CSR- 1st project, 2nd semester.

Transkript

1 CSR- 1st project, 2nd semester. Økonomisk ansvarlighed - Økonomisk ansvarlighed - for kunden og for os! for kunden og for os! Gruppe: Andreas, Christian, Christoffer, Jonas og Jacob

2 PROJECT TITLE Corporate Social Responsibility (CSR) 1st. Project, 2nd semester- February 2015 PROJECT URL GROUP Jacob Wolthers Jonas Lunding Christoffer Møller Jarolics Christian Brams Andreas Jens Haag Class: MUL-B (Multimedia designer, 2nd semester)

3 ARBEJDSOPGAVER Hjemmeside - 1 Person +(Grafisk hold) Grafik / Kampagner - 2 Personer +(Hjemmeside hold) Det strukturelle og rapport- 2 Personer Fællesopgaver Rapport bidrag Grafisk udtryk Arbejdshold Grafik og hjemmeside Struktur og rapport Andreas, Christoffer og Jonas Jacob & Christian WBS, PBS og Gantt i bilag.

4 Indholdsfortegnelse Problem formulering...1 CSR introducktion...2 Elevator-tale...2 Samarbejde...3 Target Group analysis...4 Risiko analyse...5 SWOT...6 TOWS...7 Økonomi...8 Brugertest...10 Spørgeskema...13 Design dokumentation Medlemskort...14 Logo Håndtryk...16 Logo Hjerne...18 Hjemmeside...20 Fonttype...20 Refleksion...21 Kilder...23 Bilag...24 WBS...24 PBS...25 Gantkort...26 Økonomi...29 Hjemmeside...30 reklamer og billeder...32

5 PROBLEMFORMULERING Vi har valgt og arbejde med H&M og Oniomania (Compulsive Buying Disorder), som en kampagne henvendt til folk med syndromet. Vi ønsker at udarbejde en løsning, der ikke vil skade virksomheden H&M s image og indtægtsmuligheder. Handlingsplan Uge 1: Brainstorm o Mindmap o Analyse af virksomhed og organisationer Procesplanlægning o PBS-WBS o Gant-cart o Ressourcer o Stakeholder-analyse o Målgruppe analyse Report planlægning o Opsætning og billedbibliotek Hjemmeside planlægning o Planlægning med brainstorm o Design Uge 2: Hjemmeside udvikling Udtrykke design Kampagne/Målgruppe Uge 3: Udarbejde rapport og design dokumentation Færdiggøre hjemmeside og rapport Side 1 af 33

6 CSR Der er i Danmark alt for lidt fokus på problemet Compulsing Buying Disorder(CBD) osse kendt som købsmani. For at belyse dette problem og give en håndsrækning til nogle af de der lider af dette syndrom, har vi valgt at sætte stærkt ind på dette problem, og oplyse Danmark om dette tabu-belagte emne. Vi har indgået et samarbejde med DCAA i en såkaldt CSR (Corporate Social Responsibility) og valgt at køre en kampagne strækkende i første omgang 3-4 måneder, i form af plakater, reklamer i aviser og blade og et menupunkt på H&M s hjemmeside. I forbindelse med dette vil vi lancere en ny type for medlemskort med samme fordele som det oprindelige, men osse med en økonomisk form for loft. Her kan man i samarbejde med ægtefællen, psykolog, familie eller butikken, bestemme et loft for hver måned og dermed kunne kontrollere sit månedlige tøjforbrug, og dermed stadig bevare samme gode forhold, kunde og butik imellem. ELEVATOR TALE H&M er i gang med en kampagne imod købsmani i samarbejde med (DCAA). Vores kampagne går ud på at skabe opmærksomhed omkring de økonomiske problemer der kan opstå ved købsmani. Vi har valgt at give vores kunder et tilbud om et kort som kan bruges til betaling, samtidig med at kunne sætte begrænsninger, så forbruget ikke tager overhånd. Side 2 af 33

7 SAMARBEJDE H&M har valgt at føre et samarbejde med DCAA, som hjælper deres klienter ud af afhængighed, for at skabe ekstra opmærksomhed, om det meget omfattende købsmani. Købsmani er en lidelse, hvor personen oftest føler et sus, hver gang de handler eller kigger på handel. DCAA citere: Købeafhængighed, eller købemani, er en afhængighedslidelse, hvor du får et kick ud af at købe ting og ikke evner at afstå fra at købe, selv om økonomien ikke er til det. Købemani har mange fællestræk med ludomani og fører ofte til bundløs gæld, skilsmisse og kriminalitet. Årsagen til udvikling af købeafhængighed er, at hjernen udskiller dopamin, når du giver efter for din købetrang. Denne udskillelse af dopamin giver en kortvarig lykkefølelse. Når du først har udviklet købemani, bliver køb uimodståeligt. Er du blevet afhængig af indkøb, føler du derfor, at du bliver nødt til at købe for at have det godt. Mange med købemani, også kaldet shopaholics, oplever stigende købetrang, når livet er vanskeligt. Køb lindrer følelser som sorg, kedsomhed, bekymring og stress. Men når overforbruget og overtrækket i sig selv skaber følelser af bekymring, stress og desperation, starter den negative spiral, hvor køb både lindrer og skaber problemer. Oplever du nogle af disse beskrivelser, er det tid til at søge hjælp. Hvad du ikke kan klare alene, kan behandlere og/eller ikke aktivt afhængige ofte hjælpe dig med. Vi ser det ofte i programmer, som Luksus fælden og lign. programmer, at økonomien er røget i sænk for de vedrørende og de søger derfor hjælp. H&M har valgt at dette samarbejde skal være en hjælpende hånd, til afhjælp til selvhjælp, hvor kunderne kan skabe deres egne begrænsninger. Det er derfor også grunden til at vi har valgt at skabe et samarbejde, der får vores kunder tæt på hjælpen. Side 3 af 33

8 TARGET GROUP ANALYSIS Vi har valgt at beskæftige os med H&M(Hennes&Mauritz) og indgå et samarabejde med DCAA (dansk center vedrørende alle afhængigheder), med et særligt fokus på købsmani hos kvinder osse kendt som CBD 1 Vi synes denne opgave kunne være interessant, da der ligger nogle modstridende aspekter i et tøjfirma der gerne vil tjene penge på deres kunder, men samtidigt være ansvarlig for at dette ikke tager overhånd hos kunden. Da vi efter lidt research omkring syndromet har fundet ud af at dette kan forekomme hos langt de fleste kvinder, har vi valgt målgruppen årige kvinder, da det typisk ville være i denne alder(fra 16 år og opefter), at man starter med at tjene sine egne penge og blive betragtet som selvstændig køber. 1 Compulsive Buying Disorder Side 4 af 33

9 RISIKOANALYSE Som det fremgår andetsteds i rapporten, er der nogle ricisi inkluderet ved at berøre CSR, vedrørende købsmani, for H&M s vedkommende, da dette på sin vis, groft sagt kan være at gamble med egen styrke, netop sine kunder. Det har dog osse været interessant at finde pro s / con s for gå ind i så følsomt et emne, som købsafhængige kunder. Men man skal heller ikke undervurdere signalværdien i at gå ud på markedet med en kampagne der udtrykker at vi tager hånd om vores kunder, og samtidig er der så meget fokus på at være selvstændig og stærk som individ i disse tider. H&M har så stærkt et markedsbrand, at netop sådan en butik ville kunne bære denne kampagne, og komme styrket ud af det. På den korte bane er der dog en risiko involveret ved at lancere denne CSR-kampagne, da det formentlig ville få en lille procentdel af købsafhængige til at søge til konkurrerende butikker, men disse konkurrenter kunne i kølvandet på lanceringen af H&M s CSR blive anset som the bad guys og fra et offentligt pres eller fra mediernes spot være nødsaget til at gå i samme bede som H&M. Detter er dog rent hypotetisk og man kan konkludere at være forgangsmænd for sådan en kampagne kunne give noget positiv PR som mediebevågenhed og fokus fra samfundet. En risiko kunne osse være startvanskeligheder og tekniske udfordringer med kortet, men disse er dog ligeså store (eller mindre, om man vil) problematiker til det iforvejen kendte kundekort. Side 5 af 33

10 Side 6 af 33

11 TOWS Vi har valgt at lave en TOWS analyse (Threats, Opportunities, Weaknesses, Strengths) for at få et overblik over kampagnens Interne og Eksterne forhold. I tabellen kan man se de 4 overordnede punkter og hvordan de interagere med hinanden. Side 7 af 33

12 ØKONOMI I takt med at H&M skal rulle et nyt tiltag ud på markedet, medføre det også at der skal køres en kampagne for at få meldt det ordentligt ud til den primære målgruppe. Dette har vi valgt ved at føre en hård og målrettet kampagne op til lanceringen af H&M s nye medlemskort, hvor vi har benyttet flere forskellige medier til at sprede ordet på gaden. Selve H&M s egen hjemmeside er selvfølgelig en oplagt base for at føre en kampagne og reklamere for deres nye budskab og tiltag inden for salg, men det skal også henvende sig til folk som nødvendigvis ikke er daglige gænger på deres website og derfor har vi valgt at benytte os af følgende alternative medier: Busskilte: Første led i vores kampagne er at rulle reklame ud til hele offentligheden, og det vil vi godt gøre ved at gøre folk opmærksomme på vores nye tiltag når de enten venter eller køre forbi en af vores reklamesøjler. Valget faldt derfor naturligt på at reklamere på offentlige steder og via offentlig transports reklamesøjler. Over 1 uge kommer der til at være massiv reklame i form af op mod 300 busskilte i alle nævneværdige byer. Dette kan også deles ud så man evt. reklamere i én by af gangen og lader ordet sprede sig fra by til by stille og roligt i takt med at man også spreder reklamerne. Her ville hovedvægten ligge på hovedstadsområdet da man uden tvivl kan ramme flest mennesker her. Movia busser: Busser er en stor reklame platform som transportere dit budskab rundt i de forskellige byer, og derfor har vi lagt vægt på at have 30 busser i alt i de 3 mest populære og største byer i Danmark, som en kørende reklameplatform igennem et helt år. Det kan ses som andet led i en større marketingskampagne, hvor vi holder fokus i de byer som er kendt for deres aktive byliv og shopping steder. Så lige så snart der har været fokus på ca. 300 busskilte i en uges tid i alle større byer, skal busserne bruges til at bevare fokus over det næste års tid. Side 8 af 33

13 Vi unge & Woman: Tredje led i vores kampagne er at ligge fokus over på kvindelige magasiner, da det er vores primære målgruppe. Et blad som vi unge henvender sig til de helt unge bruger, som i de fleste tilfælde ikke har særlig mange penge mellem hænderne, men som heller ikke nødvendigvis har den modenhed der skal til for at styre sin økonomi endnu. Der vil vi rigtig gerne have vores fokus, og har derfor valgt og have 1 hel sides reklame i deres fysiske blade, 2 måneder i træk hvor vi samtidig over 3 måneder har en annonceartikel på deres website. Dette gør at vi kan strække os ud til vores målgruppe og bevare fokus på det over en længere periode end f.eks. hvad busskiltene gør. Woman er derimod det lidt ældre segment, men stadig flere unge i 20 erne der læser bladet, og rammer derfor også vores målgruppe utroligt godt. Her har vi valgt og køre samme strategi som vi har gjort med Vi Unge 1/1 side over 2 måneder, dog uden nogen reklame på deres hjemmeside. Dette er på grund af vi ser større interesse indenfor Vi Unges website og målgruppe. Bladene til sammen har en samlet læserskare på ifølge Gallups statestikker fra 2. kvartal i 2014 Økonomi: Vi har valgt og rulle ud med et budget der hedder 1.5 millioner til reklamer i første omgang, som må anses overskueligt for en virksomhed som H&M. Men vi har også valgt og begrænse reklamen i sådan et omfang at det ikke skal have modsatte virkning på H&M, da det samtidig er et vovet initiativ og ikke reklame for en ny tøjkollektion, men faktisk er for at hjælpe folk der ikke kan styre sin egen økonomi, men som vil samarbejde med H&M om en bedre købskultur. En plan over markedsføringsstrategi kan ses i bilaget Reklame budget. Side 9 af 33

14 BRUGERTEST Vi har lavet en brugertest for at finde ud af, hvor god brugervenlighed siden har og dens indhold. Vi vil gerne nå ud til vores forbruger på en nem og overskuelig måde. Vi har derfor rekrutteret en række forskellige personer, ude og inden for vores målgruppe. De har hver især blevet stillet 3 opgaver de skulle foretage på hjemmesiden. Opgaverne er som følgende: 1. Menuen Du kommer ind på hjemmesiden og vil gerne finde rundt på de forskellige sider, hvordan er din oplevelse med navigationen? 2. Indhold Du vil gerne læse om indholdet, finder du det nemt og overskueligt? 3. Kontakt Du ønsker at stille yderligere spørgsmål, hvordan og hvor nemt er det at få kontakt? Testpersoner blev bedt om at oplyse - Køn Alder Beskæftigelse IT Erfarring Købsvaner (tøj) Side 10 af 33

15 TESTPERSONER - Test 1 Mand 22 år Studerende God it forståelse Køber tøj min en gang om måneden - Test 2 Kvinde 19 år Studerende Okay it forståelse Køber nyt tøj hver anden uge - Test 3 Kvinde 36 år Socialrådgiver Okay it forståelse Køber tøj engang hvert halve år TEST Test 1 1. Jeg finder nemt menuen i højre hjørne, hvor jeg normalt ville finde den på en hjemmeside. Den er nem at forstå og lige til 2. Siden er opdelt i forskellige sider, og jeg kan derfor nemt finde ud af hvad der er information og kontakt. 3. Siden har en kontakt side, hvor en kontakt formular gør det nemt at skrive en mail til dem. Test 2 1. Jeg vil normalt kigge i toppen eller siden af hjemmesiden, men den er ude i højre side af toppen. 2. Jeg tror der er information på de forskellige sider, men syntes det ser spæn dende og fyldigt ud, der er i hvert fald nok at læse. 3. Jeg ville gå ind på kontakt siden og ringe eller leder efter en mail, men der er en smart kontakt formular jeg kan sende en mail fra direkte. Side 11 af 33

16 Test 3 1. Menuen må være det oppe i hjørnet, ikk? Jo det er det. Så den er nem at finde. 2. Altså jeg syntes måske der er meget tekst, men det virker som et fornuftigt projekt. 3. Kontakt er en god start, og jeg kan se du kan sende en mail inde fra siden. Og ellers kan jeg ringe mellem 8-16 Side 12 af 33

17 SPØRGESKEMA Vi har valgt at lave et spørgeskema for at få svar på, hvorvidt vores budskab og hjemmeside kommer til udtryk. Vi har rekrutteret 3 forskellige testpersoner og givet dem en bedømmelse fra 1-3, hvor 1 er mindre godt, 2 er godt og 3 er meget godt. Her er et skema over hvor mange point hvert spørgsmål har fået. Du ser et billed på siden og finder ud af det er et slideshow, er det nemt at navigere rundt i? 7 ud af 9 Point Du vil gerne navigere rundt på siden, hvor nemt er det? 8 ud af 9 Point Du ser på side 1 og side 2(CSR), at der er tale om et kort, er der tilstrækkelig information? 7 ud af 9 Point Du finder et spørgsmål du gerne vil stille om kortet, kan du nemt finde kontakt informationerne? 9 ud af 9 Point Du vil gerne se relevante links, er de nemme og finde, og brugbare? 6 ud af 9 Point Side 13 af 33

18 DESIGNDOKUMENTATION medlemskort I forbindelse med kampagnen, ville vi også udvikle et fysisk produkt der var en del af hele CSR projektet. Derfor besluttede vi og lave et fiktivt medlemskort, som skulle være et led i firmaets CSR. IMAGE BRAND Forud for produktionen af kortet, havde kampganen fået sig et image og et brand i form at et logo der visuelt afspejlede H&M s kernefarver, og det feminine træk. Derfor indgår mange af de elementer også på kortet, da det egentlig blot er et fysisk produkt der spejler sig i hele kampagnens visuelle udtryk. Logoet for hele projektet er derfor utrolig meget i fokus og er placeret forholdsvist centralt, men ude i højre side. Kortet har fået en meget kraftig og dominant rød farve der skal symbolisere et intenst udtryk og begæret som det står for ud over det er det generelt en af H&M s hovedfarver og var derfor oplagt og bruge som det store farvevalg til kortet. FARVE Rød med en gradient: HEX - #a0151c RGB Kortet er lavet med en dybde og 3D effekt, der gør at kortet ser virkeligt ud, af den grund er kortet lavet med en gradient så den får nogle effekter der skal visualisere lysets fald på kortet. Den har også fået en skygge og en spejlbillede i marmor gulvet, som skulle give den et stilrent look. Side 14 af 33

19 Ud over vores eget producerede logo valgte vi og gøre plads til DCAA s logo, da vi betragter dem som en samarbejdspartner, og det skal ligeledes være klart på kortet hvor og hvilken organisation der står klar til at hjælpe folk der har et problem, ligeledes som at H&M vil være klar til at hjælpe med det nye tiltag. Dog var det klart at det ikke måtte være for meget i fokus, da det trods alt er en virksomhed der lever af at sælge, så en plads på bagsiden af logoet fandt vi meget naturligt, da det også er kendt for at være der hvor du finder informationer om selve kortet. DESIGNPRINCIPPER Billeder: Jeg har brugt et billede i form af kampagne logoet, da det tiltrækker opmærksomhed til produktet og det er noget folk kan genkende fra andre informationskilder de har set det på. Derfor var det meget oplagt og have et genkendeligt logo på med medlemskortet. Luft: Selvom der er flere elementer på kortet, har det været vigtigt og skabe luft omkring de forskellige elementer, eksempelvis har vi ikke tvunget et helt billede ind på kortet, men blot en farve og et logo. Luften rundt om logoet er også med til at skabe opmærksomhed på det det fjerner det ukoncentrerede og rodet look der kan forekomme hvis man prøver og presse alt for meget ind på alt for lidt plads. Side 15 af 33

20 DESIGNDOKUMENTATION Logo 1 Udkast Håndtryk I forbindelse med begyndelsen på projektet besluttede gruppen sig for at lave et logo til kampagnen, der skulle være en opdatering på deres visuelle identitet, i den periode kampagnen ville være aktiv. IMAGE BRAND Til dette udkast blev der arbejdet ud fra tanken om at kampagnen/csr en, primært skulle lægge vægt på det økonomiske aspekt omkring købsmani. Derfor blev der arbejdet med at få visualiseret den gode handel på en simpel, og overskuelig måde. Håndtrykket som er det centrale i logoet, sammen med H&Ms eget logo, skal symbolisere forbrugeren og virksomheden der går sammen om noget, økonomisk ansvarlighed. Logoet er et ikon idet at det består af en denotation, hvilket vil sige at logoet repræsenterer budskabet meget ligefrem, idet at det ikke har været hensigten at logoets image brand skulle dække over en sekundær betydning. En af årsagerne til at dette logo endte med at blive valgt fra var at når det stod alene (uden slogan), var det ikke konkret nok i sit udtryk. Det ville formentlig kunne resultere i at forbrugeren ville have svært ved at forstå hvad budskabet for kampagnen egentlig er, udelukkende ud fra logoet. Logoet er så åbent og universalt, at det kunne associeres med alt fra; nødhjælp til anti-racisme. Dog har vi valgt at benytte ikonet i mindre sammenhænge, bl.a. som illustration undervejs på kampagnesiden Denne version er dog lavet med hænderne i en hhv. rød og orange farve, for at sætte fokus på DCAA s og H&M s samarbejde. LOGOTYPE Logotypen på ikonet er H&Ms eget logo. Det har været nødvendigt at benytte deres logo til dette, for at gøre det klart for enhver at kampagnen er kædet sammen med H&M, da det uden deres logo ville være uklart for enhver, hvorvidt ikonet tilhører et helt andet firma eller organisation. FARVER Til ikonet er der benyttet en rød, og lysegrøn farve. Den røde farve er taget direkte fra H&Ms eget logo, og tanken bag den røde hånd var at den skulle symbolisere firmaet/ ekspedienten. Den lysegrønne farve skulle stå for det økonomiske aspekt i kampagnen og derfor, forbrugeren. Årsagen til at det er blevet en lysere grøn farve, er at ikonet ville gå hen og blive for tungt i udtrykket, med en mørkere grøn farve. Side 16 af 33

21 DESIGNPRINCIPPER Billeder Idet at ikonet hovedsagligt består af et image brand, og kun logotype i form af H&Ms logo, gør at det vil være nemmere for forbrugeren at kunne huske kampagnen i fremtiden, da vi mennesker har nemmere ved at huske billeder end ord. ENKELHED Ikonet er gjort enkelt efter bedste evne, for at det bl.a. ikke skal være en stressende oplevelse at kigge på for forbrugeren, og ved brug af færre detaljer gør det, det også kun lettere for forbrugeren at genkende senere hen. ENSARTETHED OG LUKKETHED Idet at håndtrykket består af to ens hænder, dog spejlvendte, skabes der dermed også en stærkere relation mellem de to, hvilket er med til at samle ikonet som en enhed, fremfor at man får en følelse af at ikonet er delt op i flere dele. Dette ligger også under designprincippet; lukkethed. FARVER OG KONTRAST I den nyeste version af logoet er farverne med til at gøre opmærksom på de to primære elementer, hvilket er den orange og røde hånd der hver især repræsenterer hhv. H&M og DCAA, og samarbejdet derimellem. Derudover står farverne i god kontrast til hinanden, hvilket har været et tilfælde da de to farver stammer direkte fra hhv. DCAA s, og H&M s logo. Hex: Den grønne: #89c383 Den røde: #ca1426 Hex: Den orange farve: #f49929 RGB: Den grønne: (137, 195, 131) Den røde: (202, 20, 38) RGB: Den orange farve: (244, 153, 41) Side 17 af 33

22 DESIGN DOKUMENTATION Logo 2 Endelige Hjerne/Shopping-bag IMAGE BRAND Til dette udkast blev der arbejdet ud fra tanken om at fokus skulle lægges på det psykologiske aspekt, hvilket er hovedårsagen til at hjernen har været i så stor fokus i logodesignet. Under processen med dette logo har der så bl.a. været arbejdet med at forsøge, at lave et logo der kunne implementeres ude i H&M s butikker. Derfor besluttede gruppen undervejs at det der endte med at blive det endelige logo, kunne implementeres på deres shopping-bags. Derfor blev der så lavet en visualisering af disse shopping-bags, der undervejs blev benyttet som illustration på det nye medlemskort. Hjernen symboliserer det psykologiske bag købsmani, som er det projektet har sit primære fokus på. Hjernens laksefarve er også gået igen på busplakaten og hjemmesiden, dog i nogle lidt andre nuancer. Logoet går under kategorien; ikon, idet at det ikke dækker over nogen sekundær betydning FARVER Ikonets farver er en laksefarve, og H&M s egen røde farve, som bliver benyttet til deres logotype, og på shopping bag en. Da hjernen er sammensat rimelig simpelt vha. få linjer og udsnit, ville der være en chance for at det ville kunne påvirke forbrugerens evne til at kunne tyde hjernen, hvis det havde været i en anden farve end laksefarven. Derudover er det også den farve man associere med hjernen, så det var rimelig ligetil at det skulle være netop den farve. Hex: Laksefarven: #f6bcc9 Den røde farve: #ca1426 RGB: Laksefarven: (246, 188, 201) Den røde farve: (202, 20, 38) Side 18 af 33

23 Designprincipper Billeder Ikonet er meget let genkendeligt idet at den består af et image brand, og en logotype i form af H&M s eget logo. Det yderst simple ikon gør at forbrugeren vil have let ved at genkende det senere hen, da der er er meget få komplicerede detaljer/elementer, og farveri designet. Enkelhed Der er gået efter at gøre ikonet så simpelt som muligt, uden at forvrænge helhedsindtrykket af hjernen. På shopping bag en er H&M logoet også gjort i samme farve som posen, for at det ligner at logotypen går i et med baggrunden, og i stedet ikke ligner et ekstra lag ovenpå hjernen, hvilket godt kunne gå hen og blive rodet at kigge på. Farver Farverne på ikonet har ingen dybere mening men er blot med til at sætte lys over hvad de forskellige elementer skal forestille, her tænkes der primært på hjernen. Sidst er der også taget højde for at H&M s logotype skulle være i samme farve som posen, for at det skulle ligne at logotypen gik i samme lag som hjernen. Side 19 af 33

24 DESIGNBESKRIVELSE hjemmeside Opsætning og frameworks Vi har valgt at lave en hjemmeside med flere sider, for at gøre den nem og overskuelig, og på samme tid få den til at ligne vores firmas egne design produkter. Opsætningen har derfor været meget simpel og enkel, da det er hvad H&M selv har bygget deres hjemmeside på. Der er lagt et slide på forsiden for at skabe noget liv og navigation, ved at slidesne linker til hver enkelte side. Udover den normale navigations linje der ligger i toppen, har vi tilføjet en footer, med links til samarbejdspartnerne og et copyright logo, for vores projekt. Farver Siden har fået nogle farver der henvender sig til alvoren og målgruppen vi gerne vil ramme. Den lyserød henvender sig målgruppen, som er det kvindelige køn, og den sorte til alvoren af kampagnen. FONT TYPE Vi har valgt at skrive rapporten og hjemmeside skriften med Open Sans for at efterline skriften der er på H&M s side. Dette giver et indtryk af at det er en rigtig underside eller kampagneside som er lavet af H&M. Open Sans er en meget populær font at bruge på minimalistiske sider. Side 20 af 33

25 REFLEKTION Allerede fra projektets fødsel, reflekterede vi utroligt meget over valg af CSR og om det var et for vovet sats og begive sig ud over de vante rammer et firma nok ville holde sig indenfor. Men vi kom hurtigt frem til den konklusion at hvis man skulle lave noget nytænkende og et spænende projekt, blev vi nødt til at springe de vante rammer og udfordre firmaets egen politik inden for salg. Det eksempel der fangede os var Carlsberg som udfordrede deres egen virksomhed ved at opfordre til fornuftig indtagen af alkohol. Man afviger egentlig fra tankegangen om at sælge mest muligt, og stilede i stedet efter at ens kundebasis forstod vigtigheden i at drikke med omhu. Dette vil nogen mene kunne begrænse salget og ens egen fortjeneste, men vi ville gerne prøve og følge dette eksempel trop. Samtidig ville vi finde noget der måske ikke er lige så meget fokus på, som f.eks. alkohol, sundhed og kørsel med alkohol i blodet, i stedet fandt vi noget som ikke bliver nævnt særlig ofte i hverdagssammenhæng. Nemlig købsmani, noget der er blevet lavet sjov med i film og serier, men som går hen og bliver er reelt økonomisk problem for mange folk. Man sætter sin økonomi over styr og det kan i sidste ende blive et stort psykisk problem. Vores bekymring gik meget på hvordan man fik lavet et seriøst grundlag for en CSR, hvordan man fik fjernet det useriøse fra noget som flere måske ikke anerkender som en sygedom/lidelse og kunne man overhoved forsvare det over for en butik som tjener deres penge ved at sælge tøj? Noget vi bestemt mente vi kunne, ved at gøre H&M til en forkæmper for hele emnet omkring forsvarlig købspolitik. Man giver noget til sine kunder ved at rådgive og hjælpe via et medlemskort der skulle gøre det nemmere og styre sit forbrug. Det vil samtidig være en kæmpe reklame søjle for H&M at de går offentligt ind i kampen for noget som kan skade dem, fordi de tænker på deres kunder. Vi gik ind i projektet med fokus på at vi mente det gavnede mere end det skadede og ville være en seriøst og markant CSR at have. Man får tanket noget goodwill rundt omkring ved at stå op for sine kunder og kæmpe deres sag.. Side 21 af 33

26 Kampagnen er meget kønsorienteret, hvilket er et konkret valg vi tog i starten. Noget man også godt kunne kritisere hvis det havde været et andet produkt, men i stedet valgte vi at lægge vægt på majoriteten af H&M s kundebasis som kunne have sådan et problem. Så det gav bare mere mening i sidste ende og lave den kønsorienteret for kvinder. Dette kan man også se i mange af vores designvalg, den lyserøde farve som er brugt på vores logo og på hjemmesiden. Side 22 af 33

27 KILDER billed søgning Købsmani Design 20 Designprincipper af Ian Wisler-Poulsen - ISBN Udgave 2. oplag 2012 Statistik, analyser og mediepriser Side 23 af 33

28 BILAG wbs Side 24 af 33

29 BILAG pbs Side 25 af 33

30 GANTT KORT Opgaver Start Dato Tid brugt (Dage ) Slut dato Fase 1 (Kampange udvikling) 02-feb 7 09-feb Logo design 02-feb 3 05-feb Pose design 05-feb 1 06-feb Medlems kort 06-feb 2 08-feb plakat 08-feb 1 09-feb Side 26 af 33

31 Opgaver Start Dato Tid brugt(dage ) Slut dato Fase 2 (Hjemmeside) 09-feb 7 16-feb Side-udvikling (visuel) 09-feb 4 13-feb Tekst skrevet 13-feb 2 15-feb Lægge den online 15-feb 1 16-feb Side 27 af 33

32 Opgaver Start Dato Tid brugt(dage ) Slut dato Fase 3 (Raport) 16-feb 4 19-feb Opsætning (InDesign) 16-feb 2 18-feb Skrive del 16-feb 4 19-feb Side 28 af 33

33 BILAG økonomi Side 29 af 33

34 Corporate Social Responsibility BILAG hjemmeside Side 30 af 33

35 Corporate Social Responsibility Side 31 af 33

36 BILAG reklamer og billeder Side 32 af 33

37 Side 33 af 33