Solvejg Aaberg Sørensen Institut for Statskundskab Arbejdspapir nr.: 2003/05

Transkript

1 Ministerholdbarhed og Førstegangsministre Solvejg Aaberg Sørensen Institut for Statskundskab Arbejdspapir nr.: 2003/05

2 Ministerholdbarhed og førstegangsministre Solvejg Aaberg Sørensen

3 Abstract This paper firstly examines the educational, occupational and parliamentarian background of first-time ministers Secondly, the average minister period in the four governments of Nyrup Rasmussen is examined. 10 of the 14 first-time ministers were members of parliament at the time when they were first appointed ministers. 4 of the 14 (29 %) had experience from membership of the parliamentarian committee at the field where they were later appointed ministers. Worked out for all ministerial offices in , the average minister period was 3 years and 2 months. Worked out for 20 selected ministries, the average minister period was 3 years and 7 months which is an increase compared to Finally, the average minister period for ministers without parliamentarian experience was 2 years and 2 months whereas the average minister period for ministers with parliamentarian experience was 4 years and 7 months.

4 Indledning I dette arbejdspapir undersøges for det første førstegangsministres uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og parlamentariske erfaringer for For det andet undersøges den gennemsnitlige ministerholdbarhed for Nyrup Rasmussens fire regeringer i Førstegangsministres parlamentariske erfaringer er for perioden tidligere undersøgt af Tvilde 1, mens undersøgelsen af ministerholdbarheden bygger videre på Ibsen 2, der har undersøgt perioden , og Kirk og Knudsen 3, der viderefører Ibsens undersøgelse for perioden Førstegangsministres erfaringer Denne undersøgelse omhandler førstegangsministres uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og parlamentariske erfaringer. Undersøgelsen omfatter perioden , perioden indtil d er omfattet af en tidligere undersøgelse 4. Undersøgelsen omfatter ikke de borgerlige ministre, der tiltrådte En førstegangsminister er defineret som en minister, der for første gang bliver udnævnt til minister for et givet ministerium. Selvom ministeren tidligere har været minister for et andet ministerium, regnes han/hun stadig for førstegangsminister. Eksempelvis medregnes Mogens Lykketoft i egenskab af udenrigsminister som førstegangsminister, selvom han tidligere har været finansminister og skatteminister, fordi han i perioden tiltræder som udenrigsminister for første gang,. I perioden er der 14 førstegangsministre: Førstegangsministre Ministerpost Ministerperiode Mogens Lykketoft Udenrigsminister Jan Trøjborg Forsvarsminister Tvilde (2000) 2 Ibsen (1979) og (1980) 3 Kirk og Knudsen (1996) 4 Tvilde (2000)

5 Anita Bay Bundegaard Udviklingsminister Karen Jespersen Indenrigsminister Pia Gjellerup Finansminister Sonja Mikkelsen Sundhedsminister Jakob Buksti Trafikminister Henrik Dam Kristensen Socialminister Ritt Bjerregaard Fødevareminister Ole Stavad Erhvervsminister Johannes Lebech Kirkeminister Arne Rolighed Sundhedsminister Lotte Bundsgaard By- og boligminister og minister for ligestilling Frode Sørensen Skatteminister Uddannelsesmæssig baggrund De 14 førstegangsministres uddannelsesbaggrund er således: Førstegangsministre Mogens Lykketoft Jan Trøjborg Anita Bay Bundegaard Karen Jespersen Pia Gjellerup Sonja Mikkelsen Jakob Buksti Henrik Dam Kristensen Ritt Bjerregaard Ole Stavad Johannes Lebech Arne Rolighed Lotte Bundsgaard Frode Sørensen Uddannelse cand.polit. teknikumingeniør, bygnings- og miljølinjen student cand.mag. i historie og arkæologi cand.jur. HD cand.mag. i samfundsfag og historie teknisk skole lærer sparekasseuddannet, merkonom cand.mag. i dansk og historie cand.scient.pol. lærer sparekasseuddannet

6 Som uddannelse medregnes kun færdiggjorte uddannelser og altså ikke, hvis personen blot har studeret det pågældende. En minister regnes som akademiker, hvis vedkommende har en videregående uddannelse af en varighed på fem år eller derover. Af de 14 førstegangsministre er 6 (43%) akademikere, mens 8 ikke er det. En akademikerandel på 43% er et fald i forhold til tidligere undersøgelser. For var andelen af akademikere således 57% og i %. Først tilbage i er akademikerandelen med 37% lavere. 5 Hvis man ser på, om ministrenes uddannelse har sammenhæng med deres ressort forstået som, at ministerens uddannelse skal ligge indenfor samme fagområde som hans eller hendes ressort, virker det ikke som om, nogen af de 14 førstegangsministres uddannelser har sammenhæng med deres ressort. Ministerpost Udenrigsminister Forsvarsminister Udviklingsminister Indenrigsminister Finansminister Sundhedsminister Trafikminister Socialminister Fødevareminister Erhvervsminister Kirkeminister Sundhedsminister By- og boligminister og minister for ligestilling Skatteminister Uddannelse cand.polit. teknikumingeniør, bygnings- og miljølinjen student cand.mag. i historie og arkæologi cand.jur. HD cand.mag. i samfundsfag og historie teknisk skole lærer sparekasseuddannet, merkonom cand.mag. i dansk og historie cand.scient.pol lærer sparekasseuddannet 5 Betænkning 1354 s. 57

7 Erhvervserfaringer Førstegangsministrenes generelle erhvervserfaringer ses i tabellen nedenfor. Disse oplysninger er indsamlet fra Kraks blå bog og fra Folketinget efter valget den 20. november 2001 og Folketinget efter valget den 11. marts De omfatter ikke nødvendigvis alle tidligere erhvervserfaringer, men sandsynligvis de væsentligste set ud fra om der er tale om en hovedbeskæftigelse og ud fra varighed. Førstegangsministre Tidligere stillinger Mogens Lykketoft ansat i Arbejderbevægelses Erhvervsråd , afdelingsleder fra 1975 Jan Trøjborg ingeniør i A/S Samfundsteknik i 1986, afdelingsleder fra 1987 Anita Bay Bundegaard programmedarbejder ved DR-Bornholm, redaktør af Højskolebladet debatredaktør ved Politiken Karen Jespersen redaktør på Politisk Revy politisk reporter på Information politisk reporter på DR, TV-avisen Pia Gjellerup advokatfuldmægtig 1985 advokat 1990 Sonja Mikkelsen Kontorassistent, Århus Kommune assistent, Århus Erhvervskontor 1984 fuldmægtig, Århus Erhvervskontor, fuldmægtig, Århus Kommune, Jakob Buksti lektor i statskundskab ved AU og KU, leder af Socialdemokratiets Politiskøkonomiske afdeling politisk-økonomisk konsulent i Dansk Magisterforening underviser ved Forsvarsakademiet Henrik Dam Kristensen landpostbud , informationsmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp leder af Grindsted Daghøjskole 1988 konsulent i AOF, Ribe Amt, Ritt Bjerregaard Folkeskolelærer , skolebogskonsulent for Gyldendal og Gjellerup pædagogisk rådgiver for AOF fra 1968 seminarieadjunkt, Odense Seminarium,

8 Ole Stavad bestyrer i Han Herreders Sparekasse, Brovst afd bestyrer i Unibank fra 1979 Johannes Lebech sektionsleder, Beredskabskorpset, undervisningsassistent, Århus Universitet, , Underviser, Holstebro Handelsskole, Lektor, Holstebro Gymnasium og HF, fra 1978 Arne Rolighed adjunktvikar, Institut for Statskundskab, Århus Universitet, Fuldmægtig i Finansministeriet, planlægningschef ved Sygehusforvaltningen i Århus Amtskommune Amtssygehusdirektør, Århus Amtskommune, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse 2000 Lotte Bundsgaard Lærer ved Humlehaveskolen Frode Sørensen sparekasseassistent, Sydbank, Åbenrå, sparekassefuldmægtig, Sønderborg, ekspeditionschef. Sønderborg, Kontorchef, Sønderborg, Bankfilialchef i Guderup 1993 Hvis samtlige ansættelser tælles med, har 5 af de 14 førstegangsministre udelukkende været privat ansatte, 3 har udelukkende været offentligt ansatte, og 6 har været såvel privat som offentligt ansatte. Hvis man i stedet ser på ministrenes seneste ansættelse, var 6 af de 14 førstegangsministre senest offentligt ansatte, mens 8 var privat ansatte Ingen af de 14 førstegangsministre har været topembedsmænd i staten. Kun en af dem har været ansat i centraladministrationen, og det var som fuldmægtig (Arne Rolighed i Finansministeriet). Angående ledelseserfaringer er der kun 1 af de 14 førstegangsministre, der har erhvervet sig ledelseserfaringer på et højt niveau inden sin første ministerpost. Det drejer sig om Arne Rolighed som administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse.

9 Parlamentariske erfaringer Af de 14 førstegangsministre er der 10, der var medlem af folketinget på det tidspunkt, de blev udnævnt til minister for første gang, mens 4 ikke var medlem af folketinget, da de første gang blev udnævnt til minister. Hvis man i stedet ser på, hvorvidt ministrene havde parlamentariske erfaringer før tiltrædelsen af den post, hvor de regnes som førstegangsministre i den periode, undersøgelsen dækker, er resultatet, at det havde 11 af de Om førstegangsministrene havde særlige politisk-parlamentariske erfaringer med deres ressortområde undersøges ved at se på, om de inden udnævnelsen havde været medlem af det relevante folketingsudvalg. Det relevante folketingsudvalg vil hyppigst være et stående udvalg, hvis arbejdsområde svarer til det ressort, som den tiltrædende førstegangsminister for ansvaret for. Enkelte ad hoc udvalg samt det udenrigspolitiske nævn er dog også inddraget i undersøgelsen. Stedfortræderposter i folketingsudvalgene medregnes ikke. Det er antaget, at relevant udvalgserfaring ikke kan forældes, og de 14 førstegangsministres udvalgserfaring er derfor undersøgt tilbage til det tidspunkt, hvor de første gang blev valgt til folketinget. Som grundlag for undersøgelsen er anvendt en opdateret udgave af Jesper Tvildes 7 oversigt over ministerier og modsvarende folketingsudvalg: Ministerier Modsvarende folketingsudvalg Statsministeriet Det politisk-økonomiske udvalg Udenrigsministeriet Markedsudvalget Europaudvalget Udenrigsudvalget Udvalg vedrørende dansk sikkerhedspolitik (ad hoc) Udenrigspolitisk nævn Justitsministeriet Retsudvalget De ovennævnte 10 plus Mogens Lykketoft 7 Tvilde (2000)

10 Indenrigsministeriet Kommunaludvalget Finansministeriet Finansudvalget Det politisk-økonomiske udvalg Min. f. off. Arbejder Udvalg om off. Arbejder Trafikministeriet Trafikudvalget Landbrugsministeriet Fiskeriministeriet Fødevareministeriet Handelsministeriet Industriministeriet Erhvervsministeriet Landbrugs- og Fiskeriudvalg Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Erhvervsudvalget Det politisk-økonomiske udvalg Samordningsministeriet , , Det politisk-økonomiske udvalg Kirkeministeriet Kirkeudvalget Undervisningsministeriet Uddannelsesudvalget Forskningsministeriet (IT- og forskningsministeriet fra dec ) Forskningsudvalget Socialministeriet Socialudvalget Sundhedsministeriet Sundhedsudvalget /ad hoc før 1989 Arbejdsministeriet Arbejdsmarkedsudvalget Boligministeriet (By- og boligministeriet fra 1998) Boligudvalget Forsvarsministeriet Forsvarsudvalget Økonomiministeriet Det politisk-økonomiske udvalg Kulturministeriet Kulturudvalget Energiministeriet Det energipolitiske udvalg Miljøministeriet Miljø- og planlægningsudvalget Miljø- og energiministeriet Det energipolitiske udvalg Miljø- og planlægningsudvalget Skatteministeriet Det politisk-økonomiske udvalg Skatteudvalget Skatte- og afgiftsudvalget Kommunikationsministeriet Kulturudvalget Teknologiudvalget (ad hoc) Med anvendelse af Folketingets årbøger kan det herefter konkluderes, at af de 14 førstegangsministre havde 4 (29%) erfaringer fra det relevante folketingsudvalg, da de tiltrådte. 10 af de 14 førstegangsministre (71%) havde således ikke erfaringer fra det relevante

11 folketingsudvalg, da de tiltrådte. De 4 ministre med relevant udvalgserfaring er: Mogens Lykketoft, Jan Trøjborg, Pia Gjellerup og Ole Stavad. Hvis man sammenligner med Tvildes undersøgelse for , hvor 47% af førstegangsministrene havde erfaringer fra det relevante folketingsudvalg, er der tale om et klart fald.

12 Ministerholdbarhed I det det følgende gives der tre opgørelser af den gennemsnitlige ministerholdbarhed i Nyrup Rasmussens fire regeringer omfattende perioden Først en beregning af den gennemsnitlige ministerholdbarhed målt pr. ministerpost, og dernæst en beregning af den gennemsnitlige ministerholdbarhed for en række udvalgte ministerier. Den anden beregning er medtaget for at muliggøre sammenligninger tilbage i tiden, idet den er et forsøg på en videreføring af Kirk og Knudsen 8. Endelig gives en beregning af den gennemsnitlige ministerholdbarhed opdelt i ministre med og uden parlamentarisk erfaring. Ministerholdbarheden er for de to første opgørelser beregnet som den gennemsnitlige samlede anciennitet for de personer, der første gang i den pågældende periode udnævntes til den pågældende post (jf. Kirk og Knudsen). En persons to ikke-sammenhængende perioder på samme ministerpost er således regnet som en samlet periode. Ministerholdbarhed målt pr. ministerpost Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige ministerholdbarhed målt i perioder pr. ministerpost. Tabellen omfatter samtlige ministerposter i perioden herunder også poster, der ikke havde et eget selvstændigt ressortministerium. En række af ministerposterne har derfor ikke eksisteret i hele perioden. Ministerholdbarheden er dels opgjort i dage og dels i år og måneder, hvor der er rundet ned til nærmeste hele måned. En række ministerposter med forskellige titler er i tabellen beregnet som samme ministerpost. 9 Ministerpost 8 Kirk og Knudsen (1996) 9 Minister for nordisk samarbejde: Omfatter posterne minister for nordisk samarbejde og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål. Fødevareminister: Omfatter posterne landbrugsminister, fiskeriminister og fødevareminister. Boligminister: Omfatter posterne boligminister og by- og boligminister. Erhvervsminister: Omfatter posterne industriminister, industri- og samordningsminister og erhvervsminister. Forskningsminister: omfatter posterne forsknings- og teknologiminister og forskningsminister

13 Antal dage År Måneder Samlet gennemsnit Statsminister Økonomiminister Miljø- og energiminister Minister for nordisk samarbejde Udenrigsminister Finansminister Undervisningsminister Arbejdsminister Forsvarsminister Indenrigsminister Kulturminister Skatteminister Fødevareminister (landbrugs- og fiskeriminister) Boligminister (By- og boligminister) Minister for udviklingsbistand Justitsminister Erhvervsminister (Industriminister) Socialminister Trafikminister Kirkeminister Miljøminister Energiminister Forskningsminister (Forsknings- og teknologiminister) Sundhedsminister Minister for ligestilling Minister for erhvervspolitisk samordning Minister for kommunikation og turisme Som det ses af tabellen var den gennemsnitlige ministerholdbarhed for samtlige ministerposter 1178 dage eller 3 år og 2 måneder. Den gennemsnitlige ministerholdbarhed for de enkelte ministerposter går fra 8 år og 10 måneder for statsminister og økonomiminister til blot 10 måneder for posten minister for kommunikation og turisme. Af de ministerposter, der eksisterende i hele perioden , har sundhedsminister og forskningsminister den laveste gennemsnitlige ministerholdbarhed, begge på 1 år og 5 måneder. Det er også de to poster, som

14 flest forskellige nåede at besidde, i perioden var der således 6 forskellige sundhedsministre og 6 forskellige forskningsministre. Ministerholdbarhed for udvalgte ministerier Hvad angår opgørelsen af den gennemsnitlige ministerholdbarhed for udvalgte ministerier, er den som nævnt ovenfor et forsøg på en videreføring af Kirk og Knudsen 10. Kirk og Knudsen omfatter perioden frem til regeringen Nyrup Rasmussen I gik af d Denne opgørelse omfatter de fire Nyrup Rasmussen regeringer, dvs. perioden Der er således et lille overlap. De udvalgte ministerier er så vidt muligt de samme som i Kirk og Knudsen. Kirk og Knudsen medtager for perioden ministerier. For perioden er der taget udgangspunkt i de samme 21 ministerier, men forandringer i ministerierne i medfører en række ændringer: Miljøministeriet og Energiministeriet blev i 1994 lagt sammen til Miljø- og Energiministeriet. Det er derfor valgt at lade Energiministeriet udgå af beregningerne, og i stedet udregne ministerancienniteten for Miljøministeriet (Miljø- og Energiministeriet) som gennemsnittet af ministerancienniteten for energiministeren i , for miljøministeren i og for miljøog energiministeren i Den samme person (Svend Auken) sad først som miljøminister og dernæst som miljø- og energiminister, og det er valgt at lade det tælle som én sammenhængende periode. Boligministeriet blev i 1998 ændret til By- og Boligministeriet. Det er i tabellen regnet for det samme ministerium, og ancienniteten er udregnet som summen af boligministrenes anciennitet for og by- og boligministrenes anciennitet for Landbrugs- og Fiskeriministerierne blev i 1994 lagt sammen, og i 1996 omdøbt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I tabellen er Landbrugsministeriet og Fiskeriministeriet taget 10 Kirk og Knudsen (1996)

15 ud. I stedet er Fødevareministeriets ministeranciennitet beregnet som summen af landbrugs- og fiskeriministerens anciennitet for og fødevareministerens for Henrik Dam Kristensen sad som landbrugs- og fiskeriminister i og derefter som fødevareminister i Det er regnet som en samlet periode. Med ovenstående ændringer bliver det til 19 ministerier, 2 færre end Kirk og Knudsen har for perioden Af nyoprettede ministerier i perioden er Forskningsministeriet det eneste, der består i hele perioden. Dog under forskellige navne: Forsknings- og Teknologiministeriet, Forskningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet. Forskningsministeriet er valgt medtaget i opgørelsen. Ministeriet for kommunikation og turisme blev oprettet og nedlagt igen Det er ikke medtaget i opgørelsen. Der er i perioden en række ministerposter, der ikke har et eget ressortministerium. Det er: Minister for nordisk samarbejde, minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål, minister for udviklingsbistand og minister for ligestilling. Ministerposter uden eget ressortministerium er ikke medtaget i tabellen. Endelig eksisterede Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning fra til Mimi Jakobsen var samordningsminister fra , fra desuden industriminister. Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning indgår ikke i tabellen. Mimi Jakobsens anciennitet som industriminister indgår i tallet for Industri/Erhvervsministeriet. Gennemsnitlig ministerholdbarhed for udvalgte ministerier: År Måneder Statsministeriet 8 10 Økonomiministeriet 8 10 Miljøministeriet (Miljø- og Energiministeriet) 5 3 Udenrigsministeriet 4 5 Forsvarsministeriet 4 5 Finansministeriet 4 5 Arbejdsministeriet 4 5 Undervisningsministeriet 4 5 Fødevareministeriet (Landbrugs- og Fiskeriministerierne) 3 6

16 Skatteministeriet 2 11 Indenrigsministeriet 2 11 Kulturministeriet 2 11 Justitsministeriet 2 2 Socialministeriet 2 2 Boligministeriet (By- og bolig) 2 2 Industri-/Erhvervsministeriet 2 2 Trafikministeriet 1 9 Kirkeministeriet 1 9 Sundhedsministeriet 1 5 Forskningsministeriet 1 5 Gennemsnitlig ministeranciennitet 3 7 Som det ses af tabellen var den gennemsnitlige ministeranciennitet i for de udvalgte ministerier 3 år og 7 måneder. Af de 20 ministerier var der 8, der havde en gennemsnitlig ministeranciennitet på over 4 år. 1 ministerium havde en gennemsnitlig ministeranciennitet på mellem 3 og 4 år, mens 7 ministerier havde en gennemsnitlig ministeranciennitet på mellem 2 og 3 år, og 4 ministerier havde en gennemsnitlig ministeranciennitet på mellem 1 og 2 år. Ministerholdbarhed er tidligere blevet undersøgt af Marius Ibsen for perioden Ibsens undersøgelse er blevet videreført af Kirk og Knudsen for perioden Kirk og Knudsen konstaterer en voksende ustabilitet på de enkelte ministerposter efter 1945, og især efter For perioden havde 6 af de 16 ministerier, der indgår i deres undersøgelse, en gennemsnitlig ministerholdbarhed på over 4 år, og 6 et gennemsnit mellem 3 og 4 år, mens 4 havde et gennemsnit mellem 2 og 3 år. I den efterfølgende periode havde kun 3 ud af de 20 udvalgte ministerier en gennemsnitlig ministerholdbarhed på mere end 4 år, 5 havde et gennemsnit på mellem 3 og 4 år, og 9 ministerier havde et gennemsnit mellem 2 og 3 år. 3 havde et gennemsnit mellem 1 og 2 år. I den sidste periode, som Kirk og Knudsen behandler, , havde 3 ud af 21 medtagne ministerier en gennemsnitlig ministeranciennitet på 4 år eller mere, og 4 et gennemsnit mellem 3 og 4 år. 11 ministerier havde en gennemsnitlig ministeranciennitet mellem 2 og 3 år, mens 3 kun havde et gennemsnit mellem 1 og 2 år. 11 Ibsen (1979) og (1980)

17 Antal ministerier med en gennemsnitlig ministerholdbarhed på: år år år Over 4 år Ministerier i alt Tilsvarende viser Kirk og Knudsens undersøgelse, at den gennemsnitlige ministeranciennitet på en given post er faldet klart fra mellemkrigstidens 5 år og 3 måneder til 3 år og 8 måneder i , for derefter igen at falde til 2 år og 11 måneder i og 2 år og 10 måneder i På baggrund af ovenstående er det interessant, at der for perioden kan iagttages en stigende ministerholdbarhed sammenlignet med de to foregående perioder. Den gennemsnitlige ministerholdbarhed for de 20 udvalgte ministerier ligger med 3 år og 7 måneder væsentlig over de 2 år og 11 henh. 10 måneder for de to foregående perioder. Den gennemsnitlige ministerholdbarhed for perioden ligger således på linje med , hvor gennemsnittet var 3 år og 8 måneder, men dog stadig væsentligt under mellemkrigstidens gennemsnit på 5 år og 3 måneder. Den højere ministerholdbarhed i Nyrup Rasmussens regeringer sammenlignet med regeringerne under Schlüter ( ) kan for det første skyldes, at Schlüter havde større ministerrokader. For det andet var der flere folketingsvalg under Schlüter, i alt fire og heraf to med under et års mellemrum, end under Nyrup Rasmussen, hvor der kun var to valg. Endelig var der større ændringer i partisammensætningen i regeringerne under Schlüter. Såvel Schlüter som Nyrup Rasmussen regeringerne mistede to partier undervejs, men under Schlüter kom der tillige et nyt parti (RV) ind i regeringen.

18 Selvom den gennemsnitlige ministerholdbarhed er steget, er der imidlertid ikke blevet færre ministerier med meget lav gennemsnitlig ministerholdbarhed. I var der ingen ministerier med en gennemsnitlig ministeranciennitet på 1-2 år, i var der 3, og ligeledes 3 i , mens der for perioden var der 4 ministerier med en gennemsnitlig ministerholdbarhed på 1-2 år. Hvad angår ministerier med en lav gennemsnitlig ministerholdbarhed, forstået som 2-3 år, er antallet ganske vist faldet, idet der var 7 i perioden sammenlignet med 9 i og 11 i Det er dog stadig flere end de 4, der var i At den samlede gennemsnitlige ministerholdbarhed er næsten ens for de to perioder og betyder således ikke, at mønstret for ministerholdbarheden på de enkelte poster er det samme. I er der sket en større opdeling, så der nu kan iagttages dels en gruppe ministerier med en meget høj gennemsnitlig ministerholdbarhed, og dels en gruppe ministerier med en lav eller meget lav gennemsnitlig ministerholdbarhed. Dette til forskel fra , hvor der ikke var nogen ministerier, der havde en gennemsnitlig ministerholdbarhed på 1-2 år, og hvor der var en større mellemgruppe (6 af 16) med et gennemsnit på 3-4 år. Den større opdeling der ses for ligger i forlængelse af Knudsen (2000), der fremfører at Ministerstabiliteten på de mest centrale poster er gået imod den almindelige tendens til fald i ministerstabilitet ved at være voksende 12. Knudsen anfører, at dette indikerer, at der kan være tale om en voksende indre hierarkisering af danske regeringer. Nærværende undersøgelse synes at støtte denne tese om hierarkisering, idet der set i forhold til perioderne og er blevet betydeligt flere ministerier med en høj gennemsnitlig ministerholdbarhed, målt som over 4 år, men kun lidt færre ministerier med en lav (2-3 år) gennemsnitlig ministerholdbarhed, og der ikke er sket noget fald i antallet af ministerier med en meget lav (1-2 år) gennemsnitlig ministerholdbarhed. Parlamentarisk erfaring Endelig er ministerholdbarheden opgjort særskilt for ministre med og uden parlamentarisk erfaring. Ministrene er opgjort som personer i hver periode, så en minister, der 12 Knudsen (2000) s. 117

19 har haft flere ministertitler, er kun talt med en gang. Parlamentarisk erfaring er defineret som, hvorvidt ministrene på det tidspunkt, hvor de første gang i perioden blev udnævnt til ministre, havde siddet mindst tre måneder i folketinget. Det er antaget, at parlamentarisk erfaring ikke kan forældes, hvorfor det er talt med, uanset hvor længe siden det er, at den pågældende har siddet i folketinget. Erfaring som suppleant i folketinget er også talt med, men kun hvis det samlet overstiger tre måneder. Ministerholdbarheden er opgjort i antal dage. Ministre Anciennitet Parlamentarisk erfaring Poul N. Rasmussen (S) 3,228 ja Niels L. H. Petersen (RV) 2887 ja Mogens Lykketoft (S) 3,228 ja Helle Degn (S) 610 ja Poul Nielson (S) 1,747 ja Jan Trøjborg (S) 3228 ja Anita Bay Bundegaard (RV) 341 nej Pia Gjellerup (S) 1,408 ja Erling H. Olsen (S) 547 ja Bjørn Westh (S) 1,883 ja Frank Jensen (S) 2,618 ja Birthe Weiss (S) 2754 ja Thorkild Simonsen (S) 856 nej Karen Jespersen (S) 2,986 ja Helge Mortensen (S) 610 ja Sonja Mikkelsen (S) 1,004 ja Jacob Buksti (S) 643 ja Henrik Dam Kristensten (S) 2,618 ja Ritt Bjerregaard (S) 643 ja Mimi V.S. Jakobsen (CD) 1435 ja Ole Stavad (S) 1,990 ja Arne O.Andersen (CD) 610 nej Ole Vig Jensen (RV) 1883 ja Margrethe Vestager (RV) 1345 nej Johannes Lebech (RV) 341 nej Svend Bergstein (CD) 368 nej Jytte Hilden (S) 1,883 ja Bente Juncker (CD) 14 ja Yvonne H. Andersen (CD) 1,053 ja Torben Lund (S) 610 ja Carsten Koch (S) 1,940 nej Arne Rolighed (S) 341 nej Jytte Andersen (S) 2,887 ja

20 Ove Hygum (S) 1345 nej Flemming Kofod-Svendsen (Kr.F.) 610 ja Ole Løvig Simonsen (S) 1273 ja Lotte Bundsgaard (S) 341 ja Hans Hækkerup (S) 2887 ja Marianne Jelved (RV) 3,228 ja Ebbe Lundgaard (RV) 448 ja Elsebeth Gerner Nielsen (RV) 1,345 ja Svend G. Auken (S) 3,228 ja Jann Sjursen (Kr.F.) 610 nej Frode Sørensen (S) 341 ja Arne Melchior (CD) 368 ja Gennemsnit for alle ministre 1479 Gennemsnit for ministre uden parlamentarisk erfaring 810 Gennemsnit for ministre med parlamentarisk erfaring 1670 I var 45 personer ministre. Af disse havde 35 parlamentarisk erfaring, da de første gang tiltrådte i perioden, mens 10 ikke havde det. Som det ses af tabellen ovenfor var den gennemsnitlige ministerholdbarhed for alle ministre 1479 dage eller 4 år. For ministre uden parlamentarisk erfaring var den gennemsnitlige ministerholdbarhed 810 dage eller 2 år og 2 måneder. For ministre med parlamentarisk erfaring var den gennemsnitlige ministerholdbarhed 1670 dage eller 4 år og 7 måneder. Den lavere gennemsnitlige ministerholdbarhed for ministre uden parlamentarisk erfaring stemmer overens med tidligere undersøgelser. I betænkning 1354 er den gennemsnitlige ministerholdbarhed opdelt efter parlamentarisk erfaring opgjort for I samtlige perioder er den gennemsnitlige ministerholdbarhed for ministre uden parlamentarisk erfaring lavere end den gennemsnitlige ministerholdbarhed for samtlige ministre. 13 Konklusion I arbejdspapiret er førstegangsministres uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og parlamentariske erfaringer for blevet undersøgt. 6 af de 14 førstegangsministre (43%) 13 Betænkning 1354 s. 64

21 var akademikere, hvilket er et fald i forhold til perioden Af de 14 førstegangsministre var de 10 medlem af folketinget på det tidspunkt, de blev udnævnt til minister for første gang. 4 ud af de 14 (29%) havde særlige politisk-parlamentariske erfaringer med deres ressortområde i form af erfaring fra det relevante folketingsudvalg. Der er her tale om et klart fald, idet Tvildes 14 undersøgelse for viste, at 47% af førstegangsministrene havde erfaring fra det relevante folketingsudvalg. Den gennemsnitlige ministerholdbarhed for er blevet opgjort på tre måder. For det første den gennemsnitlige ministerholdbarhed målt pr. ministerpost, hvor samtlige ministerposter er medtaget. Resultatet er her, at den gennemsnitlige ministerholdbarhed for samtlige ministerposter var 3 år og 2 måneder. Endvidere er den gennemsnitlige ministerholdbarhed for udvalgte ministerier blevet beregnet som en videreføring af Kirk og Knudsen 15. For de 20 udvalgte ministerier var den gennemsnitlige ministerholdbarhed på 3 år og 7 måneder. Der er her tale om en stigning sammenlignet med perioderne og , hvor den gennemsnitlige ministerholdbarhed var på 2 år og 11 henh. 10 måneder. Videre er der for i forhold til og blevet betydeligt flere ministerier med en høj gennemsnitlig ministerholdbarhed, men kun lidt færre med en lav ministerholdbarhed, og der er ikke sket noget fald i antallet af ministerier med en meget lav gennemsnitlig ministerholdbarhed. Dette kan indikere en voksende indre hierarkisering af danske regeringer. Endelig er den gennemsnitlige ministerholdbarhed blevet opgjort opdelt i ministre med og uden parlamentarisk erfaring. Den gennemsnitlige ministerholdbarhed for ministre uden parlamentarisk erfaring er med 2 år og 2 måneder klart lavere end den gennemsnitlige holdbarhed for ministre med parlamentarisk erfaring, der ligger på 4 år og 7 måneder. Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser. Referencer 14 Tvilde (2000) 15 Kirk og Knudsen (1996)

22 Marius Ibsen: Danske ministres parlamentariske baggrund i perioden , I: Nordisk Administrativt Tidsskrift, nr. 2, 1979, Marius Ibsen: Regeringsstabilitet og ministerstabilitet i Danmark , I: Nordisk Administrativt Tidsskrift, nr. 2, 1980 Anders Kirk og Tim Knudsen: Danske regeringers og ministres holdbarhed, I: Nordisk Administrativt Tidsskrift, s , nr. 4, 1996 Tim Knudsen (red.): Regering og embedsmænd, 2000, Systime, Århus Jesper Tvilde: Førstegangsministres udvalgserfaring, demokratiprojektet, arbejdspapir 21/2000, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Udvalget om forholdet mellem minister og embedsmænd: Betænkning Forholdet mellem minister og embedsmænd, 1998

23 ARBEJDSPAPIRER (AP), UNDERVISNINGSSERIEN (US), LICENTIATSERIEN (LS) & SPECIALESERIEN (SS). Fra Institut for Statskundskab i København, udgivet i indeværende og foregående år. De angivne publikationer kan i det omfang oplag haves, anskaffes ved henvendelse til instituttet. Pris pr.stk. 20,00 kr. incl. moms (Licentiatserien & Specialeserien dog henholdsvis 100,00 og 80,00 kr.) ARBEJDSPAPIRER (GUL/FERSKEN SERIE) AP 1998/ 1, AP 1998/ 2, Henrik Larsen: Domestic Constraints in British and Danish European Policy in the 1990s with Special Reference to the Intergovernmental Lis Højgaard: Women and Men in Top Positions - the Construction of Gendered Leadership in Business, Politics and Among Government Officials. AP 1998/ 3, Lis Højgaard: KVINDER OG MÆND I DANSK TOPPOLITIK. AP 1998/ 4, Tom Bryder: Entartede Musik : The Political, Historical and Psychological Background to the Infamous Musical Exhibition by the Nazis in AP 1998/ 5, AP 1999/ 1, AP 1999/ 2, AP 1999/ 3, AP 1999/ 4, Nils-Henrik Topp: Kjeld Philip, Stockholm i København og Aarhus. Mads H. Qvortrup: Folkeafstemninger og Rational Teori. Mads H. Qvortrup: Is the Referendum a Constitutional Safeguard? Mads H. Qvortrup: Referendums and Ethnic Conflict Carsten Bagge Laustsen: Det uhæmmede begær - Vestens fantasier om Orienten. AP 1999/ 5, Tom Bryder: The Iron Lady Goes to War An Analysis of Thatcher s Own Account of the Falklands/Malvinas War AP 1999/ 6, AP 1999/ 7, AP 1999/ 8, Hans Jørgen Nielsen: Ustabilitet som et normalfænomen. Peter Viggo Jacobsen: Kosovos konsekvenser for folkeretten, FN og NATO. Niels-Henrik Topp: The Impact of Professor Ohlin on Danish Economic Affairs : A Swedish Scholar and Participant in the Public Debate.

24 AP 1999/ 9, Carsten Bagge Laustsen: Nazismens subjekter - En diskussion af Adolf Eichmanns væren i verden. AP 1999/10, Steen Sauerberg: Ethnic Conflict Resolutions in the Baltic States. Recent Developments. AP 2000/ 1, AP 2000/ 2, Helle Elisabeth Malmvig: The False Dilemma? Between sovereign foundations during legitimations of interventions. Per Mouritsen: Virtue, Size, and Liberty. Republicanism and the Discourse of Citizenship at the American Founding. AP 2000/ 3, Carsten Bagge Laustsen: Kampen om Tjetjenien - eller suverænitet som talehandling. AP 2000/ 4, AP 2000/ 5, AP 2000/ 6, AP 2000/ 7, AP 2000/ 8, AP 2000/ 9, Carsten Bagge Laustsen: Jeg kæmper, derfor er jeg - om den slovenske skoles revolutionære cartesianisme. Carsten Greve: Public-Private Partnerships as Alternatives to Contracting Out? The Scandinavian Experience. Lars Bille og Flemming Juul Christiansen: Parties and interest organizations in Denmark Birthe Hansen: Globalization and nationalism. Torben Beck Jørgensen og Barry Bozeman:: Public Values lost? Comparing cases on contracting out from Denmark and the United States. Lis Højgaard: TRACING DIFFERENTIATION IN GENDERED LEADERSHIP - an analysis of differences in gender composition in top management in business, polities and civil service. AP 2000/10, Henrik P.Bang, Jens Hoff, Anders Peter Hansen og Jakob Magnussen: Hjulene på sæbekassebilen skal have lov til at falde af. AP 2000/11, Karsten Vrangbæk: Politiske beslutningsprocesser på sygehusområdet i Danmark. Ingeniørarbejde, hundeslagsmål eller hovedløs høne? AP 2000/12, Jesper Myrup: William Connollys radikale udfordring til politisk fælles skab og selv AP 2000/13, Mikkel Vedby Rasmussen: The Phantom Menace: The Strategic Objectives of the EU s Rapid Reaction Force

25 AP 2000/14, Martin Marcussen: Globalization: A Third Way Gospel that Travels World Wide. AP 2000/15, Martin Marcussen: Denmark in the EMU-Process. AP 2000/16, Jens Hoff: The THIRD DECENTRALIZATION : USER PARTICIPATION IN SCANDINAVIA. AP 2000/17, Martin Marcussen og Mette Zølner: The Danish EMU-referendum 2000: Business as Usual. AP 2000/18, Anders Wivel: Stephen M. Walt: Back to the Future of Realist Theory? AP 2001/1, AP 2001/2, AP 2001/3, AP 2001/4, AP 2001/5, AP 2001/6, AP 2001/7, Martin Marcussen og Mette Zølner:: Etikkens internationalisering og den lokale tilpasning Karina Pedersen: Cartel Responsiveness? The Danish Case. Per Mouritsen: The Republican Conception of Patriotism. Per Mouritsen: Political Identity in the republican imagination: Notes towards a practice of reconstructive patriotism. Marianne Hansen: Regulerende institutioner i staten. Bolette M. Christensen: Mellem Netværksstyre & Netværkskultur. Ib Damgaard Petersen: Political and Economic Integration in Latin America with Particular Emphasis on Mercosur. AP 2001/8, Ib Damgaard Petersen: The creation of comprehensive security in East Asia - viewed in the light of the European experience. AP 2001/9, Karina Pedersen: How Do Party Members Contribute to the Parties? AP 2001/10, Magdalene Zolkos: The New Politics of Human Rights: Positive and Negative Consequences of Globalization for Human Rights Regime. AP 2001/11, Martin Marcussen: Multilateral Surveillance and the OECD: Playing the Idea- Game. AP 2001/12, Martin Marcussen: Monetarism and the Masses: Denmark and Economic Integration in Europe.

26 AP 2001/13, Peter Viggo Jakobsen: Peace Operations After The Cold War: Changes, Challenges and Consequences - Constructing a Blueprint for New (Nordic) Model.

27 AP 2001/14, Ib Damgaard Petersen: The Lost Continent? Political and economic integration in Africa with special emphasis on SADC. AP 2001/15, Jesper Myrup: Tilblivelse og Etablering af Politisk Videnskab i USA. AP 2001/16, Henrik Larsen: THE EU: A GLOBAL MILITARY POWER? AP 2001/17, Per Mouritsen: Multikulturalisme og liberalt medborgerskab. En oversigt og typologi. AP 2002/01, Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen: Zones of Indistinction - Security, Terror, and Bare Life AP 2002/02, Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen: Enjoy your fight! - Fight Club as a symptom of the Network Society. AP 2002/03, Carsten Bagge Laustsen: Henker und Opfer - Eine Erörterung von Adolf Eichmanns Sein in der Welt. AP 2002/04, Bülent Diken og Carsten Bagge Laustsen: Massen. AP 2002/05, Lars Bo Larsen og Carsten Bagge Laustsen: Carl Schmitt - En introduktion. AP 2002/06, Carsten Bagge Laustsen: Eichmanns Kant Eine Studie in Pflichtmoral. AP 2002/07, Jesper Myrup: Fællesskabets magt og magtens individualitet. - en læsning af Jean-Jacques Rousseaus konception af magt. AP 2002/08, Fabrizio Tassinari: The Integration of Latvia, Lithuania and Estonia in the Baltic Sea Area: A New-Institutional Approach to the Baltic Sea Regionaslism. AP 2002/09, Magdalena Zolkos: On the Uneasy Partnership of Political Science and Human Rights - And on the Study of Human Rights Language. AP 2002/10, Henrik Ø.Breitenbauch: En Europæisk Rustningspolitik? Et essay om reorganiseringen af forsvarsindustrien og forsvarspolitikken i den europæiske region - med særligt henblik på politisk feedback fra den økonomiske liberaliseringsproces og ligheden med introduktionen af Det indre marked. AP 2002/11, Kirsten Thomsen: Befolkningsaldring og integenerationssolidaritet. Introduktion til et politologisk og sociologisk forskningsområde.

28 AP 2002/12, Anders Wivel: Realism, Globalisation and European Integration. AP 2002/13, Niels-Henrik Topp og Michael Møller: Danish Credit Associations: Why were they so big - and why did they matter so little? AP 2002/14, Lars Bille & Karina Pedersen: Danish Party Members: Sleeping or Active Partners? AP 2002/15, Karsten Vrangbæk & Mickael Bech: Organisational responses to the introduction of DRG rates for extended choice hospital patients in Denmark. AP 2002/16, Karsten Vrangbæk: Spatial tensions and the introduction of extended choice of hospitals in Denmark. AP 2003/01, Peter Toft: John J.Mearsheimer: An Offensive Realist Between Geopolitics & Power. AP 2003/02, Karina Pedersen: New Technology in the Party Internal Arena: The Danish Case. AP 2003/03, Henrik Ø.Breitenbauch: Exploring Bernard Kouchner s Media fit and Brutal Concept of Ingérence. AP 2003/04, Birthe Hansen, Peter Toft and Anders Wivel: Lost Power, The American World Order and the Politics of Adaptation. AP 2003/05, Solvejg Aaberg Sørensen: Ministerholdbarhed og førstegangsministre AP 2003/06, Magdalena Zolkos: Norden discourse on Human Rights and Democracy; the Effects of Europeanization. UNDERVISNINGSSERIEN (GAMMELROSA) US 1996/ 1, US 1996/ 2, Bolette Møller Christensen: KVALITATIV ANALYSE. Undervisningsnoter. Jens Hoff & Hanne Nexø Jensen (red.): Hvad er en god opgave? Kriterier for bedømmelse af skriftlige opgaver. US 1996/ 3, Anna Gustafsson: The Psychology of Neo-Nazism, oversat af Tom Byder. US 1997/ 1, Ib Damgaard Petersen: Vejledning for specialeskrivere ved Institut 28

29 for Statskundskab Københavns Universitet US 1998/1, Karl Löfgren: Internet og statskunskap. En introducerende guide. US 2003/1, Carsten Aabo: Indføring i moral og etik og den gyldne regel fra Konfutse til Habermas. LICENTIATSERIEN LS 1997/ 1, LS 1997/ 2, LS 1997/ 3, Carsten Jensen: Politik & Stat. Evaluering af den britiske neogramscianisme. Carsten Greve: Styring og demokratisk kontrol af statslige aktieselskaber. Lykke Friis: When Europe Negotiates. From European Agreements to Eastern Enlargement. LS 1997/ 4, Lotte Jensen: Demokratiforestillinger i den almennyttige boligsektor. LS 1997/ 5, Ole Wæver: Concepts of Security. LS 1997/ 6, LS 1997/ 7, Morten Madsen: Demokrati og individualisering. Udfordringer til det organisationsinterne demokrati i fagforeninger set i et medlemsperspektiv. Peter Kurrild-Klitgaard: Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion. LS 1998/ 1, Torben B.P.Vad: Europeanisation of Standardisation. LS 1998/ 2, Lene Hansen: Western Villains Or Balkan Barbarism? LS 1999/ 1, Emmanuel Kwesi Aning: Security in the West African Subregion: An Analysis Subregion: An Analysis of ECOWAS Policies in Liberia. LS 1999/ 2, Birte Holst Jørgensen: Building European Cross-border Co-operation Structures LS 1999/ 4, Karsten Vrangbæk: Markedsorientering i sygehussektoren Ph.d. 2000/1, Susanne Jakobsen: International Relations Theory and the Environment Ph.d. 2000/3, Allan Dreyer Hansen: Diskursteori, demokrati og lokaludvalg 29

30 Ph.d. 2000/5, Ali Rahigh-Aghsan: The Dynamics and Inertia of the Northern Tier Cooperation Ph.d. 2000/6, Anders Wivel: The Integration Spiral Ph.d. 2001/1, Mikkel Vedby Rasmussen: A Time for Peace Ph.d. 2001/2, Helle Johansen: Exploring the Color of the Beast. Ph.d. 2001/3, Ulla Højmark Jensen: Man skal være sig selv. Ph.d. 2001/4, David Grønbæk: Mellem politik og videnskab. Ph.d. 2001/5, Karl Löfgren: Political Parties and Democracy in the Information Age. Ph.d. 2002/1, Jørgen Staun: Mellem kantiansk patriotisme og politisk romantik. Ph.d. 2002/2, Henriette Bjørn Nielsen: Magtrelationer på den parlamentariske arena. Ph.d. 2002/3, Mark Goli: En verden til forskel. Ph.d. 2002/4, Anders Esmark: At Forvalte Europa. Ph.d. 2002/5, Helle Malmvig: Sovereignty Intervened Ph.d. 2002/6, Flemming Nielsen: Som plejeforældrene ser det. Ph.d. 2003/1, Karina Pedersen: Party Membership Linkage. Ph.d. 2003/2, Isil Kazan: Regionalisation of Security and Securitisation of a Region. 30