sammenhæng med anden planlægningut... 6

Transkript

1 Spildevandsplan

2 TU1UT Spildevandsplanens TU2UT RecipienterUT... TU3UT KloakforholdUT... Indholdsfortegnelse Spildevandsplan Side 1 Indholdsfortegnelse TUIndledning og planens opbygningut... 4 Indledning... 4 Planens opbygning... 4 lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægningut Lovgrundlag Bekendtgørelser Regionplan Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Vandløbsregulativer Vedtægt for Fordeling af udgifter til kloakforsyning Oversigt over plangrundlag Udledning fra renseanlæg Regnvandsbetingede udløb Eksisterende kloakforhold Overordnet afledning af regn- og spildevand Usserød (A) Rungsted (B) Vedbæk (C) Sjælsmark (D) Kommunale ledningsanlæg Andre ledningsanlæg Overvågning af pumpestationer og bassiner Beredskab Dimensionering status Fremtidige kloakforhold Overordnet afledning af regn- og spildevand Usserød (A) Rungsted (B) Vedbæk (C) Sjælsmark (D) Fælleskommunale anlæg Fælles-private anlæg Private og offentlige anlæg Forsinkelsesbassiner Kommunale ledningsanlæg Dimensionering plan...24

3 TU4UT RenseanlægUT... TU5UT TU6UT Det TU7UT TømningsordningerUT TU8UT Forslag TU9UT Administrative TU10UT Tidsfølge- Indholdsfortegnelse Spildevandsplan Side Usserød Renseanlæg Historik Udledningstilladelse Plan Økonomi og tidsplan Håndtering af restprodukter fra renseanlæg Spildevandsslam Sand Ristestof Fedt Grønt Regnskab...33 Plan for fornyelse og udbygning af afløbssystemetut Overordnede mål Status Plan Plan for færdiggørelse af undersøgelser Investering i kloaksystemet og strategi for kloaksanering...36 åbne landut Status Plan Bundfældnings- og samletanke Status Plan Fedtudskillere Status Plan...41 til arealinddragelseut forholdut Områder hvor tilslutningspligt kan ophæves Tag- og overfladevand...43 og økonomiplanut Anlæg Drift Prioritering Økonomioversigt...45

4 TU11UT Revision TU12UT LitteraturlisteUT Indholdsfortegnelse Spildevandsplan Side 3 af spildevandsplanenut TUBilags- og tegningsfortegnelseut... 49

5 Indledning og planens opbygning Spildevandsplan Side 4 Indledning og planens opbygning Indledning Denne spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for s afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Spildevandsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 25. oktober 2004, og den udgør det retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Kommunerne skal, i henhold til 32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen er en sektorplan som er bindende for kommunen, borgere, erhvervsvirksomheder og institutioner. Den skal ikke formelt godkendes af amt og stat. Fravigelser fra spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af spildevandsplanen. Der kan udstedes påbud /ekspropriation overfor borgerne med lovhjemmel i bl.a. spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger rammer for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen. Denne spildevandsplan er gældende for planperioden Planen er udarbejdet som en revision af Spildevandsplan /20/. De 3 tillæg, der er vedtaget til spildevandsplan , er indarbejdet i nærværende spildevandsplan. Tillægget er ophævet, når denne plan bliver vedtaget. Planens opbygning Spildevandsplanen er opdelt i en række afsnit, der hver især indeholder en statusdel og en plandel. Statusdelen redegør for eksisterende forhold, og plandelen redegør for fremtidige forhold, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter. Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i de definitioner der er anvendt i betalingsvedtægten samt Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) officielle ordliste. Spildevandsplanens ordliste er vedlagt som bilag 1. I spildevandsplanen er der medtaget forhold, der vedrører tilstandsvurdering af og fornyelsesplaner for det samlede afløbssystem.

6 Indledning og planens opbygning Spildevandsplan Side 5 Afsnit 1 er en beskrivelse af hvilket lovgrundlag og øvrigt plangrundlag, der ligger til grund for udarbejdelsen af spildevandsplanen. Afsnit 2 redegør for hvilke mængder, der udledes dels fra renseanlæg og dels via regnvandsbetingede udløb til vandløb, søer og hav. Detaljer om udledningerne fremgår af bilagsskemaer om oplande, renseanlæg og andre udløb. Afsnit 3 beskriver i hovedtræk de eksisterende forhold i kommunens kloaksystem samt hvilke ændringer, der er planlagt i planperioden. Afsnit 4 er en kort beskrivelse af Usserød Renseanlæg, der modtager størstedelen af spildevandet fra. Afsnit 5 er en kort redegørelse for tilstanden af s afløbssystem. De tiltag, der er planlagt i planperioden for at fremme kendskabet til tilstanden og for at forbedre tilstanden beskrives. Afsnit 6 redegør kort for s håndtering af spildevandsudledninger i det åbne land. Afsnit 7 redegør for s tømningsordninger. Afsnit 8 angiver hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller vil blive pålagt ledningsservitut for at gennemføre spildevandsplanen. Afsnit 9 redegør for administrative forhold, heri blandt muligheden for hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab. Afsnit 10 er en oversigt over anlægs- og driftsudgifter til gennemførelse af denne spildevandsplan. Afsnit 11 redegør for hvilke forhold der har betydning for, hvornår der skal udarbejdes en revision af denne spildevandsplan. Afsnit 12 er en litteraturliste hvortil der henvises fra spildevandsplanens referencer med /x/. x er referencenummeret i litteraturlisten. Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i de definitioner der er anvendt i Betalingsvedtægten samt Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) officielle ordliste. Spildevandsplanens ordliste er vedlagt som bilag 1.

7 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Spildevandsplan Side 6 1 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/. Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1. Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2. områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3. den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4. eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5. eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6. hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7. efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. I lov nr. 716 af 23. juni 2001 /2/ (Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.) er angivet krav til spildevandsplanen om behandling af spildevandsrensning i det åbne land samt planer for fornyelse af kloakanlæg.

8 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Spildevandsplan Side Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, samt lovens vejledning, hhv. /6/ og /5/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: Bekendtgørelsens bestemmelser om spildevandsplanens indhold fremgår af 5: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) Hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte afløbssystemer i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte oplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Fornyelsesplanen skal endvidere indeholde en tidsfølge- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23 juni 2001, /2/. 7) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projektet i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28. Stk.3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat afløbssystem, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles afløbssystem er optaget i spildevandsplanen. Stk.4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningen for spildevandsplanen.

9 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Spildevandsplan Side 8 I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er det Kommunalbestyrelsen, der godkender spildevandsplanen. Forinden skal planen tilsendes Frederiksborg Amt til kommentering og efterfølgende offentliggøres i 8 uger til offentlig høring. Bekendtgørelsens bestemmelser om spildevandsplanens offentliggørelse fremgår af 6: 6. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Før forslaget til spildevandsplan offentliggøres jf. 7, indhenter kommunalbestyrelsen amtsrådets kommentarer for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem de i regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelse af fremtidige minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger i delområderne, jf. lovens 32, stk. 1, nr. 4 og 5. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan sendes samtidig med offentliggørelsen til amtsrådet til orientering. Spildevandsplanen danner grundlag for den fremtidige udbygning af spildevands- anlæg i kommunen, på basis af gældende krav til udledninger for opnåelse af tilfredsstillende recipientforhold. Betalingsregler for spildevandsanlæg Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. /2/, med tilhørende vejledning /3/ fastsætter regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligehold af spildevandsanlæg. Herunder muligheden for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen for helårsboliger, der påbydes forbedret spildevandsrensning. Lovens bestemmelser fremgår af 7a. 7a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelses-lovens 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostnings krævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen. Stk. 4. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsynings-vand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for tømning af bundfældningstanke i forbindelse med etablering af anlæg efter stk Stk. 6. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens ibrugtagning.

10 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Spildevandsplan Side Regionplan Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen /7/, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Recipienterne omtales i afsnit 2. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit Kommuneplan og lokalplaner vil være en foregangskommune på spildevandsområdet /9/. ønsker, /8/, at Kloakforsyningen skal sikre overfladevand og grundvand mod forurening, samt opfylde målsætningerne i recipientkvalitetsplanen. Som et politisk mål for Kloakforsyningen skal der arbejdes på etablering af anlæg, som i forhold til traditionelle forsinkelsesbassiner kræver mindre anlægsudgifter, og miljømæssigt er mere fordelagtige /8/. Kommune- og lokalplanernes oplysninger indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer. Spildevandsplanen overholder de mål, der er opstillet i Helhedsplanen /9/. I Helhedsplanen forventes nybyggeri af ca. 400 boliger i perioden , primært på Ørbækgårds jorde og i Kokkedal Nord, jævnt fordelt over årene. Befolkningstallet forventes at stige til ca indbyggere i Vandforsyningsplan I kommunens Vandforsyningsplan 12/10/ er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresseområder vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af renseanlæg, pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Drikkevandsinteresser og beskyttelsesområder omkring vandindvindinger til offentlige, private vandværker samt enkeltindvindinger er vist på tegning Vandløbsregulativer De forudsætninger der er angivet i vandløbsregulativer m.h.t. kapacitet for det konkrete vandløb, skal respekteres. Oplysninger fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 2.

11 Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Spildevandsplan Side Vedtægt for Fordeling af udgifter til kloakforsyning Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, hvor økonomien skal følge hvile i sig selv princippet. Betalingsregler fremgår af Vedtægt for Fordeling af udgifter til kloakforsyning /30/ også kaldet betalingsvedtægten. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag, tømningsbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. 1.8 Oversigt over plangrundlag Spildevandsplan for Tillæg til s spildevandsplan for Kettinge Tillæg til s spildevandsplan for separering af vejvand ved Ringvej. Tillæg til s spildevandsplan for ukloakerede ejendomme i. Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt. Vedtaget af Hovedstadens Udviklingsråd d. 26. juni 2001 /7/. Helhedsplan for /9/. Lokalplaner. Landvæsenskommissionskendelser. Vandløbsregulativer. Vandforsyningsplan, /10/. Til opgørelse af den fremtidige spildevandsbelastning anvendes så vidt muligt specifikke oplysninger fra Helhedsplanen og fra befolknings- og erhvervsprognose samt fra lokalplaner. Hvor planerne ikke indeholder detaljerede oplysninger, anvendes generelle forudsætninger om befolkningstæthed i nye boligområder, spildevandsbelastning pr. borger, spildevandsbelastning pr. ha. i nye erhvervsområder, regnvandsmængder, infiltrationsvandmængder m.v. Alle disse forudsætninger er samlet i bilag 2.

12 Recipienter Spildevandsplan Side 11 2 Recipienter I udledes renset spildevand fra Usserød Renseanlæg til Usserød Å. Desuden bliver der udledt regnvand fra separatsystemet og under kraftig nedbør fortyndet spildevand fra fællessystemet fra en række udløb i kommunen. Frederiksborg Amt opstiller krav til udledninger og HUR til hvilke målsætninger, der skal opnås for recipienterne i kommunen. 2.1 Udledning fra renseanlæg Spildevandet fra behandles hovedsagelig på Usserød Renseanlæg, der udleder til Usserød Å, afsnit /4/. I kloakoplands- og renseanlægsskemaerne i bilag 4 og 6 er anført belastningerne af renseanlæggene for status og plan Regnvandsbetingede udløb Hele afvander til Øresund, hovedsageligt via Nive Å systemet. De kystnære områder afvander via grøfter eller direkte til Øresund. I findes regnbetingede udløb direkte til de i Tabel 2-1 nævnte målsatte recipienter og indirekte til de i Tabel 2-2 nævnte recipienter. Recipient Usserød Å - Opstrøms Usserød Renseanlæg B3 - Nedstrøms Usserød Renseanlæg B1 Målsætning Gedevadsrenden Slotsdam Springdam Blårenden Marens Rende Ulvemoserende Flakvad Rende Donse Å Puemoserenden Øresund B3 (nederste åbne del) Generel (B) Generel (B) Lempet (C) Lempet B3 Ikke målsat B1 Lempet Skærpet Tabel 2-1. Individuelt målsatte recipienter der modtager regnbetingede udløb fra.

13 Recipienter Spildevandsplan Side 12 Recipient Sjælsø Målsætning Skærpet (A3 drikkevand) Tabel 2-2. Individuelt målsatte recipienter uden direkte tilledning, men med opstrøms udledning fra. Kravene til recipientkvalitet er fastlagt i Regionplanen /7/ og målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3. Vandløb og søer uden individuel målsætning er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, men ikke omfattet af målsætningssystemet. Vandløb Tilstanden i vandløbene i er ikke tilfredsstillende målt i faunaklasse. Dette skyldes hovedsageligt at mange af vandløbene kun kan karakteriseres som grøfter, der får tilført vejafvanding og overfladevand i forbindelse med nedbørshændelser og efterfølgende drænafstrømning. Ofte er disse vandløb rørlagte på større delstrækninger, hvilket samlet set ikke giver de bedste faunabetingelser. Forureningstilstanden i kommunens vandløb fremgår af Tabel 2-4, hvor den er vist, som angivet i ref. /12/ efter DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) med nedenstående betydning af faunaklasse (Tabel 2-3). Faunaklasse Betydning 7 Praktisk taget uforurenet 6 Overgangsform 5 Ret svagt forurenet 4 Overgangsform 3 Ret stærkt forurenet 2 Overgangsform 1 Overordentligt stærkt forurenet Tabel 2-3. Betydningen af DVFI faunaklasser. På basis af amtets seneste undersøgelser af forureningstilstanden i kommunens vandløb kan målsætningernes opfyldelse angives som i nedenstående tabel:

14 Recipienter Spildevandsplan Side 13 Vandløb Målsætning Krav DVFI Tilstand DVFI Målsætnings- opfyldelse Usserød Å - Isterød (st. 1474) - Nedstrøms Blårenden (st. 1475) - Opstrøms Usserød Renseanlæg (st. 1476) B B B B B Nedstrøms Usserød Renseanlæg (st. 1477) Gedevadsrenden B3 (åbne del) - i.b.? Blårenden Lempet (C) Marens Rende Lempet (E) Ulvemoserende B3 (5) (4) - Flakvad Rende Donse Å B Puemoserenden Lempet - i.b.? Tabel 2-4. Vandløbenes målsætning og tilstand /12/. i.b. = ikke bedømt. Søer Recipient Målsætning Målsætningsopfyldelse Status år (seneste undersøgelse) Slotsdam Generel (B) Springdam Generel (B) Sjælsø Skærpet (A3 drikkevand) Tabel 2-5. Søernes målsætning og tilstand /13/. Småsøer der ligger i bymæssig bebyggelse, og hvortil der afledes separat overfladevand og/eller regnbetingede overløb, bliver betragtet som en integreret del af afløbssystemet (forsinkelsesbassiner). Derfor bliver den generelle målsætning ikke anset som værende gældende for disse. Øresund (Nivå Bugt) Nivå Bugt har skærpet målsætning som naturvidenskabeligt interesseområde, jævnfør Tabel 2-6. Recipient Målsætning Målsætningsopfyldelse Øresund Skærpet - Tabel 2-6. Marin målsætning /7/.

15 Recipienter Spildevandsplan Side 14 De operationelle mål for klorofyl, antallet af fiskearter og antallet af makroalgearter er generelt opfyldt i Nivå Bugt /7/. Hovedudbredelsen af ålegræs opfylder dog ikke det operationelle mål, Tabel 2-7, og målsætningen er således ikke opfyldt. Målene for udledning fra punktkilder og afstrømning af næringsstoffer til Øresund er generelt opfyldt, /14/. Retningslinier Mere end 25 fiskearter Klorofyl under 2 µg/l Ålegræs hovedudbredelse til over 7 meters dybde Mere end 30 arter makroalger pr. transekt, hvor bunden er egnet Tabel 2-7. Retningslinier for vandkvalitetskrav i Øresund, Nivå Bugt Badevandskvaliteten skal være god og ikke væsentligt påvirket af udledninger fra spildevandstekniske anlæg. Desuden må badevandskvaliteten ikke forringes i forhold til den nuværende tilstand. Badevandskvaliteten er generelt god. For den offentlige badestrand syd for Rungsted Havn har ønsket at opfylde skærpede badevandskrav. De almindelige badevandskrav er opfyldt, men enkelte år med ekstreme nedbørshændelser kan de skærpede krav ikke overholdes. Der har jævnligt været problemer med ophobning af tang og heraf følgende lugtgener. Den hidtidige indsats med anlæg af bassin på regnbetinget udløb til Øresund (U61) har tilsyneladende haft den ønskede effekt, således at de generelle krav om badevandskvalitet er opnået, men der vil forsat være lugtgener og lokalt hygiejniske problemer ved U61. Udløbsmængder: I udløbsskemaerne i bilag 5 er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert af de på planerne anførte udløb i status- og plansituationen. Mængderne er baseret på afledninger fra kloakerede områder. For hvert udløb er anført: Maksimal udledning. Årlig vandmængde. Årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P. Plan Usserød Å Usserød Å udspringer i Sjælsø og modtager renset spildevand fra Usserød, Sjælsmark og Sjælsø Renseanlæg samt regnbetingede udledninger fra Hørsholm Kommune. Siden 1995 har i samarbejde med Karlebo og Birkerød Kommune og Frederiksborg Amt gennemført en række tiltag, for at forbedre tilstanden i Usserød Å /25/. De mange tiltag har medført en mindre forbedring i tilstanden,

16 Recipienter Spildevandsplan Side 15 men målet, en overholdelse af målsætningen, er endnu ikke nået. For strækningen opstrøms Stampedammen og Mølledam er tydeligvis påvirket af den til tider ringe og iltfattige udledning af alger m.m. fra Sjælsø, mens den øvrige strækning stort set opfylder krav og målsætning. Kommunerne og amtet evaluerer løbende hvilke tiltag og forbedringer der skønnes nødvendige for at opfylde målsætningen. Da måleprogrammet for Usserød Å /29/ viser, at det er det lave iltindhold/påvirkningen fra Sjælsø, der er den dominerende faktor på den opstrøms strækning af Usserød Å, bør det overvejes at forbedre afløbskvaliteten fra Sjælsø, eller lempe målsætningen svarende til den opnåelige kvalitet Som en del af indsatsen har anlagt 4 ORM-anlæg, der fungerer som simple renseanlæg (forsinkelsesbassin og sedimentationssystem), på de regnbetingede udledninger til åen, og har desuden udbygget Usserød Renseanlæg. Alsmosen Det planlægges at undersøge mulighederne for at afskære overløb fra fælleskloak og ændre afløbet fra Alsmosen således at regnvand fra mosen ledes til Bolbrorenden. Vallerød Gadekær Det planlægges at undersøge mulighederne for at ændre afløbet fra Vallerød Gadekær således at regnvand fra gadekæret ledes til Usserød Å. Flakvad Rende Den generelle indsats mod overløb fra fælles kloakerede områder planlægges fortsat ved renoveringer og separering af regnvand. Vandløb generelt For øvrige grøfteagtige vandløb, hvor tilstanden ikke er særligt tilfredsstillende målt i faunaklasse, vil det hvor det er praktisk muligt, og hvor der skønnes at kunne opnås egentlige forbedringer, blive gennemført en målrettet indsats for at tilføre vandløbene mere vand. Der kan ligeledes blive foretaget justeringer af vandløbenes profil, herunder frilægning af rørlagte strækninger hvor dette er muligt. Syd for Rungsted havn Af hensyn til begrænsning af ophobningen af tang og for at sikre den skærpede badevandskvalitet planlægges undersøgelse af muligheden for at begrænse overløb fra fælleskloakerede områder til de kystnære dele af Øresund, samt muligheder for at fjerne tangproblemerne.

17 Kloakforhold Spildevandsplan Side 16 3 Kloakforhold For alle områder i, hvor der er etableret tilslutningsmuligheder til det offentlige kloakforsyningsnet, det være enten separat spildevand, regnvand eller fællessystem, skal der i spildevandsplanen være en beskrivelse af de eksisterende forhold samt en plan for de fremtidige forhold. 3.1 Eksisterende kloakforhold Overordnet afledning af regn- og spildevand De kloakerede områder i kommunen er opdelt i 4 hovedoplande, der er inddelt i en række deloplande: A: Usserød B: Rungsted C: Vedbæk D: Sjælsmark Samtlige anlæg er udført på grundlag af landvæsenskommissionskendelser eller på grundlag af den på tidspunktet gældende spildevandsplan. Det er kommunens målsætning at nedsive tagvand ved alle nye bebyggelser. Ved eksisterende bebyggelser vil kommunen ligeledes forsøge at fremme nedsivning af tagvand mest muligt I det følgende beskrives kort de eksisterende afløbsforhold for de enkelte hoved- oplande Usserød (A) Usserød oplandet er inddelt i 45 deloplande. De ældste dele af kloaksystemet er udført som fællessystem (74%) og de nyere områder er udført som separatsystem (26%). I fællessystemet indgår 22 overløbsbygværker. I oplandet er der etableret 4 forsinkelsesbassiner, hvorved aflastningerne reduceres. Der er blevet etableret 2 ORManlæg i oplandet samt 2 ORM-anlæg på Usserød Renseanlæg. Aflastningerne sker til Usserød Å. Til systemet ledes endvidere spildevand fra Karlebo Kommune (A2) og Birkerød Kommune (A15). Fra de separate regnvandssystemer er der udløb til lokale recipienter i Usserød

18 Kloakforhold Spildevandsplan Side 17 Å-systemet. Tre af disse regnvandsudløb sker dog til Alsmosen, som ved høj vandstand har afløb til fællessystemet. Ved beregning af udledte mængder er der taget højde herfor. Opland A41, A42, A43 og A45 er kun kloakeret for spildevand. Spildevandet ledes til Usserød Renseanlæg, se afsnit Rungsted (B) Rungsted Oplandet er inddelt i 11 deloplande. De ældste dele af kloakoplandet er udført som fællessystem (84%) og de nyere områder er udført som separatsystem (16%). Fra fællessystemet aflastes opspædet spildevand fra 17 overløbsbygværker. I systemet indgår 3 forsinkelsesbassiner for nedbringelse af aflastede mængder. Aflastningerne sker til Øresund, Bolbrorenden, Flakvadrenden samt Bækrenden. Fra de separatkloakerede områder udledes regnvand via 11 udløb, heraf 1 til Vallerød Gadekær, der ved høj vandstand har afløb til fællessystemet. De øvrige udløb sker til Øresund og Flakvadrenden. Spildevandet ledes via Rungsted Pumpestation til Usserød Renseanlæg Vedbæk (C) I den sydlige del af kommunen findes 3 fælleskloakerede oplande og 1 separatkloakeret opland med afløb til Vedbæk Renseanlæg i Søllerød Kommune. Der findes 1 overløbsbygværk med aflastning af opspædet spildevand til Øresund. Separat regnvand udledes via 2 udløb til en grøft til Maglemoserenden i Søllerød Kommune Sjælsmark (D) Sjælsmark Kasserne og Sjælsmark Landsby er kloakeret med separatsystem. Spildevandet afledes til Sjælsmark Renseanlæg, der ejes og drives af Allerød Kommune. Data for Sjælsmark Renseanlæg skal findes i Allerød Kommunes Spildevandsplan. Separat regnvand fra kasernen udledes til Marens Rende/Degnebæk/Sjælsø. Sjælsmark Landsby er kun kloakeret for spildevand. Fra Sjælsmark Renseanlæg ledes det rensede spildevand via pumpestation ved Marens Rende i en trykledning til udløb i Usserød Å i Birkerød Kommune.

19 Kloakforhold Spildevandsplan Side Kommunale ledningsanlæg Størstedelen af Hørsholm kommunes offentlige afløbssystem er beliggende i vejareal. Offentlige ledninger og bygværker, som er beliggende på udmatrikuleret område er eller vil blive deklareret. Omfanget af det kommunale ledningsanlæg mv. fremgår af Tabel 3-1. Afløbssystem Omfang Komponent Spildevandsledninger [km] 26 Fællesledninger [km] 119 Regnvandsledninger [km] 36 Kommunale stikledninger [km] (skønnet) 90 Brønde [antal] 4505 Bassiner [antal/samlet volumen m 3 ] 21/ Udløbsbygværker [antal] 87 Pumpestationer. Regn- og spildevandssystem. [antal.] 26 Pumpestationer. Små til spildevandssystem [antal.] 11 Olieudskillere [antal] 22 Tabel 3-1. Omfang af det kommunale afløbssystem. Kommunale hovedledninger fremgår af Tegning 1 med tilhørende oplands- og udløbsskemaer. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres løbende på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter Andre ledningsanlæg Der findes en række andre ledningsejere end kloakforsyningen der har ledningsanlæg i. Staten og dermed vejdirektoratet har ledningsanlæg på Helsingør Motorvejen. Amtet har ledningsanlæg på amtsvejene. Desuden findes der fælles-private ledningsanlæg hvor Almene boligselskaber, Private boligselskaber, andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger samt virksomheder ejer og driver ledningsanlæg. har derfor kun en delvis registrering af disse anlæg Overvågning af pumpestationer og bassiner Der er i 26 pumpestationer til afledning af spildevand med overvågning. Desuden overvåges forsinkelsesbassiner, ORM-anlæg med tilhørende pumpestationer. Endvidere er der 11 små pumpestationer, der tilses minimum 1 gang /måned, eller efter henvendelse fra borger. Placering heraf er vist på Tegning 1.

20 Kloakforhold Spildevandsplan Side 19 Hovedstationen for overvågningssystemet er placeret på Usserød Renseanlæg. Hver pumpestation er udbygget med et datatransmissionsmodul MJK 795. På Hovedstationen indhentes det øjeblikkelige ampereforbrug, timetællinger for pumper, niveau i pumpesump m.m. Desuden er det muligt at tvangsstarte pumperne fra hovedstationen. Udenfor arbejdstid sendes alarmerne automatisk til både hovedstation og til vagthavende via mobiltelefonnettet. Hver dag sender understationer en døgnrapport med driftsdata til hovedstationen. ORM-anlæg med bassiner og pumpestationer er on-line på SRO anlægget Beredskab I tilfælde af driftsforstyrrelser af afløbsanlæggene i normal arbejdstid kan borgerne kontakte Teknik & Miljø, som træffer de nødvendige foranstaltninger. Udenfor arbejdstiden kan borgere kontakte kommunens nødvagt, som består af 3 personer tilknyttet kommunens materielgård. Disse træffer de nødvendige foranstaltninger. Usserød Renseanlæg har desuden en beredskabsplan for at håndtere uheld, strømafbrydelser og andre krisesituationer Dimensionering status s eksisterende kloaksystem er anlagt over en lang tidshorisont. Alle anlæg har på anlægstidspunktet overholdt gældende lovgivning og dimensioneringspraksis. For at finde kravet til afledningskapacitet på de eksisterende anlæg skal man således først undersøge grundlaget for anlægget. For anlæg før 1974 er dette typisk beskrevet i landvæsenskommissionskendelser. Fra oprettelsen af kloakforsyninger i 1974 frem til 1994 var det kommunalbestyrelsen, der planlagde og amtsrådene, der godkendte anlæg. Fra 1994 er det alene kommunalbestyrelsen, der fastsætter dimensioneringskriterierne for ledningsanlæg, men det er stadig amterne, der giver udledningstilladelser til recipienterne. Dimensioneringspraksis vedrørende regnbelastede kloaksystemer følger Spildevandskommiteens (SVK) vejledninger og har fra 1950 (1953) til 1974 været angivet i henholdsvis SVK skrift nr. 2 (1950) og SVK skrift nr. 6 (1953). I 1974 blev skrift nr. 16 udgivet og har siden med afbrydelse i perioden udgjort dimensioneringspraksis for regnbelastede kloaksystemer. SVK skrift nr. 18 udgjorde fra 1984 til 1999 grundlag for praksis. Med udgivelsen af SVK skrift nr. 26 i 1999 blev det dog gjort klart at skrift nr. 18 underdimensionerede kloakanlæg, specielt bassin voluminer. Herefter er praksis vendt tilbage til skrift nr. 16.