Diakonal Startpakke. - støtte til jeres lokale kirkes diakonale arbejde

Transkript

1 Diakonal Startpakke - støtte til jeres lokale kirkes diakonale arbejde

2 Forord Folkekirken i Danmark er en ordets kirke. Her lyder prædikenerne søndag efter søndag, og danskerne kender deres folkekirke som et sted de kan besøge når der er begravelser, vielser, barnedåb, konfirmationer og når det er jul. Men folkekirken er mere end det meget mere. Som folkekirke har vi hver dag mulighed for at vise beboerne i det enkelte sogn de fællesskaber og arrangementer kirken tilbyder, med håbet om, at de en dag vil bevæge sig ud af deres boliger, besøge kirken og måske blive en fast del af menigheden. Men dette sker meget sjældent. Jeg fornemmer dog at enhver kirke har noget vigtigt at tilbyde for hvad nu hvis de sidder derude og venter? Kirkens historie rummer nemlig en dimension af diakoni, som er traditionel, som er bibelsk, som er gemt i salmerne og som i sidste ende er nem at praktisere ude i sognet. Diakoni kan være mange ting, men gennemgående for diakonien er at kirken gør noget for udsatte borgere i samfundet. Diakoni er derfor ikke gudstjenester og det er ikke kirkehøjskoler. Men diakoni er et bevidst forsøg på at lave fællesskaber for de måske ensomme ældre, de stressede studerende, de enlige studerende mødre, de udsatte børn eller de tidligere alkoholikere. At finde de udsatte eller ensomme borgere i sognet og forsøge at gøre noget for disse dét kan være diakoni. Kirken er nemlig ikke kun en ordets kirke. Det er en handlingens kirke. Jeg vil med dette materiale komme med et par forslag til, hvordan en kirke kan påbegynde eller udvide de eksisterende diakonale aktiviteter, til glæde for flere i sognet. Først kan I læse om hvad jeg gerne vil tilbyde jer, og endeligt et par inspirerende artikler der, om muligt, kan sætte tanker i gang om det at være folkekirke i Aarhus Stift. Må I blive inspireret til at gøre Gud og kirken til et samtaleemne for flere af beboerne i jeres sogn. Peter W Madsen er cand. theol, præst og igangsætter af flere forskellige diakonale events og nu projektansat som diakonimedarbejder ved Christianskirken i Aarhus N. Passion: at se kirken og troen blive sat i spil gennem diakonien. Tlf: Mail: peter@christianskirken.dk Indholdsoversigt S. 2: Forord s. 2: Indholdsoversigt S. 3: Tilbud om mentor-ordning Kirke til Kirke S. 4: Projekter der fungerer ud fra en folkekirke S. 5: Artikel: Hvad opnår en folkekirke ved at opprioritere diakonien i sognet? S. 7: Artikel: Lad frivillig-feberen rase S. 8: Lyset og mørket i Henriks liv Om denne folder: Diakonal Startpakke udgives af Diakonimedarbejder Peter Worm Madsen, Christianskirken, Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N. Den sendes i 2016 ud til menighedsråd og præster ved kirker i Aarhus Domprovsti, til nabokirkerne omkring Christianskirken og til flere kirker i Aarhus Stift. Vi håber at I vil læse denne folder igennem og drøfte den i jeres kirke, hvorefter en samtale kan åbne op for muligheden for videre samarbejde, drøftelse af muligheder for diakoni i jeres sogn, igangsættelse af projekter og mentorordning mellem diakonimedarbejder Peter Worm Madsen og den enkelte kirke. Ønskes flere eksemplarer af denne folder, kontakt Peter Worm Madsen, Christianskirken.

3 Tilbud om mentorordning Kirke til Kirke Mange folkekirker har allerede diakoni som en del af deres identitet, mens andre ikke kan finde ressourcer til det i form af lønnede timer eller frivillige. Men ønsker I som folkekirke at være kendt blandt beboerne på værdierne hjælpsomhed, næstekærlighed, personlige samtaler og omsorg, så kan diakoni være et redskab, der måske kan ændre synet på den ellers traditionelle folkekirke. Jesus var et yderst omsorgsfuldt menneske, der så mennesker gennem Guds øjne; hvert enkelt menneske havde værdi uanset deres nutidige situation eller tidligere uheldige omstændigheder. Sådan ser kirken også det enkelte menneske i dag og det er vigtigt at sognets beboere kan mærke dette i form af frivillige hænder der ønsker at gøre en forskel i form af tid, støtte og samtale. Jeg mener, som Thyge Enevoldsen i artiklen senere i folderen, at diakonien stadig er ved at vokse og at den i sin fylde vil ændre samfundets syn på folkekirken. De mange muligheder: Jeg har undersøgt de fleste af sognene i Aarhus Stift, og der findes mange muligheder for diakoni. Hvis I ikke oplever at der kan ske noget hos jer, så tag eksempelvis jeres babysalmesangsgruppe og overvej om de skulle starte op på plejehjemmet i stedet for at være i kirken? På den måde er mødrene og babyerne frivillige i kirken som hjælper de ældre mod ensomhed. Eller I kan undersøge befolkningssammensætningen i jeres sogn og måske blive overraskede over hvor mange enlige mænd, studerende, danskere af anden etnisk herkomst eller blot enlige i egen lejlighed, der bor i jeres sogn? Laver I derefter en far-søn-klub for de enlige fædre eller et kollegie-madfællesskab for studerende, så er I diakonale. Mentor-ordning: Jeg vil gerne besøge jeres kirke, lytte til de muligheder I ser, og forsøge sammen med jer at skabe rammerne for kontakten til sognets udsatte. Men først og fremmest er det jeres menighedsråd der skal beslutte og godkende et øget diakonalt fokus. Vælger I at igangsætte et eller flere diakonale projekter i jeres kirke, vil jeg gerne besøge jer i alt tre gange og om muligt guide jer hen imod oprettelse af et eller flere projekter, der støttes af frivillige. Senere, via målrettet brug af medier, kan flere frivillige komme til hvorved de engagerer sig personligt i kirken. Altså tilbyder jeg jer (kirke/præster/menighedsråd) følgende: A: 3 besøg af to timers varighed, hvor vi ved første møde behandler jeres vision for et diakonalt projekt, for endeligt at se det starte op i form af et projekt med frivillige. Efter det tredje møde besøger jeg jer én gang hvert halve år, med henblik på at støtte samt italesætte nye muligheder for diakoni i jeres sogn. B: At være med i et netbaseret fællesskab, hvor I møder flere folkekirker, der kan inspirere jer. (Se hvad der allerede findes her: og ) Jeg ønsker jer alle Guds velsignelse med at finde de rette prioriteringer for netop jeres kirke. Med dette tilbud i hånden ønsker jeg jer et velsignet 2016 med uanede diakonale muligheder for jer og jeres sogn. Med venlig hilsen Peter Worm Madsen Christianskirken, Feb 2016

4 Koncepter der fungerer ud fra en folkekirke af Peter Worm Madsen Til Tjeneste en praktisk orienteret besøgstjeneste Ethvert sogn har udsatte borgere der enten lukker sig inde i afsondrethed eller borgere der af forskellige årsager har et hjem, de selv mener trænger til en kærlig hånd. Samtidig har ethvert sogn frivillige der kan tage ud og hjælpe med almindelige gøremål såsom rengøring, havearbejde, støvsugning, vinduespudsning osv. Disse to grupper kan matches, men det kræver en koordinator. En mulig tilgang til sognet, kan være at dele løbesedler ud hvor kirken tilbyder at være til tjeneste én gang om måneden. Til denne dag inviteres frivillige til at komme og hjælpe, og på dagen serviceres de måske med rundstykker, kaffe og inspirerende oplæg, før de tager ud og arbejder hos sognets beboere. Sognets beboere kan via tilbuddet få indtryk af, at deres kirke gerne vil besøge, snakke og hjælpe hjemme hos den enkelte. Kirken på Plejehjem Næsten alle kirker har kontakt med ensomme ældre og med et plejecenter. Men ofte er det studerende eller aktive pensionister, der er frivillige på plejehjem. Småbørnsfamilierne har jo ofte alt for travlt med hverdagen. Dog kan det kombineres. Jeg vil gerne give jer et eksempel til efterfølgelse: For to år siden, tog jeg selv og min hustru kontakt med ledelsen på kirkens lokale plejehjem. Her tilbød vi et månedligt besøg på en afdeling, hvor vi ville komme med vores børn og lade dem lege med de ældre, og vi ville blot tilbyde en god snak. For dette ønskede vi blot at spise med ved aftensmaden, hvilket er en stor hjælp når man er småbørnsfamilie. Vi er nu flere familier som møder op kl , leger, snakker, spiser med og hygger ofte med sange eller spil, og så tager vi hjem kl for at putte børn. Vi ved fra plejehjemmets ansatte, at besøgene påvirker de ældre positivt. Selv oplever vi at vores børn hygger sig, leger og løber, og vi får hjælp til at klare aftensmaden. Madordning til udsatte familier I et sogn bor der mennesker der rammes af dødsfald, sygdom og andre livsvilkår, der kræver hjælp udefra. Her kan jeres kirke tilbyde at støtte den enkelte med en madordning. Alle udfordrede personer eller familier kan søge støtte og kirkens koordinator vurderer nødvendigheden. Derefter er det nødvendigt med en del koordinering mellem de frivillige der tilbyder maden, og så modtager-familien. En koordinator kan samle de frivillige og finde datoer, hvor der skal afleveres. En endelig oversigt over aftalen sendes til både modtager-familien og til de frivillige, der efter startdatoen afleverer aftensmad måske én eller to gange om ugen. Maden er altid gratis og sponsoreres af den enkelte frivillige familie.

5 Artikel: Hvad opnår en folkekirke ved at opprioritere diakonien? af Thyge Enevoldsen Diakoni i fokus hvorfor? Diakoni - som kirkeligt socialt arbejde i byen, lokalområdet og sognet, gerne med stort frivilligt engagement det er kommet i fokus på en helt særlig måde de senere år. Og hvorfor mon dét? Hvorfor denne diakonale fornyelse og opmærksomhed i kirken? Diakoni gir erfaring af kirkens krop i bevægelse Når kirker og kristne involverer sig praktisk i diakoni lokalt, så gir det en nærmest konkret erfaring af levende kirke. På samme måde som når en krop på et tidspunkt rejser sig efter at ha siddet længe ved spisebordet eller hvilet sig på sofaen og derefter kommer i bevægelse - går en tur, arbejder eller rører sig på anden måde. Ligesom kroppen gennem bevægelse og praktisk arbejde omsætter opsamlet næring og energi, sådan er diakonien i menighederne en livsbekræftende og styrkende aktivering af kirkens budskab, fællesskab og inderste væsen. Uden diakoniens bevægelse opsamler kirken fedt omkring hjertet og døser let hen i apati. Med diakoniens bevægelse styrkes kirken i alle led - og mærker, at den lever. Diakoni styrker rummelighed, tilhørsforhold og kirkelig identitet Rigtig mange og rigtig mange forskellige mennesker kan involveres og engageres i kirkens diakoni. Diakoni er rummelig og kan være den åbne og brede dør også ind til det kirkelige fællesskab! Der findes en kirkelig social opgave og tjeneste, som passer til enhver. Kun fantasien sætter grænser. Der er store og små diakonale tjenester. Og de mindste tjenester viser sig jo ofte at være ligeså betydningsfulde som de store. Og for enhver, som på denne måde inviteres med i kirkens rummelige diakoni, gælder det, at oplevelsen og følelsen af at være en del af kirken vokser. Gennem diakonien styrkes kirkefrivillige i deres tilhørsforhold og kirkelige identitet. Diakonien styrker glæden ved kirkens budskab og fællesskab Når en krop har været aktiv og i gang, så er der en særlig glæde ved at sætte sig til bords igen og nyde et par gode stykker rugbrød og et glas mælk eller en kold øl. På samme måde når kirke og menighed er engageret i diakoni og tjeneste i sogn og by. Gennem diakonalt engagement kan gudstjeneste, prædiken, nadver, salmer, velsignelse

6 og kirkens fællesskab gi en helt ny mening. Vi blir mere og mere klar over, at vi har brug for åndelig føde, at vi har brug for Gud og for hinanden. Jesus som hoved for kirkens krop kan vi slet ikke undvære. Og vi er afhængige også af hinandens forskellige evner og tjenester i menigheden. Diakonien gir overraskende stor gensidig glæde Erfaringen er næsten ligeså sikker som Amen i Kirken: At glæden ofte er overraskende stor - både for dem, som udøver diakonien, og dem, som modtager omsorg og hjælp. Diakoni spreder glæde for alle involverede parter. Spørg de frivillige i genbrugsbutikken eller besøgstjenesten eller det tværkulturelle fællesskab eller folkekirkens feriehjælp eller Kirke Care. Se smilet og blikket og lyt til erfaringerne fra de frivillige, som bruger en lørdag om måneden eller en uge i sommerferien på praktisk hjælp hos ældre og andre med behov. Mærk glæden hos enhver, som er involveret i praktisk diakoni. Glæden er omfattende, og den går altid begge veje. Gennem diakonien møder kirke og sogn hinanden Når kirker involverer sig praktisk diakonalt og socialt i sognet og byen, opstår der efterhånden relationer på kryds og tværs, og forbindelsen mellem kirke og lokalområde/by styrkes markant. Det sker først og fremmest, når kirkens forskellige diakonale projekter udvikles og virkeliggøres i samarbejde med andre lokale aktører (foreninger/boligforeninger) og med myndighederne. Lokalområdet/byen og kirkerne lærer hinanden at kende. Og værdien af denne indbyrdes relation og kendskab til hinanden kan ganske enkelt ikke overvurderes. Eventuelle fordomme om hinanden nedbrydes. Og den indbyrdes lydhørhed overfor hinandens hjertesager vokser. Diakonal fornyelse i kirkerne med god grund Når vi som kirker engagerer os i diakoni, så er der naturligvis også masser af slid og pligt og tunge dage. Og overalt, hvor vi som mennesker er involveret, opstår misforståelser og samarbejdsvanskeligheder. Diakoni er ikke Himlen på jord. Men diakonien er altså fyldt af masser af små og store fornyende himmelske glimt og lysstrejf - også midt i slid, pligt og tunge dage. Og selve kirkens hjerte: tilgivelsen og forsoningen i Jesus, sitrer og venter på at komme i spil mellem os i en praktisk og sommetider besværlig kirkelig tjeneste-virkelighed. Med dette forsoningsfundament tør vi række ud og komme i bevægelse som kirker! Mennesker kan erfare rummelighed og tilhørsforhold! Kirkens budskab gir pludselig praktisk, livsnær mening! Vi kan opleve den gensidige glæde i tjenesten, og relationer og lydhørhed styrkes! Vi kan næsten ikke lade være. Den diakonale fornyelse i kirkerne er med god grund. Thyge Enevoldsen, sognepræst i Hillerød, koordinator for Kirke Care Danmark og SSP-medarbejder ved Hillerød kommune.

7 Artikel: Lad frivillig-feberen rase i folkekirken, - fra 1. okt af Carsten Haugaard Nielsen Den sidste fredag i september var der Frivillig Fredag. Jeg stødte tilfældigt på arrangementet på gågaden i Sæby på en weekendtur i det nordjyske. Der var stillet et stort telt op på torvet. En repræsentant for byrådet var mødt op, lovpriste de frivillige og fortalte om nye initiativer for frivillige i kommunen. Der er også en kop kaffe, sagde en af de frivillige til os. Foran var der et skilt med en opremsning af frivillige på en lang række af steder i området. Jeg ledte forgæves efter en kirke. Det kan da ikke passe, tænkte jeg; der må da være frivillige i kirkerne! Selvfølgelig er der det! Og jeg måtte samtidig gribe i egen barm. I Christianskirken i Aarhus, hvor jeg er præst, har vi flere hundrede frivillige. Men vi var heller ikke med i arrangementet Frivillig Fredag i Aarhus. Frivillig Fredag ligger hvert år den sidste fredag i september. Det skal sætte fokus på frivillige, anerkende dem og blive en anledning til at flere melder sig som frivillige. Lad det blive til en opfordring til folkekirkerne i Danmark: Lad frivillig-feberen brede sig! Men hvorfor skal der i grunden være frivillige i kirken? Skal man ikke kunne komme dér uden at blive afkrævet en indsats? Selvfølgelig skal man kunne være en del af folkekirken uden at bidrage som frivillig. Alligevel er der mange gode grunde til at satse på frivillige i folkekirken. Jeg vil nævne to vigtige grunde: Fordi vi får mere kirke af det I Christianskirken kunne vi, der er ansatte, på ingen måde overkommer alt det, vores mange frivillige udfører i klubber, fællesskaber, gudstjenester, genbrugsbutikker, besøgstjeneste, i samarbejdet med de lokale plejehjem og sociale institutioner og meget mere. De frivillige gør ganske enkelt, at kirken får et ansigt for langt flere mennesker! Og sådan er det i alle de mange folkekirker, der også har frivillige: Kirken får ansigt, hver gang en frivillig fra kirken møder et andet menneske. Fordi kirke ikke skal være en institution, der bæres af præster, men en bevægelse, der bæres af en menighed Mange forbinder kirke med en bygning og med præster. Måske fordi selve bygningen er fysisk synlig i sognet. Og kommer man ind i kirken til en gudstjeneste eller en kirkelige handling, er præsten synlig i ornat og som leder af gudstjenesten. Men kirken er i sit væsen ikke en bygning med en præst. Den er en bevægelse, der med apostlen Paulus ord er sat til at være Kristi krop i verden. Her er visionen, at det er summen af lemmerne, der er Kristi krop. Hvert enkelt lem på kroppen tjener til helhedens vækst. Kirken er derfor i sit væsen en menighed, der bæres fra neden af medlemmernes engagement. Også derfor skal der satses på frivillige i folkekirken. Men vil nogle måske så spørge hvordan kommer vi i gang med frivillige i kirken? Det er jo ikke alle sogne, der har mange ressourcer! Sandt nok! Der er forskel på sogne. Men det skal være min påstand, at der ikke er et sogn, hvor der ikke kan komme flere frivillige. Undersøgelser viser da også, at langt flere vil overveje at blive frivillig, hvis bare de får et prik på skulderen. Så det er bare med at komme i gang med frivillige i kirken! En vej til at gøre det kan være: 1. Anerkend dem, der allerede er frivillige! Menighedsrådet er frivillige og deres indsats er uvurderlig for folkekirken. Måske er der også andre frivillige? Eksempelvis spejdere. Der er også ofte nogle, der af sig selv tager opgaver, som for eksempel at besøge andre, på sig. Måske ser de ikke sig selv som frivillig, men gør alligevel noget vigtigt, der lige så godt kunne være ud fra kirken. Se det, og anerkend de frivillige, der allerede er! 2. Inddrag menigheden i gudstjenesten Når menigheden inddrages eksempelvis ved at læse i gudstjenesten, lave kaffe til kirkekaffen, forberede søndagens prædiken med præsten - eller hvad der nu er ressourcer til så vokser ejerskabet til gudstjenesten. De fleste præster kender det fra konfirmanderne: Når de inddrages og får opgaver, så er gudstjeneste en god oplevelse for mange. Dette gælder også mange voksne! 3. Sæt ét mål og gå efter det! Tag fat på én ting i sognet, der involverer frivillige og gå så efter det! Det kan være besøgstjeneste, frivilliges inddragelse i gudstjenester på plejehjemmet eller noget helt tredje. Hvis det lykkes ét sted, får man blod på tanden efter mere! Og så vil jeg sige: Skal det virkelig batte noget, skal der ansættes folk centralt til at hjælpe frivilligheden på vej. Kommunerne ved det her. De ansætter frivilligkoordinatorer mange steder, og så blomstrer det! Man kan gøre det samme i provstierne, eventuelt i samspil med de kirkelige organisationer, der har lang erfaring med frivillighed. Carsten Haugaard Nielsen, sognepræst ved Christianskirken

8 Lyset og mørket i Henriks liv - en oplevelse og erfaring rigere I sognet har vi et værtshus som jeg sjældent har besøgt, undtagen den ene gang i min studietid, hvor jeg og en ven lige skulle have en fyraftensøl. Nu er jeg tilbage igen gennem mit arbejde, idet jeg med diakonale briller fik øje på værtshuset og så muligheder. Muligheder for at kunne være dér hvor samfundets måske glemte mennesker befinder sig? Være hos dem, der måske mest af alt har brug for en snak med én fra kirken? Være hos de måske udstødte, ligesom Jesus bevidst gik hen til de udstødte og mødte dem som værdifulde mennesker. Det første år gik jeg ind, satte mig og bestilte en øl på egen regning. Drak den, lyttede og gik igen. Efter et år oplevede jeg pludselig at stamgæsterne havde fået tillid til mig, og jeg kendte dem ved fornavn eller øgenavne, som det jo ofte er sådan et sted. Jeg begyndte endda at få øl af de andre, og der blev åbnet op med humor og drillerier til præsten, som blev mit øgenavn med tiden. En dag sad jeg ved siden af Henrik. Han var der hver dag og han så ikke ud til at have det alt for godt, selv om humøret var højt. Han spurgte stille til om kirken kunne hjælpe ham med noget praktisk. Han boede i en opgang tæt på og var, som han sagde det, druknet i sit eget rod. Han fortalte at han ikke havde sovet i sin seng i flere år, fordi den var blevet væk under rodet. Nu ønskede han bare at få ryddet op, så han kunne få en gammel drøm opfyldt; at invitere gutterne på smørrebrød og en øl (og sikkert også få ryddet op fysisk og mentalt, gættede jeg på). Jeg sagde til ham, at hvis han ville, kunne vi godt hjælpe ham. Hellere end gerne. Jeg tænkte videre for mig selv: Det ville Jesus sikkert have sagt. Jeg besøger stadig værtshuset en gang om ugen og hver gang håber jeg at Henrik vil komme hen til mig, og spørge om vi kan hjælpe ham med at rydde op. For hvis jeg har mulighed for at hjælpe ham, så har kirken gennem mine hænder fået mulighed for, at gøre en synlig forskel i Henriks liv, og så har kirken været en positiv forvandlende faktor i hans hverdag. Og måske kan den gode historie sprede sig til andre. Hvem ved.. Vælger I som kirke at bevæge jer ud i sognets afkroge det være sig et værtshus så vil det være en rigtig god beslutning, idet sognet rummer så mange forskellige berøringsflader og mennesker. Individer, der via en god samtale, et besøg der giver dem værdi eller en praktisk indsats i deres have eller hus, får et møde med kirken i deres hjem, i deres have, på deres stamværtshus og indenfor deres trygge rammer. Dér kan vi møde dem og være sammen med dem, endda på deres invitation. Og dér kan vi tillade os at være en medmenneskelig kirke i øjenhøjde. Dét er det smukke ved folkekirkens diakonale muligheder. Med venlig hilsen Peter Worm Madsen: peter@christianskirken.dk /