Årsrapport 2011/12 ( ) KNI A/S. Reg. nr

Transkript

1 Årsrapport 2011/12 ( ) KNI A/S Reg. nr

2 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Hoved- og nøgletal 4 Ledelsesberetning 5 Anvendt regnskabspraksis 22 Resultatopgørelse 29 Balance 30 Egenkapitalopgørelser 32 Pengestrømsopgørelse 34 Noter 35 Segmentregnskaber 46

3 Selskabsoplysninger Selskabsnavn: Binavne: KNI A/S Pilersuisoq A/S (KNI A/S) Polaroil A/S (KNI A/S) Adresse: J. M. Jensenip 2, Postboks Sisimiut Registreringsnummer GER-nummer CVR/SE-nummer Hjemstedskommune: Qeqqata Kommunia Telefon Telefax Hjemmesider Aktionær: Grønlands Selvstyre, Postboks 1015, 3900 Nuuk - (ejerandel 100 %) Bestyrelse: Michael Skourup, formand (Erfaring fra andre bestyrelsesposter i virksomheder indenfor det offentlige, fiskeri samt rådgivning ) Vagn H. Andersen, næstformand (Erfaring fra andre bestyrelsesposter i virksomheder indenfor servicebranchen, investeringsselskaber samt transport) Karen Sofie Hansen-Hoeck (Erfaring fra andre bestyrelsesposter i virksomheder indenfor fødevareindustri, møbelindustri samt anden industri) Lotte G. Lundberg (Managing Director i Mærsk Broker Agency samt erfaring fra andre ledelsesposter i A.P. Møller Mærsk A/S) Jens Kristian Therkelsen (Formand for Kanunupe) Jonas Aronsen (Medarbejdervalgt) Inger Eriksen (Medarbejdervalgt) H. P. Lynge-Larsen (Medarbejdervalgt) Direktion: Administrerende direktør Claus Jensen Revision: Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 1

4 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. april 2011til 31. marts 2012 for KNI A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat samt pengestrømme. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Sisimiut, den 25. juni 2012 Direktion: Claus Jensen Bestyrelse: Michael Skourup Vagn H. Andersen Karen Sofie Hansen-Hoeck Formand Næstformand Lotte G. Lundberg Jens Kristian Therkelsen Jonas Aronsen Inger Eriksen H. P. Lynge-Larsen 2

5 Den uafhængige revisors påtegning Til aktionæren i KNI A/S Vi har revideret årsrapporten for KNI A/S for regnskabsåret 1. april marts 2012, side 1 45, der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsrapporten. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsen valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2012 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. april marts 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at tage forbehold gør vi opmærksom på redegørelsen i ledelsesberetningen på side 8 om korrektion af en fundamental fejl vedrørende lageret, hvoraf det fremgår, at der er usikkerhed om fordelingen ved indregningen af lagerkorrektionen på 114 mio.kr. på de tidligere år, hvilket har betydning for vurderingen af primo lagerværdi og sammenligningstal, herunder hoved- og nøgletal. Vi har ikke fundet grundlag for at anlægge en anden vurdering heraf. Sisimiut, den 25. juni 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Peter A. Wistoft Statsautoriseret revisor Claus Bech Statsautoriseret revisor 3

6 Hoved- og nøgletal Hovedtal 1/1-31/12 1/1-31/3 1/4-31/3 1/4-31/3 1/4-31/3 (mio.kr.) / / /12 Nettoomsætning 2.281,6 482, , , ,3 Resultat af primær drift 18,7 (15,1) 21,4 83,1 65,5 Resultat af finansielle poster (29,4) (9,5) (3,8) (15,4) (3,4) Resultat før skat (10,7) (24,6) 17,6 67,7 62,1 Årets resultat (10,2) (18,6) 0,6 35,2 78,2 Varebeholdninger 900,5 778,8 762,6 753,6 716,9 Varedebitorer 83,6 74,9 76,2 81,1 79,5 Egenkapital 611,2 633,4 905,4 804,6 921,6 Balancesum 1.734, , , , ,1 Investeringer i materielle anlægsaktiver 80,1 15,6 93,7 97,0 125,2 Nøgletal 1/1-31/12 1/1-31/3 1/4-31/3 1/4-31/3 1/4-31/ / / /12 EBITA-margin (%) 0,8% -3,1% 1,0% 3,8% 2,6% Afkast af investeret kapital (%) 2,3% -1,9% 2,7% 9,9% 7,4% Nettoomsætning / Investeret kapital 2,9 0,6 2,7 2,6 2,9 Finansiel gearing 1,0 1,0 0,5 0,6 0,6 Egenkapitalens forrentning (%) -1,7% -2,9% 0,1% 4,4% 8,5% Soliditetsgrad (%) 35,2% 39,9% 52,8% 48,7% 54,4% 4

7 Ledelsesberetning Årsrapporten Det er ledelsens opfattelse, at alle væsentlige oplysninger til bedømmelse af selskabets og koncernens økonomiske stilling, årets resultat og den finansielle udvikling fremgår af årsrapporten. Hovedaktivitet KNI A/S aktiviteter er baseret på Landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 og Landstingsforordning nr. 1 af 31. maj 2001 og Landstingsforordning nr. 7 af 14. november Hovedaktiviteterne i moderselskabet har i 2011/12 været: Detail- og i begrænset omfang engrossalg i bygder og 12 byer. Distribution og engrossalg af øl og kulsyreholdige læskedrikke. Import, distribution og salg af flydende brændstoffer. Import, distribution og salg af smøreolier, flaske- og industrigasser. Salg af serviceopgaver i bygder og yderdistrikter til relevante samarbejdspartnere. Dele af KNI s aktiviteter kan ikke løses på kommercielle og markedsmæssige vilkår. Dette indebærer, at der er indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre om betaling for disse opgaver. Der er i maj 2012 indgået aftale om en ny servicekontrakt der dækker perioden 1. april 2012 til 31. december I forhold til den tidligere aftale, der dækkede en periode på 4 år, er den nye aftale dækkende for en 5 årig periode. KNI har ved indgåelse af servicekontrakten påtaget sig en forpligtelse til at drive butikker i bygder og mindre byer, hvor detail- og engroshandel ikke kan opretholdes på et rentabelt grundlag. Der er i regnskabsåret ligeledes indgået en ny servicekontrakt om salg af flydende brændstoffer i Grønland for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2016, som selskabet ikke modtager betaling for, men som maksimerer, hvad selskabet må tjene på den olie, der sælges under servicekontrakten. Den nye aftale dækker således en periode på 5 år i forhold til den tidligere som var underlagt en periode på 4 år. KNI varetager indgåede servicekontraktopgaver i bygder og yderdistrikter, på basale opgaver som post, bank, helistop samt andre fragtrelaterede og samfundsrelevante opgaver. For alle øvrige hovedaktiviteter gælder det, at disse i perioden 1. april 2011 til 31. marts 2012 er drevet på kommercielle vilkår. Ejerforhold KNI A/S er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre aktiekapitalen er 310 mio. kr. KNI A/S ejer pr. statusdagen 100 % af aktierne i Neqi A/S (aktiekapital 0,6 mio. kr.) og KNI Ejendomme A/S (aktiekapital 1,0 mio. kr.). Herudover har KNI A/S pr. statusdagen ejerandele i Akia Sisimiut A/S - svarende til 82,5% (aktiekapital 3,0 mio. kr.) 5

8 Andre forhold Den samlede omsætning i koncernen har i de seneste 5 regnskabsår udviklet sig således: (1/1-31/3) (mio.kr) / / /12 Nettoomsætning 2.281,6 482, , , ,3 Af ovenstående opgørelse fremgår at selskabets omsætning har ligget nogenlunde stabilt i perioden /11. I regnskabsåret 2011/12 har der derimod været tale om en meget tilfredsstillende stigning på 363 mio. kr. svarende til i omegnen af 17 % - i forhold til regnskabsåret 2010/11. Hovedparten af denne stigning kan tilskrives selskabets energidivision. Den positive udvikling indenfor selskabets omsætning forventes at kunne fastholdes i det kommende regnskabsår 2012/13. Denne årsrapport dækker perioden 1. april 2011 til 31. marts Regnskabsresultat for selskabet som helhed er 62,1 mio. kr. før skat mod et overskud på 67,7 mio. kr. i forrige regnskabsår. Resultatet er således formindsket med 5,6 mio. kr. hvilket svarer til et fald på i størrelsesordenen 8 %. Regnskabsresultatet efter skat udgør i alt et overskud på 78,2 mio. kr. mod et overskud på 35,2 mio. kr. i regnskabsåret 2010/11. I regnskabsresultatet på 62,1 mio. kr. indgår en ekstraordinær nedskrivning af selskabets transitlager på 46,0 mio. kr., som fremkommer i forbindelse med at selskabet i indeværende regnskabsår har implementeret en transit lager løsning - integreret i selskabets ERP- system. Nedskrivningen er foretaget i selskabets varedivision og resultatpåvirkningen af denne ekstraordinære nedskrivning kan specificeres således i henholdsvis moderselskab og de enkelte divisioner: Korrektion Oprindeligt nedskrivning Korrigeret (t.kr. ) resultat transitlager: resultat Varedivisionen - Pilersuisoq (46.069) (19.923) Energidivisionen - Polaroil Shared Service Center - KNI (2.383) - (2.383) Tilknyttede virksomheder m.v (46.069)

9 Siden oktober 2008 hvor KNI implementerede et nyt lager og logistikmodul til ERP-systemet kaldet RCM (Retail Chain Management) har der fra alle sider i organisationen været arbejdet meget målrettet på at få modulet tilpasset, således at det fungerede i hverdagen. Ved udgangen af regnskabsåret 2010/11 var denne implementeringsperiode stort set tilendebragt og RCM modulet var begyndt at give selskabet de forventede fordele med hensyn til styring af varelagre, indkøb og salg. Disse fordele og optimeringer af systemet er fortsat tilfredsstillende og der nyudvikles løbende på dette område. I forbindelse med implementeringen af RCM modulet i 2008 undlod man i denne proces at bruge ressourcer til at udvikle et egentligt system til håndtering af transitlagre. Årsagen hertil var i langt overvejende grad - at behovet for at kunne opstarte og implementere de umiddelbare styringsforbedringer som et RCM modul med fordel kunne give - var stærkt påkrævende, og man valgte derfor midlertidigt at håndtere selskabets transitlagre som et samlet transitlager kaldet et svømmende lager. Ulempen med denne midlertidige løsning har i den efterfølgende periode siden 2008 været, at det har været meget vanskelligt at foretage fuldstændige afstemninger og kontroller af mængder og værdier på det svømmende lager, idet løsningen ikke har givet mulighed for at kunne kontrollere et egentligt transitlager på hvert af selskabets lagersteder. På baggrund af ovenstående har det hele tiden været i selskabets interesse at få implementeret en egentlig transitlager løsning idet den konstaterbare usikkerhed der potentielt har ligget omkring værdiansættelsen af det svømmende lager bestemt ikke har været tilfredsstillende. Selve implementeringen af transitlager løsningen er sket pr. 31. marts 2012 og er således foretaget på statusdagen for aflæggelsen af selskabets årsrapport for 2011/12. Implementeringen har fungeret tilfredsstillende og selskabets transitlager pr. 31. marts 2012 er nu præcist opgjort pr. lagersted og med kontrol til efterfølgende levering. Løsningen har nu skabt den ro omkring værdiansættelsen som det var til hensigt og kontrol af transitlageret er nu en proces der foregår med udgangen af hver måned i forbindelse med aflæggelsen af selskabets månedsregnskaber. Den tidligere omtalte nedskrivning af transitlageret på 46,0 mio. kr. som således påvirker årets resultat i selskabets varedivision - er beregningsmæssigt sket med udgangspunkt i den værdiansættelse som selskabets svømmende lager var opgjort til i årsrapporten for 2010/11 svarende til 81,8 mio. kr. Denne balanceværdi er herefter fratrukket den efterfølgende korrekte opgørelse af transitlageret pr. 31. marts 2011 (baseret på den nyetablerede løsning) som har vist sig at udgøre 35,8 mio. kr. Den korrekte værdi af transitlageret i årsrapporten for 2010/11 på 35,8 mio. kr. svarer således fint overens til opgørelsen af selskabets transitlager pr. 2011/12 som er opgjort til ca. 40,0 mio. kr. I forbindelse med den omtalte implementering af transitlager løsningen er den tidligere løsning som lå i selskabets ERP systemet med hensyn til opgørelsen af det svømmende lager nu endelig elimineret. I denne løsning skete opgørelsen af det svømmende lager som en kombination af en fakturapulje som bestod af alle leverandørfakturaer (vedrørende varer i transit) tillagt værdien af forventede fragt og afgifter som imidlertid alene blev opgjort ud fra mængden af et sæt af interim konti i ERP systemet. Denne overordnede opgørelsesmetode og grundlag for værdiansættelse var som tidligere nævnt langt fra tilfredsstillende - og har i perioden siden etableringen i flere gange skabt usikkerhed omkring den nøjagtige opgørelse af det svømmende lager. Integrationen mellem det svømmende lager og det fysiske lager var ligeledes præget af denne usikkerhed. I forbindelse med oprydningen af data i løsningen vedrørende det tidligere svømmende lager frem til konverteringen til transitlageret pr. 31. marts 2012 er der foretaget mange store datatransaktioner. Der er tale om datatransaktioner som har vist sig at dække perioden helt tilbage til implementeringen af RCM modulet i Årsagen til behovet for at behandle data så langt tilbage i tiden har ved et stort efterfølgende analysearbejde vist sig alene at kunne tilskyndes den forklaring, at integrationen imellem det svømmende lager, det fysiske lager samt selskabets direkte driftsomkostninger i den tidligere løsning ikke har fungeret optimalt. 7

10 Selskabet har i samarbejde med selskabets revisorer således kunne konstatere, at konsekvensen af den samlede oprydning af data tilbage til 2008 har vist sig at påvirke selskabets varebeholdninger i negativ retning - med i størrelsesordenen 114 mio. kr. Der har efter statusdagen været etableret et større analysearbejde i samspil mellem selskabet, selskabets revisorer og ERP konsulenter med henblik på at kunne finde en forklaring på hvorfor beløbsdifferencen på ca. 114 mio. kr. pludselig er opstået. Med udgangspunkt i dette omfattende analysearbejde har konklusioner herpå indtil videre været, at det ikke har været muligt at finde den præcise årsagsforklaring på, hvorfor ERP systemet har skabt denne beløbsmæssige difference i konverteringsprocessen til transitlager løsningen. I forbindelse med analysearbejdet er det samtidig konkluderet, at differencen må tilskrives at have sammenhæng til tidligere regnskabsår, og at beløbet i henhold til lovgivningen herom er behandlet som en fundamental regnskabsfejl og således er indarbejdet som en bevægelse på selskabets egenkapital under overført overskud. Af egenkapitalopgørelsen for henholdsvis moderselskab og koncern fremgår det således, hvorledes denne beløbsdifference efterfølgende er specificeret ud på de oprindelige regnskabsresultater fra tidligere regnskabsår. Da en konkret udtalelse om hvorledes de enkelte år specifikt er påvirket af denne beløbsdifference ikke har været mulig at analysere sig frem til er fordelingen sket med udgangspunkt i den omsætning som har været realiseret i de enkelte regnskabsår. I hoved og nøgletals oversigten som fremgår af årsrapportens side 4 er alle tal korrigeret med indarbejdelsen af værdien af den fundamentale regnskabsfejl. Specifikationen over hvorledes den fundamentale regnskabsfejl der vedrører selskabets varedivision - påvirker de foregående 4 regnskabsperioder kan summeres således: Korrektion Oprindeligt Fundamental Korrigeret (t. kr. ) resultat fejl: resultat Regnskabsår (35.622) (10.171) Regnskabsår 2009 (*) (10.495) (8.072) (18.567) Regnskabsår 2009/ (35.752) 640 Regnskabsår 2010/ (34.466) ( ) (*): Jan - marts 2009 Efter implementeringen af transitlager løsningen er det således nu afgørende for selskabet at fokusere på fremtiden og de muligheder den nye løsning har skabt. Der er stor tilfredshed med at transitlager løsningen nu endelig er implementeret men naturligvis er det langt fra tilfredsstillende at denne implementering nu efterfølgende har vist sig at skabe en meget stor uforklarlig beløbsmæssig difference i ERP systemet. Implementeringen af transitlager løsningen har imidlertid nu skabt sikkerhed for at lignende situationer ikke kan opstå i fremtiden, idet systemet nu skaber mulighed for fuld kontrol over de enkelte lagersteders fysiske transitlagre - samt den tilhørende værdiansættelse heraf. Samtidig er der nu skabt fuld integration af de transaktioner som foretages imellem de enkelte lagersteders transitlagre og deres tilhørende fysiske lagre, samt 8

11 selskabets tilhørende direkte omkostninger til vareforbrug. Der er nu etableret månedsvise kontroller af transitlagrene, således at disse processer kan bibeholde sikkerheden for at lagerets samlede værdiansættelse kontinuerligt er korrekt opgjort i selskabets ERP systemet. Selskabets samlede overskud på 62,1 mio. kr. ligger på et niveau der afviger en del fra budget, hvilket alene kan tilskrives forholdet omkring nedskrivningen af transitlageret på 46,0 mio. kr. Hvis man kigger isoleret på selskabets energidivision - så er det realiserede resultat for året på et niveau væsentlig bedre end budget. Resultatudviklingen i selskabets historie ses nedenfor: mio. kr Resultat før skat -66,8-3,4-2,7 0,0 29,1 92,3 102,9 115,4 62,7 43,4 Skat 0,0 0,0-0,2 0,0-10,8-45,4-56,1-61,0-41,6-16,1 Resultat efter skat -66,8-3,4-2,9 0,0 18,3 46,9 46,8 54,4 21,1 27,3 mio. kr (1/1-31/3) / / /12 Resultat før skat 53,7 55,2 28,1-235,9 44,0 1,4-23,2 17,6 67,7 62,1 Skat -19,9-20,6-8,3 83,7-14,9-11,6 4,6-17,0-32,5 16,1 Resultat efter skat 33,8 34,6 19,8-152,2 29,1-10,2-18,6 0,6 35,2 78,2 Direktionen i KNI A/S har i perioden 1. april til 26. september 2011 bestået af administrerende direktør Søren Lennert Mortensen som med udgangen af denne periode efter 4 ½ års ansættelse i KNI A/S - har valgt at søge nye udfordringer. I perioden frem til 1. marts 2012 har økonomidirektør Lars Møller-Sørensen været konstitueret som administrerende direktør. Pr. 1. marts 2012 har selskabet ansat Claus Jensen som ny administrerende direktør. Udenfor direktionen har KNI A/S øverste ledelse i perioden været varetaget af: Økonomidirektør Lars Møller-Sørensen Kædedirektør Frederik Olsen, Pilersuisoq Energidirektør Peter Grønvold Samuelsen, Polaroil KNI havde ultimo regnskabsåret et registreret træk på 466,8 mio. kr. på kreditfaciliteterne mod 419,3 mio. kr. året før - en forøgelse af kreditudnyttelsen på 47,5 mio. kr. Årsagen til denne mindre stigning beror hovedsageligt på periodeforskydninger op til statustidspunktet. Herudover har investeringsaktiviteten i indeværende årsrapport været større end den var i den tilsvarende regnskabsperiode forrige år - svarende til i størrelsesordenen 28,2 mio.kr. Selskabets kreditfaciliteter udgør samlet 863,5 mio. kr. og er dermed i samme niveau som ved udgangen af regnskabsåret 2010/11. KNI har i enhver henseende en forretningsstrategi om at have en kontinuerlig tæt, åben og konstruktiv dialog med selskabets bankforbindelser hvorfor selskabet ikke har haft problemer med finansieringen og heller ikke forventer at få det i den kommende regnskabsperiode. Udviklingen i selskabets aktuelle træk på selskabets kreditfaciliteter opgjort præcis på statusdagen fremgår af grafen præsenteret øverst på side 10. Grafen beskriver udviklingen over de seneste 8 regnskabsår. 9

12 Træk på kreditter Mio. kr. 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, / / /12 Regnskabsår Træk på kreditter I indeværende regnskabsår har selskabet opereret på et marked med stigende oliepriser forårsaget af den økonomiske krise som har grebet fat om den internationale økonomi. Denne situation har forårsaget et stigende behov for at kunne etablere sikringer med en væsentlig højere værdi end tilfældet har været tidligere. I denne forbindelse har KNI ligeledes oplevet fuld opbakning fra selskabets finansielle partnere og en meget høj grad af tillid til selskabets økonomiske situation. Af nedenstående tabel ses udviklingen i servicekontraktbetalingen for vareforsyning i bygder, yderdistrikter og mindre byer. Servicekontraktbetalingen er således siden årtusindeskiftet mere end halveret fra 90,2 mio. kr. til 37,0 mio. kr. med udgangen af regnskabsåret 2011/12. Med udgangspunkt i den netop nyindgåede servicekontrakt for perioden 1. april december 2016 udgør betalingen for vareforsyningen således et fast beløb på 36 mio. kr. for perioden samt 27 mio. kr. for perioden 1. april 31. december Krydssubsidiering Betaling fra Grønlands Reel betaling for Regnskabs- (resultatandel) fra Polaroil Hjemmestyrer for servicekontrakt servicekontrakt på Forskel fra året Akkumuleret år Energidivisionen for vareforsyning vareforsyning før +/- nedgang ,9 45,3 90,2 0,0 0, ,0 67,9 67,9-22,3-22, ,0 55,6 55,6-12,3-34, ,0 55,6 55,6 0,0-34, ,0 55,6 55,6 0,0-34, ,0 54,6 54,6-1,0-35, ,0 52,1 52,1-2,5-38, ,0 50,1 50,1-2,0-40, ,0 45,1 45,1-5,0-45, (*) 0,0 10,0 10,0-35,1-80,2 2009/10 0,0 40,1 40,1 30,1-50,1 2010/11 0,0 39,3 39,3-0,8-50,9 2011/12 0,0 37,0 37,0-2,3-53,2 (*): Denne periode dækker alene omlægningsregnskabsåret for perioden 1. januar marts

13 Den betaling KNI således modtager for at drive vareforsyning i bygder, yderdistrikter og mindre byer forventes således i de kommende 5 regnskabsperioder - kun at udgøre i omegnen af 40 % af den betaling, man modtog for minimum de samme ydelser i år 2000 jævnfør føromtalte tabel. Det er således lykkedes for selskabet at rationalisere sin drift væsentligt og samtidig fastholde en rimelig indtjening på trods af den reducerede betaling fra Grønlands Selvstyre og på trods af fraflytningerne fra selskabets markedsområde. Denne optimering og rationalisering af den daglige drift er en proces der løbende arbejdes med bland andet gennem udarbejdelse og opfølgning på udarbejdede handlingsplaner. I nedenstående tabel er beskrevet udviklingen i befolkningsantallet i bygderne for perioden fra år 2000 til forventningen ved udgangen af år Befolkningsudvikling i bygder ( i tusinde) (*) Befolkningsantal 10,2 10,2 10,1 9,9 9,8 9,7 9,7 9,6 9,2 8,9 8,8 8,6 8,4 (*): Forventning for 2012 Af tabellen fremgår det at befolkningstallet i bygderne i perioden år 2000 til år 2011 er faldet med godt personer (fra ca til ca ) eller et fald på i størrelsesordenen 16 %. I løbet af år 2012 er der ligeledes en forventning om et fald på ca. 2 %. Umiddelbart skulle et fald i befolkningstallet i bygderne betyde, at servicekontraktbetalingen skulle øges da der så er færre personer at fordele kapacitetsomkostningerne på. Alternativet hertil er imidlertid at det aktuelle serviceniveau som implicit er indeholdt i servicekontrakten fremover defineres ud fra en anderledes kombination af kriterierne vedrørende eksempelvis udviklingen i åbningstiderne og vareudbuddet. Ovenstående trend i udvikling i befolkningstætheden i bygderne afspejles ligeledes ses også når der ses på udviklingen i befolkningsantallet i de 66 bygder og byer hvor Pilersuisoq (varedivisionen) driver detailhandel. Af nedenstående skema fremgår det således, at befolkningsantallet faktuelt er faldet i perioden fra ultimo år 2010 til ultimo år 2011 med i omegnen af 6,5 %. Denne udvikling stiller hele tiden store krav til fortsat fokus på optimering og udvikling af forretningsområdet indenfor detailhandel. Antal indbyggere Antal butikker Indbyggere 2010 Indbyggere 2011 Udvikling i % (9,1) % (13,6) % (6,6) % (5,1) % (8,9) % (6,2) % > (3,5) % (6,5) % 11

14 Af nedenstående tabel fremgår de netto pengestrømme som har været genereret mellem selskabet og Grønlands Selvstyre i perioden fra år 2000 til udgangen af regnskabsåret 2011/12. mio. kr (*) 09/10 10/11 11/12 Modtager via servicekontrakt: KNI A/S i alt: -45,3-67,9-55,6-55,6-55,6-54,6-52,1-50,1-45,1-10,0-40,1-39,3-37,0 Betalinger fra Selvstyret -45,3-67,9-55,6-55,6-55,6-54,6-52,1-50,1-45,1-10,0-40,1-39,3-37,0 Kaptalnedsættelse: Kapitalnedsættelse - KNI A/S 211,1 9,9 Udbytteskat: Udbytteskat - KNI Pisiffik A/S (kapitalnedsættelse) 56,0 Udbytteskat - KNI Pisiffik A/S 3,0 2,0 Udbytteskat - KNI Pilersuisoq A/S 10,0 4,0 Selskabsskat: Selskabsskat - KNI Pilersuisoq A/S 7,3 Selskabsskat - KNI A/S 3,8 2,9 4,1 3,7 Personskat: Personskatter - KNI A/S (**) 29,0 31,5 41,2 41,6 43,1 43,8 64,5 70,5 72,8 17,6 69,7 66,5 67,4 Selskabsudbytte: Udbytte - KNI A/S 18,0 9,0 4,6 4,8 20,8 2,0 20,0 Betalinger til Selvstyret 60,0 46,5 320,2 60,1 66,8 49,9 64,5 74,2 72,8 17,6 69,7 66,5 87,4 Netto pengestrømme til Selvstyret 14,7-21,4 264,6 4,5 11,2-4,7 12,4 24,1 27,7 7,6 29,6 27,2 50,4 (*): Denne periode dækker alene omlægningsregnskabsåret for perioden 1. januar marts (**): I perioden er ikke medtaget personskatter vedrørende timelønnede - men kun på funktionærer. I perioden har KNI således modtaget 608,3 mio. kr. i servicekontraktbetaling fra Grønlands Selvstyre, medens selskabet indenfor samme periode har tilbagebetalt 1.056,2 mio. kr. retur til Selvstyret. KNI har således i perioden /12 bidraget med et positivt cashflow til Selvstyret svarende til 447,9 mio. kr. Ikke finansielle informationer Medarbejdere KNI er repræsenteret i 66 bygder og byer i Grønland og havde ved udgangen af regnskabsåret 2011/ ansatte omregnet til fuld tid. Hvis vi ser på det reelle antal medarbejdere så er der i gennemsnit omkring personer der har deres arbejde (fuldtids eller på deltid) hos KNI. KNI er således en af de største arbejdspladser i Grønland. Det gennemsnitlige antal beskæftigede medarbejdere i moderselskabet har udviklet sig således: (1/1-31/3) / / /12 Antal medarbejdere

15 Udviklingen i medarbejderstaben har siden udgangen af det seneste regnskabsår for 2010/11 været et fald på i størrelsesordenen 2 % og er fortrinsvis sket i varedivisionen. Faldet i medarbejderstaben over de seneste 5 år er hovedsageligt sket i forbindelse med tilpasninger og optimeringer af de daglige processer i butikker m.v. Disse tilpasninger og forbedringer af forretningsgange i selskabet har fortsat meget stort fokus, og vil således kontinuerligt fortsætte i det kommende regnskabsår. De tilpasninger og forbedring af processer der vil blive arbejdet med i regnskabsåret 2012/13 vil kunne berøre hele virksomheden og således ikke kun være fokuseret på varedivisionen. KNI er kendetegnet ved en meget høj grad af hjemmehørende arbejdskraft således er over 95 % af selskabets ansatte hjemmehørende. For KNI er det dog ikke et entydigt mål i sig selv ved nybesættelse af stillinger er vort fokus på de kvalifikationer som ansøgere har såvel praktisk erfaring som teoretisk uddannelse. En række funktioner i KNI kræver medarbejdere med en teoretisk uddannelse. KNI er desuden kendetegnet ved, at selskabet (bortset fra Polaroil) har en overvægt af kvinder ansat således er over halvdelen af de ansatte i KNI kvinder. For KNI er medarbejderne et meget vigtigt aktiv. Dygtige engagerede medarbejdere er en forudsætning for at KNI kan løse sine opgaver på en god og professionel måde. I KNI har vi erkendt, at det kan være vanskeligt specielt i bygder og yderdistrikter at tiltrække medarbejdere med en formel uddannelse. Derfor fokuseres der også meget på den interne uddannelse af vore medarbejdere således at de praktiske kvalifikationer selskabets medarbejdere har understøttes af såvel interne og eksterne kurser og uddannelsestilbud til medarbejderne. KNI har besluttet i de kommende år at øge uddannelsesindsatsen af medarbejderne med 50 %. I KNI ses uddannelse og efteruddannelse ikke som en omkostning men som en investering i fremtiden. I KNI sikrer vi at vores medarbejdere og de folk, der arbejder sammen med os har en tryg arbejdsdag at de har det rigtige udstyr, træning og viden til at kunne udføre deres arbejde uden risiko for skader og ulykker. Vi ønsker at fremme bevidsthed og viden om kost sund livsstil både hos vores kunder og hos vores medarbejdere så de kan få en sundere hverdag med mindre sygdom og bedre trivsel. I KNI arbejder vi kontinuerligt på at skabe et godt arbejdsklima hvor vores medarbejdere trives og er glade for at gå på arbejde. Samfundsansvar Selskabet betragter samfundsansvar for værende væsentlig for forretningen og i KNI er det et ikke finansielt mål at skabe det størst mulige bidrag til samfundet herunder blandt andet at kunne tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere. KNI s grundlæggende samfundsansvar er at sikre forsyninger af fødevarer og brændstof til bygder og mindre byer i Grønland. Forsyningssikkerheden er en vigtig del af fundamentet for at indbyggerne kan have et godt liv i landets bygder og mindre byer og det er et stort ansvar, som KNI har fokus på hver dag. KNI har med sin tilstedeværelse i stort set alle bygder og mindre byer en særlig rolle i samfundet. Vi er en central del af lokalsamfundet i mange byer og bygder i Grønland. Derfor har KNI også et medansvar for at skabe en positiv udvikling der hvor vi er tilstede. Vi anerkender at vi skal lytte til og arbejde sammen med vores interessenter for at kunne løfte vores samfundsansvar. Det gælder både kunder, medarbejdere, andre virksomheder, organisationer myndigheder og andre relevante interessenter. Vi søger derfor altid relevante partnerskaber og samarbejder, som kan bidrage til at opfylde vores samfundsmæssige og forretningsmæssige mål til gavn for alle. 13

16 Vores politik for samfundsansvar har fokus på de områder, hvor vi kan gøre den største forskel med vores kernekompetencer som virksomhed og hvor vi ser, at der er de største samfundsmæssige behov. KNI bidrager som virksomhed væsentlig til en række aktiviteter i Grønland. Selskabet er blandt andet hovedsponsor for håndboldforbundet og ligeledes for den grønlandske hundeslædeforening ligesom man til en række idrætsgrene i selskabets markedsområde bidrager med små og større bidrag. Siden begyndelsen af regnskabsåret 2010/11 er et af de tiltag som KNI bl.a. har støttet en aktivitetskasse med forskellige remedier til fysiske aktiviteter - som er blevet gratis uddelt til bygdeskolerne i samarbejde med Grønlands Skoleidræt. Herudover støtter KNI en lang række aktiviteter i vort markedsområde både kontant men også med vor indlevelse og deltagelse i en række lokale arrangementer. I dette halvår er der blevet sat yderligere fokus på forskellige samfundsansvarlige aktiviteter der foregår i Grønland. KNI ønsker først og fremmest at være en aktør på samfundsansvar i det markedsområde hvor vi befinder os og hvor vi driver forretning. Der er således for KNI er særligt fokus på Grønland. Interne kontroller og forretningsetik For at hindre og begrænse svig foretager KNI kontinuerligt en række interne revisionshandlinger for at kontrollere og afdække dette. Disse revisionshandlinger har også i indeværende regnskabsår ligesom det var tilfældet i forrige regnskabsår afdækket en mindre række tilfælde af svig fra medarbejderes side som primært kan henføres til at de pågældende har lånt penge i kassebeholdningen eller taget varer med hjem uden at betale for disse. De pågældende sager er alle opklarede og den fornødne konsekvens heraf er blevet effektueret. Enhver medarbejder i KNI har pligt til at indberette enhver mistanke om uregelmæssigheder til Intern Revision. Intern Revision følger enhver indberetning op men tager også selv en række initiativer for at afdække eventuel svig herunder uanmeldte revisionsbesøg i butikkerne og uanmeldte kasseeftersyn o. lign. Efter implementeringen af lagerstyringssystemet RCM er det blevet betydelig lettere at påvise og dokumentere uregelmæssigheder. I årsrapporten for 2010/11 blev der orienteret om at KNI pr. 1. juli 2010 i forbindelse med overtagelsen af bankforsyningen i 9 byer - iværksatte et alarm og videoovervågningsprojekt i de pågældende byer. I regnskabsåret 2011/12 er der arbejdet videre med dette projekt og det følger planen for implementeringen. Videoovervågningen har vist sig at være effektiv til at afsløre kundetyverier hvorfor der over de kommende 2 år investeres yderligere i videoovervågning i butikkerne. En investering der forventes at forrente sig selv i perioden. 14

17 Udvikling i regnskabsåret Udvikling i omsætning og resultat m.v. Hovedtal i koncernens omsætning og resultat m.v. sammenholdt med sidste år, kan illustreres således (mio. kr.): Resultatopgørelse - koncern 2011/ /11 (mio. kr.) Omsætning 2.537, ,6 Bruttoreultat 359,1 370,5 Resultat før finansielle poster 65,5 83,1 Resultat før skat 62,1 67,7 Årets resultat 78,2 35,2 Resultatet af ordinær drift for koncernen i 2011/12 er et resultat på 62,1 mio. kr. før skat, som er realiseret på et noget lavere niveau sammenlignet med det forventede budget for perioden, hvilket skyldes den tidligere omtalte ekstraordinære påvirkning af driftsresultatet vedrørende nedskrivningen af transitlageret med 46,0 mio. kr. Udvikling i resultat før skat - koncern 2011/ /11 (mio. kr.) Energidivisionen - Polaroil 79,7 63,8 Varedivisionen - Pilersuisoq -19,9 0,4 Shared Service Center - KNI -2,4 3,5 Neqi A/S 4,9 0,1 Akia Sisimiut A/S 0,2 0,1 KNI Ejendomme A/S -0,6-0,2 Resultat før skat 62,1 67,7 Resultatet i selskabets energidivision blev et overskud på 79,7 mio. kr. og ligger dermed på et niveau der er markant over det forventede budget for perioden svarende til 50,3 mio. kr. Dette væsentlig forbedrede resultat i regnskabsåret skyldes hovedsageligt at Polaroil ligesom det var tilfældet i regnskabsåret 2010/11 - i tæt samarbejde med Malik Supply har haft indgået aftaler med Cairn om leverance af brændstof til brug for Cairn s olieboringer i forbindelse med olieefterforskning i Grønland. 15

18 Denne aftale har i høj grad været medvirkende til at tilføre divisionen en markant højere omsætning med en tilhørende forbedret indtjening. Til sammenligning med forrige regnskabsår hvor energidivisionen ligeledes leverede brændstof til Cairn har leverancen i indeværende regnskabsår været i størrelsesordenen 30 % større end sidste år. I Pilersuisoq selskabets varedivision er aktiviteterne i regnskabsåret blevet gennemført med et realiseret underskud på 19,9 mio. kr. Som omtalt tidligere i ledelsesberetningen så er hovedårsagen til dette realiserede underskud alene, at der i regnskabsresultatet indgår en ekstraordinær nedskrivning af varedivisionens transitlager på 46,0 mio. kr., som fremkommer i forbindelse med at selskabet i indeværende regnskabsår har implementeret en transit lager løsning - integreret i selskabets ERP- system. Hvis der korrigeres for denne nedskrivning udgør varedivisionens resultat 26,1 mio. kr. hvilket imidlertid fortsat er noget lavere end forventningerne i forhold til budget. Varedivisionen har i regnskabsåret gennemført en omsætning på niveau med forrige regnskabsår men har været væsentlig mere presset på dækningsbidraget. I Shared Service Center blev der i regnskabsåret realiseret et negativt resultat svarende til 2,4 mio. kr. mod et budget på samme niveau. I forhold til budgettet er resultatet skabt ved større finansielle indtægter modsvarende anvendelsen af flere omkostninger end forventet. Det større omkostningsforbrug skal hovedsageligt findes under posten fremmede tjenesteydelser, hvor der i regnskabsåret er anvendt ekstraordinære omkostninger indenfor IT udvikling samt andre analyseopgaver indenfor selskabets IT område. Periodens koncernresultat på 62,1 mio. kr. før skat betragtes som tilfredsstillende - når der henses til at resultatet er påvirket med en ekstraordinær nedskrivning på selskabets transitlager svarende til 46,0 mio. kr. Kommentarer til moderselskabets resultatopgørelse Varedivisionen Pilersuisoq Regnskabsåret 2011/12 har for selskabets varedivision været præget af fortsat kontinuerligt arbejde med de tidligere igangsatte handlingsplaner for divisionen - samt herunder igangsætningen af nye tiltag. Disse handlingsplaner kan sammenfattende grupperes indenfor nedenstående områder: Lageromlægninger og reduktioner Lager- og butikssammenlægninger Effektiviseringer vedrørende butiksstruktur Udvikling af divisionens organisationsombygning Optimering videreudvikling af lager og logistiksystemet RCM Implementering af transitlager løsning integreret i RCM Forhandling og etablering af ny servicekontrakt om vareforsyning Omsætningen i divisionen blev 1.154,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 24,0 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Denne stigning i omsætningen har desværre ikke haft den samme proportionale effekt på divisionens dækningsbidrag - divisionen har således måttet konstatere at dækningsbidraget ikke har kunnet leve op til det niveau som divisionen realiserede i forrige regnskabsår. Hvis der således henses til divisionens dækningsgrad - så udgør denne 19,9 % mod 22,5 % i regnskabsåret 2010/11. 16

19 Varedivisionen Pilersuisoq mio. kr. 2011/ /11 Detailomsætning bygder 337,2 345,5 Detailomsætning byer 418,5 384,6 Engrosomsætning øl og vand 289,0 297,2 Øvrig engrosomsætning 109,5 103,0 Omsætning i alt 1.154, ,3 Bruttoavance 19,9% 22,5% KNI har indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre omkring drift af butikker i bygder, yderdistrikter og mindre byer. Betalingen for denne servicekontrakt har i regnskabsåret udgjort 37,0 mio. kr. mod 39,3 mio. kr. i samme periode sidste år. På personaleomkostningssiden har divisionen fortsat sit arbejde med tilpasninger og besparelser. Således udgør de samlede personaleomkostninger i regnskabsåret 159,9 mio. kr. mod 166,8 mio. kr. i forrige regnskabsår, hvilket giver en besparelse på ca. 4 %. Besparelserne kan primært henføres til at der i regnskabsåret er foretaget mærkbare tilpasninger af medarbejderstaben tilpasninger som primært kan henføres til gennemførelsen af optimeringer af daglige forretningsprocesser samt ny organisationsstruktur. Ud over implementeringen af transitlager løsningen som er blevet omtalt tidligere i beretningen har KNI i regnskabsåret fortsat sit arbejde med at optimere sit lager- og logistikmodul kaldet RCM (Retail Chain Management). De løbende optimeringer der arbejdes med dækker alt fra daglige rutiner til udviklingen af nye procedurer. Der er imidlertid tale om opgaver der må betragtes som værende en almindelig del af de systemoptimeringer som der i hverdagen kontinuerligt altid vil skulle arbejdes med. Fremadrettet skal der arbejdes meget målrettet på at foretage alle de kontrolmuligheder som implementeringen af den nye transitlager løsning skaber mulighed for. En meget fokuseret og effektiv lagerstyring vil i fremtiden være altafgørende for at sikre et godt og stabilt resultat i varedivisionen. Resultaterne skal sikres ved et effektivt samarbejde imellem varedivisionens ledelse og medarbejdere i forening med administrationen under Shared Service Center. Energidivisionen Polaroil Omsætningen i Polaroil er i regnskabsåret steget med ca. 33 % i forhold til forrige regnskabsår. Stigningen som svarer til 339,5 mio. kr. er skabt gennem en omsætningsudvikling fra 1.018,1 mio. kr. til 1.357,6 mio. kr. Denne stigning i omsætningen skyldes primært to sideløbende forhold, dels at divisionen i regnskabsåret har solgt væsentligt mere end oprindeligt budgetteret og dels at en endnu større del af omsætningen - i forhold til sidste år - er realiseret udenfor servicekontrakten. Ovenstående mersalg har primært været til krydstogtspassagerskibe, olieefterforskning og andre efterforskningsaktiviteter. Dækningsgraden på den gennemførte omsætning er i regnskabsåret realiseret på 13,8 % mod en realiseret dækningsgrad på 15,9 % i forrige regnskabsår. 17

20 Faldet i dækningsgraden svarende til 2,1 % - skal hovedsageligt forklares igennem hvorledes det samlede salg har været fordelt - mellem salg indenfor og udenfor servicekontrakten - samt det forhold at de stigende oliepriser har medført, at det igennem hele regnskabsåret har været vanskelligt at opretholde en lignende rentabilitet mellem salgsprisen og indkøbsprisen på olie - som det var tilfældet i forrige regnskabsår. Energidivisionen Polaroil (mio. kr) 2011/ /11 Salg af flydende brændstoffer - mio. liter 271,1 243,5 Omsætning flydende brændstoffer - mio. kr ,7 983,7 Omsætning øvrige energivarer - mio. kr. 34,1 24,1 Total bruttoavance 13,8% 15,9% Import flydende brændstoffer mio. liter. 224,3 250,2 Der er indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre for perioden 2012 til og med Divisionen modtager ikke betaling for denne servicekontrakt - derimod maksimeres den indtjening divisionen må have på olie, der sælges under servicekontrakten. Af servicekontrakten fremgår det at divisionen har lov til at tjene 40 mio. kr. på den olie der sælges under servicekontrakten. Med udgangspunkt i dette indtjeningsniveau skal divisionen kunne afsætte de nødvendige ressourcer til gennemførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der skal til for at holde Polaroils produktionsapparat i en produktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand uden at skulle lånefinansiere disse mv. Der er udarbejdet en ganske omfattende renoveringsplan herfor. Der er i divisionen opgjort et vedligeholdelsesbehov på i størrelsesordenen 500 mio. kr. hvoraf en stor del skyldes vedligeholdelsesefterslæb, som der dog ligger en plan for at udbedre over de næste 15 år. De generelle forbrugerpriser blev i regnskabsåret reguleret med 1,10 øre literen pr. 8. juli Der har således ikke været yderligere prisreguleringer i regnskabsåret 2011/12. Føromtalte regulering var alene forårsaget af de store prisstigninger der har været på verdensmarkedsprisen på olie. Der arbejdes løbende med at sikre olie- og valuta ud i de kommende år med henblik på at holde stabile priser på olieprodukter i Grønland. Polaroil råder over i alt 451 tanke til flydende brændstoffer, heraf er de 176 tanke i byerne og de 275 tanke i bygderne. Kapaciteten i bygdetankene er 21 mio. liter brændstof og i byerne en kapacitet på 260 mio. liter. Den totale tankkapacitet er 281 mio. liter. Divisionens udfordringer ligger fortsat i fastholdelse af salgsomsætningen, aktiv deltagelse i konkurrencepræget forsyning af olie - og mineralefterforskningsaktiviteterne - samt stigende miljøkrav og dermed stigende krav til medarbejdernes kompetencer. 18

21 Kommentarer til moderselskabets balance Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver er i indeværende regnskabsår indregnet med 722,6 mio. kr. mod 689,3 i 2010/11. Der er foretaget investeringer for 99,0 mio. kr. i 2011/12 mod 82,1 mio. kr. i 2010/11. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder består af 2,6 mio. kr. vedrørende Neqi A/S - 3,3 mio. kr. vedrørende Akia Sisimiut A/S og 0,2 mio. kr. vedrørende KNI Ejendomme A/S. De finansielle anlægsaktiver er i regnskabsåret steget fra 4,0 mio. kr. til 6,1 mio. kr. Denne stigning skyldes hovedsageligt at datterselskabet Neqi A/S har fået gældseftergivet en del af sit koncernmellemværende til KNI A/S og dermed fået retableret sin egenkapital som nu udgør 3,5 mio. kr. Tidligere var der underbalance i dette selskab hvorpå der var hensat til i moderselskabets balance. Varebeholdninger Varebeholdningerne udgør ultimo regnskabsåret 2011/12 en værdi svarende til 702,7 mio. kr. mod 740,0 mio. kr. ultimo 2010/11, hvilket svarer til et fald på 37,3 mio. kr. Dette nettofald sammensætter sig af et stigende varelager i varedivisionen mod en faldende lagerbeholdning i energidivisionen. Det store fald i energidivisionens varebeholdning skyldes primært, at der ikke er foretaget nogen olieimport i marts måned 2012 hvilket var tilfældet i marts Beholdninger (mio. kr) 2011/ /11 Varedivisionen - Pilersuisoq 385,7 301,9 Energidivisionen - Polaroil 315,5 435,2 Forbrugsvarer 1,2 2,2 I alt 702,4 739,3 Effekten af denne ikke foretagende olieimport afspejles også direkte i udviklingen på selskabets leverandørgæld pr. 31. marts 2012 sammenholdt med sidste år. Egenkapital Selskabets egenkapital er steget fra 804,6 den 31. marts 2011 til 921,6 mio. kr. den 31. marts Årsagen til denne udvikling i egenkapitalen skal ses som en kombination af værdien af det overførte overskud for året tillagt værdien af den positive udvikling der har været indenfor markedsværdien af de finansielle instrumenter. 19

22 Markedsværdien på disse er netto steget med 38,7 mio. kr. i perioden regnskabsåret 2011/12. Værdien udgør således 5,0 mio. kr. pr. 31. marts 2012 mod en værdi svarende til 33,7 mio. kr. pr. 31. marts De finansielle instrumenter etableres ved at selskabet som en del af den daglige drift i energidivisionen løbende indgår en række produkt-, valuta-, og oliesikringer med det formål at sikre stabile forbrugerpriser på flydende brændstoffer. Markedsværdien af disse sikringer opgøres på statusdagen og posteres direkte på egenkapitalen. Forventninger til fremtiden i KNI A/S Ligesom det har været tilfældet i de seneste år vil der også i fremtiden fortsat være meget stor fokus på varedivisionen Pilersuisoq. Den stigende fraflytning fra Pilersuisoq s markedsområde påvirker denne division væsentligt og det er således fortsat nødvendig at optimere og tilpasse denne del af virksomheden. Den økonomiske udvikling i bygderne og yderdistrikterne drives ikke frem i samme takt som i de større byer hvor Pilersuisoq ikke er repræsenteret snarere tværtimod. KNI har i maj 2012 fået færdigforhandlet en ny aftale med Grønlands Selvstyre omkring ny servicekontrakt på vare- og energiforsyning der dækker perioden 1. april december For alle 5 kalenderår er der aftalt en samlet betaling svarende til 36 mio. kr. pr. år. I denne aftale indgår nu at alle varedivisionens butikker fremover bliver kategoriseret i 5 butikstyper alt afhængig af hvor mange indbyggere der er i den by eller bygd, hvor butikken er beliggende. Opdelingen i de 5 butikstyper skal være med til at afgøre hvor meget tilskud den enkelte butik får fra Selvstyret, samt hvilke betingelser butikken eksisterer under med hensyn til åbningstider, bemanding, varesortiment m.v. Samtidig med indførelsen af nye butikstyper vil det kommende regnskabsår også komme til at indeholde en helt ny restrukturering af organisationen i såvel KNI som i varedivisionen. Denne restrukturering skal være med til at bibringe en fladere organisation, hvor der kan træffes hurtigere beslutninger samt en organisation hvor forbedring af forretningsprocesser og arbejdsgange gerne skulle føre til forbedrede resultater. Med indgangen til maj 2012 har selskabet ligeledes etableret egen netbutik med navnet Pisisa.gl. Introduktionen heraf er forløbet godt og der er store forventninger til dette nye forretningsområde. I det kommende regnskabsår der dækker perioden 2012/13 har selskabet yderligere etableret et helt nyt forretningsområde der skal omhandle en gros salg. Organisationen for denne nye division er nu tilvejebragt og det forventes at dette nye forretningsområde vil kunne medvirke til at skabe yderligere vækst i selskabets omsætning. Selskabet vil også i det kommende regnskabsår arbejde konstruktivt videre med det tidligere igangsatte handlingsplansforløb med et meget højt fokus på varedivisionen Pilersuisoq. Dette handlingsplansforløb er således en kontinuerlig proces som ligeledes vil forsætte ind i kommende regnskabsperioder. Handlingsplansforløbet dækker ligeledes energidivisionen Polaroil med henblik på også at øge indtjeningen i denne division - som imidlertid er mere vækstpræget. En række af handlingsplanerne indeholder reduktioner i service eller personale det er dog selskabets målsætning at sikre de nødvendige personalereduktioner ved naturlig afgang eller frivillige aftaler men direkte afskedigelser vil ikke kunne undgås. 20

23 Resultatforventningerne til KNI er for hele regnskabsåret 2012/13 høje og ambitiøse. Det samme er tilfældet i selskabets divisioner, hvor specielt forventningerne til varedivisionen bliver en stor udfordring at efterleve. Ud over at skabe salg og hele tiden have kunden i fokus så vil en markant forbedret lagerstyring være en af nøglerne til at skabe tilfredsstillende resultater i varedivisionen fremadrettet. KNI A/S forventer ikke væsentlige ændringer i sine aktiviteter i regnskabsåret 2012/13, hvorfor selskabet forventer et resultat i næste regnskabsperiode på i størrelsesordenen mio. kr. før skat. 21