Bilag 6 Høringssvar til forslag til vandhandleplan Følgende har indsendt høringssvar med bemærkninger:

Transkript

1 Bilag 6 Høringssvar til forslag til vandhandleplan Følgende har indsendt høringssvar med bemærkninger: 1. Naturstyrelsen, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg 2. Region Midtjylland, Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens 3. Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i Aarhus Kommune v/ formand Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst 4. Patriotisk Selskab, Ørbæksvej 276, 5220 Odense SØ 5. Dansk Møllerforening v/ formand Jens Søndergaard, Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved. 6. Constantinsborg A/S, Storskovvej 20B, 8260 Viby J. 7. Niels Balle, Høgemosevej 24, 8380 Trige 8. Søren Toft, Borumvej 51, 8381 Tilst 9. Keld H. Jensen, Randersvej 587, 8380 Trige

2 Aarhus Kommune Rådhuspladsen Århus C Aarhus Vand J.nr. NST Ref. inchr Den 14. august 2012 Naturstyrelsens bemærkninger til Aarhus Kommunes forslag til vandhandleplan Naturstyrelsen gennemgår samtlige kommuners forslag til vandhandleplaner for realiseringen af de statslige vandplaners indsatser. Naturstyrelsen koordinerer og videreformidler desuden de øvrige statslige myndigheders eventuelle ønsker om afgivelse af bemærkninger eller indsigelser. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at Aarhus Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen har følgende overordnede bemærkning: Det følger af vandrammedirektivet, at miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest den 22. december Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden den 22. december 2014 med henblik på fysisk etablering inden den 22. december Spildevandsindsatsen og vådområdeindsatsen følger den tidsplan, som er fastsat i vandplanen og er aftalt i de enkelte vandoplandsstyregrupper. Naturstyrelsen skal anmode om, at dette afspejles i planen. Naturstyrelsen skal desuden bemærke: Vandløb: Det forudsættes, at indsatser i grænsevandløb til nabokommunerne (Favrskov, Skanderborg, Odder, Syddjurs) er koordineret med disse kommuner. Naturstyrelsen Lyseng Alle Højbjerg Tlf Fax CVR EAN aar@nst.dk

3 Grundvand: Det forudsættes nævnt i den endelige vandhandleplan, at der fortsat kunstigt tilføres vand til Giber Å og til Lilleå, som det er tilfældet i dag (baselineindsats). Det forudsættes i vandhandleplanen, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å og Lilleå. Her mangler Egåen at blive nævnt, hvilket også forudsættes rettet i den endelige vandhandleplan. Bemærkninger fra andre statslige myndigheder: Generelle bemærkninger til forslag til vandhandleplaner: Vejdirektoratet har bemærket, at direktoratet forudsætter, at gennemførelsen af indsatserne, så som ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af vandløbsspærringer samt etablering af nye vådområder ikke vil påvirke fremtidig drift og vedligehold af eksisterende statsveje eller er til hinder for gennemførelsen af vejprojekter, som er beskrevet i offentliggjorte VVMredegørelser. Forsvaret bemærker til vandhandleplanen, at det forudsættes, at indsatserne i kommunen ikke medfører begrænsninger eller hindringer for udøvelsen af forsvarets eksisterende og planlagte militære aktiviteter, herunder forsvarets øvelsesvirksomhed. Forsvaret vil indgå i drøftelser med kommunen vedr. konkrete projekter, der på anden vis måtte berøre forsvarets arealer. Naturstyrelsen har for tiden en drøftelse med NaturErhvervstyrelsen om emner i vandhandleplanerne, der hører under Fødevareministeriets lovgivningsområde, herunder tilskudsordninger. Der vil evt. kunne komme yderligere bemærkninger til vandhandleplanerne som følge heraf. I givet fald vil Naturstyrelsen vende tilbage, så snart drøftelsen er afsluttet. Med venlig hilsen Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen Aarhus 2

4 Anette.Specht ru.rm rm. dk Til Natur og Miljø, To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-NaturogMiljo1 cc: Subject: Høringssvar vedr. Forslag til Vandhandleplan Hermed Region Midtjyllands høringssvar til Vandhandleplanen: Under afsnit 7.2 om råstofplanen er der nogle upræcise arealangivelser. Graveområdet ved Spørring har i 2008-planen et samlet areal på 26 ha, heraf 14,9 ha i Aarhus Kommune. Som teksten er formuleret nu, kan det godt se ud som om, at det samlede areal er 14,9 ha. Teksten er dermed misvisende. Ligeledes er det samlede areal ændret til 32 ha i 2012-planen, heraf 24,8 ha i Aarhus Kommune. Region Midtjylland har ikke yderligere kommentarer til høringsforslaget. Venlig hilsen Anette Specht Geograf Telefonnr Jord og Råstoffer - Region Midtjylland Emil Møllers Gade Horsens

5 AFDELINGSBESTYRELSEN I AARHUS KOMMUNE Formand: Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst Telefon: soeren.hoejager@skolekom.dk Til Aarhus Kommune, Valdemarsgade 18, 8000 Aarhus C. Tilst d ANG. FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN I erkendelse af at råderummet for de kommunale handleplaner i denne omgang er ret begrænset og gennemførelsesperioden frem til 2016 ekstrem kort har vi ikke direkte ændringsforslag til prioriteringerne, og vi er meget tilfredse med, at kommunen modsat staten inddrager arbejdet med klimatilpasning i det videre forløb. Vi har dog nogle enkelte spørgsmål og bemærkninger: Vandindvinding: Det anføres på side 13 og 16, at der ingen direkte indsatser er vedrørende vandindvinding, bare indvindingen ikke øges. Allerede i dag er flere vandløb bl.a. Giber Å påvirket negativt af vandindvinding, og det kræver da en indsats ud over det nævnte - også begrundet med Giber Å s status som Natura 2000 område. Hvad gør man, hvis der er behov for at øge indvindingen (som vel bliver en konsekvens af den forventede stigning af indbyggertallet med )? Kvælstoffjernelse: De statslige vandplaner kræver ikke kvælstoffjerne af hensyn til Aarhus Bugt begrundet med manglende viden om bugten. Den begrundelse er vi ikke enig i. Vi mener, der er et behov for en indsats i oplandet til Aarhus Bugt, og her er der samtidig nogle oplagte muligheder for at plukke nogle lavthængende frugter ved etablering af nye vådområder f.eks. i Egådalen og ved Døde Å jævnfør i øvrigt Kommuneplan 2009 side 174. Moseåen (Egå): Det fremgår så vidt vi kan se ikke af planen, hvilken indsats der er tiltænkt Moseåen på strækningen mellem Geding Sø og Kasted Mose. Tabel 1 side 50: Her har vi et forståelsesmæssigt problem. Under Vandområde uden problem anføres alle vandløb, søer og kystvande, det samme gælder for betegnelsen Ukendt tilstand. Hvordan skal det tolkes? Venlig hilsen Søren Højager

6 Til alle kommuner i Danmark Odense, den 10. juli 2012 Høringssvar til Forslag om Vandhandleplan På vegne af Patriotisk Selskabs medlemmer fremsendes hermed høringssvar til den kommunale Vandhandleplan. Vandplanernes tilblivelse Den 22. december offentliggjorde staten via Miljøministeriet/Naturstyrelsen de statslige Vandplaner. Jf. Bekendtgørelse nr af den 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplan (fremadrettet handleplanbekendtgørelsen) fremgår det, at kommunerne er forpligtet til på baggrund af de statslige Vandplaner og nærværende handleplanbekendtgørelse at udarbejde kommunale Vandhandleplaner. Vandhandleplanernes tilblivelse Vandhandleplaner skal fastsætte krav til indhold, prioritering og tidsfrist for gennemførelse af handleplanen og beskrive forholdet til Natura Handleplanen skal udarbejdes på baggrund af Vandplanen, hvilket betyder, at de foranstaltninger, der er fastsat i Vandplanen og dens indsatsprogram, skal realiseres igennem de kommunale handleplaner. Fejl og mangler Det anerkendes, at kommunalbestyrelsens handlefrihed og rådighed er begrænset af de lovbestemte foranstaltninger i handleplanbekendtgørelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke skal sikre, at der ydes forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, som i tilstrækkeligt omfang sikrer, at alle miljøindsatser hviler på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag. Dette ses ikke at være tilfældet for de statslige Vandplaner af følgende årsager: 1. Overimplementering af EU s Vandrammedirektiv a. Fejlklassificering af vandløb 2. Manglende konsekvensberegninger 3. Manglende administrationsgrundlag 4. Manglende kendskab til den egentlige kompensation 5. Manglende inddragelse af klimatilpasninger og klimaplanlægning Ad 1. En væsentlig retslig mangel i vandplansafgørelserne den 22. december 2011 er, at Miljøministeriet/Naturstyrelsen - uden noget demokratisk mandat i form af bemyndigelsesbestemmelser eller lignende - i realiteten har overimplementeret Vandrammedirektivet til væsentlig skade for landbrugssektoren og følgeerhvervet.

7 Side 2 Overimplementeringen beror på, at myndighederne udarbejdede vejledninger om bl.a. klassificering af vandløb, som reserverede mulighederne for omklassificering til stærkt modificerede eller kunstige vandløb, til dræning i bynære områder og altså ikke i landområderne. Den geografiske begrænsning genfindes dog hverken i Vandrammedirektivet, EU s Guidelines fra 2003, Miljømålslovens 15 eller Miljømålslovens forarbejder. Miljøministeriet/Naturstyrelsen har i maj 2012 udgivet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner version 6. Den nye vejledning vil med overvejende sandsynlighed føre til, at miljømålet for visse vandløb ændres i 2. planperiode. Kommunerne bør på den baggrund revurdere indsatserne og klassificeringerne af vandløbene, så det sikres, at der sker forsvarlig forvaltning og dermed ikke igangsættes indsatser, som viser sig ikke at være bydende nødvendige eller proportionale. Ad 2. Det er Patriotisk Selskabs påstand, at Vandplanerne er gennemført, uden at der er taget endeligt stilling til konsekvenserne, hvilket findes at være i strid med Vandrammedirektivet. Der bør som minimum gennemføres en solid økonomisk konsekvensvurdering, inden kommunerne påbegynder realisering af indsatsprogrammet. Ad 3 & 4. På trods af at Vandhandleplanerne nu er i høring, er der endnu ikke fra centralt hold taget stilling til en administrationsmodel og ej heller til forholdene omkring kompensation til berørte lodsejere. Det er dybt betænkeligt for lodsejernes retsstilling, hvis de påtager sig forpligtelser overfor myndighederne, uden at den anden del af aftalekomplekset kompensationen for forpligtelserne er endeligt opgjort. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplanmyndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over administrationsmodellen og kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. Ad 5: Det anerkendes, at der sikres et samspil med relevant planlægning. Det findes dog at være yderst betænkeligt, at man som myndighed ikke integrerer klimaforandringer og klimatilpasninger i nærværende handleplan samt i den overordnede statslige plan. På baggrund af ovenstående skal Patriotisk Selskab på det kraftigste opfordre landets kommuner til at forholde sig kritisk til statens indsatsprogram og udpegning af vandløb samt ikke mindste anmode kommunerne om at yde forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, så det undgås at udføre forvaltning med meget store uproportionale og negative samfundsomkostninger til følge. Patriotisk Selskab står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Venlig hilsen Henrik Danielsen adm. direktør

8 Århus Kommune Den 15. august 2012 Høringssvar vedrørende kommunens vandhandleplan om beskyttelse af kulturhistoriske vandmøllers vandtekniske anlæg og sikring af funktionalitet På vegne af Dansk Møllerforening indgives dette høringssvar med den hensigt at rette opmærksomheden på beskyttelse af vores sidste historiske vandmøller og de aktuelle udfordringer der forestår, ved de enkelte kommuners implementering af vandrammedirektivet. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. For at nå målsætningen skal der i perioden blandt andet skabes op til ha vådområder. Herudover er der i Statens vandplaner planlagt fjernelse af 1524 fysiske spærringer i Danmark. Opstemninger ved vandmøller indgår i planerne som fysiske spærringer. I 1950erne registrerede Nationalmuseet danske vandmøllesteder. Dette antal er reduceret betydeligt i de mellemliggende år. I dag er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Ud af denne beskedne gruppe er det kun 56 vandmøller som er i en tilstand, så de er fredede. Heraf er det under 20, hvor den lokale fredning udover bygninger er udvidet til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal vandmøller, som er bevaret og i funktion. Dansk Møllerforening peger hermed på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til fortsat bevaring. Se i øvrigt Dansk Møllerforenings liste over danske vandmøller vedhæftet dette brev. Listen må ikke betragtes som fuldstændig, i der kan være flere mølleanlæg. I betragtning af Danmarks fortid som landbrugsland er det en meget lille møllebestand, der er bevaret. Til sammenligning med de 56 fredede vandmøller kan nævnes, at der er fredet 330 herregårdsanlæg omfattende fredede bygninger. Her skal derfor lyde en klar opfordring til det fortsatte arbejde med vandhandleplanerne; lad de sidste fungerende vandmøller beholde vandføring, så de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. Børkop Mølle i Fredericia Kommune bør fremhæves som et godt eksempel. Der er en stor vandføring ved denne mølle, men det er her lykkedes at lave en løsning hvor der er vand til vandmøllen og vand til faunapassagen. Vandmængden til vandmøllen er reduceret væsentligt, men ikke mere end at der kan køres med møllen og males mel og gryn i et par timer hver dag. Og det er man godt tilfredse med, selvom man tidligere havde en mølle som kunne være i drift stort set hele dagen. Dårlige eksempler er der desværre også mange eksempler på. Vandmøller må have en plan for deres omgivelser og deres vandtilførsel. Et fornuftigt udgangspunkt er at der skal være tilstrækkelig vandføring til vandmøllen, så der hele året også i sommertiden er vand til to timers daglig drift. Hver vandmølles vandbehov varierer, men et eksempel kunne være at der skal bruges 200 l/vand pr. sekund til et vandhjul i drift. Det giver er 1

9 vandbehov på lidt under 1500 m3 vand til drift i de to daglige timer. Det er den vandmængde der skal kunne opstemmes og være til rådighed hver dag. Hvorfor skal en vandmølle kunne fungere for at kunne bevares? Ofte kommer indvendinger, fra personer uden kendskab til vandmøller, som ikke rigtigt kan forstå hvorfor det er nødvendigt at vandmøller skal kunne være i drift. Der peges især på, at det det er helt urimeligt, hvis man ønsker at vandmølledriften skal være kommerciel. Det må da være nok, at man bare kan demonstrere princippet i møllens funktion så et evt. vandhjul blot kan dreje lidt rundt. Svaret fra Dansk Møllerforening er, at det ikke er et kommercielt anliggende, det er et spørgsmål om kulturarv. Grunden til at holde en vandmølle i funktion er, at bevare mølleværket som en fungerende enhed. En mølle er ikke bare en bygning, men at sammenligne med en funktionel enhed. Uden funktionen mister den sin værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og den kulturhistoriske fortælleværdi. Det med de to timers daglig driftstid, er et minimum for at sikre den nødvendige interesse fra de personer som skal løfte opgaven med at bevare møllernes kulturarv. Sammenlignet med sejlskibe, ville det svare til at ingen historiske sejlskibe måtte sejle i mere end 10 minutter hver dag. Helst skulle de ligge i dok ligesom Fregatten Jylland. Hvordan ville bevaringen af den sejlende kulturarv så se ud? Det er jo svært nok i forvejen at bevare både skibe og møller. I relation til vandmøller vi har kun lidt over 50 fungerende vandmøller tilbage, så kunne vi ikke få vist lidt velvilje overfor denne lille rest af vores kulturarv, som fortæller levende historie om både fødevarer og industrialisering. Anlægsarbejdet omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Derfor bør der tages store hensyn ved alle vandmølleanlæg, både dem der stadig fungere som vandmølle og de mange steder hvor der tidligere har været en vandmølle. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves, idet det vil fjerne flere hundredes års historie. Dansk Møllerforening foreslår at der anlægges følgende prioriteringsbetragtninger: De fredede vandmøller hvor Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde omgivelser, bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen forandringer ske, hverken med hensyn til ændringer i vandføring og terrænændringer. Disse møller rummer de væsentligste kulturarvselementer og bør ikke berøres af vandplanarbejdet. Fredede og fungerende vandmøller bør beskyttes mod forandringer, både ved at vandføring opretholdes og at der ikke ske terrænforandringer, idet de rummer store værdier for vandmøllernes kulturarv De ikke- fredede vandmøller som er funktionelle bør også beskyttes mod reduceret vandføring og terrænforandringer, idet de rummer en bevaringsværdig del af kulturarven Møllesteder som ikke længere har en vandmølle bør ikke ved terrænforandringer og andre projekter forandres så kulturhistoriske spor og elementer fjernes vandføring er også en væsentlig del af dette. 2

10 Med vandplanere er der startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplanarbejdet er en fortsættende proces. I den første delperiode, som løber frem til og med 2015 er flere spærringer ved vandmøller ikke inddraget. Men det vil de så blive i de kommende seksårlige planperioder; 2. planperiode , 3. planperiode , etc. Det er relevant at stille spørgsmålet om hvad tabet er for en mistet vandmølle? Hidtil har værdien været opgjort i fakta, som f.eks. tabt elproduktion. Men så enkelt er det ikke. Det drejer sig om bevaring af vores fælles kulturarv. I Dansk Møllerforenings blad Møllen har vi redegjort for hvilke faktorer, der bør lægges til grund ved sikring af fortsat funktion af en vandmølle. Artiklen blev bragt i Mølle nov./dec og er indsat sidst i dette brev. Hvis vores henvendelse giver anledning til uddybende spørgsmål hører vi gerne fra jer. Med venlig hilsen Dansk Møllerforening Jens Søndergaard Susanne Jervelund Formand Bestyrelsesmedlem Knudsvej 14, Grubbemøllegyden 8, 4623 Ll. Skensved 5600 Faaborg Tlf: Tlf: Mail: jensmsj@mail.dk Mail: jervelund@gmail.com 3

11 Oversigt over fredede og/ eller fungerende vandmøller, som Dansk Møllerforening har kendskab til august 2012 Damsbo Mølle Landevejen, Damsbo, Assens Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Hagenskov Slotsmølle Slots Allé, Ebberup, Assens Kommune Fredet 1991 inventar be Fredet 1952 og omgivelser fredet Krengerup Mølle Krengerupvej, Krengerup, Assens Kommune overfaldshjul kornmølleri Køng Mølle Byvejen, Køng, Assens Kommune 2 overfaldshjul og 1 turbine kornmølleri Solevad Mølle Solevadvej, Tommerup, Assens Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Slusegårdens Mølle Strandvejen, Pedersker, Bornholms Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Vang Mølle Vandmøllevej, Hasle, Bornholms Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Dorf Vandmølle Storskovvej, Dorf, Brønderslev Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Blåbæk Vandmølle Blåbækvej, Fakse, Fakse Kommune Fredet 1949 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Bøstrup Mølle Bøstrupvej, Bøstrup, Favrskov Kommune 1 overfaldshjul kornmølle Katvad Mølle Møllevej, Katvad, Favrskov Kommune 1 turbine kornmølleri Tarskov Mølle Taarskovvej, Framlev, Favrskov Kommune Fredet ikke bevare inventar ikke bevare ikke bevare Brønsted Mølle Brønsted Møllevej, Børkop, Fredericia Kommune 1 turbine elproduktion og kornmølle Børkop Mølle Vandmøllevej, Børkop, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Gammelby Mølle Gammelby Møllevej, Fredericia, Fredericia Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindet Mølle Lindetvej, Gærum, Frederikshavn Kommune Fredet 1959 inventar Sæby Mølle Frederikshavnsvej, Sæby, Frederikshavn Kommune Fredet 1979 inventar Arreskov Mølle Arreskovvej, Øster Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet turbine elproduktion og kornmølle Brahetrolleborg Mølle Rewentlovsvej, Korinth, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1944 nedtaget til Brobyværk Mølle Marsk Billesvej, Broby, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Fredet 1997 og omgivelser fredet Grubbe Mølle Grubbemøllegyden, Faaborg-Midtfyn Kommune turbine kornmølleri Kaleko Mølle Prices Havevej, Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1944 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Lydinge Vandmølle Lydinge Møllevej, Lydinge, Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri ikke vandfø Sallingelunde Mølle Sallingelunde Faaborg-Midtfyn Kommune Fredet 1996 Esrum Mølle Klostergade, Esrum, Gribskov Kommune Fredet turbine kornmølleri Haderslev Slotsmølle Møllepladsen, Haderslev, Haderslev Kommune Fredet 1949 Tørning Mølle Tørningvej, Hammelev Haderslev Kommune Fredet 1980 og omgivelser turbiner kornmølleri 1 overfaldshjul og 1 Frederiksværk Krudtværk Krudtværksalleen, Frederiksværk, Halsnæs Kommune turbine krudtværk Skævlund Mølle Skævlundvej, Rårup, Hedensted Kommune 1 dobbelt overfaldshjul kornmølleri inventar ikk bevaret

12 ikke bevare ikke bevare Hellebæk Hammermølle Bøssemagergade, Hellebæk Sj., Helsingør Kommune Fredet brystfaldshjul hammerværk Eriksholm Mølle Hjerl Hedevej, Hjerl, Holstebro Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Boller Mølle Bollervej, Uth, Horsens, Horsens Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Klostermølle Klostermøllevej Horsens Kommune Fredet 1989 Delling Mølle Dellingevej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1959 inventar be Hule Mølle Kisserupvej Lejre Kommune Fredet 1984 med omgivelser Lejre Mølle Orehøjvej, Allerselv, Lejre Kommune Fredet 1964 inventar be Fredet 1959 og omgivelser fredet Tadre Mølle Tadre Møllevej, Kirke Såby, Lejre Kommune overfaldshjul kornmølleri Gudum Klostermølle Klostermøllevej, Lemvig, Lemvig Kommune kornmølleri Å Mølle Remmerstrandvej, Gudum, Lemvig, Lemvig Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Brede Mølle Brede, Lundtofte, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1990 ikke invent Fuglevad Vandmølle Møllevej, Fuglevad, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet 1964 ikke invent Lyngby Nordre Mølle Lyngby Hovedgade, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune Fredet brystfaldshjul kornmølleri Rebstrup Uldspinderi Svenskevej, Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune 1 overfaldshjul uldspinderi Fyrkat Mølle Fyrkatvej, Hobro, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Hjerritsdal Mølle Valsgårdvej, Valsgård, Arden, Mariagerfjord Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Harridslevgård Vandmølle Assensvej Nordfyns Kommune Fredet 1918, udvidet 1991 Holme Møle Nørre Næråvej, Otterup, Nordfyns Kommune 1 brystfaldshjul elproduktion Rugårds Mølle Rugård Gods, Morud, Nordfyns Kommune 1 overfaldshjul elproduktion Røde Mølle Blæsbjergvej, Bredbjerg, Nordfyns Kommune Fredet overfaldshjul savmølle Tværskov Mølle Tværskovvej, Tværskov, Nordfyns Kommune Fredet 1959 inventar Grønne Mølle Grønne Møllevej, Skellerup, Nyborg Kommune Fredet 1989 med omgivelser inventar be Lille Mølle Lillemøllevej, Refsvindingem, Nyborg Kommune Fredet 1954 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Sulkendrup Mølle Sulkendrupvej, Nyborg Kommune 1 turbine kornmølleri Odder Stampemølle Stampemøllevej, Odder, Odder Kommune 1 overfaldshjul Savmølle Odder Vand-og Dampmølle Møllevej, Odder, Odder Kommune Fredet 1971 kornmølle Davinde Mølle Sejerskovvej, Odense Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Lindved Mølle Lindvedvej, Odense S, Odense Kommune Fredet 1944 inventar be Stenløse Mølle Møllevej, Odense Kommune 1 overfaldshjul elproduktion og kornmølle Vosemose Mølle Vosemosegyden, Odense, Odense Kommune Fredet 1959 inventar Fussingø Mølle Vasevej, Aulum, Randers, Randers Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Tustrup Mølle Fræervej, Fræer, Rebild Kommune 1 turbine kornmølleri Bundsbæk Mølle Bundsbækvej, Dejbjerg, Ringkøbing-Skjern Kommune Fredet 1977 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Englerup Mølle Englerupvej, Englerup, Ringsted Kommune Turbine kornmølleri og elproduktio 5

13 inventar ikk Raadvad Raadvad, Raadvad, Rudersdal Kommune Fredet 1983 med omgivelser ikke invent Mausing Mølle Mausingvej, Mausing, Silkeborg Kommune 1 underfaldshjul kornmølleri Kogtvedgård Mølle Lille Eng, Svendborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Rødkilde Mølle Rødkildevej, Ulbølle, Svendborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Vejstrup Mølle Vejstrup Vandmølle, Vejstrup, Svendborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser fredet overfaldshjul kornmølleri Ventepose Mølle Pilekrogen, Nyby, Svendborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Ørnbjerg Mølle Stubbevej, Dråby, Ebeltoft, Syddjurs Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Vibæk Mølle Vibæk Mølle, Als, Sønderborg Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri Lindskov Mølle Møllevej, Stokkebro, Tønder Kommune Fredet 1954 Tønder Slotsmølle Kongevej, Tønder, Tønder Kommune Fredet 1922 Nørholm Mølle Stokkebrovej, Varde, Varde Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Gravengaard Mølle (Præstkær Mølle) Hovedvejen, Brørup, Vejen Kommune 1 strømhjul kornmølleri Knag Mølle Knagmøllevej, Rødding, Vejen Kommune Fredet 1959 og omgivelser underfaldshjul kornmølleri Sønderskov Mølle Sønderskovgårdsvej, Brørup, Vejen Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Grejs Mølle Grejs Bakke, Grejs, Vejle Kommune Fredet 1988 bevaret inventar ikk bevaret ikke bevare inventar Nybjerg Mølle Bøgvadvej, Egtved, Vejle Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Stenager Mølle Knappendrupvej, Skibet, Vejle Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri og savmølle Karmark Mølle Karmark Møllevej, Tindbæk, Viborg Kommune Fredet 1959 og omgivelser overfaldshjul kornmølleri Rens Mølle Sønderåvej, Rens, Aabenraa Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri og mejeri Aabenraa Slotsmølle Ved Slottet, Aabenraa, Aabenraa Kommune Fredet underfaldshjul kornmølleri Halkær Mølle Hedegårdsvej, Bislev, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul Kelddal Mølle Kelddalsvej, Vegger, Nibe, Aalborg Kommune 1 overfaldshjul kornmølleri Moesgaard Skovmølle Skovmøllevej, Århus, Århus Kommune Fredet overfaldshjul kornmølleri og savmølle Møllerup Mølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul kornmølleri Svanninge Stampemølle Den Gamle By, Århus, Århus Kommune 1 brystfaldshjul stampemølle 6

14 7

15 8

16 9

17 10

18 Århus Kommune Valdemarsgade Århus C Mail: vandmiljo@mtm.aarhus.dk Odense, den 3. juli 2012 Indsigelse til Forslag til Vandhandleplan Patriotisk Selskab ønsker på vegne af Constantinsborg A/S, beliggende Storskovvej 20 B, 8260 Viby J, at gøre opmærksom på forhold i udkastet til vandhandleplanen for Århus Kommune. Indledningsvis gøres der opmærksom på, at kopi af tidligere høringssvar til den statslige Vandplan vedlægges samt at relevante indsigelser fastholdes. Kopi af tidligere høringssvar til de statslige planer Patriotisk Selskab har valgt at vedlægge kopi af de oprindeligt afgivne høringssvar med indsigelser til den statslige plan. Det er der flere årsager til. En væsentlig grund, til at de oprindelige høringssvar er vedlagt, er følgende: Under processen med udarbejdelse af de statslige planer blev miljømålsloven som bekendt ændret, hvilket - efter Miljøministeriets opfattelse - resulterede i, at der alene kunne klages over procedurefejl ved gennemførelsen af planerne og ikke over fejl i fakta, fejlvurderinger, manglende inddragelse af lokal viden m.v. Denne vurdering af klageadgangen deler Patriotisk Selskab bestemt ikke. I høringssvarene og indsigelserne vedrørende de statslige planer er der derfor påpeget en række faktuelle fejl, fejlagtige vurderinger, spørgsmål til vurderinger og ikke mindst inddraget lokal viden. Patriotisk Selskab er klar over, at kommunens rolle er at udarbejde handleplaner, som er baseret på de statslige planer, og at handleplanerne derfor som sådan skal være overensstemmende med de statslige planer. Kommunen har imidlertid i lighed med lodsejerne - et langt mere detaljeret og erfaringsbaseret kendskab til de lokale naturforhold end staten, herunder Miljøministeriet. Kommunen har derfor væsentlig større forudsætninger for at forholde sig til de påståede fejl i de statslige planer. Efter Patriotisk Selskabs opfattelse er der ingen tvivl om, at kommunen bør forholde sig til alle påståede fejl og kontrollere, om der foreligger fejl, er foretaget fejlvurderinger og fejludpegninger.

19 Side 2 Det er muligt, at kommunen ikke finder sig berettiget til at udarbejde handleplaner, som indeholder korrektioner i forhold til de statslige planer på grund af fejl eller fejlvurderinger, men efter Patriotisk Selskabs opfattelse bør handleplanmyndighederne i givet fald som minimum påpege overfor staten, at der foreligger fejl af den ene eller anden art. Det vil således efter Patriotisk Selskabs opfattelse være helt uacceptabelt, hvis arbejdet med implementering af de statslige planer fortsætter uden hensyn til eventuelle konstaterede fejl, fejlvurderinger m.v. Patriotisk Selskab forventer derfor, at handleplanmyndighederne vil forholde sig til de fejl, fejlvurderinger m.v., som bliver påpeget i lodsejers høringssvar. Generelt Det findes betænkeligt, at administrationsmodellen for vandløbsindsatserne samt grundlaget for kompensation til lodsejerne, endnu ikke er fastlagt. Lodsejer kan derfor ikke på et fuldstændigt oplyst grundlag forholde sig til de konsekvenser, som vandløbsindsatserne vil medføre, eller den medfølgende kompensation. Det er dybt betænkeligt for lodsejernes retsstilling, hvis de påtager sig forpligtelser overfor myndighederne, uden at den anden del af aftalekomplekset kompensationen for forpligtelserne er endeligt opgjort. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplanmyndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. Offentliggjort vejledning efter vedtagelse af de endelige vandplaner Miljøministeriet/Naturstyrelsen har i maj 2012 udgivet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner version 6. Det findes at være yderest betænkeligt, at staten efter vedtagelse af de statslige vandplaner udsender en vejledning til indsatsprogrammet, som netop er en del af de statslige planer. I vejledningen er der sket en væsentlig ændring i udpegningen af naturlige vandløb versus vandløb, som enten er kunstige eller stærkt modificerede. Sådan en handling vidner om, at de statslige vandplaner hviler på et fagligt utilstrækkeligt grundlag, og at staten ikke i tilstrækkeligt omfang har taget stilling til Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser og vejledninger til udpegning af vandløb. Af vejledningens side 26 fremgår følgende: At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f.eks. ændret vedligeholdelse eller restaurering), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, skal strækningen ikke udpeges som stærkt modificeret. Hvis modsat opnåelse af god økologisk tilstand imidlertid vurderes at ville have meget betydelige konsekvenser, kan stækningen dog udpeges som stærkt modificeret. Den endelige afklaring af omfanget af konsekvenser vil ske ved den konsekvensvurdering, der bl.a. skal ligge til grund for beregning af kompensation indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet. Eftersom vejledningen er offentliggjort efter vedtagelse af de statslige vandplaner, bør det nu være op til kommunen at sikre, at samtlige vandløb i kommunen er korrekt klassificeret, således der ikke sker en overimplementering af EU s Vandrammedirektiv og dermed en skævvridning mellem de enkelte EU lande. Har kommunen ikke hjemmel til dette, bør kommunen som minimum sikre, at staten foretager denne ændring, så planerne ikke gennemføres på et utilstrækkeligt fagligt grundlag.

20 Side 3 Kobling til Forvaltningsloven Patriotisk Selskab finder derfor, at selve handleplanen i de tilfælde, hvor beskrevne indsatser udelukkende vedrører en konkret lodsejer, har karakter af en forvaltningsafgørelse. Selskabet mener derfor, at handleplanmyndigheden i relation til disse lodsejere er forpligtet til at overholde forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper forud for vedtagelsen af handleplanerne. Patriotisk Selskab mener i øvrigt, at den hidtidige undladelse af at inddrage de enkelte lodsejere og manglende høring har medført, at der ikke er foretaget tilstrækkeligt kvalificerede overvejelser om, om de påtænkte initiativer i de statslige planer og udkastene til handleplaner står i et rimeligt forhold til de mål, som man vil opnå, herunder om de påtænkte initiativer er de eneste metoder til at opnå de ønskede mål. Patriotisk Selskab mener derfor, at handleplanmyndighederne har en selvstændig pligt til at forholde sig til proportionalitetsprincippet i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af handleplanerne. Såfremt handleplanmyndighederne ikke agter at følge principperne i forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med vedtagelsen af handleplanerne, vil Patriotisk Selskab overveje at klage på vegne af lodsejerne over handleplanerne og herunder gøre gældende, at vedtagelsen af handleplanerne er ugyldig på grund af manglende overholdelse af forvaltningsloven. Indsatser Følgende indsatser skal gennemføres på lodsejers ejendom: 1. Ændret vedligeholdelse af Madsesbæk 2. Ændret vedligeholdelse af Blåhøj Bæk Vil den ændrede vedligeholdelse medføre nedsat oprensning eller grødeskæring, kan det på landbrugsarealerne få betydning i forhold til forringede afvandingsforhold og dermed vandlidende arealer. På meget vandlidende arealer vil udbyttet reduceres, hvilket vil medføre en forøget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Udvaskning af næringsstoffer vurderes at være i strid med Vandplanernes overordnede mål. Hvis der ikke længere er frit udløb til vandløbet, vil det betyde, at drænene tilslemmer. Tilslemning vil medføre en forøget udgift til spuling af dræn og til en eventuel meromkostning i forbindelse med etablering af flere drænbrønde. Naturstyrelsen skriver i Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal følgende: Naturstyrelsen har efter høringen justeret omfanget af hvilke vandløb, der er omfattet af vandplanerne efter ensartede retningslinjer for hele landet. Ensretningen betyder, at vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km 2 udelades, medmindre vandløbene har høj naturværdi eller allerede har opnået god økologisk tilstand. De udeladte vandløb vil derved typisk være vandløb, der i de tidligere regionplaner var lempet målsat med det primære formål at aflede vand. Oplandet til vandløbet Madsesbæk er jf. nedenstående skærm-dump af MiljøGIS-kortet < 10 km 2. Vandløbet har desuden ikke på denne strækning en høj naturværdi eller god økologisk tilstand. På baggrund af det ovennævnte høringsnotat gøres der opmærksom på, at der må være tale om en faktuel fejl, når Madsesbæk inddrages, den er beliggende i et opland, som reelt ikke lever op til

21 Side 4 størrelseskravet. Århus Kommune bør sikre, at der ikke sker realisering af indsatser, som ikke hviler på et fagligt korrekt grundlag. Århus Kommune bør derfor tage kontakt til staten, med henblik på at få rettet fejlen. Figur 1 Opland Madsesbæk Figur 2 Tilstandsklasse for Madsesbæk Ethvert tab i driften eller af dyrkbar jord samt udgifter som følge af en eventuel genåbning af vandløbet vil blive krævet erstattet fuldt ud. Desuden hævdes det, at indsatskrav om genåbninger generelt betragtes som værende et ekspropriationslignende indgreb, som bør erstattes herefter. Ad. 2 Af kortværket til den ordinære høring af den statslige vandplan fremgik det, at vandløbet ikke er kunstigt eller stærkt modificeret, men til gengæld at der er tale om et blødbundsvandløb. Vandløbet skal derfor udelukkende leve op til moderat økologisk tilstand. Dette er nu ændret, så målsætningen for vandløbet nu er god økologisk tilstand. Århus Kommune bedes redegøre for, hvorvidt der er tale om et blødbundsvandløb, og hvad den korrekte målsætning i givet fald vil være. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til præcis, hvilken form for ændret vedligeholdelse der skal ske, men der er nogle generelle forhold, der gør sig gældende uanset indgrebet.

22 Side 5 Vandløbet afvander ud over Constantinsborg A/S arealer og områder vest for Stavtrup, hvor der på nuværende tidspunkt sker opførelse af boliger. Det er derfor vigtigt, at en ændret vedligeholdelse ikke vil medføre en nedsat afvanding, idet både boligområder og marker vil blive vandlidende. Det vil blive fastholdt, at en ændret vedligeholdelse af vandløbet både skal være nødvendigt og proportionalt. Ethvert tab i driften eller af dyrkbar jord, der sker som følge af den ændrede vedligeholdelse, vil blive krævet erstattet fuldt ud. Oplandet til vandløbet Blåhøj Bæk er jf. nedenstående skærm-dump af MiljøGIS-kortet < 10 km 2. Vandløbet har desuden ikke på denne strækning en høj naturværdi eller god økologisk tilstand. På baggrund af det ovennævnte høringsnotat gøres der opmærksom på, at der må være tale om en faktuel fejl, når Blåhøj Bæk inddrages, den er beliggende i et opland, som reelt ikke lever op til størrelseskravet. Århus Kommune bør sikre, at der ikke sker realisering af indsatser, som ikke hviler på et fagligt korrekt grundlag. Århus Kommune bør derfor tage kontakt til staten med henblik på at få rettet fejlen. Figur 3 Blåhøj Bæk - opland < 10 km 2 og tilstandsklasse Prioriteringer Det anerkendes, at Århus Kommune har ændret vedligeholdelse som en del af 6. prioritering. Det er Patriotisk Selskabs påstand, at ovenstående først bør klarlægges, inden der iværksættes yderligere tiltag. Forholdet til relevant planlægning Det anerkendes, at der sikres et samspil mellem relevant planlægning. Det findes dog at være yderst betænkeligt, at man som myndighed ikke integrerer klimaforandringer og klimatilpasninger i nærværende handleplan samt i den overordnede statslige plan. Lodsejer forbeholder sig ret til på et senere tidspunkt at fremkomme med yderligere oplysninger, i det omfang yderligere retsvirkninger og konsekvenser af vandplanen og vandhandleplanen afdækkes på hans ejendomme.

23 Side 6 Alle begrænsninger og rådighedsindskrænkninger i forhold til den nuværende driftsform forventes erstattet fuldt ud. Afslutningsvis skal det bemærkes, at Patriotisk Selskab tager skarp afstand fra, at vandplanerne og vandhandleplanerne ikke implementeres på et fagligt opdateret og tilstrækkeligt grundlag.

24

25

26

27

28

29

30 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Odense, den 8. december 2011 Supplerende høringssvar for Constantinsborg A/S, beliggende Storskovvej 14-20, 8260 Viby J, ejendoms nr m.fl. Vandplan 1.7 Århus Bugt Den 4. oktober 2010 sendte Miljøministeriet udkast til vandplaner i offentlig høring. Efterfølgende indgav vores kunde et ejendoms specifikt høringssvar. Den 3. december 2011 blev vandplanerne sendt i en supplerende høring. I den forbindelse ønsker Patriotisk Selskab på vegne af Constantinsborg A/S, at gøre opmærksom på en række forhold i udkast til vandplan for Århus Bugt, som vurderes at have uforholdsmæssig stor negativ indvirkning på land- og skovbrugsdriften. Det kan indledningsvist med tilfredshed konstateres, at nogle af de tidligere planlagte indsatskrav er udgået. Desuden oplyses der om, at der kan være tale om både ejede og forpagtede arealer, samt at arealerne kan være beliggende geografisk langt fra hinanden. Der er dog fortsat væsentlige problemer og flere faktuelle fejl, som ikke er udtaget. 1. Spærringer skal fjernes for at sikre kontinuitet 2. Vandløb med justeret indsats 3. Faktuel fejl i forbindelse med krav om genåbning af Madsesbæk Ad 1) Blåhøj Bæk I forbindelse med Blåhøj Bæk er der inddraget en ny spærring. Denne spærring er en underføring under en meget benyttet cykelsti. Lodsejer anser det ikke umiddelbart muligt at fjerne denne spærring for at sikre kontinuitet, men der findes en anden måde at passere bækken på cykel, knallert m.v.

31 Storskoven Som det fremgår af ovenstående kortværk til den supplerede høring fastholdes indsatskravet om at fjerne en spærring i Storskoven. Constantinsborg A/S ejer Storskoven. Spærringen er imidlertid en overkørsel, som sikre færdsel i forbindelse med skovdrift. Spærringen kan udelukkende fjernes, hvis der kan findes en løsning i forhold til færdslen og driften af skoven samt mod fuld kompensation. Madsesbæk I forbindelse med Madsesbæk fastholdes indsatskravet om, at der skal fjernes en spærring. Denne spærring blev fjernet i 2002, og Patriotisk Selskab antager derfor, at der må være tale om en faktuel fejl, at dette indsatskrav fastholdes. Selskabet opfordrer derfor endnu engang til, at fejlen bør rettes og indsatskravet bortfalde i den endelige plan med tilhørende kortværk. Unavngiven spærring v. Alleen

32 Som det fremgår af ovenstående kortudsnit, er der forsøgt at finde yderligere information om en unavngiven spærring via informations-værktøjet til det supplerende høringsmateriale. Det fremgår, at indsatskravet er udskudt til 2. planperiode. Lodsejer står uforstående over indsatskravet, da der igen er tale om en underføring under føromtalte cykelsti. Af den årsag bør indsatskravet udgå. Ad 2) Vandløb med justeret indsats En del af vandløbet Blåhøj Bæk skal ifølge kortværket til den supplerende høring have foretaget en justeret indsats, hvilket betyder, at der for en del af vandløbet skal foretages en ændret vedligeholdelse, mens der for det resterende vandløb ikke skal gennemføres en indsats. Af kortværket til den ordinære høring fremgik det, at vandløbet ikke er kunstigt eller stærkt modificeret, men til gengæld at der er tale om et blødbundsvandløb. Vandløbet skal derfor udelukkende leve op til moderat økologisk tilstand. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til præcis, hvilken form for ændret vedligeholdelse der skal ske, men der er nogle generelle forhold, der gør sig gældende uanset indgrebet. Vandløbet afvander ud over Constantinsborg A/S arealer og områder vest for Stavtrup, hvor der på nuværende tidspunkt sker opførelse af boliger. Det er derfor vigtigt, at en ændret vedligeholdelse ikke vil medføre en nedsat afvanding, idet både bolig områder og marker vil blive vandlidende. Det vil blive fastholdt, at en ændret vedligeholdelse af vandløbet både skal være nødvendigt og proportionalt. Ethvert tab i driften eller af dyrkbar jord, der sker som følge af den ændrede vedligeholdelse, vil blive krævet erstattet fuldt ud.

33 Ad 3) Faktuel fejl i forbindelse med krav om genåbning af Madsesbæk Af kortmaterialet til den ordinære høring, skal en mindre del af Madsesbæk ud mod Årslev Engsø genåbnes. Hele Madsesbæk er i dag fritliggende, og tiltaget vurderes derfor, at være en faktuel fejl, som bør rettes i den endelige plan med tilhørende kortværk. Indsatskravet om genåbning af Madsesbæk bør derfor udgå af den kommende vandplan. Det skal i øvrigt bemærkes, at lodsejer tager skarpt afstand fra nærværende høringsproces. Dette gælder både det faglige grundlag, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet og høringsprocessen, der anses at være foregået på et retssikkerhedsmæssigt og forvaltningsretligt usikkert grundlag. Der er tale om en meget forhastet høringsproces, og det er udemokratisk og retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt, at høringsfasens varighed er sat til 1 uge, når den forudgående offentlige behandlingsproces har taget 8 måneder. En sådan høringsproces må antages, at være et groft brud på de forvaltningsretlige regler. Det er samlet set yderst problematisk, da den planlagte indsats i vandplanen har store konsekvenser for ejendommen. I øvrigt fastholdes alle øvrige bemærkninger, der fremgår af tidligere indsendt svar til den ordinære høring af vandplanerne i foråret På vegne af Constantinsborg A/S. Med venlig hilsen Sheila Neldeborg Miljøkonsulent

34

35

36

37

38