Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Transkript

1 Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1

2 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter til et kommende plejecenter, der er målrettet ældre med sygdommen demens. Det er et sammenskriv fra et gruppeinterview, der blev afholdt med to pårørende i umiddelbar forlængelse af opstartsmødet med Bascon den 17. marts og en skriftlig tilbagemelding fra en tredje pårørende, der ligeledes var til stede ved mødet, men forhindret i at deltage ved interviewet. Tilbagemeldinger på dagens oplæg De interviewede pårørende giver udtryk for, at det er en spændende proces, der skal begynde og de finder det interessant, hvis man kunne tage nogle af de gode idéer fra Holland og implementere det i et dansk plejecenter. De lagde vægt på i tråd med såvel de interviewede medlemmer af socialudvalget som SBIs anbefaling vedr. indretning af boliggrupperne at man skulle tænke i fleksible løsninger, når det kom til bygningernes fysiske rammer og indretning. Det er gennemgående for de interviewede, at man tænker i muligheder for at skabe mindre rum, nicher og hyggekroge, hvor den ældre med demens kan føle sig tryg i overskuelige rammer. Byggeriet skal have en enkel struktur, det skal være nemt at orientere sig og finde rundt i. Dette skal gøre sig gældende både ude og inde. Der skal være et godt lys, der ikke blænder, god akustik og løsninger, der vækker genkendelighed for den ældre med demens. Specifikt nævnes det at stikkontakter gerne må gammeldags i udseende, så de er genkendelige og således nemmere at betjene. Der skal tænkes ensartethed og ro ind i indretning (ikke abstrakte billeder og mønstre på gulvet) Dette skal være med opmærksomhed på, hvordan farver i indretningen kan støtte den ældre med demens (Hvilket følger SBI s anbefalinger). Boliggrupperne Tilbagemeldingen fra de pårørende er, at boliggrupperne ikke må blive for store. Her nævnes 6-8 personer per enhed. De private boliger I forhold til de private boliger udtrykkes der tvivl om de kommende beboere reelt vil have gavn af et privat køkken. De er meget dårlige og de kan ikke selv udføre noget.. Ind i mellem er der pårørende som laver en kande kaffe, men det er ligeså meget for duftens skyld. Det skaber en god stemning... De interviewede pårørende sætter således tvivl om det reelle behov for køkkenfaciliteter i de private boliger, men gør samtidig opmærksom på, at der kan være individuelle forskelle. Der udtrykkes samme tvivl når det kommer til badeværelsets faciliteter. Her taler de pårørende om, at der skal være mulighed for at etablere en vaskemaskine De er jo vant til at have en vaskemaskine og sådan. Det er hele oplevelsen af det. Det tænker jeg er en naturlig del af livet, at have adgang til det 2

3 Samlet set kan man sige, at når det kommer til de private boligers køkken- og badeværelsesfaciliteter, så gør nogen af det samme sig gældende. Der udtrykkes tvivl om det reelle behov for de forskellige faciliteter. Omvendt skal muligheden for at etablere det være der, da det er genkendeligt for beboeren, hvilket skaber en hjemlig stemning. I forhold til størrelsen på de private boliger peger de igen på forskelligheden i individuelle behov. Jeg synes det er svært. Min mor bruger sin fine lejlighed til at sove i og så bruger hun sit eget toilet. Hun bruger slet ikke sin fine dagligstue. Jeg kan ikke få hende til at bruge den. Hun vil ud og være sammen med sine veninder. Der er nok nogen, der bruger deres dagligstuer, men for mor kunne vi helt slette den. Hun bruger den ikke engang, når jeg er der. Det er meget individuelt. Fælles rum i boliggrupperne Det er for de pårørende vigtigt, at der er et fælles køkken i boliggrupperne. Her skal der tages højde for at det bliver handicapvenligt. Eksempelvis skal det være muligt for en kørestolsbruger, at være med i køkkenet. Det skal ikke foregå ved spisebordet. De skal have en fornemmelse af at de er i køkkenet. Forslaget er derfor at der i forbindelse med køkkenbordet (ikke at forveksle med spisebordet) er et køkkenbord i en højde så den siddende beboer kan være med i det simple køkkenarbejde. Den ældre med demens skal have mulighed for at kopiere det de andre gør (personale, andre beboere og pårørende) og deltage i køkkenarbejdet i det omfang de kan. Praktisk indretning: Det kunne være fint, at tænke de teknologiske løsninger til ende, sagde én af de pårørende, der samtidig har en faglig og arbejdsmæssig erfaring med ældre med demens. Forslaget er at man eks. ved loftlifte tænker i gennemgående løsninger skinnerne går fra soveværelse til badeværelse så den ældre ikke skal forflyttes flere gange. Der er et forslag om, at man fræser ledninger ind i væggen, så de ikke udgør faldrisiko eller giver anledning til at rode med ledningerne. Det er et ønske om, at der tages højde for god afskærmning af solen, så de især sydvendte lejligheder ikke bliver for varme. Det er ligeledes et ønske om, at man ikke placerer søjler eller andet i midten af lokalerne, da det kan være forhindrende i forhold til at skabe (fleksible) mindre rum og nicher. De pårørende giver ligeledes udtryk for, at der skal være en naturlig plads til de forskellige remedier som personalet skal bruge i deres arbejde, men at det ikke må gå udover den hjemlige følelse. Dette kan sammenlignes med udtalelser fra de interviewede medlemmer af socialudvalget, der sagde at et kommende plejecenter ikke må blive for institutionsagtigt. Der skal værre plads til personalerum og opbevaringsrum. Hovedbygning(er)/de store fællesrum Der skal være hovedbygning(er) som alle boliggrupperne har nem adgang til. Også her er der opmærksomhed på fleksibilitet og på muligheden for at lave mindre rum i de store fælles rum/bygninger. De rum skal kunne ændre sig afhængigt af karakteren af aktiviteten. Der skal 3

4 blandt andet være mulighed for frisør og velvære/sanserum (hvor der eks. tænkes på afslappende sanseindtryk, som fuglesang, vand der risler og grønne planter). Der skal også være mulighed for at afholde store arrangementer, fælles gymnastik, foredrag og lignende. Med inspiration fra oplægget og demenslandsbyen i Holland ser de interviewede pårørende potentiale i at tænke i alternative fælles rum. Det tror jeg kunne være en god idé. Hvis man skal tænke på den generation der bliver gamle. Vi er vant til at gå på restaurant, café og til koncerter. Vi stiller andre krav til det kulturelle. De forestiller sig derfor, at det vil være en god idé med en café, restaurant eller et koncertsted. og her skal man tænke i indretningen, så det ligner det rigtige. Der skal være mulighed for, at man kan samle de ældre til noget musik og dans. Det kan godt være at de mister sproget, men de kan mange gange stadig synge og danse. De fortæller også at det skal være muligt at fortsætte med at dyrke de interesser de tidligere har haft. Det skal være sjovt og hyggeligt! Også selvom at du bliver dement eller fysisk handicappet. Det er ligegyldigt. Bare det at se andre gøre det, kan være godt.. Så selvom, at man ikke længere selv kan udføre sin interesse eks. at spille golf så er det fortsat en interesse. De interviewede pårørende har derfor det samme perspektiv som de interviewede socialudvalgsmedlemmer og kunne godt ønske sig, at man tænkte klubtankegangen/interessefællesskabet ind som en mulighed. De giver udtryk for at det kan være en stor udfordring for den ældre med demens at flytte sig fra det ene sted til det andet. Hvis den ældre med demens skal ud af huset og have overtøj på eller tilsvarende så kan det være en stor proces for vedkommende. De pårørende forestiller sig derfor, at det kan være en udfordring, hvis ikke de mindre boliggrupper hænger sammen med hovedbygningen. Én af de interviewede pårørende foreslog, at man tænkte byggeriet som en stjerneform. Udearealer Ligesom SBIs anbefalinger er det vigtigt for de pårørende, at der er god adgang til at komme ud i det fri. Her er der samme krav om overskuelighed og genkendelighed som indenfor. Anlægget og beplantningen må gerne afspejle noget, der kunne findes i en privat have, så det igen vækker genkendelighed for den ældre med demens. De ældres funktionsniveau skal ligeledes tænkes ind i planlægningen. Hvis de eksempelvis skal luge i et bed, så skal det op i højde. Det skal være højbede ellers kommer de ikke til at arbejde med det. De pårørende er enig med SBI s anbefaling om at anlægge mindre og overskuelige ruter den ældre med demens kan orientere sig på. De gør imidlertid opmærksom på, at de ældre med demens er så dårlige, at de ikke går ud af sig selv. Hvis de går ud, så er det ofte grundet frustration, vrede eller overstimulering. De gode sanseoplevelser i haven er derfor ofte ledsaget af personale, frivillige eller pårørende. Haverne/gårdhaverne må derfor ikke blive for store. 4

5 Afskærmning fra solen skal tænkes ind i planlægningen og det vil være fint med markiser på terrassen fremfor parasoller, da disse kan udgøre en faldrisiko. Derudover nævnes naturlig afgrænsning af have/gårdmiljøet (Hæk/bygningerne/hegn), så den ældre med demens ikke forvilder sig ud. Legeplads De interviewede pårørende synes at det er en interessant idé at etablere en legeplads. Jeg synes ikke, at man skal være bange for at lave legepladsen for stor. Det skal være sådan, at der er nogen, som vil bruge den. For dem, der sidder indenfor vil også have stor nydelse af, at kigge på ud på børnene der leger. Det kunne måske også være noget med, at der kom andre ind, der kunne gå en tur i anlægget. Måske nogen, der lufter en hund. Det kunne give noget liv. Ligesom de interviewede medlemmer af socialudvalget er de pårørende åbne for idéen om at invitere omverden ind i et kommende plejecenter, da det vil kunne skabe en god stemning og noget liv. De er (ligesom de interviewede medlemmer af socialudvalget) opmærksomme på at det skal være på de kommende beboeres præmis. Det må ikke være for overvældende for den ældre med demens og det vil være nødvendigt at formalisere det i en vis grad. Udgangspunktet er at det tænkes ind som en mulighed. Værdier i det kommende plejecenter De fysiske rammer skal være i orden, men det er mere end det. Det er også tilgangen. Den måde de er på personalet. Vi mærker som pårørende at her er der en god atmosfære De interviewede pårørende lagde vægt på, at det kommende plejecenter skal være et værdigt sted. Et sted hvor den enkelte beboer kan beholde sin værdighed og føle sig tryg. TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 5