Opdrætterguide: Drægtighed: Før Fødslen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdrætterguide: Drægtighed: Før Fødslen:"

Transkript

1 Opdrætterguide: At trække et kuld hvalpe på sin tævehund er en stor oplevelse, men også en tidskrævende og til tider vanskelig opgave. Beslutningen bør tages efter grundige overvejelser, med hensyn til både tævens og den valgte hanhunds fysiske og mentale sundhed, og det vil altid være en god ide at rådføre sig med sin dyrlæge, og for racehundes vedkommende evt. en specialklub før parringen. Især hvis det er første gang, man planlægger at få hvalpe. Det er en god ide at lade tæven vaccinere før parring, da de kommende hvalpe så vil være godt dækket ind med de aktuelle antistoffer. Tal med din dyrlæge om tævens vaccinationsstatus, så kan I i fællesskab finde ud af, om hun bør have en vaccine mere inden parring. Drægtighed: Tæver er drægtige i ca. 63 dage, men da ægløsningen kan være sket både før og efter parringen, og der i nogle tilfælde er tale om parring over flere dage, kan der godt gå enten færre eller betydeligt flere dage fra første parring, til fødslen går i gang. De sidste 3-4 uger før fødslen er det ofte synligt, at der er hvalpe på vej. Tæven er blevet mere omfangsrig og har brug for noget mere næring til fosterproduktionen, og senere mælkeproduktion. Det kan dog være svært at have plads til større måltider i maven, så hun vil have glæde af flere mindre måltider om dagen. Foderet skal være lidt anderledes sammensat end det hun er vant til, et hvalpefoder af god kvalitet vil som oftest opfylde hendes krav. Alt efter hundens race, er det ikke sikkert at tæven og de kommende hvalpe skal have den samme type hvalpefoder, tag en snak med dyrlægen om hvilket foder hun og de kommende hvalpe vil have bedst af. Tal også med dyrlægen om ormebehandling. Før Fødslen: Det kan være svært at forudse, hvornår fødslen går i gang, men hvis man tager tævens temperatur 2 gange dagligt i ugerne op til fødslen, vil man bemærke et temperaturfald på ca. 1 C ca. 1 døgn før fødslen. Temperaturen stiger til normalværdi igen inden fødslen. Tævens normaltemperatur ligger lige over 38 C grader. Det kan være en hjælp at måle temperaturen på tæven 2 gange dagligt fra ca dage før forventet fødsel og føre temperaturen ind i temperaturdiagrammet i næste afsnit. Temperaturen måles i tævens endetarmen ved hjælp af et almindeligt lille digitalt-kropstermometer.

2 Temperaturkurve for tæven 40 39,8 39,6 39,4 39, ,8 38,6 38,4 38, ,8 37,6 37,4 37,2 37 Dato Observationslinie for temperaturfald Febergrænse Hvalpe-kasse: De fleste tæver viser interesse for at bygge rede i dagene op til fødslen, dette kan være ved at samle tæpper og grave hule i haven eller indendørs i kassen eller seng og møbler. Det er en fordel, at tæven på dette tidspunkt allerede er præsenteret for en egnet hvalpekasse. Hvalpekassen skal være rummelig nok til tæve og hvalpe de første 3-4 uger. Den kan fores med gamle lagner eller aviser, og bør være nem at rengøre. Især for de større racer er det en god ide at forsyne siderne med afstandsstykker eller lister, der rager 5-10 cm ind i kassen hele vejen rundt for at undgå, at hvalpene bliver mast eller lagt ihjel af tæven. Nogle opdrættere har gode erfaringer med at tilbyde tæver af større racer en gummibåd som fødekasse (2-3 personers afhængig af tævens størrelse) f.eks. fra en legetøjsforretning. Den har den fordel, at siderne er faste, så tæven kan støtte mod dem, samtidig med at de er behagelige for hende at ligge op ad. Den oppustedelige bund er en fordel, fordi nogle tæver især førstegangsfødende kan være meget urolige under fødslen, og måske kommer til at klemme en nyfødt hvalp. Et døgns tid efter fødslen er det oftest en fordel at flytte tæven og kuldet over i en hvalpekasse. Gummibåden kan nemt rengøres og bruges igen eller på stranden næste sommer.

3 Fødslen : Selve fødslen starter med opblokningsfasen, hvor tæven ofte bliver urolig. Nogle bliver kontaktsøgende, andre vil være i fred. Hos nogle bliver redebygningsadfærden ekstra udtalt i denne fase. Tæven vil som regel ikke spise noget i denne fase, men drikker måske lidt oftere. Denne fase kan være lang, der kan gå mange timer, før selve fødslen begynder. Selve fødslen er kendetegnet ved presseveer, som kommer med minutter eller sekunders interval. Tæven kan både stå og ligge, mens hun presser og hun vil ofte skifte stilling hyppigt. Når tæven presser vil hun krumme ryggen og det er ikke ualmindeligt, at hun slikker sig mellem veerne eller piber eller knurrer, når der er en hvalp på vej ud. De fleste tæver har ikke noget imod selskab på dette tidspunkt, men vær ikke flere tilstede end nødvendigt.. og vær stille så hun ikke bliver stresset. Sørg for at der står frisk drikkevand til hende tæt ved kassen. Hun er nok først interesseret, når fødslen er slut, men hun bør have mulighed for at drikke, hvis hun har lyst. Hvalpene kan blive født både forlæns og baglæns, og fostervandet kan gå lige før hvalpen kommer ud eller samtidig med. Fostervandet kan hos enkelte af hvalpene være grumset af tarmbeg fra hvalpene eller i nogle tilfælde grønligt, uden det er problematisk. Hvalpen kan også fødes i en intakt fosterhinde, som tæven så hjælper den af med. Gør hun ikke det, må man lige hjælpe med at frigøre og massere den lille hvalp, for at sætte vejrtrækningen i gang. Tæven vil typisk slikke hvalpen ren og æde fosterhinder og moderkage, og hvis hvalpen er slap vil hun ofte tage den i munden og klemme på den det er helt normalt, når blot tyggeriet og slikkeri omkring navlestrengen ikke bliver for overdrevet. Hvis ikke hun selv får gang i en stille hvalp i løbet af kort tid, kan man prøve at massere den med et frottehåndklæde, og frigøre mund og svælg for slim med en finger. Der skal komme en moderkage pr. hvalp, og de kan komme i forbindelse med hver hvalp, men der kan også komme flere hvalpe efterfulgt af et tilsvarende antal moderkager. Sørg for at tælle moderkagerne, da det er vigtigt, at der ikke tilbageholdes nogle i livmoderen efter fødslen. Når alle hvalpe og moderkager er født, vil tæven falde til ro og have tid til at amme og rengøre sine hvalpe. Ofte vil hun nu også gerne spise og drikke lidt, hvis det serveres i eller ved kassen. Der er ikke to fødsler, der forløber ens. For de fleste racer er fødsler som regel uproblematiske, og tæven klarer det fint selv, men nogle gange kan der blive brug for hjælp, hvis veerne svækkes, eller der ikke er plads i fødselsvejen til en eller flere hvalpe. Her kan dyrlægen hjælpe med at sætte fødslen i gang igen, eller forløse hvalpene ved kejsersnit, hvis det skulle være nødvendigt. Som tommelfingerregel skal man kontakte dyrlægen

4 1) Hvis der går mere end 2 timer imellem hvalpene eller 2) Hvis tæven har presseveer uden resultat i ½ time eller 3) Hvis der har været kraftige presseveer, som er gået i stå igen. Efter fødslen: Tævens rengøring af hvalpene kan godt virke lidt voldsom, men så snart der kommer liv i dem bliver behandlingen blidere, og vil nu bestå i renslikning og små puf. Hvalpene vil herefter søge ind til tæven med små ryk og zig-zag bevægelser. Når de når frem til en dievorte, vil de sutte/suge sig fast, og indtage deres første måltid, som bl.a. indeholder antistoffer mod sygdomme, som tæven har været præsenteret for (evt. i form af vaccination). Når hvalpene sutter, frigives der hormoner hos tæven, som dels tjener til at frigive mælk til hvalpene, men som også får tævens livmoder til at trække sig sammen, og hjælpe med at uddrive evt. tilbageværende hvalpe eller moderkager. Disse sammentrækninger vil få tæven til at ligge og halse lidt, når hvalpene dier. Imellem måltiderne bør tæven dog være afslappet og rolig, da vedvarende pusten og rastløshed kan være tegn på tilbageværende hvalpe eller moderkager Det er ikke ualmindeligt, at tæven først falder til ro, og lader hvalpene die længere tid af gangen, når den sidste hvalp er født. Tæven vil typisk pletbløde fra kønsåbningen 2-3 uger efter fødslen, nogle gange lidt længere tid. Flåddet kan være begsort eller grønligt i begyndelsen, bliver så blodigt, og vil skifte farve til brunligt i slutningen af perioden, men bør ikke tiltage i mængde eller blive ildelugtende, ligesom tæven ikke må blive sløj, nedstemt eller miste appetit. Det er efter fødslen en god ide fortsat at følge tævens temperatur, da en tilbageholdt efterbyrd eller infektioner i livmoder eller mælkekirtler vil give feber. Tævens normaltemperatur ligger mellem 38 C og 39 C, og hun har feber, når temperaturen kommer over 39,3 C. Pleje af hvalpene: Umiddelbart før eller efter måltiderne vil tæven rengøre hvalpene ved at slikke dem i ansigtet, på kroppen især sider og bug samt omkring endetarm og kønsåbning. Denne massage er vigtig for de nyfødte hvalpes tarmfunktion, samt for evnen til at urinere og have afføring. Er tæven ikke i stand til dette på grund af sygdom, uerfarenhed eller for mange hvalpe, må man som opdrætter hjælpe lidt til med en lun, hårdt opvredet vaskeklud. Uanset om tæven selv klarer opgaven, eller man må hjælpe hende, er det vigtigt at notere om alle hvalpene kan komme af med urin og afføring. Observationerne for hver enkelt hvalp kan med fordel indføres i følgende skema: Oplysninger for hvalpene: Hvalp: Urin Afføring Ormebeh. 1. gang Ormebeh. 2. gang Ormekur kan ligeledes indføres i skemaet, tal med dyrlægen om, hvornår kuldet bør behandles.

5 Ligeledes er det i nogle tilfælde nødvendigt at hjælpe til med at holde hvalpene varme. Dette er tilfældet, hvis tæven ikke tager sig nok af dem, så de ligger og bliver kolde. I sådanne tilfælde kan man lægge en varmepude i form af et opvarmet plastikkølelegeme, eller en plastikflaske med varmt vand, og et håndklæde omkring ned til hvalpene. Ernæring af tæven: Alt efter race vil tæven ofte føde 3-10 hvalpe, nogle gange flere. Det kræver naturligvis et stort overskud at ernære så mange hvalpe, hvorfor det er vigtigt med den korrekte ernæring til tæven. De sidste 3 uger inden fødslen samt tiden til hvalpene er fravænnet som 6-8 ugers, har tæven brug for mere energi, end det er muligt for hende at optage gennem almindeligt fuldfoder til voksne hunde. Derfor er det vigtigt at fodre hende med et kvalitetsfoder beregnet til hvalpe og drægtige og diegivende tæver. Selvom der er tale om en tæve af stor race, er der her tale om hvalpefoder til hunde af små racer. Spørg din dyrlæge til råds om hvilken fodertype, der er bedst egnet til din tæve, og vær opmærksom på, at det kan være du skal skifte over til en anden type, når hvalpene skal til at have fast føde. Nogle tæver af de helt små racer kan have problemer med at mobilisere kalk nok, når mælkeproduktionen går i gang. De er disponerede for eklampsi eller mælkekramper og må have kalktilskud af dyrlægen. Tæven vil oftest have svært ved at forlade hvalpene mange minutter af gangen de første dage eller uger, hvorfor det kan være nødvendigt at følge hende ud af hvalpekassen, når hun skal gøre sig ren eller spise og drikke. Ernæring af hvalpene: Den første mælk hvalpene modtager fra tæven kaldes råmælk. Der er ikke så meget af den, som af den efterfølgende mælk, til gengæld indeholder den en masse antistoffer, som beskytter hvalpene mod sygdomme de første 2-3 måneder af deres liv. Disse antistoffer er så store, at de normalt ikke ville kunne passere over tarmvæggen, men de første 1½ - 2 døgn af hvalpenes liv, er der åbent for passage. Det er derfor vigtigt, at alle hvalpene dier hos tæven i denne periode. De første 3-5 uger lever hvalpene udelukkende af modermælk, men det er ikke altid tæven producerer mælk nok til hvalpene. Det kan være hun er lidt for længe om at få mælkeproduktionen i gang, eller at hun har for mange hvalpe til at ernære dem alle sammen. Under naturlige forhold ville nogle eller alle hvalpene dø, men som opdrætter kan man vælge at hjælpe hende. Nogle opdrættere vælger at lade nogle af hvalpene aflive, hvis tæven har født et meget stort antal, men nogle tæver kan faktisk klare at ernære et imponerende antal hvalpe, og er det ikke tilfældet, kan det være, at alle hvalpene er lidt underernærede, hvorved der ikke bliver så stor forskel på de små og svage og de store og stærke. Det kan altså være svært både følelsesmæssigt, men også praktisk, at vurdere, hvor mange - og i så fald hvilke - hvalpe, der skal tages fra. Det vil altid være en god ide at bede dyrlægen eller en erfaren opdrætter om hjælp til beslutningen, hvis man vælger at fjerne en eller flere hvalpe. Man kan heldigvis også vælge at hjælpe tæven med at ernære hvalpene, hvis det er nødvendigt.

6 Hvis tæven har mælk nok, vil hvalpene typisk spise sig mætte i løbet af minutter, og herefter falde til ro et par timer, måske helt op til 3-4 timer af gangen. Hvis der er mange hvalpe, kan de dog vågne og være sultne på forskellige tidspunkter, - nogle gange vækker de så hinanden, hvorfor der ikke er ro så længe af gangen. Hvalpene er ikke nødvendigvis lige store, og tager så heller ikke lige meget på, selvom de får mælk nok. Hvis man vejer hvalpene på samme tid hver dag, enten før eller efter de har spist, og fører vægten ind i vækstskemaet, kan man se, om hvalpene følger deres vækstkurve og dermed vokser som de skal. Hvis de gør det, får de nok at spise, og der er ingen grund til at give tilskud. Hvis der derimod er meget uro i hvalpekassen, hvalpene ikke tager det på de skal, og snarere falder i søvn af udmattelse, end fordi de er mætte og tilfredse, bør man hjælpe til med modermælkserstatning og sutteflaske. Begge dele kan købes hos dyrlægen eller på apoteket. Det er vigtigt, at det er modermælkserstatning, der er beregnet til hundehvalpe. I nogle tilfælde drejer det sig om få dage, i andre tilfælde indtil hvalpene begynder at spise selv. Lad hvalpene die hos tæven og giv dem modermælkserstatning med sutteflaske efterhånden som de slipper dievorterne, fordi der ikke er mere mælk. Sørg for, at alle hvalpene får chancen for at opsøge en vorte hos tæven nogle gange i døgnet. Hvis det ikke er muligt at kende hvalpene fra hinanden ved hjælp af køn, aftegninger eller andre markante forskelle kan man mærke nogle af dem med en lille klat neglelak, eller et lille klip i pelsen i nakken, midt på ryggen, over halen eller flere af stederne. Vækstkurve - Hvalpe 2500 Hvalpens vægt (gram) Hvalpens alder (antal dage) Når hvalpene er 3-5 uger gamle, begynder de at spise selv. Det er vigtigt at foderet er korrekt sammensat, hvorfor et fuldfoder kan anbefales. I starten har hvalpene brug for blødt foder, i form af dåsemad eller opblødt tørfoder. Heri kan der evt. blandes modermælkserstatning (til hunde) i starten. Hvis det tørre fuldfoder ikke er i for store bidder, kan hvalpene begynde at tygge dem, når de er 5-7 uger gamle. I starten kan man evt. knuse bidderne, og gerne lade hvalpene selv søge dem op på gulvet, græsplænen eller andet underlag. Under naturlige forhold ville tæven begynde at tilbyde hvalpene foder, som hun selv gylpede op. Denne adfærd ville udløses, når hvalpene tiggede foder, ved at slikke tæven i mundvigene. Det er

7 de færreste tamhunde, der gylper foder op til deres hvalpe, men tiggeadfærden er stadig intakt hos hvalpene, og senere i livet vil hunden bruge denne adfærd i andre sammenhænge. Vækstkurve - Hvalpe Hvalpens vægt (gram) Hvalpens alder (antal dage) Hvalpenes udvikling: 0-13 dage. De nyfødte hvalpe er meget hjælpeløse. De kan ikke selv holde sig varme, men er afhængige af tæven og deres søskende for ikke at blive for kolde. De kan hverken se eller høre, deres lugtesans er stadig kun mangelfuldt udviklet; det samme gælder smagssansen. Deres følesans er til gengæld noget bedre udviklet. De er kulde og varmefølsomme, og kan i høj grad registrere berøring, tryk og smerte. Desuden har de en god genopretningsrefleks. Det vil sige, at de hurtigt kommer på ret køl igen, når de væltes omkuld. I starten bevæger de sig i rykkende zig-zag bevægelser primært ved hjælp af hoved, bryst og forben, mens bagkroppen er mere inaktiv. Bevægelserne vil foregå cirkulært, til de mærker varmen og evt. berøringen fra mor og kuldsøskene dage. I denne periode begynder hvalpenes sanser at vågne, og de kan efterhånden modtage flere informationer om deres omgivelser. Øjnene åbnes i starten af perioden, og i slutningen af perioden begynder hvalpene at registrere lyde.

8 I løbet af denne periode bliver de også bedre til at bevæge sig omkring. I slutningen af denne periode vil de begynde at opsøge og undersøge genstande og skabninger i deres nære omgivelser. 3-8 uger Denne periode er den første og vigtigste del af socialiseringsperioden, som forløber til hvalpene er ca uger gamle. Der sker en markant udvikling af hvalpenes bevægelsesmønster og indbyrdes kommunikation i denne periode. I starten følger de primært efter hinanden, fra 5. uge løber de rundt sammen og fra 7. uge begynder de at lave angreb på hinanden i grupper, de slås mere og bider i hinanden en stor del af tiden. Denne del af deres adfærd har stor betydning for udviklingen af deres sprog, deres indbyrdes relationer, og er også vigtig for at træne bidehæmning (de finder ud af, hvor hårdt de kan bide uden at skade hinanden). Der er store individuelle og raceafhængige forskelle på hvalpenes grad af aggressivitet og lyst til at løbe efter og slås med hinanden. Det er også i denne periode deres hjerne danner sig et billede af, hvad der er kendt og hvad der er fremmed. Hvalpenes hjerner udvikler sig med imponerende fart i denne periode. Væksten foregår udelukkende ved dannelse af forbindelser mellem de enkelte hjerneceller i takt med at hvalpene modtager sanseindtryk fra deres omgivelser. Lever hvalpen i et miljø fattigt på indtryk i denne periode, vil der altså ikke dannes det samme antal forbindelser, som hvis hvalpen modtager et større antal sanseindtryk i perioden. Man kalder også denne periode for den kritiske periode, da hvalpen ikke på et senere tidspunkt i livet har mulighed for at danne de forbindelser mellem hjernecellerne, som bør dannes her. Socialisering af hvalpene: Socialisering er betegnelsen for den udvikling hvalpene gennemgår, mens deres hjerne danner sig et billede af, hvad der er kendt og hvad der er fremmed. Da man som opdrætter bestemmer, hvilket miljø hvalpen vokser op i, er man også ansvarlig for hvalpens verdensbillede. I praksis betyder det at hundehvalpe, der for første gang i sit liv præsenteres for et menneske, når de er 3 uger gamle, straks vil opsøge og undersøge personen, selvom denne forholder sig passivt. Sker præsentationen først, når de er 5 uger gamle, skal hvalpene præsenteres for vedkommende flere gange, før de samler mod til at kontakte personen, og hvis de først præsenteres for mennesker, når de er 14 uger gamle, vil de aldrig selv opsøge kontakt. På dette tidspunkt har deres frygt for det nye for længst overhalet deres nysgerrighed. Under mere naturlige forhold end dem vi tilbyder vores hunde, er det fornuftigt, at de meget tidligt i livet lærer at betragte deres nærmiljø som naturligt og ufarligt, mens de nye indtryk de støder på, når de begynder at færdes lidt alene er potentielt farlige. Jo ældre de bliver, og jo længere væk fra hulen og deres mor de kommer, jo mere skal de være på vagt. Frygten for nye indtryk begynder at stige, når hvalpene er 5 uger gamle. På samme tid vil deres nysgerrighed derfor gradvist aftage. Når hvalpene er uger gamle vil de have behov for tid og hjælp til at stifte bekendtskab med ukendte genstande og skabninger. Man siger, at socialiseringsvinduet lukker på dette tidspunkt, da der herefter ikke længere er mulighed for at socialisere hvalpen, men tilvænning kan naturligvis stadig lade sig gøre, dette er blot en meget langsommere og mere omstændig proces. Den beskrevne udvikling er naturligvis praktisk for dyr, der lever vildt, som hurtigt skal lære at klare sig selv, men hvor alt ukendt kan være farligt.

9 I det samfund, hvor vi anbringer vores hunde kræves en meget stor indsats fra især opdrætters, men også fra hvalpekøbers side for at sikre hunden et trygt og godt liv omgivet af børn, voksne, biler, toge, rulleskøjter, knallerter, fyrværkeri, støvsugere, hårtørrere osv. Opdrætterens opgave: Som opdrætter har man langt det største ansvar for, at hvalpen får en god start. Det er naturligvis vigtigt, at forældredyrene har et godt og stabilt temperament, men derudover har man ansvaret for hvalpene i den vigtigste del af deres socialiseringsperiode. I denne periode er det vigtigt, at hvalpene jævnligt hilser på mange forskellige mennesker af begge køn og i alle aldre. Et 2 årigt barn med høje hvin og klodsede bevægelser er ikke det samme for hvalpen som en 50-årig mand med fuldskæg eller en kvinde med stor hat eller solbriller. Selvom det måske lyder fjollet er det en god ide jævnligt at klæde sig ud, når man håndterer hvalpene. På denne måde vænner de sig tidligt til store hatte, skæg, solbriller, tørklæder, styrthjelme, rulleskøjter osv. Dagligdagslyde fra vaskemaskinen, støvsugeren, hårtørreren og barbermaskinen, samt forskellige typer af musik bør også være en del af hvalpenes daglige lydbillede. Fra hvalpene er ca. 5 uger gamle, bør man begynde at tage dem med udendørs sammen eller hver for sig for at vænne dem til de lyde, lugte og andre indtryk, der findes udendørs. Samtidig kan man benytte chancen til at lade hvalpene gøre sig rene på underlag af forskellig type, dvs. græs, fliser, grus, jord osv., da de senere vil være loyale over for det underlag, de tidligere har brugt som toilet. Det er derfor også vigtigt, at hvalpene ikke kun har prøvet at gøre sig rene på savsmuld eller avispapir, da det kan give den nye ejer et unødvendigt stort arbejde med renlighedstræningen. Samtidig kan man i denne periode vænne dem til bilen. Små køreture af få minutters varighed vil være gavnlig tilvænning, når de senere skal transporteres til deres kommende hjem. Køreturene bør foretages på tom mave, da det gerne skulle være en god oplevelse, og hvalpe nemt bliver køresyge. Det er vigtigt, at alle oplevelserne gemmes som gode erfaringer hos hvalpene, hvorfor de naturligvis ikke skal udsættes for overlast fra uforsigtige børn eller voksne. Al samvær med børn bør være under opsyn af en voksen person, og det er en god ide, at eventuelle gæster sætter sig ned til hvalpene frem for at bære rundt på dem. Oplevelser som det er vigtigt, men vanskeligt, at give hvalpene i den første tid kan af og til tilbydes som lydspor. Dette gælder fyrværkeri, skud, tordenvejr, tung trafik osv., der kan købes som optagelser på CD og på denne måde tilbydes hvalpene tidligt. En knaldhættepistol kan bruges til at vænne hvalpene til lyden af skud. Er der nogle af disse oplevelser som skræmmer hvalpenes mor, eller andre ældre hunde i husstanden, bør hvalpene isoleres fra disse hunde, mens eksponeringen står på, så de ikke lader sig påvirke af disse hundes frygtreaktioner. For at kunne overskue hvilke oplevelser, man har tilbudt hvalpene i den kritiske periode, kan det være en hjælp med et krydsskema, som udfyldes i takt med de oplevelser man har tilbudt hvalpene. På denne måde kan man bedre overskue, hvilke oplevelser man har været flittig til at tilbyde hvalpene, og hvor man mangler at sætte ind. I sidste ende kan det også være en hjælp til hvalpekøberne, så de kan gøres opmærksom på, hvor det især er vigtigt, at de yder en indsats, når de får hvalpene hjem.

10 Hvalpen præsenteret for : 3-5 UGER 5 8 UGER 3 8 uger: Spædbarn Barn 1-3 år Barn 4-6 år Barn 7-12 år Pige år Dreng år Kvinde Mand u. skæg Mand med fuldskæg Paraply Hue/hætte og tørklæde Solbriller Hat Styrthjelm Badebold Støvsuger Føntørrer Vand (håndbruser balje) Køretur i bil Cykel Knallert / motorcykel Løbehjul Rulleskøjter Barnevogn Græsslåmaskine Lydpåvirkninger: Musik forskellige typer Pift og fløjten Torden og regn evt. lydspor Fyrværkeri lydspor Tæt trafik evt. lydspor

11 Hvalpene flytter hjemmefra: Når hvalpene er 8 uger gamle, må de flyttes fra mor og søskende til deres nye hjem. Det er en stor omvæltning. Lyde, lugte og synsindtryk vil være forskellige fra det de er vant til, og for første gang skal de undvære den flok, de har levet i og med døgnet rundt. Det er vigtigt at give de nye hvalpeejere lidt information om, hvordan de gør overgangen nemmest for hvalpen, og dermed dem selv. Det er naturstridigt for en lille hvalp at blive isoleret så tidligt, hvorfor det er vigtigt at den får lov til at være en del af sin nye familie. Den skal altså ikke ligge alene, isoleret fra resten af familien, før den er faldet til og føler sig tryg i det nye hjem. De første uger bør hvalpens kasse stå ved siden af sengen om natten, eller man bør ligge på en madras ved siden af hvalpens kasse. Man kan så lægge en hånd ned i kassen til hvalpen, hvis den bliver urolig. På den måde er det også nemmere at registrere, når den vågner, så den kan komme udenfor og gøre sig ren. Samtidig kan det gøre overgangen nemmere for hvalpen, hvis man investerer i en DAP- diffuser. Det er en lille fordamper til at sætte i stikkontakten, som frigiver et beroligende stof (feromon), der svarer til det hvalpens mor har frigivet fra kirtler på bugen fra hvalpene var ca. 3 døgn gamle. Stoffet kan hverken lugtes eller registreres af mennesker, og påvirker os heller ikke. Man kan aftale med hvalpekøberne, at de får et gammelt håndklæde el.lign. med hjem, som har ligget i hvalpekassen og lugter dejligt af tæven og hvalpene. Det kan desuden være en god ide at give hvalpene en pose foder til 1-2 ugers forbrug med, så de ikke skal skifte både miljø og kost samtidig. Hvis hvalpekøberen vælger et andet foder til hvalpen, kan overgangen så ske gradvist, når hvalpen har vænnet sig til sine nye omgivelser. Dyrlægehjælp: Der er forskel på, hvor meget hjælp og rådgivning man har brug for i forbindelse med et hvalpekuld, men forløber alting ukompliceret vil det være naturligt at søge bistand på følgende tidspunkter: Før parring: tal med dyrlægen om vaccination og ormekur til tæven, og måske de andre hunde i hjemmet. Umiddelbart efter fødslen: Her vil især uerfarne opdrættere kunne have glæde af dyrlægens hjælp til at undersøge tæve og hvalpe. Dyrlægen kan konstatere om tæven er tom eller om der stadig er hvalpe i hende, samt hjælpe med at vurdere om der er mælk til hvalpene. Desuden vil en undersøgelse af hvalpene kunne afsløre misdannelser som ganespalte, navlebrok ol. Når hvalpene er ca. 3 uger: Her vil det være naturligt at søge rådgivning om ormekur, samt fodring af tæve og hvalpe, når disse begynder at spise selv. Når hvalpene er 7-8 uger: Her vil det være naturligt med en sundhedsundersøgelse og vaccination af alle hvalpene, så de kan sendes ud i deres nye hjem med papirer på, at de er sunde og raske, samt tidligt beskyttet mod smitsomme sygdomme, så den nye ejer kan komme videre med socialiseringen af hvalpen, mens den stadig er åben for indtryk.

12 Hvalpekøberens opgave: Når hvalpen er 8 uger gammel kan den flytte til sit nye hjem, og nu overtages ansvaret for korrekt prægning af hvalpekøberen. Er hvalpen ikke solgt, er det vigtigt, at opdrætteren er bevidst om at arbejde videre med hvalpen, da en hvalp, der f.eks. flytter fra land til by som 14-ugers og aldrig før har oplevet trafik og larm, vil få meget svært ved at vænne sig til dette. Nu er det for alvor tid til at opdage den store verden både menneskenes og hundenes verden. Menneskeverdenen indebærer et behov for at stifte bekendtskab med trafik, hjælpemidler, åbne og lukkede trapper, broer, tunneller, kørsel i bil, bus og tog. For nogle hunde er det vigtigt at kunne færdes på en båd, og de fleste hunde vil have gavn af tidligt at stifte bekendtskab med andre husdyr som heste, får, køer, katte, kaniner, stuefugle osv. Samtidig skal kendskabet til forskellige mennesketyper, husholdningsmaskiner, fyrværkerilyde osv. holdes ved lige. Det er naturligvis ikke praktisk muligt at præsentere hvalpen jævnligt for alt, hvad den kommer til at møde senere i sit liv i løbet af de første 1-2 måneder i det nye hjem. Jo mere alsidigt et miljø den er vænnet til, jo nemmere vil den dog have ved at acceptere nye ting, som vil ligne noget den har oplevet før. Man siger, at hvalpen kan generalisere. Samtidig er hvalpen i gang med en meget vigtig udvikling af sit sprog. Dette sprog består bl.a. af et meget varieret kropssprog, som vi mennesker har svært ved at hjælpe den med at finpudse. Derfor er det vigtigt, at den dagligt hilser på og leger med andre hunde af forskellige størrelser og racer. Især leg med andre hvalpe er gavnligt for denne udvikling, og er i øvrigt med til at lære den at styre sit kæbetryk, så den ikke bider for hårdt under leg senere i livet. Dette behov kan i byområder ofte opfyldes ved daglige besøg i de lokale parker, men det er en god ide at tilmelde sig et hvalpesocialiseringskursus eller andre arrangementer af samme karakter, hvis der er mulighed for det. Når hvalpene er flyttet: De fleste tæver nyder freden, når deres hvalpe er flyttet hjemmefra, men sker det på en gang kan overgangen godt være lidt voldsom. I de fleste tilfælde vil det hjælpe tæven, at man bruger noget af al den energi, man før har ofret på hvalpene til at aktivere hende. Under alle omstændigheder bliver hunden aldrig for gammel til sjove og lærerige aktiviteter, og livet er jo ikke slut, fordi man er blevet mor. Rigtig god fornøjelse med hvalpe og tæve Dyrlæge Pernille Wennich Dyrlæge Christina Lager Dyrlæge Pernille Blok-Riisom

Opdrætteren bør være åben og interesseret i at svare uddybende på dine spørgsmål.

Opdrætteren bør være åben og interesseret i at svare uddybende på dine spørgsmål. Hvalpen flytter ind Hvalpen flytter ind Når hvalpen skal flytte fra mor og kuldsøskende til sit nye hjem, er det en kæmpe omvæltning. På de følgende sider følger vejledning og gode råd til, hvordan du

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT

HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT HVALPEN SKAL SOCIALISERES KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... HVALPEN SKAL SOCIALISERES Foto: Dorte Schmidt HVALPEN SKAL socialiseres De første 16 uger i en hvalps liv er den vigtigste periode overhovedet,

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

1.Du skal starte afspilningen af Cd en så tilpas lavt, at hunden ikke bliver påvirket af lydene.

1.Du skal starte afspilningen af Cd en så tilpas lavt, at hunden ikke bliver påvirket af lydene. Introduktion Lyd Cd er til hunde Formålet med denne induktion er at beskrive, hvad angst er samt at forklare forskellen mellem angst og en fobi. induktion forklarer yderligere, hvordan fobier opstår og

Læs mere

Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet

Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet Kennel Iskama hobbyopdræt af Engelsk Cocker Spaniel Kvalitet frem for kvantitet PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Hvalpen har fået 2 x ormekur 5 og 7 uger gammel. 2. Hvalpen bliver undersøgt og vaccineret af dyrlæge

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd mellem dyr og mennesker At bide er en naturlig og sund hundeadfærd At bide er mange ting og ganske misforstået! Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Alene hjemme problemer (separationsangst)

Alene hjemme problemer (separationsangst) Alene hjemme problemer (separationsangst) 2 Alene hjemme problemer (separationsangst) Hunden er fra naturens side et flokdyr, og føler sig derfor mest tryg sammen med familien. Hvis hunden selv kunne vælge,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Guide til smertestillende under fødslen

Guide til smertestillende under fødslen Guide til smertestillende under fødslen Kære gravide og partner! Med denne lille bog ønsker jeg, at give dig overblik over hvilke muligheder du som fødende har for smertelindring under dit barns fødsel.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med.

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Vandet i varmtvandsbassin er 34 g. varmt. Babysvømning kræver ikke tilmelding. Der er ikke instruktør

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Pelspleje og generel hygiejne

Pelspleje og generel hygiejne Pelspleje og generel hygiejne Uanset om din hund er kort- eller langpelset har hunden behov for regelmæssig pleje af pelsen. Pelspleje er ikke kun nødvendigt for at hundens pels ser godt ud, men også en

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Børn og hunde KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk

Børn og hunde KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk Børn og hunde KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... FOTO: POPA SORIN DREAMSTIME Børn og hunde - kort fortalt Af Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi & hundeadfærdsinstruktør Caroline Holse.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 Find rute og al praktisk information på www.copenhagenmarathon.dk Dagene før Lav meget gerne en game plan, så du har helt styr på, hvad du skal gøre hvornår,

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Fakta om flaskeernæring

Fakta om flaskeernæring Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

PSYKOLOGI. Udviklingspsykologiske betragtninger. Af Per Svoldgaard

PSYKOLOGI. Udviklingspsykologiske betragtninger. Af Per Svoldgaard PSYKOLOGI Udviklingspsykologiske betragtninger Af Per Svoldgaard Hundens adfærd bestemmes af 1) Hundens erfaringer, d.v.s. tillært viden; 2) De medfødte anlæg og i hvor høj grad disse anlæg er blevet stimuleret;

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere