DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM"

Transkript

1 SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig religion i de første århundreder efter Jesu død. Den havde sit udgangspunkt i Palæstina, men spredte sig hurtigt til Romerriget. Her var den i begyndelsen en forfulgt minoritetsreligion, men allerede i år 380 blev den nye religion statsreligion i Romerriget. Og hermed var det første skridt taget til, at kristendom blev den dominerende religion i Europa. I dag er kristendom med sine ca. 2,1 mia. tilhængere verdens største religion. Tilhængerne er imidlertid fordelt på ca forskellige retninger, så frem for at hævde at kristendom er én religion, er det mere korrekt at se det som en samlebetegnelse for mange forskellige grupper. Det, der er fælles for de forskellige retninger, er troen på, at Jesus Kristus er Guds søn. Når man kalder sig kristen, er det nemlig en henvisning til ordet Kristus (Frelseren) og derved til troen på, at Jesus er den guddommelige frelser. Der har altid været uenigheder og magtkampe inden for kristendom om hvem, der repræsenterede den rigtige tolkning. Den første store uenighed fandt fx sted mellem Paulus og de andre apostle. De var uenige om, hvorvidt alle kunne blive kristne eller om det kun var jøder, der kunne omvende sig. Paulus universelle kristendom endte med at sejre. Men tiden for en samlet kristendom blev kort. Siden kom der splittelser, der førte til en varig opdeling i tre kristne hovedretninger.

2 SIDE 2 DEN ANDEN SPLITTELSE 1517: KATOLSK OG PROTESTANTISK KRISTENDOM DEN FØRSTE SPLITTELSE 1054: ORTODOKS OG KATOLSK KRISTENDOM Da Romerriget år 395 blev opsplittet i en østlig og vestlig del, udviklede kirkerne sig i hver sin retning. Det var imidlertid først i 1054, at det kom til et egentligt brud. Bruddet handlede både om, hvem der var den mest magtfulde og hvem der repræsenterede den rigtige fortolkning. For det første var man uenige om, hvem der skulle lede kirken. I vest gjorde biskoppen i Rom krav på forrang, hvorved paveembedet opstod. I øst afviste man derimod paven som religiøst overhoved og fastholdt, at deres religiøse leder, patriarken i Konstantinopel, var på linje med paven. Beslutninger skulle ikke afgøres egenrådigt af paven, men i fællesskab på kirkemøder. Bruddet kom i 1054, fordi paven og patriarken bandlyste hinanden. De var også uenige om synet på Helligånden (det såkaldte filioque-problem). Østkirken hævdede, at Helligånden alene udgik fra Faderen, mens den vestlige kirke mente, at Helligånden udgik fra både Faderen og Sønnen. Dermed fremhævede de Jesus. Da Helligånden blev underordnet de to andre. Dette kunne østkirken ikke acceptere. De så Helligånden som en selvstændig, guddommelig kraft, der handlede uafhængigt. I den ortodokse kirke i dag opfattes Helligånden således som tilstedeværende under nadver. Da den ortodokse og katolske kirke ikke bekender sig til helt den samme tro, kan de ikke modtage nadver i hinandens kirker. Østkirken eller den ortodokse kirke bredte sig til Mellemøsten, Nordafrika, Rusland, Balkan og det østlige Europa. Betegnelsen ortodoks ( den rette lære ) viser, at kirken ser sig selv som den eneste bærer af arven fra den oprindelige oldkirke, og at den repræsenterer en ubrudt forbindelse til Jesus tid. Den ortodokse kirke hævder derved at være den sande kristendom. I den vestlige del af Romerriget udbredte den katolske kirke sig mod vest til England og mod nord, hvor Danmark blev kristnet i 900-tallet. I dag er katolicismen især udbredt i Sydeuropa, Mellem- og Sydamerika, Afrika og Vietnam. Betegnelsen katolsk betyder både den rette tro og universel (verdensomspændende). Den katolske kirke ser derfor også sig selv som den rigtige udgave af af kristendommen, der gælder for alle mennesker i verden. Tyskeren Martin Luther ( ) vakte i 1517 opsigt, da han i et opslag på en kirkedør i Wittenberg kritiserede den katolske kirkes fortolkning af kristendommen. Baggrunden var, at den katolske kirke som led i en styrkelse af pavedømmet, påbegyndte byggeriet af Peterskirken i 1500-tallet. Kirken skaffede bl.a. penge til dette prestigebyggeri ved at sælge afladsbreve under sloganet: Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Denne afladshandel stemte overens med den katolske kirkes syn på frelse. Mennesket kunne gennem gerninger bidrage til sin egen frelse og rette op på de syndige handlinger, det havde begået. Man kunne fx bede et ekstra antal bønner, tage på pilgrimsfærd, faste eller købe et afladsbrev, og således forkorte den straf, man ellers skulle have modtaget i skærsilden efter døden. Men Luther kunne ikke finde belæg for denne afladshandel i Bibelen. Han havde som munk nøje fulgt klosterlivets strenge krav, men det havde til hans frustration kun øget afstanden til Gud. Han var desuden bekymret over, at nådens og tilgivelsens Gud i Biblen oplevedes som den strenge og dømmende Gud. Da Luther en dag læste Paulus Romerbrev kapitel 1, fandt han en løsning på problemerne. Nåden var ikke som i katolicismen noget, mennesket selv skulle bygge videre på gennem gode handlinger. Nåden var derimod en gratis (fra græsk gratia: nåde) gave fra Gud: Gud tilgav mennesket, selvom mennesket var evigt syndigt. Det var ikke mennesket, der gennem gode handlinger skulle bevise, at det var værdigt. Frelse var en gave, og det syndige menneske skulle vende sig i tillid til og tro på den, der gav gaven. Dermed fjernede Luther grundlaget for den dømmende Gud, der i stedet for blev skildret som givende og kærlig. Den nye indsigt krævede et opgør med den middelalderlige teologi og med det, Luther kaldte katolske misforståelser. Han reagerede mod det, som han mente var en verdsliggørelse af kirken og pavestolen, ved at opfordre paven til at erklære det for ukristent. Hans hensigt var ikke at splitte kirken, men blot at føre kristendom tilbage på det rette spor. Men modsætningsforholdet forværredes, og Luther endte med helt at afvise pavens autoritet. Resultatet blev et decideret brud med den katolske kirke, hvorefter protestantismen bliver en selvstændig retning inden for kristendom. Denne udvikling kaldes også for Reformationen, fordi den startede som en kamp for at gendanne eller reformere den katolske kirke. Begrebet protestantisme stammer fra Luthers tilhængere, der indleverede en protestation (protest) mod, at der blev indført censur mod Luthers skrifter.

3 SIDE 3 FIGUR 1: FORSKELLE MELLEM KATOLICISME OG LUTHER

4 SIDE 4 FIGUR 2: DE FORSKELLIGE RETNINGER Protestantisme er i dag en samlebetegnelse for flere forskellige kirker, der opstod som følge af Reformationen i 1500-tallet. De evangelisk-lutherske kirker, der bygger videre på Luthers tanker, er udbredt i Norden og Nordtyskland (herunder Den danske Folkekirke). De reformerte kirker, der er inspireret af en anden reformator i 1500-tallet, nemlig Jean Calvin, er især udbredt i Frankrig, Schweiz, Holland, Skotland og USA. Den anglikanske kirke eller Church of England, der også er inspireret af Calvins forståelse finder man i England, USA og Australien. Desuden findes der yderligere to retninger, der ofte fremstår mere radikale i deres fortolkning, nemlig Metodisterne, der skilte sig ud fra den anglikanske kirke i 1784, og Baptisme, der udgik fra de reformerte kirker i 1639.

5 ARBEJDSOPGAVER ØVELSE TIL DEN ORTODOKSE, DEN KATOLSKE OG DEN PROTESTANTISKE KRISTENDOM Find på eksempler på en ortodoks, en katolsk og en protestantisk gudstjeneste eller messe, og diskuter, hvilke forskelle og ligheder I ser. 1. Lav en 3. kolonne på figur 1, hvor I laver en lignende beskrivelse for enten ortodoks kristendom, metodisme eller baptisme. 2. Lav på baggrund af en internet-undersøgelse linjers beskrivelse af, hvad der kendetegner Den danske Folkekirke. / DE TRE HOVEDRETNINGER

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kristendommens Udvikling

Kristendommens Udvikling Obligatorisk projektopgave 9. klasse Kristendommens Udvikling 9. klasse, Ejby Skole Vejledere: Linda Seslef og Steffen Petersen Obligatorisk projektopgave 9. klasse Indholdsfortegnelse Forord.. Metodeafsnit

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene Luthersk eller Kristen? (Undervisning i Fyns Frimenighed d.21/11 2010). På løbesedlen står der: Hvorfor kalder vi os lutherske, pinsevenner eller baptister? Og som lutherske kalder man sig LMere, IMere,

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Modul 8 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig i hele

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Sådan må vi også tale om det gamle år og det nye år. Det gamle kan vi sige meget om. Det nye kun ganske lidt.

Sådan må vi også tale om det gamle år og det nye år. Det gamle kan vi sige meget om. Det nye kun ganske lidt. Nytårsdag Luk. 2,21 712, 425, 136 / 56, 462, 121 Høve+Holsteinborg Året, som i dag oprinder, hilser vi med håb til Gud, ingen ved, om, når det svinder, han det da kan synge ud; men, vor Gud, vi tror og

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig og Herning kl november Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig og Herning kl november Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig 10.30 og Herning kl. 15.30. 20. november 2016 Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30. På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014!

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Hans Olav Okkels ved jubilæumsstævnet 27.9.2014 I DAG FEJRER VI, at 11 præster for 50 år siden formulerede Kirkens Ja og Nej til forsvar

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev 13 TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Søndag seksagesima Mark. 4,1-20

Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 743, 392, 192 / 154, (477), 391 Tjæreby+Ørslev Herre Jesus, vi er her i dit hus dit ord at høre, vær du selv i Ånden nær, dan vort hjerte og vort øre, at vi må i sjæl og

Læs mere

Helligånden og kirken

Helligånden og kirken 9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh. 17,20-26. 2. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg. Dåb: DDS 450,1-2

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken 30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Burkal Kirke Bjolderup Kirke (med nadver) Tema: Undskyldninger er der nok af Salmer: 747, (596), 289; 385, 356 Evangelium: Luk. 14,16-24 En stor og fantastisk fest. Sådan er Guds rige.

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft ROM 3:24

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Kristus, enden på loven

Kristus, enden på loven 7 Kristus, enden på loven TIL SABBATTEN 17. MAJ 2014 Ugens vers Introduktion For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. (Rom 10,4). Et kendt blad havde en fuldsides annonce med

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere