Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Transkript

1 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående regnskabsprincipper for finansielle instrumenter. Der kan dog som overordnede retningslinier henvises til: Årsregnskabslovens pgf. 4 (det retvisende billede), pgf. 26 (værdifastsættelse) og pgf. 46 (eventualforpligtelser). Regnskabsvejledning nr. 2 (Oplysning om anvendt regnskabspraksis). Regnskabsvejledning nr. 9 (Valutaomregning). Endvidere kan henvises til en række udenlandske regnskabsvejledninger. Disse er selvfølgelig ikke bindende for regnskabsaflæggelsen i Danmark, men må alligevel betegnes som udslagsgivende for hvilken retning god regnskabsskik bevæger sig. For børsnoterede selskaber vil anbefalingerne heri endvidere typisk indgå som en del af anvendt regnskabspraksis. Hovedparten af de danske virksomheder har indarbejdet en række af anbefalingerne fra de internationale regnskabsvejledninger i deres regnskabsprincipper. Det gælder følgende: IAS nr. 21 (Regnskabsmæssig behandling af valuta) IAS nr. 32 (Finansielle instrumenter, oplysning og præsentation) (Regnskabsår der starter den 01. januar 1996 eller senere) Exposure Draft nr. 48 fra 1994 om (Finansielle instrumenter). Exposure Draft nr. 62 er netop udsendt som udkast, men er er ikke vedtaget Definition af et finansielt instrument I henhold til IAS 32 kan et finansielt instrument defineres som: Enhver kontrakt der medfører et finansielt aktiv for en virksomhed og et finansielt passiv for en anden. Denne definition er meget bred, og omfatter både primære og afledte finansielle instrumenter. Kapitelet vil kun behandle afledte finansielle instrumenter, der i hovedgrupper omfatter: Futures, optioner, swaps (hovedstol og rente), rentefutures (FRA s) og renteoptioner

2 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 2 (caps, collars & floors) 12.3 Klassifikation af de benyttede instrumenter I forbindelse med indgåelsen af et afledt finansielt instrument er det nødvendigt at virksomheden klassificerer disse. I Exposure Draft (ED) nr. 48 anbefales det at instrumenterne opdeles i tre grupper. Finansielle instrumenter, der holdes til udløb eller med henblik på vedvarende eje. Typisk finansielle anlægsaktiver eller længereløbende rentebærende gældsposter. Finansielle instrumenter indgået som led i sikring (hedge). Andre finansielle instrumenter f. eks. spekulation. I det følgende vil der kun blive set på de to sidste. Ovennævnte klassifikation skal ske med udgangspunkt i ledelsens intentioner med instrumentet på indgåelsestidspunktet. Hvis beslutning angående indgåelse træffes på divisionsniveau foretages denne klassifikation ligeledes på divisionsniveau. For de fleste virksomheder vil denne klassifikation ikke give de store problemer Finansielle instrumenter indgået som led i sikring Futures og optioner Sikringsaktivitet med futures og optioner kan vedrøre: Eksisterende aktiver og passiver, indgåede aftaler (salgs- og købsordrer), forventede fremtidige transaktioner (budgetteret salg eller køb). Forudsætningerne for at en future regnskabsmæssigt kan anses for indgået som led i

3 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 3 sikring er: Det der sikres udsætter virksomheden for en risiko (pris eller rente) og den indgåede futureforretning reducerer denne risiko. Futurekontrakten skal være indgået og fortsat være anvendt med henblik på denne risikoafdækning. Hvis der er tale om sikring af f.eks. budgetteret salg skal følgende betingelser herudover være opfyldt: Alle væsentlige karakteristika og forventede betingelser der knytter sig til det forventede salg skal være kendt. Der skal være overvejende sandsynlighed for at den forventede fremtidige transaktion faktisk gennemføres. Forudsætningerne for at en option regnskabsmæssigt kan anses for indgået som led i sikring er: Det der sikres udsætter virksomheden for en pris- eller renterisiko og optionen skal reducere denne risiko. Der skal være en høj korrelation mellem udviklingen i markedsværdien på optionens underliggende aktiv, og de sikrede aktiver eller passivers markedsværdi. Optionen skal være indgået og fortsat være anvendt med henblik på denne risikoafdækning. For skrevne optioner skal disse være deep in the money Regnskabsmæssig behandling af futures og optioner indgået som led i sikring Sikring af eksisterende aktiver og passiver Urealiserede gevinster og tab på futures og optioner behandles regnskabsmæssigt efter de principper der gælder for de sikrede regnskabsposter Sikring af køb- og salgsordrer eller budgetteret køb eller salg Gevinster og tab resultatføres ved opgørelsen af den sikrede transaktion. Hvis der er tale om optioner anbefaler IACPA at præmien splittes op i en tids- og realværdi, hvor tidsværdien resultatføres over optionens levetid. Realværdien værdifastsættes mark to market og resultatføres hvis der er tale om eksisterende aktiver

4 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 4 og passiver, ellers balanceføres densom periodeafgrænsningspost Regnskabsmæssig behandling af rentefutures indgået som led i sikring. Eventuelle omkostninger ved etableringen af rentefuturen udgiftsføres som hovedregel straks. Aktivering og afskrivning over instrumentets løbetid kan dog accepteres. Differencebetalinger periodiseres og resultatføres som en regulering til renten på det sikrede aktiv eller passiv. Mark to market værdien af instrumentet optages ikke særskilt i balancen Regnskabsmæssig behandling af swaps indgået som led i sikring. Løbende betalinger periodiseres og resultatføres i sammen med betalingerne på det sikrede aktiv eller passiv. Hvis der er tale om valutaswaps kursreguleres swappen og det sikrede. Kursreguleringen føres netto. Mark to market værdien af instrumentet optages ikke særskilt i balancen. Ved tilbagekøb før aftaleudløb amortiseres gevinst/tab over restløbetiden på det sikrede aktiv eller passiv Regnskabsmæssig behandling af renteoptioner indgået som led i sikring. Præmien balanceføres og amortiseres over optionens løbetid. Det forudsættes at optionen ved start er out- of- the- money, hvorved hele præmien er tidsværdi. Eventuelle betalinger periodiseres og resultatføres som en regulering af renten på det sikrede. Mark to market værdien af instrumentet optages ikke særskilt i balancen Regnskabsmæssig behandling af futures og optioner i spekulationsøjemed Instrumenterne værdifastsættes mark to market. Urealiserede tab og gevinster resultatføres. Hvis der er tale om resultatføring af nettourealiserede gevinster bør beløbet ved resultatdisponeringen bindes under egenkapitalen.

5 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise Regnskabsmæssig behandling af rentefutures indgået som led i spekulation Eventuelle omkostninger ved etableringen af rentefuturen udgiftsføres straks. Differencebetalinger periodiseres og resultatføres. Mark to market værdien af instrumentet optages i balancen og tab/gevinst resultatføres. Der bør dog udvises tilbageholdenhed med at resultatføre urealiserede gevinster på renteoptioner da der primært er tale om OTC produkter. Hvis der er tale om resultatføring af nettourealiserede gevinster bør beløbet ved resultatdisponeringen bindes under egenkapitalen Regnskabsmæssig behandling af swaps indgået som led i spekulation. Løbende betalinger periodiseres og resultatføres. Mark to market værdien af instrumentet optages i balancen og tab/gevinst resultatføres. Hvis der er tale om valutaswap kursreguleres swappen. Hvis der er tale om resultatføring af nettourealiserede gevinster bør beløbet ved resultatdisponeringen bindes under egenkapitalen. Ved tilbagekøb før aftaleudløb resultatføres gevinst/tab Oplysning om eventualforpligtelser. I henhold til årsregnskabslovens pgf. 46 strk. 3 skal der bl. a. oplyses om størrelsen af andre økonomiske forpligtelser som ikke er opført i balancen Futures/optioner Det er ikke muligt at oplyse om de eksakte beløbsstørrelser Der kan foretages en verbal beskrivelse af kontrakternes type og formål. Endvidere bør der hvis der er tale om valutakontrakter medtages en oversigt der viser hvilke valutaer der er solgt og hvilke der er købt og til hvilke kurser og til hvilke (ca) afviklingstidspunkter. Endelig bør oplyses mark to market værdien på statusdagen for de spekulative forretninger. Hvis der er tale om sikringstransaktioner er der principielt ingen eventualforpligtelse. Ved købte optioner af spekulativ karakter er eventualforpligtelsen maksimeret til den aktiverede mark to market.

6 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise Øvrige oplysningskrav I henhold til ED nr. 48 skal virksomhederne herudover opfylde en række oplysningskrav Renterisiko For hver kategori af finansielle aktiver og gældsforpligtelser skal virksomheden oplyse om renterisikoen, herunder kontraktsfastsatte revurderings- eller udløbsdatoer, samt effektive rentesatser Kreditrisiko For hver kategori af finansielle aktiver skal oplyses om kreditrisiko, herunder: Beløbet for den maksimale kreditrisiko, såfremt parterne ikke opfylder sine forpligtelser, uden hensyn til eventuel sikkerheds- eller marginstillelse. Virksomhedens politik med hensyn til opnåelse af garantier og sikkerhedsstillelse. Væsentlig koncentration af kreditrisiko Supplerende oplysninger For hver kategori af finansielle instrumenter skal oplyses om handelsværdien opdelt i investerings- og finansieringsaktivitet, sikringsaktiviteter og driftsaktiviteter. Øvrige oplysninger, herunder selskabets politik vedrørende finansielle instrumenter. For sikring af forventede transaktioner skal oplyses om arten af den forventede transaktion, det periodiserede resultat af sikringstransaktionerne og det forventede tidspunkt for resultatføringen Formulering af anvendt regnskabspraksis Finansielle instrumenter Med henblik på afdækning af valuta- og prisrisici på selskabets aktiver og passiver indgås futures og optioner. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på futures og optioner behandles regnskabsmæssigt som det sikrede.

7 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 7 Som led i styringen og afdækning af renterisici på optagne lån er indgået rentefutures, renteoptioner og -swaps. Resultatet af rentefutures og -swaps periodiseres og resultatføres sammen med forrentningen af de optagne lån. Præmien der betales for renteoptionerne udgiftføres over sikringsperioden. Den ikke udgiftførte del af præmien balanceføres under periodeafgrænsningsposter. Eventuelle afregninger under de indgåede renteoptioner periodiseres og resultatføres sammen med forrentningen af det optagne lån, således at den reelle forretning fremkommer i resultatopgørelsen. I nedenstående tabel er vist, hvordan de forskellige regnskabsstandarder ser ud sammenlignet med den danske lovgivning. Som det fremgår er den amerikanske lovgivning på området mest omfattende, mens den danske lovgivning må stå overfor en revision. Der er i det nye ED 62 forslag meget, der tyder på at de eksisterende regler vil blive ændret for de internationale virksomheder der følger de internationale regnskabsstandarder. I den danske regnskabslovgivning er der er række begrænsninger omkring indregning og værdiansættelse af finansielle instrumenter, herunder for hedge accounting, der må slå igennem i de danske regnskabsstandarder.

8 Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 8 Tabel Sammenligning af international og dansk regnskabsstandard Sammenlignede oversigt over danske og udenlandske regnskabsbestemmelser Danmark Internationalt Storbritanien USA EMNE \ REGULERING ÅRL RVL 9 IAS 21, 32 SSAP 20 FAS 52 Valutakursregulering generelt Bestemmelser vedrørende placering af Valutakursreguleringer i resultatopgørelsen Udskydelse af kurs/-gevinst på langsigtede Monetære poster tilladt Ikke fastlagt Sikring Generelle bestemmelser vedrørende regn- Skabsmæssig behandling af sikringstrans- Aktioner 4 Bestemmelser vedrørende regnskabsmæssig Behandling af valutaterminsforretninger Som sikring Fremtidige transaktioner kan sikres Ikke monetære aktiver kan sikres 1 Men krav om oplysning om det samlede beløb for valutakursreguleringer, der er resultatført i årets resultatopgørelse 2 Alle kursreguleringer føres i resultatopgørelsen som ordinære poster. Hvis den underliggende transaktion i sig selv er ekstraordinær, føres også kursdifferencen som ekstraordinær post. Krav om oplysning om det samlede beløb for valutakursregulering af lån fratrukket indlån, der er resultatført i årets resultatopgørelse. 3 Hvor der er tvivl om omsætteligheden eller markedsværdien af en valuta skal udvises forsigtighed med indtægtsføring af valutakursgevinster på langsigtede monetære poster, der overstiger tidligere udgiftsførte valutakurstab på samme post. 4 Sikringstransaktioner, der har samme egenskaber som valutaterminsforretninger, skal regnskabsmæssigt behandles efter samme principper Delkonklusion Der foreligger fortsat ikke en uniform international regnskabsstandard for finansielle instrumenter, der med det store opsving i finansielle kontrakter gør sammenligning af virksomhedsregnskaber vanskelig Litteraturhenvisninger KPMG (1995). Dansk regnskabspraksis. En analyse af 50 børsnoterede selskaber.