- forskelle, fordele og ulemper ved ÅRL og IFRS

Transkript

1 - forskelle, fordele og ulemper ved ÅRL og IFRS Gruppe 15: Gitte Marie Bach Nielsen Veronica Lyng Andersen

2 Executive Summary This project treat the issue intangible assets, how to estimate the value with different rules. First the Danish rules (ÅRL) and then the international standard (IAS/IFRS), and examine what the different is between the two. Companies in a concern have the choice to report their own annual account, after the Danish rules or the international standard. But after the first of January 2009, they have to report after the international rules. This project assume, the company report their annual account after the Danish rules, and have to change to the international ones, so they want to see, what different this will make. The first thing is to describe the two set of rules for intangible assets, and when the company have to use them. When this is done, the next step is, a comparison of the two set of rules. The analyses will begin with the differences, in this case, there are four. In each different, the two sets of rules will be compared and afterwards illustrated with an example, and how the different will affect the key figures. The first different concerns the companies internal developed intangible assets. The Danish rules allow the company to recognise the asset in the balance sheet, where it after the international has to be recognised directly to the income statement. This affects the profit, because the international standard recognises all the cost the first year, where the Danish spreads the cost over several years. The profit is higher after the Danish rules, and therefore results in a better return on capital and profit ratio. The second different is how long the company can depreciate their assets. After the Danish rules, the asset can maximum depreciates over a twenty year period. Where the international rules, operates with the actual life of the asset. This different affects the profit, it will be larger after the international standard, but this is only the first twenty years, after that the profit will be larger after the Danish rules. This affects the return on capital and the profit ratio, both will be lower after the Danish rules the first twenty years. Side 1 af 55

3 The third different, is how to include research and development. After Danish rules, the cost concerning research and development, have to be recognised, as they are conducted. The international standard allows research and developments to be recognised in the balance sheet, as long as it follows the criterion for factoring in immaterial assets. This different affects the profit and the balance sheet, the profit is lower, when the cost is recognised directly. The balance sheet sum grows, when the asset is recognised directly in the balance sheet. Both the profit and the balance sheet are higher, when the company recognised after the international standard. The fourth example is about business combinations. The first is a go throw, of the recognition of a subsidiary, in the parent s financial account. The next step is the consolidated accounts, where the tree other differences are implemented, this is done after the international standards. The differences from the Danish rules are included, to see how both rules affects the consolidated accounts. When the company changes from the Danish rules to the international standard, it affects both the profit and the balance sheet. In some cases the profit is higher after the Danish rules, and in some cases it is higher after the international standards. The same intangible asset, affects the account different after which set of rules there are used. The one set of rules is not better than the other, it depends on what intangible asset it concerns. Side 2 af 55

4 Projekt: Immaterielle aktiver Projektperiode: 7. marts maj 2008 Fag: Koncernregnskab. Sidetal: 54 (eksklusiv executive summary) Gruppe nr.: 15 Uddannelsessted: Aalborg Universitet Semester: HA 6. Vejleder: Frank Thinggaard Udarbejdet af: Gitte Marie Bach Nielsen Veronica Lyng Andersen Side 3 af 55

5 Indholdsfortegnelse Indledning Disposition Metode Afgrænsning Definitioner Immaterielle aktiver Koncern De danske regler Internationale standarder Beskrivelse De danske regler Regnskabsvejledning Regnskabsvejledning De internationale standarder IFRS IAS Danske eller internationale regler Analyse Resultatopgørelse/balance Eksempel Nøgletal Sammenligning af danske og internationale regler Internt oparbejdet immaterielle aktiver Eksempel Nøgletal Afskrivningsperioden Eksempel Nøgletal Forskning og udvikling Eksempel Nøgletal Immaterielle aktiver ved virksomhedssammenslutninger Danske regler Regnskabsvejledning Internationale standarder Forskelle mellem regelsættene Eksempel Indregning af datter efter de danske regler Indregning af datter efter internationale standarder Koncernregnskabet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4 af 55

6 Indledning I dette projekt vil der blive foretaget en sammenligning mellem de danske og de internationale regler med hensyn til immaterielle aktiver. Projektet vil indeholde en beskrivelse af de danske regler for immaterielle aktiver, hvor årsregnskabsloven, samt regnskabsvejledning 7 og 18 vil blive gennemgået. Der er ikke nogen direkte danske regler omkring immaterielle aktiver, men årsregnskabsloven giver nogle rammer, som virksomheden skal holde sig indenfor. Regnskabsvejledning 7 omhandler forskning og udvikling, samt hvordan og hvornår udviklingsprojekter skal indregnes som et aktiv. Regnskabsvejledning 18 omhandler virksomhedssammenslutninger. Denne er medtaget i projektet, da den beskriver, hvordan goodwill skal indregnes. Årsregnskabsloven og regnskabsvejledningerne var tilpasset de internationale regnskabsstandarder, men da de internationale regnskabsstandarder er ændret på en række punkter, følger de danske regler ikke længere de internationale standarder. Derfor vil der i projektet også blive gennemgået nogle internationale regnskabsstandarder for immaterielle aktiver. IAS 38 omhandler immaterielle aktiver, og der vil blive fokuseret på forskning og udvikling. Denne standard vil blive sammenlignet med regnskabsvejledning 7. En kort beskrivelse af IAS 27 vil lede over til IFRS 3, der omhandler virksomhedssammenslutninger, ligesom regnskabsvejledning 18. Der vil her blive analyseret på forskellen mellem indregning af goodwill, herunder reglerne i forbindelse med koncernregnskabet. Der er klare regler, for hvornår en børsnoteret koncernvirksomhed skal udarbejde regnskab efter de danske regler, og hvornår de kan udarbejde regnskab efter de internationale standarder. En børsnoteret virksomhed skal bruge IFRS til koncernregnskabet, men må indtil videre selv bestemme om de vil bruge det i selskabsregnskabet. I analysen vil der blive set på forskellene, samt fordelene og ulemperne på indregning og måling af de immaterielle aktiver, for en børsnoteret virksomhed. Børsnoterede virksomheder skal anvende IFRS i selskabsregnskabet i stedet for de danske regler efter 1. januar Hvis en børsnoteret virksomhed skal udarbejde regnskab efter de internationale regler i stedet for de danske regler bliver indregning og måling af de immaterielle aktiver anderledes. Dette vil have en betydning for virksomheden. Spørgsmålet er, hvor stor denne betydning ville være. Dette fører frem til problemformuleringen: Side 5 af 55

7 Hvad er forskellene, samt fordelene og ulemperne ved indregning og måling af de immaterielle aktiver i henholdsvis de danske regler og de internationale standarder? Der er nogle steder i projektet anvendt forkortelser for følgende begreber: Årsregnskabsloven: ÅRL Regnskabsvejledninger: RV Internationale regnskabsstandarder: IFRS/IAS. 1.1 Disposition I figur 1 ses det design, der vil blive anvendt i projektet. Designet skal give et overblik over, hvad der er med i projektet. I dette afsnit vil opbygningen blive beskrevet samt hvorfor de forskellige elementer er medtaget. Indledningen er med, for kort at beskrive hvad projektet går ud på herunder problemformuleringen. Der vil også være en afgrænsning, der fortæller hvad der er valgt at tage med i projektet og hvad der ikke er med, samt hvorfor nogle emner er fravalgt. Den metode, der anvendes i projektet vil også blive beskrevet i dette afsnit. Efter indledningen er der et afsnit med definitioner. Dette er valgt, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der menes med de forskellige begreber. De begreber, der bliver defineret er immaterielle aktiver, koncern, samt de internationale standarder og danske regler for immaterielle aktiver. I afsnit 3 beskrivelser vil reglerne for immaterielle aktiver blive gennemgået når virksomheden skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger samt de internationale standarder. Denne beskrivelse fører til en analyse af forskelle i de danske regler og de internationale standarder. Der vil desuden blive undersøgt, hvad fordelene og ulemperne vil være ved henholdsvis de danske regler og de internationale standarder. Forskellene vil blive undersøgt for at se, hvad disse gør ved regnskabet, derefter vil de blive illustreret med et eksempel. Side 6 af 55

8 Analysen fører til konklusionen med svaret på problemformuleringen. Der vil blive konkluderet på, hvor de væsentlige forskelle er i de danske og de internationale regler, samt de fordele og ulemper, der måtte være. Figur 1: projektdesign Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Definitioner Beskrivelse ÅRL RV: 7 og 18 IAS 38 og IFRS 3 Analyse Sammenligning af regelsættene Forskel 1 Forskel 2 Forskel 3 Koncernregnskab Konklusion Perspektivering 1.2 Metode Metoden, der er valgt til dette projekt, er den systemiske metodetilgang. Der vil blive brugt kvalitativt data, hvilket udelukker den analytiske tilgang, da denne arbejder mere med statistikker (kvantitative data). Målet er, at undersøge hvilken påvirkning de forskellige regler, for indregning af immaterielle aktiver, har på regnskabet, hvilket den sy- Side 7 af 55

9 stemiske tilgang er ideel til. Ambitionsniveauet bliver derfor ikke, kun at beskrive forskellene på de danske og de internationale regler, men også at forstå hvilken forskel det gør, alt efter hvilke regler man anvender, samt hvilke fordele og ulemper, der måtte være. Da ambitionsniveauet er højere end beskrivelse, udelukkes den analytiske metodetilgang også. Aktør tilgangen handler om, at forstå, men da projektet vil handle om både at forklare og forstå, er det heller ikke aktøren, der bruges. Ud fra ambitionsniveauet er det derfor kun den systemiske tilgang der vil fungere. Figur 2, viser ambitionsniveauet for de tre forskellige metodetilgange. Som det ses er den analytiske tilgang kun forklarende, hvorimod den systemiske tilgang er både forklarende og forstående. I projektet vil problemet blive forklaret og forstået. Aktør tilgangen kan derfor heller ikke bruges, idet den kun er forstående. Figur 2: The boundary between explanatics and hermeneutics Kilde: Methodology for creating business knowledge, s. 46 Den systemiske tilgang anser verden for, at bestå af systemer, hvilket passer godt med en koncern, da denne består af flere virksomheder, hvor hver virksomhed kan betragtes som et system og koncernen anses her for supersystemet. Systemtilgangen undersøger synergieffekter og ifølge regnskabsvejledning 18, kan goodwill være en synergieffekt. I dette projekt vil der ikke blive inddraget empiri. Der vil hovedsageligt blive lagt vægt på de danske regler og de internationale standarder. Da der ikke anvendes empiri, vil der hovedsageligt blive taget udgangspunkt i litteratur, der omhandler regler og vejledninger for immaterielle aktiver. Når der er anvendt citater/punkter direkte fra litteraturen, vil dette blive markeret med citationstegn og skråskrift. Side 8 af 55

10 1.3 Afgrænsning Projektet er afgrænset til kun at omhandle de immaterielle aktiver. Der er fravalgt at tage de materielle aktiver med, da dette bliver for bredt. De immaterielle aktiver kan godt være skjulte 1 og de er derfor svære at prissætte. Der vil i projektet blive taget udgangspunkt i hvordan, virksomhederne måler værdien og indregner disse aktiver rent teoretisk. Da faget hedder koncernregnskab, vil forskellene ved de forskellige regler blive illustreret med eksempler på en enkelt virksomhed og en koncern. Der er kun undersøgt forskellene, så lighederne er fravalgt, da det er forskellene, der påvirker, hvordan immaterielle aktiver bliver indregnet i regnskaberne. Lighederne er derfor ikke interessante i dette projekt. Nøgletallene er afgrænsede til afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed, da det er dem der viser hvor succesfuld virksomheden er. Sammenlægningsmetoden er undladt, idet denne ikke er tilladt efter IFRS 3, og kun kan anvendes i meget sjældne tilfælde efter ÅRL. En koncern kan bestå af virksomheder i forskellige lande. De forskellige lande har deres egne regnskabsregler. Der vil derfor i projektet blive inddraget både de danske og de internationale regler. De danske regler, der vil blive inddraget i projektet er årsregnskabsloven, samt regnskabsvejledning 7 og 18. Regnskabsvejledningerne omhandler henholdsvis forsknings- og udviklingsprojekter og goodwill. De internationale standarder, der er med i projektet er IFRS 3 og IAS 38, der handler om det samme som de to regnskabsvejledninger, der er med. Der vil kun blive taget udgangspunkt i det, der har med immaterielle aktiver at gøre i RV/IFRS. Goodwill samt forsknings- og udviklingsprojekter er de immaterielle aktiver, som der er valgt at have med i projektet, samt internt oparbejdet immaterielle aktiver. Der er mange forskellige slags immaterielle aktiver, men der er valgt at afgrænse til de nævnte. De største forskelle vil blive gennemgået med eksempler i analysen, dette omfatter goodwill, forskning og udvikling, afskrivningsperioden og internt oparbejdet immaterielle aktiver. I projektet er der helt set bort fra skat, alle tallene i eksemplerne er derfor uden skat. 1 Det at et aktiv er skjult, betyder at det ikke er håndgribeligt, som materielle aktiver er. De kan ikke fysisk ses, men står i regnskabet. Side 9 af 55

11 2 Definitioner Dette afsnit vil omhandle flere forskellige begreber, som er fremtrædende i projektet. Det første begreb er immaterielle aktiver, som er det centrale i projektet, der vil blive fremsat nogle eksempler på, hvad disse kunne være. Det næste, der vil blive forklaret, er hvad en koncern er, da det ene eksempel i analysen omhandler virksomhedssammenslutning. Det sidste er de regler, som virksomhederne skal rette sig efter. Det er ikke længere nok at se på de danske regler og derfor er de internationale standarder medtaget. Reglerne beskrives først i afsnit Immaterielle aktiver Et aktiv, er en anskaffelse, som gerne skulle føre til en fremtidig fordel for virksomheden. Der er to typer aktiver, omsætnings- og anlægsaktiver. Omsætningsaktiver anskaffes med videresalg som formål, anlægsaktiver er anskaffet til brug i virksomheden. Det er under anlægsaktiver, de immaterielle aktiver fremgår. Et immaterielt aktiv defineres således: Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikkemonetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv anses for identificerbart når a) det er muligt at udskille aktivet fra virksomheden som helhed og at sælge, overføre, udlicensiere, udleje eller ombytte aktivet, enten særskilt eller sammen med en tilhørende kontrakt, et aktiv eller forpligtelse, eller b) aktivet er en følge af kontraktmæssige eller andre juridiske rettigheder, uanset om disse kan overdrages eller udskilles fra virksomheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser 2 Modsat et materielt aktiv, som eksempelvis en produktionsmaskine, er et immaterielt aktiv et, der ikke kan ses, det kan derfor også være svært at identificere. De immaterielle aktiver kan deles op i følgende grupper 3 : Tekniske relaterede rettigheder: Software, Patenter Produkt-/konceptdesignrettigheder: 2 IAS 38.8 og IAS Fedders, Jan og Steffensen, Henrik, 2004: side Side 10 af 55

12 Ophavsret, Mønsterbeskyttelse, Franchiserettigheder Kendetegnsrettigheder: Varemærkerettigheder (brands), Domænenavn, Virksomhedsnavn Vidensbaserede aktiver: Produkt-/procesudviklingsprojekter, Forskningsprojekter, Medarbejderuddannelse, Reklamekampagne, Organisationsudvikling, Opstartsomkostninger ved opstart af virksomhed eller aktivitet Kontraktlige rettigheder: Ordrebeholdning Andre: Immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på videresalg i selskabets ordinære driftscyklus (leasingrettigheder, immaterielle aktiver der indeholdes i en pensionsfond), Finansielle aktiver, goodwill, Erhvervelsesomkostninger på forsikringskontrakter, Immaterielle aktiver der opfylder betingelserne for at være besiddet med henblik på videresalg, Immaterielle aktiver relateret til eftersøgning og udvinding af olie, mineraler, naturgas m.v. 4 Der er mange immaterielle aktiver, der ikke kan findes fysisk i virksomheden, men som trods dette tilfører virksomheden en værdi. Viden har en stor værdi for virksomheden, da det er viden, der er med til at udvikle virksomheden og måske gøre den mere lønsom. Viden kan opnås eksempelvis ved hjælp af medarbejderuddannelse. Det er vigtigt for virksomheden at beskytte denne viden, eksempelvis med patenter, ophavsret, mønsterbeskyttelse osv. Hvis en virksomhed ikke beskytter sine rettigheder eller ikke har nogen patenter, kan en hvilken som helst anden virksomhed kopiere virksomhedens produkter og processer, og kan derved true virksomhedens fremtidige indtjening. Så selvom disse aktiver ikke kan fremvises fysisk, står de for en stor værdi. Der er forskellige regler for hvordan disse aktiver skal måles og indregnes, i de danske regler og i de internationale standarder. 4 Steffensen, Henrik og Fedders, Jan, 2004: Side 11 af 55

13 2.2 Koncern En koncern kan kort defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige virksomheder 5. En koncern består af en modervirksomhed samt en eller flere undervirksomheder kaldet dattervirksomheder. Modervirksomheden skal have kontrollen over datterselskaber, for at der er tale om en koncern. Denne kontrol kan opnås ved, at modervirksomheden har stemmemajoriteten i undervirksomheden, hvilket normalt betyder, at modervirksomheden ejer kapitalandele, såsom aktier i undervirksomheden. Modervirksomheden skal eje over 50 % af aktierne i en virksomhed for at have stemmemajoriteten. Nogle virksomheder har aktier med forskellig stemmeret, f.eks. A og B aktier. For at have stemmemajoriteten er det ikke altid nok, at eje 50 % af aktierne, men modervirksomheden skal have over 50 % af stemmeretten. Modervirksomheden er ifølge ÅRL bilag 1 defineret således: Modervirksomheden: 1. Besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed 2. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i den anden virksomhed øverste ledelsesorgan 3. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne 4. Er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller 5. Besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse. Dattervirksomheden defineres således: En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de ovennævnte forbindelser 6. Tilknyttede virksomheder defineres således: En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed(er) og dennes (disses) dattervirksomhed(er) 7. 5 Møller, Peder Fredslund, 2006: side 11 6 ÅRL bilag 1 7 ÅRL bilag 1 Side 12 af 55

14 En koncern kan godt indgå i en storkoncern, dvs. at moderselskab vil være datterselskab under en anden koncern. Hvis dette er tilfælde ville alle selskaberne under delkoncernen være en del af storkoncernen. Alle datterselskaberne under delkoncernen vil derfor indgå i storkoncernen. En regnskabspligtig koncern er, i sammenhæng med ÅRL andre bestemmelser: En modervirksomhed, som er regnskabspligtig ifølge ÅRL og dens dattervirksomheder 8 Normalt er en modervirksomhed defineret ved at have stemmemajoriteten i dattervirksomheden, ifølge punkt 1 i definitionen, ved at eje størstedelen af dattervirksomhedens aktier. Det er sjældent, at det er en modervirksomhed kun ved at opfylde punkt 2-5 i definitionen. 2.3 De danske regler Den første selvstændige lov om regnskabsaflæggelse i Danmark, blev vedtaget i juni Disse regler er kaldet årsregnskabsloven (ÅRL), og er ikke præcise regler for, hvordan virksomheder skal aflægge og præsentere sit regnskab, men mere nogle rammer virksomhederne skal holde sig indenfor. 10 For at gøre de danske regnskaber mere ens, begyndte foreningen for statsautoriserede revisorer i 1980érne at udarbejde regnskabsvejledninger. 11 Årsregnskabsloven er siden hen blevet ændret flere gange, den seneste ændring blev vedtaget den 7. juni 2001 med lov nr Dette medførte en stor udvidelse af reglerne, fra 68 paragraffer til 170 paragraffer, det vil sige en udvidelse med 102 paragraffer. Udvidelsen skyldtes, at Danmark ønskede en større harmonisering af reglerne i forhold til de internationale standarder. Loven gælder alle erhvervsdrivende og hele årsrapporten, som indeholder årsregnskabet og alt supplerende informationer Møller, Peder Fredslund, 2006: side 12 9 Christensen, John og Nielsen, Mogens, 2005: side Christensen, John og Nielsen, Mogens, 2005: side Christensen, John og Nielsen, Mogens, 2005: side Christensen, John og Nielsen, Mogens, 2005: side 62 Side 13 af 55

15 2.4 Internationale standarder Der er to forkortelser for de internationale standarder, IFRS og IAS. IFRS er de nye standarder, og IAS er de gamle standarder. De internationale regnskabsstandarder er regler, der er vedtaget af EU, og som gælder for alle børsnoterede virksomheders koncernregnskab i hele EU. Disse standarder er lavet for at gøre reglerne (og regnskaberne) ens for alle. Der har i Danmark længe været fokus på, at gøre ÅRL mere international, og den årsregnskabslov, der trådte i kraft 1. januar 2002 var tilpasset de internationale standarder. Siden er mange internationale standarder blevet lavet om og der er kommet nye til. Dette betyder, at børsnoterede virksomheder ikke længere skal aflægge koncernregnskab efter årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger, men efter de internationale regnskabsstandarder. IAS-forordningen omfatter børsnoterede virksomheder, som er alle former for virksomheder, der har et begrænset ansvar, og som er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. IAS-forordningen omfatter alene koncernregnskabet, og det er ÅRL bestemmelser og definitioner, der skal anvendes for at finde ud af om en virksomhed skal aflægge koncernregnskab. Det betyder, det i en periode bliver frivilligt om moderselskabet aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven eller de internationale standarder Beskrivelse Ifølge loven skal alle virksomheder aflægge regnskab. For at gøre det overskueligt for regnskabslæseren, er det vigtigt, at der er nogle regler på området. Det ville være svært, at sammenligne virksomheder og finde ud af, hvilke der er mest succesfulde, hvis virksomhederne opbyggede deres regnskab efter hver deres principper. Da markedet bliver mere internationalt, kan virksomhederne ikke bare holde sig til de danske regler, men må tage hensyn til de internationale standarder. Da nogle koncerner indeholder både danske og udenlandske virksomheder, er der lavet regler for, hvornår 13 IFRS introduktion til de internationale regnskabsstandarder, Deloitte, s. 7-8 Side 14 af 55

16 virksomhederne skal bruge de danske regler, og hvornår de skal bruge de internationale standarder, både i selskabsregnskabet og i koncernregnskabet. Der er forskel på, hvordan immaterielle aktiver bliver indregnet og målt, alt efter om virksomhederne skal bruge de danske regler eller de internationale regnskabsstandarder. Nedenfor bliver de danske regler og de internationale standarder beskrevet. Senere vil forskellene på ÅRL og IFRS blive analyseret og der vil blive set på hvad disse forskelle kan gøre ved årsregnskabet, samt der vil blive fundet fordele og ulemper ved de forskellige regelsæt. 3.1 De danske regler I forhold til de immaterielle aktiver er det kapitel 7, om indregning og måling, som er væsentlig, hvilket vil sige 33-43, samt 53 og er reglen for, hvornår virksomheden må indregne aktiver i balancen. Aktiverne skal indregnes, når fremtidige indtjeninger forventes, og aktivet kan måles. Dog behøver virksomhederne ikke indregne udviklingsprojekter og intern oparbejdet immaterielle aktiver og nogle af de immaterielle omkostninger kan ikke indregnes. Det vil sige, at der ingen love er om, hvornår immaterielle aktiver skal indregnes. Den næste paragraf, der omhandler immaterielle aktiver, er 40, som sætter rammerne for hvordan virksomheden finder kostprisen 15 for anlægsaktiver. Det er vigtigt, at alle omkostninger medtages i kostprisen, også omkostningerne for finansieringen af anskaffelsen. 41 omhandler opskrivninger af aktiver, hvilket kun er tilladt for de materielle aktiver, samt kapitalandele i dattervirksomheder, men ikke er tilladt for immaterielle aktiver. Aktiver der ikke efter 37 eller 38 reguleres til dagsværdi 16, skal efter 42 nedskrives. Ifølge 43 har nogle aktiver en begrænset brugstid, dette gælder både materielle og 14 Christophersen, V. Flemming, 2002: side og Den værdi, som virksomheden har betalt for aktivet/passivet. (Nielsen, Mogens og Christensen, John, 2005: side 28 ) 16 Det er den værdi aktiver/passiver kan udveksles mellem uafhængige parter. (Nielsen, Mogens og Christensen, John, 2005: side 29) Side 15 af 55

17 immaterielle aktiver, disse skal afskrives. Afskrivningerne skal foretages over hele aktivets brugstid, og beregnes i forhold til aktivets værdiforringelse over tiden. Det svære ligger i, at bedømme hvor meget et immaterielt aktiv skal afskrives med, da virksomheden kan have svært ved at se, hvor stor en værdiforringelse, der er på sådanne aktiver. Det er lidt nemmere med de materielle aktiver, da der her kan undersøges hvor meget, der slides på aktivet over tiden. Uanset hvor lang en levetid, der regnes med for et immaterielt aktiv, må perioden i forhold til afskrivninger ikke overskride 20 år, jf. 43, stk. 3. Desuden skal virksomheden, hvis levetiden overstiger 5 år, både forklare og begrunde dette ifølge 53 stk. 2 b. Der er forskel på reglerne i de forskellige regnskabsklasser 17, jo større virksomheden er, jo mere er de forpligtede til at medtage i deres regnskaber. De ovennævnte regler gælder for regnskabsklasse B og derved også klasse C, som også er omfattet af reglerne under afsnit IV, hvor kapitel 10 indeholder flere regler for indregning, som klasse C så også skal tage højde for fastlægger at udviklingsprojekter, herunder også de immaterielle aktiver, disse medfører, som virksomheden planlægger at sætte i produktion, skal indregnes i balancen. Dette er en forskel fra regnskabsklasse B, hvor disse omkostninger ikke skal indregnes. Da årsregnskabsloven kun er en ramme, som virksomhederne skal holde sig indenfor, er der udarbejdet nogle regnskabsvejledninger. For immaterielle aktiver er det nr. 7 og 18, som er relevante. 17 Virksomhederne opdeles i 4 regnskabsklasser, A, B, C og D, hvor A er de mindste virksomheder og D er de store og børsnoterede virksomheder. Der er forskelle på reglerne for de forskellige klasser, for hver klasse tilføjes der flere regler, dvs. at virksomhederne skal overholde reglerne for deres egen klasse og de klasser under. De forskellige regnskabsklasser indplaceres efter størrelse, ved hjælp af tre talstørrelse, balancesum/nettoomsætning/antal helårs ansatte. Klasse A virksomheder er enkeltmandsvirksomheder. Virksomheder placeres i klasse B, hvis to ud af tre er mindre 29/58/50. Klasse C er dem der ligger mellem 29/58/50 og 119/238/250. Til sidst er der klasse D, som er de største virksomheder, hvilket omfatter børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber. 18 Christophersen, V. Flemming, 2002: side Side 16 af 55

18 3.1.1 Regnskabsvejledning 7 Regnskabsvejledning 7 omhandler, hvordan virksomheden skal behandle forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forskning omfatter de grundlæggende undersøgelser, virksomheden har iværksat under forudsætning for at opnå ny viden og indsigt. Udvikling omfatter anvendelsen af forskningsresultater til fremstilling af nye eller forbedrede produkter og processer. Forskningsomkostninger skal ifølge denne regnskabsvejledning omkostningsføres i det regnskabsår de afholdes, og kan derfor ikke opføres som et aktiv. Grunden til dette er, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem de afholdte omkostninger og den fremtidige indtjening. Ligeledes kan udviklingsomkostninger som regel heller ikke opføres som et aktiv, da det kan være svært at vurdere størrelsen af den fremtidige indtjening. Derfor skal omkostninger til udvikling også omkostningsføres i det regnskabsår, de er afholdt 19. Udviklingsomkostninger kan godt aktiveres, hvis det er muligt at påvise en sammenhæng mellem de afholdte omkostninger og den fremtidige indtjening. I så fald skal følgende betingelser være opfyldt: a) Produktet eller processen er klart defineret, og de omkostninger som kan henføres til produktet eller processen, kan identificeres særskilt b) Produktets eller processens tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist c) Virksomhedens ledelse har tilkendegivet sin hensigt om at fremstille og markedsføre produktet eller benytte processen d) Der er en tydelig indikation af eksistensen af enten et potentielt fremtidigt marked for produktet, eller processens udnyttelsesmuligheder i virksomheden e) Der eksisterer, eller der kan med rimelig sikkerhed forventes at blive tilvejebragt, tilstrækkeligt ressourcer til såvel at fuldføre udviklingsarbejdet som til at markedsføre produktet eller udnytte processen Regnskabsvejledninger 1-22, foreningen af statsautoriserede revisorer. FSR, RV Regnskabsvejledninger 1-22, foreningen af statsautoriserede revisorer. FSR, RV 7.14 Side 17 af 55

19 Hvis virksomheden aktivere udviklingsomkostninger skal kriterierne for aktivering være opfyldt. Omkostninger, der er afholdt i et tidligere år kan ikke senere aktiveres. De aktiverede udviklingsarbejder skal værdiansættes i balancen til medgående direkte omkostninger. Der kan medregnes en del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til udviklingsarbejdet. De aktiverede omkostninger på igangværende udviklingsarbejder skal vurderes ved udgangen af hvert regnskabsår. Aktiverede udviklingsomkostninger skal efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives systematisk over den forventede brugstid. Hvis afskrivningsperioden overstiger fem år skal dette begrundes i noterne Regnskabsvejledning 18 Vejledning 18, fastsætter hvordan virksomhederne skal behandle goodwill, som er et immaterielt aktiv. Ifølge denne vejledning, skal virksomhederne indregne goodwill 22 direkte i balancen, når virksomheden overtager en anden virksomhed 23. Denne vejledning viser også hvordan de forskellige aktiver skal måles. De immaterielle aktiver skal måles til dagsværdien, som fastsættes ud fra et aktivt marked 24. Findes dette ikke baseres det på de informationer, der er til rådighed. RV 18, vil blive uddybet i afsnit Regnskabsvejledningerne omfatter kun to slags immaterielle aktiver, goodwill og forsknings- og udviklingsaktiver. Der er ikke nogle direkte regler, der behandler alle de slags immaterielle aktiver, der kan være. Der findes nogle generelle regler for immaterielle aktiver, disse gælder så for alle andre immaterielle aktiver end goodwill og forskning og udvikling. 3.2 De internationale standarder Når det gælder immaterielle aktiver, er der både en ny og en gammel standard der er væsentlig, dette er IFRS 3 og IAS 38. Disse indeholder regler for hvordan immaterielle 21 Regnskabsvejledninger 1-22, foreningen af statsautoriserede revisorer. FSR, RV Forskellen mellem den overtagne virksomheds værdi og købsprisen, denne kan både være positiv og negativ. 23 RV RV Side 18 af 55

20 aktiver skal behandles ved virksomhedssammenslutning, og hvordan disse aktiver skal indregnes og måles IFRS 3 IFRS 3 omhandler virksomhedssammenslutninger. Grunden til at denne standard er relevant for projektet, er fordi den fastsætter, hvordan immaterielle aktiver skal behandles, når en virksomhed overtager en anden virksomhed. Når en virksomhed overtager en anden virksomhed, så det bliver en økonomisk enhed, skal overtagelsesmetoden 25 altid anvendes. De immaterielle aktiver skal indregnes i overtagelsesbalancen. Goodwill skal mindst en gang årligt testes for værdiforringelse og nedskrives til en lavere genindvindingsværdi, efter IAS 36. Ved første indregning skal goodwill måles til kostpris, der er det beløb, der overstiger dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser. Dette betyder, at den overtagende virksomhed har betalt mere for den købte virksomhed, end den er værd. IFRS 3 gør det klart at, der ikke må afskrives på goodwill, men skal testes for værdiforringelse mindst en gang årligt. Hvis der er noget negativ goodwill, skal dette indregnes direkte i resultatopgørelsen. Når der sker en virksomhedssammenslutning, skal der ifølge IFRS 3 altid være en overtagende part. Den overtagende part er den virksomhed, der opnår kontrol over den anden virksomhed, som regel ved køb af kapitalandele. På det tidspunkt, hvor virksomheden overtager den anden virksomhed, skal den overtagende virksomhed indregne forpligtelser og aktiver til dagsværdi i overtagelsesbalancen. Immaterielle aktiver skal indregnes, hvis de opfylder definitionen på immaterielle aktier i IAS 38, jf. afsnit 2.1. For at måle immaterielle aktiver til dagsværdi skal virksomheden bruge markedsværdien, hvis der er et marked for det pågældende aktiv. Det er dog ikke altid, at der er et marked for det immaterielle aktiv, og virksomheden skal derfor fastsætte dagsværdien til det be- 25 Når en virksomhed køber ejerandele i en anden virksomhed, og derved overtager denne virksomhed (forelæsning i koncernregnskab 2008) Side 19 af 55

21 løb, som virksomheden vil betale for aktivet hos en tredjemand. Denne dagsværdi skal baseres på den bedste information, der er til rådighed IAS 38 Når virksomheden bruger IAS 38 til at indregne og måle immaterielle aktiver, er der nogle indregningskriterier, der skal være opfyldt. Disse kriterier vil gælde uanset hvordan de immaterielle aktiver er erhvervet. Der er tre indregningskriterier, der skal være opfyldt for, at virksomheden kan indregne immaterielle aktiver i balancen og disse er: a) Aktivet skal kontrolleres af virksomheden b) Det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele, som aktivet repræsentere, vil tilflyde virksomheden, og c) Aktivets kostpris kan måles pålideligt 27 Der er tre måder, hvorpå virksomheden kan erhverve immaterielle aktiver. Disse tre måder vil i det nedenstående blive beskrevet. Virksomheden kan erhverve immaterielle aktiver fra en tredjemand, og disse opfylder altid indregningskriterierne. Virksomheden skal bruge kostprisen på de immaterielle aktiver, der er erhvervet fra en tredjemand, og denne kostpris skal omfatte den købspris, der er betalt, herunder også told og afgifter, efter fradrag af rabatter o.l. samt de omkostninger, der direkte kan henføres til klargøring af aktivet til dens planlagte anvendelse 28. Der er dog nogle omkostninger, der ikke kan aktiveres. Dette er omkostninger, der er afholdt efter at aktivet for første gang er blevet anvendt på den planlagte måde. Et immaterielt aktiv kunne være software, hvis dette kræver opdateringer, efter det er taget i brug kan disse omkostninger ikke aktiveres, som en del af aktivet. Ligeledes kan omkostninger, der er afholdt fra færdiggørelsen af aktivet til det tidspunkt, hvor aktivet tages i brug, heller ikke aktiveres. Dette gælder også indledende driftstab IFRS IAS IAS IAS IAS Side 20 af 55

22 Virksomheden kan også erhverve immaterielle aktiver som et led i en virksomhedssammenslutning. Disse aktiver anses altid for at opfylde kriteriet, der giver fremtidige økonomiske fordele for den overtagende virksomhed. Disse immaterielle aktiver skal indregnes separat fra goodwill, for at dagsværdien kan opgøres pålideligt. Dette vil også gælde for forskning og udviklingsprojekter, selvom den overtagende virksomhed ikke tidligere indregnede disse som immaterielle aktiver, også selvom disse ikke opfylder indregningskriterierne. Immaterielle aktiver, der er erhvervet som et led i en virksomhedssammenslutning skal måles til dagsværdi. De eneste tilfælde, hvor immaterielle aktiver ikke kan opgøres til en pålidelig dagsværdi, er hvis de immaterielle aktiver er baseret på juridiske eller kontraktmæssige rettigheder 30. De efterfølgende omkostninger til at færdiggøre forsknings- og udviklingsprojekter kan kun indregnes, hvis projekterne på et tidspunkt, hvor omkostningerne afholdes, opfylder indregningskriterierne for internt oparbejdede immaterielle aktiver, hvilken er den sidste måde, hvorpå virksomheden kan erhverve immaterielle aktiver 31. Det er ifølge IAS 38 ikke tilladt at aktivere internt oparbejdet goodwill, varemærker, navnerettigheder, udgiverrettigheder, kundekartoteker og lignende immaterielle ressourcer. Det er derfor i praksis kun udviklingsprojekter, der kan aktiveres som internt oparbejdede aktiver. Der er en række krav til, hvornår virksomheden skal aktivere internt oparbejdede immaterielle aktiver. Virksomheden skal kunne påvise følgende: a) At virksomheden har den tekniske mulighed for at gøre det immaterielle aktiv færdigt, således så det kan bruges eller sælges b) At virksomheden har til hensigt at gøre aktivet færdigt for at bruge eller sælge det c) At virksomheden har evnen til at bruge eller sælge det d) Hvordan aktivet vil frembringe sandsynlige fremtidige økonomiske fordele, hen under eksistensen af et marked for de producerede enheder fra de immaterielle aktiv eller for selve det immaterielle aktiv eller hvis det skal bruges internt nytteværdien af aktivet 30 IAS IAS Side 21 af 55

23 e) At tilstrækkelige tekniske, økonomiske og andre ressourcer er tilgængelige til at fuldføre udviklingen og til at bruge eller sælge det pågældende immaterielle aktiv f) At virksomheden har evnen til at måle de omkostninger, der kan henføres til udviklingen af det immaterielle aktiv, pålideligt 32. Det vil sige, at interne forskningsprojekter ikke kan aktiveres. Hvis et immaterielt aktiv ikke opfylder indregningskriterierne, der er beskrevet ovenfor, skal de omkostninger, der er forbundet med det immaterielle aktiv, omkostningsføres når de afholdes. Desuden kan tidligere afholdte omkostninger ikke senere indregnes som en del af kostprisen på et immaterielt aktiv 33. Når internt oparbejdede immaterielle aktiver skal måles, skal det gøres til kostprisen, og der skal alle de omkostninger med, som direkte kan henføres til frembringelsen af aktivet 34. I den efterfølgende måling af immaterielle aktiver skal kostprisen fratrækkes af- og nedskrivninger. Afskrivning foretages over den forventede brugstid, mens nedskrivninger indregnes efter principperne i IAS 36, der siger, at hvis genindvindingsværdien er lavere end aktivets regnskabsmæssige værdi, skal aktivet nedskrives til genindvindingsværdien. Som udgangspunkt skal nedskrivninger som følge af værdiforringelse omkostningsføres i resultatopgørelsen 35. IAS 38 skelner mellem immaterielle aktiver med bestemmelig og ubestemmelig brugstid. De immaterielle aktiver, der har en bestemmelig brugstid, skal når de tages i brug afskrives over den bestemte brugstid. De immaterielle aktiver, hvor brugstiden ikke kan opgøres, skal ikke afskrives, men årligt testes for værdiforringelse efter bestemmelserne i IAS IAS IAS og IAS IAS IAS og IAS Side 22 af 55

24 3.3 Danske eller internationale regler Nu er både de danske og de internationale regler beskrevet, men hvornår skal hvilke regler benyttes. Dette vil blive besvaret i dette afsnit. Årsregnskabsloven gælder ifølge 1, ved alle erhvervsdrivende virksomheder, virksomheder som sælger noget, dette kan både være varer, tjenesteydelser, rettigheder osv. Reglerne gælder altid for aktie- og anpartsselskaber. Virksomheder, som ikke er i koncern skal følge årsregnskabsloven, hvorimod virksomheder i koncern både kan følge årsregnskabsloven eller de internationale standarder. Der er forskel på om virksomhederne skal bruge de internationale standarder, efter om virksomheden er børsnoteret eller ej og om det er i koncernregnskabet eller i selskabsregnskabet. Er en virksomhed børsnoteret skal virksomheden anvende de internationale standarder i koncernregnskabet, og kan bruge det i selskabsregnskabet. Dette vil først være lovpligtigt fra 1. januar Er virksomheden ikke børsnoteret kan den anvende de internationale standarder, både i koncernregnskabet og selskabsregnskabet, men behøver det ikke før 1. januar 2009, hvor det bliver lovpligtigt. 37 En oversigt over hvornår man skal anvende de internationale regler ses i figur 3. Figur 3: Brug af IAS/IFRS i koncernregnskab og selskabsregnskab Kilde: forelæsning 1 i koncernregnskab ved Frank Thinggaard 37 forelæsning 1 Side 23 af 55

25 4 Analyse Meningen med analysen er, at undersøge hvilke forskelle der er på de to regelsæt, og hvilke fordele og ulemper der er, ved at anvende de danske regler frem for de internationale standarder. Forskellene analyseres ved at illustrere, hvad disse gør ved resultatopgørelse/balance og nøgletallene. Til dette vil der blive anvendt et eksempel. Inden forskellen analyseres, præsenteres resultatopgørelse/balance, og det eksempel der bliver taget udgangspunkt i, samt nøgletallene Resultatopgørelse/balance For at kunne foretage analysen af de to regelsæt er det nødvendig at se på hvilke dele af regnskabet, som er påvirket af afskrivningerne og størrelsen på de immaterielle aktiver. Det er derfor illustreret med Tabel 1, hvordan disse indgår i et regnskab. Tabel 1: Resultatopgørelse og balance i t.kr. 38 Resultatopgørelse Balance Nettoomsætning Aktiver Passiver - Ændringer i lagre Anlægsaktiver Egenkapital/selskabskapital Andre driftindtægter Inventar Langfristet gæld = Indtægter Biler Lån - Vareforbrug Maskiner Kortfristet gæld - Andre eksterne udgifter Kapital andele i datter virksomhed Varekreditorer - Personaleudgifter Imaterielle = Resultat før afskrivninger Omsætningsaktiver Indtægt kapitalinteresser Varelager Overskud datter virksomheder Varedebitorer - Afskrivninger Likvide midler = Driftresultat Aktiver i alt Passiver i alt Finansielle indtægter - Finansielle udgifter = Resultat før skat Immaterielle aktiver indgår i balancen under aktiver. Når de afskrives indgår de i resultatopgørelsen som en del af de samlede afskrivninger. De immaterielle aktiver, ændrer derved på virksomhedens værdi, og når de afskrives påvirkes også resultatet. I nogle tilfælde må virksomheden ikke aktivere sit immaterielle aktiv, så skal det hele omkostningsføres i det regnskabsår de vedrører, hvilket betyder, at det vil reducere resultatet i 38 Cristensen, John og Nielsen, Mogens 2005: side 55 og 103 Side 24 af 55

26 regnskabsåret. Da årets resultat er en del af egenkapitalen/selskabskapitalen vil det ligeledes påvirke balancen Eksempel For at illustrere det teoretiske tages udgangspunkt i et eksempel. Alle tallene er opdigtede, og der vil ikke blive taget hensyn til skat. Der vil blive taget udgangspunkt i en børsnoteret koncernvirksomhed, der laver sit selskabsregnskab efter ÅRL, og overvejer at skifte til IFRS, som virksomheden skal bruge efter 1. januar Der vil blive undersøgt, hvad der sker når de immaterielle aktiver, skal indregnes og måles efter IFRS i stedet for ÅRL. Tabel 2 og tabel 3, viser en resultatopgørelse og en balance for den fiktive virksomhed. Disse vil blive brugt som grundlag for de eksempler, der er anvendt senere i projektet. I eksemplerne indregnes kun et immaterielt aktiv og det forudsættes at alt andet forbliver uændret. Grunden til dette er, at gøre påvirkningen fra det immaterielle aktiv overskueligt. De immaterielle aktiver i eksemplerne, bliver finansieret med ekstra kapitalindskud fra ejerne. Tabel 2: Resultatopgørelse i t.kr. Nettoomsætning Ændringer i lagre 500 Andre driftindtægter 60 = Indtægter Vareforbrug Andre eksterne udgifter 65 - Personaleudgifter 1500 = Resultat før afskrivninger 1495 Indtægt kapitalinteresser 500 Overskud datter virksomheder Afskrivninger 900 = Driftresultat 1295 Finansielle indtægter 50 - Finansielle udgifter 500 = Resultat før skat 845 Side 25 af 55

27 Tabel 3: Balance i t.kr. Aktiver Passiver Anlægsaktiver: Egenkapital/selskabskapital 4500 Inventar 300 Langfristet gæld Biler 530 Lån 800 Maskiner 1400 Kortfristet gæld kapitalandele i datter virksomhed 1500 Varekreditorer 380 Immaterielle 0 Omsætningsaktiver: Varelager 1500 Varedebitorer 300 Likvide midler 150 Aktiver i alt 5680 Passiver i alt Nøgletal For at vise, at de forskellige regler har betydning for nøgletallene, tages udgangspunkt i afkastningsgraden, overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed. Afkastningsgraden udregnes, som resultatet efter renter/aktiver. Denne bliver berørt af immaterielle aktiver, da denne indeholder både resultat og aktiver. Overskudsgraden udregnes som overskud/omsætning. Denne bliver berørt, hvis der forekommer afskrivninger, eller aktivet omkostningsføres. Aktivernes omsætningshastighed bliver udregnet, som omsætningen/aktiver, denne bliver berørt, når immaterielle aktiver indregnes i balancen. Nøgletallene her viser, hvordan virksomheden ser ud inden, forskellene indregnes, så der er noget at sammenligne med. Der vil blive sammenlignet før og efter indregning, samt på de danske regler og internationale standarder. Tabel 4: Nøgletal før indregninger Afkastningsgraden 0,149 Overskudsgraden 0,163 Aktivernes omsætningshastighed 0,92 Det vil med nøgletallene undersøges, hvilken påvirkning de forskellige regler har. Dupont pyramiden er medtaget, for at vise sammenhænget mellem nøgletallene og vise hvilke faktorer som påvirker nøgletallene, Side 26 af 55

28 Figur 4: Du-pont pyramiden Omsætning _ Variable Omk. Overskudsgrad Dækningsbidrag _ Kapacitets Omk. Overskud Omsætning Likvide midler + Debitorer Varelager Omsætningsaktiver + + Anlægs aktiver Omsætning Samlede aktiver X Aktivernes omsætnings hastighed Afkastningsgrad Kilde: Schack, Bent 2002: side Sammenligning af danske og internationale regler Efter ÅRL kan immaterielle aktiver indregnes, når en fremtidig indtjening kan forventes, og når aktivet kan måles. IFRS har tre indregningskriterier, hvoraf de to svarer til de danske. Den sidste af de internationale indregningskriterier fastsætter, at aktivet skal være kontrolleret af virksomheden. Det er frivilligt at medtage udvikling som et immaterielle aktivt ved IFRS og ved virksomheder i klasse A og B efter de danske regler. Vælger virksomheden, at indregne udviklingen som aktiv skal den efter IFRS indregne disse separat, hvilket ikke er et krav i de danske regler. Når det kommer til indregningen, kræver begge regelsæt, at aktiverne bliver indregnet til kostpris. Kostprisen skal indeholde alle omkostninger forbundet med aktivet, det er bl.a. købsprisen, told, afgifter og omkostninger i forbindelse med finansiering. Der er ikke de store forskelle mellem regelsættene, dog er der nogle og i de følgende tre eksempler, vil indregning af internt oparbejdet immaterielle aktiver, afskrivningsperio- Side 27 af 55

29 dens længde og indregning af forskning og udvikling blive analyseret. I det sidste eksempel vil de tre forskelle, samt goodwill blive analyseret i en koncern Internt oparbejdet immaterielle aktiver Ifølge IFRS kan de immaterielle aktiver, der er oparbejdet internt i virksomheden ikke indregnes i aktiverne jf. afsnit 3.2. Eneste undtagelse er forskning og udvikling, under ÅRL kan virksomheden selv bestemme om de vil indregne denne type aktiver i deres regnskab, dette uddybes i afsnit Efter de danske regler kan omkostninger forbundet med anskaffelsen af aktivet, afskrives over en længere periode, med et bedre resultat til følge, i stedet for at blive omkostningsført et år, som efter de internationale regler. Alt efter hvilke regelsæt, der anvendes vil det påvirke resultatopgørelsen. Jo flere omkostninger, der kan overføres til aktiver, jo bedre bliver resultatet for det pågældende år. For virksomhederne betyder det, at de kan få omkostninger fordelt over flere år, ved hjælp af afskrivningerne. Når IFRS ikke tillader, at de internt oparbejdede immaterielle aktiver medtages under aktiverne medfører det, at virksomhedens aktiver og derved virksomhedens værdi bliver lavere for virksomhederne, som anvender dette regelsæt i forhold til dem der anvender ÅRL. Virksomheder, der anvender IFRS, skal i stedet omkostningsfører alle omkostninger forbundet med disse aktiviteter i det år de udføres. Omkostninger optræder efter IFRS i et enkelt år frem for at afskrive dem over flere år, som efter ÅRL. Hvis omkostninger kan indregnes, betyder det ligeledes, at balancesummen stiger/opjusteres. Værdien af virksomheden kommer derfor til at virke større end hvis omkostninger blev omkostningsført samme år. I forhold til resultatopgørelsen i tabel 1, vil virksomheden efter IFRS tage alle omkostningerne med under andre eksterne udgifter, så resultatet ville blive mindre, hvorimod de under de danske kun ville tage en del af omkostningerne med under afskrivninger, og kun formindske resultatet lidt. Det vil også påvirke virksomhedens balance, da anlægsaktiverne, med de danske regler vil blive højere. Side 28 af 55