Opdrætterguide: Drægtighed: Før Fødslen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdrætterguide: Drægtighed: Før Fødslen:"

Transkript

1 Opdrætterguide: At trække et kuld hvalpe på sin tævehund er en stor oplevelse, men også en tidskrævende og til tider vanskelig opgave. Beslutningen bør tages efter grundige overvejelser, med hensyn til både tævens og den valgte hanhunds fysiske og mentale sundhed, og det vil altid være en god ide at rådføre sig med sin dyrlæge, og for racehundes vedkommende evt. en specialklub før parringen. Især hvis det er første gang, man planlægger at få hvalpe. Det er en god ide at lade tæven vaccinere før parring, da de kommende hvalpe så vil være godt dækket ind med de aktuelle antistoffer. Tal med din dyrlæge om tævens vaccinationsstatus, så kan I i fællesskab finde ud af, om hun bør have en vaccine mere inden parring. Drægtighed: Tæver er drægtige i ca. 63 dage, men da ægløsningen kan være sket både før og efter parringen, og der i nogle tilfælde er tale om parring over flere dage, kan der godt gå enten færre eller betydeligt flere dage fra første parring, til fødslen går i gang. De sidste 3-4 uger før fødslen er det ofte synligt, at der er hvalpe på vej. Tæven er blevet mere omfangsrig og har brug for noget mere næring til fosterproduktionen, og senere mælkeproduktion. Det kan dog være svært at have plads til større måltider i maven, så hun vil have glæde af flere mindre måltider om dagen. Foderet skal være lidt anderledes sammensat end det hun er vant til, et hvalpefoder af god kvalitet vil som oftest opfylde hendes krav. Alt efter hundens race, er det ikke sikkert at tæven og de kommende hvalpe skal have den samme type hvalpefoder, tag en snak med dyrlægen om hvilket foder hun og de kommende hvalpe vil have bedst af. Tal også med dyrlægen om ormebehandling. Før Fødslen: Det kan være svært at forudse, hvornår fødslen går i gang, men hvis man tager tævens temperatur 2 gange dagligt i ugerne op til fødslen, vil man bemærke et temperaturfald på ca. 1 C ca. 1 døgn før fødslen. Temperaturen stiger til normalværdi igen inden fødslen. Tævens normaltemperatur ligger lige over 38 C grader. Det kan være en hjælp at måle temperaturen på tæven 2 gange dagligt fra ca dage før forventet fødsel og føre temperaturen ind i temperaturdiagrammet i næste afsnit. Temperaturen måles i tævens endetarmen ved hjælp af et almindeligt lille digitalt-kropstermometer.

2 Temperaturkurve for tæven 40 39,8 39,6 39,4 39, ,8 38,6 38,4 38, ,8 37,6 37,4 37,2 37 Dato Observationslinie for temperaturfald Febergrænse Hvalpe-kasse: De fleste tæver viser interesse for at bygge rede i dagene op til fødslen, dette kan være ved at samle tæpper og grave hule i haven eller indendørs i kassen eller seng og møbler. Det er en fordel, at tæven på dette tidspunkt allerede er præsenteret for en egnet hvalpekasse. Hvalpekassen skal være rummelig nok til tæve og hvalpe de første 3-4 uger. Den kan fores med gamle lagner eller aviser, og bør være nem at rengøre. Især for de større racer er det en god ide at forsyne siderne med afstandsstykker eller lister, der rager 5-10 cm ind i kassen hele vejen rundt for at undgå, at hvalpene bliver mast eller lagt ihjel af tæven. Nogle opdrættere har gode erfaringer med at tilbyde tæver af større racer en gummibåd som fødekasse (2-3 personers afhængig af tævens størrelse) f.eks. fra en legetøjsforretning. Den har den fordel, at siderne er faste, så tæven kan støtte mod dem, samtidig med at de er behagelige for hende at ligge op ad. Den oppustedelige bund er en fordel, fordi nogle tæver især førstegangsfødende kan være meget urolige under fødslen, og måske kommer til at klemme en nyfødt hvalp. Et døgns tid efter fødslen er det oftest en fordel at flytte tæven og kuldet over i en hvalpekasse. Gummibåden kan nemt rengøres og bruges igen eller på stranden næste sommer.

3 Fødslen : Selve fødslen starter med opblokningsfasen, hvor tæven ofte bliver urolig. Nogle bliver kontaktsøgende, andre vil være i fred. Hos nogle bliver redebygningsadfærden ekstra udtalt i denne fase. Tæven vil som regel ikke spise noget i denne fase, men drikker måske lidt oftere. Denne fase kan være lang, der kan gå mange timer, før selve fødslen begynder. Selve fødslen er kendetegnet ved presseveer, som kommer med minutter eller sekunders interval. Tæven kan både stå og ligge, mens hun presser og hun vil ofte skifte stilling hyppigt. Når tæven presser vil hun krumme ryggen og det er ikke ualmindeligt, at hun slikker sig mellem veerne eller piber eller knurrer, når der er en hvalp på vej ud. De fleste tæver har ikke noget imod selskab på dette tidspunkt, men vær ikke flere tilstede end nødvendigt.. og vær stille så hun ikke bliver stresset. Sørg for at der står frisk drikkevand til hende tæt ved kassen. Hun er nok først interesseret, når fødslen er slut, men hun bør have mulighed for at drikke, hvis hun har lyst. Hvalpene kan blive født både forlæns og baglæns, og fostervandet kan gå lige før hvalpen kommer ud eller samtidig med. Fostervandet kan hos enkelte af hvalpene være grumset af tarmbeg fra hvalpene eller i nogle tilfælde grønligt, uden det er problematisk. Hvalpen kan også fødes i en intakt fosterhinde, som tæven så hjælper den af med. Gør hun ikke det, må man lige hjælpe med at frigøre og massere den lille hvalp, for at sætte vejrtrækningen i gang. Tæven vil typisk slikke hvalpen ren og æde fosterhinder og moderkage, og hvis hvalpen er slap vil hun ofte tage den i munden og klemme på den det er helt normalt, når blot tyggeriet og slikkeri omkring navlestrengen ikke bliver for overdrevet. Hvis ikke hun selv får gang i en stille hvalp i løbet af kort tid, kan man prøve at massere den med et frottehåndklæde, og frigøre mund og svælg for slim med en finger. Der skal komme en moderkage pr. hvalp, og de kan komme i forbindelse med hver hvalp, men der kan også komme flere hvalpe efterfulgt af et tilsvarende antal moderkager. Sørg for at tælle moderkagerne, da det er vigtigt, at der ikke tilbageholdes nogle i livmoderen efter fødslen. Når alle hvalpe og moderkager er født, vil tæven falde til ro og have tid til at amme og rengøre sine hvalpe. Ofte vil hun nu også gerne spise og drikke lidt, hvis det serveres i eller ved kassen. Der er ikke to fødsler, der forløber ens. For de fleste racer er fødsler som regel uproblematiske, og tæven klarer det fint selv, men nogle gange kan der blive brug for hjælp, hvis veerne svækkes, eller der ikke er plads i fødselsvejen til en eller flere hvalpe. Her kan dyrlægen hjælpe med at sætte fødslen i gang igen, eller forløse hvalpene ved kejsersnit, hvis det skulle være nødvendigt. Som tommelfingerregel skal man kontakte dyrlægen

4 1) Hvis der går mere end 2 timer imellem hvalpene eller 2) Hvis tæven har presseveer uden resultat i ½ time eller 3) Hvis der har været kraftige presseveer, som er gået i stå igen. Efter fødslen: Tævens rengøring af hvalpene kan godt virke lidt voldsom, men så snart der kommer liv i dem bliver behandlingen blidere, og vil nu bestå i renslikning og små puf. Hvalpene vil herefter søge ind til tæven med små ryk og zig-zag bevægelser. Når de når frem til en dievorte, vil de sutte/suge sig fast, og indtage deres første måltid, som bl.a. indeholder antistoffer mod sygdomme, som tæven har været præsenteret for (evt. i form af vaccination). Når hvalpene sutter, frigives der hormoner hos tæven, som dels tjener til at frigive mælk til hvalpene, men som også får tævens livmoder til at trække sig sammen, og hjælpe med at uddrive evt. tilbageværende hvalpe eller moderkager. Disse sammentrækninger vil få tæven til at ligge og halse lidt, når hvalpene dier. Imellem måltiderne bør tæven dog være afslappet og rolig, da vedvarende pusten og rastløshed kan være tegn på tilbageværende hvalpe eller moderkager Det er ikke ualmindeligt, at tæven først falder til ro, og lader hvalpene die længere tid af gangen, når den sidste hvalp er født. Tæven vil typisk pletbløde fra kønsåbningen 2-3 uger efter fødslen, nogle gange lidt længere tid. Flåddet kan være begsort eller grønligt i begyndelsen, bliver så blodigt, og vil skifte farve til brunligt i slutningen af perioden, men bør ikke tiltage i mængde eller blive ildelugtende, ligesom tæven ikke må blive sløj, nedstemt eller miste appetit. Det er efter fødslen en god ide fortsat at følge tævens temperatur, da en tilbageholdt efterbyrd eller infektioner i livmoder eller mælkekirtler vil give feber. Tævens normaltemperatur ligger mellem 38 C og 39 C, og hun har feber, når temperaturen kommer over 39,3 C. Pleje af hvalpene: Umiddelbart før eller efter måltiderne vil tæven rengøre hvalpene ved at slikke dem i ansigtet, på kroppen især sider og bug samt omkring endetarm og kønsåbning. Denne massage er vigtig for de nyfødte hvalpes tarmfunktion, samt for evnen til at urinere og have afføring. Er tæven ikke i stand til dette på grund af sygdom, uerfarenhed eller for mange hvalpe, må man som opdrætter hjælpe lidt til med en lun, hårdt opvredet vaskeklud. Uanset om tæven selv klarer opgaven, eller man må hjælpe hende, er det vigtigt at notere om alle hvalpene kan komme af med urin og afføring. Observationerne for hver enkelt hvalp kan med fordel indføres i følgende skema: Oplysninger for hvalpene: Hvalp: Urin Afføring Ormebeh. 1. gang Ormebeh. 2. gang Ormekur kan ligeledes indføres i skemaet, tal med dyrlægen om, hvornår kuldet bør behandles.

5 Ligeledes er det i nogle tilfælde nødvendigt at hjælpe til med at holde hvalpene varme. Dette er tilfældet, hvis tæven ikke tager sig nok af dem, så de ligger og bliver kolde. I sådanne tilfælde kan man lægge en varmepude i form af et opvarmet plastikkølelegeme, eller en plastikflaske med varmt vand, og et håndklæde omkring ned til hvalpene. Ernæring af tæven: Alt efter race vil tæven ofte føde 3-10 hvalpe, nogle gange flere. Det kræver naturligvis et stort overskud at ernære så mange hvalpe, hvorfor det er vigtigt med den korrekte ernæring til tæven. De sidste 3 uger inden fødslen samt tiden til hvalpene er fravænnet som 6-8 ugers, har tæven brug for mere energi, end det er muligt for hende at optage gennem almindeligt fuldfoder til voksne hunde. Derfor er det vigtigt at fodre hende med et kvalitetsfoder beregnet til hvalpe og drægtige og diegivende tæver. Selvom der er tale om en tæve af stor race, er der her tale om hvalpefoder til hunde af små racer. Spørg din dyrlæge til råds om hvilken fodertype, der er bedst egnet til din tæve, og vær opmærksom på, at det kan være du skal skifte over til en anden type, når hvalpene skal til at have fast føde. Nogle tæver af de helt små racer kan have problemer med at mobilisere kalk nok, når mælkeproduktionen går i gang. De er disponerede for eklampsi eller mælkekramper og må have kalktilskud af dyrlægen. Tæven vil oftest have svært ved at forlade hvalpene mange minutter af gangen de første dage eller uger, hvorfor det kan være nødvendigt at følge hende ud af hvalpekassen, når hun skal gøre sig ren eller spise og drikke. Ernæring af hvalpene: Den første mælk hvalpene modtager fra tæven kaldes råmælk. Der er ikke så meget af den, som af den efterfølgende mælk, til gengæld indeholder den en masse antistoffer, som beskytter hvalpene mod sygdomme de første 2-3 måneder af deres liv. Disse antistoffer er så store, at de normalt ikke ville kunne passere over tarmvæggen, men de første 1½ - 2 døgn af hvalpenes liv, er der åbent for passage. Det er derfor vigtigt, at alle hvalpene dier hos tæven i denne periode. De første 3-5 uger lever hvalpene udelukkende af modermælk, men det er ikke altid tæven producerer mælk nok til hvalpene. Det kan være hun er lidt for længe om at få mælkeproduktionen i gang, eller at hun har for mange hvalpe til at ernære dem alle sammen. Under naturlige forhold ville nogle eller alle hvalpene dø, men som opdrætter kan man vælge at hjælpe hende. Nogle opdrættere vælger at lade nogle af hvalpene aflive, hvis tæven har født et meget stort antal, men nogle tæver kan faktisk klare at ernære et imponerende antal hvalpe, og er det ikke tilfældet, kan det være, at alle hvalpene er lidt underernærede, hvorved der ikke bliver så stor forskel på de små og svage og de store og stærke. Det kan altså være svært både følelsesmæssigt, men også praktisk, at vurdere, hvor mange - og i så fald hvilke - hvalpe, der skal tages fra. Det vil altid være en god ide at bede dyrlægen eller en erfaren opdrætter om hjælp til beslutningen, hvis man vælger at fjerne en eller flere hvalpe. Man kan heldigvis også vælge at hjælpe tæven med at ernære hvalpene, hvis det er nødvendigt.

6 Hvis tæven har mælk nok, vil hvalpene typisk spise sig mætte i løbet af minutter, og herefter falde til ro et par timer, måske helt op til 3-4 timer af gangen. Hvis der er mange hvalpe, kan de dog vågne og være sultne på forskellige tidspunkter, - nogle gange vækker de så hinanden, hvorfor der ikke er ro så længe af gangen. Hvalpene er ikke nødvendigvis lige store, og tager så heller ikke lige meget på, selvom de får mælk nok. Hvis man vejer hvalpene på samme tid hver dag, enten før eller efter de har spist, og fører vægten ind i vækstskemaet, kan man se, om hvalpene følger deres vækstkurve og dermed vokser som de skal. Hvis de gør det, får de nok at spise, og der er ingen grund til at give tilskud. Hvis der derimod er meget uro i hvalpekassen, hvalpene ikke tager det på de skal, og snarere falder i søvn af udmattelse, end fordi de er mætte og tilfredse, bør man hjælpe til med modermælkserstatning og sutteflaske. Begge dele kan købes hos dyrlægen eller på apoteket. Det er vigtigt, at det er modermælkserstatning, der er beregnet til hundehvalpe. I nogle tilfælde drejer det sig om få dage, i andre tilfælde indtil hvalpene begynder at spise selv. Lad hvalpene die hos tæven og giv dem modermælkserstatning med sutteflaske efterhånden som de slipper dievorterne, fordi der ikke er mere mælk. Sørg for, at alle hvalpene får chancen for at opsøge en vorte hos tæven nogle gange i døgnet. Hvis det ikke er muligt at kende hvalpene fra hinanden ved hjælp af køn, aftegninger eller andre markante forskelle kan man mærke nogle af dem med en lille klat neglelak, eller et lille klip i pelsen i nakken, midt på ryggen, over halen eller flere af stederne. Vækstkurve - Hvalpe 2500 Hvalpens vægt (gram) Hvalpens alder (antal dage) Når hvalpene er 3-5 uger gamle, begynder de at spise selv. Det er vigtigt at foderet er korrekt sammensat, hvorfor et fuldfoder kan anbefales. I starten har hvalpene brug for blødt foder, i form af dåsemad eller opblødt tørfoder. Heri kan der evt. blandes modermælkserstatning (til hunde) i starten. Hvis det tørre fuldfoder ikke er i for store bidder, kan hvalpene begynde at tygge dem, når de er 5-7 uger gamle. I starten kan man evt. knuse bidderne, og gerne lade hvalpene selv søge dem op på gulvet, græsplænen eller andet underlag. Under naturlige forhold ville tæven begynde at tilbyde hvalpene foder, som hun selv gylpede op. Denne adfærd ville udløses, når hvalpene tiggede foder, ved at slikke tæven i mundvigene. Det er

7 de færreste tamhunde, der gylper foder op til deres hvalpe, men tiggeadfærden er stadig intakt hos hvalpene, og senere i livet vil hunden bruge denne adfærd i andre sammenhænge. Vækstkurve - Hvalpe Hvalpens vægt (gram) Hvalpens alder (antal dage) Hvalpenes udvikling: 0-13 dage. De nyfødte hvalpe er meget hjælpeløse. De kan ikke selv holde sig varme, men er afhængige af tæven og deres søskende for ikke at blive for kolde. De kan hverken se eller høre, deres lugtesans er stadig kun mangelfuldt udviklet; det samme gælder smagssansen. Deres følesans er til gengæld noget bedre udviklet. De er kulde og varmefølsomme, og kan i høj grad registrere berøring, tryk og smerte. Desuden har de en god genopretningsrefleks. Det vil sige, at de hurtigt kommer på ret køl igen, når de væltes omkuld. I starten bevæger de sig i rykkende zig-zag bevægelser primært ved hjælp af hoved, bryst og forben, mens bagkroppen er mere inaktiv. Bevægelserne vil foregå cirkulært, til de mærker varmen og evt. berøringen fra mor og kuldsøskene dage. I denne periode begynder hvalpenes sanser at vågne, og de kan efterhånden modtage flere informationer om deres omgivelser. Øjnene åbnes i starten af perioden, og i slutningen af perioden begynder hvalpene at registrere lyde.

8 I løbet af denne periode bliver de også bedre til at bevæge sig omkring. I slutningen af denne periode vil de begynde at opsøge og undersøge genstande og skabninger i deres nære omgivelser. 3-8 uger Denne periode er den første og vigtigste del af socialiseringsperioden, som forløber til hvalpene er ca uger gamle. Der sker en markant udvikling af hvalpenes bevægelsesmønster og indbyrdes kommunikation i denne periode. I starten følger de primært efter hinanden, fra 5. uge løber de rundt sammen og fra 7. uge begynder de at lave angreb på hinanden i grupper, de slås mere og bider i hinanden en stor del af tiden. Denne del af deres adfærd har stor betydning for udviklingen af deres sprog, deres indbyrdes relationer, og er også vigtig for at træne bidehæmning (de finder ud af, hvor hårdt de kan bide uden at skade hinanden). Der er store individuelle og raceafhængige forskelle på hvalpenes grad af aggressivitet og lyst til at løbe efter og slås med hinanden. Det er også i denne periode deres hjerne danner sig et billede af, hvad der er kendt og hvad der er fremmed. Hvalpenes hjerner udvikler sig med imponerende fart i denne periode. Væksten foregår udelukkende ved dannelse af forbindelser mellem de enkelte hjerneceller i takt med at hvalpene modtager sanseindtryk fra deres omgivelser. Lever hvalpen i et miljø fattigt på indtryk i denne periode, vil der altså ikke dannes det samme antal forbindelser, som hvis hvalpen modtager et større antal sanseindtryk i perioden. Man kalder også denne periode for den kritiske periode, da hvalpen ikke på et senere tidspunkt i livet har mulighed for at danne de forbindelser mellem hjernecellerne, som bør dannes her. Socialisering af hvalpene: Socialisering er betegnelsen for den udvikling hvalpene gennemgår, mens deres hjerne danner sig et billede af, hvad der er kendt og hvad der er fremmed. Da man som opdrætter bestemmer, hvilket miljø hvalpen vokser op i, er man også ansvarlig for hvalpens verdensbillede. I praksis betyder det at hundehvalpe, der for første gang i sit liv præsenteres for et menneske, når de er 3 uger gamle, straks vil opsøge og undersøge personen, selvom denne forholder sig passivt. Sker præsentationen først, når de er 5 uger gamle, skal hvalpene præsenteres for vedkommende flere gange, før de samler mod til at kontakte personen, og hvis de først præsenteres for mennesker, når de er 14 uger gamle, vil de aldrig selv opsøge kontakt. På dette tidspunkt har deres frygt for det nye for længst overhalet deres nysgerrighed. Under mere naturlige forhold end dem vi tilbyder vores hunde, er det fornuftigt, at de meget tidligt i livet lærer at betragte deres nærmiljø som naturligt og ufarligt, mens de nye indtryk de støder på, når de begynder at færdes lidt alene er potentielt farlige. Jo ældre de bliver, og jo længere væk fra hulen og deres mor de kommer, jo mere skal de være på vagt. Frygten for nye indtryk begynder at stige, når hvalpene er 5 uger gamle. På samme tid vil deres nysgerrighed derfor gradvist aftage. Når hvalpene er uger gamle vil de have behov for tid og hjælp til at stifte bekendtskab med ukendte genstande og skabninger. Man siger, at socialiseringsvinduet lukker på dette tidspunkt, da der herefter ikke længere er mulighed for at socialisere hvalpen, men tilvænning kan naturligvis stadig lade sig gøre, dette er blot en meget langsommere og mere omstændig proces. Den beskrevne udvikling er naturligvis praktisk for dyr, der lever vildt, som hurtigt skal lære at klare sig selv, men hvor alt ukendt kan være farligt.

9 I det samfund, hvor vi anbringer vores hunde kræves en meget stor indsats fra især opdrætters, men også fra hvalpekøbers side for at sikre hunden et trygt og godt liv omgivet af børn, voksne, biler, toge, rulleskøjter, knallerter, fyrværkeri, støvsugere, hårtørrere osv. Opdrætterens opgave: Som opdrætter har man langt det største ansvar for, at hvalpen får en god start. Det er naturligvis vigtigt, at forældredyrene har et godt og stabilt temperament, men derudover har man ansvaret for hvalpene i den vigtigste del af deres socialiseringsperiode. I denne periode er det vigtigt, at hvalpene jævnligt hilser på mange forskellige mennesker af begge køn og i alle aldre. Et 2 årigt barn med høje hvin og klodsede bevægelser er ikke det samme for hvalpen som en 50-årig mand med fuldskæg eller en kvinde med stor hat eller solbriller. Selvom det måske lyder fjollet er det en god ide jævnligt at klæde sig ud, når man håndterer hvalpene. På denne måde vænner de sig tidligt til store hatte, skæg, solbriller, tørklæder, styrthjelme, rulleskøjter osv. Dagligdagslyde fra vaskemaskinen, støvsugeren, hårtørreren og barbermaskinen, samt forskellige typer af musik bør også være en del af hvalpenes daglige lydbillede. Fra hvalpene er ca. 5 uger gamle, bør man begynde at tage dem med udendørs sammen eller hver for sig for at vænne dem til de lyde, lugte og andre indtryk, der findes udendørs. Samtidig kan man benytte chancen til at lade hvalpene gøre sig rene på underlag af forskellig type, dvs. græs, fliser, grus, jord osv., da de senere vil være loyale over for det underlag, de tidligere har brugt som toilet. Det er derfor også vigtigt, at hvalpene ikke kun har prøvet at gøre sig rene på savsmuld eller avispapir, da det kan give den nye ejer et unødvendigt stort arbejde med renlighedstræningen. Samtidig kan man i denne periode vænne dem til bilen. Små køreture af få minutters varighed vil være gavnlig tilvænning, når de senere skal transporteres til deres kommende hjem. Køreturene bør foretages på tom mave, da det gerne skulle være en god oplevelse, og hvalpe nemt bliver køresyge. Det er vigtigt, at alle oplevelserne gemmes som gode erfaringer hos hvalpene, hvorfor de naturligvis ikke skal udsættes for overlast fra uforsigtige børn eller voksne. Al samvær med børn bør være under opsyn af en voksen person, og det er en god ide, at eventuelle gæster sætter sig ned til hvalpene frem for at bære rundt på dem. Oplevelser som det er vigtigt, men vanskeligt, at give hvalpene i den første tid kan af og til tilbydes som lydspor. Dette gælder fyrværkeri, skud, tordenvejr, tung trafik osv., der kan købes som optagelser på CD og på denne måde tilbydes hvalpene tidligt. En knaldhættepistol kan bruges til at vænne hvalpene til lyden af skud. Er der nogle af disse oplevelser som skræmmer hvalpenes mor, eller andre ældre hunde i husstanden, bør hvalpene isoleres fra disse hunde, mens eksponeringen står på, så de ikke lader sig påvirke af disse hundes frygtreaktioner. For at kunne overskue hvilke oplevelser, man har tilbudt hvalpene i den kritiske periode, kan det være en hjælp med et krydsskema, som udfyldes i takt med de oplevelser man har tilbudt hvalpene. På denne måde kan man bedre overskue, hvilke oplevelser man har været flittig til at tilbyde hvalpene, og hvor man mangler at sætte ind. I sidste ende kan det også være en hjælp til hvalpekøberne, så de kan gøres opmærksom på, hvor det især er vigtigt, at de yder en indsats, når de får hvalpene hjem.

10 Hvalpen præsenteret for : 3-5 UGER 5 8 UGER 3 8 uger: Spædbarn Barn 1-3 år Barn 4-6 år Barn 7-12 år Pige år Dreng år Kvinde Mand u. skæg Mand med fuldskæg Paraply Hue/hætte og tørklæde Solbriller Hat Styrthjelm Badebold Støvsuger Føntørrer Vand (håndbruser balje) Køretur i bil Cykel Knallert / motorcykel Løbehjul Rulleskøjter Barnevogn Græsslåmaskine Lydpåvirkninger: Musik forskellige typer Pift og fløjten Torden og regn evt. lydspor Fyrværkeri lydspor Tæt trafik evt. lydspor

11 Hvalpene flytter hjemmefra: Når hvalpene er 8 uger gamle, må de flyttes fra mor og søskende til deres nye hjem. Det er en stor omvæltning. Lyde, lugte og synsindtryk vil være forskellige fra det de er vant til, og for første gang skal de undvære den flok, de har levet i og med døgnet rundt. Det er vigtigt at give de nye hvalpeejere lidt information om, hvordan de gør overgangen nemmest for hvalpen, og dermed dem selv. Det er naturstridigt for en lille hvalp at blive isoleret så tidligt, hvorfor det er vigtigt at den får lov til at være en del af sin nye familie. Den skal altså ikke ligge alene, isoleret fra resten af familien, før den er faldet til og føler sig tryg i det nye hjem. De første uger bør hvalpens kasse stå ved siden af sengen om natten, eller man bør ligge på en madras ved siden af hvalpens kasse. Man kan så lægge en hånd ned i kassen til hvalpen, hvis den bliver urolig. På den måde er det også nemmere at registrere, når den vågner, så den kan komme udenfor og gøre sig ren. Samtidig kan det gøre overgangen nemmere for hvalpen, hvis man investerer i en DAP- diffuser. Det er en lille fordamper til at sætte i stikkontakten, som frigiver et beroligende stof (feromon), der svarer til det hvalpens mor har frigivet fra kirtler på bugen fra hvalpene var ca. 3 døgn gamle. Stoffet kan hverken lugtes eller registreres af mennesker, og påvirker os heller ikke. Man kan aftale med hvalpekøberne, at de får et gammelt håndklæde el.lign. med hjem, som har ligget i hvalpekassen og lugter dejligt af tæven og hvalpene. Det kan desuden være en god ide at give hvalpene en pose foder til 1-2 ugers forbrug med, så de ikke skal skifte både miljø og kost samtidig. Hvis hvalpekøberen vælger et andet foder til hvalpen, kan overgangen så ske gradvist, når hvalpen har vænnet sig til sine nye omgivelser. Dyrlægehjælp: Der er forskel på, hvor meget hjælp og rådgivning man har brug for i forbindelse med et hvalpekuld, men forløber alting ukompliceret vil det være naturligt at søge bistand på følgende tidspunkter: Før parring: tal med dyrlægen om vaccination og ormekur til tæven, og måske de andre hunde i hjemmet. Umiddelbart efter fødslen: Her vil især uerfarne opdrættere kunne have glæde af dyrlægens hjælp til at undersøge tæve og hvalpe. Dyrlægen kan konstatere om tæven er tom eller om der stadig er hvalpe i hende, samt hjælpe med at vurdere om der er mælk til hvalpene. Desuden vil en undersøgelse af hvalpene kunne afsløre misdannelser som ganespalte, navlebrok ol. Når hvalpene er ca. 3 uger: Her vil det være naturligt at søge rådgivning om ormekur, samt fodring af tæve og hvalpe, når disse begynder at spise selv. Når hvalpene er 7-8 uger: Her vil det være naturligt med en sundhedsundersøgelse og vaccination af alle hvalpene, så de kan sendes ud i deres nye hjem med papirer på, at de er sunde og raske, samt tidligt beskyttet mod smitsomme sygdomme, så den nye ejer kan komme videre med socialiseringen af hvalpen, mens den stadig er åben for indtryk.

12 Hvalpekøberens opgave: Når hvalpen er 8 uger gammel kan den flytte til sit nye hjem, og nu overtages ansvaret for korrekt prægning af hvalpekøberen. Er hvalpen ikke solgt, er det vigtigt, at opdrætteren er bevidst om at arbejde videre med hvalpen, da en hvalp, der f.eks. flytter fra land til by som 14-ugers og aldrig før har oplevet trafik og larm, vil få meget svært ved at vænne sig til dette. Nu er det for alvor tid til at opdage den store verden både menneskenes og hundenes verden. Menneskeverdenen indebærer et behov for at stifte bekendtskab med trafik, hjælpemidler, åbne og lukkede trapper, broer, tunneller, kørsel i bil, bus og tog. For nogle hunde er det vigtigt at kunne færdes på en båd, og de fleste hunde vil have gavn af tidligt at stifte bekendtskab med andre husdyr som heste, får, køer, katte, kaniner, stuefugle osv. Samtidig skal kendskabet til forskellige mennesketyper, husholdningsmaskiner, fyrværkerilyde osv. holdes ved lige. Det er naturligvis ikke praktisk muligt at præsentere hvalpen jævnligt for alt, hvad den kommer til at møde senere i sit liv i løbet af de første 1-2 måneder i det nye hjem. Jo mere alsidigt et miljø den er vænnet til, jo nemmere vil den dog have ved at acceptere nye ting, som vil ligne noget den har oplevet før. Man siger, at hvalpen kan generalisere. Samtidig er hvalpen i gang med en meget vigtig udvikling af sit sprog. Dette sprog består bl.a. af et meget varieret kropssprog, som vi mennesker har svært ved at hjælpe den med at finpudse. Derfor er det vigtigt, at den dagligt hilser på og leger med andre hunde af forskellige størrelser og racer. Især leg med andre hvalpe er gavnligt for denne udvikling, og er i øvrigt med til at lære den at styre sit kæbetryk, så den ikke bider for hårdt under leg senere i livet. Dette behov kan i byområder ofte opfyldes ved daglige besøg i de lokale parker, men det er en god ide at tilmelde sig et hvalpesocialiseringskursus eller andre arrangementer af samme karakter, hvis der er mulighed for det. Når hvalpene er flyttet: De fleste tæver nyder freden, når deres hvalpe er flyttet hjemmefra, men sker det på en gang kan overgangen godt være lidt voldsom. I de fleste tilfælde vil det hjælpe tæven, at man bruger noget af al den energi, man før har ofret på hvalpene til at aktivere hende. Under alle omstændigheder bliver hunden aldrig for gammel til sjove og lærerige aktiviteter, og livet er jo ikke slut, fordi man er blevet mor. Rigtig god fornøjelse med hvalpe og tæve Dyrlæge Pernille Wennich Dyrlæge Christina Lager Dyrlæge Pernille Blok-Riisom

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde. FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Opdrætteren bør være åben og interesseret i at svare uddybende på dine spørgsmål.

Opdrætteren bør være åben og interesseret i at svare uddybende på dine spørgsmål. Hvalpen flytter ind Hvalpen flytter ind Når hvalpen skal flytte fra mor og kuldsøskende til sit nye hjem, er det en kæmpe omvæltning. På de følgende sider følger vejledning og gode råd til, hvordan du

Læs mere

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd Hvad skal man tænke på, før man planlægger et kuld hvalpe, når hvalpene er der eller have i baghovedet som kommende køber Til opdrættere Det er et meget stort arbejde at have et kuld hvalpe. Man har som

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00 Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogle specielt

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien:

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA Dato: Ejer: Adresse: Telefon: Postnummer, By: Arbejdstelefon: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Navn og alder

Læs mere

HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT

HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... HVALPEN SKAL SOCIALISERES Foto: Dorte Schmidt HVALPEN SKAL socialiseres De første 16 uger i en hvalps liv er den vigtigste periode overhovedet,

Læs mere

Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13

Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13 Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13 Et meget homogent hvalpekuld på 9 hvalpe. Alle hvalpe virkede sunde og raske. Alle hvalpe var glade, sociale og tillidsfulde. Der er ingen tvivl om,

Læs mere

G i v m i g n o g e t! S l å s k a m p e H ø j t a t f l y v e

G i v m i g n o g e t! S l å s k a m p e H ø j t a t f l y v e G i v m i g n o g e t! Denne hvalp puffer til sin mors læber, og det betyder: Giv mig noget! for hos hundenes stamfædre, ulvene, kastede moren mad op til hvalpene ved dette signal. Det gør hundemødre også

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

den rette en af hvalpene?

den rette en af hvalpene? den rette Vælg hvalp Hvordan finder du den race, der passer til dit og familiens liv og behov? Skal det være en han eller tæve? Og hvordan kan du se forskelle i temperamentet, når du skal udvælge en af

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres. Drægtighedskalender Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

Angst for fyrværkeri hos hund og kat

Angst for fyrværkeri hos hund og kat Angst for fyrværkeri hos hund og kat Angst for fyrværkeri Fyrværkeri kan være en overvældende oplevelse. Flot, spændende og fascinerende for de fleste mennesker, men for mange hunde og katte er oplevelsen

Læs mere

Angst for fyrværkeri hos hund og kat

Angst for fyrværkeri hos hund og kat Angst for fyrværkeri hos hund og kat Angst for fyrværkeri Fyrværkeri kan være en overvældende oplevelse. Flot, spændende og fascinerende for de fleste mennesker, men for mange hunde og katte er oplevelsen

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Kunsten at få hvalpe.

Kunsten at få hvalpe. Kunsten at få hvalpe. Man kan jo ikke have en kennel, hvis man ikke får nogle hvalpe, og man opretter jo ikke et kennelnavn, hvis man ikke har tænkt i de baner. Så vi havde tænkt. Første forsøg. Vi havde

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

1.Du skal starte afspilningen af Cd en så tilpas lavt, at hunden ikke bliver påvirket af lydene.

1.Du skal starte afspilningen af Cd en så tilpas lavt, at hunden ikke bliver påvirket af lydene. Introduktion Lyd Cd er til hunde Formålet med denne induktion er at beskrive, hvad angst er samt at forklare forskellen mellem angst og en fobi. induktion forklarer yderligere, hvordan fobier opstår og

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen

Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen Obstetrisk og Ergoterapi og Fysioterapiafdelilng Hospitalsenheden Vest Redaktører: Fysioterapeut Lone Agergaard, Herning Afd. Sygeplejerske

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Patientinformation om igangsættelse af fødsler

Patientinformation om igangsættelse af fødsler Patientinformation om igangsættelse af fødsler Denne pjece gælder kun for kvinder, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. I Danmark sættes ca. 25

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

Den lille sol s rejse

Den lille sol s rejse Den lille sol s rejse - Kropsskanning Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME www.dyrefondet.dk ... HUNDEN ALENE HJEMME FOTO: ONDREJ SMRTKA, DREAMSTIME Hunden alene hjemme Kort fortalt Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler

Læs mere

SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu

SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu Vigtigheden af søvn for din baby Fra 2 års alderen begynder dit barn at have flere vågne end sovende timer i døgnet. Det

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet

Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Hvalpen har fået 2 x ormekur 5 og 7 uger gammel. 2. Hvalpen bliver undersøgt og vaccineret af dyrlæge

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Når du kommer. Vi vil på Kattehjemmet udlevere alt, hvad der skal bruges, såsom mad, tissebakke,

Når du kommer. Vi vil på Kattehjemmet udlevere alt, hvad der skal bruges, såsom mad, tissebakke, PLEJEFAMILIE MANUAL Inden du melder dig som plejefamilie I første omgang må du gøre op med dig selv, om du har tiden og lysten til at opfostre et kuld killinger. De er selvfølgelig utroligt søde, men det

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16 Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

SÅDAN FOREBYGGER DU NYTÅRSANGST HOS KAT

SÅDAN FOREBYGGER DU NYTÅRSANGST HOS KAT BANGE? SÅDAN FOREBYGGER DU NYTÅRSANGST HOS KAT #IkkeBareEnKat Intro Nogle katte søger tryghed hos sine mennesker, når de er bange. Men de fleste katte håndterer frygten ved at gemme sig eller være stille.

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd mellem dyr og mennesker At bide er en naturlig og sund hundeadfærd At bide er mange ting og ganske misforstået! Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010

Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010 Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010 1. I hvilket område bor du? Sjælland 48,4% 62 Fyn 14,1% 18 Jylland 31,3% 40 Øerne 2,3% 3 Bor ikke i Danmark 3,9% 5 1 of 56 2. Hundens fødselsår 1998 0,0% 0 1999 0,0%

Læs mere