Søndag d. 1. juli kl i Jerup kirke, i Strandby og i Elling

Transkript

1 Søndag d. 1. juli kl i Jerup kirke, i Strandby og i Elling Tekster: 5. mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5, s.e.trinitatis 2. tekstrække. Dette hellige evangelium til 4. s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. v43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

2 Lykke er noget man kan hedde og noget man kan være. Vi vil gerne være lykkelige. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Derfor er der flere lande der begynder målrettet at arbejde for at deres borgere skal føle sig mere lykkelige og man vil nedsætte kommissioner og lave lykke-index, så man ikke bare måler økonomisk vækst, men også lykke-vækst. Det er en god udvikling. Det er godt at folkenes regeringer vil lede deres lande til gavn for deres befolkninger og vil stræbe efter mere lykke. Men er lykke noget vi som kristne mennesker skal stræbe efter? Burde præster få et kursus i, hvordan man gjorde menigheden mere lykkelig og fik alle til at føle sig bedre tilpas? Siger Jesus ikke også i dagens tekst: Så vær da lykkelige, ligesom jeres himmelske fader er lykkelig.? Nej, hov der er noget galt.

3 Lad os lige standse op engang. Det er da ikke dét som Jesus siger. Han siger Så vær da fuldkomne, ligesom jeres himmelske fader er fuldkommen. Vi opfordres altså ikke til først og fremmest at stræbe efter at være lykkelige. Selvom der mange steder i bibelen tales om at Gud vil give os glæde, fred og evig salighed, så er noget som gives i tilgift. Et gode, som følger med, når vi søger Guds rige. Når vi søger Guds rige, så har vi ingen garanti for at vi vil få et langt og lykkeligt liv. Tværtimod, så taler Jesus om, at vi skal opleve modstand, bære kors og give afkald på alt vort eget. Vi skal altså ikke være fokuseret på, hvordan vi opnår at få et behageligt/rart/fredsommeligt eller lykkeligt liv. Vi skal være optaget af noget andet. Vi skal rette al vores opmærksomhed på noget helt andet. Vi skal nemlig stræbe efter at være fuldkomne.

4 Det gode, det som behager Gud. Fuldkommen kærlighed til Gud og fuldkommen kærlighed til vores næste. Det er et stort mål. Men intet mindre kan gøre det. 1.del. Så vær da fuldkomne, siger Jesus. Men er det realistisk? Kan det lade sig gøre at nå det mål, som vi skal stræbe efter - fuldkommenhed? Spørgsmålet her fik mig til at tænke på en høne. Jeg så for en tid siden en optagelse af et videnskabeligt eksperiment. Man ville undersøge hvor god en høne var til at løse et problem, så man satte den ind i en rum, placerede en godbid så langt oppe, så den ikke kunne nå den. I begyndelsen kunne man så se, hvordan hønen stod og strakte sig for at nå godbidden, men det kunne den ikke. Inde i rummet havde man også placeret en lille kasse, der var så let, at hønen kunne flytte den.

5 Det tog ikke så lang tid før hønen så sig omkring og så lagde den to og to sammen. Den begyndte at skubbe kassen hen under godbidden, men ind i mellem prøvede den lige igen om den ikke kunne nå den. Til sidst fik den puffet kassen helt hen under godbidden, stillede sig op på den og spiste den. Meget interessant eksperiment om dyrs intelligens. Vi skal stræbe efter fuldkommenhed. Som en høne der strækker sig efter en godbid, så kan vi stille os på tæer og prøve at nå op til dette gode mål. Om vi dog kunne blive fuldkommen gode. Vi øver os. Vi prøver igen og igen. Men det kan ikke rigtig lykkes for os. Vi mærker, at der bor noget i os, der har trang til at sige noget sårende til andre eller sige noget ufordelagtigt om en anden der ikke er til stede. Selvom vi gerne vil gøre det gode i enhver situation, så vælger vi at lade være, fordi vi synes at det koster os for meget.

6 Vi har egoisme, begær, forgængelighed, misundelse, nærighed, mangel på omsorg og vi kunne blive ved. Nej, vi kan ikke opfylde et krav om fuldkommenhed. Men så er der kassen. Er Gud som en kasse vi kan puffe og skubbe hen på plads og når vi står på den, står på troen, så kan vi opnå fuldkommenhed? Nej, billedet med hønen passer ikke på troen på Gud. Gud er ikke en hjælper, som vi lige kan hente ind for at opfylde resten af det som vi ikke kan klare. Kristendommen er ikke en hjælper der lige kan give os en hestesko, så vi kan træde op i fuldkommenhed. Sådan tænker man ellers i alle de forskellige religioner i verden. At troen hjælper os på vej og giver kræfter til at nå op til Gud. Vi opnår aldrig fuldkommenhed ved at være som en høne, der strækker sig opad, med hjælp fra en kasse eller ej.

7 Det er faktisk helt omvendt. Det gode budskab, evangeliet, er helt, helt anderledes. Jesus kom for at gøre det klart for os: I har ikke brug for hjælp til at blive bedre på den vej, som I går. I har brug for at blive født på ny. Kun ved at blive født på ny ved vand og ånd, kan et menneske komme ind i Guds rige. Da Jesus underviste den lærde Nikodemus om det, så forstod han ikke ret meget af det. Et menneske kan da ikke for anden gang blive født af en kvinde. Hønen kan da ikke proppes ind i ægget igen. Nej, men ikke desto mindre er det nødvendigt. At blive født én gang til. Åndeligt. Ved vand og ånd. Ved dåben opstår et nyt menneske, et åndeligt menneske, skabt af Guds nåde, skabt til et helt nyt liv, skabt til glæde. Dette nye liv, dette nye menneske er et fuldkomment menneske.

8 Sådan skal vi se på os selv: som mennesker der lever for Jesus, med Jesus. Jesus lever i os og vi lever i Ham. Prøv at se dig omkring. Se på den som sidder ved siden af dig på kirkebænken. Her sidder et fuldkomment menneske. Så sandt vi er døbt til at tilhøre den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus og vi lever i troen på Ham; så er vi fuldkomne i Guds øjne. Ren og retfærdig, himmelen værdig er enhver, der ved dåb og tro er blevet renset for alle synder. Sådan skal vi se på os selv: Jeg er Guds barn. Jeg lever med Jesus. Jeg har fået hans rene, hvide klæder på og Gud glæder sig, når han ser på mig. Kan vi opnå fuldkommenhed? Ja, det får enhver som en gave i dåben. Og når vi lever i tro på Jesus, i afhængighed af ham og syndernes forladelse, så beholder vi hans rene hvide klæder på.

9 2. del Og nu siger vores herre Jesus så til os i dag. Så vær da fuldkommen. Dvs. lev nu sådan, som du er. Lad det gode liv få plads i dit sind og din hverdag.. Ja, Jesus det vil vi gerne. Selvfølgelig. Hvad ellers? Jesus har i bjergprædikenen formanet disciplene til at kontrollere deres vrede, at holde budene og i dag har vi hørt hans formaning om at elske vore fjender. Elsk jeres fjender og bed for dem der forfølger jer. Når vi hører de ord, så kan det føles som om at vores svar: Ja, Jesus, det vi jeg g. bliver stikkende i halsen. Og man får en klump i maven, for det her er godt nok ikke så let. Jeg synes faktisk det kan være svært nok at elske mine venner, min familie eller den nødlidende på min vej. Jeg oplever gang på gang, at jeg ikke kan eller vil elske dem, som jeg ved at jeg burde.

10 Men nu siger Jesus, at jeg skal elske dem som jeg ikke er enige med, mine modstandere, min modpart, dem der forfølger mig. Og efterhånden som jeg tænker over Jesu ord, så forandrer klumpen i halsen og i maven sig til en stadig voksende protest. Hvor rimeligt er det lige, Jesus, og prøv lige at tænke efter hvor umuligt det er. Hvis jeg kommer tilbage til min bil på en parkeringsplads og jeg ser en bil bakke ind i bagenden på min bil, så skal jeg elske den torsk der gør det. Og hvis han nu har tænkt sig at stikke af uden at tage ansvaret for det, så skal jeg også elske ham. Eller hvis jeg vågner ved mærkelige lyde i stuen om natten og finder en indbrudstyv i gang med at slæbe TV og computer ud af havedøren, så skal jeg også elske ham. Hvordan kan Jesus mene det?

11 Og hvis vi tænker os noget som er endnu værre skal man også elske sin fars morder, eller den pædofile eller soldaten der henretter min søn. Det virker ikke som om at Jesu krav om fjendekærlighed har mange chancer i den almindelige verden. Det er rigtigt. I det almindelige verdslige samfund gælder den gamle regel om at man skal elske sin næste og hade sin fjende. Men i Guds rige er det altså anderledes. Den som er fuldkommen skal også leve fuldkomment eller prøve på at gøre det. Vi skal altid søge kærligheden. Altid lægge afstand til hadet. Så højt er målet. Men inden vi helt fortvivler over, at Jesus kræver det umulige af os, så skal vi huske at når det gælder at elske, så er der forskel på følelse og handling. På dansk bruger vi det samme ord om begge dele.

12 Når vi har varme følelser for en anden, føler os forbundet med og ønsker et nært fællesskab med, så siger vi at vi elsker den anden. Men vi bruger det samme udtryk, når vi gør noget godt for en anden, hjælper en anden, behandler en anden ordentlig og med respekt. Når vi udfører den gode handling, så elsker vi, det er en kærlighedshandling. Vi misforstår Jesu ord om fjendekærlighed, hvis vi tror, at vi burde have varme følelser for vores fjende eller modpart. Vi behøver ikke synes godt om røveren i vores hus. Men vi skal behandle ham ordentligt. Altså ringe efter politiet og ikke banke ham (hvis vi ellers kunne det). Og når vi så er færdig med at være gal på ham, så skal vi bede for ham. Så han kan komme på ret køl og komme ud af kriminalitet. Uanset, hvem vi måtte have som modpart, om det er person i familien, på arbejde, i lokalsamfundet eller det er nogle i menighedens fællesskab.

13 Så skal vi altså behandle den anden ordentlig, redeligt og ærligt. Vi behøver ikke have gode og varme følelser, men vi skal handle godt, venligt og kærligt. Og så bede om at vi ikke er opfyldt af modvilje eller bitterhed. Når det lykkes og vi søger Guds rige og Guds kærlighed på den måde, så tror jeg faktisk at vi vil opleve en smule mere lykke. Vi kommer en smule nærmere lykken, når vi overlader det til Gud at dømme andres liv og selv søger det gode. 3.del Højdespring er ikke let. Når der snart er OL i London, så vil vi se mange forsøge at springe over en overligger, der er for mændenes vedkommende er et godt stykke over 2 meter. Verdensrekorden er 2,45 m. Det kræver megen øvelse at slå det. Det kræver også megen øvelse at være en kristen.

14 Det er ikke noget man sådan lige er færdig med og nogle gange sættes overliggeren ret højt, som af Jesus i dag. Men når vi skal øve os i at være kristne, så er det vigtigste ikke at vi kender teorien. Altså at vi har læst en masse og er vældig oplyste om, hvad kristendommen går ud på. Selvfølgelig har vi brug for viden om hvad der står i bibelen og hvem Jesus er, men at være en kristen er ikke noget man er i teorien det foregår i virkeligheden. Undersøgelser har vist at kondition påvirker intelligensen. Det lyder måske overraskende, men det er ganske rigtigt: Jo, højere kondital, jo bedre klarer man sig i en intelligenstest og jo bedre kan man koncentrere sig. Da jeg skrev min prædiken i går, så tænkte jeg, at det ville jeg prøve af. Så jeg løb en tur på et kvarters tid og da jeg kom hjem og sad og pustede ud i en stol udenfor præstegården, så følte jeg mig en smule mere klog.

15 Da jeg stod op i morges, følte jeg mig dog ret så dum, for det er lang tid siden, at jeg sidst har løbet en tur. Men jeg synes det er god erfaring at have med i livet som menneske og som kristen. Vi løser ikke vore egne eller kirkens problemer, ved at sidde bag et skrivebord. Vi må ud og arbejde for det. Når vi skal øve os i at elske vores næste og vores fjende, så må vi gøre det i praksis. I hverdagens små opgaver og kampe. Og så til allersidst. På menighedsplejens store hoppeborg står der et godt slogan: Skabt til glæde. Det er en sandhed som gælder os alle, både voksne og børn. Gud har skabt os til glæde, til evig lykke og evigt liv med Ham. Nogle gange kan det godt opleves som om at det er svært at se glæden og vejen fremad kan synes tåget og uklar. Vi kan spørge: Hvor går vejen fremad, Gud?

16 Hvis vi skal finde vejen frem, som menneske og som kirke, så må vi vende os indad og nedad. Vi kan ikke forandre de andre eller verden omkring med store ord eller visioner. Men vi kan selv søge Gud og lytte til hans stemme. Vi kan vende os indad se på vort eget liv og det som vi fylder det med. Enhver vækkelse i et menneske liv og i kirkens historie er begyndt med at søge indad i selverkendelse og selvransagelse. Og når vi søger indad, så fører det os ned på knæ. Og dér - på knæ, i bøn for os selv, vore nærmeste, vore fjender, ansigt til ansigt med den hellige Gud, kan Helligånden gøre sin gerning i os. Vejen fremad går indad og nedad. For det er når vi søger Guds kraft og Hans kærlighed, at vi vil opleve den glæde, som Gud har skabt os til. Den frigørende, livgivende, jublende glæde over at være et Guds barn. Frelst. Fri. Fuldkommen renset i Jesu blod. Amen.