De Hvide Busser. er du (med-) borger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++"

Transkript

1 De Hvide Busser er du (med-) borger

2 2 Nationalmuseet Redaktion: Mette Boritz, Mads Blom, Per Mouritsen, Galit Peleg og Cecilie Wallengren Grafik: Bogdan Szymczyk Korrektur: Sofie Vestergaard Jørgensen Tryk: GP-Tryk A/S ISBN: (EAN ) Tak til Sportgoods-fonden

3 3 Indholdsfortegnelse De Hvide Busser er du (med-)borger? 4 7 Et spørgsmål om medborgerskab 8 13 De Hvide Busser Uden lys i mørket Den gode medborger Kærlighed, pligt eller kald? Medborgerskabets dystopi Livet i kz-lejren Udvælgelsens etik Skandinavienslejren et moralsk dilemma Indenfor eller udenfor Fra fange til flygtning En evigt aktuel historie Elefanten i stuen Stjernestund eller pagt med djævlen Litteraturliste

4 4 De Hvide Busser er er du (med-)borger? Af Mette Boritz De færreste unge ved i dag, hvad De Hvide Busser er. De ved ikke, at der bag navnet De Hvide Busser gemmer sig en af de største og mest spektakulære redningsaktioner på europæisk jord i nyere tid. Aktionen foregik i slutningen af 2. Verdenskrig og hjalp mennesker ud af nazisternes kz-lejre. Men hvorfor overhovedet bruge tid på en gammel hændelse i en tid hvor vi dagligt overstrømmes med historier om ofre for naturkatastrofer, sult, krige og terror, eller ser billeder af bådflygtninge, der sætter livet på spil under deres farefulde færd over Middelhavet? Måske netop derfor!, kunne svaret være. Mediebilledet er flygtigt, og kameraerne rettes bestandigt mod nye katastrofer og konflikter. Men bag de snurrende kameraer finder vi ofte det samme: Folk i nød, som har brug for hjælp. Historien om De Hvide Busser rummer nogle af de mange problematikker og dilemmaer, vi kender fra nutidens kriser og konflikter. Sikkert på afstand og med historien bag os har vi mulighed for at diskutere nogle af de svære valg og problemstillinger, vi står over for i verden. Historien om De Hvide Busser kan bruges til at åbne op for nogle af de dilemmaer, som kan være svære at sætte ord på og forholde sig til. Hvorfor handlede redningsmændene, som de gjorde? Og ville vi gøre det samme i dag? Kan redningsaktionen lære os noget, eller er den blot en historie fra fortiden? Kan det ske igen? Og hvad skal der til for at sætte livet på spil for andre? Reddet så mange danske kvinder og mænd blev deporteret til tyske kz-lejre under 2. Verdenskrig, efter at den danske regering i august

5 ophørte med at fungere. Alle blev de overladt til en uvis skæbne og tvunget til at leve under umenneskelige forhold i de tyske lejre. Sygdom, sult, hårdt arbejde, ufattelig brutalitet og en hverdag, der trodsede enhver beskrivelse, blev fangernes lod. Kun få uden for lejrene kendte til forholdene. Men mange havde bange anelser, og de deporterede danske fanger var ikke glemt. I december 1944 skete der noget. Det danske udenrigsministerium fik efter mange forhandlinger lov til at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland. Det blev begyndelsen på en hjælpeaktion, der bedst er kendt som Bernadotte-aktionen eller De Hvide Busser. Fra december 1944 til befrielsen i maj 1945 lykkedes det at bringe ca danske og norske fanger hjem til Skandinavien. Hertil kom fanger fra andre lande. De fleste blev fragtet i helt almindelige busser eller rutebiler, som det hed i datiden, som i al hast blev malet hvide. Deraf navnet De Hvide Busser. Den hvide farve og påmalede danske og svenske flag skulle forsøge at beskytte konvojerne af busser mod de allieredes bomber, der nærmest haglede ned over Tyskland i slutningen af krigen. T.v: Tyske tropper på Sølvtorvet i København. Foto: Nationalmuseet T.h: Der males dannebrogsflag på De Hvide Busser. Foto: Nationalmuseet En kompliceret affære På overfladen er historien om De Hvide Busser en succes. For de hen ved fanger, aktionen reddede, var turen med De Hvide Busser en billet til livet. Men dykker man for alvor ned i historien om De Hvide Busser, finder man hurtigt ud af, at der ved siden af julekort fra taknemmelige fanger til chauffører og sygeplejersker, medaljer og diplomer gemmer sig en mere broget historie. En historie,

6 6 T.v: Bådflygtninge i Asien Foto: Binsar Bakkara, Polfoto T.h: Pakistanske jordskælvsofre i midlertidig lejr Foto: US. Navy, Wikimedia commons der trods bussernes farve langtfra kun er sort eller hvid, men som rummer alle nuancer af grå. Til at begynde med blev kun danskere og nordmænd reddet hjem. Først i krigens sidste, hektiske uger blev det muligt at komme fanger af anden nationalitet til undsætning. Det var den aftale, der var lavet med den øverste ansvarlige for kz-lejrene, SS-rigsfører Heinrich Himmler. Men var det i orden kun at redde egne landsmænd, og kan man forsvare at lave aftaler med nazisterne om at redde de få på bekostning af de mange? Kan man forsvare, at skandinaverne havde bedre forhold i lejrene end de øvrige fanger? For eksempel modtog de særlig hjælp i form af fødevarer og beklædning, hvilket ikke var fanger fra andre nationaliteter forundt. Og gik de danske chauffører i virkeligheden tyskernes ærinde, når de med busserne hjalp SS med at transportere fanger fra andre nationaliteter til lejre, som ofte var lig med den visse død, for at få samlet skandinaverne i en enkelt lejr med henblik på at bringe dem hjem? Er det i orden at sortere? At vælge og udvælge blandt mennesker? Med livet som indsats Historien om De Hvide Busser er ikke et eventyr, hvor heltene lever lykkeligt til deres dages ende efter at have gået grueligt meget igennem. For mange både fanger og reddere udebliver lykkefølelsen. I stedet følger mareridt, uro, skam og skyld. Skyld over at have overlevet eller skyld over ikke at have reddet flere eller have gjort mere i kapløb med tiden. Nok er det fangerne, der er ofre, men mange af redderne ender også med ar på sjælen. Hjælperne på De Hvide Busser var folk, som satte deres eget liv på spil for at redde andre i sikkerhed. De kom fra alle sider af samfundet

7 7 og var frivillige embedsmænd, chauffører, sygeplejersker, læger, mekanikere, husmødre m.fl., der drog af sted eller gav en hånd med hjemmefra. Det er også en historie om fabriksejere, virksomheder og embedsmænd, der i en tid med mangel på alt alligevel formåede at trylle fødevarer, brænde, tøj, medicin m.m. frem, så fangerne kunne få hjælpepakker, og konvojerne kunne komme af sted. De Hvide Busser er derfor også en historie om offervilje og velvilje, om mod og næstekærlighed. Om almindelige mennesker, som af forskellige årsager følte sig kaldet til at hjælpe og måske gøre en forskel. Det er samtidig en historie om medborgerskab. For hvad vil det egentlig sige at være en god medborger endsige være medborger? Hvad får folk til at sætte deres eget liv på spil for at redde andre? Og hvem skal man redde, hvis man ikke kan redde alle? Er alle menneskeliv lige meget værd? Og hvad sker der, når vores samfundsmæssige rettigheder sættes ud af spil? Hvem kommer os egentlig til undsætning i nødens stund? Alt dette vil blive belyst og debatteret i denne antologi. Antologien er opbygget med en række artikler, som belyser problematikkerne omkring De Hvide Busser både historiefagligt, men også ud fra en mere begrebsmæssig, samfundsfaglig og filosofisk tilgang. Korte artikler om overordnede emner som fx Medborgerskab, Udvælgelsens etik og Flygtninge efterfølges hver især af en til to artikler med konkret afsæt i historien om De Hvide Busser.

8 8 Et spørgsmål om medborgerskab Af Per Mouritsen Historien om De Hvide Busser er ikke kun historien om redningen af mennesker. Tager vi en tur op i helikopteren og kigger ned, så er det også en historie om begrebet medborgerskab. Om hvad der gør en til medborger. Om hvad det vil sige at være en god medborger. Om hvem der har ret til at være med i det fællesskab, som et medborgerskab også er. Og om at det enkelte menneskes medborgerskab er dyrebart og kan mistes. Hvad er medborgerskab? Det er de færreste mennesker, der til daglig spekulerer over, hvad det vil sige at være medborger. Alligevel er det et centralt begreb. I Folkeskoleloven står der eksempelvis, at eleverne forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Der kunne også have stået, at skolen skulle gør eleverne til medborgere. Medborgerskab betyder reelt set tre forskellige ting, der ganske vist hænger sammen: Det er at være en god samfundsborger altså det at gøre gode ting for andre. Det er at blive behandlet lige ved at have de samme borgerrettigheder. Det er at have lov til at opholde sig permanent i et land og blive regnet for at være medlem af fællesskabet her. I det følgende ser vi nærmere på de tre temaer.

9 9 1. Den gode medborger borgerdyd Igennem historien har der været skiftende opfattelser af, hvilke egenskaber der kendetegner en god medborger. I Danmark stammer selve ordet fra det attende århundrede, før demokratiets indførelse, da landet var regeret af en enevældig konge. Dengang bestod medborgernes borgerdyd især af lydighed over for autoriteter og myndigheder, kristen gudfrygtighed, udholdenhed, flid, arbejdsomhed og tapperhed i krig. Fælles for de skiftende historiske betydninger af borgerdyd er idéen om uselviskhed eller opofrelse at man gør noget, der rækker ud over én selv. Hvis vi i dag skulle definere nogle nye borgerdyder det gamle ord har fået en noget støvet klang ville vi måske også nævne karaktertræk som kritisk sans, solidaritet, upartiskhed og tolerance. Når udlændinge søger om at få permanent opholdstilladelse i Danmark, skal de underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Det handler især om forventningen til, hvad en medborger bør bidrage med. Man skal hjælpe til med at beskytte det danske demokrati. Man skal deltage i sit lokalsamfund, passe sit arbejde og samarbejde med sine børns skole. T.v: Frants Hvass i færd med buschaufførernes talsmand. Foto: Nationalmuseet Turene gennem Tyskland var farefulde, bl.a. på grund af angreb fra oven. Foto: Nationalmuseet T.h: Passet er det synlige bevis på statsborgerskab. Foto: Wikimedia commons 2. Medborgerrettigheder Det at være medborger handler også om at have rettigheder. At man bliver behandlet som ligeværdig, ved at rettigheder bliver respekteret af staten og andre borgere ligesom man den anden vej rundt selv respekterer deres. Sociologen T.H. Marshall ( ) beskriver borgerrettighederne som en tretrinsraket, hvor de civile rettigheder

10 10

11 11 kom først, efterfulgt af de politiske og til sidst de sociale rettigheder. I Danmark blev de fleste civile rettigheder, som ejendomsret, ytringsfrihed og religionsfrihed, først formaliseret med Grundloven i Den gav samtidig 15 procent af befolkningen valgret og valgbarhed. Imidlertid var det først med kvindernes valgret i 1915, at man kunne tale om et demokratisk politisk medborgerskab. Det sociale medborgerskab, især retten til socialhjælp, sygesikring og arbejdsløshedsforsikring, blev først etableret med minister K.K. Steinckes socialreform i Først her fandt det endelige opgør sted med det såkaldte skønsprincip om, hvem der var værdigt trængende, der hidtil havde været herskende. Typisk for udviklingen i Danmark blev reformen til i samarbejde mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Socialdemokratiets valgslogan i 1934, Danmark for Folket, var et forsøg på at lægge afstand til kommunisternes budskab om klassekamp og revolution. De understregede, at det sociale og demokratiske medborgerskab skulle gælde for alle. Både høj og lav havde lige ret til en ordentlig tilværelse i den demokratiske rets- og velfærdsstat, der netop blev grundlagt i mellemkrigstiden, imens udviklingen syd for grænsen i Tyskland gik den modsatte vej. T.v: Frederik 7. underskriver Grundloven Foto: Nationalmuseet T.h: Mae La flygtningelejren i Thailand er hjem for ca flygtninge. Det er strengt forbudt at gå uden for hegnet. Foto: Mikail Esteves, Wikimedia commons 3. Adgang til fællesskabet statsborgerskab og nationsforståelser Medborgerskab betyder for det tredje adgangen til at være i et land, hvor man regnes for at være en af os. Det er dermed grundlæggende i forhold til retten til at have rettigheder. Det er uanset rettighedernes egentlige indhold og i kraft af en medlemsstatus også muligheden for at bidrage til et fællesskab. Denne mulighed har man kun, hvis man ikke behøver at være bange for at blive udvist,

12 12 Statsborgerdag i Folketinget Foto: Gunvald Sebastian Buur, Polfoto fordi man mister sit statsborgerskab eller sin opholdstilladelse. Hvis man slet ikke kan komme ind i eller opholde sig i et givent land, fordi man som flygtning ikke kan få asyl ja, så har man slet ikke det, som den tysk- jødiske filosof Hannah Arendt ( ) beskrev som en plads i verden, hvorpå og hvorfra man kan være en medborger. Men hvem har ret til at være dansker? Under enevælden, inden Danmark måtte afstå Norge (1814) og Slesvig-Holsten (1864), kunne en dansker også være tysk eller norsktalende. Det, der var afgørende, var den enkeltes fædrelandskærlighed og loyalitet mod kongen. Lidt firkantet sagt var det nationale fællesskab politisk-medborgerligt afgrænset, ligesom i Frankrig eller USA. Denne forståelse af nationen som en politisk statsnation og som noget, enhver frivilligt kunne tilslutte sig, hvis man havde de rette værdier og den rette indstilling, forbinder man med den franske forfatter Ernest Renan ( ). For ham var nationen en daglig folkeafstemning. Medlemskab handlede om aktiv identifikation og deltagelse. Efter de slesvigske krige kom danskerne i højere grad til at forstå deres tilhørsforhold som et spørgsmål om en dybtliggende folkeånd og en særegen kultur ligesom i Tyskland. Denne opfattelse af det nationale fællesskab som en etnisk og kulturel nation forbinder man i højere grad med den tyske romantiske forfatter Johan Gottfried von Herder ( ). De to nationsforståelser er ikke nødvendigvis så forskellige i praksis, der er tale om idealtyper. Den franske indebærer også kulturel og

13 13 sproglig tilpasning eller assimilation. Og Herders kulturnationale nation kan, som det er sket i mange tilfælde, udvikle sig i en politisk og demokratisk retning. Begge nationsforståelser fandtes i Danmark i de urolige 1930 ere, hvor Socialdemokratiets førnævnte partiprogram var et forsøg på at italesætte nationen som et fremtidsrettet arbejdsfællesskab, med plads for alle der vil, som det hedder i digteren Oskar Hansens ( ) sang, der ligesom partiprogrammet fra samme år hed Danmark for Folket. Årtiet var i øvrigt præget af kamp mellem internationalistiske strømninger på den ene side, herhjemme især repræsenteret blandt de kulturradikale, der støttede Folkeforbundet (forløberen for FN) og idéen om universelle menneskerettigheder, og på den anden side de nationalkonservative og direkte antidemokratiske kræfter. Nazisternes fædreland var i sin egen kategori det var forbeholdt den ariske race. En sulten ved døren. Det var meget almindeligt at arbejdsløse og fattige henvendte sig til private for at bede om mad før KK Steinkes socialreform i Maleri af Carl V. Meyer Foto: Nationalmuseet

14 14 De Hvide Busser Af Hans Sode-Madsen Den 9. april 1940 kl. 4 om morgenen blev Danmark besat af tysk militær og overgav sig næsten uden kamp. Landet manglede både et effektivt forsvar og allierede. Siden 1. Verdenskrig og genforeningen med Sønderjylland 1920 havde Danmark ført en neutralitetspolitik, der baserede sig på viden om, at hverken England eller Sverige ville hjælpe, hvis landet blev inddraget i en tysk stormagtskonflikt. Den socialdemokratisk-radikale regering, Stauning-Munch, satsede i stedet på en national velfærdspolitik, der kunne ruste befolkningen mod tidens dominerende ideologier: kommunisme og nazisme. I tysk optik var Danmark uden militær betydning. Målet var en hurtig erobring af Norge, før England gjorde det. Man tilbød derfor Danmark en såkaldt fredsbesættelse. Centralt i aftalen var, at Tyskland ikke ville antaste Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed. På papiret forblev Danmark en suveræn stat, hvor konge, regering og rigsdag kunne fortsætte med at fungere, samtidig med at politi og domstole forblev på danske hænder. Med en tysk besættelsesmagt i baghaven, så var aftalen reelt fiktion, men alligevel betød den, at Danmark de næste fem år undgik de værste af krigens ulykker. Fredsbesættelsen blev grundlaget for den efterfølgende samarbejdspolitik, og den blev nok så vigtig basis for hjælpen til danske og norske kz-fanger. Med tyske briller havde konstruktionen den fordel, at besættelsesstyrken kunne holdes på et minimum. Augustoprør og danske deportationer I sommeren 1943 brød en række omfattende strejker ud på de store kommunistisk dominerede industriarbejdspladser i blandt andet

15 15 Odense, Esbjerg og Aalborg. De spredte sig hurtigt lokalt i Jylland og på Fyn. Både regeringen og den tyske besættelsesmagt blev bekymret samarbejdspolitikken stod måske for fald. Alle forsøg på at standse konflikterne slog fejl, og det betød, at der fra Berlin blev krævet voldsomme indskrænkninger i det civile liv blandt andet forsamlings- og strejkeforbud, pressecensur, særdomstole og dødsstraf for sabotage. Den danske regering sagde nej til indskrænkningerne og ophørte fra den 29. august 1943 med at fungere. Måneden efter overgik regeringsfunktionerne til departementscheferne, som videreførte samarbejdspolitikken. Den holdt næsten besættelsestiden ud. T.v: Greve Folke Bernadotte hilser på svenske sygeplejersker. Foto: Nationalmuseet T.h: Hvide busser kører i kolonne. Foto: Nationalmuseet En af konsekvenserne af Augustoprøret blev, at danske statsborgere fra da af, uden ret og dom, blev sendt til tyske kz-lejre, fængsler og tugthuse. Ved jødeaktionen i oktober 1943 blev 425 jøder arresteret og sendt til kz-lejren Theresienstadt. I modsætning til andre nationers jøder i Theresienstadt blev de danske jøder, og de til Danmark flygtede, statsløse jøder, ikke sendt videre til dødslejrene i Polen. Dette skyldtes det privilegium, som fredsbesættelsens samarbejdspolitik havde skabt. Tyskerne ønskede ro i Danmark og garanterede kort efter aktionen, at danskerne ikke ville blive "sendt i transport". Røde Kors-pakkerne og første hjemtransporter I Udenrigsministeriet forsøgte man uden større held at få standset deportationerne og tilbageført fangerne. For at afbøde skaderne ved deportationerne indledte Socialministeriet et stort hjælpeprogram,

16 16 Der pakkes Røde Kors-pakker i Amaliegade i København. Foto: Nationalmuseet der bestod i økonomisk støtte til de efterladte og pakker med tøj og mad de såkaldte Røde Kors-pakker til de internerede. Efterhånden nåede man op på at afsende mellem og pakker om måneden. Socialministeriet betalte og organiserede indkøbene. Fra omkring februar 1944 nåede pakkerne også frem til de danske jøder i Theresienstadt. Efter intense forhandlinger ført af Udenrigsministeriet lykkedes det i december 1944 at få bragt 200 syge politifolk hjem fra kz-lejren Buchenwald. Hjemtransporten foregik med fire røde DSB-busser. Trods forsøg var det umuligt at få hjemtaget jøder og kommunister det stred mod den nazistiske ideologi. Men mellem januar og marts lykkedes det yderligere danskerne ved hjælp af rutebiler fra private vognmænd og DSB at hente mindre grupper af fanger fra fængsler, tugthuse og Neuengammes satellitlejre, omkring 600 i alt. Afhentningerne gav for første gang et nøje indblik i, hvad en kz-lejr egentlig var for en størrelse, og hvilke gruopvækkende forhold der herskede. Svenskerne træder til Historien om De Hvide Busser begyndte på Christianshavn i foråret og sommeren Søofficeren Carl Hammerich udtænkte en plan om, at store jyske kølebiler ved krigens ophør skulle køre ned og hente danske og norske fanger. Socialministeriet gik ind som aktiv partner, og planen blev præsenteret for lederen af Den Norske Fangehjælp i Stockholm. Herfra blev den diskuteret med det svenske medlem af kongehuset grev Folke Bernadotte, der så en mulighed for en svensk humanitær Røde Kors-indsats. Bernadotte overtog snart Hammerichs plan, men det svenske udenrigsministerium, der

17 17 ikke troede på, at det kunne lade sig gøre, og derfor fralagde sig medansvar, krævede, at den danske og den svenske indsats ikke blev samordnet. I februar 1945 besøgte Bernadotte SS-rigsfører Heinrich Himmler, som var den øverste chef for kz-systemet. Himmler ønskede at benytte Bernadotte som mellemmand til de allierede for at få aftalt en separatfred, inden det nazistiske korthus brasede sammen. I det uofficielle spil var han villig til at lade alle danske og norske fanger blive samlet i en enkelt lejr, en særafdeling under Neuengamme kaldet Skandinavienslejren. Statsminister Stauning og den tyske rigsbefuldmægtigede von Renthe-Fink. Foto: Nationalmuseet Svensk-dansk samarbejde Imens var forberedelserne i Sverige på at udruste en Røde Kors-redningsekspedition i fuld gang. Hæren stillede lidt over 100 topmoderne køretøjer til rådighed sammen med omkring 300 frivillige rekrutter og officerer. Umiddelbart før afgang den 8. marts 1945 kom der fra London besked om, at køretøjernes kamuflagemaling skulle males over med hvid, så de fra luften kunne genkendes af allierede kampfly. Fra dansk side havde man tilbudt en omfattende hjælp af køretøjer, chauffører, læger og sygeplejersker, men fik et nej tak til svar. Svenskerne mente, at et miks af to hjælpekolonner ville skabe forvirring blandt tyske myndigheder. Den 12. marts 1945 ankom svenskerne til det, der gennem de næste måneder blev redningsaktionens hovedkvarter, en skov i Friedrichsruh nær Hamburg. Svenskerne forventede, at aktionen kunne udføres i løbet af 4-6 uger, men allerede i begyndelsen af april løb man ind i det alvorlige problem, at kontrakten med de frivillige værnepligtige udløb. Halvdelen af det svenske korps valgte at rejse hjem. Den anden halvdel fortsatte det fysisk og

18 18 T.h: Hvide busser holder klar i Padborg. Foto: Nationalmuseet psykisk belastende arbejde med at transportere skandinaviske fanger fra lejre overalt i Det Tredje Rige til Skandinavienslejren i Neuengamme. Bernadotte besluttede nu, at tiden var inde til at koordinere den danske og svenske indsats dog under svensk ledelse. Svenskerne havde med de mange ekspeditioner bragt de fleste fanger til Skandinavienslejren. Nu manglede "bare" de få kvindelige fanger i Ravensbrück nord for Berlin, omkring 800 fanger i fængsler og tugthuse spredt ud over det meste af Tyskland og de ca. 425 danske jøder i Theresienstadt. Kommunisterne i Stutthof var i februar 1945 sendt på march vestover og var trods alle anstrengelser ikke til at nå. Under forhandlingerne med Himmler havde Bernadotte fået gennemført, at de danske jøder kunne føres til Skandinavienslejren. Men da lejrkommandanten satte sig imod, måtte planen opgives. Bernadotte foreslog derfor Sverige som modtagerland og sådan blev det. Den 14. april 1945 nåede De Hvide Busser Theresienstadt og kunne meddele den forbløffede danske overrabbiner, at hans 423 trosfæller ville blive afhentet dagen efter. Den 18. april nåede man færgen København-Malmö. Blot et par dage efter, den 20. april, på Hitlers fødselsdag, blev Skandinavienslejren rømmet for de over danske og norske fanger. Blot skulle alt være klaret inden kl. 19 den 20. april. I al hast kom 120 danske rutebiler fra private vognmænd og DSB og store fiskeeksportbiler til sportspladsen i Padborg, hvor de fik en gang hvid maling. Sammen med de danske og svenske køretøjer i Friedrichsruh var man nu oppe på over 200 køretøjer, der fra kl i pendulfart kørte over grænsen til Neuengamme, til karantænestationerne i Padborg og Kruså, til Frøslevlejren og en ekstra nødlejr ved Horsens. Her blev fangerne afluset, bespist, lægeundersøgt og siden med tog og busser fordelt i landet eller sendt videre til Sverige. Det næsten uoverskuelige, fysisk og psykisk krævende arbejde blev udført af frivillige fra omegnen, bl.a. spejdere og Danske Kvinders Beredskab, hospitalet i Sønderborg og mejeriet i Kruså. Spøgelsestoget fra Ravensbrück Fra kvindelejren Ravensbrück nord for Berlin var omkring 20 danskere og 80 nordmænd den 8. april blevet afhentet, men tilbage sad af anden nationalitet. I dagene april hentede danske og svenske busser omkring kvinder, heraf polske jøder. Men uden varsel ankom til Padborg den følgende tid et "spøgelsestog" uden mandskab, som ingen havde kendskab til, med en tusindtallig last af de andre kvinder. Efter aflusning og bespisning blev de med tog sendt videre til Sverige. Sidste tog forlod Padborg den 3. maj om aftenen. Herefter kunne de mange frivillige kvinder og mænd igen vende hjem til deres familier. Gennem hele redningsforløbet havde en medarbejder fra Socialministeriet ført regnskab med antallet af reddede og tilbageførte fanger. Med forbehold for fejl som følge af hektisk aktivitet under kaotiske forhold blev tallet ca den største skandinaviske redningsaktion nogensinde.

19 19 Deporteret fra Danmark 500 Jøder * Asociale og vanekriminelle dækker over hårdkogte kriminelle, subsistensløse, sortbørshandlere, alfonser m.fl. Til denne gruppe hører også tilfældige borgere, der ved de tyske razziaer blot er på det forkerte sted. 150 Kommunister 2000 Politifolk 141 Grænsegendarmer 475* Asociale og vanekriminelle 2700 Modstandsfolk

20 20 Uden lys i mørket Af Galit Peleg På papiret ser det rimelig let ud. Der skal sendes nogle busser af sted for at hente skandinaviske fanger hjem fra lejre rundt om i Tyskland. I praksis viser det sig at være alt andet end let. Der skal skaffes forsyninger i en tid med mangel på alt. Og selve redningsaktionen foregår under ekstreme vilkår og stort pres for alle involverede. Beskydninger ovenfra, hullede veje og dårligt materiel er blot nogle af udfordringerne. Oven i det kommer uvished, ventetid og udfordringer, når busserne forsøger at bane sig vej gennem strømme af civile tyskere på flugt. I den perfekte verden redder man alle, men hvordan er det i virkelighedens verden? Af sted Forud for de mange kørsler går et kæmpe koordineringsarbejde. Det handler dels om at skaffe overblik over fangernes placering i kz-lejre og underlejre fordelt rundt omkring i det nuværende Tyskland og Tjekkiet. Og dels om at fremskaffe fødevarer, brændstof m.m., der kan få transporterne sikkert ud og hjem. Ud over køretøjer og personel til at køre og finde vej kræver det en lang række praktiske sager, når syge og medtagne fangerne skal transporteres. Alt fra håndklæder, sæbe, brækposer og nødklosetter, hvor de diarrésyge fanger kan komme af med det, de skal, til flødekarameller og pilsnere. Det hele skal medbringes. Også træet til at fyre generatorerne med. Med mangel på alt inkl. brændstof kører danske busser og vogne i krigstiden ikke på benzin, men på gas fra træforbrænding. På busserne er monteret store kakkelovnslignende generatorer, der skal fyres med omkring 50 kilometers mellemrum. De holder en fart på km i timen, men presses vognene, kan de køre 40 km/t. På den måde tilbagelægger de km på en dag. Om natten sover de tre mand i førerhuset med benene trukket op foran sig. Det tærer på kræfterne hos chaufførerne. Også køretøjerne. På en tur til Buchenwald i Midttyskland og retur over Neuengamme i det nordlige Tyskland sprænger to dæk, selvstarter og toppakning ryger, og der punkteres tre gange. Mandskabet reparerer og erstatter undervejs og bliver klogere på, hvad der skal medbringes på de næste ture. I en tid, hvor der også er mangel på ordentlige gummidæk, er det også en udfordring at skaffe basale reservedele til turene. Ventetid I løbet af foråret 1945 medfører forhandlinger og kulissearbejde, at de skandinaviske fanger kan samles i kz-lejren Neuengamme. Sam-

21 21 Turene med De Hvide Busser gennem Tyskland var ofte farefuld på grund af de allieredes beskydninger fra oven Foto: Nationalmuseet

22 22

23 23 tidig har svenskerne meldt sig på banen. De stiller med mandskab og gode benzindrevne vogne og ambulancer. Nu går det pludselig af sted med 100 km i timen, når transporterne henter fanger fra de fjerneste afkroge af Det Tredje Rige. I skoven ved slottet Friedrichsruh nord for Hamborg slår Svensk Røde Kors lejr sammen med de danske delegerede. Det er her, man venter. Venter på den store ladning benzin på liter, som svenskerne får skibet til Lübeck. Og venter på tilladelse til at køre og hente. Tilladelser, der flere gange gives af de tyske myndigheder, for nogle gange at blive trukket tilbage igen. Det medfører ny ventetid. T.v: Ruten for kørsel tages til efterretning. Foto: Nationalmuseet T.h: Deltager i redningsaktionen De Hvide Busser. Foto: Nationalmuseet Nederst: Tyske byer var sønderbombede og gjorde kørslerne svære. Foto: Nationalmuseet Den lange ventetid under forhandlingerne medfører, at halvdelen af det svenske mandskab tager hjem. Deres kontrakt som frivillige værnepligtige udløber. Derfor skal det pludselig gå hurtigt med at finde en ny løsning. Forberedelserne har heldigvis længe været i gang, så ambulancer, lastvogne og busser bemandet med frivillige danskere tager hurtigt af sted fra Danmark. Alle busser og ambulancer, der deltager i redningsaktionen, males i al hast hvide. Den hvide farve skal, sammen med Røde Kors-symbolet og et påmalet svensk eller dansk flag, sørge for, at de allierede kan kende transporterne fra luften og ikke bomber dem. Mørkekørsel Kørslerne intensiveres i april 1945, da der endelig bliver givet tilladelse til at transportere de skandinaviske fanger ud. Udfordringerne for de lange hvide konvojer på vejene er der nok af. Det veksler mellem ventetid og anstrengende kørsler i lange stræk med et minimum af ophold. Frem og tilbage (Friedrichsruh kz-lejr Padborg Friedrichsruh). I Friedrichsruh repareres både tøj og køretøjer. Ventetiden forsødes lidt med de fødevarer, som svenskerne har bragt med. Smagen af rigtig chokolade. Erindringen om god mad, sang, musik og rigtige cigaretter husker mange af de medvirkende ved redningsaktionen. Men det er ikke det eneste, der erindres. De dramatiske oplevelser på vejene sætter sig i kroppen. For fronten rykker tættere på. Både på lejren i Friedrichsruh og på kz-lejrene, som fangerne fragtes ud af. Jævnligt er der luftalarm og kampe i luften. De lange distancer til lejrene spredt rundt i Tyskland gør, at man må

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

+++++++++++++++++ + + +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++

+++++++++++++++++ + + +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ + + + + De Hvide Busser er det din tur? + 2 De Hvide Busser er det din tur? I december 1944 får det danske udenrigsministerium lov at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere