HERRENS MARK. Åndshistoriske vinkler på religion og politik MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERRENS MARK. Åndshistoriske vinkler på religion og politik MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1"

Transkript

1 HERRENS MARK Åndshistoriske vinkler på religion og politik Arbejde & Marked MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1

2 Udgiver: Garnisons Sogns Menighedsråd Redaktion: Sognepræst Claus Oldenburg Tilrettelæggelse: Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps v/ Anne Pind og Jens Bertelsen Tryk: Narayana Press Illustrationer side 60-63: Frederiksstaden, som den tog sig ud ca Tegning: Signe Bang Korsnes, Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps. Oplag: ISSN Tidsskriftet udsendes til husstandene i Garnisons og Sankt Pauls sogne, til Forsvarets tjenestesteder, til dagspressen, til adskillige kirker, samt til en række offentlige myndigheder, styrelser og institutioner såsom biblioteker, gymnasieskoler og højskoler. Holmens Provstiudvalg har venligst bevilget midler til tidsskriftets oplag uden for Garnisons Sogn samt til de særlige omkostninger, distributionen udensogns medfører. Tidsskriftet kan rekvireres gratis (mod porto) på kirkekontoret: Sct. Annæ Plads 4, 1250 København K. Tlf Hjemmeside: Tilsvarende på Garnisons Kirkegårds kontor: Dag Hammarskjölds Allé 10, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: 2 // ARBEJDE & MARKED

3 HERRENS MARK 3 Arbejde & marked når religion møder forretning #0 FORORD s 5 #1 Justus Pretium den retfærdige pris Peter Henningsen s 9 #2 ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKsOMT LIV PÅ JORD OM DEN REFORMATORISKE KALDSTANKE OG HVAD DER BLEV AF DEN Merete Nielsen s 19 #3 WEBER-TESEN BERØMT, MISFORSTÅET OG RIG PÅ PERSPEKTIVER Hans Henrik Bruun s 33 #4 MISSION HAPPINESS Kirsten Dinesen s 47 #5 KAN VIRKSOMHEDER HAVE ET MORALSK ANSVAR? Hanne Fast Nielsen s 77 #6 s 91 noter MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 3

4 #0 4 // ARBEJDE & MARKED

5 FORORD MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 5

6 A t arbejde og marked er genstand for politisk handlekraft, giver da vist sig selv. At samme fænomener kan underlægges en religiøs fortolkning, kan forekomme mange fremmed. Men arbejdet og markedet har altid åbnet for moralen, og moralen har altid været en del af den religiøse overvejelse. Krumtappen i dette nummer af Herrens Mark er den meget berømte lille bog Den protestantiske etik og kapitalismens ånd fra 1904 af den store tyske sociolog Max Weber. Weber analyserer sig frem til en sammenhæng mellem den i sig selv egenartige protestantiske arbejdsmoral og så opkomsten af en vestlig, rationel kapitalisme. Synspunktet og bogen har siden udgivelsen været genstand for en omfattende debat, og Herrens Mark medvirker gerne til samme. I et forsøg på at skabe det fornødne perspektiv griber Herrens Mark problemstillingen kronologisk an på denne måde: Arkivar i Københavns Kommune, dr. phil. Peter Henningsen skriver om primært prisdannelsen i middelalderen, hvor man moralfilosofisk fra katolsk side udviklede en teori om den retfærdige pris og egentlig også om den legale pris, for hensynet til almenheden måtte i mangt og meget regulere markedet. Peter Henningsen viser, hvordan disse forestillinger om prisdannelsen følger den europæiske udvikling helt op i moderniteten. At dette at arbejde bliver et mål i sig selv er en reformatorisk nyskabelse, som er en væsentlig forudsætning for det moderne, arbejdsomme liv. Teknisk kaldes det kaldsetik, men ordet arbejdsmoral dækker udmærket. Cand. theol. Merete Nielsen, MA, som har et indgående kendskab til den lutherske teologi og i dag er presbyter i den reformerte (calvinistiske) menighed i Göttingen, skriver om kaldsetikken, hvor de to store reformatorer nok var enige i udgangspunktet men ikke nødvendigvis i udmøntningen. Det er sjældent, at der i Danmark skrives noget om Calvin, hvilket må beskrives som en undladelsessynd, da Calvin er kirkefader for de største protestantiske kirkesamfund i verden, herunder store dele af USA s kirkeliv. Merete Nielsen er meget kritisk 6 // ARBEJDE & MARKED

7 over for Webers tese om sammenkædningen mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Den næste artikel har andre nuancer. Adjungeret professor og ambassadør Hans Henrik Bruun, som selv har forestået en udgivelse af Max Weber, fremlægger en systematisk gennemgang af Webers måde at arbejde på, hvor det for Weber ikke handler om en mulig årsag og en deraf følgende mulig virkning, men langt snarere om karakteristiske parallelle spor, hvor ånd og materie forholder sig til hinanden. Så med Bruuns ord er Webers tese berømt, den er misforstået, og den er rig på perspektiver. Det nationale nedslag af pietismen tager direktør, cand.mag. Kirsten Dinesen, PR- og kommunikationsfirmaet Front Page, sig af. For med sit indgående kendskab til den danske pietisme, drager Kirsten Dinesen en konsekvent parallel til de moderne driftige erhvervsfolk. Hvad adskiller dem fra 1700-tallets innovatorer? Kun Gudsbegrebet, for pietisterne arbejdede Gud til ære, mens de moderne driftige vel ikke helt véd, hvorfor de udfører al denne ære. Men de gør det! Hvis man i dag løber ind i en rigtig moralsk appellerende reklame eller med god samvittighed skal købe nogle kaffebønner, så handler det om CSR Corporate Social Responsability eller Virksomhedernes Samfundsansvar. Kommunikationschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Hanne Fast Nielsen, MCC, gennemgår begrebet, dets udvikling og diskussion over de sidste 50 år, hvor man i erhvervslivet i stigende grad har været sig bevidst om, at business nok er business, men ikke kun er business, for en række andre faktorer blander sig i strategien om business. Moralen gør i hvert fald og man kan vel som altid også tjene penge på Gud. Så religion og politik mødes også, når det gælder arbejde og marked. Og hvis Herrens Mark kan bidrage med noget, må det være med en historisk bevidsthed om, at det forholder sig sådan, og at denne historiske bevidsthed har nedslag i nutiden. Claus Oldenburg, København, august FORORD // 7

8 #1 8 // ARBEJDE & MARKED

9 JUSTUS pretium Den RETFÆRDIGE PRIS Af arkivar, dr. phil. Peter Henningsen I det middelalderlige og tidlig moderne Europa (dvs. perioden ) var det en udbredt opfattelse, at handel og profit var i modstrid med religion og moral. MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 9

10 HANDEL OG PROFIT De katolske moralfilosoffer (de såkaldte skolastikere) opfattede handel som en fare for handelsmandens sjæl. Handelsmænd måtte uundgåeligt blive fristet af ågervirksomhed og bedrageri, og de risikerede evig fortabelse. Handel var moralsk risikabelt. I modsætning hertil stod landbruget, som skolastikerne gerne fremhævede, som det eneste erhverv, der var kristeligt og moralsk forsvarligt. Hermed videreførte skolastikerne traditionen fra antikke moralfilosoffer som Cicero og Xenofon, der også priste landbruget på handelens bekostning. I oldtiden havde man været yderst skeptisk indstillet over for handelsmænd. Cicero harcelerede i sit berømte værk om pligterne, De Officiis, blandt meget andet over købmænds mangel på god handelsmoral. Købmandsskab var ikke en passende beskæftigelse for fribårne og ærlige mennesker. Det var, sagde han, et simpelt erhverv at være mellemhandler og købe af leverandøren for straks at sælge videre; sådanne folk kan nemlig kun klare sig ved at lyve i stor målestok; intet er mere umoralsk end usandfærdighed. Særlig kritisabel var kramhandelen, som Cicero fandt deklasserende, mens handel i større målestok kun kunne accepteres, hvis handelsmanden ikke søgte uretmæssig gevinst. Cicero gjorde i De officiis i det hele taget et stort nummer ud af, at mennesker ikke måtte drage fordel på andres bekostning, da de herved handlede imod det fælles vel, og det stred mod naturens orden. Med et citat fra Cato, hvor denne spørges om, hvordan han forholder sig til at låne penge ud på rente, og svarer: Hvordan med at myrde folk? viser Cicero med al ønskelig tydelighed sit syn på den sag. Den driftige handelsmand kunne dog, pointerer Cicero, konvertere sin rigdom til ære ved at trække sig tilbage til et jordegods på landet, når han var blevet mæt af at handle, for af de forskellige former for indtjening er dog landbruget det bedste, det rigeste på udbytte og det behageligste, ganske bortset fra at det er det for en fribåren mest værdige. Inden for den katolske kirke støder vi første gang på forestillingen om den syndefulde handel i det 5. århundrede, hvor pave Leo den Store kundgjorde, at det var vanskeligt for købere og sælgere ikke at synde. Pavens opfattelse blev senere citeret mange steder, 10 // ARBEJDE & MARKED

11 f.eks. i Gratians Decretum fra 1140 erne, et skrift, der også var kendt i Skandinavien. Hos Gratian hedder det: Hvem der køber en ting, og som ikke sælger den hel eller uforandret, men som bruger den som materiale til at skabe noget, han er ikke købmand. Men den mand, der køber den for at kunne tjene ved at sælge den igen uforandret, ligesom han købte den, den mand hører til de købere og sælgere, som forvises fra Guds tempel. Handel opfattedes altså som noget suspekt, som redelige mennesker helst ikke burde involvere sig i. Det er en opfattelse, som ligger umådeligt langt fra vor tids glorificering og helteagtige dyrkelse af store finansfolk og forretningsgenier (hvoraf en hel del faktisk viser sig, når det kommer til stykket, at være lige præcis så suspekte og moralsk anløbne, som Cicero hævdede), og kan være svær at forstå, når man ikke kender de kulturelle og religiøse forudsætninger, som skabte sådanne handelsfjendske holdninger. DEN RETFÆRDIGE PRIS Skolastikerne var af den opfattelse, at der fandtes en rimelig en retfærdig pris for alle varer. Hvis købmændene forlangte mere for deres varer end rimeligt var, gjorde de sig skyldige i griskhed, som var og er en af de syv dødssynder. Men hvordan bestemmer man, hvad en vares rimelige pris er? Begrebet den rimelige pris eller den retfærdige pris er ikke umiddelbart gennemskueligt. For hvad er den retfærdige pris og hvem fastsætter den? Det korte svar er vel, at den retfærdige pris er kulturelt og traditionelt bestemt. Almindeligvis er den blevet opfattet som den pris, som producenten var nødt til at kræve for at kunne opretholde sin traditionelle status i det sociale hierarki eller som det formuleredes af den middelalderlige skolastiker Heinrich von Langenstein: Priser må være således, og ikke højere end det, at de gør enhver mand i stand til at skaffe sig de livsnødvendigheder som er passende for hans sociale stilling. Siden det 19. århundrede har Langensteins opfattelse af den retfærdige pris været betragtet som repræsentativ for Middelalderens handelsetik og økonomiske opfattelse. I 1950 erne påviste den amerikanske historiker Raymond de Roover imidlertid, at Langen- JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 11

12 «stein stod ret alene med sine synspunkter. Hans opfattelse af den retfærdige pris som udtryk for en prissætning, der skulle fastholde den enkelte i det sociale standshierarki, og hvor enhver form for vinding eller sociale ambitioner fordømtes som syndefuldt, var ikke så repræsentativ som ellers antaget. Den traditionelle opfattelse af den retfærdige pris eller justum pretium et begreb, der stammer fra Romerretten hviler på en misforståelse af skolastikernes skrifter, hævder Roover: Ifølge hovedparten af de middelalderlige, skolastiske skribenter korresponderede den retfærdige pris ikke med produktionsomkostningerne bestemt i forhold til producentens sociale status (som hævdet af Langenstein), men var simpelthen den til enhver tid accepterede markedspris med én væsentlig undtagelse: I tider med misvækst, krig eller andre former for nødtilstand havde de offentlige myndigheder ikke bare ret, men pligt, til at skride ind og fastsætte en retfærdig pris. Myndighederne måtte sikre, at de fattige ikke led nød og forhindre, at griske og umoralske mennesker profiterede på andres elendighed. Der kunne næppe tænkes noget mere afskyeligt end et menneske, der bevidst opkøbte og holdt varer tilbage for at skabe forøget efterspørgsel og skrue prisen i vejret og da slet ikke når det drejede sig om opkøb af basale livsfornødenheder som f.eks. brødkorn. Skolastikerne interesserede sig dog ikke for økonomien som videnskab eller for dens praktiske virkemåde. De var optaget af økonomiens etiske og sociale aspekter, og deres holdninger til en god økonomi skal derfor fortolkes inden for et moralfilosofisk univers. Økonomiens operationsmåder havde de ikke begreb om. Det var social retfærdighed, der lå dem på sinde. Deres udgangspunkt var, at ethvert individ havde en naturlig og guddommelig ret til en bestemt andel af denne verdens goder og andelen skulle udmåles i forhold til deres sociale position. Berømte skolastikere som Albertus Magnus og Thomas Aquinas ( ) opfattede således den retfærdige pris som en vares pris på det frie marked. I Thomas Aquinas skrifter ses denne opfattelse Handel opfattedes altså som noget suspekt, som redelige mennesker helst ikke burde involvere sig i 12 // ARBEJDE & MARKED

13 «en ting er retfærdigvis værd, hvad den kan blive solgt for uden bedrageri flere steder, selvom det først er hos hans elev, Ægidius Lessinus, at synspunktet kommer til fuld udfoldelse: Lessinus fremhæver med al ønskelig tydelighed, at en ting er retfærdigvis værd, hvad den kan blive solgt for uden bedrageri. Udtrykket uden bedrageri skal forstås som uden bedrageriske kneb på et konkurrencepræget marked (hævder Roover). Bernardino af Siena ( ), der ellers var en modstander af Thomas Aquinas skolastik, var enig heri: En vares pris skal enten fastsættes til gavn for det fælles bedste af de offentlige myndigheder eller på baggrund af den pris, som aktørerne på et frit marked er villige til at betale. Den første pris kalder Bernardino den legale pris, den anden den naturlige pris. I det 16. århundrede var hovedparten af alle skolastiske skribenter enige om, at den retfærdige pris var fastsat ved lov eller ved almindelig vurdering blandt køberne af, hvad en vare var værd. Buridan, der var Aquinas-elev og rektor for universitetet i Paris, gik i 1327 så vidt som til at hævde, at alle priser burde bestemmes til gavn for det fælles bedste. Et så vigtigt anliggende burde ikke varetages af købere og sælgere alene. Markedspriserne kunne jo aftales, der kunne skabes karteller og deciderede monopoler, når den rige købmand opkøbte store lagre af varer, som han holdt tilbage for at presse prisen i vejret. Sådanne forhold var et onde, der måtte undgås. Indehavere af monopoler misbrugte ikke alene deres eneret til kunstigt at forhøje priserne, men holdt også varer tilbage fra markedet for at skabe mangel og øge varens værdi og ifølge kanonisk lov var profit, skabt på baggrund af et monopol, syndigt. På linie med den, der tog åger, måtte monopolisten, hvis han ikke ville udsætte sig for evig fortabelse, betale sin skyldighed til samfundet tilbage, f.eks. via donationer af penge til de fattige. For det var hele samfundet almenvellet der tabte ved monopolistens synd. Den retfærdige pris var altså en vares pris på det frie marked og den blev afgjort ved almindelig udbud og efterspørgsel. Undtagel- JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 13

14 sen fra denne regel var de situationer, hvor myndighederne havde pligt til at skride ind og fastsætte en legal eller juridisk retfærdig pris på en bestemt vare. Men hvornår var en sådan prisfastsættelse rimelig? Ifølge skolastikerne er svaret enkelt: Myndighederne har ret og pligt til at fastsætte priserne, når markedet bryder sammen som et resultat af misvækst o. lign. Og især på basale forbrugsgoder som korn, brød, øl og brændsel. Det ville være et brud på de religiøse love at lade masserne sulte eller fryse for at berige nogle få egennyttige producenter. I krisesituationer stod den legale pris dermed over markedsprisen. «MYNDIGHEDERNE OG MARKEDET I løbet af Renaissancen bliver det mere og mere almindeligt, at myndighederne fastsætter priserne på de vigtigste fødevarer det, som Bernardino af Siena kaldte den legale pris og dermed ødelægger det frie markeds mekanismer. I Danmark sker dette i løbet af Christian 4.s tid og fortsætter frem til 1800-tallet. Den legale pris forrang for markedsprisen kan dateres tilbage til det 15. århundrede, hvor den fremtrædende franske skolastiker og kansler ved universitetet i Paris, Jean Gerson ( ), var en af de stærkeste fortalere herfor. Gerson ønskede, at alle varer skulle omfattes af en legal pris, men det forslag vandt ingen tilslutning. I praksis var det kun varer som mel, brød, kød, vin og øl, som var omfattet. I middelalder og tidlig moderne tid blev det reelt overladt til byernes lokale myndigheder at regulere priserne. Kun i sjældne tilfælde skred centralmagten ind. Byerne fulgte gerne en forskellig prispolitik på de varer, der bragtes ind til byen fra det omgivende opland og på de varer, der produceredes indenfor byens volde. Ifølge historikeren John M. Clark ønskede byernes myndigheder fri konkurrence for de varer, som byboerne måtte købe udefra (f.eks. bøndernes landbrugsvarer), mens de varer, der produceredes i byen gerne måtte fastlægges ved aftalte priser. Selvom der selvfølgelig Myndighedernes politik var generelt at sikre rigelighed af fødevarer til indbyggerne til så billig en pris som mulig 14 // ARBEJDE & MARKED

15 «var undtagelser, var dette en helt normal praksis over det meste af Europa. Myndighedernes politik var generelt at sikre rigelighed af fødevarer til indbyggerne til så billig en pris som mulig og for at sikre det, overlod man i vid udstrækning prissættelsen til den fri konkurrence. Bønderne fra oplandet blev opmuntret og hvis det viste sig nødvendigt, tvunget til at udbyde deres varer på markedet Uheldigvis var misvækst et hyppigt tilbagevendende problem i det middelalderlige og tidlig moderne Europa (torvene), hvor de solgte dem direkte til forbrugerne uden fordyrende mellemled. Der blev generelt taget forholdsregler mod opkøb (grosserervirksomhed) og forprang, der skulle hindre, at varerne nåede ud på det frie marked eller som havde til formål at skabe flaskehalse, der kunne skrue priserne i vejret. Middelalderlige kilder er spækket med beretninger om grossister og forprangere, der blev fanget og slæbt for retten og straffet med bøder eller sat i gabestok. De ublu handlende, som det lykkedes at undgå de verdslige myndigheders sanktion, udsatte dog sig selv for at blive straffet af de himmelske magter. Evig fortabelse eller ulidelige pinsler i skærsilden ventede dem, hvis de ikke gjorde bod. MISVÆKST OG PRISREGULERING Uheldigvis var misvækst et hyppigt tilbagevendende problem i det middelalderlige og tidlig moderne Europa, og det skabte lige så hyppigt problemer for myndighedernes handelspolitik. Brød var hovedingrediensen i den tids føde, og da efterspørgslen på brød og mel ikke var underlagt svingninger ligesom andre varer, men derimod var konstant, skød priserne dramatisk i vejret i tider med misvækst. Under sådanne omstændigheder ville det have været uklogt af myndighederne at overlade prisfastsættelsen til de frie markedskræfter. For at undgå hungeropstand og sult var myndighederne tvunget til at skride ind og fastsætte en legal pris. Og så JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 15

16 «begyndte problemerne: Da man ikke havde et organiseret fordelings- og rationeringssystem brød priskontrollen ofte sammen ligesom selve prisfastsættelsen ofte var arbitrær og utilstrækkelig. Et almindeligt problem var f.eks., at prisfastsættelsen på brød Den skolastiske moralfilosofi fik med andre ord praktiske konsekvenser for økonomien og handlen resulterede i, at bagerne kom mindre mel i brødet eller bagte mindre brød til prisen. I den sidste ende førte prisfastsættelsen ofte til fremkomsten af sorte markeder og illegal oplagring af fødevarer. Et mere succesfuldt initiativ end den offentlige prisfastsættelse var myndighedernes oprettelse af forråd magasiner hvor der opsamledes forbrugsvarer, som afsattes til de trængende for en pris under markedets opskruede niveau altså til den retfærdige pris. Sådanne magasiner blev dog ikke almindelige før det 18. århundrede, hvor Preussen tog initiativ til oprettelse af statslige magasiner. En anden metode var at anvende offentlige fondsmidler til opkøb af nødvendige forbrugsvarer og efterfølgende at sælge dem billigt på det lokale marked. I mange tilfælde skred myndighederne først til den slags foranstaltninger, når trusler om oprør og pøbelvold blev så påtrængende, at de ikke kunne ignoreres. Ifølge den kanoniske ret var det, som tidligere nævnt, kun myndighederne eller markedets interessenter, der kunne prissætte en vare retfærdigt. Ikke producenterne. Laugenes prisaftaler, der sigtede på at holde priserne oppe, var derfor ulovlige i kanonisk forstand. Det samme gjaldt i øvrigt svendegildernes indbyrdes aftaler. Når svende sluttede sig sammen for at indgå aftaler om bestemte lønkrav til mestrene, var det at ligne med et monopol. Så også her var der en retfærdig pris at tage højde for. Den skolastiske moralfilosofi fik med andre ord praktiske konsekvenser for økonomien og handlen. Der var ikke kun tale om verdensfjerne teologiske disputter i elfensbenstårnet, som man ikke behøvede at tage notits af. Myndighederne tog religionen såre alvorligt og købmændene kunne heller ikke bare ignorere Kirkens opfattelse af handelen. I det ydre var de nødt til at samtykke i 16 // ARBEJDE & MARKED

17 kirkens synspunkter, og måske var de endda ligefrem nødt til at underordne sig dem, for kirkens synspunkter afspejlede også den almindelige holdning til handel og profit i samfundet som helhed. Købmændene blev til stadighed konfronteret med tankekomplekset om det fælles bedste, om de religiøse påbud og den brede befolknings opfattelse af moralsk skik og brug. Der var heller ingen forskel på katolske og lutherske moralfilosoffer, når det kom til spørgsmålet om retfærdige priser, laugsvæsenets monopoldannelse, ågervirksomhed etc tallets reformationer bragte ingen ændringer i kirkens traditionelle syn på disse sager. Langt hen ad vejen var det reelt katolske doktriner, som de lutherske reformatorer i Skandinavien og Nordtyskland og de anglikanske og puritanske gejstlige i England prædikede. Luther selv tordnede om nogen imod griskhed, åger og høje profitter og var selvfølgelig en stor fortaler for den legale pris. Nok så væsentligt er det, at den skolastiske opfattelse af den retfærdige pris levede videre i bedste velgående frem til Oplysningstiden. 16- og 1700-tallets merkantilisme selve antitesen til det frie marked havde ikke fået has på den skolastiske handelsetik, som eksisterede side om side med merkantilismen, indtil det lykkedes den skotske moralfilosof Adam Smith at give den dødsstødet. JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 17

18 #2 18 // ARBEJDE & MARKED

19 ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD OM DEN REFORMATORISKE KALDSTANKE OG HVAD DER BLEV AF DEN Af cand. theol. Merete Nielsen, M. A. Det handler om arbejde. Hvorvidt arbejde er en velsignelse, og hvis det bringer rigdom, om denne rigdom så udsiger noget om ens forhold til Vorherre. MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 19

20 «ARBEJDE ADLER IKKE I den antikke verden blev arbejde set som værende nedværdigende og en hindring for det højere liv, som skulle tilbringes med filosofiske diskussioner blandt ligesindede og i kontemplation af Gud. Sådan fremstillede Aristoteles sagen i sin Nikomachiske Etik og Platon var stort set enig med ham. Et hvilketsomhelst arbejde var velsignet af Gud, hvadenten man var røgter, professor eller fyrste I middelalderen satte kirken på samme måde meditation (vita contemplativa) over arbejde (vita activa). De tidlige munkeordener benediktinerne arbejdede (ora et labora), men de senere tiggermunkene insisterede på den yderste fattigdom, et ideal, som interessant nok sjældent lykkedes for dem, selvom de ikke arbejdede. De blev næsten altid rige alligevel! Den middelalderlige kirke forbød kristne at tage renter, idet den betragtede det som åger. Derfor fik jøderne betydning som udlånere, og mange kristne konger gav jøder særlige privilegier for at yde dem denne tjeneste. Ikke desto mindre opstod der i senmiddelalderen banker man behøver blot at tænke på Medicierne i Firenze og kirken fulgte med tiden. Johannes Eck, Luthers store modstander, foreslog i 1515 en rentefod på højest 5 %. ARBEJDE ADLER NETOP Da Luther ( ) brød med den katolske kirke, fremhævede han arbejdet i kald og stand som en gudvelbehagelig gerning. Takket være indsigten, at vi retfærdiggøres ved tro alene, kunne han hævde, at den eneste gode gerning i dette liv var at tro på Gud. Derfor var det almindelige liv på denne jord, sålænge det levedes i gudstro, godt og rigtigt. Et hvilketsomhelst arbejde var velsignet af Gud, hvadenten man var røgter, professor eller fyrste. I middelalderen kunne man kun tale om et kald (vocatio) fra Gud ved at vie sit liv fuldstændigt til ham og gå i kloster. Hos Luther er vi alle derimod kaldede af Gud til at gøre vores arbejde 20 // ARBEJDE & MARKED

21 dér, hvor han har sat os i livet. Man behøver ikke at trække sig ud af verden for at bede og faste, man skal bare gøre sin pligt i det arbejde, man nu engang har, men det skal man da også gøre så godt og samvittighedsfuldt, som om det var en gudstjeneste, hvad det i egentlig forstand jo er: En tjeneste for Gud ved at man arbejder for sine medmennesker. Nu kommer det spørgsmål, som den tyske sociolog Max Weber rejser i sit essay: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, nemlig: Hvad kom først, Luthers kaldstanke eller det ændrede samfundssyn? Greb samfundet de nye religiøse ideer og anvendte dem, eller var de økonomiske forhold allerede så ændrede, at Luther kun udtrykte det, der allerede gærede i tiden, og gav det form og etisk begrundelse? Som vi har set ovenfor, var der allerede forandringer på vej i den katolske verden. Sikkert er det, at efter Luther blev arbejde set helt anderledes, og at der efter Luther var en etisk/religiøs grund for at arbejde, og det er da også Webers pointe, at arbejdsomhed efter Luther fik en etisk understøttelse. «FATTIGDOM Under alle omstændigheder bevirkede Luthers teologi et nyt syn på fattigdom. I middelalderen var fattigdom dels en kristen dyd og dels en anledning for de velhavende til at gøre gode gerninger. Utallige testamenter fra tyske byer (og formodentlig også danske) vidner om, at testator vil sikre sig efter døden ved at give penge til de fattige. Den rige kunne betale fattige mænd for at drage på pilgrimsrejse i sit sted, og kunne derved gøre bod overfor Gud uden at tage strabadserne på sig. De fattige var en nødvendig del af samfundslivet. På reformationstiden ændrer dette syn på fattigdom sig grundlæggende: for en reformatorisk by bliver fattigdom pludselig et problem. Der findes et flyveskrift af en student i Wittenberg, som vist ikke rigtig følger Luthers forelæsninger med udbytte, men til gengæld med begejstring fortæller om socialforsorg. Ikke blot Wittenberg, men alle byer, som antager reformationen, Hvad kom først, Luthers kaldstanke eller det ændrede samfundssyn? ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD // 21

22 indretter fattigforsorg, tiggeri bliver forbudt, og man gør sig store anstrengelser for at få de fattige i arbejde. I Strasbourg bliver der sat skilte på fattige folks huse, så man kan se, hvem der er på fattighjælp. Måske en lettelse for opsynet, men det kan ikke have været behageligt for modtagerne, mon de har drømt sig tilbage til katolicismen, da man havde brug for dem? «CALVIN Den mest betydningsfulde efterfølger for Luther blandt reformatorerne var Johannes Calvin ( ), som i år bliver fejret over store dele af verden p.gr.a. 500-året for sin fødsel. Da han formodentlig er relativ ukendt i Danmark, vil jeg kort skitsere hans liv og tænkning. Calvin var som fransk humanist dybt præget af Luthers tanker, som i 1530erne vandt frem i Frankrig. Da plakater, som kritiserede messen skarpt, dukkede op i Paris og endog i kongens sovegemak i Blois, indledte Frans I. en blodig forfølgelse af lutheranerne, og mange blev brændt i Paris. Calvin måtte flygte og rejste til Basel, hvor han i 1536 skrev den første udgave af sit hovedværk: Institutio christiana, en kristen troslære, opbygget over Luthers Lille Katekismus; den sidste udgave skrev han i I 1536 kom han ved et tilfælde til Genève, hvor han blev opfordret til, sammen med andre, at prøve at skabe en reformatorisk kirke. Dertil skal siges, at når en by dengang blev reformatorisk, skiftede alle borgere tro, messer blev ikke længere læst, og klostre blev lukket. Sådan var det sket i Zürich, Bern, Basel og Strasbourg, Uden ham havde han aldrig overlevet, men var blevet brændt som kætter forlængst. Derfor kan hans valg af fyrsten som nødbiskop ikke undre og disse byer regerede sig selv i både åndelig og verdslig henseende. Calvins opgave var, inden for sådan en fri bys rammer, at skabe et kirkesamfund, men hans horisont rakte langt videre end Genève: Han ønskede derudover at opbygge en kirke i Frankrig. 22 // ARBEJDE & MARKED

23 «Derfor organiserede han en kirke, som ikke blot egnede sig til at være nationalkirke, som i Genève, men som også skulle fungere i en forfølgelsessituation som i Frankrig. Han skabte en kirkeform, hvor den enkelte menighed var en komplet lille kirke. Menighederne sluttede sig sammen i synodalforbund, som sendte repræsentanter til provinssynoderne og derfra til nationalsynoden. Dermed blev der sørget for sammenhold, struktur og gensidig hjælp. I Genève opbyggede Calvin et universitet, der ligesom det i Wittenberg uddannede præster, ikke blot til Genève og Frankrig, men også til England, Skotland, Holland, Italien, Ungarn og Polen. Derved opstod et Europakort, hvor Nordtyskland og de skandinaviske lande blev lutherske, mens protestanterne i de andre lande snarere tenderede mod calvinismen. I mange af disse lande levede de reformerte dog altid som mindretalskirker. Hvad Luther ikke havde lavet, var en kirke «FYRSTEN SOM KIRKENS OVERHOVEDE Jeg har nævnt Luthers og Calvins fødselsår for at fremhæve, at Calvin tilhørte den anden generation af reformatorer. Luthers teologi var almindelig bekendt, og selvfølgelig var der stridigheder mellem protestanterne, men en mand som Calvin overtog teologien fra Luther. Hvad Luther ikke havde lavet, var en kirke. Efter hans mening var retfærdiggørelse ved tro det eneste grundlæggende, og hvad der fulgte af praktiske konsekvenser, løste han hen ad vejen. Efter bondeoprøret i 1525, hvor han frygtede for anarkiet, som han mente var brudt løs, og for sværmerne, som havde deres egne individuelle bibelfortolkninger, søgte han ly for sin kirke hos når en by dengang blev reformatorisk, skiftede alle borgere tro fyrsterne. Han var fra den første dag blevet støttet af Frederik den Vise, kurfyrst af Sachsen. Uden ham havde han aldrig overlevet, men var blevet brændt som kætter forlængst. Derfor kan hans valg af fyrsten som nødbiskop ikke undre. Desforuden havde han ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD // 23

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab De syv dødssynder Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab Syndsopfattelsen stammer oldgamle religiøse miljøer og til at begynde med var der mange flere synder end

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere