HERRENS MARK. Åndshistoriske vinkler på religion og politik MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERRENS MARK. Åndshistoriske vinkler på religion og politik MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1"

Transkript

1 HERRENS MARK Åndshistoriske vinkler på religion og politik Arbejde & Marked MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 1

2 Udgiver: Garnisons Sogns Menighedsråd Redaktion: Sognepræst Claus Oldenburg Tilrettelæggelse: Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps v/ Anne Pind og Jens Bertelsen Tryk: Narayana Press Illustrationer side 60-63: Frederiksstaden, som den tog sig ud ca Tegning: Signe Bang Korsnes, Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps. Oplag: ISSN Tidsskriftet udsendes til husstandene i Garnisons og Sankt Pauls sogne, til Forsvarets tjenestesteder, til dagspressen, til adskillige kirker, samt til en række offentlige myndigheder, styrelser og institutioner såsom biblioteker, gymnasieskoler og højskoler. Holmens Provstiudvalg har venligst bevilget midler til tidsskriftets oplag uden for Garnisons Sogn samt til de særlige omkostninger, distributionen udensogns medfører. Tidsskriftet kan rekvireres gratis (mod porto) på kirkekontoret: Sct. Annæ Plads 4, 1250 København K. Tlf Hjemmeside: Tilsvarende på Garnisons Kirkegårds kontor: Dag Hammarskjölds Allé 10, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: 2 // ARBEJDE & MARKED

3 HERRENS MARK 3 Arbejde & marked når religion møder forretning #0 FORORD s 5 #1 Justus Pretium den retfærdige pris Peter Henningsen s 9 #2 ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKsOMT LIV PÅ JORD OM DEN REFORMATORISKE KALDSTANKE OG HVAD DER BLEV AF DEN Merete Nielsen s 19 #3 WEBER-TESEN BERØMT, MISFORSTÅET OG RIG PÅ PERSPEKTIVER Hans Henrik Bruun s 33 #4 MISSION HAPPINESS Kirsten Dinesen s 47 #5 KAN VIRKSOMHEDER HAVE ET MORALSK ANSVAR? Hanne Fast Nielsen s 77 #6 s 91 noter MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 3

4 #0 4 // ARBEJDE & MARKED

5 FORORD MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 5

6 A t arbejde og marked er genstand for politisk handlekraft, giver da vist sig selv. At samme fænomener kan underlægges en religiøs fortolkning, kan forekomme mange fremmed. Men arbejdet og markedet har altid åbnet for moralen, og moralen har altid været en del af den religiøse overvejelse. Krumtappen i dette nummer af Herrens Mark er den meget berømte lille bog Den protestantiske etik og kapitalismens ånd fra 1904 af den store tyske sociolog Max Weber. Weber analyserer sig frem til en sammenhæng mellem den i sig selv egenartige protestantiske arbejdsmoral og så opkomsten af en vestlig, rationel kapitalisme. Synspunktet og bogen har siden udgivelsen været genstand for en omfattende debat, og Herrens Mark medvirker gerne til samme. I et forsøg på at skabe det fornødne perspektiv griber Herrens Mark problemstillingen kronologisk an på denne måde: Arkivar i Københavns Kommune, dr. phil. Peter Henningsen skriver om primært prisdannelsen i middelalderen, hvor man moralfilosofisk fra katolsk side udviklede en teori om den retfærdige pris og egentlig også om den legale pris, for hensynet til almenheden måtte i mangt og meget regulere markedet. Peter Henningsen viser, hvordan disse forestillinger om prisdannelsen følger den europæiske udvikling helt op i moderniteten. At dette at arbejde bliver et mål i sig selv er en reformatorisk nyskabelse, som er en væsentlig forudsætning for det moderne, arbejdsomme liv. Teknisk kaldes det kaldsetik, men ordet arbejdsmoral dækker udmærket. Cand. theol. Merete Nielsen, MA, som har et indgående kendskab til den lutherske teologi og i dag er presbyter i den reformerte (calvinistiske) menighed i Göttingen, skriver om kaldsetikken, hvor de to store reformatorer nok var enige i udgangspunktet men ikke nødvendigvis i udmøntningen. Det er sjældent, at der i Danmark skrives noget om Calvin, hvilket må beskrives som en undladelsessynd, da Calvin er kirkefader for de største protestantiske kirkesamfund i verden, herunder store dele af USA s kirkeliv. Merete Nielsen er meget kritisk 6 // ARBEJDE & MARKED

7 over for Webers tese om sammenkædningen mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Den næste artikel har andre nuancer. Adjungeret professor og ambassadør Hans Henrik Bruun, som selv har forestået en udgivelse af Max Weber, fremlægger en systematisk gennemgang af Webers måde at arbejde på, hvor det for Weber ikke handler om en mulig årsag og en deraf følgende mulig virkning, men langt snarere om karakteristiske parallelle spor, hvor ånd og materie forholder sig til hinanden. Så med Bruuns ord er Webers tese berømt, den er misforstået, og den er rig på perspektiver. Det nationale nedslag af pietismen tager direktør, cand.mag. Kirsten Dinesen, PR- og kommunikationsfirmaet Front Page, sig af. For med sit indgående kendskab til den danske pietisme, drager Kirsten Dinesen en konsekvent parallel til de moderne driftige erhvervsfolk. Hvad adskiller dem fra 1700-tallets innovatorer? Kun Gudsbegrebet, for pietisterne arbejdede Gud til ære, mens de moderne driftige vel ikke helt véd, hvorfor de udfører al denne ære. Men de gør det! Hvis man i dag løber ind i en rigtig moralsk appellerende reklame eller med god samvittighed skal købe nogle kaffebønner, så handler det om CSR Corporate Social Responsability eller Virksomhedernes Samfundsansvar. Kommunikationschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Hanne Fast Nielsen, MCC, gennemgår begrebet, dets udvikling og diskussion over de sidste 50 år, hvor man i erhvervslivet i stigende grad har været sig bevidst om, at business nok er business, men ikke kun er business, for en række andre faktorer blander sig i strategien om business. Moralen gør i hvert fald og man kan vel som altid også tjene penge på Gud. Så religion og politik mødes også, når det gælder arbejde og marked. Og hvis Herrens Mark kan bidrage med noget, må det være med en historisk bevidsthed om, at det forholder sig sådan, og at denne historiske bevidsthed har nedslag i nutiden. Claus Oldenburg, København, august FORORD // 7

8 #1 8 // ARBEJDE & MARKED

9 JUSTUS pretium Den RETFÆRDIGE PRIS Af arkivar, dr. phil. Peter Henningsen I det middelalderlige og tidlig moderne Europa (dvs. perioden ) var det en udbredt opfattelse, at handel og profit var i modstrid med religion og moral. MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 9

10 HANDEL OG PROFIT De katolske moralfilosoffer (de såkaldte skolastikere) opfattede handel som en fare for handelsmandens sjæl. Handelsmænd måtte uundgåeligt blive fristet af ågervirksomhed og bedrageri, og de risikerede evig fortabelse. Handel var moralsk risikabelt. I modsætning hertil stod landbruget, som skolastikerne gerne fremhævede, som det eneste erhverv, der var kristeligt og moralsk forsvarligt. Hermed videreførte skolastikerne traditionen fra antikke moralfilosoffer som Cicero og Xenofon, der også priste landbruget på handelens bekostning. I oldtiden havde man været yderst skeptisk indstillet over for handelsmænd. Cicero harcelerede i sit berømte værk om pligterne, De Officiis, blandt meget andet over købmænds mangel på god handelsmoral. Købmandsskab var ikke en passende beskæftigelse for fribårne og ærlige mennesker. Det var, sagde han, et simpelt erhverv at være mellemhandler og købe af leverandøren for straks at sælge videre; sådanne folk kan nemlig kun klare sig ved at lyve i stor målestok; intet er mere umoralsk end usandfærdighed. Særlig kritisabel var kramhandelen, som Cicero fandt deklasserende, mens handel i større målestok kun kunne accepteres, hvis handelsmanden ikke søgte uretmæssig gevinst. Cicero gjorde i De officiis i det hele taget et stort nummer ud af, at mennesker ikke måtte drage fordel på andres bekostning, da de herved handlede imod det fælles vel, og det stred mod naturens orden. Med et citat fra Cato, hvor denne spørges om, hvordan han forholder sig til at låne penge ud på rente, og svarer: Hvordan med at myrde folk? viser Cicero med al ønskelig tydelighed sit syn på den sag. Den driftige handelsmand kunne dog, pointerer Cicero, konvertere sin rigdom til ære ved at trække sig tilbage til et jordegods på landet, når han var blevet mæt af at handle, for af de forskellige former for indtjening er dog landbruget det bedste, det rigeste på udbytte og det behageligste, ganske bortset fra at det er det for en fribåren mest værdige. Inden for den katolske kirke støder vi første gang på forestillingen om den syndefulde handel i det 5. århundrede, hvor pave Leo den Store kundgjorde, at det var vanskeligt for købere og sælgere ikke at synde. Pavens opfattelse blev senere citeret mange steder, 10 // ARBEJDE & MARKED

11 f.eks. i Gratians Decretum fra 1140 erne, et skrift, der også var kendt i Skandinavien. Hos Gratian hedder det: Hvem der køber en ting, og som ikke sælger den hel eller uforandret, men som bruger den som materiale til at skabe noget, han er ikke købmand. Men den mand, der køber den for at kunne tjene ved at sælge den igen uforandret, ligesom han købte den, den mand hører til de købere og sælgere, som forvises fra Guds tempel. Handel opfattedes altså som noget suspekt, som redelige mennesker helst ikke burde involvere sig i. Det er en opfattelse, som ligger umådeligt langt fra vor tids glorificering og helteagtige dyrkelse af store finansfolk og forretningsgenier (hvoraf en hel del faktisk viser sig, når det kommer til stykket, at være lige præcis så suspekte og moralsk anløbne, som Cicero hævdede), og kan være svær at forstå, når man ikke kender de kulturelle og religiøse forudsætninger, som skabte sådanne handelsfjendske holdninger. DEN RETFÆRDIGE PRIS Skolastikerne var af den opfattelse, at der fandtes en rimelig en retfærdig pris for alle varer. Hvis købmændene forlangte mere for deres varer end rimeligt var, gjorde de sig skyldige i griskhed, som var og er en af de syv dødssynder. Men hvordan bestemmer man, hvad en vares rimelige pris er? Begrebet den rimelige pris eller den retfærdige pris er ikke umiddelbart gennemskueligt. For hvad er den retfærdige pris og hvem fastsætter den? Det korte svar er vel, at den retfærdige pris er kulturelt og traditionelt bestemt. Almindeligvis er den blevet opfattet som den pris, som producenten var nødt til at kræve for at kunne opretholde sin traditionelle status i det sociale hierarki eller som det formuleredes af den middelalderlige skolastiker Heinrich von Langenstein: Priser må være således, og ikke højere end det, at de gør enhver mand i stand til at skaffe sig de livsnødvendigheder som er passende for hans sociale stilling. Siden det 19. århundrede har Langensteins opfattelse af den retfærdige pris været betragtet som repræsentativ for Middelalderens handelsetik og økonomiske opfattelse. I 1950 erne påviste den amerikanske historiker Raymond de Roover imidlertid, at Langen- JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 11

12 «stein stod ret alene med sine synspunkter. Hans opfattelse af den retfærdige pris som udtryk for en prissætning, der skulle fastholde den enkelte i det sociale standshierarki, og hvor enhver form for vinding eller sociale ambitioner fordømtes som syndefuldt, var ikke så repræsentativ som ellers antaget. Den traditionelle opfattelse af den retfærdige pris eller justum pretium et begreb, der stammer fra Romerretten hviler på en misforståelse af skolastikernes skrifter, hævder Roover: Ifølge hovedparten af de middelalderlige, skolastiske skribenter korresponderede den retfærdige pris ikke med produktionsomkostningerne bestemt i forhold til producentens sociale status (som hævdet af Langenstein), men var simpelthen den til enhver tid accepterede markedspris med én væsentlig undtagelse: I tider med misvækst, krig eller andre former for nødtilstand havde de offentlige myndigheder ikke bare ret, men pligt, til at skride ind og fastsætte en retfærdig pris. Myndighederne måtte sikre, at de fattige ikke led nød og forhindre, at griske og umoralske mennesker profiterede på andres elendighed. Der kunne næppe tænkes noget mere afskyeligt end et menneske, der bevidst opkøbte og holdt varer tilbage for at skabe forøget efterspørgsel og skrue prisen i vejret og da slet ikke når det drejede sig om opkøb af basale livsfornødenheder som f.eks. brødkorn. Skolastikerne interesserede sig dog ikke for økonomien som videnskab eller for dens praktiske virkemåde. De var optaget af økonomiens etiske og sociale aspekter, og deres holdninger til en god økonomi skal derfor fortolkes inden for et moralfilosofisk univers. Økonomiens operationsmåder havde de ikke begreb om. Det var social retfærdighed, der lå dem på sinde. Deres udgangspunkt var, at ethvert individ havde en naturlig og guddommelig ret til en bestemt andel af denne verdens goder og andelen skulle udmåles i forhold til deres sociale position. Berømte skolastikere som Albertus Magnus og Thomas Aquinas ( ) opfattede således den retfærdige pris som en vares pris på det frie marked. I Thomas Aquinas skrifter ses denne opfattelse Handel opfattedes altså som noget suspekt, som redelige mennesker helst ikke burde involvere sig i 12 // ARBEJDE & MARKED

13 «en ting er retfærdigvis værd, hvad den kan blive solgt for uden bedrageri flere steder, selvom det først er hos hans elev, Ægidius Lessinus, at synspunktet kommer til fuld udfoldelse: Lessinus fremhæver med al ønskelig tydelighed, at en ting er retfærdigvis værd, hvad den kan blive solgt for uden bedrageri. Udtrykket uden bedrageri skal forstås som uden bedrageriske kneb på et konkurrencepræget marked (hævder Roover). Bernardino af Siena ( ), der ellers var en modstander af Thomas Aquinas skolastik, var enig heri: En vares pris skal enten fastsættes til gavn for det fælles bedste af de offentlige myndigheder eller på baggrund af den pris, som aktørerne på et frit marked er villige til at betale. Den første pris kalder Bernardino den legale pris, den anden den naturlige pris. I det 16. århundrede var hovedparten af alle skolastiske skribenter enige om, at den retfærdige pris var fastsat ved lov eller ved almindelig vurdering blandt køberne af, hvad en vare var værd. Buridan, der var Aquinas-elev og rektor for universitetet i Paris, gik i 1327 så vidt som til at hævde, at alle priser burde bestemmes til gavn for det fælles bedste. Et så vigtigt anliggende burde ikke varetages af købere og sælgere alene. Markedspriserne kunne jo aftales, der kunne skabes karteller og deciderede monopoler, når den rige købmand opkøbte store lagre af varer, som han holdt tilbage for at presse prisen i vejret. Sådanne forhold var et onde, der måtte undgås. Indehavere af monopoler misbrugte ikke alene deres eneret til kunstigt at forhøje priserne, men holdt også varer tilbage fra markedet for at skabe mangel og øge varens værdi og ifølge kanonisk lov var profit, skabt på baggrund af et monopol, syndigt. På linie med den, der tog åger, måtte monopolisten, hvis han ikke ville udsætte sig for evig fortabelse, betale sin skyldighed til samfundet tilbage, f.eks. via donationer af penge til de fattige. For det var hele samfundet almenvellet der tabte ved monopolistens synd. Den retfærdige pris var altså en vares pris på det frie marked og den blev afgjort ved almindelig udbud og efterspørgsel. Undtagel- JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 13

14 sen fra denne regel var de situationer, hvor myndighederne havde pligt til at skride ind og fastsætte en legal eller juridisk retfærdig pris på en bestemt vare. Men hvornår var en sådan prisfastsættelse rimelig? Ifølge skolastikerne er svaret enkelt: Myndighederne har ret og pligt til at fastsætte priserne, når markedet bryder sammen som et resultat af misvækst o. lign. Og især på basale forbrugsgoder som korn, brød, øl og brændsel. Det ville være et brud på de religiøse love at lade masserne sulte eller fryse for at berige nogle få egennyttige producenter. I krisesituationer stod den legale pris dermed over markedsprisen. «MYNDIGHEDERNE OG MARKEDET I løbet af Renaissancen bliver det mere og mere almindeligt, at myndighederne fastsætter priserne på de vigtigste fødevarer det, som Bernardino af Siena kaldte den legale pris og dermed ødelægger det frie markeds mekanismer. I Danmark sker dette i løbet af Christian 4.s tid og fortsætter frem til 1800-tallet. Den legale pris forrang for markedsprisen kan dateres tilbage til det 15. århundrede, hvor den fremtrædende franske skolastiker og kansler ved universitetet i Paris, Jean Gerson ( ), var en af de stærkeste fortalere herfor. Gerson ønskede, at alle varer skulle omfattes af en legal pris, men det forslag vandt ingen tilslutning. I praksis var det kun varer som mel, brød, kød, vin og øl, som var omfattet. I middelalder og tidlig moderne tid blev det reelt overladt til byernes lokale myndigheder at regulere priserne. Kun i sjældne tilfælde skred centralmagten ind. Byerne fulgte gerne en forskellig prispolitik på de varer, der bragtes ind til byen fra det omgivende opland og på de varer, der produceredes indenfor byens volde. Ifølge historikeren John M. Clark ønskede byernes myndigheder fri konkurrence for de varer, som byboerne måtte købe udefra (f.eks. bøndernes landbrugsvarer), mens de varer, der produceredes i byen gerne måtte fastlægges ved aftalte priser. Selvom der selvfølgelig Myndighedernes politik var generelt at sikre rigelighed af fødevarer til indbyggerne til så billig en pris som mulig 14 // ARBEJDE & MARKED

15 «var undtagelser, var dette en helt normal praksis over det meste af Europa. Myndighedernes politik var generelt at sikre rigelighed af fødevarer til indbyggerne til så billig en pris som mulig og for at sikre det, overlod man i vid udstrækning prissættelsen til den fri konkurrence. Bønderne fra oplandet blev opmuntret og hvis det viste sig nødvendigt, tvunget til at udbyde deres varer på markedet Uheldigvis var misvækst et hyppigt tilbagevendende problem i det middelalderlige og tidlig moderne Europa (torvene), hvor de solgte dem direkte til forbrugerne uden fordyrende mellemled. Der blev generelt taget forholdsregler mod opkøb (grosserervirksomhed) og forprang, der skulle hindre, at varerne nåede ud på det frie marked eller som havde til formål at skabe flaskehalse, der kunne skrue priserne i vejret. Middelalderlige kilder er spækket med beretninger om grossister og forprangere, der blev fanget og slæbt for retten og straffet med bøder eller sat i gabestok. De ublu handlende, som det lykkedes at undgå de verdslige myndigheders sanktion, udsatte dog sig selv for at blive straffet af de himmelske magter. Evig fortabelse eller ulidelige pinsler i skærsilden ventede dem, hvis de ikke gjorde bod. MISVÆKST OG PRISREGULERING Uheldigvis var misvækst et hyppigt tilbagevendende problem i det middelalderlige og tidlig moderne Europa, og det skabte lige så hyppigt problemer for myndighedernes handelspolitik. Brød var hovedingrediensen i den tids føde, og da efterspørgslen på brød og mel ikke var underlagt svingninger ligesom andre varer, men derimod var konstant, skød priserne dramatisk i vejret i tider med misvækst. Under sådanne omstændigheder ville det have været uklogt af myndighederne at overlade prisfastsættelsen til de frie markedskræfter. For at undgå hungeropstand og sult var myndighederne tvunget til at skride ind og fastsætte en legal pris. Og så JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 15

16 «begyndte problemerne: Da man ikke havde et organiseret fordelings- og rationeringssystem brød priskontrollen ofte sammen ligesom selve prisfastsættelsen ofte var arbitrær og utilstrækkelig. Et almindeligt problem var f.eks., at prisfastsættelsen på brød Den skolastiske moralfilosofi fik med andre ord praktiske konsekvenser for økonomien og handlen resulterede i, at bagerne kom mindre mel i brødet eller bagte mindre brød til prisen. I den sidste ende førte prisfastsættelsen ofte til fremkomsten af sorte markeder og illegal oplagring af fødevarer. Et mere succesfuldt initiativ end den offentlige prisfastsættelse var myndighedernes oprettelse af forråd magasiner hvor der opsamledes forbrugsvarer, som afsattes til de trængende for en pris under markedets opskruede niveau altså til den retfærdige pris. Sådanne magasiner blev dog ikke almindelige før det 18. århundrede, hvor Preussen tog initiativ til oprettelse af statslige magasiner. En anden metode var at anvende offentlige fondsmidler til opkøb af nødvendige forbrugsvarer og efterfølgende at sælge dem billigt på det lokale marked. I mange tilfælde skred myndighederne først til den slags foranstaltninger, når trusler om oprør og pøbelvold blev så påtrængende, at de ikke kunne ignoreres. Ifølge den kanoniske ret var det, som tidligere nævnt, kun myndighederne eller markedets interessenter, der kunne prissætte en vare retfærdigt. Ikke producenterne. Laugenes prisaftaler, der sigtede på at holde priserne oppe, var derfor ulovlige i kanonisk forstand. Det samme gjaldt i øvrigt svendegildernes indbyrdes aftaler. Når svende sluttede sig sammen for at indgå aftaler om bestemte lønkrav til mestrene, var det at ligne med et monopol. Så også her var der en retfærdig pris at tage højde for. Den skolastiske moralfilosofi fik med andre ord praktiske konsekvenser for økonomien og handlen. Der var ikke kun tale om verdensfjerne teologiske disputter i elfensbenstårnet, som man ikke behøvede at tage notits af. Myndighederne tog religionen såre alvorligt og købmændene kunne heller ikke bare ignorere Kirkens opfattelse af handelen. I det ydre var de nødt til at samtykke i 16 // ARBEJDE & MARKED

17 kirkens synspunkter, og måske var de endda ligefrem nødt til at underordne sig dem, for kirkens synspunkter afspejlede også den almindelige holdning til handel og profit i samfundet som helhed. Købmændene blev til stadighed konfronteret med tankekomplekset om det fælles bedste, om de religiøse påbud og den brede befolknings opfattelse af moralsk skik og brug. Der var heller ingen forskel på katolske og lutherske moralfilosoffer, når det kom til spørgsmålet om retfærdige priser, laugsvæsenets monopoldannelse, ågervirksomhed etc tallets reformationer bragte ingen ændringer i kirkens traditionelle syn på disse sager. Langt hen ad vejen var det reelt katolske doktriner, som de lutherske reformatorer i Skandinavien og Nordtyskland og de anglikanske og puritanske gejstlige i England prædikede. Luther selv tordnede om nogen imod griskhed, åger og høje profitter og var selvfølgelig en stor fortaler for den legale pris. Nok så væsentligt er det, at den skolastiske opfattelse af den retfærdige pris levede videre i bedste velgående frem til Oplysningstiden. 16- og 1700-tallets merkantilisme selve antitesen til det frie marked havde ikke fået has på den skolastiske handelsetik, som eksisterede side om side med merkantilismen, indtil det lykkedes den skotske moralfilosof Adam Smith at give den dødsstødet. JUSTUS PRETIUM DEN RETFÆRDIGE PRIS // 17

18 #2 18 // ARBEJDE & MARKED

19 ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD OM DEN REFORMATORISKE KALDSTANKE OG HVAD DER BLEV AF DEN Af cand. theol. Merete Nielsen, M. A. Det handler om arbejde. Hvorvidt arbejde er en velsignelse, og hvis det bringer rigdom, om denne rigdom så udsiger noget om ens forhold til Vorherre. MELLEM TOLERANCE OG LYDIGHED // 19

20 «ARBEJDE ADLER IKKE I den antikke verden blev arbejde set som værende nedværdigende og en hindring for det højere liv, som skulle tilbringes med filosofiske diskussioner blandt ligesindede og i kontemplation af Gud. Sådan fremstillede Aristoteles sagen i sin Nikomachiske Etik og Platon var stort set enig med ham. Et hvilketsomhelst arbejde var velsignet af Gud, hvadenten man var røgter, professor eller fyrste I middelalderen satte kirken på samme måde meditation (vita contemplativa) over arbejde (vita activa). De tidlige munkeordener benediktinerne arbejdede (ora et labora), men de senere tiggermunkene insisterede på den yderste fattigdom, et ideal, som interessant nok sjældent lykkedes for dem, selvom de ikke arbejdede. De blev næsten altid rige alligevel! Den middelalderlige kirke forbød kristne at tage renter, idet den betragtede det som åger. Derfor fik jøderne betydning som udlånere, og mange kristne konger gav jøder særlige privilegier for at yde dem denne tjeneste. Ikke desto mindre opstod der i senmiddelalderen banker man behøver blot at tænke på Medicierne i Firenze og kirken fulgte med tiden. Johannes Eck, Luthers store modstander, foreslog i 1515 en rentefod på højest 5 %. ARBEJDE ADLER NETOP Da Luther ( ) brød med den katolske kirke, fremhævede han arbejdet i kald og stand som en gudvelbehagelig gerning. Takket være indsigten, at vi retfærdiggøres ved tro alene, kunne han hævde, at den eneste gode gerning i dette liv var at tro på Gud. Derfor var det almindelige liv på denne jord, sålænge det levedes i gudstro, godt og rigtigt. Et hvilketsomhelst arbejde var velsignet af Gud, hvadenten man var røgter, professor eller fyrste. I middelalderen kunne man kun tale om et kald (vocatio) fra Gud ved at vie sit liv fuldstændigt til ham og gå i kloster. Hos Luther er vi alle derimod kaldede af Gud til at gøre vores arbejde 20 // ARBEJDE & MARKED

21 dér, hvor han har sat os i livet. Man behøver ikke at trække sig ud af verden for at bede og faste, man skal bare gøre sin pligt i det arbejde, man nu engang har, men det skal man da også gøre så godt og samvittighedsfuldt, som om det var en gudstjeneste, hvad det i egentlig forstand jo er: En tjeneste for Gud ved at man arbejder for sine medmennesker. Nu kommer det spørgsmål, som den tyske sociolog Max Weber rejser i sit essay: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, nemlig: Hvad kom først, Luthers kaldstanke eller det ændrede samfundssyn? Greb samfundet de nye religiøse ideer og anvendte dem, eller var de økonomiske forhold allerede så ændrede, at Luther kun udtrykte det, der allerede gærede i tiden, og gav det form og etisk begrundelse? Som vi har set ovenfor, var der allerede forandringer på vej i den katolske verden. Sikkert er det, at efter Luther blev arbejde set helt anderledes, og at der efter Luther var en etisk/religiøs grund for at arbejde, og det er da også Webers pointe, at arbejdsomhed efter Luther fik en etisk understøttelse. «FATTIGDOM Under alle omstændigheder bevirkede Luthers teologi et nyt syn på fattigdom. I middelalderen var fattigdom dels en kristen dyd og dels en anledning for de velhavende til at gøre gode gerninger. Utallige testamenter fra tyske byer (og formodentlig også danske) vidner om, at testator vil sikre sig efter døden ved at give penge til de fattige. Den rige kunne betale fattige mænd for at drage på pilgrimsrejse i sit sted, og kunne derved gøre bod overfor Gud uden at tage strabadserne på sig. De fattige var en nødvendig del af samfundslivet. På reformationstiden ændrer dette syn på fattigdom sig grundlæggende: for en reformatorisk by bliver fattigdom pludselig et problem. Der findes et flyveskrift af en student i Wittenberg, som vist ikke rigtig følger Luthers forelæsninger med udbytte, men til gengæld med begejstring fortæller om socialforsorg. Ikke blot Wittenberg, men alle byer, som antager reformationen, Hvad kom først, Luthers kaldstanke eller det ændrede samfundssyn? ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD // 21

22 indretter fattigforsorg, tiggeri bliver forbudt, og man gør sig store anstrengelser for at få de fattige i arbejde. I Strasbourg bliver der sat skilte på fattige folks huse, så man kan se, hvem der er på fattighjælp. Måske en lettelse for opsynet, men det kan ikke have været behageligt for modtagerne, mon de har drømt sig tilbage til katolicismen, da man havde brug for dem? «CALVIN Den mest betydningsfulde efterfølger for Luther blandt reformatorerne var Johannes Calvin ( ), som i år bliver fejret over store dele af verden p.gr.a. 500-året for sin fødsel. Da han formodentlig er relativ ukendt i Danmark, vil jeg kort skitsere hans liv og tænkning. Calvin var som fransk humanist dybt præget af Luthers tanker, som i 1530erne vandt frem i Frankrig. Da plakater, som kritiserede messen skarpt, dukkede op i Paris og endog i kongens sovegemak i Blois, indledte Frans I. en blodig forfølgelse af lutheranerne, og mange blev brændt i Paris. Calvin måtte flygte og rejste til Basel, hvor han i 1536 skrev den første udgave af sit hovedværk: Institutio christiana, en kristen troslære, opbygget over Luthers Lille Katekismus; den sidste udgave skrev han i I 1536 kom han ved et tilfælde til Genève, hvor han blev opfordret til, sammen med andre, at prøve at skabe en reformatorisk kirke. Dertil skal siges, at når en by dengang blev reformatorisk, skiftede alle borgere tro, messer blev ikke længere læst, og klostre blev lukket. Sådan var det sket i Zürich, Bern, Basel og Strasbourg, Uden ham havde han aldrig overlevet, men var blevet brændt som kætter forlængst. Derfor kan hans valg af fyrsten som nødbiskop ikke undre og disse byer regerede sig selv i både åndelig og verdslig henseende. Calvins opgave var, inden for sådan en fri bys rammer, at skabe et kirkesamfund, men hans horisont rakte langt videre end Genève: Han ønskede derudover at opbygge en kirke i Frankrig. 22 // ARBEJDE & MARKED

23 «Derfor organiserede han en kirke, som ikke blot egnede sig til at være nationalkirke, som i Genève, men som også skulle fungere i en forfølgelsessituation som i Frankrig. Han skabte en kirkeform, hvor den enkelte menighed var en komplet lille kirke. Menighederne sluttede sig sammen i synodalforbund, som sendte repræsentanter til provinssynoderne og derfra til nationalsynoden. Dermed blev der sørget for sammenhold, struktur og gensidig hjælp. I Genève opbyggede Calvin et universitet, der ligesom det i Wittenberg uddannede præster, ikke blot til Genève og Frankrig, men også til England, Skotland, Holland, Italien, Ungarn og Polen. Derved opstod et Europakort, hvor Nordtyskland og de skandinaviske lande blev lutherske, mens protestanterne i de andre lande snarere tenderede mod calvinismen. I mange af disse lande levede de reformerte dog altid som mindretalskirker. Hvad Luther ikke havde lavet, var en kirke «FYRSTEN SOM KIRKENS OVERHOVEDE Jeg har nævnt Luthers og Calvins fødselsår for at fremhæve, at Calvin tilhørte den anden generation af reformatorer. Luthers teologi var almindelig bekendt, og selvfølgelig var der stridigheder mellem protestanterne, men en mand som Calvin overtog teologien fra Luther. Hvad Luther ikke havde lavet, var en kirke. Efter hans mening var retfærdiggørelse ved tro det eneste grundlæggende, og hvad der fulgte af praktiske konsekvenser, løste han hen ad vejen. Efter bondeoprøret i 1525, hvor han frygtede for anarkiet, som han mente var brudt løs, og for sværmerne, som havde deres egne individuelle bibelfortolkninger, søgte han ly for sin kirke hos når en by dengang blev reformatorisk, skiftede alle borgere tro fyrsterne. Han var fra den første dag blevet støttet af Frederik den Vise, kurfyrst af Sachsen. Uden ham havde han aldrig overlevet, men var blevet brændt som kætter forlængst. Derfor kan hans valg af fyrsten som nødbiskop ikke undre. Desforuden havde han ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT LIV PÅ JORD // 23

Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet.

Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet. Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del Bilag 16 Offentligt PRESSEMEDDELELSE / FØLGESKRIVELSE Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet. Herrens

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere