NUMMER 9 1. MAJ AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NUMMER 9 1. MAJ 1936 85. AARGANG"

Transkript

1 1 1 \ww SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 9 1. MAJ AARGANG - "* ' *"V" ~ JPP* En lykkelig Moders Dag.

2 186 MODERS DAG 10. MAJ 1936 Mel:»O, min Fader, du, som troner«eller:»hist bag Vestens fjerne Høje«. Ja, i Dag, o kære Moder, mindes jeg dit elskte Navn; størst af alle Livets Goder, Barnets Hvile i din Favn, kærligt dine Hænder milde værned' mig mod Sorg og Harm, trykked' mig i Tag saa milde omt og blidt ind til din Barm. Selv du gik i Dødens Skygge for til Liv at fore mig. Give Gud, at jeg maa bygge Fremtid lys og god for dig, at jeg aldrig skal beskæmme Haabet du til mig har sat; men i ærligt Hjerte gemme dine Raad som dyrest Skat. Nogen anden findes ikke saa taalmodig, stærk og god. O, jeg ser min Moders Blikke mig saa omt imod. straale Ingen Digter her paa Jord, ingen blandt det hele Folk blev endnu ved sine Ord, Modernavnets fulde Tolk. Men vor Pris er lutter Tomhed, hvis i Ord den gives kun. Vi maa af et Hjertes Fromhed øve Gerninger som hun; vise i det Liv vi lever. Agtelse for Moders Navn; at vi derigennem hæver Moders Arv til evigt Gavn. Hans Mikkelsen.

3 187 EN MODER. Hun vilde skrive et Digt; men de smaa lagde Beslag paa hendes Tid. Der var Taarer, som skulde tørres, Mad, der skulde tilberedes, og barnlige Sorger, der krævede Deltagelse. Hun vilde male et Billede, et stort og smukt Maleri; men der var Strømper, der skulde stoppes, smaa Kjoler, som skulde klippes og syes og en Række hjemlige Sysler uden Ende. Hun ønskede at uddanne sig videre i Musik, saa hun kunde nærme sig Himlen i de smukke Melodier; men der kom Høns i Urtehaven, og der var en syg Veninde, som trængte til Opmuntring og Hjælp. Hun høstede hverken Rigdom eller Berømmelse naaede hverken det ene eller det andet, for alt, hvad hun fik udrettet, var at skabe et Hjem, og alt hvad hun blev en Moder. H. M. TAK LILLE MOR. Ak gid, lille Mor, jeg dog ret kunde synge en Sang, der tolked' mit Hjertes Trang, hvor Ord kunde bindes som Blomster i Klynge, og bringe dig Tak med saa kærlig en Klang. Men Ordene bliver saa underlig smaa, mon du, lille Mor, kan mig rigtig forstaa. Aa, syng lille Sang om den bedste af alle, om Mor, der ledte mit forste Skridt, og vakled' jeg end og saa tit maatte falde, hun hjalp mig dog kærligt og trosted' Min Sang er kun ringe, men lyt dog dertil, med Ord og med Tone jeg takke dig vil. mig blidt. Aa, syng lille Sang med din kærligste Stemme en Sang, der toner saa ømt og blidt, og sig til min Mor, at jeg aldrig vil glemme de Ofre, hun bragte den Strid, hun har stridt. Jeg søger og søger, men finder ej Ord, der rummer den Tak, som jeg skylder min Mor. Conrad Holm.

4 188 KVINNEN OG PRESTEDØMMET. Av Vivian C. Knudsen. Presledonmiet er gitt til inaiii.cn, men for (iud er inannen intet nten kvinnen, heller ikke kvinnen nten mannen. Gjenncm ekteskapets hellige band blir niann og hustru ett. I Edens have blev den første niann og kvinne kalt Adam. For Adam var hodel, men hans hustru er også Adam, enskjont hennes forste navn var Eva, De blev sammenfoiet til ett av Gud, og de var som ett i Evangeliets gaver og velsignelser. Prestedommet er Guds makt overgitt til menneskene til å virke i hans navn, til å handle som hans representerende makt på jorden. Kvinnen holder prestedommet med sin niann, det samme presledomme, som han holder, når de er forenet i ekteskapets hellige bånd av dem, som har myndighet til å besegle for tid og evighet. Hun kan dog aldri bruke dette prestedomme uavhengig av sin mann. Kvinnen stotter sin niann i alle hans reltfardige handlinger. Når som helst prestedommet innbefattes, betyr det alitid rettfærdighet, fordi prestedommet tapes, så snart som urettfærdighet kommer inn. Paktens bok forklarer dette prmsipp meget tydelig. Hvad er disse rettfærdige handlinger, hun stotter sin mann i? Det er i å holde Visdomsordet. Hun frister ham aldri med en kopp kaffe, heller ikke med et glass ol. Hun ser efter, at der betales en årlig tiende av hans inntekter, at de i forening soker forst Guds rike og hans rettfærdighet, vitende at alt annet vil bli gitt dem. Hun opmuntrer sin mann og sine sonner til å gå til Herrens hus og delta av Herrens nadver, hver sabbats-dag, Herrens dag, feiret som sådan, fordi Kristus opstod fra Graven på denne dag. Hustruen og moren ser efter, at toiet er rent, fordi et rent legeme bebodd av en ren ånd må finne sin bolig i rene klær og i et rent hus. Renslighet er nest efter Gudfrygtighet. Hun hjelper sin mann og barn med å koke og tilberede maten ordentlig, så at rene ånder kan dvele i sunde legemer. Alt som forhøder legemets komfort, oker åndelig vekst, forutsatt at denne fysiske fode ikke er alt hun ser efter. Andelig vekst kommer ved bonn og guddommelig veiledning. En ren ånd i et sundt legeme trenger åndelig fode og så erindres bonnen morgen og aften, og stadig en bonn om veiledning i sjelen. Moren kerer barnet den forste bonn, for hun forstår, at vi inngår til himlen gjennem bonn. Gjennem alt dette bereder

5 189 hun sjeler til å holde prestedømmet, både gutter og pikei, ja, sin egen mann innbefattet, fordi Guds ånd ikke kan bo i et urent tabernakel og ingen holder prestedommet uten ved renhet i tanke og handling. Vi er fortalt, at» vi blir ikke frelst i uvitenhet«. Kunnskap kommer gjennem studium, derfor skulde modrene se efter, at god litteratur gies i disse barns tiender, lær dem alltid værdien av å ha de beste boker og magasiner. Disse, som ikke har hatt det privilegium å bli modre, og som ikke selv er skyld i det, kan finne rike anledninger i sin egen by til å være modre for barn, som har mistet sin mor. Modre skulde være storsinnet nok til å hjelpe, hvor som helst hjelp trenges, hvis hun ser en gutt eller hvilket som helst barn, som trenger hjelp, skulde hun være villig til å gi opmuntring og hjelp. Et hjem, hvor prestedommet holdes av faren og sønnerne og æres av mødrene og døtrene, er et hjem, hvor fred og lykke bor. Hvis det utoves riktig, åpner det gledens dor, så at alle sammen kan gå fremad. Vår elskede profet Joseph F. Smith har gitt oss meget lys på dette emne.»der er ingen organisasjo eller regjering i verden, som er så fullkomment planlagt for menns og kvinners utdannelse for ansvarsfulle utøvelser som Jesu Kristi Kirke av Siste Dages Hellige.«Regjering i hjemmet og i kirken utgjor en viktig del i folkets liv, og regjeringen i hjemmet er grunnvolden for all heldig regjering i kirke eller stat. I hjemmet er moren hovedlæremesteren i de forste barneår, og hennes innflytelse og disiplin bestemmer i et stort mål hennes barns evne til i manndom og kvinnestand å påta sig den større regjering i kirke og stat. I tillegg til hjemmestyret står kvinnene dog ofte med sine menn på ansvarsfulle steder og deler i et visst mål det heil eller uhell, som karakteriserer deres menns administrasjoner. I valget av menn til å innta ansvarsfulle stillinger i kirken hender det ikke sjelden, at nyttige og kompetente menn settes ut av betraktning på grund av beklagelig mangel på duelighet hos hustruen, og skjont en hustru ikke alltid kan stenge en manns anledninger, kan hun ikke dessmindre være en stor hindring for ham i opfyllelsen av de plikter, som henhører til hans embede. Hvis våre søstre bare kunde fatte, hvor hjelpsomme de kunde være til sine menn, som holder ansvarsfulle stillinger i kirken, og hvis de bare vilde giede sig i sine menns administrasjoner, vilde mennenes opførsel i offentlige embeder i mange tilfeller bli meget forbedret. Mødre skulde lære de unge å bli viet med prestedømmet. Hvis de ikke er istand til å gå til vår Herres tempel og bli

6 190 forenet i ekleskapets hellige bånd, skulde de efter a være viet efter sill lands lov bli viet med prestedommet ved den, som holder det hedeste prestedømme i deres land. Gud vil vente dette, innlil de kan gå til Herrens hus og bli viet for tid og all evighet. Lad oss som. modre, soslre og disse gode brodres kjærester gjøre alt, som står i vår makt, til å hjelpe dem til å iltføre deres plikter i prestedommet., - _,, St. PAULUS BREV TIL DE EPHESERE 5, Naar Paulus formaner saaledes: Drikker Eder ikke»drukne i Vin, i hvilket der er Ryggeslohed!men bliver fyldte med Aanden og taler hverandre til med Salmer og Lovsange og aandelige Viser«. Saa forstaar jeg dette saaledes: Der er ligesom et dobbelt Gastebud Verden dækker sit Bord og lader sin Vin blinke i de gyldne Skaale! Der er Sang og Glæde og Broderskab.»Samfund«med sit Samfundsmaaltid! Her horer Guds Menighed ikke hjemme. Den har et andet Gildesbord. Men nu gælder det om at holde dette rent og ikke fore en i sit inderste Væsen verdslig Glæde og Opstemthed med til det. Man kan flytte Verdens Bord ind i Guds Hus, bænke sig om det og med aandeligt Skin drikke af dets gyldne Bægre. Man kan tage Skinnet for Virkeligheden, den let opblussende Stemning for Aandens Kraft, et selvvalgt Selskab til et Slags gensidig Betryggelse overfor Evigheden istedetfor Guds Menighed med dens aandelige og evige Fællesskab. Ja, det er Aandslivet i Menigheden, Paulus tænker paa. Det gælder, at alt, der er ægte, er sandt. Ingen kortvarig Rus, intet Skinvasen, ingen Aare og falsk Efterabeise. Ogsaa der kan det gamle Menneske bedrage! Det kan bæres os for, at det gælder forst og fremmest om at»komme i Stemning«, det ligner stundom den aandelige Oploftelse.»De er fulde af sod Vin«, sagde man om Apostlene -paa Pinsedagen. Det var den samme Forveksling. Altsaa: bland ikke det kodelige med det aandelige! I hint er der Ryggesløshed, gemt paa Bunden, om end ikke straks aabenbar. S. C.

7 191 SINNETS HELSE OG PLEIE. Av Frithjof Fluge, Oslo. I. Fra interessert hold er jeg flere ganger blitt opfordet til skrive litt om mentalhygiene sinnets pleie i»stjernen«. Vanskeligheten består imidlertid i å begrense det veldige erkjennelsesmateriale, som den»moderne«psykologiske forskning har lagt inn under sitt område, til noen nyttige og populære oversikter. Historisk betraktet kan det sies, at enhver form for kultur har i større eller mindre grad sokt å verne om sjelens verdier, og å utvikle en sinnstilting til livet som best svarte til, hvad man mente var riktig. De primitive folkeslags ceremonier og magiske besværgelser av naturkreftene hadde den samme hensikt som enhver religion har hatt, hvad enten det var en lovreligion som Israels, tankereligion som grekernes, statsreligion som romernes, gjerningsreligion som katolik - kenes, nådesreligion som protestattenes, så var den dypeste hensikt med dem allesammen den å verne om sjelen, ta vare på sinnets verdier, soke å utvikle og utdanne det åndelige liv, så det svarte til det, man anså som idealet for god livsførsel. Vi vet idag, hvor ofte våre forfedre tok feil av veien til sinnets rikeste vekst. Men det er ikke riktig å klandre dem for det. De tok ikke feil, fordi de var onde, men fordi de ikke visste bedre. Selv den dype tenker Sokrates, som formet den mektige appell:»kjenn dig selv«, kunde ikke fortelle om hvorledes dette skulde skje. Menneskeheten har hatt kjennskap til disse Sokrates's ord i over to tusen år. Men hvormange kjenner sig selv? Hvormange kjenner til, hvorfor de en dag er gretten og uoplagt til å arbeide, mens de kanskje dagen i forveien var de mest håpefulle og glade individer? Og det å skape giede i menneskesinnet er mentalhygienens største opgave. Derfor er det ingenting i veien for at selv den mest videnskapelige mentalhygiene vil skrive under på de regler for sinnets pleie, som Kristus gav, når han vilde lære menneskene å bli lykkelige, å bli glade og sorgløse som barn, bli så virkelighetsnære som»liljerne på marken«, hele det program for sinnets sundhet, som han la frem i de ord, hvor han omtaler hensikten med sitt liv:»jeg er kommet for at I skal ha liv, og liv i overflod«. Det greske ord, som står for overflod, betyr endog»lykkelig overflod«. Hvor langt er så menneskene kommet i å virkeliggjøre dette program? Hvem kjenner sig selv og sinnets lover så godt, at han sies å være lykkelig, ja i»overflod«? Kristendommen har å

8 192 ikke realiserl det program. Dens vei var ful I av askese og livsforsagelse, av dystre munketårn og rugende nonneklostre, av en skare lidende individer, som har inisforslalt ordet om korset og trodd at jo niere man var ulykkelig her. desto bedre skulde del bli andre steder. Hvem kan få sig til a mene, at lidelsen og forsagelsen skal være menneskets lodd pa bakgrunn av skildringen av den sunde livsnytende Kristus, som frydet sig over hver plante pa marken og i menneskets have, som gledet sig med de glade, og som ofte var a finne i festens huser. Jeg tror, du skal lesc din bibels beretning om Krislus om igjen, du som tynges ned av den tanke, at det var sorgen og lidelsen Krislus kom for a bringe dig, du, som med misnoie ser på ungdommens fornøielser og dansende livsutslag, du, som forarges over det glade barns sunde lattertriller eller finner anslolsstener i det muntre sinns spok og livsfylde. Der var ikke tårer og lidelser, hvor den sunde, spenstige Kristusskikkelse kom, men fryd og lykke. Man vil sikkert innvende, at mi II Kristusbillide er forteget, at det er usant, og at det er konstruert for anledningen. Til denne innvending maa jeg gjore to synspunkter gjeldende: I. Bibelen selv skildrer Kristus som del sunde, glade, sterke menneske. II. Et sundt menneske kan ikke undgå å være i glad, frydefull aktivitet. Den skulende jamring over uskyldige gleder og adspredelser er sykelig. La mig fortelle, hvilke erfaringer man gjor på et hospital for sjelelig syke og nedbrudte mennesker: man soker å komme til klarhel over de årsaker, som ligger til grunn for nedtrykthel og bedrøvelse. Man forleller dem, at livet ikke blev skapt, for at det skulde dodes, men for at det skulde leves. Man viser, at de»slygge tankene«ikke er speilbilleder av livet selv, men av menneskenes mangel pa evne til å nytte livet. En evne som ikke er utviklet, fordi man ikke kjenner sig selv. Og resulatet av den hele process? Det er, at i samme grad som patienten blir frisk, tiltar dels giede over livet, dets lyst til a fryde sig over det i alle dets former. Paa klinikkene kerer man: Det sunde menneske er glad. Det sjelelig mindre sunde menneske er mindre glad, ofte nedtrykt. Naturligvis er det hele ikke så enkelt og liketil, at et mentalt sykt menneske kan bli frisk på en dag. Men erfaringen lærer og det er det viktige sundhel og giede er intimt forbundet. For den, som har vært pa en menlalhygienisk klinikk og sett den ja man kan si vidunderlige proeess, som foregår med et menneske, som friskner til, hvorledes sorgen og bekymringen slipper taket og gir rum for livsforståelse og

9 193 lykke, vil livets store sundhetskilde bli gleden. Man tvinges nesten til å synge med Schiller i hans hymne til gleden:»giede, skjonne gudestråle, datter fra Elysium,*) vi betreder seiersdrukne himmelske, din helligdom.«seiersdukken, overbevist om, at livet er verdt å leves, blir man av å være glad. Derfor har dikterne besunget den. Et sundt liv er gledefyllt. II. Imidlertid er det jo så, at det ofte kan være vanskelig å fole gleden. Den blir så ofte borte for oss under hverdagens slit og fortredeligheter. Svært mange har det slik, at de ikke kan bli glad, hvormeget de enn anstrenger sig for å ville det. Det viser blandt annet, at gleden er avhengig av andre sjelelige faktorer enn viljen. Man vil være slik og slik, men en impuls, en innskytelse, en følelse, en ophisselse kiler sig inn og kommer i veien. Man vil arbeide og tar fatt på dagens verk. En ulyststemning hemmer, man foler sig uoplagt til tross for mange timers sovn, man er gretten og umedgjorlig. Det går ut over kone og barn, man skjenner på frokosten, er irritert over været, bekymrer sig over forretningene, er hoist irritabel på arbeidsplassen. Under arbeidet dukker aislags forestillinger op om ting, som skulde gjores. Eller man drømmer om stordåd, tankene farer mot sommerferien og dens gleder, eller man tenker rastlost på arbeidspausen, med ærgerlighet på at man er spredt og uoplagt. Kanskje man lengter mot aftenen og fritiden med teater eller ekino. Eller man beslutter sig til å opsoke en venn eller komme bort fra vanskeligheten ved hjelp av narkotiske middler. Muligheten er mange, ulystfolelsen er stor. Slik går dagen. Intet blir gjort, man blir alt mere misfornøiet med sig selv og livet. Hvilken avspennelse kan det efter en slik dag ikke være å komme sammen med mennesker og prate lost om sine vanskeligheter og fortredeligheter. Det er godt å lose sig litt op innvendig. Og så forieller man om fru N. N. og herr M. M. Om hvad den har sagt og hvad den har gjort. Man sympatiserer og kritiserer, lar dagens innesperrede ærgerlighet lope ut i sladder og kritikk, og jo mere man har å utsette på sig selv, desto mere har man å si om andre. Jo mere man er misfornoiet med sine ege anliggender, desto mere er man misfornøiet med andres. Er det et menneske, som har utmerket sig på ett eller annet område, må det straks reduseres *) Elysium var gudenes palass i den greske gudetro.

10 194 lil å ligge under, hvad man selv kunde ha prestert. Tenk hare på historien med Columhi cgg. Har De funnet ett eller annet trek igjen hos Dem selv, kjære leser? Hvis De er skarp nok, så kan De også anvende det, som er skrevet, på mig og si:»forf. av artikkelen er mannen, som har det slik«. De er en flink psykolog, kjære leser, om De kan si det. Det viser, at De har anlegg for å lese i den vanskelige bok, som heter menneskesinnet. Jeg innrommer, at det er om mig selv, jeg har skrevet. For å kunne fortelle Dem noget eller fortelle noget om Dem selv, matte jeg forst tilte inn i mig selv og fortelle om min egen tilstand. Og her har De en god mentalhygienisk metode: Hver gang et menneske har noget å utsette på et annet, så vet De, hvem der tales om, nemlig om den fra hvem kritikken (den nedbrytende kritikk vel å merke) kommer. Og hver gang De selv skal til å si noget sladrende, ufordelaktig om Deres neste, så husk De taler kun om Dem selv, og der kan være folk tilstede, som horer på, der er glogg nok til å gjennemskue Dem. Ja dette var en praktisk smakevitt på en metode til å få greie på litt av den lovmessighet, som hersker, når det gjelder sinnets pleie. La oss se litt på de nærmere omstendigheter i en neste artikkel. RETTELSE. I»Stjernen«for 1ste April fandtes et Digt»Har du en Far«over Navnet Signe Jørgensen. Der skulde have staaet Sophie Jørgensen og ikke Signe Jørgensen. Redaktionelt. HVAD FOLK IKKE VED OM MORMONISMEN. Ældste Wendel A. Davis i Nordveststaternes Mission sagde for en Tid siden:»vi finder ud, at det er ikke, hvad Folk ved om Mormonismen, men hvad de ikke ved om den, der afholder dem fra at komme til os og antage vor Lære.«Denne Udtalelse er absolut korrekt, og i»liahona«gores opmærksom paa nogle af de Ting, som Folk i Almindelighed ikke ved angaaende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Mission og Lære.

11 195 Denne Kirke paastaar, og kan grundfæste sin Paastand, at være Kristi sande Kirke, genoprettet paa Jorden i de sidste Dage ved Befaling og Autoritet fra Gud og fortsætter under hans direkte Styrelse. Efter at have været borte fra Jorden gennem Aarhundreder, som Resultatet af et almindeligt Frafald blev Kirken genoprettet i Aaret 1830; men forend da havde der i lange Tider ikke eksisteret en Mand eller en Organisation paa Jorden, som var i Besiddelse af guddommelig Fuldmagt og Myndighed. Saa den nødvendige Autoritet maatte gengives af himmelske Sendebud, som besad denne Myndighed i fordums Dage. Den genoprettede Kirke blev organiseret efter samme Monster som den oprindelige Kristi Kirke, aabenbaret paany fra Himlen, og indbefatter Apostle, Profeter og alle de andre Embeder, som fandtes i den oprindelige Kirke, og det er, som en grundig Undersøgelse vil vise, den eneste Kirke, hvis Lære tilfulde samstemmer med den Lære, der forkyndtes af Kristus og hans Apostle, og som har alle de Embeder, Kræfter, Gaver og Velsignelser, som fandtes i den oprindelige Kirke. Den genoprettede Kirkes Paastand om Besiddelse af guddommelig Myndighed og Inspiration er fuldtud attesteret ved de hellige Skrifter, som den har frembragt, indbefattende Herrens Aabenbaringer angaaende hans Værk i de sidste Dage og ligeledes gamle Optegnelser angaaende et andet Folks Historie og Herrens Aabenbaringer til dem folderes Vejledning. Disse Optegnelser og de Aabenbaringer, som Herren har givet sin Kirke siden dens Organisation, indbefatter al sand kristelig Lære og besvarer de mange store Sporgsmaal, som Verden har sogt Forklaring paa i Aarhundreder, men som igen af dens lærde Theologer eller Videnskabsmænd har været i Stand til at besvare. Ved guddommelig Inspiration har Joseph Smith, den første Profet i den nye Evangelie-Husholdning, og hans Efterfølgere fremført for Verden Principer og Lærdomme, som de klogeste Hoveder i hele Kristenheden efter de mest indgaaende Undersøgelser ikke har været i Stand til at modbevise, eller bevise, at de nye Aabenbaringer ikke er i fuld Overensstemmelse med Guds Aabenbaringer i tidligere Tider; heller ikke har det været muligt at finde et eneste Punkt, hvor de nye Aabenbaringer kommer i Konflikt med hinanden; men derimod findes de at være i fuldkommen Samklang, og at alle Kirkens Læresætninger danner et harmonisk Hele. Dette kan ikke siges om nogen anden Kirkes Lære, hvilket de dygtigste og mest kompetente Kritikere er villige til at indrømme.

12 196 Et slaacnde Bevis paa Mormonismens guddommeligt' Oprindelse er den Kendsgerning, at Mangler og Fejl kan blive udpeget i alle Religioner og Livsfilosofier indstiftet og udarbejdet af Mennesker; men der findes intet i de Sidste Dages Helliges Lære, der er uværdigt af guddommelig Oprindelse. Mange har forsogt at bevise, al Mormonismen er falsk; men ingen Bestræbelser i den Retning er endnu blevet kronet med Held. Tværtimod er mange, som tog sig for at bevise, at Mormonismen var falsk og i Modstrid med Kristi Lære, ved na^rmere Undersøgelse blevet overbevist om dens Ægthed. Overbevist om, at en Kirke med saa fornuftige Grundsætninger, saa harmoniske Lærdomme og saa mange Beviser paa guddommelig Oprindelse og Styrelse, maatte nodvendigvis være den eneste sande. Præster og Lærde har ofte udtalt deres Forundring over den Enighed, der karakteriserer Mormonkirken, samlet som dens Medlemmer er fra mange forskellige Lande, forskellige Trossamfund og nationale Anskuelser og hvorledes de er kommet til en saadan Enighed i Troen og et Samvirke, som ikke findes mellem Ledere og Medlemmer af andre Kirker. De kender ikke den Hemmelighed hvorpaa Enigheden er bygget; al Gud giver iil ethvert Medlem af hans Kirke, som holder hans Bud, et sikkert og uomslodeligt Vidnesbyrd om Kirkens Sandhed og Guddommelighed den Helligaands Gave der vidner paa samme Maade om de samme evige Sandheder til enhver især og bringer Enighed i Troen. Den genoprettede Kirke udfolder en Frelsens Plan, som rækker ud til alle Mennesker baade levende og dode fra alle Tidsaldre og Racer og oplyser os om de forskellige Riger af Herlighed, som vor himmelske Fader har beredt for sine Børn, der har levet paa Jorden, i Henhold til deres Trofasthed, medens de levede her. Hvad saa mange Mennesker ved, eller tænker de ved, om Mormonismen viser sig ved nærmere Eftersyn at være falske Rygter, medens det, de ikke ved, er noget, som i Tidens Lob bringer Genfødelse til Verden og dens Befolkning. Og Evangeliet, det glade Budskab, som Missionærerne af den genoprelted Kirke nu bærer ud blandt Jordes Beboere vil blive sunget af Millioner af Guds Børn i de evige Riger af Herlighed. H. M. VIDENSKABEN OG MORMONS BOK. I»Sciences News Letter«den 1ste Feb er der flere artikler, som stadfester Mormons bok. På side 72 er en artikkel om elefantfossilier, som er fundet i mengdevis over

13 197 Nebraskas sletter. De har utgravet mange tonn av forstenete ben av 30 eller 40 elefantarter.»der finnes elefanter iblandt dem, som overgår småguttens drømmer. Elefanter med 7 fot lang huggtenner, elefanter med skovle- dannede huggtenner, elefanter med fire huggtenner hver og elefanter uten huggtenner. De regjerte over de store midtvestlige slettene.«(se Ethers bok 9. kap. 19. vers.) På side 77 skrives der:»incas (Indianene) hadde så meget gull, at de brukte det til nåler og spiker.«i det samme artikkel forteller den danske videnskapsmann Paul Bergsoe fra Kjøbenhavn, at indianerne var istand til å blande gull og platina til praktiske gjenstander, og det som er merkverdig er, at det er nødvendig å ha 3,224 varmegrader (F) til å gjore det. De har opgravet gull-platinatråd, som er bare en 4 /iooo av en tomme, som viser meget fin arbeide. Gull er hentydet til i mange steder i Mormons bok. Se 1. Nephi 18: 25; 2. Nephi 5: 15; Jakob 2: 12; Alma 1: 29. En tredje artikkel er på side 69. Her finnes en illustrert artikkel om de store bygninger utgravet fra junglen i Yucatan, Mellemamerika. Dette arbeidet er nu ferdiggjort efter 6 års arbeide av Carnegie Institutt fra Washington D. C. En fjerde artikkel i samme magasin forteller om et nytt fund i Monte Alban, Oæxaca, Mexico, gjort av Dr. Alfonss Caso, som viser, at forfedrene til Indianerne kunde bygge med Keystone hvelving. Forrige var dette bare kjent iblant grekerne og romerne. Mormons bok forteller, at Nephiterne var flink i alle slags byggekunst. * * * I den samme magasin feb er funnet en artikkel (side 93) om en indianerstamme i Venezuela som kalles Guajiro, som har omtrent de samme ekteskapsskikker som de gamle jødiske folk. Dr. Vincenzo Petroullo, som har funnet disse indianer, skriver om deres skikker og disse kan godt betraktes som asiatisk. AV VIDENSKAPELIGE INTERRESSE. I Journal of American Medical Association for Feb skriver Dr. Walter R. Miles fra Yale Universitet:»Du må ikke tenke, at det vil hjelpe dig å bruke kaffe, alkohol, kokain, morfin o. s. v., dersom du er en sund person, bare fordi disse midler hjelper den syke. Drogeri som er god for svake personer, kan bli skadelige for en i god helse.«han advarer imot bruken av alle sådanne midler.»let them alone,«sier han.

14 198 ET NYTT MIDDEL FOR TANNLEGENE. Dr. LeRoy L. Hartman av Columbia Universitet har funnet et nytt»pine-dreper«til å bruke, når en vil ha en sår tann plomberet. Den består av Thymøl l 1 /«deler, Ethylalkohol l del, Sulphuricether 2 deler. Forlang at Deres lannlcge å bruke denne nye»pine-dreper«neste gang De har en sår tann til å plomberes. MASKINER SOM DREPER ATOMER. I flere universiteter nu er der funnet apparater, som knuser og tilintetgjor atomer. De har tatt vismut og gitt det de samme egenskaper som radium har, men senere er det som var vismut omdannet til bly. Det er merkelig, hvad videnskapen gjor idag. M H Knudsen NÆSTEKÆRLIGHED. I Kirkens tidligste Dage blev der givet en Lov, der blev kaldt Enoks Orden eller den forenede Orden. Denne Lov blev givet, for at Mennesket skulde lære at blive fuldkommen, ligesom Faderen i Himlen er fuldkommen. Jesus Kristus var ogsaa fuldkommen, han lærte os at elske vor Næste som os selv. Han viste stor Interesse for de Fattige og dem, der var besværede. Han siger:»kommer til mig alle I, som er besværede, og jeg vil give eder Hvile.«Og videre siger han:»det er ikke de raske, der har Læge behov, men de syge.«jesus lærte om den forenede Orden til de Mænd, som han kaldte til at arbejde med ham, og til dem, der fulgte ham. De forlod alt, hvad de havde. Og han siger til den rige unge Mand:»Om du onsker at modtage en fuld og evig Frelse i Gud vor Faders Rige, da sælg alt, hvad du ejer, og giv det til de Fattige og kom saa og folg mig.«hvorledes ser vi Medlemmer af Jesu Kristi Kirke paa dette Sporgsmaal; lad os prove os selv. Loven, den forenede Orden, blev ophævet, fordi Mennesket ikke kunde efterleve den, og en anden Lov blev givet, Tiendeloven, som skulde være en mindre Lov, vi bedre kunde efterleve. Der findes ogsaa mange af Kirkens Medlemmer, der efterlever denne Lov, og dem, der ikke efterlever Loven, mon de mangler endnu en mindre Lov eller hvordan? Men nu tilbage til dem, der betaler Tiende og prædiker Næstekærlighed. Lever vi nu ogsaa vor Religion i Overensstemmelse med Jesu Kristi Eksempel paa Næstekærlighed?

15 ' 199 Lad mig spørge mig selv: 1. Elsker jeg min Næste som mig selv? 2. Beskæftiger jeg mine Tanker med min Næste? 3. Er jeg med til at skabe lysere Tilstande for min Næste? 4. Har jeg gjort noget for at skaffe den Arbejdsløse Arbejde? 5. Tager jeg ekstra Arbejde, som andre kunde have godt af? 6. Er jeg med til at opmuntre de Syge, de Gamle, de Fattige, tænker jeg paa at give dem et Maaltid Mad? 7. Tænker jeg paa at trøste de Sørgmodige? 8. Gør jeg min Pligt til at holde Sladderen nede, eller er jeg med til at give den Næring? 9. Er jeg tilgivende og barmhjertig overfor mine Medmennesker? 10. Viser jeg mig som en rigtig Sidste Dages Hellig værdig til at repræsentere Jesu Kristi Kirke her paa Jorden? Disse faa Spørgsmaal burde bringe os alle til Eftertanke og til at prøve os selv, hvor vi staar. Det er ikke saa meget de store, fintformede Taler, der giver Frugt, men det er mere Eksemplets Magt. Lad os alle mere nu end før vise vor Kærlighed til vor Næste, og lad os finde ud af, hvad de mangler, timeligt og aandeligt, og lad os saa give dem det, og da vil der ingen Mangler være i det aandelige og timelige Fbrraadskammer. Brigham Young siger ved en vis Lejlighed:»Jeg vil ikke se nogen Fattig, saalænge jeg har en Dollar i Lommen.«Hvem er min Næste? Jeg har lagt Mærke til ved flere Lejligheder, naar en Broder eller en Søster aabner eller slutter et Møde med Bøn, at man specielt beder for dem af vore at være der, men at man und- Søskende, der er forhindret i lader at bede for dem, der er ligegyldige og svage i Troen. Jeg tror, at alle Mennesker her paa Jorden er min Næste, og jeg maa være lige saa kærlig mod den Fremmede som mod den, jeg kender, og jeg maa være lige saa opmærksom mod de Fattige som mod den Rige, og at jeg maa bede lige saa meget for den svage som for den stærke i Troen. Og lad os saa tænke paa Kristi Ord, naar han siger:»hvad I har gjort imod en af mine mindste, det har I gjort imod mig.«carlos E. Andersen. TAL GODE ORD. Om varme tanker i ditt hjerte bor så gi dem ut i form av ord, som varme kan et sånt hjerte, der er blitt koldt av sorg og smerte, som storm og motgang knuget har, der intet håp tilbake har.

16 .... i " 200 O gi dom ut, de varme ord, de virker bedre enn du tror, de virker lik en solskinnstråle, som hjerte isen ei kan tåle, den smelte må for solens makt, når du de rette ord får sagt. Så spar ei på ditt hjertesprog om det er godt da gi det ut, du lonn vil få av Herren Gud, for alle dine ord, din ferden, for hvad godt du gjorde her i verden. 24. Feb Marie Steffensen, Ålesund. r ^ ^ ^^^_ DEN NORSKE MISJON. BERGENS GRENS ORKESTER.... mt^t^^ Hf.. H k \ wr m i *$ 1i mmmhkiiff i ; * 1 ^r^^^b 'B^ *' m Aé^ T i t ' jffir rw F^f'W/f 9 ÉÅ r v J\r^ i ^^5gr i / W/l i j m t i i!* ^7 ^i. \ 1 p i / / ' i a c M^4t ^ Fra venstre til højre: Anton Andersen, Erling Magnesen, Willy Bjørndal, Åge Nielsen, Hildur Fluge, Karl Åse, Lars Åse. Det var en dag for 3 år tilbake, at to av de lokale brodre i Bergen satt sammen på en trappe i fortrolig samtale. Brodrene het Anton Andersen og Erling Magnesen, begge var meget musikalsk interessert, og begge to var meget aktive

17 201 medlemmer i grenen. Det var derfor naturlig, at deres samtale ikke bare kom til å dreie sig om arbeidet i kirken i sin almindelighet, men al den i særdeleshet kom til å bli preget av deres specialinteresse musikkens betydning for grenen. Under samtalen blev Bergens grens orkester født. Anton Andersen kom et par dager senere anstigende inn på kontoret til mig som den gang var grenens forstander og spurgte meget hoitidelig, om jeg vilde låne hus til deres nyfodte ide. Jeg prøvet på bedst mulig mate å gi uttryk for min taknemmelighet forstandere er ellers nokså utaknemmelige og dermed var arbeidet for å skaffe Bergen et orkester i full gang. Bror Andersen var den selvskrevne leder og instruktor, og han fikk også snart full forståelse av, at det ikke var så liketil å finne veien frem til stabile og brukbare medlemmer til orkestret. Mange er de timer, som blev tilbragt både på lokalet og i hjemmet med prover for de enkelte vordende musikkere, og et rikt fond av tålmodighet og energi var nødvendige følgesvender under arbeidet. En rik tilvekst fik orkestret, da bror Åge Nielsen ifjor blev medlem av kirken, og da orkestret for en tid tilbake fikk sin organisasjon i full orden, blev Åge Nielsen enstemmig valgt til orkestrets instruktør. Orkestret spiller nu på de fleste møter og er et stort aktivum for grenen. Desuten har vi en kvartet bestående av Åge Nielsen, Anton Andersen, Erling Magnesen og Solveig Berentsen, som avløser selve orkestret nokså jevnt på motene. Bergens gren er rik på musikalske krefter, og da interressen og samhorigheten er god, setter vi de største forhåpninger til arbeidet i fremtiden. De utgifter, vi har hatt til instrumenter, noter, stoler etc., har været vel anvendte penge, og jeg foler mig forvisset om, at enhver gren i kirken, som gjor noget for å skaffe sig orkester, vil få giede av det i fremtiden. Johan Sætrum> Distriktspresident, Bergens Distrikt. DÅPSHANDLINGER. Trondheim: Osmund Johannes Garberg, Turid Ekle, Theodor Ekle, av elste Vanghn J. Larsen den 3. Mars Aalesund: Jenny Marie Storness Hansen, Gustav Oskar Hilberg Bendixsen, Ragnhild Bergesen Bendixsen, av elste Birger Kleven den 4. Feb

18 202 Oslo: Engla Sofie Laugcrud, Karl Johan Engelbert Johansen, Johan Anton Johansen, Inger Mari Antonsen Strand, Bredda Kristiansen, av Karl E. Karlstrøm den 8. Feb FREDRIKSSTAD GRENS M-MENN SPORTSKLUB. (Skrevet av en ikke-mormon.) Fredriksstad grens sportsklub hadde tur til hytta»dagheim«som av Godtempler ungf. var gitt til oss frit til å disponere over. Vi»sparket«fra byen x /4 over 7. Været var bra, meget fint sparkefore. To av medlemmene hadde reist dit litl tidligere på dagen legge i peisen, koke kornkaffe å ta mot oss da vi kom. Vi er fremme. Grammofonen spiller; lys i alle vinduer der onskes velkommen. Bordet er dekket; vi haj- mat med. Maten velsignes; alle unge hoder boier sig til takk til vår Far i himmelen (de virker litt»rart«, det er ikke så ofte del g j øres i en hylle). Bordkortet vekker veldig jubel, den er en harmlos liten tegning over personlige svakheter i sportski. Maten smaker efter den lange turen. Efterpå er der lck og dans. Jubelen står hoil i taket det er som orkan når 16 pr. beksommer tramper takt efter grammofonen, verandaen rent rister. Alle respekterer»visdomsordet«en bare 1 /a er kirkens medlemmer. Jeg tenker på ordspråket:»si hvem du omgås med og jeg skal fortelle hvem du er«. Vi må tenke på hjemveien, tiden går så alt for fort. Der samles ennu engang til bonn. Vi takker vår Far i himlen, at vi får lov å være unge, for helse og sundhet kunnskapen om Gud, vart vakre land, og al vi selv kan velge vart liv, om det skal bli ondt eller godt. Vi ser efter vannet slukker lysene og vi er på veien mot byen. Vi sier farvel til hverandre. Det synes som vi skulde ha kommet igjen til mormonismen. H.F. ANKOMST. Vi byder folgende velkommen til Norge: Fred W. Hansen fra Bear River, Utah, Leon A. Wes lover fra Rexsburg, Idaho, Eugene C. Blackham fra Moroni, Utah. BESKIKKELSER. LeRoy M. Strand fra Trondheim til Fredriksstad, Winslow Swensen fra Narvik til Trondheim, Marius A. J. Hall fra Fredriksstad til Kristiansand S., Fred W. Hansen til Narvik, Leon A. Westover til Kristiansand S., Eugene C. Blackham til Fredriksstad, Raymond W. Moe og Nels Larsen fra Kirkenes til Kristiansund N.

19 203 AVLØSNING. Elste Julius Iver Larsen er hederlig avløst efter 30 måneders arbeide. Han har vært en av de ivrigste arbeidere i misjonen. Han reiste fra Southampton den 9de April. DEN DANSKE MISSION. NY MISSIONSSEKRETÆR. Ældste Armand Schade er blevet beskikket til at indtage Pladsen som Missionssekretær i Stedet for Ældste Hans Mikkelsen. Ældste Mikkelsen arbejder nu som Medredaktør af»skandinaviens Stjerne«. FEST I AARHUS. Ungdomsforeningerne i Aarhus afholdt den 13. Marts en meget vellykket selskabelig Sammenkomst. Først samledes man til Fællesspisning, og ved Bordet, hvor man lod den dejlige Mad vederfares Retfærdighed, udførtes et glimrende Program af forskellige Medlemmer. Derefter blev Salen ryddet og Dansen gik lystig til Kl. 23,30. Tilstede 53 Medlemmer. Primaryforeningen i Grethe Thomassen, Carl B. Jensen, Sekretærer. PRIMARYFEST I KØBENHAVN. Kobenhavn afholdt en Paaskefest den 7. April fra Kl. 5 til 7 Eftermiddag. Der var 34 Børn tilstede. Et Program blev udført af Børnene og derefter forskellige Lege. Bornene blev trakteret med Kage og et Chokolade- Paaskeæg hver. Fire af Missionærerne var Dommere i en Paaske-Billed-Konkurrence, som blev afholdt, og Præmier uddeltes til Karl Kristensen, Bodil Nylander, Dorets Andersen og Ruth Jensen. Det var en fornøjelig Dag for dem alle, og vi haaber at have dobbelt saa mange tilstede ved den næste Fest, og at Forældre i Kobenhavns Gren vil sende deres Børn til Primarymøderne. Børnene faar her Lejlighed til at udvikle deres Talenter og lærer meget af Interesse i deres Bibellektier, Sundhedslektier og Historier fra andre Lande. Drengene faar Undervisning i Sløjd og Pigerne lærer at sy og lave nyttige Ting til Hjemmet. Kære Forældre, lad eders Børn nyde den Glæde at gaa til Primary og faa en af vore blaa Flidspræmiebøger med forskelligartede Mærker for deres Aktivitet. Lillian N. Petersen.

20 Formand 204 DØDSFALD I ESBJERG. Efter et langl og smertefuldt Sygeleje afgik Broder Jens Holger Johannes Christiansen ved Døden Fredag den 3. April i en Alder al" 37 Aar. Agtet og afholdt af alle, som kendte ham. Broder Christiansen var født i Aarhus den 4. April 1899 og blev Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 27. April I de Aar, Broder Christiansen har tilhart Kirken, har han stedse med Flid og Interesse udfort ethvert Hverv, der blev ham anbetroet, og beklædt forskellige ledende Stillinger i Esbjerg Gren. Tidligere som Grensforslander og ved sin Dod, som forste Raadgiver i Grensforstanderskabet. Begravelsen fandt Sted den 9. April fra Zions Kirke. Paa Grund af forskellige Omstændigheder benyttedes denne Bygning, og vi paaskonner den beredvillige Tilladelse. Salmen»Tænk naar en Gang, den Taage er forsvunden«blev forst afsunget, derefter Bon af Marius Lovendal. Den bekendte Esbjerg-Sanger Erhard Iversen sang»befal du dine Veje«. Talen blev holdt af Missionspræsident Alma L. Petersen. Salmen»Gaa nu hen og grav min Grav«blev derefter afsunget. Derefter Bon af Ældste Jakobsen. Kisten fortes derefter til Esbjerg nye Kirkegaard, hvor den sænkedes i Graven, medens Formalingen sang Salmen»Nærmere Gud til Dig«. Slagteriarbejdernes og Slagtersvendenes Faner sænkedes over Graven som en sidste Æresbevisnig af Kammeraterne. Esbjerg Grens Sangkor sang»lad ej dit Hjerte tvivle«. Henry Jørgensen, for Slagteriarbejdernes Fagforening, traadle hen til Graven og bragte en sidste Hilsen og Tak for godt Samarbejde. Slutningsbon af Christian Christiansen. Afdodes Fader takkede derefter det store Folge for udvist Deltagelse. Et stræbsomt og energisk Liv har faaet sin jordiske Afslutning. Ære være hans Minde. Cliristian Christiansen, Grensforstander. DISTRIKTSKONFERENCE I ESBJERG. Paa Grund af Broder Jens Christiansens Dod aflystes Koncerten Fredag den 3. April, og Konferencen tog forst sin Begyndelse Sondag Morgen den 5. April. Moderne gennem Konferencen lededes af Distriktspræsident Ezra O. Carr. Kl. 9 Sondag Morgen afholdtes Præstedomsmode, hvor Missionspiasident Alma L. Petersen gav Raad og Vejledning til de tilstedevarende Brodre. Kl. 10 afholdtes Vidnesbyrdsmode. Dette Mode blev en

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG Præsident George Albert Smith 150 Hvordan kan Gruds.Eksistens bevises: Al Ældste John. A. Wldtsoc af de Tolvs Haad. Hvad os Mennesker angaar, saa lindes

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

GUDDOMMELIG AUTORITET. En tilstedeværende Mand, som tvivlede paa Præstens Kaldelse, En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret,

GUDDOMMELIG AUTORITET. En tilstedeværende Mand, som tvivlede paa Præstens Kaldelse, En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret, SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 4 15. FEBRUAR 1928 77. AARGANG GUDDOMMELIG AUTORITET. Ai" Ældste Nephi Jensen, Salt Lake City. En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret, holdt

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Heber J. Grants lærdomme Vi undgår gældens trældom, når vi ikke lever over evne.

Heber J. Grants lærdomme Vi undgår gældens trældom, når vi ikke lever over evne. Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 13 - Principper for økonomisk sikkerhed Oprettet: 14. december 2005 Når vi undgår gæld og betaler tiende, velsigner Herren os økonomisk og åndeligt og giver

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere