i 2012 var 35 procent. Den store udfordring for digitaliseringen af den offentlige sektor er ikke, at løsningerne ikke fungerer. For det gør de i store træk. Udfordringen er at få flere borgere til at prøve de digitale kanaler. De borgere, der prøver digital selvbetjening, oplever typisk, at det er nemmere og mere effektivt at anvende de digitale kanaler frem for de analoge, siger Carsten Nør gaard, formand i Dansk IT ifølge dknyt.dk. Borgernes forhold til digitalisering er for manges vedkommende præget af utryghed og usikkerhed. Det dokumenteres også af den kendsgerning, at hele 22 pct. af danskerne ikke kan finde de digitale selvbetjeningsløsninger. Behov for at lære IT Der er således stadig et enormt behov for at uddanne og inspirere borgerne til at kunne få glæde af digitaliseringen. Her er det ikke nok med frivillig hattedame-virksomhed. Det offentlige må satse mere på øget professionel bistand i borgerservicecentrene, biblioteker og kulturhuse og i sociale bofælles-

7 Nr Side 7 Folkebevægelsen forberedt til valg Ny EU-traktat med bankunion, den sociale dumping, velfærdsturisme, handelsunion mellem EU og USA og den forsatte økonomiske krise. UD AF EU Ved EU-udvalget Af Kim Holm n På Folkebevægelsen mod EU s landsmøde blev udviklingen diskuteret, men det blev også et landsmøde, der i høj grad kom til at omhandle det kommende parlamentsvalg. Siden Danmarks medlemskab i 1973 har vi oplevet en stærkere og stærkere udvikling mod skabelsen af Europas forende stater. Den ene traktat efter den anden har vist, at den Europæiske Union er en moderne udgave af det fjerde skaber og via hjemmehjælp til syge og svage. Ellers vil endnu flere blive isoleret med risiko for negative sociale og psykiske følger. Fordomsfyldt Meget handler formodentlig også om fordomme, der skal overvindes. Hele 84 procent af dem, der vælger digital selvbetjening, oplever nemlig, at de får løst opgaven. Det gælder imidlertid kun for 65 pct. af dem, der benytter telefonen og for 67 pct. af dem, der poster et brev. Det er især digital bestilling af sundhedskort, meddelelse om flytning, opskrivning til dagpasning og skole samt dele af SKAT, der ifølge Rambøll-undersøgelsen er blevet godt modtaget af borgerne. I december startede en ny bølge af opgaver, som borgerne selv skal løse digitalt. Det gælder blandt andet valg af læge, vielser og ansøgning om hjælpemidler. alni Folkebevægelsens spidskandidat til EU-parlamentsvalget i maj 2014, Rina Ronja Kari riges Europa. Det er ikke et fællesskab mellem befolkningerne, men en kapitalistisk udvikling for skabelse af maksimal profit. Befolkning mod regeringer En række parlamentsvalg i medlemslandene har ført til forsat EU-begejstrede regeringer, der åbenlyst vil en udvikling, der fører til en statsdannelse. Samtidig kan det konstateres, at politikerne i de store etablerede partier ikke er i overensstemmelse med befolkningerne i de enkelte lande. I alle lande, uden undtagelse, lyder der EU-kritiske holdninger. Det har aldrig været befolkningernes opfattelse. at EU skal udvikle sig til et superstat, mange troede på at det alene skulle være et tværnationalt samarbejde. Tysk fattigdom Efter det tyske valg må den tyske kansler Merkel forhandle med det tyske socialdemokrati for at kunne danne en ny regering. Socialdemokratiets hovedkrav til disse forhandlinger er indførelse af mindsteløn i den tyske lovgivning. Det er blevet nødvendigt efter den tidligere socialdemokratiske regering satte koncern chefen for VW til at reformere det tyske arbejdsmarked. Harztreformerne er blevet til det begreb, der kaldes Working Poor eller fattig trods arbejde. Indførelse af minijobs har medført, at 2 jobs er nødvendige, uden at det betyder at lønnen kan dække de basale behov. Samtidig fjernes de arbejdsgiver-indbetalte sociale forsikringer. De sociale hjælpeorganisationer stortrives i Tyskland, hvor stadig flere borgere tvinges til at tigge en skål suppe for at kunne overleve. EU mindsteløn Med indførelse af lovbestemt mindsteløn i Tyskland kan det forudsiges, at det vil udvikle sig til at skulle indføres i hele EU, af hensyn til konkurrenceevnen. Mindstelønnen i Tyskland vil blive omkring 8,50 euro eller kroner. Så kan det godt være, at der indføres sociale klausuler og kædeansvar i de offentlige udbud i Danmark, men det må forudses, at EU-domstolen har større magt end ILOs 94. I denne forbindelse har det faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU startet et netværk af faglige EU-kritiske kræfter i Danmark, der vil bekæmpe EU s forsatte indblanding i arbejdsmarkedsforhold. Liste N kandidater På landsmødet blev det slået fast at Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk organisation. Folkebevægelsen mod EU s kandidatliste til EU-parlamentet 25. maj 2014 viser bredden. Det er kandidater fra Kommunisterne til de konservative. Folkebevægelsen mod EU s spidskandidat blev Rina Ronja Kari. Det skal fremhæves at de 3 kandidater, som det faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU havde opstillet, alle blev valgt blandt de første 8 kandidater: Brian Olsen, Christian Juhl og Ole Nors. ØMU ens sociale dimension Der skal indføres en såkaldt resultattavle for sociale indikatorer som f.eks. arbejdsløshed og ulighed. Resultattavlen skal bruges til EU-kommissionens eftersyn af medlemslandenes finanslovforslag med efterfølgende råd og vejledning. En større forståelse af sociale ubalancer og uretfærdigheder. Den europæiske faglige organisation EFS frygter, at det ikke skal være meningen, at der skal være en social dimension, der skaber tryghed for befolkningerne i EU s medlemslande, men at der findes den lavest mulige fællesnævner. EU-kommissionen har ikke tænkt sig at ændre den økonomiske politik og med forslag om at lette byrderne fra virksomhederne og fjerne administrative byrder fra erhvervslivets skuldre i deres plan om vækst i EU, må det forudsiges, at resultattavlen vil føre til et yderligt skridt til f.eks. en deregulering af EU s arbejdsmarkedsmiljødirektiver. Det bliver en økonomisk bulldozer, der tromler hen over faglige og sociale rettigheder. Fælles aktion I Grækenland er det lykkedes at samle alle de faglige organisationer til fælles aktion. Med opdeling i forskellige politiske faglige organisationer har det været vanskeligt at opnå en fælles aktionsenhed. Det er nu lykkedes i Grækenland, efter at de socialdemokratiske faglige organisationer har måttet erkende, at EU-trojkaens krav til den græske økonomi er en ren nedskæringspolitik, der fjerner faglige vundne rettigheder og dikterer direkte nedskæringer i lønningerne. Der har været gennemført en 24 timers generalstrejke mod regeringens forsøg på at fjerne kollektive overenskomster til fordel for individuelle aftaler. Der forlanges også arbejdsløshedsunderstøttelse til alle, samtidig protester man mod en pensionsreform, der er på vej gennem det græske parlament. Daglejere har ringe vilkår Løsarbejdere og kontraktansættelse er ikke vejen til fastansættelse i virksomhederne. Samtidig behandles de hårdere og har ringere vilkår end de fastansatte. Lønnen er lavere og lokale fordele opnås ikke. Af frygt for at miste sit arbejde møder man syg op på jobbet. Der arbejdes over efter virksomhedernes behov uden mulighed for afspadsering. Løsarbejderne har samtidig problemer med banklån, og det er vanskeligt at kunne leje en lejlighed. I lande med lange opsigelsesperioder omgås disse regler med ansættelse af løsarbejdere og kontraktansatte. I Frankrig har Renault lukket en fabrik med over 2000 ansatte. Af disse var under 200 fastansatte. Resten var løsarbejdere og kontaktansatte, der kunne smides på gaden med det samme uden nogen form for opsigelse. Mindsteløn! EU-kommissionen har i sine seneste anbefalinger til Slovenien nævnt, at den slovenske mindsteløn er et problem for konkurrenceevnen, da den er reguleret efter prisudviklingen. Mindstelønnen skal fastfryses eller det skal accepteres, at den gøres fri, så den fastsættes efter forhandling på den enkelte virksomhed. Den slovenske mindsteløn er under 30 kr. i timen og samtidig under det niveau, som EU har sat som minimum for at blive defineret som fattig i EU. Det har nok været en fejlagtig opfattelse, at den lovbestemte mindsteløn på 63 kr. i timen, der forhandles i Tyskland, bliver gældende for hele EU. Den er alt for stor! Sidebemærkning! EU-kommissionen har truet Catalonien og Skotland med at de vil blive smidt ud af EU, hvis de bliver uafhængige stater. Derfor: Jylland ud af Danmark!

8 Side 8 Nr Internationalt møde 2013 Krisen og Kommunisternes opga for arbejdernes og folkenes rettig Der var meget at analysere og diskutere på den årlige konference i den internationale kommunistiske bevægelse, som blev afholdt i Lissabon med deltagelse af kommunistiske partier fra alle kontinenter. n Partierne noterede sig, at den krise, som brød ud med Lehman Brothers-koncernens konkurs i 2008, er blevet endnu dybere, og dens konsekvenser dementerer al den herskende klasses tale om en påstået bedring. Krisen er langtfra overstået, men bekræfter til gengæld de analyser, som beviser at krisen skyldes overproduktion og overakkumulation af kapital. Klassisk modsætning Til analysen af denne udvikling, sagde formanden for Kommunistisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson i partiets indlæg bl.a., at storkapitalen og arbejdsgiverne i krisens navn udnytter situationen til at skærpe klassekampen med stadig nye krav til arbejderne om løntilbagegang, længere arbejdstid og større produktivitet. Finanskrisen som sådan er overstået. Aktiekurserne og profitterne stiger, og nye spekulationsbobler vokser frem. 87 % af verdens ophobede kapital er spekulationskapital, og deltager ikke i værdiskabelse. Den førte økonomiske politik går ud på at opbygge midler til at kunne redde finanskapitalen ved næste kollaps. Også dette betales af arbejderklassen og mellemlagene. I Europa er statsmonopolkapitalismen med EU udbygget til overstatslig monopolkapitalisme, som uhæmmet udplyndrer arbejderklassen. Kapitalismens største politiskøkonomiske problem er som nævnt klassisk, det manglende forbrug. Det er i første omgang gået ud over mellemlagene, de mindre virksomheder og små forretninger. I næste omgang vil det gå ud over de større kæder, og det danske konglomerat Mærsk, som har en økonomisk politik med rettidig omhu, har allerede taget højde for det, og forbereder at sælge discountkæden Netto med supermarkeder over hele verden. Overnational samordning Mødet fordømte det mål, storkapitalen, de store imperialistiske nationer og deres internationale og overnationale imperialistiske samordningsstrukturer, f.eks. Den Europæiske Union, har sat sig: At påtvinge arbejderne og folkene en social tilbagegang af civilisationsmæssige dimensioner ved at angribe deres økonomiske, faglige og sociale rettigheder, hvor de har indledt en voldsom offensiv mod arbejdernes- og folkenes levevilkår og erklæret krig mod staters selvbestemmelsesret og uafhængighed. Om dette henviste Kommunistisk Parti i Danmark til danske erfaringer hvor regeringen i en situation med lønstagnation og for mange en direkte lønnedgang, vedtog at sænke skatten på arbejde, således som det var aftalt i EU s fiskale pagt. Det blev kaldt en Kickstart for at stimulere forbruget og dermed angiveligt skabe arbejdspladser. Men der kom ikke noget Kick med god grund. At sænke skatten betyder nedskæringer og fyringer i den offentlige sektor, og med stadig stigende arbejdsløshed og forringede vilkår for arbejdsløse tør folk, der endnu er i arbejde, ikke bruge penge. Kamperfaringer Flere indlæg om konkrete kamperfaringer fra forskellige lande og regioner bekræftede, at arbejderne og folkene ikke modstandsløst tilpasser sig, og at større frihed og antimonopolistiske og antikapitalistiske fremskridt er opnåelige, selv under de nuværende vanskelige betingelser. Herunder blev der udvekslet erfaringer om den bevidste underminering af opnåede arbejdsmæssige rettigheder gennem kapitalens fri bevægelighed og arbejdskraftens nødvendige bevægelighed for at skaffe sig arbejde, den såkaldte sociale dumping. Opgaven om at sætte handling bag parolen om Arbejdere i alle lande foren jer blev understreget som en påtrængende opgave. Indblandingspolitik Mødet fremhævede de farer, der opstår som følge af de store imperialistiske magters og NATOs militaristiske og krigsliderlige indblandingspolitik. Det pointerede, at angrebskrige, indblanding og anstiftelse af indre konflikter og styrkelse af undertrykkende autoritære kontrol- og spionageredskaber er en del af storkapitalens magtbaserede reaktion på kapitalismens krise. Det centrale formål er at bevare kontrollen med ressource- og energikilder og inddæmme folkenes oprør og kamp og de uundgåelige samfundsmæssige og revolutionære eksplosioner, som den nuværende situation medfører. Mødedeltagerne udtrykte deres solidaritet med de igangværende kampe i alle verdensdele imod den aggressive imperialistiske offensiv og for socialt fremskridt, uafhængighed og selvbestemmelse, fred, retten til social og økonomisk udvikling, for opbygningen af suverænitets- og fremskridtsbaserede alternativer til imperialismens hegemoniske dominans og af det grundlæggende alternativ til kapitalismens barbari: socialismen. Mødet bekræftede igen, at arbejderklassen og dens alliance med andre antimonopolistiske lag spiller en central rolle i forsvaret for deres rettigheder, nemlig retten til beskæftigelse, arbejdsmæssige og sociale rettigheder, og i forsvaret for staternes sociale funktioner. Solidaritet Mødedeltagerne udtrykte deres solidaritet med alle de folk, som gør modstand mod imperialismens indblandings- og aggressionspolitik aktuelt med Mellemøstens folk. Mødet hilste de kampe velkommen, der aktuelt føres i regionen imod enhver form for aggression og for selvbestemmelse, demokrati, social retfærdighed og national enhed. Hvor modstanden fortsæt-

9 Nr Side 9 ver i kampen heder Álvaro Cunhal sammen med den legendariske Dolores Ibbaruri fra den spanske borgerkrig Álvaro Cunhal 100-årsdagen for hans fødsel ter og der samles kræfter, og hvor potentialet for udviklingen af revolutionær kamp øges, opstår der forskellige steder i verden vigtige faktorer, som begrænser imperialismens dominans. Mødedeltagerne værdsatte den kamp, som folkene, kommunisterne og andre progressive kræfter fører i Latinamerika. Det var mødets opfattelse, at såvel denne kamp som den progressive hævdelse af retten til selvbestemmelse i regionen og det solidaritetsbaserede samarbejde der udvikler sig her, er processer, som udgør en vigtig stimulerende faktor for udviklingen og styrkelsen af den anti-imperialistiske kamp. Vigtige erfaringer Mødet konkluderede, at socialismen i stadig højere grad fremstår som det reelle og grundlæggende alternativ til kapitalismen og dens krise, og at vi må lære af den sendrægtighed og de fejltagelser og forvanskninger, der gik imod socialismens grundlæggende principper. Men understregede at vi samtidig tillægger erfaringerne fra opbygningen af socialismen og deres betydning for menneskeheden meget stor værdi. Mødet fremhævede de resultater, det nye samfundssystem opnåede, og erkendte, at der ikke eksisterer nogen skabelon for revolutioner. Deltagerne lagde vægt på den afgørende rolle, masserne spiller i opbygningen og styringen af socialistiske lande. Mødet understregede, at den aktuelle internationale situation gør det særlig nødvendigt at styrke samarbejdet mellem alle progressive og anti-imperialistiske kræfter, først og fremmest mellem kommunistiske partier og arbejderpartier i hele verden, da de er en af de mest solide garantier for en styrkelse af folkenes kamp og opbygningen af det socialistiske alternativ. I det perspektiv fremhævede mødet de righoldige erfaringer og fremskridt, der er blevet gjort ved de internationale møder for kommunistiske partier og arbejderpartier. De er en platform for udveksling af information, erfaringer og opfattelser og for fælles forenede initiativer. bb n I forbindelse med kommunisternes årlige møde i Lissabon blev deltagerne inviteret til et storslået arrangement i anledning af 100-årsdagen for Álvaro Cunhals fødsel. Arrangementet, der foregik i en meget stor tidligere tyrefægtningsbygning i Lissabon, samlede mange tusinder af mennesker. Der var politisk tale af formanden for det portugisiske kommunistiske parti, Jerónimo de Sousa, der var musik og sang, og der var mange kampråb fra ikke mindst de mange unge kommunister, der var samlet for at hylde mindet om Álvaro Cunhal. Hvem var Álvaro Cunhal? Mange af Kommunists læsere har sikkert hørt om ham, men især for yngre læsere er hans navn og gerninger nok ukendte. Så her en lige oversigt: Cunhal blev født i Portugal i I 1935 blev han leder af det portugisiske ungdomsforbund. I 1936 fik han af det portugisiske kommunistiske partis ledelse til opgave at være med til at organisere portugisernes deltagelse i den internationale kamp mod Francos fascistiske tropper i Spanien. Det var en kamp, som også modige unge fra Danmarks Kommunistiske Parti deltog i, da de vidste, at Álvaro Cunhal senior borgerkrigen i Spanien var en generalprøve på Hitlers mål om et nazistisk verdensherredømme. Lidt senere tog Cunhal tilbage til Portugal og blev arresteret 2 gange i 1937 og Portugal havde allerede i 1926 fået et fascistisk styre efter et militærkup ledet af Antonio Salazar. Under sin fængsling i 1937 blev han tortureret på det grusomste af fascisterne, men han holdt ud. I perioden 1942 til 1949 var Cunhal medlem af kommunistpartiets ledelse, men i 1949 blev han arresteret igen af det fascistiske styre. Denne gang varede arrestationen længe, til det lykkedes Cunhal at flygte fra fængslet i 1960 sammen med andre ledende fængslede partimedlemmer. I 1961 blev Cunhal udnævnt til partileder for det portugisiske parti en position, han indtog til 1992, men til sin død i 2005 forblev han aktiv i den politiske kamp. Især vil Cunhal blive husket for sin meget store indsats i kampen mod den portugisiske fascisme, der endelig blev overvundet ved aprilrevolutionen i Hans og partiets indsats blev belønnet med en ministerpost. Men han spillede også senere en meget stor politisk rolle såvel i Portugal som i den internationale kommunistiske bevægelse. Ud over sin politiske virksomhed var Cunhal en stor kunster, der bl.a. er kendt for sine tegninger og malerier fra fængselstiden. Ikke underligt, at Cunhals minde blev højtideligholdt for få dage siden!

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Liv på planeter? Vores galakse (Mælkevejen) indeholder sandsynligvis mindst to milliarder planeter, der ligesom Jorden har flydende vand på deres overflader, og som befinder sig i kredsløb omkring deres stjerner i det, man kalder den beboelige zone. Det viser en ny undersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Det er forskere fra University of California, der har gjort opdagelsen. Den baserer sig på data fra NASAs Kepler rumobservatorium. Undersøgelsen anslår, at 22 procent af vores galakses sol-lignende stjerner har klippefyldte planeter kredsende omkring sig. Planeter, der får nogenlunde den samme mængde lysenergi, som Jorden får fra Solen. Ny rekord Det skabte overskrifter verden over, da forskere for nogle år siden fangede verdens ældste dyr en molboøsters på 405 år. Nye undersøgelser viser imidlertid, at den blev mere end 100 år ældre. Det vil sige, at den kom til verden i år 1499 kun få år efter, at Columbus besøgte Amerika, og mere end et årti før det lykkedes munken Martin Luther at gennemføre reformationen. Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer som koraller og svampe så findes der faktisk en art som slår molboøsters med tusinder af år. Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå en alder på år. Nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod år. Koldt vand Hvorfor bruge koldt vand til madlavningen for at undgå bakterier, når vi alligevel vasker op i varmt vand? Varmt vand opløser fedt og skidt. Derfor bruges det til opvask. Varmt vand fra hanen kan opløse de kemiske forbindelser, der er i vandhanen. Det kan også opløse mikrobiologien omkring mundingen, og på den måde overføre nogle ting, som man nødigt vil have med i maden, hvis man skal spise den med det samme. Det gælder om, at dit kolde vand er koldt nok under 12 grader og at dit varme vand er rigtigt varmt over 50 grader. Kaffe på godt og ondt Ny kaffeforskning viser, at moderate mængder af kaffe kan reducere risikoen for hjertesvigt væsentligt. Drikker du for meget, risikerer man det modsatte. Risikoen for at blive ramt af hjertesvigt kan reduceres med hele 11 procent, hvis man nøjes med fire ganske små kopper kaffe om dagen. Det er tidligere blevet antydet, at kaffedrikkere udvikler en øget tolerance for koffein, noget som kan reducere risikoen for højt blodtryk. Dertil kommer, at jævnlig kaffedrikning også er koblet til lavere sandsynlighed for type2-diabetes. Så nu tager vi en kaffepause. Massehopperi En myte fortæller, at hvis alle kinesere hoppede på én gang, ville det kunne udløse jordskælv eller skubbe så meget til Jorden, at planeten vil ryge ud af kurs. Men seniorforsker ved Institut for Rumforskning og teknologi, Niels Jørgen Westergaard kommer med en beroligende forklaring. Man ændrer jo ikke noget ved Jordens masse eller hastighed. Man skubber ikke i den forstand til Jorden, for som Newton sagde: Aktion er lig reaktion, så man bringer ikke noget ud af banen. Ligeså meget som folk skubber til Jorden, ligeså meget vil Jorden skubbe til folk. Så længe der ikke er kræfter udefra, vil netto-effekten være nul. Med hensyn til spørgsmålet om jordskælv vil det heller ikke have den store virkning. Forklaringen er, at selvom 6,8 milliarder mennesker med en gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500 milliarder kg, så er det meget lidt i forhold til Jordens kg. Aktion mod tomme bygninger En gruppe, der kalder sig Hjemløse Studerende, har gennemført en aktion mod tomme kommunale boliger i København. De mener, at de tomme bygninger kan indrettes til ungdomsboliger Af Martin Jensen n Vi har her i bladet ofte skrevet, at der mangler ungdomsog studieboliger. Hjemløse Studerende har påpeget, at der alene i Valby står kvadratmeter tomme og kvadratmeter på Amager. Bare i de fire bygninger ville der kunne bo 750 studerende. Så vi synes, at politikerne skal komme i gang, siger talsperson for Hjemløse Studerende, Juliane Stege. Markering af tomme bygninger Vi gør det, fordi der står et chokerende antal kvadratmeter tomme i Københavns Kommune, som vi gerne vil presse på for at gøre til studieboliger. Det er grotesk, at der i bare disse fire bygninger er tomme kvadratmeter, siger Juliane Stege. Gruppens mål er at forsyne samtlige tomme kommunale bygninger med gruppens logo et hjerte i et hus. De arbejder sig frem efter en liste over kommunens midlertidigt tomme bygninger, som SF s medlem af Borgerrepræsentationen Peter Thiele har offentliggjort for at få de unges Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: En fremtid for de studerende, hvis der ikke gøres noget. reaktioner på, hvilke bygninger, det er relevant at lave om til studieboliger. Han mener ikke, det er noget problem, at Hjemløse Studerende hænger bannere op og maler logoer på facaderne. Fortsætter aktionen De Hjemløse Studerende fortsætter deres aktion, hvor de markerer tomme bygninger med deres hjerte i hus. Ifølge Peter Thiele er aktionen ikke hærværk, han ser det som et politisk gimmick. Bannere kan man hive ned igen, og det malede mærke er også nemt at fjerne. Der er 84 midlertidigt tomme bygninger i København. Der er flest ledige kvadratmeter i bygningen på Ottiliavej i Valby. På Kraftværksvej på Amager har tre bygninger på hver cirka til kvadratmeter stået tomme siden maj Dyre ungdomsboliger Ikke siden 1995 er der givet offentlig støtte til kollegiebyggeri. Det betyder, at alene på kollegierne er der massiv mangel på egnede billige ungdomsboliger. De unge bliver så henvist til det private boligmarked, hvor huslejerne i mange tilfælde overstiger, hvad en studerende er i stand til at betale. Disse boliger er baseret på to lønindkomster og ikke på en enkelt SU-indkomst. DSF mener, det er på tide, at kommunalpolitikerne laver en seriøs handlingsplan. Og mener ikke der er tid til partifnidder og andre dårlige undskyldninger. Hvis der ikke bliver gjort noget nu, vil det, vi ser nu, kun være en smagsprøve på fremtiden. Allerede nu er behovet for ungdomsboliger så akut, at der er lange ventetider. I flere tilfælde er ventetiden så lang, at der nemt kan gå tre til tre et halvt år, før man får tilbudt en bolig. Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside:

11 Nr Side 11 USAs blokade mod Cuba n FNs generalforsamling nedstemte i slutningen af oktober for 21. år i træk USA s mere end 50 år gamle blokade mod Cuba. Det skete med 188 stemmer imod blokaden, 2 stemmer for (USA og Israel) og 3 der undlod (Palau, Marshalløerne og Mikronesien). Det var en lille forbedring fra sidste år, hvor 188 stemte imod blokaden, 3 stemte for (USA, Israel og Pa lau), mens 2 undlod (Mar shall øerne og Mikronesien). Da Cuba første gang fik sit forslag om ophør af blokaden til afstemning i FN i 1992, var der 59 lande, der stemte med cubanerne, 4 stemte imod og 71 undlod, herunder Danmark og de fleste af EU-landene. Stemningen ændrede sig snart påvirket af en stærk international bevægelse omkring solidariteten med Cuba, der i løbet af 90 erne lagde et stort arbejde i at påvirke de enkelte regeringer til at tage stilling til blokaden, og støtten til Cuba steg hastigt. Siden 2005 har alle FN s medlemslande bortset fra 5 hvert år troligt stemt imod den ødelæggende blokade, der sidste år kostede Cuba $ Nu lægger Cuba solidariteten internationalt mange kræfter i kampagnen for løsladelse af de 5 Cubanske anti-terrorister, der på 16. år sidder fængslet i USA for at afsløre eksilcubanernes terrorplaner mod Cuba. Gå ind og støt kampagnen. Elin Søborg Kommunistisk fremgang i Tjekkiet Udtalelse om resultatet af valget til Deputeretkammeret n På vegne af hele Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti takker Centralkomitéens eksekutivkomité alle de vælgere, som har givet deres stemme til Partiet ved det fremskudte parlamentsvalg. Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti opnåede over flere stemmer end ved valget i Den tillid til vort parti, som dette er udtryk for, tager vi meget alvorligt. Det er klart, at det først og fremmest er venstrefløjsvælgere, der med deres stemme på Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti har søgt at fremkalde væsentlige forandringer. Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti er nu parat til at føre forhandlinger om at ændre såvel form som indhold i regeringsførelsen med alle de partier, der har opnået valg til Underhuset (Deputeretkammeret). Det var det mål, som alle partier fremførte op til valget. Nu får vi at se, om det kun var vilde løfter i valgkampen, sådan som vi nogle gange tidligere har oplevet det. For Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti vil det grundlæggende udgangspunkt for forhandlingerne efter valget være de hovedmål, der er anført i partiprogrammet. Frem for alt drejer det sig om foranstaltninger til at sætte gang i den økonomiske vækst og nedbringe den nuværende arbejdsløshed, om at indføre progressiv beskatning og håndhæve lovene vedrørende oplysning om parlamentsmedlemmers indtægter og folkeafstemninger, samt om at arbejde for at afskaffe loven om erstatning til kirken (for ekspropriationer under socialismen) og den nyindførte private søjle i pensionssystemet. Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti Medie-afdelingen, lørdag den 26. oktober 2013 (Navnet Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti skyldes, at Tjekkiets kommunistiske parti blev forbudt ved magtskiftet) red. Demonstrationer i flere græske byer n Årsdagen for politiets drab på den 15-årige venstrefløjsaktivist Alexandros Grigoropoulos i Grækenland den 6. december blev markeret med demonstrationer og gadekampe i flere byer. Fredag den 6. december var der demonstrationer i flere græske byer for at mindes politiets drab på den 15-årige Alexandros Grigoropoulos i Politiet var massivt til stedet i hele landet og omringede alle større forsamlinger, og anholdt flere mennesker i løbet af dagen.

12 Side 12 Nr Ånden fra 1945 Af Margit Andersen n Ken Loach s dokumentarfilm The Spirit of 45 slutter med, at en gammel, tidligere minearbejder opfordrer de ældre til at gå ud og fortælle ungdommen om betydningen af fællesskab, da forståelsen af det er afgørende for, om drømmen fra 1945, der blev knust i 70 erne, alligevel en dag kan blive til virkelighed. Det er netop, hvad den 77-årige Loach på overbevisende måde gør med denne levende og vedkommende film om England fra 1945 til i dag. Ja, faktisk går han tilbage til 30 erne, hvor der i det rige imperium var en meget stor del af befolkningen, der levede i yderste fattigdom. Som boede i usunde slumboliger, ernærede sig med marmelademadder (fedtemadder var for dyre, for de krævede kød), og som ikke havde råd til at søge læge, selv når det var mest påtrængende. I dag er der ½ million briter, der er afhængige af nødhjælpspakker med mad, fordi varmeregningen sluger en stor del af budgettet, og der er 1 million unge arbejdsløse. Det ligner i påfaldende grad 30 erne. Men hvad er det så med den ånd fra 45? Jo, da krigen var overstået, havde man erfaret, at man kunne komme helskindet igennem en krig ved at stå sammen, og hvorfor ikke fortsætte med det, nu når fremtiden skulle bygges. Og selv om de konservative kørte en skræmmekampagne på, at enhver form for styring af økonomien var den rene kommunisme, så endte det første valg efter krigen med en jordskredssejr til Labour. Herefter gik man i gang med at reformere samfundet. Minedrift, gas og el, offentlig transport og postvæsenet blev nationaliseret. Der blev indført offentlig sygesikring, så enhver form for behandling var gratis. Som et bibelsk mirakel blev blinde seende, da de nu kunne få gratis briller, og som noget grundlæggende for sundhed og trivsel blev der lavet en boligplan, der gik ud på at bygge gode rækkehuse med små haver, som arbejderne kunne leje for et rimeligt beløb. Alt blev selvfølgelig ikke fryd og gammen, men meget bedre, indtil Mrs. Thatcher kom til magten i 70 erne og stoppede ånden ned i flasken igen. Nu handlede det ikke mere om fællesskab, men om individet i centrum, det frie marked og øget profit. De nationaliserede foretagender blev lidt efter lidt privatiseret igen og minerne lukket, uden at anden industri kom i stedet. De sociale boliger blev omdannet til ejerboliger, og sundhedsvæsenet er blevet privatiseret etapevis. Den sidste bastion er den offentlige sygesikring, og hvis den også skrider, er det hele tabt, for som en af de interviewede siger, så er den omsorgfulde kapitalisme ligesom Fugl Føniks, noget man taler om, men som ingen har set i virkeligheden. Ved hjælp af historiske filmklip og lydoptagelser sammen med nutidige interviews af mennesker, der har oplevet hele perioden, har Ken Loach skabt en dybdegående politisk, social og personlig beretning om udviklingen i England igennem de sidste 70 år. The Spirit of 45 Instruktion: Ken Loach Kan ses i Empire i København Glemt roman af Gelsted Af Margit Andersen n I de første par år af besættelsen lykkedes det digteren og kommunisten Otto Gelsted ( ) at holde sig uden for tyskernes søgelys, men da han i 1942 skrev prolog til et arrangement i Studentersamfundet i anledning af Georg Brandes 100 års fødselsdag, begyndte jorden også at brænde under ham, og hans venner overtalte ham til at flygte til Sverige. Det gjorde han sammen med en gruppe på ca. 500 danske jøder i oktober 1943, og han havnede med en del af dem i en mindre by. I modsætning til mange andre flygtninge fik han ingen psykiske problemer, men trivedes faktisk ganske godt ved at være kommet bort fra Københavns mange fristelser. Han efterlod ikke nær familie, stillede ikke de store krav til tilværelsen og havde sit arbejde med sig pen og papir så han gik i gang med at skrive om den nye verden, han var dumpet ned i. Det blev til romanen Jøderne i Husaby, der udkom i Sverige 1944 og i Danmark året efter, og som nu foreligger i et genoptryk. Forlaget kalder den en autentisk roman og Hans Hertel en reportageroman. Begge betegnelser lugter lidt af journalistik og er måske klistret på for at understrege dens aktualitet i forhold til 70-året for de danske jøders flugt, men det er simpelthen en roman, hvor forfatteren henter sit stof fra den verden, der omgiver ham, og behandler det med digterisk frihed. Det fremgår bl.a. af, at han et sted tyvstjæler fra sig selv og ganske let omskrevet genbruger en morsom passage fra hans første roman Lazarus Opvækkelse fra Hans Hertel har skrevet en fyldig indledning om forfatteren, tidens kulturelle liv og forholdet mellem de jødiske grupper i Danmark, der især kan være nyttig for yngre læsere. Desværre skæmmes den af, at Hertel har det med kommunister, som Store Claus havde det med degne. Især går det ud over hans to navnebrødre, Kirk og Scherfig, der får med den brede antikommunistiske pensel, mens Gelsteds livslange medlemskab af DKP forklares med personlighedsspaltning. Den ene del af ham var den kloge, humanistiske digter og 14 dage før Otto Gelsted døde i 1968, blev han tegnet af Claus Seidel. den andel del en politisk dummepeter iført skyklapper. Den nedvurdering er der mange andre gode kommunister, der har været udsat for, så det kan Gelsted nok også tåle. Den samlende hovedperson i romanen, Tingsted, er tydeligvis Gelsted selv, og dermed tegnes et interessant selvportræt af manden bag digteren, som ingen har skrevet en biografi om. Tingsted sidder altså der i Husaby sammen med en hel del danske jøder, der kommer fra alle samfundslag. Nogle er helt assimilerede, nemlig de, der for lang tid siden indvandrede fra forskellige steder i Vesteuropa; andre er stadig ortodokse, men føler sig ellers fuldstændigt som danske, og så er der de små jøder, og det er ikke kærligt ment, for det drejer sig om de senest ankomne østjøder, der er flygtet fra pogromer og politisk forfølgelse, taler dårligt dansk og ernærer sig som lappeskræddere o.lign. De er sådan nogle, som de gamle og mere velbjergede jøder ikke bryder sig om at blive slået i hartkorn med. Det giver i bogen anledning til diskussioner om jødeproblematikken som sådan. Hvad er det at være jøde? Kan man tale om jødiskhed? Reagerede Shylock fra Købmanden i Venedig som en jøde eller som en ikke-jøde i en jødisk situation? Findes der overhovedet biologiske raceforskelle? Zionismen kommer selvfølgelig også på tapetet. Nogle ser en jødisk stat som et fristed, hvor jødisk kultur og det store fællessprog jiddisch kan bevares og udvikles, mens andre frygter, at en sådan stat kan udvikle sig til et arnested for reaktionære tendenser inden for jødedommen. Nogle personer er genkendelige, som f.eks. Hans og Ellen Kirk, PH og maleren Lundstrøm (sidstnævnte skildres frækt og morsomt), mens andre er anonyme skitser af de medflygtninge Gelsted i nogle måneder delte ondt og godt med. Han har øje for både deres gode og dårlige sider, men med hans humanistiske rummelighed skildres de mildt og overbærende for de flestes vedkommende. Lyrikeren i Gelsted fornægter sig ikke i de fine beskrivelser af efterårets og vinterens landskab, ligesom ej heller kunstkritikeren, der i den anledning funderer over, om han virkelig ser naturen eller ser den som en maleriudstilling. Også den evige ungkarls sans for skønne møer især de uopnåelige kommer med i denne fine roman, der med sine kun 247 sider kombinerer den dramatiske historie om, hvordan mennesker, der bliver revet op med rode og totalt afhængige af andres nåde og barmhjertighed, reagerer på denne omvæltning, med at vende mange andre vigtige spørgsmål, som stadig har aktualitet. Forlaget skal have ros for at have trukket den frem af glemslens mørke. Otto Gelsted: Jøderne i Husaby Lindhardt og Ringhof. 304 sider. 250 kroner.

13 Nr Side 13 Oldemødre i aktion Af Margit Andersen n De to veninder, Shirley (90) og Hinda (84), bor i Seattle og har det godt trods alderens forskellige gebrækkeligheder, men de er bekymrede for fremtiden, ikke deres egen men deres efterkommeres. Selv oplevede de den store depression i 30 erne, og i dag er der lige så mange arbejdsløse i USA som dengang. Amerikanerne udleder pr. person dobbelt så meget drivhusgas som europæerne, og forretningerne bugner med bras til privatforbrug, mens det offentlige forbrug minimeres. Kun få taler om at begrænse privatforbruget, og mantraet er vækst, uanset de skader det medfører. De to gamle damer diskuterer problemet, når de er ude at lufte sig på deres elektriske scootere, og finder ud af, at de må skaffe sig noget mere viden om emnet. De begynder i det små med at gå på nettet og går derefter over til at opsøge forskellige økonomiske eksperter, der efter bedste evne skærer sagen ud i pap for dem og os. Da de har mere fod på, hvad det handler om, beslutter de sig til at opsøge ungdommen og deltager i en forelæsning om økonomi på universitetet. Men da de begynder at stille spørgsmål og kommentere forelæserens udredninger, går det galt. De bliver smidt ud af lokalet, fordi de forstyrrer ro og orden. Så tager de en tur til New York. Shirley kører lidt rundt på sightseeing, mens Hinda ligger hjemme på hotelværelset og føler sig til rotterne med en grim forkølelse. Men forkølet eller ej, så rejser hun sig tappert fra lejet, da tidspunktet er inde til igen at sætte rav i gaden. De har købt billetter til en stor Wall Streetvelgørenhedsfest, og det går meget godt, indtil Shirley rejser sig for at holde en tale til de tilstedeværende finansfolk, politikere og milliardærer om økonomien og vækstproblemerne. Den bliver ikke lang, for det er nemt for de store dørmænd at bære Shirley ud, og Hinda følger frivilligt med for at stå sin veninde bi. Men de mister ikke modet, og da vi forlader dem hjemme i Seattle, er de igen i fuld gang med at råbe ungdommen op. Filmen varer godt halvanden time, men man keder sig ikke et øjeblik. Udover at det drejer sig om et varmt emne, så er den også underholdende, og de to veninder er et herligt bekendtskab. De er som et gammelt ægtepar, der vrisser ad hinanden og ikke kan undvære hinanden, og undertiden opfører de sig som pjankede tøser, der er ved at dø af grin ad ingenting. Betegnelsen dokumentarfilm skal tages med et gran salt, for instruktøren har tydeligvis haft en hånd med, men helt sikkert efter aftale med hovedpersonerne, der ikke lader sig noget byde. Shirley & Hinda oprørske oldemødre Norsk-dansk produktion. Instruktion: Håvard Bustnes Kan bl.a. ses i Vester Vov Vov i København og Øst for Paradis i Aarhus Et landskab i aftenlys Af Margit Andersen n Der er bøger, som det er lidt af en prøvelse at anmelde. Det gælder f.eks. Geert Mak s USA en rejse, for dette digre værk er spækket med informationer på hver eneste side. I et forsøg på at kunne vende tilbage til nogle af dem satte jeg gule huskesedler ind med det resultat, at bogen efter endt læsning lignede et gult pindsvin, og det viste sig at have været omsonst, da det var uoverkommeligt at tjekke, hvad de enkelte pigge refererede til. Men disse bemærkninger bør ikke afholde nogen fra at læse bogen, der slet ikke er tungt skrevet, og som gør én meget klogere på, hvad USA er for en størrelse og hvorfor. I september 1960 forlod John Steinbeck sit hjem på Long Island for at tage på en biltur igennem USA. Han tilbagelagde km og besøgte 33 stater på 11 uger. Formålet var at tage pejling af den daværende tilstand i landet, men det handlede også om at hive sig selv op med håret. Sagen var nemlig, at Steinbeck følte sig gammel og udbrændt efter at have været alvorligt syg. Han var træt af sin kones pylren og trængte til inspiration og til at bevise, at der stadig var krudt i ham. Som ledsager valgte han sin hund Charley, og turen resulterede i bogen På rejse med Charley. 50 år senere, samme dato, samme tidspunkt på dagen og fra samme sted startede den hollandske journalist og historiker Geert Mak en rejse, som skulle følge i Steinbecks bilspor, ikke som en blot og bar gentagelse, men for at undersøge, hvilke forandringer der var foregået i den forløbne tid og for at trænge dybere ind i landets myter, selvforståelse og modsætninger. Som ledsager valgte Mak dog ikke en hund, men sin kone, og det viste sig da også ved nøjere granskning, at Steinbeck havde snydt lidt i sin bog og faktisk set ikke så lidt til sin kone undervejs. Rejserne startede altså på Long Island, gik op igennem Øststaterne med et smut ind i Canada, videre gennem Midtveststaterne til Seattle, langs Californiens kyst, gennem ørkenen og Texas for at ende i New Orleans. Men for at udforske hvad der er blevet af den amerikanske drøm, må Mak også foretage en historisk rejse og gå helt tilbage til start. Til de første besættere af landet, de religiøst forfulgte sekter fra Europa, udraderingen af den oprindelige befolkning, de to eneste krige, der er foregået på egen jord, uafhængighedskrigen og borgerkrigen, slavetiden og efterfølgende racisme, som førte til den stille migration, hvor der fra 1910 til 1970 rejste 6 mill. sorte fra syd til nord. Depressionen i 30 erne og New Deal får deres afsnit, ligesom USA s deltagelse i de to verdenskrige og i de senere selvvalgte krige. Det hele bliver vendt, selv sprogudviklingen, hvor engelsk bliver til amerikansk, redegøres der for. Det USA, Mak oplever i 2010, er et land i økonomisk og demokratisk krise. Kløften mellem rige og fattige bliver stadig dybere, bl.a. fordi skattelettelserne skat er i amerikanernes optik tyveri reelt er indkomstoverførsel fra fattig til rig. Store industribyer som Detroit ligger uddøde hen, og mange farme på landet er forladte. Der er til gengæld opstået et nyt proletariat af stille eksistenser, der bor i mobile homes på dertil indrettede pladser og hutler sig igennem med fjernsynet som bindeled til omverdenen. I almindelighed ser amerikanerne ikke ud over deres egen næse, og massemedierne gør deres for med fabrikerede nyheder at forstærke uvidenhed og fordomme i forhold til resten af verden. Indenrigspolitikken er præget af korruption og lobbyisme, og der er for langt til beslutningstagerne. Ifølge Mak er USA en stormagt i forfald, et landskab i aftenlys, men måske vil demografien føre til nye magtstrukturer, efterhånden som de gamle, hvide mænd på landet bliver overhalet indenom af latinoog kvindestemmer. Steinbeck var digter, så hans rejseberetning byggede på lige dele digt og virkelighed. Mak er journalist, og hans bog bygger på et enormt kildemateriale og på, hvad han ser undervejs og får oplyst af mennesker, han møder. Bogen er forsynet med et navneregister, som man kan have nytte af under læsningen, og en fyldig kildeangivelse for dem, der måske vil fordybe sig yderligere i et af temaerne. Geert Mak: USA en rejse Oversat af Birthe Lundsgaard Tiderne Skifter. 486 sider. 348 kroner.

14 Side 14 Nr nytårsannoncer spalten kulturliv KPiD-fraktionen i BJMF ønsker alle vores medlemmer og venner et godt nytår. Vi ønsker at vor fagforening vil opleve fremgang og succes i arbejdet for at sikre vores medlemmer ordentlige arbejds- og lønforhold. Vi vil bekæmpe løndumping og social dumping. Til foråret stemmer vi imod patentdomstolen, der vil sikre de rige endnu større magt. Vi vil kæmpe for, at Folkebevægelsen mod EU får en endnu større repræsentation i EU-parlamentet. Bladfond = Indsamling 26/9-3/11 4/11-11/12 Amager 2.485,00 Amagerland 450,00 350,00 Esbjerg 200,00 Fredericia 2.130,00 Indre By 1.235,00 Nordvest 1.052,00 Sydvestsjælland 300,00 Vestegnen 930,00 Bladfond i alt 6.352, ,00 Køb dine julegaver i Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Nye åbningstider: Mandag til fredag daglig fra Lørdag fra Vi har Hans Scherfigs Lukas bog, som er omtalt i november nr. af kommunist. Pris 199,- kr. Desuden har vi såvel politiske klassikere som en række gode romaner antikvarisk. Pensionist- og efterlønsklubben for BJMF, Jord og Beton, isoleringsarbejderne, tagdækkerne og jernbane arbejderne ønsker alle vores medlemmer, sympatiserende og kammerater et godt nytår. Vi vil ikke finde os i at vores ældre kammerater bliver tabt i den digitale verden. De gamle skal behandles ordentligt. De arbejdende skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og de unge skal sikres lære- og praktikpladser. Flere annoncer i næste nr. Dansk-Cubansk Forenings Lotteri To flybilletter til Cuba 5544 Følg med på vores hjemmeside: www. kommunisterne.dk En flaske rom Havanna Club 7 års ægte Havanna cigarer Et års medlemskab af Dansk-Cubansk Forening Che T-shirt efter eget valg Cubabogpakke a 75 kr Bog om José Marti Til Oh Liwia Tak til syngepigerne for en dejlig eftermiddag i oktober. Og tak for jeres økonomiske indsats til afdelingens slutresultat. Mange kammeratlige hilsner fra Partiafdelingen på Vestegnen Med forbehold for fejl. Tak til alle der deltog i lotteriet Reparation og salg af computere kører også ud! Rantzausgade 37A, 2200 København N. Tlf Mail: kimfahnoe@gmail.com Åben man. fre lør Film værd at se Captain Philips Ikke en film Mud Philomena Sorg og glæde The Broken Circle Breakdown Hej Søster I 1988 holdt sangeren og musikeren, Trille, op med at optræde. Samme år hørte kunstneren Stine Gade Christensen for første gang en LP med hendes musik, og hun blev med det samme forelsket i disse sange. Siden da har hun regelmæssigt lyttet til pladen og i 2005 tog hun kontakt til Trille for at få noget at vide om hendes liv. Det endte med mange timers båndoptagelser, hvor Trille fortalte, og det blev senere skrevet af. Efter at Stine Gade havde lånt fotografier og genstande, som havde relation til Trilles liv, gik hun i gang med i collageform at lave en række plancher, der med foto og tekst fortæller om Trilles liv. Disse kan nu frem til den 21. april 2014 ses på Arbejdermuseets udstilling Hej Søster. I forbindelse med udstillingen har man på Arbejdermuseet mulighed for onsdag den 22. januar kl at høre Trilles musik live, når hendes oprindelige band samles igen for første gang siden Bandet består af Øjvind Ougård, Ole Fick og Hugo Rasmussen. Sangerinden og skuespilleren Mette Marckmann vil fortolke sangene. Ved samme lejlighed vil musikeren Arne Würgler fortælle om 70 ernes politiske visekunst. Billetter af 150 kr. kan købes på billetto.dk Mo Yan Desværre kan vi ikke som lovet bringe en anmeldelse af den kinesiske nobelpristager Mo Yans bog Hvidløgsballaden, da Forlaget Batzer af ukendte grunde ikke har villet sende os et anmeldereksemplar.

15 Nr Side 15 Tak for kroner n Med en helt forrygende søndag, der afsluttede seks ugers intens indsamling, kunne formanden for Kommunistisk Parti i Danmark meddele de mange fremmødte, til festen den sidste søndag, at målet på kr atter en gang var nået. Den sidste indsamlingssøndag blev festligholdt i Kø benhavn hos 3F LPSF, hvor indsamlingskontoret modtog de mange gode resultater fra landets afdelinger, mens den store sal i fagforeningshuset var fyldt af festglade mennesker, der nød koncerten med Michael Wiehe og Oktoberkoret, der var med til at markere partiets 20 års jubilæum. Udover dejlig musikalsk underholdning var der lotterier og stor auktion med mange fine ting, og Lars Emanuel kørte auktionen med sikker hånd og sikrede afdelingerne endnu flere penge til bladet. En tak til kammeraterne fra Indre By afdeling for det store arbejde med mad og drikke til alle, og tak for lån af de fine lokaler hos 3F på Peter Ipsens Allé. Bodil og Elsebeth holder styr på alle pengene. Mikael Wiehe og Oktoberkoret n Indsamlingen startede den 29. september 2013, og søndag efter søndag kom pengene ind i en lind strøm, og der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, at vi igen i år kom i mål, men lidt spændende er det jo altid den sidste søndag. I periodens løb har der været utroligt mange arrangementer til fordel for indsamlingen. Stort set alle afdelinger afholder indsamlingsfester, bankospil, fro koster med og uden musikalske indslag, men altid med lotterier og det hele rundes som sædvanligt af med den store fest sidste indsamlingssøndag, hvor mere end 100 deltagere, unge som gamle, er med til at sætte punktum for dette års største og længste partiarrangement. Det er dejligt at der stadig er opbakning til Kommunist. Vi er heller ikke i tvivl om, at det forpligter, og at vi nu kan fortsætte med at udgive bladet til gavn og glæde for de mange, der støtter op. Kommunist er bladet, der gennemskuer og oplyser om den politik, der føres lokalt og internationalt, og det kan absolut ikke undværes i debatten i dagens Danmark. Endnu en gang tusind tak for støtten! Landsledelsesmøde 7-8. december Finanslovsfarcen n Den nyligt afsluttede finanslov og de forudgående forhandlinger viser, at den nuværende regering ligger helt på linje med den tidligere Venstre/Konservative regering, og absolut ikke har tænkt sig at ændre politik, men viderefører en politik, som er udstukket af EU, en politik som forsvarer det kapitalistiske system, en politik hvor arbejderklassen, mennesker på overførselsindkomster og unge under uddannelse rammes. En kurs hvor EU, regeringerne, og hermed det danske folketing retter et totalangreb på alle arbejderklassens tilkæmpede rettigheder, faglige, sociale som demokratiske. Regeringerne i EU har taget parti for kapitalismen og den herskende klasse og ønsker at løse kapitalismens almene krise ved at føre social krig mod den arbejdende befolkning. I denne kamp får de hjælp af store dele af fagbevægelsen, som ser passivt til, og dermed billiger den førte politik. Regeringens støtteparti, Enhedslisten, har stemt for finanslovene i 2012 og 2013, finanslove der også indeholdt nedskæringer og angreb på den arbejdende befolkning. Denne gang var der ikke brug for Enhedslisten, selv om Enhedslisten bøjede af på næsten alle deres krav. Flere ugers forhandling med regeringen blev underkendt efter få timers forhandling med Venstre. Men det viser, at Enhedslisten, i deres bestræbelser for at blive et bredt socialdemokratisk lignende parti, er villig til at gå hele vejen i støtten til virksomhederne og det kapitalistiske samfund. Men så længe kapitalismen består, bliver partier, også dem i folketinget der kalder sig socialistiske, nødt til at tage stilling til om man er for kapitalisme eller imod og lægge sin politik derefter. Regeringen og partierne Venstre og Konservative har med deres indgåelse af finanslov for 2014 forårsaget forringelser af reallønnen og nedskæringer for det arbejdende folk, ældre som unge, man giver skattelettelse til virksomhederne, man ønsker at give kapitalen mere profit, og befolkningen mindre velfærd. Tålmodigheden er bristet Derfor opfordrer Kommunistisk Parti i Danmark til et opgør med den førte klassepolitik, og et opgør med fagbevægelsens top, disse opportunister som ikke under nogen omstændigheder ønsker en kæmpende fagbevægelse, som ikke ønsker fagbevægelsen som en klassebevidst organisation. Kommunisterne vil et opgør med det kapitalistiske EU, vil et opgør med hele det kapitalistiske system, og sammen med hele det arbejdende folk kæmpe for et andet samfund, et socialistisk samfund. Kapitalismen er problemet socialismen er løsningen

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Madiba har forladt os Med stor sorg erfarede vi, at Madiba eller Nelson Mandela døde den 5. december n Igennem et langt liv har Mandela været et fyrtårn for alle, der kæmper for anstændige forhold for almindelige mennesker. Mandelas hovedindsats var naturligvis hans kamp mod apartheid i Sydafrika, hvor han både i ANC og som leder af Umkhonto we Sizwe ( Nationens spyd, der var ANC s væbnede gren) spillede en uhyre stor rolle. I 1962 blev han arresteret og blev først løsladt igen i 1990 efter at have siddet fængslet i 27 år, hvoraf de sidste mange år var på fangeøen Robben Island. Men de mange fangeår fik ikke Mandela til at opgive kampen for et frit Sydafrika, tværtimod! Mandelas løsladelse kom pga. det stærke folkelige pres blandt hovedparten af den sydafrikanske befolkning og de 3 samarbejdende organisationer, ANC, Sydafrikas Kommunistiske Parti SACP og Sammenslutningen af sydafrikanske fagforbund COSATU. Medvirkende til Mandelas løsladelse var også et stærkt internationalt pres, hvor Danmark spillede en ikke uvæsentlig rolle. Under pres fra bl.a. LO og Danmarks Kommunistiske Parti begyndte Danmark aktivt at støtte befrielsesbevægelsen i Sydafrika økonomisk og politisk. Der blev i 1960 opfordret til forbrugerboykot af varer fra Sydafrika, og Danmark blev det første land i verden, der i 1986 ved lov indførte en total handelsboykot af Sydafrika. Efter sin løsladelse stod Mandela i spidsen for forhandlingerne med apartheidstyret, der som bekendt førte til, at Mandela som Nr. 12. December 2013 Pris kr. 20,- præsident for ANC i 1994 blev valgt til Sydafrikas præsident. Ud over at stå i spidsen for overgangen fra hvidt mindretalsstyre til flertalsstyre i Sydafrika spillede Mandela en stor rolle internationalt i den panafrikanske bevægelse, som generalsekretær for de alliancefri landes organisation, i kampen for fred, i solidariteten med det palæstinensiske folk og meget andet. Blandt hans nære venner var bl.a. Fidel Castro. Mandela modtog mange ordner, herunder den mest fornemme danske orden, Elefantordenen, Leninordenen og Nobelprisen. I 1999 fratrådte Mandela som præsident, men fortsatte så langt kræfterne tillod det sit politiske liv - altid på de svageste og de undertryktes side. Den store frihedskæmper, politiker og statsmand Mandela er død men han vil aldrig blive glemt! Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Anmeldelse: Helvedes Forgård Gestapo på Staldgården n DVD en Helvedes Forgård handler om Staldgården i Kolding, som fra den 9. oktober 1943 til 5. maj 1945 var Gestapos hovedkvarter i Syd- og Sønderjylland. Det er en dokumentarfilm, der fortæller, hvad der skete de danske modstandsfolk, der blev taget af Gestapo og om de forhør, de skulle igennem i Staldgården, hvor al afhøring foregik. Der fik de slået liv og sjæl ud, inden de blev overført til Ryvangen i København og skudt uden rettergang eller blev sendt til tyske koncentrationslejre. Filmen handler ikke kun om de tyske nazister i Gestapo, men fortæller, som flere overlevende beskriver det, om danske nazister, som stod for hele torturen og mishandlingen af landsmænd. Som blandt andre Jørgen Kieler og Pierre Honoré (BOPA) siger det i filmen: de værste var de såkaldte danskere landsforræderne. Filmen er sober oplysning, en fortælling om mod, svigt, had og om til sidst at miste alt håb. Det er en film om Danmarks besættelseshistorie, som aldrig har været vist før. Det har taget 4 år at lave filmen, da ressourcerne var få, og det var et svært emne, som har været fortiet siden befrielsen. Filmen er produceret af en efterkommer til en modstandsmand Jeanet Rostgaard Hansen, og filmen vand en Golden Award ved California Film Award Festival i januar 2013, for Bedste udenlandske dokumentarfilm af en førstegangsinstruktør. Pris kr. 149,-. Kan indtil videre købes ved Visit Kolding Rådhuspladsen i Kolding, på Koldinghus museet lige over for Staldgården, hos Bog og Idé i Kolding storcenter og ved henvendelse til Gaard Film gaardfilm@gmail.com. Tlf BE