De Hvide Busser. er du (med-) borger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++"

Transkript

1 De Hvide Busser er du (med-) borger

2 2 Nationalmuseet Redaktion: Mette Boritz, Mads Blom, Per Mouritsen, Galit Peleg og Cecilie Wallengren Grafik: Bogdan Szymczyk Korrektur: Sofie Vestergaard Jørgensen Tryk: GP-Tryk A/S ISBN: (EAN ) Tak til Sportgoods-fonden

3 3 Indholdsfortegnelse De Hvide Busser er du (med-)borger? 4 7 Et spørgsmål om medborgerskab 8 13 De Hvide Busser Uden lys i mørket Den gode medborger Kærlighed, pligt eller kald? Medborgerskabets dystopi Livet i kz-lejren Udvælgelsens etik Skandinavienslejren et moralsk dilemma Indenfor eller udenfor Fra fange til flygtning En evigt aktuel historie Elefanten i stuen Stjernestund eller pagt med djævlen Litteraturliste

4 4 De Hvide Busser er er du (med-)borger? Af Mette Boritz De færreste unge ved i dag, hvad De Hvide Busser er. De ved ikke, at der bag navnet De Hvide Busser gemmer sig en af de største og mest spektakulære redningsaktioner på europæisk jord i nyere tid. Aktionen foregik i slutningen af 2. Verdenskrig og hjalp mennesker ud af nazisternes kz-lejre. Men hvorfor overhovedet bruge tid på en gammel hændelse i en tid hvor vi dagligt overstrømmes med historier om ofre for naturkatastrofer, sult, krige og terror, eller ser billeder af bådflygtninge, der sætter livet på spil under deres farefulde færd over Middelhavet? Måske netop derfor!, kunne svaret være. Mediebilledet er flygtigt, og kameraerne rettes bestandigt mod nye katastrofer og konflikter. Men bag de snurrende kameraer finder vi ofte det samme: Folk i nød, som har brug for hjælp. Historien om De Hvide Busser rummer nogle af de mange problematikker og dilemmaer, vi kender fra nutidens kriser og konflikter. Sikkert på afstand og med historien bag os har vi mulighed for at diskutere nogle af de svære valg og problemstillinger, vi står over for i verden. Historien om De Hvide Busser kan bruges til at åbne op for nogle af de dilemmaer, som kan være svære at sætte ord på og forholde sig til. Hvorfor handlede redningsmændene, som de gjorde? Og ville vi gøre det samme i dag? Kan redningsaktionen lære os noget, eller er den blot en historie fra fortiden? Kan det ske igen? Og hvad skal der til for at sætte livet på spil for andre? Reddet så mange danske kvinder og mænd blev deporteret til tyske kz-lejre under 2. Verdenskrig, efter at den danske regering i august

5 ophørte med at fungere. Alle blev de overladt til en uvis skæbne og tvunget til at leve under umenneskelige forhold i de tyske lejre. Sygdom, sult, hårdt arbejde, ufattelig brutalitet og en hverdag, der trodsede enhver beskrivelse, blev fangernes lod. Kun få uden for lejrene kendte til forholdene. Men mange havde bange anelser, og de deporterede danske fanger var ikke glemt. I december 1944 skete der noget. Det danske udenrigsministerium fik efter mange forhandlinger lov til at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland. Det blev begyndelsen på en hjælpeaktion, der bedst er kendt som Bernadotte-aktionen eller De Hvide Busser. Fra december 1944 til befrielsen i maj 1945 lykkedes det at bringe ca danske og norske fanger hjem til Skandinavien. Hertil kom fanger fra andre lande. De fleste blev fragtet i helt almindelige busser eller rutebiler, som det hed i datiden, som i al hast blev malet hvide. Deraf navnet De Hvide Busser. Den hvide farve og påmalede danske og svenske flag skulle forsøge at beskytte konvojerne af busser mod de allieredes bomber, der nærmest haglede ned over Tyskland i slutningen af krigen. T.v: Tyske tropper på Sølvtorvet i København. Foto: Nationalmuseet T.h: Der males dannebrogsflag på De Hvide Busser. Foto: Nationalmuseet En kompliceret affære På overfladen er historien om De Hvide Busser en succes. For de hen ved fanger, aktionen reddede, var turen med De Hvide Busser en billet til livet. Men dykker man for alvor ned i historien om De Hvide Busser, finder man hurtigt ud af, at der ved siden af julekort fra taknemmelige fanger til chauffører og sygeplejersker, medaljer og diplomer gemmer sig en mere broget historie. En historie,

6 6 T.v: Bådflygtninge i Asien Foto: Binsar Bakkara, Polfoto T.h: Pakistanske jordskælvsofre i midlertidig lejr Foto: US. Navy, Wikimedia commons der trods bussernes farve langtfra kun er sort eller hvid, men som rummer alle nuancer af grå. Til at begynde med blev kun danskere og nordmænd reddet hjem. Først i krigens sidste, hektiske uger blev det muligt at komme fanger af anden nationalitet til undsætning. Det var den aftale, der var lavet med den øverste ansvarlige for kz-lejrene, SS-rigsfører Heinrich Himmler. Men var det i orden kun at redde egne landsmænd, og kan man forsvare at lave aftaler med nazisterne om at redde de få på bekostning af de mange? Kan man forsvare, at skandinaverne havde bedre forhold i lejrene end de øvrige fanger? For eksempel modtog de særlig hjælp i form af fødevarer og beklædning, hvilket ikke var fanger fra andre nationaliteter forundt. Og gik de danske chauffører i virkeligheden tyskernes ærinde, når de med busserne hjalp SS med at transportere fanger fra andre nationaliteter til lejre, som ofte var lig med den visse død, for at få samlet skandinaverne i en enkelt lejr med henblik på at bringe dem hjem? Er det i orden at sortere? At vælge og udvælge blandt mennesker? Med livet som indsats Historien om De Hvide Busser er ikke et eventyr, hvor heltene lever lykkeligt til deres dages ende efter at have gået grueligt meget igennem. For mange både fanger og reddere udebliver lykkefølelsen. I stedet følger mareridt, uro, skam og skyld. Skyld over at have overlevet eller skyld over ikke at have reddet flere eller have gjort mere i kapløb med tiden. Nok er det fangerne, der er ofre, men mange af redderne ender også med ar på sjælen. Hjælperne på De Hvide Busser var folk, som satte deres eget liv på spil for at redde andre i sikkerhed. De kom fra alle sider af samfundet

7 7 og var frivillige embedsmænd, chauffører, sygeplejersker, læger, mekanikere, husmødre m.fl., der drog af sted eller gav en hånd med hjemmefra. Det er også en historie om fabriksejere, virksomheder og embedsmænd, der i en tid med mangel på alt alligevel formåede at trylle fødevarer, brænde, tøj, medicin m.m. frem, så fangerne kunne få hjælpepakker, og konvojerne kunne komme af sted. De Hvide Busser er derfor også en historie om offervilje og velvilje, om mod og næstekærlighed. Om almindelige mennesker, som af forskellige årsager følte sig kaldet til at hjælpe og måske gøre en forskel. Det er samtidig en historie om medborgerskab. For hvad vil det egentlig sige at være en god medborger endsige være medborger? Hvad får folk til at sætte deres eget liv på spil for at redde andre? Og hvem skal man redde, hvis man ikke kan redde alle? Er alle menneskeliv lige meget værd? Og hvad sker der, når vores samfundsmæssige rettigheder sættes ud af spil? Hvem kommer os egentlig til undsætning i nødens stund? Alt dette vil blive belyst og debatteret i denne antologi. Antologien er opbygget med en række artikler, som belyser problematikkerne omkring De Hvide Busser både historiefagligt, men også ud fra en mere begrebsmæssig, samfundsfaglig og filosofisk tilgang. Korte artikler om overordnede emner som fx Medborgerskab, Udvælgelsens etik og Flygtninge efterfølges hver især af en til to artikler med konkret afsæt i historien om De Hvide Busser.

8 8 Et spørgsmål om medborgerskab Af Per Mouritsen Historien om De Hvide Busser er ikke kun historien om redningen af mennesker. Tager vi en tur op i helikopteren og kigger ned, så er det også en historie om begrebet medborgerskab. Om hvad der gør en til medborger. Om hvad det vil sige at være en god medborger. Om hvem der har ret til at være med i det fællesskab, som et medborgerskab også er. Og om at det enkelte menneskes medborgerskab er dyrebart og kan mistes. Hvad er medborgerskab? Det er de færreste mennesker, der til daglig spekulerer over, hvad det vil sige at være medborger. Alligevel er det et centralt begreb. I Folkeskoleloven står der eksempelvis, at eleverne forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Der kunne også have stået, at skolen skulle gør eleverne til medborgere. Medborgerskab betyder reelt set tre forskellige ting, der ganske vist hænger sammen: Det er at være en god samfundsborger altså det at gøre gode ting for andre. Det er at blive behandlet lige ved at have de samme borgerrettigheder. Det er at have lov til at opholde sig permanent i et land og blive regnet for at være medlem af fællesskabet her. I det følgende ser vi nærmere på de tre temaer.

9 9 1. Den gode medborger borgerdyd Igennem historien har der været skiftende opfattelser af, hvilke egenskaber der kendetegner en god medborger. I Danmark stammer selve ordet fra det attende århundrede, før demokratiets indførelse, da landet var regeret af en enevældig konge. Dengang bestod medborgernes borgerdyd især af lydighed over for autoriteter og myndigheder, kristen gudfrygtighed, udholdenhed, flid, arbejdsomhed og tapperhed i krig. Fælles for de skiftende historiske betydninger af borgerdyd er idéen om uselviskhed eller opofrelse at man gør noget, der rækker ud over én selv. Hvis vi i dag skulle definere nogle nye borgerdyder det gamle ord har fået en noget støvet klang ville vi måske også nævne karaktertræk som kritisk sans, solidaritet, upartiskhed og tolerance. Når udlændinge søger om at få permanent opholdstilladelse i Danmark, skal de underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Det handler især om forventningen til, hvad en medborger bør bidrage med. Man skal hjælpe til med at beskytte det danske demokrati. Man skal deltage i sit lokalsamfund, passe sit arbejde og samarbejde med sine børns skole. T.v: Frants Hvass i færd med buschaufførernes talsmand. Foto: Nationalmuseet Turene gennem Tyskland var farefulde, bl.a. på grund af angreb fra oven. Foto: Nationalmuseet T.h: Passet er det synlige bevis på statsborgerskab. Foto: Wikimedia commons 2. Medborgerrettigheder Det at være medborger handler også om at have rettigheder. At man bliver behandlet som ligeværdig, ved at rettigheder bliver respekteret af staten og andre borgere ligesom man den anden vej rundt selv respekterer deres. Sociologen T.H. Marshall ( ) beskriver borgerrettighederne som en tretrinsraket, hvor de civile rettigheder

10 10

11 11 kom først, efterfulgt af de politiske og til sidst de sociale rettigheder. I Danmark blev de fleste civile rettigheder, som ejendomsret, ytringsfrihed og religionsfrihed, først formaliseret med Grundloven i Den gav samtidig 15 procent af befolkningen valgret og valgbarhed. Imidlertid var det først med kvindernes valgret i 1915, at man kunne tale om et demokratisk politisk medborgerskab. Det sociale medborgerskab, især retten til socialhjælp, sygesikring og arbejdsløshedsforsikring, blev først etableret med minister K.K. Steinckes socialreform i Først her fandt det endelige opgør sted med det såkaldte skønsprincip om, hvem der var værdigt trængende, der hidtil havde været herskende. Typisk for udviklingen i Danmark blev reformen til i samarbejde mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Socialdemokratiets valgslogan i 1934, Danmark for Folket, var et forsøg på at lægge afstand til kommunisternes budskab om klassekamp og revolution. De understregede, at det sociale og demokratiske medborgerskab skulle gælde for alle. Både høj og lav havde lige ret til en ordentlig tilværelse i den demokratiske rets- og velfærdsstat, der netop blev grundlagt i mellemkrigstiden, imens udviklingen syd for grænsen i Tyskland gik den modsatte vej. T.v: Frederik 7. underskriver Grundloven Foto: Nationalmuseet T.h: Mae La flygtningelejren i Thailand er hjem for ca flygtninge. Det er strengt forbudt at gå uden for hegnet. Foto: Mikail Esteves, Wikimedia commons 3. Adgang til fællesskabet statsborgerskab og nationsforståelser Medborgerskab betyder for det tredje adgangen til at være i et land, hvor man regnes for at være en af os. Det er dermed grundlæggende i forhold til retten til at have rettigheder. Det er uanset rettighedernes egentlige indhold og i kraft af en medlemsstatus også muligheden for at bidrage til et fællesskab. Denne mulighed har man kun, hvis man ikke behøver at være bange for at blive udvist,

12 12 Statsborgerdag i Folketinget Foto: Gunvald Sebastian Buur, Polfoto fordi man mister sit statsborgerskab eller sin opholdstilladelse. Hvis man slet ikke kan komme ind i eller opholde sig i et givent land, fordi man som flygtning ikke kan få asyl ja, så har man slet ikke det, som den tysk- jødiske filosof Hannah Arendt ( ) beskrev som en plads i verden, hvorpå og hvorfra man kan være en medborger. Men hvem har ret til at være dansker? Under enevælden, inden Danmark måtte afstå Norge (1814) og Slesvig-Holsten (1864), kunne en dansker også være tysk eller norsktalende. Det, der var afgørende, var den enkeltes fædrelandskærlighed og loyalitet mod kongen. Lidt firkantet sagt var det nationale fællesskab politisk-medborgerligt afgrænset, ligesom i Frankrig eller USA. Denne forståelse af nationen som en politisk statsnation og som noget, enhver frivilligt kunne tilslutte sig, hvis man havde de rette værdier og den rette indstilling, forbinder man med den franske forfatter Ernest Renan ( ). For ham var nationen en daglig folkeafstemning. Medlemskab handlede om aktiv identifikation og deltagelse. Efter de slesvigske krige kom danskerne i højere grad til at forstå deres tilhørsforhold som et spørgsmål om en dybtliggende folkeånd og en særegen kultur ligesom i Tyskland. Denne opfattelse af det nationale fællesskab som en etnisk og kulturel nation forbinder man i højere grad med den tyske romantiske forfatter Johan Gottfried von Herder ( ). De to nationsforståelser er ikke nødvendigvis så forskellige i praksis, der er tale om idealtyper. Den franske indebærer også kulturel og

13 13 sproglig tilpasning eller assimilation. Og Herders kulturnationale nation kan, som det er sket i mange tilfælde, udvikle sig i en politisk og demokratisk retning. Begge nationsforståelser fandtes i Danmark i de urolige 1930 ere, hvor Socialdemokratiets førnævnte partiprogram var et forsøg på at italesætte nationen som et fremtidsrettet arbejdsfællesskab, med plads for alle der vil, som det hedder i digteren Oskar Hansens ( ) sang, der ligesom partiprogrammet fra samme år hed Danmark for Folket. Årtiet var i øvrigt præget af kamp mellem internationalistiske strømninger på den ene side, herhjemme især repræsenteret blandt de kulturradikale, der støttede Folkeforbundet (forløberen for FN) og idéen om universelle menneskerettigheder, og på den anden side de nationalkonservative og direkte antidemokratiske kræfter. Nazisternes fædreland var i sin egen kategori det var forbeholdt den ariske race. En sulten ved døren. Det var meget almindeligt at arbejdsløse og fattige henvendte sig til private for at bede om mad før KK Steinkes socialreform i Maleri af Carl V. Meyer Foto: Nationalmuseet

14 14 De Hvide Busser Af Hans Sode-Madsen Den 9. april 1940 kl. 4 om morgenen blev Danmark besat af tysk militær og overgav sig næsten uden kamp. Landet manglede både et effektivt forsvar og allierede. Siden 1. Verdenskrig og genforeningen med Sønderjylland 1920 havde Danmark ført en neutralitetspolitik, der baserede sig på viden om, at hverken England eller Sverige ville hjælpe, hvis landet blev inddraget i en tysk stormagtskonflikt. Den socialdemokratisk-radikale regering, Stauning-Munch, satsede i stedet på en national velfærdspolitik, der kunne ruste befolkningen mod tidens dominerende ideologier: kommunisme og nazisme. I tysk optik var Danmark uden militær betydning. Målet var en hurtig erobring af Norge, før England gjorde det. Man tilbød derfor Danmark en såkaldt fredsbesættelse. Centralt i aftalen var, at Tyskland ikke ville antaste Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed. På papiret forblev Danmark en suveræn stat, hvor konge, regering og rigsdag kunne fortsætte med at fungere, samtidig med at politi og domstole forblev på danske hænder. Med en tysk besættelsesmagt i baghaven, så var aftalen reelt fiktion, men alligevel betød den, at Danmark de næste fem år undgik de værste af krigens ulykker. Fredsbesættelsen blev grundlaget for den efterfølgende samarbejdspolitik, og den blev nok så vigtig basis for hjælpen til danske og norske kz-fanger. Med tyske briller havde konstruktionen den fordel, at besættelsesstyrken kunne holdes på et minimum. Augustoprør og danske deportationer I sommeren 1943 brød en række omfattende strejker ud på de store kommunistisk dominerede industriarbejdspladser i blandt andet

15 15 Odense, Esbjerg og Aalborg. De spredte sig hurtigt lokalt i Jylland og på Fyn. Både regeringen og den tyske besættelsesmagt blev bekymret samarbejdspolitikken stod måske for fald. Alle forsøg på at standse konflikterne slog fejl, og det betød, at der fra Berlin blev krævet voldsomme indskrænkninger i det civile liv blandt andet forsamlings- og strejkeforbud, pressecensur, særdomstole og dødsstraf for sabotage. Den danske regering sagde nej til indskrænkningerne og ophørte fra den 29. august 1943 med at fungere. Måneden efter overgik regeringsfunktionerne til departementscheferne, som videreførte samarbejdspolitikken. Den holdt næsten besættelsestiden ud. T.v: Greve Folke Bernadotte hilser på svenske sygeplejersker. Foto: Nationalmuseet T.h: Hvide busser kører i kolonne. Foto: Nationalmuseet En af konsekvenserne af Augustoprøret blev, at danske statsborgere fra da af, uden ret og dom, blev sendt til tyske kz-lejre, fængsler og tugthuse. Ved jødeaktionen i oktober 1943 blev 425 jøder arresteret og sendt til kz-lejren Theresienstadt. I modsætning til andre nationers jøder i Theresienstadt blev de danske jøder, og de til Danmark flygtede, statsløse jøder, ikke sendt videre til dødslejrene i Polen. Dette skyldtes det privilegium, som fredsbesættelsens samarbejdspolitik havde skabt. Tyskerne ønskede ro i Danmark og garanterede kort efter aktionen, at danskerne ikke ville blive "sendt i transport". Røde Kors-pakkerne og første hjemtransporter I Udenrigsministeriet forsøgte man uden større held at få standset deportationerne og tilbageført fangerne. For at afbøde skaderne ved deportationerne indledte Socialministeriet et stort hjælpeprogram,

16 16 Der pakkes Røde Kors-pakker i Amaliegade i København. Foto: Nationalmuseet der bestod i økonomisk støtte til de efterladte og pakker med tøj og mad de såkaldte Røde Kors-pakker til de internerede. Efterhånden nåede man op på at afsende mellem og pakker om måneden. Socialministeriet betalte og organiserede indkøbene. Fra omkring februar 1944 nåede pakkerne også frem til de danske jøder i Theresienstadt. Efter intense forhandlinger ført af Udenrigsministeriet lykkedes det i december 1944 at få bragt 200 syge politifolk hjem fra kz-lejren Buchenwald. Hjemtransporten foregik med fire røde DSB-busser. Trods forsøg var det umuligt at få hjemtaget jøder og kommunister det stred mod den nazistiske ideologi. Men mellem januar og marts lykkedes det yderligere danskerne ved hjælp af rutebiler fra private vognmænd og DSB at hente mindre grupper af fanger fra fængsler, tugthuse og Neuengammes satellitlejre, omkring 600 i alt. Afhentningerne gav for første gang et nøje indblik i, hvad en kz-lejr egentlig var for en størrelse, og hvilke gruopvækkende forhold der herskede. Svenskerne træder til Historien om De Hvide Busser begyndte på Christianshavn i foråret og sommeren Søofficeren Carl Hammerich udtænkte en plan om, at store jyske kølebiler ved krigens ophør skulle køre ned og hente danske og norske fanger. Socialministeriet gik ind som aktiv partner, og planen blev præsenteret for lederen af Den Norske Fangehjælp i Stockholm. Herfra blev den diskuteret med det svenske medlem af kongehuset grev Folke Bernadotte, der så en mulighed for en svensk humanitær Røde Kors-indsats. Bernadotte overtog snart Hammerichs plan, men det svenske udenrigsministerium, der

17 17 ikke troede på, at det kunne lade sig gøre, og derfor fralagde sig medansvar, krævede, at den danske og den svenske indsats ikke blev samordnet. I februar 1945 besøgte Bernadotte SS-rigsfører Heinrich Himmler, som var den øverste chef for kz-systemet. Himmler ønskede at benytte Bernadotte som mellemmand til de allierede for at få aftalt en separatfred, inden det nazistiske korthus brasede sammen. I det uofficielle spil var han villig til at lade alle danske og norske fanger blive samlet i en enkelt lejr, en særafdeling under Neuengamme kaldet Skandinavienslejren. Statsminister Stauning og den tyske rigsbefuldmægtigede von Renthe-Fink. Foto: Nationalmuseet Svensk-dansk samarbejde Imens var forberedelserne i Sverige på at udruste en Røde Kors-redningsekspedition i fuld gang. Hæren stillede lidt over 100 topmoderne køretøjer til rådighed sammen med omkring 300 frivillige rekrutter og officerer. Umiddelbart før afgang den 8. marts 1945 kom der fra London besked om, at køretøjernes kamuflagemaling skulle males over med hvid, så de fra luften kunne genkendes af allierede kampfly. Fra dansk side havde man tilbudt en omfattende hjælp af køretøjer, chauffører, læger og sygeplejersker, men fik et nej tak til svar. Svenskerne mente, at et miks af to hjælpekolonner ville skabe forvirring blandt tyske myndigheder. Den 12. marts 1945 ankom svenskerne til det, der gennem de næste måneder blev redningsaktionens hovedkvarter, en skov i Friedrichsruh nær Hamburg. Svenskerne forventede, at aktionen kunne udføres i løbet af 4-6 uger, men allerede i begyndelsen af april løb man ind i det alvorlige problem, at kontrakten med de frivillige værnepligtige udløb. Halvdelen af det svenske korps valgte at rejse hjem. Den anden halvdel fortsatte det fysisk og

18 18 T.h: Hvide busser holder klar i Padborg. Foto: Nationalmuseet psykisk belastende arbejde med at transportere skandinaviske fanger fra lejre overalt i Det Tredje Rige til Skandinavienslejren i Neuengamme. Bernadotte besluttede nu, at tiden var inde til at koordinere den danske og svenske indsats dog under svensk ledelse. Svenskerne havde med de mange ekspeditioner bragt de fleste fanger til Skandinavienslejren. Nu manglede "bare" de få kvindelige fanger i Ravensbrück nord for Berlin, omkring 800 fanger i fængsler og tugthuse spredt ud over det meste af Tyskland og de ca. 425 danske jøder i Theresienstadt. Kommunisterne i Stutthof var i februar 1945 sendt på march vestover og var trods alle anstrengelser ikke til at nå. Under forhandlingerne med Himmler havde Bernadotte fået gennemført, at de danske jøder kunne føres til Skandinavienslejren. Men da lejrkommandanten satte sig imod, måtte planen opgives. Bernadotte foreslog derfor Sverige som modtagerland og sådan blev det. Den 14. april 1945 nåede De Hvide Busser Theresienstadt og kunne meddele den forbløffede danske overrabbiner, at hans 423 trosfæller ville blive afhentet dagen efter. Den 18. april nåede man færgen København-Malmö. Blot et par dage efter, den 20. april, på Hitlers fødselsdag, blev Skandinavienslejren rømmet for de over danske og norske fanger. Blot skulle alt være klaret inden kl. 19 den 20. april. I al hast kom 120 danske rutebiler fra private vognmænd og DSB og store fiskeeksportbiler til sportspladsen i Padborg, hvor de fik en gang hvid maling. Sammen med de danske og svenske køretøjer i Friedrichsruh var man nu oppe på over 200 køretøjer, der fra kl i pendulfart kørte over grænsen til Neuengamme, til karantænestationerne i Padborg og Kruså, til Frøslevlejren og en ekstra nødlejr ved Horsens. Her blev fangerne afluset, bespist, lægeundersøgt og siden med tog og busser fordelt i landet eller sendt videre til Sverige. Det næsten uoverskuelige, fysisk og psykisk krævende arbejde blev udført af frivillige fra omegnen, bl.a. spejdere og Danske Kvinders Beredskab, hospitalet i Sønderborg og mejeriet i Kruså. Spøgelsestoget fra Ravensbrück Fra kvindelejren Ravensbrück nord for Berlin var omkring 20 danskere og 80 nordmænd den 8. april blevet afhentet, men tilbage sad af anden nationalitet. I dagene april hentede danske og svenske busser omkring kvinder, heraf polske jøder. Men uden varsel ankom til Padborg den følgende tid et "spøgelsestog" uden mandskab, som ingen havde kendskab til, med en tusindtallig last af de andre kvinder. Efter aflusning og bespisning blev de med tog sendt videre til Sverige. Sidste tog forlod Padborg den 3. maj om aftenen. Herefter kunne de mange frivillige kvinder og mænd igen vende hjem til deres familier. Gennem hele redningsforløbet havde en medarbejder fra Socialministeriet ført regnskab med antallet af reddede og tilbageførte fanger. Med forbehold for fejl som følge af hektisk aktivitet under kaotiske forhold blev tallet ca den største skandinaviske redningsaktion nogensinde.

19 19 Deporteret fra Danmark 500 Jøder * Asociale og vanekriminelle dækker over hårdkogte kriminelle, subsistensløse, sortbørshandlere, alfonser m.fl. Til denne gruppe hører også tilfældige borgere, der ved de tyske razziaer blot er på det forkerte sted. 150 Kommunister 2000 Politifolk 141 Grænsegendarmer 475* Asociale og vanekriminelle 2700 Modstandsfolk

20 20 Uden lys i mørket Af Galit Peleg På papiret ser det rimelig let ud. Der skal sendes nogle busser af sted for at hente skandinaviske fanger hjem fra lejre rundt om i Tyskland. I praksis viser det sig at være alt andet end let. Der skal skaffes forsyninger i en tid med mangel på alt. Og selve redningsaktionen foregår under ekstreme vilkår og stort pres for alle involverede. Beskydninger ovenfra, hullede veje og dårligt materiel er blot nogle af udfordringerne. Oven i det kommer uvished, ventetid og udfordringer, når busserne forsøger at bane sig vej gennem strømme af civile tyskere på flugt. I den perfekte verden redder man alle, men hvordan er det i virkelighedens verden? Af sted Forud for de mange kørsler går et kæmpe koordineringsarbejde. Det handler dels om at skaffe overblik over fangernes placering i kz-lejre og underlejre fordelt rundt omkring i det nuværende Tyskland og Tjekkiet. Og dels om at fremskaffe fødevarer, brændstof m.m., der kan få transporterne sikkert ud og hjem. Ud over køretøjer og personel til at køre og finde vej kræver det en lang række praktiske sager, når syge og medtagne fangerne skal transporteres. Alt fra håndklæder, sæbe, brækposer og nødklosetter, hvor de diarrésyge fanger kan komme af med det, de skal, til flødekarameller og pilsnere. Det hele skal medbringes. Også træet til at fyre generatorerne med. Med mangel på alt inkl. brændstof kører danske busser og vogne i krigstiden ikke på benzin, men på gas fra træforbrænding. På busserne er monteret store kakkelovnslignende generatorer, der skal fyres med omkring 50 kilometers mellemrum. De holder en fart på km i timen, men presses vognene, kan de køre 40 km/t. På den måde tilbagelægger de km på en dag. Om natten sover de tre mand i førerhuset med benene trukket op foran sig. Det tærer på kræfterne hos chaufførerne. Også køretøjerne. På en tur til Buchenwald i Midttyskland og retur over Neuengamme i det nordlige Tyskland sprænger to dæk, selvstarter og toppakning ryger, og der punkteres tre gange. Mandskabet reparerer og erstatter undervejs og bliver klogere på, hvad der skal medbringes på de næste ture. I en tid, hvor der også er mangel på ordentlige gummidæk, er det også en udfordring at skaffe basale reservedele til turene. Ventetid I løbet af foråret 1945 medfører forhandlinger og kulissearbejde, at de skandinaviske fanger kan samles i kz-lejren Neuengamme. Sam-

21 21 Turene med De Hvide Busser gennem Tyskland var ofte farefuld på grund af de allieredes beskydninger fra oven Foto: Nationalmuseet

22 22

23 23 tidig har svenskerne meldt sig på banen. De stiller med mandskab og gode benzindrevne vogne og ambulancer. Nu går det pludselig af sted med 100 km i timen, når transporterne henter fanger fra de fjerneste afkroge af Det Tredje Rige. I skoven ved slottet Friedrichsruh nord for Hamborg slår Svensk Røde Kors lejr sammen med de danske delegerede. Det er her, man venter. Venter på den store ladning benzin på liter, som svenskerne får skibet til Lübeck. Og venter på tilladelse til at køre og hente. Tilladelser, der flere gange gives af de tyske myndigheder, for nogle gange at blive trukket tilbage igen. Det medfører ny ventetid. T.v: Ruten for kørsel tages til efterretning. Foto: Nationalmuseet T.h: Deltager i redningsaktionen De Hvide Busser. Foto: Nationalmuseet Nederst: Tyske byer var sønderbombede og gjorde kørslerne svære. Foto: Nationalmuseet Den lange ventetid under forhandlingerne medfører, at halvdelen af det svenske mandskab tager hjem. Deres kontrakt som frivillige værnepligtige udløber. Derfor skal det pludselig gå hurtigt med at finde en ny løsning. Forberedelserne har heldigvis længe været i gang, så ambulancer, lastvogne og busser bemandet med frivillige danskere tager hurtigt af sted fra Danmark. Alle busser og ambulancer, der deltager i redningsaktionen, males i al hast hvide. Den hvide farve skal, sammen med Røde Kors-symbolet og et påmalet svensk eller dansk flag, sørge for, at de allierede kan kende transporterne fra luften og ikke bomber dem. Mørkekørsel Kørslerne intensiveres i april 1945, da der endelig bliver givet tilladelse til at transportere de skandinaviske fanger ud. Udfordringerne for de lange hvide konvojer på vejene er der nok af. Det veksler mellem ventetid og anstrengende kørsler i lange stræk med et minimum af ophold. Frem og tilbage (Friedrichsruh kz-lejr Padborg Friedrichsruh). I Friedrichsruh repareres både tøj og køretøjer. Ventetiden forsødes lidt med de fødevarer, som svenskerne har bragt med. Smagen af rigtig chokolade. Erindringen om god mad, sang, musik og rigtige cigaretter husker mange af de medvirkende ved redningsaktionen. Men det er ikke det eneste, der erindres. De dramatiske oplevelser på vejene sætter sig i kroppen. For fronten rykker tættere på. Både på lejren i Friedrichsruh og på kz-lejrene, som fangerne fragtes ud af. Jævnligt er der luftalarm og kampe i luften. De lange distancer til lejrene spredt rundt i Tyskland gør, at man må

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1 Om forfatteren: Povl Rasmussen, f. 1944. Kriminalassistent, redaktør

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja NYHEDSBREV December 2013 Cambodja Et begivenhedsrigt år Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, temperaturen har lige sneget sig op over de 25 grader (efter en lidt kølig periode...), træerne foran

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere