Høringssvar til Forslag om Vandhandleplan

Transkript

1 Til alle kommuner i Danmark Odense, den 10. juli 2012 Høringssvar til Forslag om Vandhandleplan På vegne af Patriotisk Selskabs medlemmer fremsendes hermed høringssvar til den kommunale Vandhandleplan. Vandplanernes tilblivelse Den 22. december offentliggjorde staten via Miljøministeriet/Naturstyrelsen de statslige Vandplaner. Jf. Bekendtgørelse nr af den 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplan (fremadrettet handleplanbekendtgørelsen) fremgår det, at kommunerne er forpligtet til på baggrund af de statslige Vandplaner og nærværende handleplanbekendtgørelse at udarbejde kommunale Vandhandleplaner. Vandhandleplanernes tilblivelse Vandhandleplaner skal fastsætte krav til indhold, prioritering og tidsfrist for gennemførelse af handleplanen og beskrive forholdet til Natura Handleplanen skal udarbejdes på baggrund af Vandplanen, hvilket betyder, at de foranstaltninger, der er fastsat i Vandplanen og dens indsatsprogram, skal realiseres igennem de kommunale handleplaner. Fejl og mangler Det anerkendes, at kommunalbestyrelsens handlefrihed og rådighed er begrænset af de lovbestemte foranstaltninger i handleplanbekendtgørelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke skal sikre, at der ydes forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, som i tilstrækkeligt omfang sikrer, at alle miljøindsatser hviler på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag. Dette ses ikke at være tilfældet for de statslige Vandplaner af følgende årsager: 1. Overimplementering af EU s Vandrammedirektiv a. Fejlklassificering af vandløb 2. Manglende konsekvensberegninger 3. Manglende administrationsgrundlag 4. Manglende kendskab til den egentlige kompensation 5. Manglende inddragelse af klimatilpasninger og klimaplanlægning Ad 1. En væsentlig retslig mangel i vandplansafgørelserne den 22. december 2011 er, at Miljøministeriet/Naturstyrelsen - uden noget demokratisk mandat i form af bemyndigelsesbestemmelser eller lignende - i realiteten har overimplementeret Vandrammedirektivet til væsentlig skade for landbrugssektoren og følgeerhvervet.

2 Side 2 Overimplementeringen beror på, at myndighederne udarbejdede vejledninger om bl.a. klassificering af vandløb, som reserverede mulighederne for omklassificering til stærkt modificerede eller kunstige vandløb, til dræning i bynære områder og altså ikke i landområderne. Den geografiske begrænsning genfindes dog hverken i Vandrammedirektivet, EU s Guidelines fra 2003, Miljømålslovens 15 eller Miljømålslovens forarbejder. Miljøministeriet/Naturstyrelsen har i maj 2012 udgivet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner version 6. Den nye vejledning vil med overvejende sandsynlighed føre til, at miljømålet for visse vandløb ændres i 2. planperiode. Kommunerne bør på den baggrund revurdere indsatserne og klassificeringerne af vandløbene, så det sikres, at der sker forsvarlig forvaltning og dermed ikke igangsættes indsatser, som viser sig ikke at være bydende nødvendige eller proportionale. Ad 2. Det er Patriotisk Selskabs påstand, at Vandplanerne er gennemført, uden at der er taget endeligt stilling til konsekvenserne, hvilket findes at være i strid med Vandrammedirektivet. Der bør som minimum gennemføres en solid økonomisk konsekvensvurdering, inden kommunerne påbegynder realisering af indsatsprogrammet. Ad 3 & 4. På trods af at Vandhandleplanerne nu er i høring, er der endnu ikke fra centralt hold taget stilling til en administrationsmodel og ej heller til forholdene omkring kompensation til berørte lodsejere. Det er dybt betænkeligt for lodsejernes retsstilling, hvis de påtager sig forpligtelser overfor myndighederne, uden at den anden del af aftalekomplekset kompensationen for forpligtelserne er endeligt opgjort. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplanmyndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over administrationsmodellen og kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. Ad 5: Det anerkendes, at der sikres et samspil med relevant planlægning. Det findes dog at være yderst betænkeligt, at man som myndighed ikke integrerer klimaforandringer og klimatilpasninger i nærværende handleplan samt i den overordnede statslige plan. På baggrund af ovenstående skal Patriotisk Selskab på det kraftigste opfordre landets kommuner til at forholde sig kritisk til statens indsatsprogram og udpegning af vandløb samt ikke mindste anmode kommunerne om at yde forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, så det undgås at udføre forvaltning med meget store uproportionale og negative samfundsomkostninger til følge. Patriotisk Selskab står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Venlig hilsen Henrik Danielsen adm. direktør

3 Kommuner i Region Hovedstaden Den 15. august 2012 Høringssvar vedrørende kommunens vandhandleplan om beskyttelse af kulturhistoriske vandmøllers vandtekniske anlæg og sikring af funktionalitet På vegne af Dansk Møllerforening indgives dette høringssvar med den hensigt at rette opmærksomheden på beskyttelse af vores sidste historiske vandmøller og de aktuelle udfordringer der forestår, ved de enkelte kommuners implementering af vandrammedirektivet. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. For at nå målsætningen skal der i perioden blandt andet skabes op til ha vådområder. Herudover er der i Statens vandplaner planlagt fjernelse af 1524 fysiske spærringer i Danmark. Opstemninger ved vandmøller indgår i planerne som fysiske spærringer. I 1950erne registrerede Nationalmuseet danske vandmøllesteder. Dette antal er reduceret betydeligt i de mellemliggende år. I dag er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Ud af denne beskedne gruppe er det kun 56 vandmøller som er i en tilstand, så de er fredede. Heraf er det under 20, hvor den lokale fredning udover bygninger er udvidet til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal vandmøller, som er bevaret og i funktion. Dansk Møllerforening peger hermed på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til fortsat bevaring. Se i øvrigt Dansk Møllerforenings liste over danske vandmøller vedhæftet dette brev. Listen må ikke betragtes som fuldstændig, i der kan være flere mølleanlæg. I betragtning af Danmarks fortid som landbrugsland er det en meget lille møllebestand, der er bevaret. Til sammenligning med de 56 fredede vandmøller kan nævnes, at der er fredet 330 herregårdsanlæg omfattende fredede bygninger. Her skal derfor lyde en klar opfordring til det fortsatte arbejde med vandhandleplanerne; lad de sidste fungerende vandmøller beholde vandføring, så de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. Børkop Mølle i Fredericia Kommune bør fremhæves som et godt eksempel. Der er en stor vandføring ved denne mølle, men det er her lykkedes at lave en løsning hvor der er vand til vandmøllen og vand til faunapassagen. Vandmængden til vandmøllen er reduceret væsentligt, men ikke mere end at der kan køres med møllen og males mel og gryn i et par timer hver dag. Og det er man godt tilfredse med, selvom man tidligere havde en mølle som kunne være i drift stort set hele dagen. Dårlige eksempler er der desværre også mange eksempler på. Vandmøller må have en plan for deres omgivelser og deres vandtilførsel. Et fornuftigt udgangspunkt er at der skal være tilstrækkelig vandføring til vandmøllen, så der hele året også i sommertiden er vand til to timers daglig drift. Hver vandmølles vandbehov varierer, men et eksempel kunne være at der skal bruges 200 l/vand pr. sekund til et vandhjul i drift. Det giver er vandbehov på lidt under 1500 m3 vand til drift i de to daglige timer. Det er den vandmængde der skal kunne opstemmes og være til rådighed hver dag. 1

4 Hvorfor skal en vandmølle kunne fungere for at kunne bevares? Ofte kommer indvendinger, fra personer uden kendskab til vandmøller, som ikke rigtigt kan forstå hvorfor det er nødvendigt at vandmøller skal kunne være i drift. Der peges især på, at det det er helt urimeligt, hvis man ønsker at vandmølledriften skal være kommerciel. Det må da være nok, at man bare kan demonstrere princippet i møllens funktion så et evt. vandhjul blot kan dreje lidt rundt. Svaret fra Dansk Møllerforening er, at det ikke er et kommercielt anliggende, det er et spørgsmål om kulturarv. Grunden til at holde en vandmølle i funktion er, at bevare mølleværket som en fungerende enhed. En mølle er ikke bare en bygning, men at sammenligne med en funktionel enhed. Uden funktionen mister den sin værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og den kulturhistoriske fortælleværdi. Det med de to timers daglig driftstid, er et minimum for at sikre den nødvendige interesse fra de personer som skal løfte opgaven med at bevare møllernes kulturarv. Sammenlignet med sejlskibe, ville det svare til at ingen historiske sejlskibe måtte sejle i mere end 10 minutter hver dag. Helst skulle de ligge i dok ligesom Fregatten Jylland. Hvordan ville bevaringen af den sejlende kulturarv så se ud? Det er jo svært nok i forvejen at bevare både skibe og møller. I relation til vandmøller vi har kun lidt over 50 fungerende vandmøller tilbage, så kunne vi ikke få vist lidt velvilje overfor denne lille rest af vores kulturarv, som fortæller levende historie om både fødevarer og industrialisering. Anlægsarbejdet omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Derfor bør der tages store hensyn ved alle vandmølleanlæg, både dem der stadig fungere som vandmølle og de mange steder hvor der tidligere har været en vandmølle. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves, idet det vil fjerne flere hundredes års historie. Dansk Møllerforening foreslår at der anlægges følgende prioriteringsbetragtninger: De fredede vandmøller hvor Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde omgivelser, bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen forandringer ske, hverken med hensyn til ændringer i vandføring og terrænændringer. Disse møller rummer de væsentligste kulturarvselementer og bør ikke berøres af vandplanarbejdet. Fredede og fungerende vandmøller bør beskyttes mod forandringer, både ved at vandføring opretholdes og at der ikke ske terrænforandringer, idet de rummer store værdier for vandmøllernes kulturarv De ikke- fredede vandmøller som er funktionelle bør også beskyttes mod reduceret vandføring og terrænforandringer, idet de rummer en bevaringsværdig del af kulturarven Møllesteder som ikke længere har en vandmølle bør ikke ved terrænforandringer og andre projekter forandres så kulturhistoriske spor og elementer fjernes vandføring er også en væsentlig del af dette. Med vandplanere er der startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplanarbejdet er en fortsættende proces. I den første delperiode, som løber frem til og med 2015 er flere spærringer ved vandmøller ikke inddraget. Men det vil de så blive i de kommende seksårlige planperioder; 2. planperiode , 3. planperiode , etc. 2

5 Det er relevant at stille spørgsmålet om hvad tabet er for en mistet vandmølle? Hidtil har værdien været opgjort i fakta, som f.eks. tabt elproduktion. Men så enkelt er det ikke. Det drejer sig om bevaring af vores fælles kulturarv. I Dansk Møllerforenings blad Møllen har vi redegjort for hvilke faktorer, der bør lægges til grund ved sikring af fortsat funktion af en vandmølle. Artiklen blev bragt i Mølle nov./dec og er indsat sidst i dette brev. Hvis vores henvendelse giver anledning til uddybende spørgsmål hører vi gerne fra jer. Med venlig hilsen Dansk Møllerforening Jens Søndergaard Susanne Jervelund Formand Bestyrelsesmedlem Knudsvej 14, Grubbemøllegyden 8, 4623 Ll. Skensved 5600 Faaborg Tlf: Tlf: Mail: jensmsj@mail.dk Mail: jervelund@gmail.com 3

6 Oversigt over fredede og/ eller fungerende vandmøller, som Dansk Møllerforening har kendskab til august 2012 Damsbo Mølle Landevejen, Damsbo, Assens Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Hagenskov Slotsmølle Slots Allé, Ebberup, Assens Kommune Fredet 1991 inventar be Fredet 1952 og omgivelser fredet Krengerup Mølle Krengerupvej, Krengerup, Assens Kommune overfaldshjul kornmølleri Køng Mølle Byvejen, Køng, Assens Kommune 2 overfaldshjul og 1 turbine kornmølleri Solevad Mølle Solevadvej, Tommerup, Assens Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Slusegårdens Mølle Strandvejen, Pedersker, Bornholms Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Vang Mølle Vandmøllevej, Hasle, Bornholms Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Dorf Vandmølle Storskovvej, Dorf, Brønderslev Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Blåbæk Vandmølle Blåbækvej, Fakse, Fakse Kommune Fredet 1949 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Bøstrup Mølle Bøstrupvej, Bøstrup, Favrskov Kommune 1 overfaldshjul kornmølle Katvad Mølle Møllevej, Katvad, Favrskov Kommune 1 turbine kornmølleri Tarskov Mølle Taarskovvej, Framlev, Favrskov Kommune Fredet ikke bevare inventar ikke bevare ikke bevare Brønsted Mølle Brønsted Møllevej, Børkop, Fredericia Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Børkop Mølle Vandmøllevej, Børkop, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Gammelby Mølle Gammelby Møllevej, Fredericia, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindet Mølle Lindetvej, Gærum, Frederikshavn Kommune Fredet 1959 inventar Sæby Mølle Frederikshavnsvej, Sæby, Frederikshavn Kommune Fredet 1979 inventar Arreskov Mølle Arreskovvej, Øster Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet turbine elproduktion og kornmølle Brahetrolleborg Mølle Rewentlovsvej, Korinth, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1944 nedtaget til Brobyværk Mølle Marsk Billesvej, Broby, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Fredet 1997 og omgivelser fredet Grubbe Mølle Grubbemøllegyden, Faaborg-Midtfyn Kommune turbine kornmølleri Kaleko Mølle Prices Havevej, Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1944 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Lydinge Vandmølle Lydinge Møllevej, Lydinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri ikke vandfø Sallingelunde Mølle Sallingelunde Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1996 Esrum Mølle Klostergade, Esrum, Gribskov Kommune Fredet turbine kornmølleri Haderslev Slotsmølle Møllepladsen, Haderslev, Haderslev Kommune Fredet 1949 Tørning Mølle Tørningvej, Hammelev Haderslev Kommune Fredet 1980 og omgivelser turbiner kornmølleri 1 overfaldshjul og 1 Frederiksværk Krudtværk Krudtværksalleen, Frederiksværk, Halsnæs Kommune turbine krudtværk Skævlund Mølle Skævlundvej, Rårup, Hedensted Kommune 1 dobbelt overfaldshjul kornmølleri inventar ikk bevaret

7 ikke bevare ikke bevare Hellebæk Hammermølle Bøssemagergade, Hellebæk Sj., Helsingør Kommune Fredet brystfaldshjul hammerværk Eriksholm Mølle Hjerl Hedevej, Hjerl, Holstebro Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Boller Mølle Bollervej, Uth, Horsens, Horsens Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Klostermølle Klostermøllevej Horsens Kommune Fredet 1989 Delling Mølle Dellingevej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1959 inventar be Hule Mølle Kisserupvej Lejre Kommune Fredet 1984 med omgivelser Lejre Mølle Orehøjvej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1964 inventar be Fredet 1959 og omgivelser fredet Tadre Mølle Tadre Møllevej, Kirke Såby, Lejre Kommune overfaldshjul kornmølleri Gudum Klostermølle Klostermøllevej, Lemvig, Lemvig Kommune kornmølleri Å Mølle Remmerstrandvej, Gudum, Lemvig, Lemvig Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Brede Mølle Brede, Lundtofte, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1990 ikke invent Fuglevad Vandmølle Møllevej, Fuglevad, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1964 ikke invent Lyngby Nordre Mølle Lyngby Hovedgade, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri Rebstrup Uldspinderi Svenskevej, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune 1 overfaldshjul uldspinderi Fyrkat Mølle Fyrkatvej, Hobro, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Hjerritsdal Mølle Valsgårdvej, Valsgård, Arden, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Harridslevgård Vandmølle Assensvej Nordfyns Kommune Fredet 1918, udvidet 1991 Holme Møle Nørre Næråvej, Otterup, Nordfyns Kommune 1 brystfaldshjul elproduktion Rugårds Mølle Rugård Gods, Morud, Nordfyns Kommune 1 overfaldshjul elproduktion Røde Mølle Blæsbjergvej, Bredbjerg, Nordfyns Kommune Fredet overfaldshjul savmølle Tværskov Mølle Tværskovvej, Tværskov, Nordfyns Kommune Fredet 1959 inventar Grønne Mølle Grønne Møllevej, Skellerup, Nyborg Kommune Fredet 1989 med omgivelser inventar be Lille Mølle Lillemøllevej, Refsvindingem, Nyborg Kommune Fredet 1954 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Sulkendrup Mølle Sulkendrupvej, Nyborg Kommune 1 turbine kornmølleri Odder Stampemølle Stampemøllevej, Odder, Odder Kommune 1 overfaldshjul Savmølle Odder Vand-og Dampmølle Møllevej, Odder, Odder Kommune Fredet 1971 kornmølle Davinde Mølle Sejerskovvej, Odense Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Lindved Mølle Lindvedvej, Odense S, Odense Kommune Fredet 1944 inventar be Stenløse Mølle Møllevej, Odense Kommune 1 overfaldshjul elproduktion og kornmølle Vosemose Mølle Vosemosegyden, Odense, Odense Kommune Fredet 1959 inventar Fussingø Mølle Vasevej, Aulum, Randers, Randers Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Tustrup Mølle Fræervej, Fræer, Rebild Kommune 1 turbine kornmølleri Bundsbæk Mølle Bundsbækvej, Dejbjerg, Ringkøbing-Skjern Kommune Fredet 1977 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Englerup Mølle Englerupvej, Englerup, Ringsted Kommune Turbine kornmølleri og elproduktio 5

8 inventar ikk Raadvad Raadvad, Raadvad, Rudersdal Kommune Fredet 1983 med omgivelser ikke invent Mausing Mølle Mausingvej, Mausing, Silkeborg Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Kogtvedgård Mølle Lille Eng, Svendborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Rødkilde Mølle Rødkildevej, Ulbølle, Svendborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Vejstrup Mølle Vejstrup Vandmølle, Vejstrup, Svendborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Ventepose Mølle Pilekrogen, Nyby, Svendborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Ørnbjerg Mølle Stubbevej, Dråby, Ebeltoft, Syddjurs Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Vibæk Mølle Vibæk Mølle, Als, Sønderborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindskov Mølle Møllevej, Stokkebro, Tønder Kommune Fredet 1954 Tønder Slotsmølle Kongevej, Tønder, Tønder Kommune Fredet 1922 Nørholm Mølle Stokkebrovej, Varde, Varde Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Gravengaard Mølle (Præstkær Mølle) Hovedvejen, Brørup, Vejen Kommune 1 strømhjul kornmølleri Knag Mølle Knagmøllevej, Rødding, Vejen Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Sønderskov Mølle Sønderskovgårdsvej, Brørup, Vejen Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Grejs Mølle Grejs Bakke, Grejs, Vejle Kommune Fredet 1988 bevaret inventar ikk bevaret ikke bevare inventar Nybjerg Mølle Bøgvadvej, Egtved, Vejle Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Stenager Mølle Knappendrupvej, Skibet, Vejle Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri og savmølle Karmark Mølle Karmark Møllevej, Tindbæk, Viborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Rens Mølle Sønderåvej, Rens, Aabenraa Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri og mejeri Aabenraa Slotsmølle Ved Slottet, Aabenraa, Aabenraa Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Halkær Mølle Hedegårdsvej, Bislev, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul Kelddal Mølle Kelddalsvej, Vegger, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Moesgaard Skovmølle Skovmøllevej, Århus, Århus Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri og savmølle Møllerup Mølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Svanninge Stampemølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul stampemølle 6

9 7

10 8

11 9

12 10

13 Fra: Anja Lundberg (ANLU) Sendt: 28. august :10 Til: "Schwærter, Steen" Cc: Offentlig postkasse Teknisk Forvaltning; Emne: Vandhandleplaner - 9 kommuner i Køge Bugt- Høringsvar fra Banedanmarks projekt Den nye bane København-Ringsted Banedanmarks projekt Den nye bane København-Ringsted har følgende bemærkninger til vandhandleplanerne for følgende kommuner: København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Ringsted. Generelle bemærkninger: Vandplanen for Køge Bugt: Banedanmark gør opmærksom på, at vandplanen for Køge Bugt ikke har taget højde for etableringen af Den nye bane København-Ringsted, hvilket afspejles i kommunernes vandhandleplaner. Anlægsloven for København-Ringsted blev vedtaget i maj 2010, dvs. før vedtagelsen af vandplanerne. Banedanmark har telefonisk gjort Naturstyrelsen Hovedstaden opmærksom på dette. Naturstyrelsen Hovedstaden har meddelt, at man vil tage Den nye bane København-Ringsted med i betragtning ved næste revision af vandplanen i Banedanmark anser således ikke eventuelle krav, der stilles i vandplanerne eller de nuværende vandhandleplaner som gældende for København-Ringsted eftersom banen indvirkning ikke er blevet taget i betragtning. Handlingsplan for klimatilpasning Banedanmark skal også her gøre opmærksom på, at kommunerne skal tænke Den nye bane København-Ringsted ind i de kommende handlingsplaner for klimatilpasning. Grundvandstruende aktiviteter. Banedanmark har meddelt alle kommuner, at der bliver lavet en aftale om sprøjtefri zoner, hvor der er grundvandstruende aktiviteter. Lukning af lokale kildepladser Såfremt der på kritiske banestrækninger lukkes kildevandsboringer kan det have meget store konsekvenser for banen eksempelvis i form af oversvømmelser på bane. Dette medfører lukning af banestrækninger indtil problemet er løst. Lukning af kildevandsboringer, der derfor sendes i høring hos i Banedanmark. Specielle bemærkninger til planperioden Københavns Kommune Af vandhandleplanerne fremstår der et krav om at reducere de spildevandsbetinget overløb til Harrestrup Å. Den nye bane København-Ringsted er kun relevant i forbindelse med regnvandsbetingede udløb, hvorfor projektet vil pointere, at kravene til spildevandsbetinget overløb ikke kan stilles overfor Den nye bane København-Ringsted. Hvidovre Kommune Der udledes i Hvidovre Kommune banevand til Fæstningskanalen. Fæstningskanalen er en målsat sø, men administreres Fæstningskanalen som et vandløb, da Fæstningskanalen har et vandløbsregulativ. Fristen for opfyldelsen af miljømålet i Fæstningskanalen er udsat til 2021 pga. manglende viden om den aktuelle tilstand og påvirkning af vandkvaliteten. Banedanmark pointerer, at Den nye bane København-Ringsted bliver tænkt ind i opfyldelsen af det miljømål, der er stillet til Fæstningskanalen.

14 Brøndby Kommune Banedanmark har ingen kommentarer. Vallensbæk Kommune (planen udarbejdet i fællesskab med Ishøj) Banedanmark har ingen kommentarer. Ishøj Kommune (planen udarbejdet i fællesskab med Vallensbæk) Banedanmark har ingen kommentarer. Greve Kommune Ifølge Greve Kommunes vandhandleplan skal kommunen fjerne to spærringer i Vildmoseløbet og Karlstrup Møllebæk opstrøms den nye bane. Den nye bane passerer Møllebækken på en landskabsbro og har derfor ikke betydning for kontinuiteten i Karlstrup Møllebæk. Greve Kommune planlægger at beregne boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vha. en grundvandsmodel. Indtil da anser Banedanmark 300 m zonerne for gældende. Solrød Kommune Solrød Kommune har i forbindelse med udledningstilladelsen for banevand i kommunen, stillet krav til Banedanmark om eftervisning af kapaciteten af recipienterne og større forsinkelsesbassiner (T = 25 år for alle bassiner). I henhold til Miljømålsloven har kommunen ikke hjemmel til at kræve større forsinkelsesbassiner, da baneafvandingen opfylder retningslinjerne i vandplanen. Solrød Kommune skal gennemføre er fjernelse af en spærring i Vildmoseløbet og to spærringer i Karlstrup Møllebæk opstrøms den nye bane. Den nye bane passerer Møllebækken på en landskabsbro og har derfor ikke betydning for kontinuiteten i Karlstrup Møllebæk. Køge Kommune I Køge Kommune skal der fjernes en spærring i Sølvbækken (tilløb til Slimminge Å) og en spærring i Slimminge Å opstrøms den nye bane. Ved den nye banes passage af Slimminge Å etableres en faunapassage. Jernbanens passage af Slimminge Å har ikke betydning for vandløbets kontinuitet. Køge Kommune har ikke endnu ikke besluttet, hvordan BNBO skal beregnes. Indtil da anser Banedanmark 300 m zonerne for gældende. Ringsted Kommune I Ringsted Å fjernes en faunaspærring. Den nye bane passerer Ringsted Å på en eksisterende bro, og har dermed ikke nogen betydning for vandløbets kontinuitet. Ringsted Kommune har ikke endnu ikke besluttet, hvordan BNBO skal beregnes. Indtil da anser Banedanmark 300 m zonerne for gældende. Gode hilsner Anja Lundberg Specialkonsulent Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø T: anlu@bane.dk Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?

15

16

17

18