SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING"

Transkript

1 SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING Denne patientvejledning findes ikke i en trykt udgave, men kan hentes fra

2 Indholdsfortegnelse Hvad er sarkoidose?... 3 Forskellige former for sarkoidose... 7 Hvordan stilles diagnosen? Spørgsmål og svar om sarkoidose Behandling af sarkoidose Hvordan er udsigten til at blive rask? Støtte og information om sarkoidose Sarkoidose en patientvejledning Stor tak til overlæge Nils Milman Redaktør: Morten Linnemann, Danmarks Lungeforening. Layout: Elbo Grafisk, 2007 Danmarks Lungeforening Tlf DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

3 Sarkoidose - en sygdom med mange ansigter Sarkoidose har været kendt i mere end 100 år. Den blev i starten opfattet som en hudsygdom. På grund af hududslettets røde farve gav den norske hudlæge Cæsar Boeck i 1899 sygdommen navnet sarkoidose, der betyder kødlignende. l mange år antog man, at sarkoidose udelukkende sad i huden. Først i 1940 erne blev det klart for lægerne, at sarkoidose kan Hvad er Sarkoidose? Sarkoidose er en form for bindevævssygdom, der i fagsproget kaldes en inflammatorisk sygdom, det vil sige en betændelsesagtig sygdom. Sarkoidose hører til en undergruppe af betændelsesagtige sygdomme, der hedder granulomatøs inflammation. Dette navn kommer af, at betændelsescellerne ved sarkoidose samler sig i en halv millimeter store ansamlinger i vævene også kaldet granulomer, hvilket betyder lille korn. Disse betændelses-ansamlinger kan ses i mikroskop og findes i varierende antal i alle kroppens organer hos patienter med sarkoidose. Man kender ikke årsagen til sarkoidose. Meget tyder dog på, at det er en infektionssygdom, der udløses af ukendte bakterier eller sidde i alle kroppens organer. Det betyder, at sygdommen kan ramme med mange forskellige symptomer afhængig af hvilket organ, der er angrebet. Med tiden har man fået et mere indgående kendskab til sygdommen. Alligevel er sarkoidose hos mange patienter fortsat en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring. virus, som trænger ind i kroppen gennem luftvejene. For at udvikle sygdommen skal der ske to ting: l. For det første, at man udsættes for de specielle bakterier eller virus, som kan udløse sygdommen. 2. For det andet, at man har en arvelig tilbøjelighed (genetisk disposition) til, at kroppen reagerer med den specielle immunreaktion, som fører til dannelse af granulomer. Den arvelige tilbøjelighed viser sig bl.a. ved, at patienter med sarkoidose ofte har særlige vævstyper. Formentlig bliver de fleste af os på et eller andet tidspunkt i tilværelsen udsat for disse DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 3

4 bakterier eller virus. Størsteparten bliver ikke syge. Enkelte mennesker udvikler sarkoidose, men bliver senere helt raske. Hos nogle personer, omkring 20% af de, der rammes af sarkoidose, antager sygdommen et mere langvarigt forløb, og hos omkring 5-10% af patienterne bliver sygdommen kronisk. l modsætning til mere almindelige lungesygdomme som KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og lungekræft, der næsten altid er forårsaget af tobaksrygning, har størsteparten af patienter med sarkoidose aldrig røget. Hvor hyppig er sarkoidose? l Danmark ses hvert år 8 nye tilfælde af sarkoidose for hver personer. Det svarer til, at 400 mennesker hvert år får påvist sarkoidose. Man regner med, at der i Danmark findes mindst nulevende personer, der enten har eller har haft sarkoidose. Den sande hyppighed af sygdommen kender vi ikke, idet mange lette tilfælde af sarkoidose giver så få symptomer, at personerne ikke føler sig syge og derfor ikke søger læge. Sygdommen ses lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sarkoidose er sjælden hos børn, men tiltager gradvis i hyppighed fra 5 til 35 års alderen og er størst blandt 25 til 35-årige. Herefter falder hyppigheden med Det er vigtigt at slå fast, at sarkoidose ikke er en kræftsygdom. Sarkoidose er heller ikke en smitsom sygdom, der kan overføres fra menneske til menneske. Sarkoidose er heller ikke en arvelig sygdom i sædvanlig betydning. Blandt pårørende til sarkoidosepatienter forekommer sarkoidose dog fire gange hyppigere end blandt pårørende til patienter, der ikke har sarkoidose. Det skyldes en fælles arvelig tilbøjelighed til at udvikle sygdommen, formentlig kombineret med en fælles udsættelse for bestemte bakterier eller virus. alderen; hos både mænd og kvinder ses dog en forbigående stigning i hyppigheden i 60 til 70 års alderen. Sarkoidose forekommer over hele jorden med store racemæssige forskelle i hyppigheden. For eksempel er sarkoidose i USA otte gange hyppigere blandt afro-amerikanere end blandt folk af europæisk afstamning. De nordiske lande har en høj hyppighed af sarkoidose. Hyppigheden af sarkoidose i Danmark i forhold til køn og alder Figuren viser hyppigheden af sarkoidose per personer per år 4 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

5 Hvordan viser sygdommen sig? Sarkoidose kan sidde i alle kroppens organer. Den rammer hyppigst lymfeknuderne ved lungeroden, lungerne, kroppens øvrige lymfeknuder, led, øjne og hud. l sjældne tilfælde optræder sygdommen i de øvre luftveje, knogler, spytkirtler, lever, nyrer, hjerte og nervesystem. Patientens indgang til diagnose og behandling afhænger af, hvilke symptomer der dominerer. For eksempel henvises patienter med lungesymptomer til en lungemediciner, patienter med symptomer fra nervesystemet til en neurolog, patienter med hududslet til en hudlæge, patienter med øjensymptomer til en øjenlæge osv. Hos de fleste patienter med sarkoidose er det symptomer i luftveje og lunger, der er mest dominerende. Derfor bliver størsteparten af patienterne undersøgt, behandlet og kontrolleret i lungemedicinsk regi. Symptomer Sarkoidose kan starte som en akut sygdom med almen svækkelse, træthed, nedsat appetit, vægttab, feber, knuderosen (blå-røde, ømme pletter på huden), smerter, hævelse af de store led og forstørrede lymfeknuder ved lungeroden. Når sygdommen begynder på denne måde, er man ikke i tvivl om, hvornår den er startet. Hos andre patienter kommer sygdommen snigende og opdages først efter flere år, på et tidspunkt hvor der allerede er opstået forandringer i kroppens organer. Hos disse patienter kan det være umuligt at afgøre, hvornår sygdommen reelt er startet. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 5

6 Forekomst af sarkoidose i forskellige organer Organsymptomer... Procent af patienter Lunger Knuderosen (blå-røde, ømme pletter på huden)...18 Øjne...16 Led og muskler Perifere lymfeknuder Hudsarkoidose... 6 Lever... 6 Forhøjet blodkalk (forhøjet kalkmængde i blodet)... 6 Knogler/knoglemarv... 5 Nyrer og nyresten... 3 Hjerte... 5 Øvre luftveje... 1 Centralnervesystem... 1 Perifere nervesystem DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

7 Lungesarkoidose Omkring 95% af alle patienter med sarkoidose har luftvejssymptomer. Hyppigst ses irritationshoste uden opspyt, vekslende grader af åndenød ved anstrengelse og trykkende smerter i brystkassen. Der kan også være gentagne lungebetændelser, fordi bronkierne trykkes sammen af forstørrede lymfeknuder ved lungeroden. I lungerne kan granulomerne ses både i lymfeknuderne, bronkierne og i lungevævet. Hos mange patienter er det graden Øvre luftveje Omkring 1% af patienterne har sarkoidose i de øvre luftveje, dvs. næseslimhinde, bihuler, mundhule, mandler, svælg eller strubehoved. af lungesygdom, der er afgørende for, hvordan udfaldet af sygdommen bliver i det lange løb. Måling af lungefunktionen er en vigtig del af undersøgelsen. Størstedelen af patienterne med lungesarkoidose har normal eller let nedsat lungefunktion. Patienter med udbredte lungeinfiltrater og bindevævsdannelse i lungerne kan have moderat- eller svært nedsat lungefunktion. Symptomerne kan være tilstoppet næse, gentagne bihulebetændelser, hævelse af mandlerne eller hæshed. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 7

8 Knuderosen og hudsarkoidose Knuderosen (erythema nodosum) viser sig som faste, røde elementer i huden, som er ømme ved berøring. Sarkoidose er den hyppigste årsag til knuderosen. Den optræder ved akut indsættende sygdom hos yngre personer og forekommer ofte på ben og arme. Samtidig har patienterne tit feber og ledsmerter. Knuderosen er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd. Den skyldes betændelse i de små blodkar, men der er ingen granulomer. Knuderosen forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger. Hudsarkoidose viser sig ved rødlige, faste, uømme, let fremspringende hudelementer, som kan være fra millimeter op til flere centimeter store og kan sidde over alt på kroppen, ofte i ansigtet. Hudsarkoidose skyldes granulomer i huden. Øjne Knogler og knoglemarv Granulomer i knoglerne kan forårsage svind af knoglevæv. Udbredelsen af knoglesarkoidose kan vurderes med røntgenbilleder og skanning af knoglesystemet med et radioaktivt stof indsprøjtet i en blodåre (knogleskintigrafi). Der ses hyppigt enkelte granulomer i en vævsprøve fra knoglemarven. Hos nogle få Omkring 10% af patienterne har gener fra øjnene, hyppigst i form af rødme og irritation. Hos nogle optræder regnbuehindebetændelse (uveitis), som giver smerter og synsforstyrrelser. Regnbuehindebetændelse kan være det første symptom på sarkoidose. Patienter med sarkoidose bør derfor undersøges af en øjenlæge. patienter ses mange granulomer, hvilket kan medføre påvirkning af knoglemarvens funktion, for eksempel med lav blodprocent (anæmi), et lavt antal hvide blodlegemer eller et lavt antal blodplader. En lav blodprocent kan give træthed og hovedpine, og et lavt antal hvide blodlegemer kan medføre hyppige infektioner. 8 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

9 Led og muskler Omkring 14% af patienterne med sarkoidose har ledsmerter. Ved akut indsættende sarkoidose ses ledsmerter, ledsvulst og tegn til ledbetændelse hyppigst i de store led (ankelled, knæled, albueled). Årsagen til denne type ledsmerter er en særlig immunreaktion, idet der ikke findes granulomer i leddene. Som regel aftager ledsmerterne af sig selv indenfor et par måneder. Hos nogle patienter kan ledsmerterne dog fortsætte i længere tid, selv om sygdomsaktiviteten i andre organer aftager. Lymfeknuder Hos alle mennesker ligger de centrale lymfeknuder i brystet og maven, og kan ses ved røntgenundersøgelse af lungerne og ultralyds-skanning af maven. Desuden findes perifere lymfeknuder på halsen, i armhulen og i lysken. Hos raske personer er lymfeknuderne så små, at de ikke kan Ved længerevarende sarkoidose kan der optræde kroniske ledsmerter, som skyldes granulomer i ledkapsel, seneskeder eller i de tilstødende knogler. Her vil et røntgenbillede af leddet og en skanning af knoglerne (knogleskintigrafi) støtte diagnosen. Muskelsmerter kan ses ved akut indsættende sarkoidose og skyldes formentlig en særlig immunreaktion i vævet. Ved længerevarende sygdom forekommer en kronisk form for muskelsmerter, der forårsages af granulomer i musklerne. føles. Hos over halvdelen af patienterne med sarkoidose vokser de centrale lymfeknuder, og hos ca. 13% tiltager de perifere lymfeknuder i størrelse, så man kan føle dem. Lymfeknuderne er faste, men er ikke ømme og giver kun gener, hvis de bliver meget store. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 9

10 Lever Halvdelen af patienterne med sarkoidose har enkelte granulomer i en vævsprøve fra leveren. Omkring 6% af patienterne har så mange granulomer, at leverfunktionen bliver påvirket (det kaldes sarcoid hepatitis). Det viser sig ved forhøjede leverenzymer og galdefarvestof (bilirubin) i blodet. Påvirket leverfunktion kan vise sig ved træthed, nedsat appetit og gulsot. Forhøjet blodkalk og nyresten Forhøjet mængde kalk i blodet (plasma calcium) ses hos 6% af patienterne med sarkoidose, og 12% har øget kalciumudskillelse i urinen. Langvarig solbadning eller solarium øger dannelsen af aktivt D-vitamin i huden. Hos nogle patienter er det første symptom på sarkoidose forhøjet blodkalk, udløst af intensiv solbadning. Stærkt forhøjet blodkalk giver almen svækkelse, kvalme, opkastning, tørst, appetitløshed og nedsat nyrefunktion. Nyrefunktionen kan være nedsat alene på grund af forhøjet blodkalk. Desuden kan en øget kalciumudskillelse med urinen forårsage stendannelse i urinvejene. Sten i urinlederne er hos nogle patienter det første symptom på sarkoidose. Hos nogle få patienter kan granulomer i nyrevævet medføre nedsat nyrefunktion. 10 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

11 Hjertesarkoidose Hos godt en tredjedel af patienterne med sarkoidose findes der granulomer i hjertet. Alligevel forekommer symptomer fra hjertet hos mindre end 5% af patienterne. Hvis granulomerne sidder i hjertets elektriske ledningssystem, kan der optræde forstyrrelser i hjerterytmen i form af hjerteblok og hurtig eller uregelmæssig hjerterytme. Hvis der er mange granulomer i hjertemusklen, kan det medføre hjertesvigt. Nervesystemet Man skelner mellem centralnervesystemet, der omfatter hjerne og rygmarv - og det perifere nervesystem, der omfatter de nerver, der fra hjerne og rygmarv fører ud i de indre organer, muskler og hud. De perifere nerver kan angribes af sarkoidose. Det viser sig mest som betændelse i én enkelt nerve (mononeuritis). Oftest går det ud over nerven til ansigtets muskulatur. Det medfører halvsidig lammelse af ansigtsmusklerne og hængende mundvig og besvær med at lukke øjet (kaldet facialisparese). Også andre perifere nerver kan angribes med føleforstyrrelser og lammelser. Sarkoidose angriber hos enkelte patienter centralnervesystemet og kan medføre en række neurologiske symptomer herunder hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser og lammelser. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 11

12 Hvordan stilles diagnosen? Principielt bør diagnosen stilles ved undersøgelse af en vævsprøve fra et angrebet organ. Vævsprøven undersøges i mikroskop og skal indeholde typiske granulomer. Samtidig skal patientens symptomer, blodprøveanalyser og røntgenbillede af lungerne være forenelige med sarkoidose. Da tuberkulose kan give de samme forandringer i vævet, bør der altid sendes noget af vævsprøven til undersøgelse for tuberkulosebakterier, uanset fra hvilket organ prøven er taget. Undersøgelse af lungerne Da ca. 95% af patienterne har sarkoidose i lungerne, er et røntgenbillede af lungerne en af de vigtigste undersøgelser. En røntgenskanning (CT-skanning) af lungerne kan også støtte diagnosen sarkoidose og give mere information om sygdommens lokalisation og udbredelse. Typisk viser billedet forstørrede lymfeknuder ved lungeroden på begge sider og måske infiltrater i lungerne. Man kan dog ikke alene på røntgenbilledet med sikkerhed afgøre, om det drejer sig om sarkoidose eller kræft i lymfeknuderne (lymfom). Lungefunktionen er også en vigtig del af undersøgelsen. Man måler, hvor meget luft patienten kan puste ud på ét sekund (FEV1). Da en tredjedel af patienterne med lungesarkoidose desuden har overfølsomme luftveje eller astma, måles lungefunktionen både før og efter inhalation af bronkieudvidende medicin. Desuden måles lungernes evne til at optage kulilte, fordi dette er et udtryk for, hvor godt lungerne optager ilten fra luften (dette kaldes diffusionskapaciteten). Iltindholdet i blodet måles med en føler på pegefingeren eller ved tage en blodprøve fra pulsåren i håndleddet (arteriepunktur). Ved den akut indsættende form for sarkoidose kan lægen tit få mistanke om diagnosen på grundlag af en almindelig undersøgelse, hvor der ses efter lymfeknuder, hududslet, ledforandringer samt udføres røntgenundersøgelse af lungerne, lungefunktion og blodprøveanalyser. Hos patienter mistænkt for lungesarkoidose er kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi) med vævsprøver den foretrukne diagnostiske undersøgelse. Undersøgelsen foregår enten på et ambulatorium, som patienten bliver henvist til eller under kortvarig indlæggelse på hospital. Den udføres de fleste steder i lokalbedøvelse. En tynd, bøjelig kikkert (bronkoskop) føres gennem næsen ned i luftrøret og ud i 12 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

13 bronkieforgreningerne. Ved bronkoskopien kan der ses forandringer i bronkiernes slimhinde på grund af granulomer. Ved kikkertundersøgelse af lungerne stiller man diagnosen hos mindst 90% af patienterne med lungesarkoidose. Undersøgelse af andre sarkoidoseformer Som rettesnor bør vævsprøven tages fra det lettest tilgængelige organ. Er der for eksempel mistanke om hudsarkoidose, tager man først en vævsprøve fra hudelementet. Findes der forstørrede perifere lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken tages vævsprøven herfra. Vævsprøven kan også tages fra lever, milt, knoglemarv, forstørrede spytkirtler eller fra mundslimhinden. En vævsprøve fra en muskel er ofte nødvendig for at kunne stille diagnosen muskelsarkoidose. Det er vanskeligt at stille diagnosen hjertesarkoidose. Ved mistanke om sygdommen udføres hjertekardiogram (EKG), registrering af hjerterytmen over nogle døgn samt ultralyds-skanning af hjertet (ekkokardiografi). Hvis disse undersøgelser bestyrker mistanken, udføres forskellige særlige scanninger af hjertet, og endelig kan der tages en vævsprøve af hjertemusklen til mikroskopi for granulomer. Ved mistanke om sarkoidose i centralnervesystemet er magnetskanning (MRskanning) af hjernen nødvendig for at stille diagnosen. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 13

14 Spørgsmål og svar om sarkoidose Hvordan vil sygdommen udvikle sig - bliver jeg rask? Blandt danskere er sarkoidose for det meste en sygdom med et godartet forløb. Inden for de første 5 år efter sygdommens start bliver 90% af patienterne raske; 10% kræver langvarig behandling og kontrol. Er sarkoidose arvelig? Nej. Der er beskrevet familier med flere tilfælde af sarkoidose, men det forekommer sjældent, og der er intet fast arvemønster. Familiær optræden skyldes en fælles arvelig tilbøjelighed til, at immunsystemet reagerer på en speciel måde, når det møder bestemte bakterier eller virus. Smitter sarkoidose? Nej. Hverken lungesarkoidose eller hud-sarkoidose smitter. Sygdommen kan ikke overføres hverken ved tæt fysisk eller seksuel kontakt. Er sarkoidose en form for kræft? Nej. Sarkoidose er en inflammatorisk sygdom (betændelsesagtig) og en bindevævssygdom, der skyldes en speciel immunreaktion. Sygdommen har intet at gøre med kræft, heller ikke med lymfekræft. Er sarkoidose en form for allergi? Nej. Sarkoidose har intet at gøre med allergi. Man kan dog ved et tilfældigt sammenfald have både sarkoidose og allergi. Har man mistanke om allergi, kan lægen udføre en allergitest. Må jeg blive gravid? Der er ingen øget risiko ved graviditet, hverken for mor eller barn. Under svangerskabet ses ofte en bedring i sarkoidosen, fordi kroppen danner mere binyrebarkhormon, der har en gunstig virkning på sygdommen. Spørg lægen til råds. Skal jeg spise en særlig kost? De fleste patienter må spise normal kost. Patienter med forhøjet blodkalk bør begrænse indtaget af fødemidler, der indeholder meget kalk (calcium), dvs. mælk, ost og andre mælkeprodukter. Spørg lægen til råds. Må jeg tage vitaminpiller og andre kosttilskud? De fleste patienter må tage almindelige multivitamintabletter, der indeholder 5 mikrogram D-vitamin. Kalktabletter og ekstra D-vitamintilskud må kun tages efter aftale med lægen. Patienter med forhøjet blodkalk må ikke tage vitamintabletter med D-vitamin eller kalktabletter, da begge former for kosttilskud kan få blodkalk til at 14 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

15 stige endnu mere. Spørg lægen til råds, hvis du vil tage andre former for kosttilskud. Må jeg solbade og gå i solarium? Solens ultraviolette stråler danner D-vitamin i huden. Det svarer til at tage ekstra D-vitamintilskud og kan hos patienter med forhøjet blodkalk få dette til at stige yderligere. Langvarig solbadning og solariebadning bør derfor undgås. Spørg lægen til råds. Hvad med tobaksrygning? De fleste patienter med sarkoidose er ikke rygere. Hvis du ryger, er det vigtig at kvitte tobakken fuldstændigt. Du bør også undgå passiv rygning. Det viser sig, at tobaksrygning forværrer lungesarkoidose. Tobaksrøg er skadelig for lungerne og giver også en øget risiko for at få kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft. Må jeg dyrke motion? Ja, endelig! Det er vigtigt at holde sig i god fysisk form og få mindst en halv times motion daglig. Motion og sport skal dyrkes i det tempo man kan klare uden at overanstrenge sig. De fleste patienter har et normalt fysisk aktivitetsniveau. Hvis man har nedsat lungefunktion, bør man dyrke motion i den udstrækning, man kan klare uden blive alt for forpustet. Spørg lægen til råds. Påvirkes min daglige livsførelse? Som regel ikke. De fleste patienter med sarkoidose lever et normalt liv, både arbejdsmæssigt, i fritiden og socialt. Nogle patienter med nedsat lungefunktion må afpasse deres dagligdag efter den nedsatte fysiske formåen. Må jeg tage på udlandsrejse - kan jeg klare en flyrejse? De fleste patienter kan rejse som de plejer. Hvis man har svært nedsat lungefunktion eller er i iltbehandling, bør man rådføre sig med lægen inden flyrejsen. Man skal også undersøge, om rejsesygeforsikringen dækker i udlandet, hvad enten man rejser med fly, bil eller båd. Kontakt lægen og forsikringsselskabet inden rejsen købes. Er der ændrede vilkår for livsforsikring? Patienter med sarkoidose vurderes på basis af oplysninger i en lægelig helbredsattest. De fleste patienter forsikres til normal præmie, forudsat at der gennem en periode på mindst to år er normal lungefunktion, og røntgenbillede af lungerne viser små, stabile eller aftagende infiltrater. Hos de øvrige patienter er vurderingen individuel, afhængig af sygdommens sværhedsgrad og forløb. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 15

16 Når man har fået diagnosen sarkoidose Efter at diagnosen er stillet, kommer patienten til kontrol i ambulatoriet hver tredje måned. l tilslutning til kontrollerne bliver der taget blodprøveanalyser, målt lungefunktion og evt. taget røntgenbillede af lungerne. På røntgenbillederne ser man, om lymfeknuderne ved lungeroden bliver mindre, og om infiltraterne i lungerne forsvinder. For at vurdere, hvor i kroppen sarkoidosen sidder, kan man foretage en særlig form for skanning. Man sprøjter et radioaktivt stof ind i kroppen, og stoffet viser sig på skanningsbillederne, der hvor sarkoidose granulomer sidder (en såkaldt helkrops isotopskanning / PET-skanning). Undersøgelsen udføres kun få steder og anvendes på patienter med svær sarkoidose for at vurdere effekten af behandlingen. Hvis der er faldende aktivitet i sygdommen, overgår patienten til kontrol hvert halve år og herefter til kontrol én gang om året. Når tilstanden har været stabil i 2-3 år, er sygdommen»brændt ud«og blusser meget sjældent op igen. På dette tidspunkt kan de fleste patienter afslutte den ambulante kontrol. Hos 5-10% af patienterne antager sarkoidose et kronisk forløb. Disse patienter må indstille sig på mangeårig, måske livslang kontrol. 16 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

17 Behandling af sarkoidose Når diagnosen er stillet, gør lægen status over, i hvilket omfang kroppens organer er angrebet af sygdommen. Ved blodprøveanalyser, måling af lungefunktion og røntgenbillede af lungerne vurderes graden af organpåvirkning. Det er positivt, at de fleste patienter med sarkoidose ikke behøver behandling, idet sygdommen helbredes af sig selv. Ved lungesarkoidose vil man sædvanligvis observere i 6 måneder uden behandling for at se, hvordan sygdommen forløber. Indtræder der bedring? Eller måske forværring? Patienter med få symptomer, der har forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, men ingen eller ganske små lungeinfiltrater og en normal eller let nedsat lungefunktion, behøver ingen behandling. Binyrebarkhormon (Prednisolon) Binyrebarkhormon (Prednisolon) er den mest effektive behandling, vi kender, og det har været hovedmidlet til behandling af sarkoidose i 50 år. Ved at dæmpe kroppens immunfunktion, dæmper Prednisolon sygdomsaktiviteten og får granulomerne til at mindskes eller forsvinde. Selv om det ikke direkte helbreder sygdommen, er binyrebarkhormon effektivt til at dæmpe sygdomssymptomerne, at bedre blodprøveanalyserne, bedre røntgenbilledet af lungerne og bedre lungefunktionen. Prednisolon er nødvendigt til patienter med udtalt symptomgivende sygdom, f.eks. med åndenød på grund af faldende lungefunktion og tiltagende infiltrater på røntgenbillede af lungerne. Prednisolon er ligeledes nødvendigt til patienter med svær hævelse af de perifere lymfeknuder, udtalt hudsarkoidose, symptomgivende sarkoidose i øjne (regnbuehindebetændelse), led, muskler, lever, nyrer (nyresten eller nedsat nyrefunktion), hjerte (rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt) og centrale eller perifere nervesystem. Patienter, hvis lungefunktion bedres efter inhalation af et bronkieudvidende stof samt patienter med irritationshoste, bør behandles med inhalation af binyrebarkhormon. Ved hudsarkoidose ses ofte god effekt af lokalbehandling med hudsalve, der indeholder binyrebarkhormon. Prednisolon er effektivt til behandling af forhøjet blodkalk. Hvis der er tendens til forhøjet blodkalk frarådes solbadning/solariebadning samt indtagelse af vitaminpiller og andre kosttilskud med D-vitamin. Kalcium DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 17

18 findes i mælkeprodukter, og ved forhøjet blodkalk tilråder man et indtag på højst en halv liter mælk og to skiver ost om dagen. Startdosis af Prednisolon er mg dagligt i én til to måneder. Hvis behandlingen virker efter hensigten, nedtrappes dosis over tre til fire måneder til en vedligeholdelsesdosis på 5-10 mg dagligt. Efter et til to års behandling prøver man at trappe helt ud af medicinen. Bivirkninger ved Prednisolon? Før behandling med Prednisolon vil lægen opveje fordele mod ulemper og anvende den mindste dosis, som kan holde sygdommen nede. Hos nogle patienter er behandling med Prednisolon helt nødvendig for at de kan føre en normal tilværelse. Bivirkningerne ved Prednisolon varierer fra patient til patient. Nogle patienter har ingen eller kun få bivirkninger, andre har mere udtalte bivirkninger. Bivirkningerne ses først og fremmest ved høje doser og aftager når dosis sættes ned. Bivirkningerne kan være øget appetit, vægtstigning, mavesyrebesvær, blodtryksstigning, tendens til sukkersyge, afkalkning af knoglerne, tendens til blå mærker i huden og mere fylde i ansigtet med rundere kinder. Mavesyrebesvær behandles med syrehæmmende medicin. Ved langvarig behandling med Prednisolon kan det blive nødvendigt at tage kalktilskud. Hos den enkelte patient bør bivirkningerne ved langtidsbehandling med Prednisolon afvejes overfor behandlingsgevinsten. Hvis sygdommen blusser op på ny, efter at Prednisolon er stoppet, skal behandlingen startes igen med fuld dosis, fulgt af nedtrapning, når sygdommen atter er kommet under kontrol. Andre typer behandling Hos enkelte patienter kan Prednisolon selv i høj dosis ikke kontrollere sarkoidosen. Hvis der under behandling med Prednisolon fortsat er aktivitet i sygdommen og fremadskridende skade på kroppens organer, bør behandlingen suppleres med en anden type medicin (cytostatikum), som også har en dæmpende virkning på kroppens immunfunktion. Der anvendes enten methotrexat, hvor dosis er mg én gang om ugen, eller azathioprin (Imurel ), hvor dosis er mg dagligt. Begge stoffer gives som tabletter. Behandlingen kræver regelmæssig kontrol og blodprøveanalyser med blandt 18 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

19 andet hæmoglobin, hvide blodlegemer, blodplader, leverfunktion og nyrefunktion. Et nyt behandlingsprincip er infliximab (Remicade ), som i stigende omfang anvendes til behandling af patienter med svær sarkoidose, hvor man ikke kan dæmpe sygdommen med Prednisolon og cytostatikum. Stoffet hæmmer granulomdannelsen ved at blokere et af kroppens vigtige immunstoffer (TNF). Infliximab gives som indsprøjtning i en blodåre hver uge. Behandlingen nedsætter kroppens forsvar overfor visse bakterier og kan derfor øge risikoen for infektioner. Hos nogle få patienter med lungesarkoidose falder lungefunktionen med tiden så meget, at iltbehandling og lungetransplantation kan blive nødvendig. l årene er der på Rigshospitalet transplanteret 14 patienter med lungesarkoidose. Hjertesarkoidose kan hos enkelte patienter medføre så svært hjertesvigt, at hjertetransplantation er eneste behandlingsmulighed. l årene er der på Rigshospitalet transplanteret 4 patienter med hjertesarkoidose. DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE 19

20 Hvordan er udsigten til at blive rask? Hos danskere er sygdomsforløbet ofte mildt, og udsigten til helbredelse er god. Størstedelen af patienterne bliver raske indenfor to til fem år efter, at sygdommen er startet. Ved lungesarkoidose bliver 80% af patienterne helt raske; 10% bliver i det væsentlige raske, men får følger i form af blivende infiltrater på lungerne (ar på lungerne) og let nedsat lungefunktion. Hos 5-10% af patienterne antager sygdommen et kronisk forløb og medfører betydeligt nedsat lungefunktion. Der findes ingen blodprøver, som kan forudsige, hvilke patienter, der vil få et mildt og hvilke, der vil få et langvarigt sygdomsforløb. En række faktorer kan dog bruges til at skønne over forløbet. Ung alder ved sygdomsstart, akut indsættende sygdom med feber, ledsmerter og knuderosen kombineret med et røntgenbillede af lungerne, som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden er forbundet med et mildt sygdomsforløb, hvor 80-90% bliver raske. Derimod antager sygdommen hos patienter med mange infiltrater på lungerne, betydeligt nedsat lungefunktion, forhøjet blodkalk, hudsarkoidose og forstørrede perifere lymfeknuder ofte et langvarigt forløb. Mange af disse patienter lider af kronisk træthed og smerter i led og muskler. Faktorer, der disponerer til et mildt forløb Alder under 40 år ved sygdommens start Akut start med feber, ledsmerter, knuderosen Røntgenbillede som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden uden infiltrater på lungerne eller forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og infiltrater på lungerne, der aftager indenfor de første to år efter sygdommens start Faktorer, der disponerer til et langvarigt forløb Alder over 40 år ved sygdommens start Sarkoidose i andre organer end lungerne Forhøjet blodkalk Røntgenbillede som viser mange infiltrater på lungerne og evt. bindevævsdannelse. Infiltrater på lungerne som er uændrede eller forværrede to til tre år efter sygdommens start 20 DANMARKS LUNGEFORENINGS FOLDER OM SARKOIDOSE

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

LÆS INDE I BLADET POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN. til venteværelset

LÆS INDE I BLADET POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN. til venteværelset Nr. 5 september 2008 21. årgang www.ditlaegemagasin.dk til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forhøjet kolesterol og hjertekarsygdom AF LEDENDE OVERLÆGE, DR.MED. MOGENS

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Information om behandling med ilt i hjemmet

Information om behandling med ilt i hjemmet Information om behandling med ilt i hjemmet Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Lungeklinikken 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Wegeners Granulomatose - generelt

Wegeners Granulomatose - generelt Wegeners Granulomatose - generelt Forekomst Wegeners Granulomatose (WG) er en sjælden sygdom. I Danmark ser vi omkring 40-50 nye tilfælde hvert år. Sygdomsaktivitet Når man har WG, har man en betændelse

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol Indlægsseddel: Information til brugeren Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen,

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere