Hvidbog for høring af vandhandleplaner med bemærkninger. Teknik og Miljø oktober 2012

Transkript

1 Hvidbog for høring af vandhandleplaner med bemærkninger. Teknik og Miljø oktober 2012

2 ! #! & ' - '* '*/0! ( ) *+)! &,!! &.!'! & & & *! 1 /*10 *! 1 /*10 *1!! 3 *+! 2! & & 3/30 3 & 3/30 3 (! 45 & 6 78' / 0! 9 /:' /30 3 & /*0 * & ; */;*0 <!8=> 988?#*< ;* ;* *! 1 /*10 *! +&!= AB?? & & & & & & *1! & & 33! * C - /C0!9 AB?? & * + -! C - 2 3! * C 8 & & & & &

3 8 +&!= * */** * 33 8?B 6!! 1 C /1(C0 A AA8?E *! 1 /*10 1C 6 1C & *1 6 3/30 3 /0 *!8 AB9?F /0 *!8 AB9?F - ; /-;0!5* AA8?E *+! 2! & -! D (! 33 7! &!!!!! D & & & & & & & *+! 2 & -! 6 & 33 (! -; 6 -; -!!!! D & & ; ; E E E E * E/*E0 *!A AA8?E *! 1 /*10 *! 1 /*10 '* '*/0 '* '*/0 1 C /1(C0 A AA8?E C6*6G (6 *E! 6 -;!! D *1 6 & & & E - <(!! &! < 1C 8! *! * & & -! -! & & & & & & &

4 B E E - ; /-;0!5* AA8?E * E/*E0 *!A AA8?E -; *E *! *!! * 7 * /*0 * -! -! & & + *+7E & &,() H! 8 B & & &,! 4 * ( /(0 (, AE! 8B (! J! I K K & * C6*6G (6 8! *! 1!,! L!! & * /0 *!8 AB9?F! ( * * & + 8?B + 1 C /1(C0 A AA8?E 1C (,! B & 8 6! 2 & & &,! B B 6 & + /*0 * ( - -! 3! ( + /*0 * E 379??B9 + /*0 *! 886 8? ?A + + & & - ; /-;0!5* AA8?E * E/*E0 +&!= AB?? '* '*/0 -; ( *E ( E 3 (,! - 3! - 3,! E 3,! B +,! 8?A!,! B B 6 &,! B B 6 & & & J. & & &

5

6

7

8

9 Holbæk Kommune den 27/ att.: Naturgruppen postboks Holbæk Kopi: Udvalget for Klima og Miljø. Indsigelse mod Holbæk Kommunes Vandhandleplan. I det følgende gives Holbæk Ålavs indsigelse mod Holbæk Kommunes vandhandleplan. For det første vil vi appellere til, at Holbæk Kommune laver en så minimal implementering af vandplanerne, som overhovedet muligt, dels for at spare ressourcer og dels for ikke at lave større ændringer i naturen end højst nødvendigt. Dette er på baggrund af, at blandt andet landets førende miljøretsekspert, juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet har udtalt at vandplanerne er i strid med EU-retten og dermed ulovlige samtidig med at landbrugets organisationer allerede har anlagt retssag mod staten, hvorfor vandplanerne efter alt at dømme om få år vil blive kendt ulovlige og trukket tilbage. Jo færre tiltag der bliver implementeret, jo færre erstatningskrav og jo færre tilbageløb vil der komme, når vandplanerne skal trækkes tilbage. For det andet må vi forlange, at der laves omhyggelige konsekvensberegninger af ændret/manglende vandløbsvedligeholdelse, således at ALLE berørte lodsejere samt grundejere og ikke kun dem, der ligger tættest ved vandløbet, får fuld erstatning for de tab, som de har krav på ifølge vandløbsloven. Desuden ønsker vi, at der laves konsekvensberegning af at regulere åerne ved etablering af dobbeltprofiler i stedet for ved etablering af regnvandsbassiner. I disse beregninger af åernes vandføringsevne bør også indgå vandmængderne fra det kraftigt stigende antal befæstede arealer samt vandmængderne fra det stadigt stigende antal skybrud pga. Klimaændringer. Vi mener i øvrigt, at hvis vandløbene var som i år 1980, hvor vandføringsevnen var den dobbelte af i dag, så kunne vi have bevaret vandføringsevnen og samtidigt fået et tilfredsstillende faunaindeks med den viden vi har i dag.

10 Endelig sætter vi spørgsmål ved om de høje faunaklasser overhoved er opnåelige, set ud fra den mængde af forureningskilder der findes i form af vejanlæg, bilvask, tagvask, overløb fra rensningsanlæg, kemiske stoffer fra hospitaler og spildevand fra det åbne land osv. i vores åsystemer. Med venlig hilsen Holbæk Ålav Niels Erik Pedersen Li. Knabstrupvej Regstrup

11 Til alle kommuner i Danmark Odense, den 10. juli 2012 Høringssvar til Forslag om Vandhandleplan På vegne af Patriotisk Selskabs medlemmer fremsendes hermed høringssvar til den kommunale Vandhandleplan. Vandplanernes tilblivelse Den 22. december offentliggjorde staten via Miljøministeriet/Naturstyrelsen de statslige Vandplaner. Jf. Bekendtgørelse nr af den 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplan (fremadrettet handleplanbekendtgørelsen) fremgår det, at kommunerne er forpligtet til på baggrund af de statslige Vandplaner og nærværende handleplanbekendtgørelse at udarbejde kommunale Vandhandleplaner. Vandhandleplanernes tilblivelse Vandhandleplaner skal fastsætte krav til indhold, prioritering og tidsfrist for gennemførelse af handleplanen og beskrive forholdet til Natura Handleplanen skal udarbejdes på baggrund af Vandplanen, hvilket betyder, at de foranstaltninger, der er fastsat i Vandplanen og dens indsatsprogram, skal realiseres igennem de kommunale handleplaner. Fejl og mangler Det anerkendes, at kommunalbestyrelsens handlefrihed og rådighed er begrænset af de lovbestemte foranstaltninger i handleplanbekendtgørelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke skal sikre, at der ydes forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, som i tilstrækkeligt omfang sikrer, at alle miljøindsatser hviler på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag. Dette ses ikke at være tilfældet for de statslige Vandplaner af følgende årsager: 1. Overimplementering af EU s Vandrammedirektiv a. Fejlklassificering af vandløb 2. Manglende konsekvensberegninger 3. Manglende administrationsgrundlag 4. Manglende kendskab til den egentlige kompensation 5. Manglende inddragelse af klimatilpasninger og klimaplanlægning Ad 1. En væsentlig retslig mangel i vandplansafgørelserne den 22. december 2011 er, at Miljøministeriet/Naturstyrelsen - uden noget demokratisk mandat i form af bemyndigelsesbestemmelser eller lignende - i realiteten har overimplementeret Vandrammedirektivet til væsentlig skade for landbrugssektoren og følgeerhvervet.

12 Side 2 Overimplementeringen beror på, at myndighederne udarbejdede vejledninger om bl.a. klassificering af vandløb, som reserverede mulighederne for omklassificering til stærkt modificerede eller kunstige vandløb, til dræning i bynære områder og altså ikke i landområderne. Den geografiske begrænsning genfindes dog hverken i Vandrammedirektivet, EU s Guidelines fra 2003, Miljømålslovens 15 eller Miljømålslovens forarbejder. Miljøministeriet/Naturstyrelsen har i maj 2012 udgivet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner version 6. Den nye vejledning vil med overvejende sandsynlighed føre til, at miljømålet for visse vandløb ændres i 2. planperiode. Kommunerne bør på den baggrund revurdere indsatserne og klassificeringerne af vandløbene, så det sikres, at der sker forsvarlig forvaltning og dermed ikke igangsættes indsatser, som viser sig ikke at være bydende nødvendige eller proportionale. Ad 2. Det er Patriotisk Selskabs påstand, at Vandplanerne er gennemført, uden at der er taget endeligt stilling til konsekvenserne, hvilket findes at være i strid med Vandrammedirektivet. Der bør som minimum gennemføres en solid økonomisk konsekvensvurdering, inden kommunerne påbegynder realisering af indsatsprogrammet. Ad 3 & 4. På trods af at Vandhandleplanerne nu er i høring, er der endnu ikke fra centralt hold taget stilling til en administrationsmodel og ej heller til forholdene omkring kompensation til berørte lodsejere. Det er dybt betænkeligt for lodsejernes retsstilling, hvis de påtager sig forpligtelser overfor myndighederne, uden at den anden del af aftalekomplekset kompensationen for forpligtelserne er endeligt opgjort. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplanmyndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over administrationsmodellen og kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. Ad 5: Det anerkendes, at der sikres et samspil med relevant planlægning. Det findes dog at være yderst betænkeligt, at man som myndighed ikke integrerer klimaforandringer og klimatilpasninger i nærværende handleplan samt i den overordnede statslige plan. På baggrund af ovenstående skal Patriotisk Selskab på det kraftigste opfordre landets kommuner til at forholde sig kritisk til statens indsatsprogram og udpegning af vandløb samt ikke mindste anmode kommunerne om at yde forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, så det undgås at udføre forvaltning med meget store uproportionale og negative samfundsomkostninger til følge. Patriotisk Selskab står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Venlig hilsen Henrik Danielsen adm. direktør

13 &' (( #) * ++, - &'#.() /# 0,# + 00!# #!#! 1! 2! '+ ( / ( ++ '+ /.! &' ((3!+ (( (. (' # (( ( ( '! 43 +(! ## 5# ( + +!# 6/3!4 + 3! +'. 3 (! # +! + 4 ' '3 (! '3 + +!3 ' ' +. 3! + ((!+( +#! / ++!! #! 6 3 (4 ( (+ ( (!! +. # 7!+' !. # 7!+!((+!/'!3 + ((!4! /' (( 6# 2!+ '+ ( +!+3 (( /. / ( /+. # (( 3 +( (( /! +# 7 /!. (3 + (( +!! ++ 3 / ( /+# #! (+ +!!3! 3. (!+ ++3!! ((4# ( +. ( / ((3 3 / (!+3! 4 + (+# ((+ 4 (4 6 ( (+ ( ++# 8! '+ + ( (4 ++ # ' /+# 2! '+ (!+ / ('+(/ 43 ' /+! *++ +(( +( / 9 /+# :4 *+++ /((+!( 4 ) ; #; (( +! +! *++# 7! ++ / 4 +' 3 / ' /+ +' (. +!!! ( +3 /! + ( / ( /+ + #

14 &!! (( + (! ++! ++# 6 ( 3 # < +! +! +! (3 +4 /! +!! 4 '# 3 4!+( +!!# ( !!!#+# / # 3! /!. (! +++ 4!! + ( ++! + +( 4! '# ' +! (+!!+ ( 3 ( +! + +3!4 ' 4 ((#!! +' (( ' ! +# 9++! (. ((3 +( + (! '+!!3 +. +( ( (!+! # (( (4! 3! ( # & (3 / 9 +! +( (3 (( +(' 4 + +((+# &+ 4! 3 +(( / ! 4 /+ +4! # (( !( +!! +3!'+ 3 (#(# 6! 4! + (. (3 ' (((! 3 ( +!!/ +# 6 /+ ( + + ( +!!! 4 (3 + +!# #+# + 3 +' '+'+! + +!(!! (+ # = + ( 43 +! 4 (43 +4 ((. #!! !4! 6!# ( (( / + 3 +( + ' '+ +( + + '!! / # (( + ' ( ' / +9 6((# '' 6!3 (( + #!/ 4 (3!'++ ( +!! ! ((+ (4!+# 1+ / +!/3 +( ' (!9 # +(( '! 4# 2!. '+ ( + +( +! 3 (( &' >!+ ( ((! ( # > !(+!( + + # <!!( + +#

15 ?! /!!+!3 /. ((+ / ++ /! # 7 /+ &+ (#! 2! (#! '+ (

16 Holbæk Kommune Den 15. august 2012 Høringssvar vedrørende kommunens vandhandleplan om beskyttelse af kulturhistoriske vandmøllers vandtekniske anlæg og sikring af funktionalitet På vegne af Dansk Møllerforening indgives dette høringssvar med den hensigt at rette opmærksomheden på beskyttelse af vores sidste historiske vandmøller og de aktuelle udfordringer der forestår, ved de enkelte kommuners implementering af vandrammedirektivet. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. For at nå målsætningen skal der i perioden blandt andet skabes op til ha vådområder. Herudover er der i Statens vandplaner planlagt fjernelse af 1524 fysiske spærringer i Danmark. Opstemninger ved vandmøller indgår i planerne som fysiske spærringer. I 1950erne registrerede Nationalmuseet danske vandmøllesteder. Dette antal er reduceret betydeligt i de mellemliggende år. I dag er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Ud af denne beskedne gruppe er det kun 56 vandmøller som er i en tilstand, så de er fredede. Heraf er det under 20, hvor den lokale fredning udover bygninger er udvidet til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal vandmøller, som er bevaret og i funktion. Dansk Møllerforening peger hermed på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til fortsat bevaring. Se i øvrigt Dansk Møllerforenings liste over danske vandmøller vedhæftet dette brev. Listen må ikke betragtes som fuldstændig, i der kan være flere mølleanlæg. I betragtning af Danmarks fortid som landbrugsland er det en meget lille møllebestand, der er bevaret. Til sammenligning med de 56 fredede vandmøller kan nævnes, at der er fredet 330 herregårdsanlæg omfattende fredede bygninger. Her skal derfor lyde en klar opfordring til det fortsatte arbejde med vandhandleplanerne; lad de sidste fungerende vandmøller beholde vandføring, så de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. Børkop Mølle i Fredericia Kommune bør fremhæves som et godt eksempel. Der er en stor vandføring ved denne mølle, men det er her lykkedes at lave en løsning hvor der er vand til vandmøllen og vand til faunapassagen. Vandmængden til vandmøllen er reduceret væsentligt, men ikke mere end at der kan køres med møllen og males mel og gryn i et par timer hver dag. Og det er man godt tilfredse med, selvom man tidligere havde en mølle som kunne være i drift stort set hele dagen. Dårlige eksempler er der desværre også mange eksempler på. Vandmøller må have en plan for deres omgivelser og deres vandtilførsel. Et fornuftigt udgangspunkt er at der skal være tilstrækkelig vandføring til vandmøllen, så der hele året også i sommertiden er vand til to timers daglig drift. Hver vandmølles vandbehov varierer, men et eksempel kunne være at der skal bruges 200 l/vand pr. sekund til et vandhjul i drift. Det giver er 1

17 vandbehov på lidt under 1500 m3 vand til drift i de to daglige timer. Det er den vandmængde der skal kunne opstemmes og være til rådighed hver dag. Hvorfor skal en vandmølle kunne fungere for at kunne bevares? Ofte kommer indvendinger, fra personer uden kendskab til vandmøller, som ikke rigtigt kan forstå hvorfor det er nødvendigt at vandmøller skal kunne være i drift. Der peges især på, at det det er helt urimeligt, hvis man ønsker at vandmølledriften skal være kommerciel. Det må da være nok, at man bare kan demonstrere princippet i møllens funktion så et evt. vandhjul blot kan dreje lidt rundt. Svaret fra Dansk Møllerforening er, at det ikke er et kommercielt anliggende, det er et spørgsmål om kulturarv. Grunden til at holde en vandmølle i funktion er, at bevare mølleværket som en fungerende enhed. En mølle er ikke bare en bygning, men at sammenligne med en funktionel enhed. Uden funktionen mister den sin værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og den kulturhistoriske fortælleværdi. Det med de to timers daglig driftstid, er et minimum for at sikre den nødvendige interesse fra de personer som skal løfte opgaven med at bevare møllernes kulturarv. Sammenlignet med sejlskibe, ville det svare til at ingen historiske sejlskibe måtte sejle i mere end 10 minutter hver dag. Helst skulle de ligge i dok ligesom Fregatten Jylland. Hvordan ville bevaringen af den sejlende kulturarv så se ud? Det er jo svært nok i forvejen at bevare både skibe og møller. I relation til vandmøller vi har kun lidt over 50 fungerende vandmøller tilbage, så kunne vi ikke få vist lidt velvilje overfor denne lille rest af vores kulturarv, som fortæller levende historie om både fødevarer og industrialisering. Anlægsarbejdet omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Derfor bør der tages store hensyn ved alle vandmølleanlæg, både dem der stadig fungere som vandmølle og de mange steder hvor der tidligere har været en vandmølle. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves, idet det vil fjerne flere hundredes års historie. Dansk Møllerforening foreslår at der anlægges følgende prioriteringsbetragtninger: De fredede vandmøller hvor Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde omgivelser, bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen forandringer ske, hverken med hensyn til ændringer i vandføring og terrænændringer. Disse møller rummer de væsentligste kulturarvselementer og bør ikke berøres af vandplanarbejdet. Fredede og fungerende vandmøller bør beskyttes mod forandringer, både ved at vandføring opretholdes og at der ikke ske terrænforandringer, idet de rummer store værdier for vandmøllernes kulturarv De ikke- fredede vandmøller som er funktionelle bør også beskyttes mod reduceret vandføring og terrænforandringer, idet de rummer en bevaringsværdig del af kulturarven Møllesteder som ikke længere har en vandmølle bør ikke ved terrænforandringer og andre projekter forandres så kulturhistoriske spor og elementer fjernes vandføring er også en væsentlig del af dette. 2

18 Med vandplanere er der startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplanarbejdet er en fortsættende proces. I den første delperiode, som løber frem til og med 2015 er flere spærringer ved vandmøller ikke inddraget. Men det vil de så blive i de kommende seksårlige planperioder; 2. planperiode , 3. planperiode , etc. Det er relevant at stille spørgsmålet om hvad tabet er for en mistet vandmølle? Hidtil har værdien været opgjort i fakta, som f.eks. tabt elproduktion. Men så enkelt er det ikke. Det drejer sig om bevaring af vores fælles kulturarv. I Dansk Møllerforenings blad Møllen har vi redegjort for hvilke faktorer, der bør lægges til grund ved sikring af fortsat funktion af en vandmølle. Artiklen blev bragt i Mølle nov./dec og er indsat sidst i dette brev. Hvis vores henvendelse giver anledning til uddybende spørgsmål hører vi gerne fra jer. Med venlig hilsen Dansk Møllerforening Jens Søndergaard Susanne Jervelund Formand Bestyrelsesmedlem Knudsvej 14, Grubbemøllegyden 8, 4623 Ll. Skensved 5600 Faaborg Tlf: Tlf: Mail: jensmsj@mail.dk Mail: jervelund@gmail.com 3

19 Oversigt over fredede og/ eller fungerende vandmøller, som Dansk Møllerforening har kendskab til august 2012 Damsbo Mølle Landevejen, Damsbo, Assens Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Hagenskov Slotsmølle Slots Allé, Ebberup, Assens Kommune Fredet 1991 inventar be Krengerup Mølle Krengerupvej, Krengerup, Assens Kommune Fredet 1952 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri 2 overfaldshjul og 1 turbine kornmølleri Køng Mølle Byvejen, Køng, Assens Kommune Solevad Mølle Solevadvej, Tommerup, Assens Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Slusegårdens Mølle Strandvejen, Pedersker, Bornholms Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Vang Mølle Vandmøllevej, Hasle, Bornholms Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Dorf Vandmølle Storskovvej, Dorf, Brønderslev Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Fredet 1949 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Blåbæk Vandmølle Blåbækvej, Fakse, Fakse Kommune Bøstrup Mølle Bøstrupvej, Bøstrup, Favrskov Kommune 1 overfaldshjul kornmølle Katvad Mølle Møllevej, Katvad, Favrskov Kommune 1 turbine kornmølleri ikke bevare inventar Tarskov Mølle ikke bevare ikke bevare Taarskovvej, Framlev, Favrskov Kommune Fredet 1964 Brønsted Mølle Brønsted Møllevej, Børkop, Fredericia Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Børkop Mølle Vandmøllevej, Børkop, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Gammelby Mølle Gammelby Møllevej, Fredericia, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindet Mølle Lindetvej, Gærum, Frederikshavn Kommune Fredet 1959 inventar Sæby Mølle Frederikshavnsvej, Sæby, Frederikshavn Kommune Fredet 1979 inventar Arreskov Mølle Arreskovvej, Øster Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet turbine elproduktion og kornmølle Brahetrolleborg Mølle Rewentlovsvej, Korinth, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1944 nedtaget til Brobyværk Mølle Marsk Billesvej, Broby, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Fredet 1997 og omgivelser fredet Grubbe Mølle Grubbemøllegyden, Faaborg-Midtfyn Kommune turbine kornmølleri Fredet 1944 og omgivelser fredet Kaleko Mølle Prices Havevej, Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune overfaldshjul kornmølleri Lydinge Vandmølle Lydinge Møllevej, Lydinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri ikke vandfø Sallingelunde Mølle Sallingelunde Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1996 Esrum Mølle Klostergade, Esrum, Gribskov Kommune Fredet turbine kornmølleri Haderslev Slotsmølle Møllepladsen, Haderslev, Haderslev Kommune Fredet 1949 Tørning Mølle Tørningvej, Hammelev Haderslev Kommune Fredet 1980 og omgivelser turbiner kornmølleri 1 overfaldshjul og 1 turbine krudtværk Frederiksværk Krudtværk Krudtværksalleen, Frederiksværk, Halsnæs Kommune Skævlund Mølle Skævlundvej, Rårup, Hedensted Kommune 1 dobbelt overfaldshjul kornmølleri inventar ikk bevaret 4

20 Hellebæk Hammermølle Bøssemagergade, Hellebæk Sj., Helsingør Kommune Fredet brystfaldshjul hammerværk Eriksholm Mølle Hjerl Hedevej, Hjerl, Holstebro Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Boller Mølle Bollervej, Uth, Horsens, Horsens Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Klostermølle Klostermøllevej Horsens Kommune Fredet 1989 Delling Mølle Dellingevej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1959 inventar be Hule Mølle Kisserupvej Lejre Kommune Fredet 1984 med omgivelser Lejre Mølle Orehøjvej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1964 inventar be Fredet 1959 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Tadre Mølle Tadre Møllevej, Kirke Såby, Lejre Kommune Gudum Klostermølle Klostermøllevej, Lemvig, Lemvig Kommune kornmølleri Å Mølle Remmerstrandvej, Gudum, Lemvig, Lemvig Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Brede Mølle Brede, Lundtofte, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1990 ikke invent Fuglevad Vandmølle Møllevej, Fuglevad, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1964 ikke invent Lyngby Nordre Mølle Lyngby Hovedgade, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri Rebstrup Uldspinderi Svenskevej, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune 1 overfaldshjul uldspinderi Fyrkat Mølle Fyrkatvej, Hobro, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Hjerritsdal Mølle Valsgårdvej, Valsgård, Arden, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Harridslevgård Vandmølle Assensvej Nordfyns Kommune Fredet 1918, udvidet 1991 Holme Møle Nørre Næråvej, Otterup, Nordfyns Kommune 1 brystfaldshjul elproduktion Rugårds Mølle Rugård Gods, Morud, Nordfyns Kommune 1 overfaldshjul elproduktion Røde Mølle Blæsbjergvej, Bredbjerg, Nordfyns Kommune Fredet overfaldshjul savmølle ikke bevare inventar Tværskov Mølle Tværskovvej, Tværskov, Nordfyns Kommune Fredet 1959 Grønne Mølle Grønne Møllevej, Skellerup, Nyborg Kommune Fredet 1989 med omgivelser inventar be Lille Mølle Lillemøllevej, Refsvindingem, Nyborg Kommune Fredet 1954 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Sulkendrup Mølle Sulkendrupvej, Nyborg Kommune 1 turbine kornmølleri Odder Stampemølle Stampemøllevej, Odder, Odder Kommune 1 overfaldshjul Savmølle Odder Vand-og Dampmølle Møllevej, Odder, Odder Kommune Fredet 1971 kornmølle Davinde Mølle Sejerskovvej, Odense Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Lindved Mølle Lindvedvej, Odense S, Odense Kommune Fredet 1944 inventar be Stenløse Mølle Møllevej, Odense Kommune 1 overfaldshjul elproduktion og kornmølle Vosemose Mølle Vosemosegyden, Odense, Odense Kommune Fredet 1959 Fussingø Mølle Vasevej, Aulum, Randers, Randers Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Tustrup Mølle Fræervej, Fræer, Rebild Kommune 1 turbine kornmølleri Ringkøbing-Skjern Kommune Fredet 1977 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri ikke bevare inventar Bundsbæk Mølle Bundsbækvej, Dejbjerg, Englerup Mølle Englerupvej, Englerup, Ringsted Kommune Turbine kornmølleri og elproduktio 5

21 Raadvad Raadvad, Raadvad, Rudersdal Kommune Fredet 1983 med omgivelser ikke invent Mausing Mølle Mausingvej, Mausing, Silkeborg Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Kogtvedgård Mølle Lille Eng, Svendborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Fredet 1959 og omgivelser fredet Rødkilde Mølle Rødkildevej, Ulbølle, Svendborg Kommune overfaldshjul kornmølleri Fredet 1959 og omgivelser fredet Vejstrup Mølle Vejstrup Vandmølle, Vejstrup, Svendborg Kommune overfaldshjul kornmølleri Ventepose Mølle Pilekrogen, Nyby, Svendborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Ørnbjerg Mølle Stubbevej, Dråby, Ebeltoft, Syddjurs Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Vibæk Mølle Vibæk Mølle, Als, Sønderborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindskov Mølle Møllevej, Stokkebro, Tønder Kommune Fredet 1954 Tønder Slotsmølle Kongevej, Tønder, Tønder Kommune Fredet 1922 Nørholm Mølle Stokkebrovej, Varde, Varde Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Gravengaard Mølle (Præstkær Mølle) Hovedvejen, Brørup, Vejen Kommune 1 strømhjul kornmølleri Knag Mølle Knagmøllevej, Rødding, Vejen Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Sønderskov Mølle Sønderskovgårdsvej, Brørup, Vejen Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Grejs Mølle Grejs Bakke, Grejs, Vejle Kommune Fredet 1988 Nybjerg Mølle Bøgvadvej, Egtved, Vejle Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Stenager Mølle Knappendrupvej, Skibet, Vejle Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri og savmølle Karmark Mølle Karmark Møllevej, Tindbæk, Viborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Rens Mølle Sønderåvej, Rens, Aabenraa Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri og mejeri Aabenraa Slotsmølle Ved Slottet, Aabenraa, Aabenraa Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Halkær Mølle Hedegårdsvej, Bislev, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul Kelddal Mølle Kelddalsvej, Vegger, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Moesgaard Skovmølle Skovmøllevej, Århus, Århus Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri og savmølle Møllerup Mølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Svanninge Stampemølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul stampemølle inventar ikk bevaret inventar ikk bevaret ikke bevare inventar 6

22 7

23 8

24 9

25 10

26 Dato: 30. august 2012 HoKo, att.: Naturgruppen, postboks 89, 4300 Holbæk Via til Holbæk lokalafdeling Formand: Carsten Lambrecht Jagtvej17, 4300 Holbæk Tlf.: DN Holbæks bemærkninger til Forslag til Vandhandleplan for Holbæk Kommune Til Naturgruppen. Der er fra offentlige myndigheders side lagt et stort og fagligt dygtigt arbejde i udarbejdelse af planen igennem mange år. Vi kunne godt ønske os, at planen på en række områder var mere konkret og detailleret, men anerkender, at de ovenfra fastlagte rammer sætter grænser for, hvor konkret planen kan blive. Så selvom vi mener, at den endelige plan i første planperiode er noget tynd i forhold til både Vandrammedirektivet og udkastet til vandplanen, så vil vi gerne rose medarbejderne for det store engagement og arbejde, de har udført. Selvom planen og dermed handleplanen er noget udvandet, så er det et skridt i den rigtige retning mod et renere vandmiljø og en bedre natur. Vandplanerne skal som udgangspunkt sikre, at vandområderne dvs. vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet god økologisk og kemisk tilstand senest i Endvidere skal planerne sikre, at forringelse af tilstanden i vandområderne forebygges. De følgende kommentarer gælder for samtlige vandoplande: Isefjord/Roskilde Fjord, Kalundborg og Smålandsfarvandet. Vi savner en kortlægning med tilhørende beskrivelse af indsats i PRÆCIS hvor (og hvorfor) kvalitetskravene IKKE er opfyldt i de enkelte deloplande. Vi foreslår, at kortlægningen revideres årligt gennem en systematisk overvågningsindsats, (som også bør omfatte skader på landbruget) gennem samarbejde med bredejere og interesseorganisationer. Denne kortlægning bør også indeholde en konkret vurdering af, hvorvidt konstaterede skader på vandløb og på landbrugsarealer skyldes a) manglende eller uhensigtsmæssig grødeskæring, b) opstuvning fra nedstrøms vandløbsstrækninger, c) naturlig bundhævning som følge af erosion og sedimenttransport fra opstrøms områder, d) sætning af å nære blødbundsarealer som følge af nedbrydning af organisk materiale på grund af dræning, gødskning og iltning, e) opstemning og/eller utilstrækkelig drænkapacitet under voldsomme skybrud og våde somre, f) uhensigtsmæssig driftsformer og afgrødevalg, mv. De samlede oplande er medvirkende til at opnå god økologisk tilstand, hvorfor de enkelte områder/indsatser ses i en samlet kredsløbs betragtning. I stedet for at tage enkeltproblemer op i de tre år, bør man tage udgangspunkt i deloplande med de største værdier/problemer. Der savnes en overordnet strategi og fremstilling, der viser hvordan man på sigt vil nå Vandplanens mål for samtlige kredsløbskomponenter indenfor veldefinerede DELOPLANDE. Vi har forståelse for, at handleplanens konkrete tiltag på sigt kan samtænkes med målene i en kommende klimaplan, men er stærkt betænkelige ved, at en pt. ukendt klimaplan skulle kunne danne grundlag for prioriteringer i vandhandleplanen. Det kan kun blive noget rod. Planen bør alene afspejle og udmønte de statslige vandplaner for de tre vandoplande. Der må ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved begrundelserne for tiltag, der tager udgangspunkt i vandhandleplanen. Når det kommer til konkrete tiltag kan det dog i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at samtænke vandhandleplan og klimastrategi. Side 1

27 Indsatsområder: Handleplanen er bindende for Holbæk kommune og detaljeringsgraden skal være så høj, at det fremgår af handleplanen, hvad Holbæk kommune konkret agter at foretage sig og hvor. DN Holbæk mener, at følgende indsatser/parametre udgør værktøjerne hertil og derfor skal implementeres i vandhandleplanen for at nå målet god økologisk tilstand i vandløb, søer mm. i første planperiode: Vi er enige med Holbæk kommune i, at der skal ske en ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af en del faunaspærringer, åbning af rørlagte strækninger og vandløbsrestaureringer mm. Vi mener, at følgende er nødvendige tiltag for at nå målopfyldelse: Ændret vandløbsvedligeholdelse: Vi vil pointere, at vedligeholdelsen fremover ikke må ske med den nuværende voldsomme og grove og unuancerede vedligeholdelse med maskinkraft, bortset fra lavt målsatte vandløbsstrækninger til afledning af vand Ændret vandløbsvedligeholdelse skal primært tilsigte opnåelse af de fysiske forudsætninger for at miljømålene opnås ikke blot tilgodese afstrømningskapacitet og vandstandsforhold. Praksis med en nuanceret og skånsom grødeskæring og oprensningspraksis - f.eks. slyngede render er et must for at opnå god økologisk tilstand Øget behov for vandløbsvedligeholdelse: Tabet af makrofyter i vandløbet ændrer den naturlige habitatsvariation, som derefter kan påvirke strømhastigheden og substratet. Dette giver et øget behov for vedligeholdelse - en negativ feedback spiral, som skal stoppes. Biotoper: Der skal efterlades biotoper i vandløbene til fauna samt sikring af en strømrende. Der skal - hvor muligt og hensigtsmæssigt - vedligeholdes skyggevegetation langs bredderne for at opnå en naturlig begrænsning af grødevæksten og godt miljø for vandinsekter Drænspuling: Drænspuling må ikke foregå med afløb direkte til vandløb. Drænvand skal, hvor det er muligt, ledes gennem sedimentationsbassiner, rodzoneanlæg eller minivådområder, hvortil der også kan være tilsluttet rodzoneanlæg (Sverige modellen). En væsentlig del af næringsstofferne og også sand, mudder og slam, ender ude i vandløbet; dette problem kan man i væsentligt omfang løse med sedimentationsbassiner. - Fra sedimentationsbassinerne kan en væsentlig del af materialet og næringsstofferne samles op og føres tilbage til markerne. Dræn: Dræn har generelt sat sig i løbet af årene. Dræn ligger nu under regulativernes forskrift og skal derfor føres til en pumpebrønd fremover. Et forhold der for øvrigt også skal rettes op på i revisionen af de pågældende vandløbsregulativer. En væsentlig del af den såkaldte vandløbsvedligeholdelse kan i så fald også spares, bl.a. fordi tilsanding og tilmudring i væsentligt omfang forhindres. Strømrende skal passe til det enkelte vandløb, så det kan holdes rent. De særlige afløbs- og oversvømmelsesproblemer i Øvre Åmose Å, skal allerede i 2013 analyseres igennem ved hjælp af hydrologisk/hydrauliske modelberegninger, så en rationelt begrundet grødeskærings procedure kan opnås. De pågældende modelværktøjer skal være til rådighed i forvaltningen, og den nødvendige træning i anvendelsen iværksættes. Virkemidler: Alle tiltag bør igangsættes på alle vandløb samtidig (i 2013) ligesom det gøres i Odsherred kommune kun derved opnås en målbar effekt i 1. planperiode. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse: Detaljeringsgraden i handleplanen skal være så høj, at det fremgår for det enkelte vandløb, hvori ændringen består f.eks. ekstensivering af oprensning. Virkemidlet vandløbsrestaurering: Der gøres opmærksom på, at en restaurering i mange situationer vil give grundlag for mindre vedligeholdelse og dermed på langt sigt medføre besparelser. Side 2

28 Anbefalinger: Ændret Vandløbsvedligeholdelse. Fjernelse af faunaspærringer. Vandløbsrestaureringer. Genåbning af rørlagte strækninger. Sørestaurering. Renseanlæg. Spredt bebyggelse. Regnbetingede udløb bassiner. Vi mener, at ændret vedligeholdelse er lig med håndvedligeholdelse, og at det gælder hele vandløbets længde for de små vandløbs vedkommende. Vi er meget positive over for fjernelse af faunaspærringer. På de egnede vandløb mangler der rigtig meget på dette område, og der bør snarest tænkes restaurering ind sammen med de øvrige tiltag. Herved opnås målsætningen hurtigere. Vi savner en konkret plan for fjernelse eller ændring af tunnelforløbet i Nedre Åmose Å, ved Bromølle. Der bør arbejdes på en plan nu. Der er ikke i denne periode forslag til sørerstaurering. Da denne proces kan være meget langvarig er det nødvendigt at forholde sig til tilstanden i Skarresø nu. Før man kan lave sørestaurering skal fosfortilstanden være nede på ca. 0,05 mg/l. Dette er en langsom proces, så det er derfor meget vigtigt at der tages de fornødne tiltag omkring miljøforbedringer på Ravnebækken og Rajemosen samt oplandet. Vi mener at vandplanen bør indeholde retningslinier for driften af disse, som er offentlig tilgængelige. Der er flere gange konstateret spildevandspropper i bl.a. Brændemølle Å. Det er meget vigtigt at disse spildevandudløb nu bliver ændret, så de overholder kravene. Det gælder først de anlæg, som har tilløb til højt målsatte vandløb. Alle udløb fra anlæg skal over slam- og forsinkelsesbassiner, så kvaliteten på vandet forbedres. Afslutning: Klimaændringer og vandhandleplaner: Klimaændringer, øget nedbør og havstigninger behandles ikke i Vandplanen men hvordan vil Holbæk kommune f.eks. sikre at vandet ved øget/ekstrem nedbør forsinkes/holdes så langt oppe i vandsystemerne som muligt, når der ikke udlægges større vådområder / bufferzoner? Vi anbefaler, at klimaforandringer kan samtænkes med konkrete tiltag i 1. planperiode at vandet tilbageholdes så langt oppe i systemerne som muligt at landskabet forvaltes, så det indeholder og tilbageholder så meget vand som muligt Med venlig hilsen DN Holbæk v/ Finn Bjerregaard Side 3

29

30

31

32 Holbæk Kommune Naturgruppen i Teknik og Miljø Ved opslag på kommunens hjemmeside har jeg konstateret, at vandhandleplanen for Holbæk Kommune omfatter tiltag på tre forløb af et vandløb, der løber igennem vor ejendom og som på det seneste af de tre forløb adskiller Knabstrup Enge fra Løvenborgs Enge (Tuse Å). For den øvre del af forløbet (Hellede Skov) opereres der med vandløbsregulering og -restaurering, hvorimod der på to forskellige stræk nedenstrøms opereres med ændret vandløbsvedligeholdelse. De to begreber ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsregulering og restaurering er defineret meget bredt f.eks. udvikle sig mere naturligt og udlægge sten og gydegrus m.v. Knabstrup Gods A/S ønsker at afgive et konstruktivt høringssvar rettidigt. For at høringssvaret kan blive meningsfyldt, anmoder jeg Naturgruppen om at konkretisere kommunens planer, hvad angår de tre dele af vandløbet. Med venlig hilsen Gorm Lunn Kurator Knabstrup Gods A/S.

33 Dønnerup A/S cvr nr Holbæk Kommune Plan, Byg og Miljø Klosterparkvej Kalundborg Dønnerupvej Jyderup Telefon Telefax doennerup@doennerup.dk Vedr: Høringssvar Vandhandleplan ( ) Holbæk Kommune. Hermed følger Dønnerup A/S og Dønnerup Agri A/S fælles høringssvar på vandplanen for Holbæk Kommune Det er med stor tilfredsstillelse, at vi konstaterer, at det allerede på side 1 i rapportens omtale af offentlighedsfasen fremgår, at kommunen lægger stor vægt på lokal dialog og inddragelse af lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægning og gennemførelse af konkrete initiativer. Vi ser derfor frem til og forventer et samarbejde med kommunen for så vidt angår kommunens videre arbejde med konsekvensvurderinger og -kort, forundersøgelser, projektbeskrivelser, tilskudsmuligheder mm. I dette høringssvar er der ikke foretaget erstatningsberegninger, idet gennemførelsen af de enkelte tiltag endnu er så ufuldstændigt beskrevet og analyseret, at det ikke giver mening at gennemføre beregningerne. Når projekterne foreligger i sin endelige form, vil vi fremsende vores erstatningskrav gældende. Der henvises iøvrigt til vores høringssvar for vandplan Hovedopland 2.1 Kalundborg for yderligere redegørelse for de forventelige gener, der følger af de konkrete tiltag. Genåbning af vandløb ved Akselholm, se kortbilag 1 Jf. kommunens egen plan for udskydelse af tidsfrister omfatter det, vandløb hvor tilstanden ikke kendes i dag og for rørlagte strækninger øverst i vandløbssystemerne. Det undrer os at genåbningen af vandløbet ved Akselholm på trods af vores indsigelse i høringssvaret til Kalundborg Vandopland ikke er udtaget af vandplanen. Den biologiske gevinst af dette projekt bliver begrænsede fordi: - der opstrøms det rørlagte stykke kun er små og større skovgrøfter, der oprenses jævnligt. - Vandløbet er en lille sidebæk til Ravnebækken der udtørrer på de øverstliggende dele af strækningen. Den samlede længde af bækken incl. grøfter er derfor ikke meget over meter. - ud af den samlede genåbne strækning på ca. 630 meter vil ca. 20 meter forblive rørlagt i underføringen under Cementvejen. - på det opgravede stykke skal der etableres overkørsler for at undgå, at der skal transporteres gylle igennem Akselholm, når markafsnittet øst for genåbningen skal tilføres gylle. Der til kommer at den samlede omkostning til indgrebet bliver meget stor set i forhold til den biologiske gevinst fordi: - der er store udgifter forbundet med den fysiske gennemførelse af indgrebet

34 - omkostningen til erstatning må forventes at blive betydelig fordi bækken/grøftesystemet i sin nuværende form dræner omfattende arealer og er af afgørende betydning for dyrkningen af den omkringliggende landbrugsjord og skovarealer opstrøms rørlægningen. En opgravning vil samtidig reducere vores harmoniareal. Vi vil derfor opfordre til, at genåbningen tages ud af vandplanen. Alternativt opfordrer vi til at genåbningen udskydes, og at pengene anvendes til projekter med et bedre bytteforhold mellem omkostningen og den biologiske gevinst. Det skal i den forbindelse fremhæves, at en del af stævningerne af staten også omfatter projekter af præcis denne art, og at udfaldet af disse kan få betydning for retsgrundlaget for sådanne indgreb. Alene dette forhold taler for en udskydelse af projektet. Restaurering af Ravnebækken og grøft i Øllemosen, se kortbilag 2. Faktuelle fejl Længden af vandløbet i Øllemosen og sydpå er forkert. Den sydligste del af vandløbet (skraveret på kortet) er stort set aldrig vandførende. Der er tale om grøfter. Kommentarer Det fremgår ikke af klart af vandplanen, hvad restaureringen af vandløbet indebærer. Sålænge restaureringen ikke medfører en øget vandstand og nedsat vandføringsevne, ser vi positivt på en restaurering. Ravnebækken dræner store dele af Møsten og enhver øgning i vandstanden vil derfor påvirke store skovarealer. De skovenge, der drænes med endeligt afløb i Ravnebækken eller til grøften i Øllemosen, er allerede i dag vådere end tidligere og vil få reduceret deres biologiske indhold ved en yderligere vådgørelse. Det vil forhindre muligheden for regelmæssig pleje i form af slet eller afgræsning, ligesom det kan true overlevelsen af gamle markante overdrevsege af stor betydning for områdets biodiversitet. Med venlig hilsen Niels O. Lundstedt Godsforvalter Dønnerup A/S Dønnerup Agri A/S

35

36

37 15 1 Dyrehavefolden 1 Dyrehaven 1 1 Skovfogedfolden # # Storfolden Højbjerg 6 Hulkebjerg Skraveret areal ca. 150 ha. berørt af reduceret vandføringsevne i Åmose å. Bilag til Høringssvar til Vandhandleplaner for Holbæk Kommune Store hanemaskine # Jonstrupgården 15 #! Jungs eg ! 9 8 Skovmark Mosen 133! Estrupmark Den surske stiftelse 1:10000 Bonderup Spondebjerg Krogmark Langemark 128 Mellemmark 125 Tåstrupmark 129 Bankemark

38

39 Bemærkninger og indsigelser til Holbæk kommunens Vandhandleplan Ændret vedligeholdelse af Regstrup å, Vandplanområde Isefjord og Roskilde Fjord. Nærværende bemærkninger og indsigelser er indgivet på vegne af Søren Rasmussen, Skovgårdsvej 14, 4420 Regstrup Markblok nr , Manglende høring og afgørelse af sager. Den af staten gennemførte høring af vandplanen har været ufuldstændig, reel høring har ikke været mulig, da der ikke er lavet nogen konsekvensberegning af indsatserne. Der er lavet indsigelser til vandplanens indhold uden, at der er modtaget svar på indsigelserne. Regstrup å, øverste del er inddraget i vandplanen uden reel høringsmulighed, var ikke med i den halvårlige høring frem til den 4. april Først i den supplerende høring i dec 2011 med en uges høringsfrist. Der er klaget over tilblivelsesmangler til Natur- og Miljøklagenævnet, ikke behandlet endnu vi ved ikke om sagerne har opsættende virkning. Staten er stævnet for vandplanernes ugyldighed og manglende proportionalitet mellem mål og midler til opnåelse af målene. I stævningen er retten bedt om at tage stilling til opsættende virkning. Dette spørgsmål er ikke afgjort endnu. Flere foreninger og enkeltpersoner har stævnet Staten for vandplanens ugyldighed. Der er manglende konsekvensberegninger for både samfundet og den enkelte berørte lodsejer. Forslag om ændret vedligeholdelse af Regstrup å. Indsatsen ændret vedligeholdelse er ikke udførligt beskrevet. Hvis det er mindre eller ingen grødeskær og mindre krav til oprensning i forhold til det nugældende regulativ = mindre vandføringsevne = højere vandspejl = flere oversvømmelser = ødelagte afgrøder =ødelagt jord = dårligere klimasikring Vi mener, det er en reguleringssag efter vandløbslovens regler. 16 og 23 i vandløbsloven. Ved reguleringssag efter vandløbsloven er der givet ret til erstatning til lodsejer som lider tab ved reguleringen. Denne regel har rod i reglerne om ekspropriation af jord til offentligt formål 73 i grundloven. Gennemførsel af vandhandleplanen for Regstrup å vil forårsage ødelæggelse af landbrugsjord på Søren Rasmussens ejendom, som vil kræves erstattet efter vandløbslovens regler om regulering af

40 vandløb. Indsatsen på Regstrup ål vil påvirke dyrkningen af ca. 25 hektar af Søren Rasmussens jord. Omfanget af påvirkningen kan først endelig opgøres, når indsatsen er endelig kendt og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse. Varsling af erstatningskrav. Vi varsler fremsendelse af erstatningskrav til Holbæk Kommune, når konsekvenser for os er kendte, og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse for Søren Rasmussen jords afvanding og påvirkning af ejendommen som helhed. Det er Holbæk kommune, der skal udrede erstatningen som vandløbsmyndighed og rejser af nyt Regulativ for Regstrup å. Gennemføres en restaurering af Regstrup å og det vil påvirke vandføringsevnen i vandløbet, vil kræves erstatning for de dyrkningsmæssige konsekvenser efter vandløbslovens regler om erstatning for restaurering. Forslag til ændring af vandhandleplan Vi foreslår at prioriteringen i Vandhandleplanen laves om, så vandløbsindsatsen udsættes til sidste periode. Så kan afventes de indsendte klagers afgørelse og stævning af staten på spørgsmålet om ugyldighed. I det mindste er det så afgjort om sagerne har opsættende virkning for vandhandleplanens gennemførsel, og der er sikret finansiering til de foreslåede indsatser. Bemærkninger og indsigelser er indsendt af: Navn og adresse: Claus S. Madsen Konsulent Agropro Brødlandsvej Ølsted

41 Bemærkninger og indsigelser til Holbæk kommunens Vandhandleplan Ændret vedligeholdelse af Regstrup, Øverste del, Vandplanområde Isefjord og Roskilde Fjord. Nærværende bemærkninger og indsigelser er indgivet på vegne af Niels Erik Pedersen, Ll. Knabstrupvej 9, Snævre, 4420 Regstrup. Markblok.nr , , m.fl. Manglende høring og afgørelse af sager. Den af staten gennemførte høring af vandplanen har været ufuldstændig, reel høring har ikke været mulig, da der ikke er lavet nogen konsekvensberegning af indsatserne. Der er lavet indsigelser til vandplanens indhold uden, at der er modtaget svar på indsigelserne. Regstrup å, øverste del er inddraget i vandplanen uden reel høringsmulighed, var ikke med i den halvårlige høring frem til den 4. april Først i den supplerende høring i dec 2011 med en uges høringsfrist. Der er klaget over tilblivelsesmangler til Natur- og Miljøklagenævnet, ikke behandlet endnu vi ved ikke om sagerne har opsættende virkning. Staten er stævnet for vandplanernes ugyldighed og manglende proportionalitet mellem mål og midler til opnåelse af målene. I stævningen er retten bedt om at tage stilling til opsættende virkning. Dette spørgsmål er ikke afgjort endnu. Flere foreninger og enkeltpersoner har stævnet Staten for vandplanens ugyldighed. Der er manglende konsekvensberegninger for både samfundet og den enkelte berørte lodsejer. Forslag om ændret vedligeholdelse af Regstrup å øverste del. Indsatsen ændret vedligeholdelse er ikke udførligt beskrevet. Hvis det er mindre eller ingen grødeskær og mindre krav til oprensning i forhold til det nugældende regulativ = mindre vandføringsevne = højere vandspejl = flere oversvømmelser = ødelagte afgrøder =ødelagt jord = dårligere klimasikring Vi mener, det er en reguleringssag efter vandløbslovens regler. 16 og 23 i vandløbsloven. Ved reguleringssag efter vandløbsloven er der givet ret til erstatning til lodsejer som lider tab ved reguleringen. Denne regel har rod i reglerne om ekspropriation af jord til offentligt formål 73 i grundloven.

42 Gennemførsel af vandhandleplanen for Regstrup å, øverste del vil forårsage ødelæggelse af landbrugsjord på Niels Erik Pedersens ejendom, som vil kræves erstattet efter vandløbslovens regler om regulering af vandløb. Indsatsen på Regstrup å, øverste del vil påvirke dyrkningen af ca. 70 hektar af Niels Erik Pedersens jord. Omfanget af påvirkningen kan først endelig opgøres, når indsatsen er endelig kendt og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse. Varsling af erstatningskrav. Vi varsler fremsendelse af erstatningskrav til Holbæk Kommune, når konsekvenser for os er kendte, og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse for Niels Erik Pedersen jords afvanding og påvirkning af ejendommen som helhed. Det er Holbæk kommune, der skal udrede erstatningen som vandløbsmyndighed og rejser af nyt Regulativ for Regstrup å. Gennemføres en restaurering af Regstrup å og det vil påvirke vandføringsevnen i vandløbet, vil kræves erstatning for de dyrkningsmæssige konsekvenser efter vandløbslovens regler om erstatning for restaurering. Forslag til ændring af vandhandleplan Vi foreslår at prioriteringen i Vandhandleplanen laves om, så vandløbsindsatsen udsættes til sidste periode. Så kan afventes de indsendte klagers afgørelse og stævning af staten på spørgsmålet om ugyldighed. I det mindste er det så afgjort om sagerne har opsættende virkning for vandhandleplanens gennemførsel, og der er sikret finansiering til de foreslåede indsatser. Bemærkninger og indsigelser er indsendt af: Navn og adresse: Claus S. Madsen Konsulent Agropro Brødlandsvej Ølsted

43 Bemærkninger og indsigelser til Holbæk kommunens Vandhandleplan Ændret vedligeholdelse af Regstrup å, Vandplanområde Isefjord og Roskilde Fjord. Nærværende bemærkninger og indsigelser er indgivet på vegne af Frede Dramsgaard Jensen, Kobbelhuse4, 4420 Regstrup. Markblok nr , Manglende høring og afgørelse af sager. Den af staten gennemførte høring af vandplanen har været ufuldstændig, reel høring har ikke været mulig, da der ikke er lavet nogen konsekvensberegning af indsatserne. Der er lavet indsigelser til vandplanens indhold uden, at der er modtaget svar på indsigelserne. Regstrup å, øverste del er inddraget i vandplanen uden reel høringsmulighed, var ikke med i den halvårlige høring frem til den 4. april Først i den supplerende høring i dec 2011 med en uges høringsfrist. Der er klaget over tilblivelsesmangler til Natur- og Miljøklagenævnet, ikke behandlet endnu vi ved ikke om sagerne har opsættende virkning. Staten er stævnet for vandplanernes ugyldighed og manglende proportionalitet mellem mål og midler til opnåelse af målene. I stævningen er retten bedt om at tage stilling til opsættende virkning. Dette spørgsmål er ikke afgjort endnu. Flere foreninger og enkeltpersoner har stævnet Staten for vandplanens ugyldighed. Der er manglende konsekvensberegninger for både samfundet og den enkelte berørte lodsejer. Forslag om ændret vedligeholdelse af Regstrup å. Indsatsen ændret vedligeholdelse er ikke udførligt beskrevet. Hvis det er mindre eller ingen grødeskær og mindre krav til oprensning i forhold til det nugældende regulativ = mindre vandføringsevne = højere vandspejl = flere oversvømmelser = ødelagte afgrøder =ødelagt jord = dårligere klimasikring Vi mener, det er en reguleringssag efter vandløbslovens regler. 16 og 23 i vandløbsloven. Ved reguleringssag efter vandløbsloven er der givet ret til erstatning til lodsejer som lider tab ved reguleringen. Denne regel har rod i reglerne om ekspropriation af jord til offentligt formål 73 i grundloven. Gennemførsel af vandhandleplanen for Regstrup å vil forårsage ødelæggelse af landbrugsjord på Frede Dramsgaard Jensens ejendom, som vil kræves erstattet efter vandløbslovens regler om

44 regulering af vandløb. Indsatsen på Regstrup ål vil påvirke dyrkningen af ca. 5 hektar af Frede Dramsgaard Jensens jord. Omfanget af påvirkningen kan først endelig opgøres, når indsatsen er endelig kendt og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse. Det kan oplyses at der allerede dags dato er problemer med vandføringsevnen pga. ikke tilstrækkelig vedligeholdelse, i forhold til vandføringsevnen, af Regstrup å. Varsling af erstatningskrav. Vi varsler fremsendelse af erstatningskrav til Holbæk Kommune, når konsekvenser for os er kendte, og der er lavet en fyldestgørende konsekvensanalyse for Frede Dramsgaard Jensens jords afvanding og påvirkning af ejendommen som helhed. Det er Holbæk kommune, der skal udrede erstatningen som vandløbsmyndighed og rejser af nyt Regulativ for Regstrup å. Gennemføres en restaurering af Regstrup å og det vil påvirke vandføringsevnen i vandløbet, vil kræves erstatning for de dyrkningsmæssige konsekvenser efter vandløbslovens regler om erstatning for restaurering. Forslag til ændring af vandhandleplan Vi foreslår at prioriteringen i Vandhandleplanen laves om, så vandløbsindsatsen udsættes til sidste periode. Så kan afventes de indsendte klagers afgørelse og stævning af staten på spørgsmålet om ugyldighed. I det mindste er det så afgjort om sagerne har opsættende virkning for vandhandleplanens gennemførsel, og der er sikret finansiering til de foreslåede indsatser. Bemærkninger og indsigelser er indsendt af: Navn og adresse: Claus S. Madsen Konsulent Agropro Brødlandsvej Ølsted