Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Transkript

1 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview på baggrund af samme spørgsmål med henholdsvis præster og medlemmer af menighedsrådet. Desuden har jeg i forbindelse med møde for besøgsvenner haft en samtale om diakonalt nærvær og diakonale opgaver. Fælles for alle interview er, at ordet diakoni og forståelsen af det er eller har været meget lille. Den udspringer stort set af sognediakonens italesættelse af ordet. Diakoni opfattes som socialt arbejde eller en del af det, eller ordet: tjeneste. For præsterne var ordet ikke vigtigt, og for alle interviews gælder det, at ordet kan opfattes som en barriere for forståelsen af, hvad diakoni er. Næstekærlighed er et bud på et andet ord. Stor enighed om, at kirkens/diakoniens opgave er at skabe relationer, at se det enkelte menneske. Enighed om, at diakoniens essens er: at nogen ser mig, og ser mig og ser mig igen, at diakonien opstår i mødet med det enkelte menneske. Der var flere oplevelser af, hvordan diakoni og kirkens livssyn gør en forskel. En konfirmand siger til en præst: Hvordan kan du smile, selv om du har onde øjne et udtryk for at blive favnet selv om der er grænser. Der er historier om, hvor vigtigt det er, at præsten hilser på. I døren eller ved gudstjenesten, at der er den personlige kontakt, som er afgørende i mødet mellem kirken og den enkelte. På spørgsmålene om der skal være mere fokus på det diakonale arbejde, og hvilken betydning det vil få, kommer der diffuse svar. Jeg tolker svarene på dette spørgsmål og generelt for alle interviews, at diakoni opfattes som konkrete initiativer og ikke så meget som en holdning, der ligger i mødet med den anden. Både menighedsråd og præster finder ikke, at der er plads til flere diakonale aktiviteter. Det handler om ressourcer som ikke mere tid, ikke mere fysisk plads, ikke overskud til at igangsætte mere. De diakonale visioner retter sig mod, at vi skal være til stede i mødet med den enkelte som er og som kommer, mere end det er at igangsætte nyt. Måske er der også en forestilling om, at hvis vi begynder at tale om behovet for mere, så er der også næsten en forpligtigelse til at sætte det i gang. Spørgeskemaundersøgelse. Jeg havde udarbejdet to spørgeskemaer: Et som blev uddelt på biblioteket i x timer onsdag og torsdag eftermiddage fra kl til kl Tidspunktet var valgt for at få målgruppen så stor som mulig. Det vil sige at unge mennesker også kunne få mulighed for at svare. Biblioteket var valgt fordi forventningen var, at de besøgende var mere positive end hvis det var på torvet i Bilka. Det samme spørgeskema, men udvidet med spørgsmål henvendt til deltagere i Hyggeligt Samvær eller andre kirkelige arrangementer. 0 blev delt ud ved et møde, og 1 kom retur ved senere lejlighed. 1

2 Generelt var tilbagemeldingerne på spørgeskemaet, at det var svært at svare på. Det kunne være fordi det var svære problemstillinger, som bliver rejst, men det er nok også fordi spørgsmålene ikke var præcise nok, uklart formuleret. På biblioteket: Der blev udleveret spørgeskemaer. kom ikke tilbage. De fleste var meget positive over spørgeskemaet og tog imod det. Det var ikke alle som svarede på hverken køn eller alder, og det fremgår ikke inden for aldersgrupperne, hvilken sammenhæng der var mellem køn og alder. er opmærksomme på mennesker, som de mener, har behov for hjælp. 0 mener, at kirken skal yde en større indsats i det sociale arbejde, hvor kun mener nej, og 11 har ikke tænkt over det. Forudsætningen for, at de selv bliver inddraget er en invitation, større kendskab og spændende projekter. Flere svarer JA til at de gerne vil bidrage som frivillige, og det skal ske på baggrund af større kendskab til organisationer/arbejdsgrene. Mange svarer dog, at de ikke vil eller kan yde mere, og det er min fornemmelse at afvisningen bunder i for lidt tid. Det kan være på grund af arbejde, eller fordi man er engageret i mange andre ting. På spørgsmålet om en prioritering af indsatsområderne, blev spørgsmålet ikke forstået som tænkt. Hvis der kan uddrages konklusion må det være Der er brug for socialt samvær til alle grupper Følgeskab til aktivitet vægtes højt Ligeledes selvhjælpsgrupper til alle Det er de handicappede, pensionister og gamle/ alder der har mest brug for alle former for social omsorg. I kirken. Der var 1 svar, hvilket er et beskedent materiale til store konklusioner. Umiddelbart er der ikke forskel på fordelingen af svar for de fælles spørgsmål, i forhold til svarene fra biblioteket. På spørgsmålet om har du noget at tilbyde vedr. tage ansvar er der, som svarer, at det har de ikke. Der var ingen på biblioteket. Det kan være tilfældigt, det kan hænge sammen med den højere aldersfordeling, eller det kan hænge sammen med en kirkelig ydmyghed, at man ikke tror, at det man kommer med, kan bidrage positivt. Blandt kirkens folk var der ikke nogle, som svarede JA til at deltage i organiseret socialt arbejde, besøgstjeneste o. lign, men gerne, at de vil gøre mere for familie og venner. kunne sige JA til, at de hvis de skulle gøre mere, så skal det være på grundlag af et større kendskab til organisationer, som laver den slags. Vedr. prioriteringsspørgsmålene var der ikke forskel i forhold til gruppen på biblioteket. De særlige kirkelige spørgsmål gik på den sociale/diakonale kontakt ved kirkens arrangementer. Tilbagemeldingen er, at det opleves som om der er social opmærksomhed nok. Deltagerne kender også til muligheden for besøg af præsten. Det er svært at drage en konklusion på det lille materiale, og den ringe databearbejdning. Et aspekt som ikke er indgået i undersøgelsen tydeligt nok er forskellen mellem det formelle og det uformelle diakonale arbejde. Det er tankevækkende, at hvis det er mit fokus, så har heller ikke jeg været præcis nok i formuleringen af spørgsmål og i dialogen til at sætte fokus på det. Man kommer så nemt til at tale om det formelle, frem for det mere ustrukturerede. Det fremgår mest tydeligt i fokusgruppeinterviewene, at det vigtige er nærværet og kontakten til den enkelte, men vi tænker på arrangementer og nye tiltag som konkrete initiativer. Når det samtidig opleves som det er det, vi ikke har ressourcer til, bliver der et dilemma, som vi ikke tidligere har haft øje for.

3 Mit hovedindtryk er ikke overraskende, at det er familie og venner, samt de øvrige sociale relationer der spiller den største rolle, både dem man vil gøre noget for og som man vil modtage hjælp fra. Kirken spiller en lidt større rolle end samfundet. Det er relationerne, som betyder noget. Mange er parate til at yde en indsats, men der skal opfordring til og et kendskab til de organisationer, som har aktiviteterne. For det organiserede arbejde er der et potentiale, som kan inddrages som frivillige. Besøg i Opstandelseskirken. Jeg besøgte sognediakon Nina Gustavussen fra Opstandelseskirken i Albertslund. Det er en kirke som ligger midt i socialt boligbyggeri og som har en lang tradition for at arbejde diakonalt. Hun har været ansat i kirken i 11 år. Nina Gustavussen arbejder meget bevidst med at italesætte en kultur, hvor deltagerne hjælper hinanden. Hun har flere gode historier fra de besøgende om, at de begyndere som brugere af de forskellige arrangementer, fortsætter som frivillige, og flere er nu deltagere i frivilligt arbejde uden for kirken. Det diakonale arbejder foregår med udgangspunkt i kirkebygningen. Det betyder at arbejdet får farve af kirkebygningen og en fornemmelse af, at diakoni/omsorg og kirke hænger sammen. Menighedsrådets arbejdet med at konkretisere visionerne for arbejdet har betydet mange samtaler mellem de ansatte, hvilket har betydet en øget forståelse for, hvad sognediakonens arbejde går ud på, og hvilken sammenhæng der er mellem hendes arbejde og de øvriges arbejde. Det har styrket det tværfaglige samarbejde.

4 Spørgsmål om kirken og socialt ansvar i kirken Både dronningen og statsministeren sagde det i nytåret: vi skal tage ansvar for hinanden. Hvordan gør vi det hvem gør det hvad gør vi? Kirken vil gerne gøre noget ved det. Derfor har jeg lavet nogle spørgsmål. Tak om du vil svare på dem. Du er velkommen til at komme med yderligere kommentarer. Mand kvinde 1 Alder: < -0 år 0 0 år 0 år 9 år + 9 Er det din oplevelse, at der er omsorg for hinanden i kirken Hvis du har været trofast deltager, og derefter været fraværende gennem længere tid, er du så blevet kontaktet af Ville du gerne have været kontaktet Er der i kirkens møder og gudstjenester nok fokus på, at vi skal have omsorg for hinanden Er der nok viden om muligheden for personlig/sjælsorgssamtale med præsten. Hvilke arbejdsgrene skal udvikles Gerne tal fra 1 til Dronningen sagde. tage ansvar for Betyder det: Synes du kirken skal yde en større indsats i det sociale arbejde Hvad skulle der til for at du vil deltage i kirkens sociale arbejde Hvad oplever du at andre gør for dig Ja, meget 1 Præst, diakon, kirketjener, andet personale 1 Ja Ja 1 Nej, jeg vidste det ikke Det uformelle arbejde, at deltagerne opfordres til at kontakte hinanden uden for møderne Jeg er opmærksom på de mennesker jeg møder, naboer eller andre, som jeg tror, har brug for hjælp Ja Inviteret af nogle, jeg kender Til dels Andre deltagere 1 Nej 1 nej Ja, jeg ved det. Flere spisearrangement er og andre møder med socialt samvær Jeg er opmærksom på behov hos mennesker, jeg kender Nej Større kendskab til arbejdet Har oplevet eller hørt, at der er deltagere, som føler sig uden for Jeg føler mig ikke set Har ikke tænkt over det Har ikke tænkt over det Ved det, men har ikke lyst til Besøgstjeneste og andet organiseret arbejde Jeg gør noget, når jeg bliver spurgt. Ved ikke 9 Spændende projekter, som jeg gerne vil deltage i Hjælp til særlige ting, når du beder om det 1 Ingen kommentarer Jeg har ikke været væk og kommet tilbage 1 Vil henvende mig, hvis jeg har behov Der er ikke behov for mere. 9 Jeg tror ikke jeg har noget at tilbyde Har ikke tænkt over det Har ikke lyst til kirkeligt arbejde

5 Har du brug for mere Hvem ønsker du vil tilbyde dig hjælp: Hvis du får brug for socialt samvær, skal den helst ydes: Hvad gør du for andre? Vil du gerne gøre mere for Hvad skal der til, for at du ville gøre mere? samfundet Det offentlige Spontant andre her set du har behov Familien Ændringer i dine personlige forhold Familien 1 Organiseret du har henvendt dig for at få hjælp Venner, bekendte naboer Du skal opfordres til det når du beder om det Venner, bekendte, naboer Gennem de sociale relationer, netværksgrupper, du kommer i. når du bliver bedt om det 1 Være med i organiseret socialt arbejde: besøgstjeneste, genbrugsforretning el. lign Større kendskab til organisationer, el. andet, som yder den slags arbejde Kirken Har ingen betydning Jeg har ikke overskud/lyst til at gøre mere lige nu. Har ikke tid til mere Hvad er der brug for til forskellige aldersgrupper: Prioriter opgaver med tal 1- inden for hver alder. 1 er vigtigst Børn Unge Børnefamilier Voksne Handicap pede Syge Arbejdslø se Pensioni ster Socialt samvær 1 Daglig telefonopringning Besøg Indkøb 9 Småreparationer Følgeskab til behandling 1 1 Følgeskab til aktivitet 1 1 Selvhjælpsgrupper f.eks. sorggruppe Gamle (. alder) Havearbejde Andet Evt. kommentarer Sognediakon Hanne Hummelshøj hh@kildebr.dk tlf. 0 April 01

6 Spørgsmål om kirken og socialt ansvar på biblioteket Både dronningen og statsministeren sagde det i nytåret: vi skal tage ansvar for hinanden. Hvordan gør vi det hvem gør det hvad gør vi? Det vil kirken vil gerne gøre noget ved. Derfor har jeg lavet nogle spørgsmål. Tak om du vil svare på dem. Du er velkommen til at komme med yderligere kommentarer. tage ansvar for hinanden Betyder det: Synes du kirken skal yde en større indsats i det sociale arbejde Hvad skulle der til for at du vil deltage i kirkens sociale arbejde Hvad oplever du at andre gør for dig Jeg er opmærksom på mennesker jeg møder, naboer eller andre, som jeg tror, har brug for hjælp Ja 0 Inviteret af nogle, jeg kender Har du brug for mere Hvem ønsker du vil tilbyde dig hjælp: Hvis du får brug for socialt samvær, skal den helst ydes: Hvad gør du for andre? Vil du gerne gøre mere for Hvad skal der til, for at du ville gøre mere? samfundet Det offentlige Spontant andre her set du har behov Familien 0 Ændringer i dine personlige forhold 1 Jeg er opmærksom på behov hos mennesker, jeg kender 1 Nej Større kendskab til arbejdet 1 Familien Organiseret du har henvendt dig for at få hjælp Venner, bekendte naboer 1 Du skal opfordres til det 11 Jeg gør noget, når jeg bliver spurgt. Ved ikke Spændende projekter, som jeg gerne vil deltage i 1 når du beder om det 9 når du beder om det 11 Venner, bekendte, naboer 1 Gennem de sociale relationer, netværksgrupper, du kommer i. 1 når du bliver bedt om det 0 Være med i organiseret socialt arbejde: besøgstjeneste, genbrugsforretning el. lign Større kendskab til organisationer, el. andet, som yder den slags arbejde Jeg tror ikke jeg kan hjælpe med noget. Har ikke tænkt over det Har ikke lyst til kirkeligt arbejde 1 Kirken Har ingen betydning Jeg har ikke overskud/lyst til at gøre mere lige nu. Har ikke tid til mere

7 Hvis du skulle gætte, hvad er der så mest brug for inden for forskellige aldersgrupper: Hvad er der brug for til forskellige aldersgrupper: Prioriter opgaver med tal 1- inden for hver alder. 1 er vigtigst Børn Unge Børnefamilier Voksne Handicappede Syge Arbejdsløse Pensionister Gamle (. alder) Socialt samvær Daglig telefonopringning Besøg Indkøb Småreparationer Følgeskab til behandling Følgeskab til aktivitet Selvhjælpsgrupper f.eks. sorggruppe Havearbejde Andet Mand 1 kvinde Alder: < -0 år 0 0 år 1 0 år 1 år + Spørgeskemaet er et led i et projekt til styrkelse af det diakonale arbejde og den frivillige indsats i kirken. Spørgeskemaet er udarbejdet af sognediakon Hanne Hummelshøj. Hun er ansat i Hundige kirke til at arbejde med diakonalt arbejde/kirkeligt socialt arbejde. Hun har bl.a. ansvar for Kilden, Hundige Kirkes voksenarbejde, besøgstjeneste med mere. Hanne Hummelshøj hh@kildebr.dk tlf. 0 April 01

8 Den diakonale menighed. Fokusgruppe interview diakoniundersøgelse Til præster, menighedsråd, og en særlig gruppe inden for kirken. Spørgsmålene gives på forhånd til mulig forberedelse. Underpunkterne er til inspiration, men mange andre svarmuligheder kan gives. 1. Når du hører ordet diakoni hvad tænker du så?. Hvis målet er at styrke menighedens diakonale ansvar, så: Hvem er menigheden i. Dem, som kommer om søndagen ii. Dem som kommer generelt i kirken som deltagere iii. Alle i sognet iv. Andre. Hvad er forskellen på diakoni og andet socialt arbejde Er det diakoni blot fordi det foregår fra en kirke. Hvordan opfatter du det diakonale, sociale arbejde vi har i kirken Hvornår er vore arrangementer diakonale, og hvornår er det alm. møder Betyder det noget med en sådan skelnen. Hvad ser du af behov for udvikling Hvilke diakonale tiltag kunne du godt tænke dig at få gang i. Hvilke typer projekter kan du forestille dig?. Hvis der skal mere fokus på diakonalt arbejde, hvad er så begrundelsen: a. Kirkeudvikling b. Mission c. Af hensyn til samfundet, der er brug for at også kirken hjælper med til at løfte velfærden. Hvad tror du det betyder for kirken, kirkegang, andet hvis der kommer et større fokus på diakonalt arbejde? Det betyder ikke noget, menigheden er ligeglad med diakonien Det vil være andre mennesker, som kommer, og på den måde skabe nyt Det styrker sammenhængskraften mellem os, der er der i forvejen.. Skal diakonalt arbejde helst være organiseret eller uorganiseret det uorganiserede kan være de private besøg hos naboen, omsorgen ved Hyggeligt Samvær, weekendaftaler på baggrund af besøg i Kilden Det organiserede er besøgstjeneste, sorggruppe, invitation til jul og påske med mere.. Hvordan viser det diakonale arbejde sine særlige kendetegn a. At det foregår med udgangspunkt fra kirkebygningen b. At det er kirkens ansatte/særlige frivillige, som står for det c. Særlige ritualer med bøn og salmesang d. Der er ingen særlige kendetegn 9. Hvad ser du af begrænsninger for udviklingen af den diakonale profil a. Er begrænsningerne økonomi, rammer, personer b. Manglende viden om diakoni c. Andet. Februar 01